Det samme gælder temamødet, og Træsektionens bestyrelse håber, at rigtig mange medlemmer har lyst til at komme og være med i 2014.

Transkript

1 Nyhedsbrev Maj 2013 sektionen SÆT KRYDS I KALENDEREN vi vil gerne ha dig med Træsektionen under Dansk Byggeri holdt generalforsamling fredag den 15. marts 2013 i Korsør. Efter generalforsamlingen var der temamøde om Energirenovering muligheder og perspektiver for tømrerfaget. Før jul begræd jeg, at BoligJob-ordningen var nedlagt nu er jeg til gengæld en glad mand, der ser frem til, at boligejerne igen sætter gang i skrinlagte byggeprojekter. Salen var fyldt, og der var god debat og fin stemning. Ikke mindst på eftermiddagens temamøde, som efter min vurdering ramte plet det var helt tydelig et aktuelt og relevant emne, vi havde valgt, og spørgelysten var stor. Men jeg kunne godt have ønsket mig, at vi havde været endnu flere. At flere af jer havde lyst til at være med, og fået glæde dels af indlæggene og dels af at møde gode kollegaer fra hele landet. Selvom det kun er de valgte repræsentanter i regionsudvalgene, der har stemmeret, og som selvfølgelig kommer, så husk at alle er velkomne til at deltage i generalforsamlingen. Det samme gælder temamødet, og Træsektionens bestyrelse håber, at rigtig mange medlemmer har lyst til at komme og være med i Temaet er ikke besluttet endnu, men jeg lover, at det vil være både aktuelt og relevant. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu vi vil rigtig gerne ha dig med! Helt aktuelt og meget relevant kan vi nu alle gå en god sommer i møde. På bestyrelsens vegne ønsker jeg jer alle en god sommer. Michael R. Lund Formand for Træsektionen Det vil glæde os at se dig tid fredag den 14. marts 2014 sted Hotel Vejlefjord ved Stouby til generalforsamling og temamøde De bedste hilsener Træsektionens bestyrelse

2 ENERGIRENOVERING muligheder og perspektiver for tømrerfaget Foto: bjerg arkitektur Foto: Atlantic Video, Jogvan Olsen Kilde: ProjectZero Direktør Michael H. Nielsen gav en kort introduktion med fokus på de udfordringer og muligheder, der ligger i energirenovering af den eksisterende boligmasse. 75 procent af bygningsmassen er opført før 1979, og dermed før der blev stillet krav til bygningernes energimæssige ydeevne. Skal vi realisere de ambitiøse målsætninger om at gøre Danmark fri af fossile energikilder, skal energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse reduceres markant. Dansk Byggeri vurderer, at energiforbruget i bygningsmassen frem mod 2035 skal halveres, hvis omstillingen af vores energiforsyning til at være baseret på fossilfrie energikilder skal ske omkostningseffektivt. Derefter var temamødet planlagt med tre indlæg, og det første holdt Peter Rathje, som fortalte om Project Zero, der er visionen om at gøre Sønderborgområdet CO 2 -neutralt i En vision der er godt på vej til at blive virkelighed. Peter Rathje fortalte blandt andet om, hvordan de har skabt flere grønne job, og hvordan de arbejder på at få engageret alle fra vuggestue- til ph.d.-niveau. Ønsker en boligejer i Sønderborgområdet at energirenovere sit hus, er der også hjælp at hente Project Zeros energivejleder Charlie Lemtorp har hjulpet mange i gang, og Charlie er ligefrem blevet ophøjet til den europæiske standard for bedste praksis for energivejledning eller på engelsk a Charlie. Project Zero er en rollemodel, og hver enkelt kommune skal vælge den løsning der passer hos dem. Og budskabet fra Peter Rathje er klart: Hold op med at snakke og stop produktionen af den uendelige række af analyser og rapporter gå i gang. Niels Heidtmann fra Nordic Energi Group tog udgangspunkt i vedvarende energi og solcelleeventyret i 2012, og spurgte hvor mange af de tilstedeværende der havde været involveret. Det var der rigtig mange der havde, og Niels Heidtmann konkluderede, at det var godt, så er der håb, for der skal nok komme et nyt solcelleeventyr og så er I med. Men det vil kræve noget af tømrerfaget fastslog Niels Heidtmann. I bliver udfordret på jeres viden, og måske bliver I nødt til at ansætte nogen med en anden baggrund end jeres egen. Men lige nu er det noget andet, der skal satses på det er energirenoveringerne der er fremtiden. Vi skal have gjort noget ved klimaskærmen. I hoppede med på vognen med solcellerne nu skal I kæmpe for at komme med på de andre vigtige opgaver. Men I skal være klædt på til opgaverne og tænke jer om, for I har et ansvar. For boligejerne har fået øjnene op for, at det ikke er ligegyldigt, hvilket energimærke et hus har i forbindelse med