Forsøgsprotokol. Behandling af muskelsmerter med elektromagnetisk terapi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøgsprotokol. Behandling af muskelsmerter med elektromagnetisk terapi."

Transkript

1 Forsøgsprotokol Behandling af muskelsmerter med elektromagnetisk terapi. Klinisk ansvarlig: Glen Gorm Rasmussen, Ledende overlæge, Ergo- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus, Hobrovej, 9000 Aalborg. Tlf Projektansvarlige: Hong-You Ge, Research Assistant Professors, MD, PhD, Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) Department of Health Science & Technology, Aalborg University, Fredrik Bajers Vej 7 D-3, 9220 Aalborg Ø, Denmark. Tlf Knud Vemming, Product Manager, Magnetic Stimulation, MagVenture A/S, Lucernemarken 15, 3520 Farum, , Michael Harbo, fysioterapeut, Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter, J.F. Kennedys Plads 1R, 9000 Aalborg, , Birgitte Schantz Laursen, cand.cur. ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital. Tlf Lars Arendt-Nielsen, professor, SMI. Aalborg Universitet, Frederik Bajers Vej 7 D-3, 9220 Aalborg Ø, Danmark. Tlf ,

2 Indledning og baggrund Behandling af muskelsmerter med perifer og kortikal elektromagnetisk og elektrisk terapi. Muskel- og skeletsmerter er overordentlige hyppige lidelser. I en dansk sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2000 angiver 51,2 % at have haft muskel- og skeletsmerter indenfor de sidste 14 dage (Biering-Sørensen og Kjøller 2004). Sammenlignet med andre sygdomsgrupper er disse lidelser årsag til flest førtidspensioner, flest tilfælde af langvarig sygdom, størst aktivitetsnedsættelse i befolkningen, flest tabte gode leveår og flest besøg hos alment praktiserende læger (Thomsen og Danneskiold-Samsøe 2002). De samfundsøkonomiske omkostninger til muskelog skeletlidelser udgør 15% af de samlede udgifter på 140 mia. kroner og er dermed den næstdyreste sygdomsgruppe efter psykiatriske lidelser (Biering-Sørensen og Kjøller 2004). Generaliserede kroniske muskelsmerter så som fibromyalgi forekommer i 1% - 4% af befolkningen. Ca. 20% af de der er involveret i en bilulykke hvor de påkøres bagfra udvikler kroniske piskesmælds smerter (whiplash). Smerter som i dag er meget svære at behandle.der findes ikke i dag, entydige teorier, der kan forklare sygdommen fibromyalgi og whiplash, og der findes heller ikke, hverken i det etablerede eller det alternative behandlersystem, en effektiv behandling af samme. Der er derfor behov for forskning, der både forsøger at afdække den fysiologiske natur af sådanne kroniske smerter, afprøver forskellige behandlingsmuligheder herunder også komplementær behandling og afdækker patienternes egne oplevelser og erfaringer. Det overordnede formål med projektet er at bedre diagnosticeringen og behandlingen af patienter med kroniske piskesmælds smerter og at sammenligne effekten med patienter med ømme punkter (trigger punkter) i nakke skulder regionen. Projektet består af tre delprojekter. Hvert delprojekt refererer til de øvrige i en løbende dialog der sikre vidensudvikling mellem delprojekterne og skaber mulighed for eventuelle justeringer i form og indhold af det enkelte delprojekt undervejs. De tre delprojekter er: 1). Højintensitets Magnet-behandlings (perifer elektromagnetisk terapi pemt) Virkning på Triggerpunkternes Aktivitet: Mekanisme Et eksperimentelt studie som har til formål dels at undersøge om der er en målbar effekt af 5 dages pemt (20 min/dag) på de triggerpunkters fysiologisk natur og dels at bedømme den mulige Magnetterapiprojekt, februar

3 virkning af perifer magnetisk terapi på triggerpunkt aktivitet og dermed skabe evidens for disse mekanismer. 2). Højintensitets Magnet-behandlings (kortikal elektromagnetisk terapi kemt) Virkning på myofasciale smerter samt piskesmæld (whiplash) Et studie der har det formål, at registrere og dokumentere, om der er en målbar effekt af 5 dages kemt (20 min/dag) på de triggerpunkter, der udløser myofasciale smerter i nakke skulder regionen samt på patienter der lider af whiplash. 3). En kvalitativ interviewundersøgelse med det formål at undersøge piskesmæld patienters subjektive oplevelser og erfaringer ved behandling med elektromagnetisk terapi (kemt) Der tages udgangspunkt i piskesmæld patienterne fra delprojekt 2. Projektet er støttet af bevilling fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til etablering af regionale teknologicentre. Projektet er således en faglig aktivitet under Center for Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet. Den statslige finansiering i projektet beløber sig ca. til kr ,-. Derudover bidrager de projektansvarlige med selvfinansiering. Resultaterne forventes publiceret i relevante videnskabelige og ikke-videnskabelige tidsskrifter og offentliggjort på videnskabelige konferencer, kurser og temadage. Udstyret der anvendes til magnetisk stimulation er CE mærket og stilles til rådighed af MagVenture A/S, Lucernemarken 15, 3520 Farum De enkelte delprojekter er hver for sig detaljeret beskrevet i det følgende. Referencer Biering-Sørensen F & Kjøller M. Muskel- og skeletlidelser. Ugeskrift for læger 2004; 166/14: Thomsen SX & Danneskiold-Samsøe B. Fibromyalgi. Tidsskrift for sygeplejeforskning 2002; 3: Magnetterapiprojekt, februar