et eventuelt salg. I skal kunne hjælpe boligejerne med at flytte et energimærke G op mod et energimærke A og her er det vigtigt at vide hvad man gør, så man ikke kommer til at gøre mere skade end gavn. Det er også vigtigt at huske, at der er sager, hvor I skal sige fra. I skal passe på med at opstille forventninger, I ikke kan opfylde. Nogle huse bør snarere rives ned end energirenoveres. Mark Krebs fra Bjerg Arkitektur bekræftede, at energirenoveringer er det store marked. Tegnestuen har specialiseret sig i passivhuse, men har også fokus på energirenoveringer. Mark Krebs kunne fortælle om 45 ældreboliger med energiforbrug som tre villaer, og en daginstitution med et energibehov der svarer til fire stearinlys. For Bjerg Arkitektur handler det ikke kun om at reducere energiforbruget, men nok så meget om at øge komforten. Mark Krebs anbefalede, at man altid ser på klimaskærmen først, og har en totaløkonomisk tilgang til energirenoveringen. Hvis man fx bruger pengene på at isolere ydervæggene, kan man måske helt undgå udgifter til varmeanlægget. Han pointerede, at tæthed er en væsentlig faktor, og fortalte, at Bjerg Arkitektur altid løbende får lavet Blowerdoortest af byggeriet. Desuden skal brugerne undervises inden de flytter ind. Bjerg Arkitektur holder brugermøder, hvor de fortæller hvordan huset skal bruges, og sikrer sig, at folk ved, hvordan de undgår at bore huller i dampspærren. Mark Krebs fortalte, at der efterhånden er rigtig mange boligforeninger der ønsker energirenoveringer det er lidt sværere at få de private boligejere med. Økonomien er den mest sælgende faktor. Det var ganske tydeligt, at indlæggene satte tankerne i gang, og der var god spørgelyst og fin debat. Der var ingen tvivl hos de mange tømrermestre om, at energirenovering bestemt er et marked for tømrerfaget, men der var også enighed om, at tømrerne ikke umiddelbart er klædt godt nok på. Der skal dels efteruddannelse til og dels en erkendelse af, at man i nogle tilfælde er nødt til at inddrage nye medarbejdere med den nødvendige viden. 2 2

3 NORGESVEJLEDNING 2013 Der er sket rigtig meget i Norge de sidste par år. Det gælder både antallet af udbudte opgaver og de danske virksomheders interesse i markedet. Men det gælder også mængden af nye love og regler. Dansk Byggeris Norgesvejledning hjælper at finde vej i regeljunglen. 2 Af Anita Kurowska Larsen, Dansk Byggeri Norge har som mange andre europæiske lande en stor udfordring i sort og illegalt arbejde, blandt andet i byggeriet. Der er mange danske virksomheder, der gerne vil arbejde i Norge, og de vil gøre det på ordentlige vilkår. Selvfølgelig mener de, at ret skal være ret, og snyd skal bekæmpes. Men de bliver samtidig ofte frustrerede over de mange komplicerede regler og procedurer, de skal efterleve. ID-kort i Norge Det gælder for eksempel ID-kortet, der har voldt mange administrative problemer for danske virksomheder. Uden ID-kort risikerer man at stå uden for porten, eller at det norske arbejdstilsyn lukker byggepladsen. Men det er først muligt at bestille et ID-kort efter, at virksomheden har gennemført en hel række anmeldelser til diverse registre i Norge. Hvordan det skal gøres og i hvilken rækkefølge, beskriver Dansk Byggeris Norgesvejledning meget nøjagtigt. Tidslinje giver hurtigt overblik Det er femte generation af Norgesvejledningen for bygge- og anlægsvirksomheder, som Dansk Byggeri har sendt på gaden. Vejledningen forklarer de vigtigste love og regler på en jordnær måde, og har som noget nyt en tjekliste, der gør det nemmere for virksomheden at få overblik over forpligtelserne. Den er udformet som en tidslinje, der viser, hvad man skal gøre og i hvilken rækkefølge. Mange specielle norske regler I Norden har vi mange ligheder, men der er også forskelle, som overrasker virksomhederne. Et godt eksempel er momsreglerne. Langt de fleste danske byggevirksomheder skal have en norsk momsrepræsentant, som mod betaling forestår faktureringen. Også når kunden er en anden dansk virksomhed. En anden meget besynderlig regel set med danske øjne er, at den norske hovedentreprenør beder om fremvisning af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder i underentreprenørens virksomhed. At sætte sig ind i reglerne er en kompliceret affære, og her er det vores opgave at hjælpe virksomhederne med en jordnær snak og praktiske værktøjer. Sådan er Norgesvejledningen, der er lavet ud fra de problemer, virksomhederne møder i deres dagligdag. Vejledningen er lavet i samarbejde med de norske rådgivere Brækhus Dege Advokatfirma DA og Autorisert regnskapsførerselskap Byrået i Son AS, der begge har stor erfaring i at rådgive danske bygge- og anlægsvirksomheder. Det er Dansk Byggeris erfaring, at virksomhederne ikke kan klare sig i Norge uden at trække på norske rådgivere. Reglerne og arbejdsgangene er nemlig alt for indviklede. Vejledningen koster kroner, men er gratis for medlemmer af Dansk Byggeri. Bestil den i Servicebutikken. 2 Norgesvejledning indholdsfortegnelse Tjekliste for kortvarige entrepriser, udformet som tidslinje 1. Former for registrering af virksomhed i Norge 2. Vurdering af skatte- og momspligt 3. Social sikring og A1 4. Rapporteringspligt af projekter og ansatte på RF Krav til ID-kort på norske bygge- og anlægspladser 6. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer 7. Godkendelse af materiel 8. Indførsel og told 9. Moms 10. Årlig rapportering af lønoplysninger (LTO) 11. Ved skattepligt i Norge 12. Ansættelsesvilkår 13. Særlig om udleje af arbejdskraft 14. Norsk kædeansvar 15. Lovrammerne for byggeri 16. Offentlige udbud 17. Markedsinformation og gode råd 3

4 Foto: Colourbox GARANTI Dansk Byggeri har indgået en samarbejdsaftale med finansieringsinstituttet Euler Hermes og forsikringsmægleren Willis der indebærer, at der til medlemsvirksomheder kan udstedes arbejdsgarantier efter AB92 og/ eller ABT93 som alternativ til garantier eksempelvis udstedt af pengeinstitutter. 2 Af Jørn Jensen, Dansk Byggeri En arbejdsgaranti stilles over for bygherren til sikkerhed for, at den udførende virksomhed opfylder sine kontraktlige forpligtelser. Dansk Byggeri har ofte fået forespørgsler, om man via den samlede medlemskreds i Dansk Byggeri kunne skabe en fordelagtig ordning i forbindelse med udstedelse af arbejdsgarantier, og det er netop det, som Dansk Byggeri nu præsenterer med det nye tiltag. NY MULIGHED FOR UDSTEDELSE AF ARBEJDSGARANTI Fordelen for virksomhederne er, at arbejdsgarantien udstedes til en attraktiv og konkurrencedygtig pris, idet aftalen indebærer, at medlemmerne som udgangspunkt kan opnå bedre vilkår, end man typisk vil kunne opnå enkeltvis. Garantier efter aftalen udstedes dog med gængs kreditvurdering af den enkelte virksomhed. Det er endvidere et krav, at den enkelte virksomhed har et løbende behov for en ramme for arbejdsgarantier på minimum 5 mio. kr. Det er en ramme, der kan opbygges hen ad vejen efterhånden som nye sager igangsættes, så minimumsrammebeløbet opnås på sigt. Euler Hermes er verdens største kreditforsikringsselskab og en af Europas største garantistillere. Willis er Danmarks største forsikringsmægler. Ud over en attraktiv pris, opnår medlemmerne en række fordele ved ordningen. Det handler bl.a. om, at garantierne ikke belaster fx kreditrammen i banken. Endvidere at der ydes en hurtig, effektiv og professionel sagsbehandling og administration gennem samarbejdet med verdens største, og en af de mest kreditværdige finansielle virksomheder. Med samarbejdsaftalen er der skabt et konkurrencedygtigt alternativ til udstedelse af arbejdsgarantier i pengeinstitutterne. Dermed en mulighed, der kan medvirke til at lempe den pressede finansielle situation, der har været gældende gennem de senere år. 2 Se mere på Du er velkommen til at kontakte Dansk Byggeri, Jørn Jensen, tlf eller mobil ARBEJDE I TAGRUM I BYGNINGER MED ASBESTTAG 2 Opbevar rent tøj adskilt fra beskidt tøj 2 Åndedrætsværn med P3-filter 2 Støvtæt overtræksdragt Foto: Margrethe Petri Godtkjær Arbejdstilsynets asbestregler gælder hvor man arbejder med asbestholdige materialer. Men hvilke regler gælder, hvis man fx skal ind og arbejde i et loftrum i en bygning med asbesttag, eller hvor der på et tidspunkt har været et asbesttag? 2 Af Anne Margrethe Anttila, Dansk Byggeri Dansk Byggeri anbefaler at arbejde i tagrum i bygninger med asbesttag eller hvor der tidligere har været asbesttag planlægges som støvende arbejde efter BAR branchevejledningen for arbejde med isoleringsmaterialer. Det svarer i praksis til opgaver med efterisolering og hvor der fjernes isoleringsmaterialer. Støvet i luften kan indeholde en blanding af isoleringsfibre, asbestfibre og andet gammelt bygningsstøv. Derfor anbefaler Dansk Byggeri at følge disse forholdsregler: 2 Hold god personlig hygiejne vask hænder og ansigt ved pauser 2 Hold god hygiejne på arbejdsstedet brug støvsuger med HEPA-filter 2 Støvtætte arbejdshandsker 2 Benyt branchevejledningen for arbejde med isoleringsmaterialer som inspiration til praktiske forholdsregler. Branchevejledningen kan hentes gratis på Fakta om asbesttag i bygninger i Danmark: 2 Produceret i perioden fra ca og frem til 1986, anvendt frem til Stor udbredelse i parcelhuse og almennyttigt byggeri 2 Hyppigste former er bølgeeternit og skifereternit, se eventuelt SBi-anvisning 229 om byggematerialer med asbest for yderligere detaljer og billeder 2 Asbesttag kan være malet eller tildækket med andet tagmateriale eller solcelleanlæg 4