4 Klinisk ansvarlig: Glen Gorm Rasmussen, Ledende overlæge, Ergo- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus, Hobrovej, 9000 Aalborg. Tlf Projektansvarlige: Hong-You Ge, Research Assistant Professors, MD, PhD, Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) Department of Health Science & Technology, Aalborg University, Fredrik Bajers Vej 7 D-3, 9220 Aalborg Ø, Denmark. Tlf Knud Vemming, Product Manager, Magnetic Stimulation, MagVenture A/S, Lucernemarken 15, 3520 Farum, , Michael Harbo, fysioterapeut, Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter, J.F. Kennedys Plads 1R, 9000 Aalborg, , Birgitte Schantz Laursen, cand.cur. ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital. Tlf Lars Arendt-Nielsen, professor, SMI. Aalborg Universitet, Frederik Bajers Vej 7 D-3, 9220 Aalborg Ø, Danmark. Tlf Magnetterapiprojekt, februar

5 Lægmandsprotokol Behandling af muskelsmerter med elektromagnetisk terapi Muskel- og skeletsmerter er overordentlige hyppige lidelser. I en dansk sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2000 angiver 51,2 % at have haft muskel- og skeletsmerter indenfor de sidste 14 dage (Biering-Sørensen og Kjøller 2004). Sammenlignet med andre sygdomsgrupper er disse lidelser årsag til flest førtidspensioner, flest tilfælde af langvarig sygdom, størst aktivitetsnedsættelse i befolkningen, flest tabte gode leveår og flest besøg hos alment praktiserende læger (Thomsen og Danneskiold-Samsøe 2002). De samfundsøkonomiske omkostninger til muskelog skeletlidelser udgør 15% af de samlede udgifter på 140 mia. kroner og er dermed den næstdyreste sygdomsgruppe efter psykiatriske lidelser (Biering-Sørensen og Kjøller 2004). En af disse muskel- og skelet smerter er det vi kender som whiplash (piskesmælds smerter efter trafik ulykke). Der findes ikke i dag entydige teorier, der kan forklare smerter som følge af whiplash, og der findes heller ikke, hverken i det etablerede eller det alternative behandlersystem, en effektiv behandling af samme. Mange personer har aktive myofaciale trigger punkter (i daglig tale myoser) i nakke skulderregionen der ligesom whiplash giver smerte i den region. Disse lokaliserede myosesmerter er ikke kroniske og medfører derfor ikke samme psykologiske overbygning som whiplash (depression mv.). Der er derfor behov for forskning, der både forsøger at afdække den fysiologiske natur af såvel whiplash som aktive myofasciale trigger punkter og afprøve forskellige behandlingsmuligheder herunder også komplementær behandling og afdækker patienternes egne oplevelser og erfaringer. Der er netop fremkommet studier der viser at højintensitet elektromagnet terapi (20 min stimulation per dag i ca. 5 dage) har en effekt på generaliserede kroniske smerter (Passard et al. 2007, Sampson et al. 2006). Det er ikke klarlagt om højintensitet elektromagnet terapi har effekt på kroniske smerter som følge af piskesmæld (whiplash) eller regionale aktive myofasciale smerter (trigger punkter). Det overordnede formål med projektet er at bedre diagnosticeringen og behandlingen af whiplash. Projektet består af tre delprojekter. Der skal inkluderes 70 patienter med whiplash (35 til aktiv behandling, 35 til placebo behandling) og 70 kontrol personer med ømme punkter i nakke-skulder regionen (myoser) (35 til aktiv behandling, 35 til placebo behandling). I delprojekt 1 bliver personer med myofasciale trigger punkter (myoser) undersøgt og den fysiologiske natur af myofasciale triggerpunkter, det vil sige smerteniveau, smerteudbredelse, Magnetterapiprojekt, februar

6 elektrisk aktivitet i smertepunkterne og blodgennemstrømningen i smertepunkter bliver vurderet før og efter punkterne behandles med 5 dages, 20 min perifer elektromagnetisk terapi. I delprojekt 2 bliver patienterne (whiplash) og personerne (myofasciale trigger punkter) ved lodtrækning delt i to grupper der modtager aktiv eller passiv (placebo) kortikal elektromagnetisk terapi. Patienterne/personerne skal i en periode på 5 dage (20 min/dag) behandles med enten aktivt system eller placebo. Delprojekt 3 tager udgangspunkt i patientperspektivet og vil, ved hjælp af interview, undersøge whiplash patienternes oplevelser og erfaringer ved kortikal elektromagnetisk behandlingen. Referencer Biering-Sørensen F & Kjøller M. Muskel- og skeletlidelser. Ugeskrift for læger 2004; 166/14: Passard A, Attal N, Benadhira R, Brasseur L, saba G, Sichere P, Januael D, Bouhassira D. Effects of unilateral repetitive transcranial magnetic stimulation of the motor cortex on chronic widespread pain in fibromyalgia. Brain. 2007, October 130, (Pt 10): Sampson SM, Rome JD,, Rummans TA. Slow-frequency rtms reduces fibromyalgia pain. Pain Med Mar-Apr, 7(2):115-8 Thomsen SX & Danneskiold-Samsøe B. Fibromyalgi. Tidsskrift for sygeplejeforskning 2002; 3: Magnetterapiprojekt, februar

7 Delprojekt 1 Højintensitets Magnet-behandlings (perifer elektromagnetisk terapi pemt) Virkning på Triggerpunkternes Aktivitet: Mekanisme Projektansvarlig: Hong-You Ge, MD, PhD, Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) Department of Health Science & Technology, Aalborg University, Fredrik Bajers Vej 7 D-3, 9220 Aalborg Ø, Denmark Klinisk ansvarlig: Glen Gorm Rasmussen, ledende overlæge, Ergo- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus, Hobrovej, 9000 Aalborg. Tlf Baggrund og formål Myofascial smerte er karakteriseret ved triggerpunkter, der er lokaliserede områder med forøget sensitivitet af dybe strukturer. Det er postuleret, at triggerpunkter er involveret i op til procent af de muskelsmertetilstande, der er forårsaget af skader (akut opstået eller på grund af længerevarende belastning) og hos patienter, der behandles på smerteklinik (Simons et al. 1999). Til trods for den anerkendte udbredelse af triggerpunkter, er der i litteraturen uoverensstemmelse omkring diagnostiske kriterier samt eksistensen af myofasciel smertesyndrom som en enkelt patologisk diagnose. Diagnosen af triggerpunkter foretages derfor udelukkende på baggrund af kliniske karakteristika (Simons et al. 1999). Triggerpunktet kan identificeres som et hypersensitivt punkt beliggende i et stramt bånd af muskelfibre. Ved manuelt tryk er triggerpunktet derfor smertefuldt og kan give anledning til en karakteristisk meddelt smerte, ømhed og autonome fænomener. Et triggerpunkt kan være aktivt eller latent. En muskel med et aktivt triggerpunkt vil som regel være smertefuld under bevægelse, have nedsat bevægelighed og i nogle tilfælde have nedsat styrke samt udholdenhed. Triggerpunkter er endvidere kendetegnet ved, at man kan udløse en hurtig kontraktion af fibre i det stramme bånd (lokalt twitch respons) under palpering. Når der palperes langs det identificerede stramme bånd, kan en lille knude lokaliseres, hvilket er triggerpunktet. Et latent triggerpunkt kan i mindre grad have de samme karakteristika som et aktivt, dog uden klinisk smerteklage (Simons et al. 1999). Magnetterapiprojekt, februar

8 Indtil nu er der foreslået to teorier til at forklare triggerpunktfænomenet: Den ene teori er foreslået af Simons et al. (1999) og postulerer, at triggerpunkter skyldes skader på ekstrafusale motorenheder, hvorimod den anden teori, som er foreslået af Hubbard et al. (1996), postulerer, at triggerpunkter skyldes skader på muskelspindlerne; de intrafusale motorenheder. Disse to teorier beskriver mulige kilder til en abnorm elektromyografisk (EMG) motoraktivitet. Men teorierne er ikke tilstrækkelige til at forklare smerte manifesteret ved triggerpunktet, ej heller den meddelersmerte, som ofte er forbundet med muskelsmerte. Disse to teorier forklarer blot, hvordan det lokale twitchrespons opstår ved at se motorenhederne som effektorer og ikke som receptorer. Det synes muligt, at det lokale twitchrespons er en rygmarvsrefleks (Hong 1994), men refleksens (strækrefleks, afværgerefleks eller startlerefleks) og de involverede receptorers natur er stadig uvis. Det er for nylig blevet påvist at det sympatiske nervesystem øger smerteintensiteter fra triggerpunkterne (Ge et al. 2006), og evidens hos dyr foreslår, at den sympatiske udstrømning influerer muskelfunktionen i form af muskelspindelafferenter. Evidens hos mennesker viser også, at muskelspindelafferenterne er hypersensitive i triggerpunktet og ikke i ikke-triggerpunktet (Ge et al, submitted). Derfor deltager muskelspindelafferenterne i triggerpunkternes patogenese. Perifer elektromagnetisk Terapi (pemt) anvendes i dag til behandling af en lang række smerte lidelser, samt forhold relateret til og livsstilssygdomme som fx nedsat kredsløb i benene, smerter ved gang og i bevægeapparatet generelt, forskellige gigtlidelser samt til generel smertelindring. pemt benyttes desuden til at accelerere heling af benbrud og sportsskader og til restitution efter hård fysisk træning. Den tilgrundliggende effekt fra magnetfelt til celle er endnu kun delvist forklaret, men der er ingen tvivl om, at pemt har en målbar effekt på cellelært niveau. Flere af de teorier, der forsøger at forklare den positive effekt af behandling, bygger på at pemt skaber en forbedret blodcirkulation (Smith 2004), skaber en immunrespons (Simko 2004), stimulerer vækst-relaterede celleresponser (Rahbek 2005), eller en kombination af flere af disse. Det ønskes derfor undersøgt, om disse påvirkninger har en gavnlig effekt på myofasciale smerter. Den neurale mekanisme for triggerpunkter er ligeledes ikke fuldstændig kendt. Der eksisterer spontan EMG aktivitet, hvor EMG-amplitude er relateret til smerteintensitet. Der eksisterer også hypersensitivitet i muskelspindelafferenterne i triggerpunktet. Disse to objektive og elektrofysiologiske metoder kan bedre vurdere triggerpunktaktivitet. Formålet med det nærværende arbejde er at bedømme den mulige virkning af perifer magnetisk terapi (pemt) på triggerpunktaktivitet og skabe evidens for disse mekanismer. Magnetterapiprojekt, februar