5 ANMELDEPLIGT FORUD FOR NEDRIVNING OG RENOVERING Vinduerne er også omfattet, hvis det ikke er muligt at identificere en dato for produktionen af vinduet og det gælder uanset størrelsen på vinduet. Med ændringen af Affaldsbekendtgørelsen den 1. januar 2013 er ansvaret for at mindske spredningen af miljøfremmede stoffer i samfundet rykket nærmere bygherren. 2 Af Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri De færreste private boligejere/bygherre er i dag bekendt med, at den seneste ændring af Affaldsbekendtgørelsen har flyttet et væsentligt ansvar over på deres skuldre, både i forhold til at få anmeldt affaldet til kommunen før nedrivning/renovering, og til at få identificeret PCB i affaldet inden det er for sent. Dansk Byggeri føler at det er nødvendigt at informere om, at denne ændring er trådt i kraft, fordi bygherre ofte har forventning om, at entreprenøren automatisk tager sig af det arbejde. Helt specifikt betyder ændringen, at hvis en bygherre skal nedrive eller renovere sin ejendom, og forventer at producere mere end 1 ton affald, eller skal renovere/nedrive hvad der svarer til 10 m 2 af boligens grundareal, så er det bygherren, der skal anmelde det til kommunen, 14 dage inden arbejdet begynder. Det gælder, uanset hvornår bygningen er opført, og om bygherre udfører arbejdet selv, eller får en entreprenør til det. Hvis bygningen er opført eller renoveret fra 1950 til 1977, skal der desuden foretages en screening for PCB og eventuelt en kortlægning, som blandt andet indbefatter analyser for PCB ved repræsentative materialeprøver. Det betyder fx, at vinduer fremstillet i perioden 1950 til 1977 er omfattet af krav om screening og eventuel kortlægning, da der ofte er PCB i fugematerialet fra den tid. Efter anmeldelse, screening og eventuel kortlægning gælder reglerne om korrekt fjernelse af eventuelle miljøfarlige stoffer inden nedrivning/renovering, jf. Affaldsbekendtgørelse nr. 1309, 83 af 18. december 2012 og Arbejdsmiljøloven LBK nr af 7. september Hvis der er miljøfarlige stoffer i ejendommen, skal de fjernes på forsvarlig vis inden nedrivning/renovering, så bygherren ikke risikerer at forurene sit indeklima og sig selv, håndværkeren, miljøet og genanvendeligt bygge- og anlægsaffald. Så en bygherre bærer et stort ansvar for miljøet ved renovering og nedrivning. Læs mere og find screeningsskema for PCB på Dansk Byggeris hjemmeside under: For medlemmer Teknik, energi og miljø Miljø og affald PCB. 2 Foto: Martin Riget Nielsen Fotograf: Adam Mørk TRÆK MIG FRA Så fik vi den tilbage ordningen der giver ejere og lejere mulighed for at trække en del af arbejdslønnen fra, når du vedligeholder eller reparerer deres bolig. For helårshuse gælder ordningen med fuld virkning for hele 2013 og Som noget nyt er sommer- og fritidshuse også kommet med dog først med virkning fra 22. april På kan du finde folderen Vil du trække din tømrer fra i skat? og den supplerende folder om sommer- og fritidsboliger. Husk begge foldere, hvis det handler om sommer- og fritidsboliger folderne supplerer hinanden. Giv dem til dine kunder så de kan trækker dig fra. Vil du din hånd- trække værker fra i skat? Håndværkerfradrag Sommer- og fritidsboliger Vil du trække fra i skat? din tømrer Håndværkerfradrag Helårsbolig

6 BYGGERIETS ANKENÆVN KLAGER OVER TØMRERARBEJDE Byggeriets Ankenævn modtog 605 nye sager i De 241 af disse var over tømrerarbejde. Det svarer til 40 % af alle de indkomne sager ved ankenævnet. 2 Af Louise Larsen, Dansk Byggeri Det kan således ske, at et af Træsektionens medlemmer på et eller andet tidspunkt vil opleve at få et brev ind af døren fra Byggeriets Ankenævn med oplysning om, at ankenævnet har modtaget en klage over et stykke arbejde, som virksomheden har udført for en privat forbruger. Hvis det sker, vil et typisk sagsforløb være, at virksomheden bliver bedt om at udfylde og indsende et svarskema, som er sendt sammen med en kopi af klagen. Det er i langt de fleste sager af afgørende betydning at få begge parters synspunkter frem i den indledende fase af behandlingen af en klagesag. Det er derfor vigtigt, at svarskemaet udfyldes og returneres til sekretariatet. Når svarskemaet udfyldes, har virksomheden mulighed for at krydse af, hvis den ønsker at foretage udbedring, inden sagen eventuelt fortsættes med syn og skøn. Sagen vil i givet fald blive sat i bero i fire uger med henblik på udbedring. En del sager kan lukkes efter en sådan udbedring. Hvis forbrugeren derimod meddeler, at der efter endt udbedring fortsat er mangler, fortsætter sagen med afholdelse af syn og skøn. I andre sager ønsker virksomheden ikke at foretage udbedring, og sagen fortsættes direkte med afholdelse af syn og skøn. Sekretariatet udpeger en skønsmand i sagen, der indkalder begge parter og afholder skønsforretning. Skønsmændene foretager ikke et egentligt huseftersyn, men vurderer kun de mangler, forbrugerne har anført i klageskemaet. Efter skønsforretningen udfærdiger skønsmanden sin erklæring, der bliver sendt til begge parter i sagen. Parterne får herefter mulighed for at indsende bemærkninger til sagen eller supplerende spørgsmål til skønsmanden. Når sekretariatet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt belyst, vil sagen blive forelagt nævnet, der træffer en afgørelse. Selve nævnet består af en formand, der er landsdommer, to forbrugerrepræsentanter og to virksomhedsrepræsentanter i Trænævnets tilfælde to tømrermestre. Afgørelserne træffes på skriftligt grundlag, så man skal ikke møde op. Hvis forbrugeren får medhold i klagen, vil virksomheden blive pålagt at foretage udbedring. Ankenævnet fratager ikke en virksomhed udbedringsretten, medmindre der er helt ekstraordinære grunde til det. Hvad ender sagerne med? Nævnet afsluttede 266 tømrersager i 2012, og af disse blev 151 sager realitetsbehandlet med syn og skøn. Det svarer til 56,7 % af alle de afsluttede tømrersager. Som det fremgår af figur 1 fik forbrugerne helt eller delvist medhold i 84 % af de realitetsbehandlede sager. De fleste af de afviste sager bliver afvist, fordi sagen er for kompliceret til at kunne behandles på skriftligt grundlag i ankenævnet. I hele 38 % af de afviste sager er aftaleforholdet simpelthen for rodet til at sagen kan afgøres af nævnet. Sagerne der falder uden for nævnets kompetenceområde drejer sig fx om indkøb af gulvbrædder i Bauhaus eller klager over en arkitekts tekniske rådgivning. Klager over tagarbejders udførelse 4% 12% 22% 26% 15% 21% Andet Gavlafslutning Binding Rygning Undertag Lægteafstand Fakta Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, der kan behandle klagesager vedrørende pris og kvalitet på håndværksmæssigt arbejde. Det er Dansk Byggeri, Forbrugerrådet og Parcelhusejernes Landsforening, der står bag ankenævnet, og vedtægterne er godkendt af Erhvervs- og Vækstministeriet. Ankenævnet behandler klager fra private forbrugere over maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. 6

7 De realitetsbehandlede tømrersager med årsag 3% 13% Forlig 9% Forbruger ikke medhold Forbruger delvist medhold Forbruger fuldt medhold 75% Afviste tømrersager med årsag 13% 2% 4% Mangler dokumentation Virksomheden har udbedret inden syn og skøn Uorganiseret virksomhed vil ikke deltage Sagen er forældet 38% Falder udenfor kompetenceområde Foto: Colourbox 25% Sagen er bevismæssig uegnet 6% 7% 5% Ikke privat forbruger Nyt hus over millionen Hvad klages der over? I forbindelse med de sager, der realitetsbehandles ved Byggeriets Ankenævn afholdes skønsforretning. Skønsmanden skal efter besigtigelsen udfærdige en skønsrapport, og på baggrund af denne skal han også registrere de konstaterede mangler. Byggeriets Ankenævn udarbejder hvert andet år en oversigt over, hvilke arbejder, sagerne har omhandlet. Ankenævnet har afholdt syn og skøn i sammenlagt 662 sager i 2011/2012. I samme periode er der foretaget 1472 registreringer i teknikregistreringssystemet. Tallene i statistikken kan derfor ikke direkte sammenlignes med statistikken over realitetsbehandlede sager. Skønsmændene skal kun registrere i de sager, hvorfor der er konstateret mangler, og der kan være flere eller færre klagepunkter i de enkelte sager. Af samme årsag oplyses registreringerne kun i procent og ikke i antal. Den største del af tømrersagerne vedrører tagdæknings- og tagkonstruktionsarbejde både i forbindelse med udskiftning af tag og ved renoveringer. Med 24 % af alle registreringerne udgør tagarbejde den absolutte topscorer i ankenævnet. 90 % af alle registreringerne om tagarbejde vedrører udførelsessvigt, mens kun 6 og 4 % registrerer henholdsvis funktionssvigt og materialesvigt. Det er således montagen af lægter- og tagdækning der udgør det største problem. Registreringerne viser, at det er montering af undertag, rygninger og gavlafslutninger der volder de største problemer, mens lægteafstand og bindinger også indgår som en betydelig del af det der klages over. 2 Byggeriets Ankenævns årsberetning kan læses i sit hele på 7