9 2 Forsøgsprotokol Dette studie består af 4 sessioner der gentages efter hver pemt behandlig (5 dage med hver 20 min, 10 Hz behandling): 1. Stimulation af triggerpunkter med pemt behandling (aktiv eller placebo) for at evaluere aktivitet i triggerpunktet i trapezmuskel før og efter behandling (aktiv/placebo). 2. Reflekshammerstimulation på triggerpunktet før og efter pemt/placebo for at evaluere aktivitet i triggerpunktet før og efter behandling (aktiv/placebo). 3. Laser doppler flowmetrievaluering af triggerpunkter og ikke-triggerpunkter i trapezmusklen før og efter pemt behandling (aktiv/placebo). 4. Hypertonisk saline /glutamat injektion bilateralt i trapezmusklen før og efter pemt/placebo behandling hos 35 personer i hver gruppe (aktiv, placebo) med smertefulde triggerpunkter i nakkeskulder regionen. Samtig provokeres de descenderende hæmmende smertebaner ved at nedsænke hånden i isvand i 3 minutter. Smertearealet og intensiteten vil blive dokumenteret før og efter pemt/placebo behandling. Desuden registreres antallet af triggerpunkter i den behandlede skulderregion. Magnetstimulation Der stimuleres perifert med 80% af den motoriske tærskel i 20 min (10Hz) hver dag i 5 dage. pemt/placebo spolerne placeres over triggerpunkterne. Der måles (4 sessioner) efter hver behandling Elektrisk stimulation af triggerpunkterne med lav intensitet. a) Bestemmelse af triggerpunkter og ikke-triggerpunkter før og efter pemt behandling En elektromyografisk (EMG) nåle-elektrode bliver indført i triggerpunktet, for at optage den spontane EMGaktivitet med en DANTEK EMG optager. Mens nålen indføres, vil der blive fremkaldt et lokalt trækningsrespons, hvis der er tale om et triggerpunkt. Et triggerpunkt er derfor defineret som havende enten et lokalt trækningsrespons eller spontan EMGaktivitet. Hvis ikke, er der tale om et ikke-triggerpunkt. b) Elektrisk stimulation Med nåle-elektroden på plads i triggerpunktet eller ikke-triggerpunkterne i musklen, bliver den forbundet til en elektrisk stimulator på DANTEK EMGoptageren. En enkelt stimulus med en Magnetterapiprojekt, februar

10 varighed på 1 ms gentages ti gange med en styrke på 1, 2, 3,...20 ma, og den motoriske respons (refleks) bliver optaget med overfladeelektroder. Denne stimulationsprocedure bliver gentaget på begge skuldre. Stimulationsintensiteten, som er mindre end intensiteten, der anvendes ved elektrisk terapi, er sikker for forsøgspersonerne. For at bevise, at elektrisk stimulation i triggerpunkterne fremkalder en lignende reflekslatens, bliver reflekslatens efter pemt/placebo optaget med en lignende procedure som ved intramuskulær stimulation. EMT spolerne placeres over triggerpunkterne og der anvendes 10 Hz, 20 min stimulation med en intensitet der er 80% af den motoriske tærskel Reflekshammerstimulation på triggerpunkterne før og efter EMT behandling. Forsøgspersonerne fra det første eksperiment vil også blive inkluderet i dette forsøg. a) Fastlæggelse af triggerpunkter og ikke-triggerpunkter Fingerknips palpation på triggerpunktet fremkalder lokale og afledte smerter, mens der ikke fremkaldes smerter eller afledte smerter på ikke-triggerpunkterne. b) Reflekshammerstimulation på triggerpunkterne En computerkontrolleret reflekshammer giver en hurtig og kortvarig (5 ms) styrkestimulation på trigger og ikke-trigger punkterne, hver 10 gange. De fremkaldte refleks eller motoriske responser bliver optaget med overflade-elektroder 2 cm væk fra stimulationspunkterne. Da den anvendte styrke er ret lav, vil der ikke være nogen skade på muskelfibre eller knogler. 2.3 Laser Doppler flowmetrimåling af blodflow i triggerpunkter og ikke-triggerpunkter. a) Fastlæggelse af triggerpunkter og ikke-triggerpunkter Fingerknips palpation på triggerpunktet fremkalder lokale og afledte smerter, mens der ikke fremkaldes smerter eller afledte smerter på ikke-triggerpunkterne. b) Laser Doppler flowmetrimåling Laser Doppler flowmetrimåling er en ikke-invasiv måling af blodflow i huden og i trapezmusklen. Målingerne bliver foretaget før og efter pemt/placebo behandling Hypertonisk saline injektion i den øvre del af trapezmusklen. Bilateral injektion af hypertonisk saline/glutamat vil aktivere det descenderende inhibitorsystem (DNIC), som har betydning i bekæmpelse af smerter. Denne metode er derfor egnet til at evaluere den aktuelle status af dette system hos patienter med smerter og kan bruges til at evaluere om EMT Magnetterapiprojekt, februar

11 behandling har effekt på det descenderende inhibitor-system hos patienter. Injektioner bliver givet før og efter pemt behandling, i alt to gange. Hypertonisk saline (0,5 ml i hver side for hver bilateral injektion) bliver injiceret i begge trapezmuskler. Samtidig provokeres det descenderende inhibitorsystem ved at hånden nedsænkes 3 min i isvand for at se om denne ekstra smerte påvirker effekten af saltvands induceret DNIC for at simulere effekten af en vedvarende smerte på evnen til at aktivere DNIC. Kan pemt påvirke denne interaktion vil der kunne være basis for en ny terapi. Den provokerede lokale smerte varer omkring 5 minutter. Smertetærskelen måles på de lokale injektionssteder og på de områder, hvor smerten udstråler bilateralt på nakkeregionen efter hver injektion ved VAS-skala registrering og PPT (pain pressure threshold). Denne metode har ingen kendte bivirkninger for patienterne. 3. Inklusionskriterier: Personer mellem 18 og 65 år med trigger punkter i nakke skulder regionen. Diagnosekriterier for triggerpunkter er lokaliseret smerte i en afgrænset del af kroppen, forekomst af triggerpunkter, at man kan udløse local twitch respose som er en hurtig kontraktion af fibre i det stramme bånd, som udgør triggerpunktet under palpering og meddelt smerte fra stimulation af triggerpunkter. 3.1 Styrkeberegning Tryksmertetærsklen (PPT) og et visuel analog skala (VAS) er måleresultater, hvorfor kan vi beregne en standardafvigelse af studiet på ca. 50 (kpa, mm), og en forøgelse i gennemsnittet vil være på (kpa, mm). Der er to grupper (aktiv pemt og placebo) af forsøgspersoner. For en teststyrke fastsat til 0,9, som er sandsynlig for at vise, at resultatet er sandt, og alfa niveauet er fastsat til 0,05, så den påkrævede teststørrelse er beregnet (Sigmastat) til 25 forsøgspersoner. Set i lyset af udfaldsraten (5%) i parallel studier forøger vil teststørrelsen til 35 forsøgspersoner for hver gruppe i dette studie. 3.2 Medicinregistrering Ved studiets start og slut vil forsøgspersonernes medicinforbrug blive registeret. Derudover skal de selv registrere deres forbrug af pn medicin i behandlingsperioden. Se bilag I og II. 4. Eksklusionskriterier: Magnetterapiprojekt, februar