8 HAR I FÅET BESTILT UDDANNELSESKORTET? Dansk Byggeri har gjort en stor indsats for at få udbredt det nye elektroniske uddannelseskort, der samler medarbejdernes kompetencer og sikrer ordnede forhold. Kortet kan aflæses med smartphone, og det kan blandt andet bruges som adgangskontrol på byggepladser. At indsatsen har båret frugt, er der ikke tvivl om der er allerede nu omkring faglærte håndværkere der har bestilt det nye kort. Et af de firmaer der har taget uddannelseskortet til sig er entreprenørfirmaet Pihl, som tog imod tilbuddet om, at en eller flere medarbejdere fra Dansk Byggeri kan komme ud på byggepladsen og hjælpe medarbejderne med at bestille kortene på pladsen, hvor de arbejder. Så en fredag morgen i april gik Helene Høj og Kristine Elleby Mølbæk fra Dansk Byggeri i Nørre Voldgade til D Angleterre på Kongens Nytorv, hvor Pihl på det tidspunkt beskæftigede over 60 tømrere. I løbet af formiddagen fik 63 tømrere bestilt deres kort, og ugen efter kom der yderligere 12 til, da Helene besøgte Pihls Bygningsservice i Vallensbæk. Det var Lars Schmidt og John Oppenhagen Pedersen fra Pihls tømrerafdeling, der har taget initiativ til, at alle Pihls tømrere nu skal have hver sit lille plastickort i tegnebogen. Uddannelseskortet er et godt tillbud. Der kommer mere fokus på kvalifikationer, og det er nemt for både tømrersvend, lærling og arbejdsgiver at kontrollere, at den enkelte har de kurser, der skal til for at udføre et specifikt arbejde. På den måde kan vi undgå mange problemer. Og så er det med til at sætte en god standard for både kvalitet og sikkerhed, siger Lars Schmidt fra Pihls tømrerafdeling. Pihls tømrerafdeling håber også, at det personlige kort kan bruges på større byggepladser i forhold til registrering af medarbejdere på pladsen og som identifikation. Kortet er nemlig også forsynet med et billede, navn og fødselsdato. Vi kender ikke alle kortets funktioner og muligheder endnu, men jeg er overbevist om, at det vil vinde indpas i alle større håndværksvirksomheder, tilføjer Lars Schmidt. 2 Fakta Det elektroniske uddannelseskort er medarbejderens personlige kort, der indeholder svendebreve inden for bygge- og anlægsbranchen og AMUbeviser. Kortet bestilles af den enkelte, og frem til den 31. december 2013 er det gratis at bestille for alle medarbejdere på bygge- og anlægsoverenskomster, hvorefter det vil koste 85 kr. Lærlinge får kortet gratis. Det er Byggeriets Uddannelse, som administrerer og udsteder uddannelseskortet. Alle svendebreve inden for bygge- og anlægsbranchen, AMUkurser, certificeringer og kontraktuddannelser er allerede registreret af Efteruddannelse.dk og Ministeriet for Børn og Undervisning. Og det er disse oplysninger, som uddannelseskortet trækker. Man kan logge på med en personlig kode, NemID eller via en QR-kode. Medarbejderen kan så enten logge sig ind på en PC og vise sine uddannelsesbeviser på skærmen, eller scanne kortet med en smartphone og vise sine uddannelsesbeviser på telefonen. Chippen på kortet kan den enkelte virksomhed anvende til at indlæse oplysninger, så kortet også kan bruges som adgangskort på byggepladser, tidsregistrering og meget mere. Bestil kortet på Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannel Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byg- Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byg- Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byg- Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byg- Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byg- Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byg geriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannel Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byg geriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannel Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser geriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannel Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser geriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannel Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser geriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannel Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannel Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannel Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannel Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Byggeriets Uddannelser 8