12 Misbrug af alkohol eller medicin, psykiatriske lidelser af sværere grad, graviditet, alvorlige kroniske sygdomme så som cancer, hjerte- lungeinkompensation, uafklaret økonomisk kompensation. 5. Etiske overvejelser Undersøgelsen overholder kravene i Helsinki-deklarationen og forelægges Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland til godkendelse. Desuden anmeldes forsøget til Datatilsynet. 5.1 Risici ved de eksperimentelle metoder Det er projektgruppens opfattelse, at forsøget ikke er forbundet med væsentligt ubehag eller udgør nogen risiko. Der er ingen kendte risici ved de anvendte undersøgelsesmetoder, der anvendes rutinemæssigt på Center for Sanse-Motorisk Interaktion samt på en lang række andre institutioner i ind- og udland. Der kan sjældent (under 1 %), efter indstik af intramuskulær elektroder, ses hæmatomdannelse pga. nålestikket. Dette behandles med kulde og strækøvelser. Forsøgslederne har flere års erfaring med eksperimentelle smertestimuli og har efter mere end 1000 injektioner (saltvand/glutamat) aldrig observeret alvorligere komplikationer som følge af disse stimuli. 5.2 Risk/benefit ratio for forsøget Dette studie har til hensigt at bidrage til at klarlægge patofysiologien bag myofasciale smertesygdomme, hvilket vil være et gennembrud for forskningen af ætiologien bag muskelsmerte og smertebehandling. Den eventuelle risiko, der er for bivirkninger hos patienterne, vil være særdeles marginal i forhold til den betydelige information om patofysiologien ved muskelsmerter, som forsøget vil give. 5.3 Rationale for forsøgsdesignet For at undersøge ætiologien bag muskelsmerte er det nødvendigt med flere undersøgelser, hvor man enten vil fokusere på sensoriske eller motoriske effekter. Denne viden kan igen bruges til, på et senere tidspunkt, at behandle muskelsmertepatienter, idet behandlingsforløbet i dag ikke er optimalt grundet manglende viden omkring smertemekanismer i musklerne. Gruppen bag protokollen råder Magnetterapiprojekt, februar

13 over tilstrækkelig erfaring, laboratorier og kapacitet til at gennemføre forsøgene og efterfølgende formidle den indhentede viden gennem bl.a. publikation i relevante fagtidsskrifter. 5.4 Informering af forsøgspersonerne Alle forsøgspersoner informeres både skriftligt og mundtligt i forbindelse med anmodning om deltagelse. Desuden udleveres folderen Dine rettigheder som forsøgsperson i et biomedicinsk forskningsprojekt. Indvilger personen i at deltage, bedes denne underskrive samtykkeerklæring. Den mundtlige information vil, som det fremgår af de udarbejdede retningslinier for afgivelse af mundtlig information, indebære en understregning af at man har ret til at medbringe en bisidder ved samtalen at man har ret til betænkningstid at det er frivilligt at deltage at man til enhver tid kan trække tilsagn om deltagelse tilbage, uden at det vil have yderligere konsekvenser eller indflydelse på en eventuel behandlingen i øvrigt at myndighedernes krav og regler bliver overholdt at forsøget først er gået i gang efter, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland har godkendt protokollen Apparater, kvalitetssikring og sponsorater De anvendte EMT apparater vil være CE-mærkede apparater. MagVenture stiller vederlagsfrit EMT forsøgsapparater til rådighed i hele forsøgsperioden. For at sikre apparaternes funktion, vil alle apparater blive testet inden forsøget sættes i gang. Under forsøgsforløbet, vil der blive taget telefonisk kontakt til de involverede forskere, for at sikre, at apparatet virker som forventet. EMT apparatet har et indbygget kredsløb, der sikrer, at der i tilfælde af fejl, ikke udføres behandling. I tilfælde af fejl, kontaktes MagVenture for udbedring af denne. Alle MagVenture apparater, der benyttes i studiet er CE-mærkede og følger retningslinier og krav nævnt ovenfor. Magnetterapiprojekt, februar

14 Udstyr med tilsvarende EMT teknologi benyttes allerede i dag på både danske og en lang række internationale klinikker. 6. Referencer Hubbard DR Jr: Chronic and recurrent muscle pain: Pathophysiology and treatment, and review of pharmacologic studies. J Musculoskel Pain 1996;4: Hong CZ. Persistence of local twitch response with loss of conduction to and from the spinal cord. Arch Phys Med Rehabil. 1994;75(1):12-6. Ge HY, César Fernández-de-las-Peñas, Arendt-Nielsen L. Sympathetic facilitation of hyperalgesia evoked from myofascial tender and trigger points in patients with unilateral shoulder pain. Clin Neurophysiol in press. Rahbek UL, Tritsaris K, Dissing S. Interaction of Low-Frequency, Pulsed Electromagnetic Fields with Living Tissue: Biochemical Responses and Clinical Results. Oral Biosci Med 2005; 2:29-40 Simko M, Mattsson M-O. Extremely Low Frequency Electromagnetic Fields as Effectors of Cellular Responses In Vitro: Possible Immune Cell Activation. Journal of Cellular Biochemistry 2004; 93: Simons, D.G., Travell, J.G. and Simons L.S. Travell and Simons Myofascial Pain and Dysfunction The Trigger Point Manual, Volume 1. Upper half of the body. Ed. 2. Williams & Wilkins, Baltimore, Smania N, Corato E, Fiaschi A, Pietropoli P, Aglioti SM, Tinazzi M. Repetitive magnetic stimulation: a novel therapeutic approach for myofascial pain syndrome. J Neurol. 2005;252: Smith TL, Wong-Gibbons D, Maultsby J. Microcirculatory effects of pulsed electromagnetic fields. Journal of Orthopaedic Research 2004; 22: Magnetterapiprojekt, februar