9 PLANLAGTE KURSER I 2. OG 3. KVARTAL 2013 Foto: Simon Ladefoged Sydsjælland og Lolland-Falster Støv er det skidt? Målgruppe Mestre, ledere, eventuelt medarbejdere Sydsjælland og Lolland-Falster Er der noget farligt inden i PCB/bly i byggebranchen Målgruppe Ledere og arbejdsmiljøansvarlige Sydjylland Undertage hvordan vælges det rigtige? Målgruppe Alle inden for tømrerfaget mestre, svende og lærlinge, der arbejder med tagkonstruktioner og tagdækninger på både nybyggeri og renoveringsopgaver Sydjylland Er der noget farligt inden i PCB/bly i byggebranchen Målgruppe Ledere og arbejdsmiljøansvarlige Sydjylland Eksisterende bygninger, efterisolering og fugtforhold Målgruppe Mestre og ledende medarbejdere Sydsjælland og Lolland-Falster Sikkerhed i forbindelse med tagarbejde Målgruppe Mestre, formænd, konduktører og entrepriseledere, og medarbejdere, der arbejder med tag 23. maj 2013 kl. 14:00-16:00 Pribo-Huset, Skovbrynet 1-3, 4773 Stensved Underviser Morten Gudmundsson 23. maj 2013 kl. 16:00-17:30 Pribo-Huset, Skovbrynet 1-3, 4773 Stensved Underviser Morten Gudmundsson 3. juni 2013 kl. 14:00-17:00 Danhostel Vejen Konference Jacob Gades Alle Vejen Underviser Niels Strange 18. september 2013 kl. 15:30-17:00 Danhostel Vejen Konference Jacob Gades Alle Vejen Underviser Morten Gudmundsson 24. september 2013 kl. 14:00-17:30 Danhostel Vejen Konference Jacob Gades Alle Vejen Underviser Niels Strange 7. oktober 2013 kl. 14:00-18:00 Hotel Falster, Nykøbing F Stubbekøbingvej Nykøbing Falster Underviser Per Stig Jørgensen Læs mere og tilmeld dig på 9

10 BYG GARANTI KAMPAGNE Dansk Byggeri har i foråret kørt en kampagne, der skal sikre, at Byg Garanti bliver endnu mere kendt blandt boligejerne. 2 Af Anja Binderup, Dansk Byggeri En stor kampagne for Byg Garanti er i april blevet udrullet på landsdækkende tv-kanaler, i trykte dagbladsannoncer, radioreklamer og gennem en stor kampagne på internettet. Med Byg Garanti har vi et godt produkt, som allerede i dag er kendt blandt over halvdelen af boligejerne. Men kampen om forbrugernes opmærksomhed er hård, og deres hukommelse er desværre flygtig. Derfor skal vi hvert år gentage og udvikle vores kampagne, så vi sikrer, at boligejerne altid vælger en virksomhed, som er medlem af Dansk Byggeri, når de har en byggeopgave, siger Inger Petersen Thalund, HR- & kommunikationschef i Dansk Byggeri. I samarbejde med et reklamebureau har Dansk Byggeri produceret en reklamekampagne der er bygget op omkring det enkle budskab, at man altid skal vælge en håndværker med Byg Garanti. Ellers risikerer man, at boligdrømmen ender som et mareridt. Deltag i kampagnen Som medlemmer af Dansk Byggeri kan I downloade tv-reklamen og de nye bannerannoncer, så I kan bruge det på jeres egen hjemmeside. Det hele er tilgængeligt via Værktøjskassen på byggaranti.dk. Anden halvdel af kampagnen går i luften til august. Så vil der igen være ekstra opmærksomhed på Byg Garantiordningen, og det er en god anledning til at markedsføre sig med Byg Garanti ved at sætte streamers på bilerne, lægge tv-reklamen på hjemmesiden og sætte Byg Garanti-logo på tøj, brevpapir og lignende. På den måde opnår vi sammen den bedste effekt af kampagnen, siger Inger Petersen Thalund. 2 Fotos: Michael Langhoff HAR DU STYR PÅ CE-MÆRKNING Fra 1. juli 2013 skifter grundlaget for CE-mærkning af byggevarer fra Byggevaredirektivet (CPD) til Byggevareforordningen (CPR), men har det nogen betydning for dig? Entreprenøren/bygmesteren er ikke nævnt i CPR og har som sådan ikke nogen forpligtelser i forbindelse med CE-mærkningen. Men du skal være opmærksom på, om du er fabrikant, importør eller distributør i henhold til CPR. Hvis du fx selv importerer en byggevare, så bliver du måske importør. Eller hvis du indkøber en byggevare og stiller den til rådighed for din underentreprenør, så er du distributør. Du skal under alle omstændigheder være opmærksom på, at du som udførende har pligt til at opføre et lovligt byggeri og dermed også bruge lovlige byggevarer. 2 Læs meget mere på 10

11 EN PAKKE FULD AF PENGE Fakta Fokus på tunge løft Har du og dine medarbejdere ofte ondt i ryggen? Er I mere end almindeligt trætte, når arbejdsdagen er slut? Få ny inspiration til at ændre jeres rutiner og vaner. Ønsker I at gøre noget for at undgå de mange tunge løft, som fører til, at kroppen bliver hårdt belastet og slides ned? Så kan denne forebyggelsespakke hjælpe jer på vej. Når I er færdige med pakkens forløb, er målet, at I fremover har ændret jeres rutiner og vaner sådan, at det er en naturlig ting, at I planlægger arbejder, så I undgår selv at løfte tunge ting, og i stedet bruger tekniske hjælpemidler. Er I en mindre virksomhed med 1-9 ansatte, kan I søge om hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet. Gennem Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse kan I søge om tilskud til forebyggelsespakker, som sigter mod at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden på arbejdspladsen, både på kort og længere sigt. Bygge- og anlægsvirksomheder kan lige nu søge to forskellige pakker, nemlig 2 Bedre planlægning: 2 Få styr på de tunge løft: Til september udbyder fonden nye forebyggelsespakker der skal forbygge ulykker. En forebyggelsespakke er et på forhånd fastlagt forløb, som det tager omkring 3-6 måneder at gennemføre. I får hjælp fra en medarbejder fra Arbejdstilsynet, og får dækket lønnen for de timer, I skal bruge på at gennemføre forløbet. Desuden får I også tilskud til eventuel leje af materiel. Der er i 2013 afsat 60 millioner kroner til forebyggelsespakker heraf én million til bygge- og anlægsvirksomheder. Læs mere på Fakta Fokus på planlægning Afprøv nye værktøjer der kan hjælpe jer til at mindske skader og nedslidning af medarbejderne. Bedre planlægning er et værktøj, som kan hjælpe jer med at tænke arbejdsmiljøet ind, så I undgår at slide på kroppen og psyken både når I giver tilbud på en ny byggeopgave og i det daglige arbejde og hjælpe jer med at forbedre samarbejdet både hos jer selv, og med bygherrer og andre håndværkere. Foto: Colourbox HAR DU STYR PÅ DE NY REGLER FOR HANDEL MED TRÆ- OG TRÆPRODUKTER Reglerne, der trådte i kraft 3. marts 2013, skal forhindre handel med træ og træprodukter fra ulovligt fældet træ. Hvis du importerer, forarbejder eller forhandler træ- og træprodukter, er du omfattet af de nye regler. Et meget væsentligt krav er, at omsætning af ulovligt fældet træ og træprodukter, er forbudt. Reglerne omhandler derudover krav om sikring af sporbarhed, due diligence systemer og dokumentation for, at der er gjort, hvad der er muligt for at sikre, at ens produkter ikke stammer fra ulovligt fældet træ. 2 Læs meget mere på eller

12 Nyhedsbrev udgivet af Træsektionen under Dansk Byggeri, maj 2013 Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon Redaktion: Margrethe Petri Godtkjær Opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Jørn Thomsen / Elbo Grafisk A/S Papir: 200 g multiart, mat GODE LINKS Her er en række gode links, man i høj grad kan blive klog af at bruge. Gå ind på siderne klik jer rundt der er guld at hente, ikke mindst i de mange små film. På ejendomsviden.dk finder du viden om forbedring og vedligehold af ældre ejendomme. Ældre ejendomme rummer vidnesbyrd om tidligere tiders byggeskik, og Grundejernes Investeringsfond arbejder på at udbrede kendskabet til metoder og materialer, så standarden i renovering og vedligeholdelse af ældre ejendomme bliver så høj som mulig. Vidensportalen indeholder digitale 3Dmodeller inkl. udvalgte detaljer fra etageejendomme fra perioden Modellerne og detaljerne er tilstræbt repræsentative med udgangspunkt i konkrete bygningseksempler og på basis af eksisterende litteratur. Virkelighedens bygninger vil naturligvis være mere varierede. Korte dokumentarfilm om en række gamle metoder og discipliner inden for bygningshåndværk der er i fare for at forsvinde i takt med, at der anvendes mere moderne byggemetoder også når ældre bygninger skal renoveres og/ eller moderniseres. Et bibliotek som skal sikre almen og let tilgængelig viden om tidligere byggetekniske forhold. Hensigten er at gøre det muligt at forvente en sådan viden hos byggeriets parter, og at denne viden kan inddrages i begrebet alment teknisk fælleseje. Informationerne i portalen handler særligt om boligbyggeri, herunder især etagehuse, men almindelig forekommende husbygning er i vid udstrækning omfattet. Formålet med portalen er at give brugere elever/studerende, undervisere, tekniske rådgivere, håndværkere og andre med interesse for dansk bygningskultur et let forståeligt og nyttigt indblik i, hvordan ældre danske bygninger er konstrueret. De viste detaljer er valgt ud fra, at konstruktionerne er særligt sammensatte og derfor ofte består af komplicerede samlinger og materialesammensætninger. Den tidsmæssige afgrænsning på sitet er perioden fra 1850 og frem til Linkene ligger også på Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.