15 Bilag I, Behandling af muskelsmerter med elektromagnetisk terapi. Skema til registrering af medicin Dato: Patient id: Ved studiestart Ved studie afslutning Fast medicin: Præparat/dosis Morgen Middag Aften Nat Ordineret pn medicin/døgn: Magnetterapiprojekt, februar

16 Bilag II, Behandling af muskelsmerter med elektromagnetisk terapi. Skema til registrering af pn medicin i behandlingsperioden Patient id: I den periode hvor du får behandling for dine muskelsmerter vil vi gerne at du, på dette papir, notere hver gang du tager medicin udover det du får på faste tidspunkter. Ekstra medicin: Dato Tidspunkt, præparat og dosis Magnetterapiprojekt, februar

17 Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Højintensitets Magnet-behandlings (perifer elektromagnetisk terapi pemt) Virkning på Triggerpunkternes Aktivitet: Mekanisme Vi vil gerne spørge dig om du vil deltage som forsøgsperson i vores forskningsprojekt, som udføres dels ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) ved Aalborg Universitet. Det er frivilligt om du vil deltage og du kan når som helst trække dit tilsagn om deltagelse tilbage uden at skulle begrunde dette. Du har ret til betænkningstid før et evt. samtykke gives, og du har ligeledes ret til at medbringe en bisidder, når du modtager den mundtlige information. Den vedlagte folder Dine rettigheder som forsøgsperson i et biomedicinsk forskningsprojekt indeholder oplysninger om tavshedspligt, aktindsigt og klagegang. Beskrivelse af forsøget Mange personer lider af smerter fra muskler i nakken og skuldrene som skyldes ømme punkter (myoser). Disse ømme punkter kan i nogle tilfælde medføre megen smerte og kaldes så trigger punkter. Trykker man på disse punkter stråler smerten ud i det omkringliggende område. Disse punkter kan være svære at behandle og vil normal kræve en invasiv procedure f.eks. injektion af lokalbedøvende stof. I forsøget vil vi afprøve om perifer elektromagnetisk terapi har en effekt på disse trigger punkter. Studier har vist at magnet stimulation kan øge blodcirkulation i et område og reducere smerterne. Vi ønsker derfor i et kontrolleret studie at undersøge om en aktiv magnet stimulation sammenlignet med en inaktiv (placebo) kan give smertelindring. Der vil være en lodtrækning om du skal have den ene (aktiv magnet spole) eller den anden form (inaktiv magnet spole). Magnetspolen placeres over ømme punkt(er) i nakke-skulder regionen. Stimulationerne vil ikke kunne mærkes. Du vil skulle komme 5 gange. Den første gang registrerer vi dine smerter, som beskrevet og du vil modtage 20 min stimulation. Dette gentages 5 dage i træk. Første og sidste besøg vil ca. tage to timer de øvrige vil tage ca. en time. Formålet med projektet er at bedre diagnosticeringen og behandlingen af trigger punkter. Procedure For at være sikker på at vi kan undersøge om elektromagnetisk terapi har en positiv effekt på de smertefulde områder, er det vigtigt at behandlingen gives på et sted, hvor der er diagnosticeret smerter. Derfor går første del af undersøgelsen ud på at finde frem til smertepunkterne. Det gøres ved at en tynd nål føres ind i de punkter, man efter at have følt på musklerne på din skulder har diagnostiseret som smertefulde. Når nålen bliver ført ind, vil et apparat, som nålen er koblet til reagere hvis det drejer sig om et smertepunkt. For at undersøge om smertepunkterne er mere følsomme for tryksmerter end de områder hvor der ikke er smertepunkter, vil vi påføre dig trykstimulationer på både smertepunkterne og på ikke smertepunkter. Den reaktion, der opstår i smertepunkterne, vil blive registreret. Med en laserdobler (en slags blodtryksapparat) som placeres ovenpå smertepunkter på skulderbladet, måles blodgennemstrømningen før og efter 20 minutters elektromagnetisk terapi over musklen. Magnetterapiprojekt, februar

18 Der bliver indsprøjtet en lille mængde saltvand/glutamat (½ ml) i begge dine skulder muskler samt påfører smerte ved at nedsænke hånden i isvand i 3 min. Herefter måler vi smerterne, der optræder på indstiksstederne og de smerter, der stråler ud fra indstiksstederne på begge sider af nakken. De smerter der opstår i forbindelse med indsprøjtninger ligner de smerter du normalt oplever i forbindelse med dine ømme punkter varer i ca. 1 minut. Herefter forsvinder de helt igen. Proceduren vil blive gentaget, efter du har fået 20 min elektromagnetisk terapi for at måle, om den har haft effekt. Denne metode har ingen kendte bivirkninger. Ved forsøgets start og afslutning vil vi registrere hvilken medicin du får og mens forsøget kører skal du selv notere hvis du tager ekstra medicin. Mulige risici og eventuelle bivirkninger Ulemperne ved forsøget er, at du kan opleve en svag sammentrækning af musklerne når magnetspolen placeres over musklerne. Desuden kan der, når der indsprøjtes saltvand, opstå blødning i huden forårsaget af indstik af nålen. Direkte tryk kan stoppe blødningen. Der anvendes meget tynde nåle for at minimere risikoen for at disse blødninger opstår. Deltagelse i forsøget Det er frivilligt at deltage og du kan når som helst trække dit tilsagn om deltagelse tilbage uden at skulle begrunde dette. Du kan ikke deltage, hvis du er gravid, ikke fysisk er i stand til at medvirke i forsøget, har psykiske lidelser eller indtager euforiserende stoffer. Afbrydelse af forsøget Forsøget vil blive stoppet, hvis det skulle vise sig, at du ikke tolererer stimulationerne, eller du ikke bryder dig om det. Alle besøg vil foregå i et lokale på Aalborg Universitet, Frederik Bajers Vej 7D. Du vil modtage kørselsgodtgørelse for transporten til og fra Universitetet. Projektet er støttet af bevilling fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og godkendt af Etisk Komite. Din kontaktperson under forsøget er Fysioterapeut Susanne Badsberg, Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter Med venlig hilsen Hong-You Ge, Research Assistant Professors, MD, PhD, Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) Department of Health Science & Technology, Aalborg University, Fredrik Bajers Vej 7 D-3, 9220 Aalborg Ø, Denmark. Tlf Michael Harbo, fysioterapeut, Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter, J.F. Kennedys Plads 1R, 9000 Aalborg, , Magnetterapiprojekt, februar

19 Birgitte Schantz Laursen, cand.cur. ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital. Tlf Lars Arendt-Nielsen, professor, dr med, ph d, SMI. Aalborg Universitet, Frederik Bajers Vej 7 D-3, 9220 Aalborg Ø, Danmark. Tlf , Glen Gorm Rasmussen, ledende overlæge, Ergo- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus, Hobrovej, 9000 Aalborg. Tlf Knud Vemming,Product Manager, MagVenture A/S, Lucernemarken 15, 3520 Farum, Denmark Tlf , Magnetterapiprojekt, februar

20 Delprojekt 2 Højintensitets Magnet-behandlings (kortikal elektromagnetisk terapi kemt) Virkning på myofasciale smerter samt piskesmæld (whiplash) Projektansvarlig: Lars Arendt-Nielsen, PhD, dr med, Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) Department of Health Science & Technology, Aalborg University, Fredrik Bajers Vej 7 D-3, 9220 Aalborg Ø, Denmark, Klinisk ansvarlig: Glen Gorm Rasmussen, ledende overlæge, Ergo- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus, Hobrovej, 9000 Aalborg. Tlf Baggrund og formål Behandlingen med EMT bliver primært anvendt til smerter i benene, men patienter med bløddelsskader, myofasciale smerter, fibromyalgi og andre kroniske smerter er også behandlet med positive resultater når spolerne placeres over de relevante kortikale motoriske (Canavero et al. 2003, Rollnik et al. 2002). I dette forsøg er det formålet at registrere og dokumentere om der er en målbar effekt af kemt på de triggerpunkter, der udløser myofasciale smerter. Samtidig vil det blive undersøgt, om en behandlingsserie af små daglige påvirkninger af kemt i 5 dage har en effekt på smerteniveauet hos patienter, der lider af whiplash. kemt tilbydes ofte som behandlinger af en 20 min varighed daglig i op til en uge. Magnetspolerne kan anvendes over de relevante motoriske centre. kemt anvendes normalt som 10Hz, 20 min, 0.8 x den intensitet der udløser en muskelsammentrækning. Dette studie skal klarlægge om denne effekt er statistisk og klinisk signifikant. Den erfaring, der opnås gennem studiet skal danne grundlag for design og videreudvikling af en prototype, som skal gøre behandling af myofasciale smerter (trigger punkter) og whiplash mere effektiv. Magnetterapiprojekt, februar

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Effekten af et specifikt træningsprogram til patienter der lider af både migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter. Vi vil

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Side 1 af 10 Deltagerinformation Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Vi vil spørge, om du vil deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed En strategi for behandling af de nye sygdomme 17 De senere år er der kommet en EN STRATEGI FOR BEHANDLING række nye sygdomme, der mistænkes for at AF SYGDOMME være

Læs mere

Brugermanual ELECTRO FLEX. Læs venligst før brug

Brugermanual ELECTRO FLEX. Læs venligst før brug ELECTRO FLEX Electro Flex giver en behagelig og afslappende behandling ved hjælp af mikro current stimulation, som er udviklet til at lindre smerte og ømhed, som associeres med en række fysiske eller medicinske

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte?

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi Institut for idræt og Biomekanik Syddansk universitet Hoveddiagnoser

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter opgrader din søvn Billede af hende fra æsken R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter MAGPUR TOPMADRAS opgrader din søvn Magpur giver dig fuldstændig komfort uanset sovestilling.

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere