Den Eksterne Mentorordning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Eksterne Mentorordning"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Den Eksterne Mentorordning Håndbog for mentorer og mentees I Homers "Odysseen" betror Odysseus opdragelsen og vejledningen af sit eneste barn til sin nære ven Mentor, før han drager mod Troja. Odysseus har truffet et godt valg, idet Mentor vejleder og underviser sønnen, så denne bliver i stand til at hjælpe sin far med at genvinde tronen, da han vender tilbage til Ithaca. En mentor anvendes i dag - inden for alle professioner og samfundslag - om en person, der råder og vejleder en anden med henblik på personlig udvikling. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Dalgas Avenue 2, 8000 Århus C, tlf Side 1 af 12

2 Indholdsfortegnelse: side Årshjul for den Eksterne Mentorordning Indledning 4 1. At være mentor eller mentee Hvorfor være mentor Mentorens kvalifikationer Hvorfor være mentee Menteens rolle i relationen 5 2. Mentorforholdet Det første møde Etablering af forholdet Kommunikation Formel/uformel relation Udvikling af forholdet Evaluering af mentor-/mentee- 9 relationen Løbende evaluering 9 Logbog Afslutning af forholdet 10 Forslag til punkter i en formel kontrakt 11 Kalender 12 Side 2 af 12

3 Mentorordningen Årshjul m/måneder Start Marts/April/Maj Identifikation af mentees og visitationssamtaler Slut Marts/April Slutevalueringsmøde Maj/Juni identifikation af mentorer Februar/Marts JTI-test Juli sommerpause Februar-April Relationerne arbejder August Separate møder med mentorer og mentees Februar Midtvejsevalueringsmøde Primo september Opstartsmøde December/Januar Elektronisk Midtvejsevaluering September-December relationerne arbejder November Evt. Mentornetværksmøde Side 3 af 12

4 Indledning Det primære formål med Mentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet er, at menteen gennem samværet med en mere erfaren person - kan udvikle sig personligt ved at få større indsigt i og forståelse for sin identitet som ingeniør. Mentor-/menteerelationen er et dannelseselement i ingeniøruddannelsen og vurderes som vigtig i bestræbelserne for at fastholde de studerende i deres studieforløb. Gennem den Interne Studentermentorordning, som omfatter alle studerende på 1. semester, og den Eksterne Mentorordning ønsker Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet at bidrage til at skabe et godt studiemiljø og dermed også være medvirkende til at fremme interessen for ingeniørstudierne. Mentorordningen er forankret i Studievejledningen på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Styregruppen består af: Projektledere: Christina Munk projektleder - Anne-Mette Mikkelsen - Sekretær: Helle Elbæk Alfasten, 1. At være mentor eller mentee 1.1. Hvorfor være mentor Der findes mange forskellige former for mentor-/menteerelationer. Generelt bruges mentorbegrebet i dag om relationer, hvor en oftest yngre medarbejder eller mindre erfaren person i samværet med en ældre og mere moden og erfaren person får mulighed for at udvikle sin personlighed. I erhvervslivet ses oftest formelle mentorrelationer, hvor ældre og erfarne medarbejdere har ansvaret for yngre, nye eller mindre erfarne medarbejderes indføring i virksomhedens organisering, værdigrundlag, udvikling, faglighed og kultur. I mentor-/menteerelationen, som vi ser den her på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, er mentoren rollemodel, sparringspartner, rådgiver og vejleder for en mindre erfaren studerende. Det er vigtigt at fremhæve, at relationens rammer er det magtfri rum. Mentorens udbytte af at deltage vil være en personlig udvikling i form af f.eks. ny erkendelse om egen viden og nyt syn på værdien af faglig erfaring baseret på den selvrefleksion, som er nødvendig som mentor. I denne mulighed for selvudvikling må fokus imidlertid aldrig flyttes fra mentee til mentor. Side 4 af 12

5 Fordelene ved at være mentor vil fortrinsvis være: glæden og tilfredsstillelsen ved at hjælpe en studerende til at udvikle sig personligt og nå sine professionelle mål at få nye perspektiver og faglig viden om udviklingstendenser at blive stimuleret med nye ideer fra menteen at blive bedre til at møde udfordringer og derved få større indsigt i egen adfærd at udvikle færdigheder og bevidsthed om kommunikative elementer i læringsrelationen til menteen at opnå anerkendelse fra andre kolleger eller virksomhedsledelsen for at deltage aktivt som mentor i uddannelsen af kommende ingeniører en udvidelse af eget netværk Mentorens kvalifikationer Som nævnt ovenfor er det vigtigt, at mentoren tager udgangspunkt i menteens ønsker og behov. Mentoren skal være en fortrolig og ærlig samtalepartner og være villig til at lytte, spørge, sparre og guide. Det er også vigtigt, at mentoren er villig til åbne egne netværk og hjælpe menteen til at skabe sit eget netværk ved f.eks. at tage menteen med til faglige arrangementer, på besøg i virksomheden o.lign. Kort skitseret er det, der kræves for at være en god mentor: først og fremmest at være interesseret i at medvirke til en mentees udvikling at have lyst til dele egen erfaring og viden at kunne hjælpe den studerende med at sætte dennes erfaringer ind i en større kontekst, således at den studerende får et mere præcist billede af ingeniørens arbejdsliv at have færdigheder i kommunikation, dvs. være en god lytter, kunne give konstruktiv feedback og forholde sig åbent og ærligt til menteen. Disse kvalifikationskrav kan synes store, men det kan sagtens lade sig gøre at blive en god mentor, hvis man holder sig fokus for øje. Det mest afgørende er, at mentoren har lyst til at indgå i en mentor-/menteerelation Hvorfor være mentee Som studerende kan det ofte være vanskeligt at forestille sig, hvordan man bruger sin uddannelse i erhvervslivet, selv efter en praktikperiode. Da kontakten til en mentor bygger på en udveksling af idéer, råd, vejledning og information, kan denne hjælpe menteen med: at få et mere præcist billede af ingeniørens arbejdsliv at blive mere bevidst om det fagrelaterede valg at tage karrierebeslutninger at skabe kontakter, opbygge et formelt og uformelt professionelt netværk at håndtere overgangen fra studie til ansættelse Menteens rolle i relationen Side 5 af 12

6 En mentor-/menteerelation er et gensidigt forhold, som begge parter har udbytte af, som kan være til gensidig vækst, og som forudsætter, at man indgår i forholdet med glæde og tillid. Som mentee skal du huske på, at det også er dit ansvar, at relationen mellem mentor og mentee forløber hensigtsmæssigt, og at det ikke er mentorerne eller projektlederne, der tager initiativet. Formålet med en mentor-/menteerelation er jo bl.a., at menteen derigennem vil få større indsigt i egen adfærd og udvikle evnen til at forvalte sig selv samt tage ansvar for sin udvikling. Dette forudsætter imidlertid, at menteen har gjort sig sine forventninger til relationen klart, og at han/hun har forstået, at de er forpligtede til at: være engagerede i relationen lade sig udfordre være aktive i udviklingsprocessen se læring som en kontinuerlig proces gøre fremskridt. Nedenstående forslag kan måske tjene mentee og mentor som inspiration, når I skal i gang med at etablere relationen. 2. Mentorforholdet Årshjulet for den Eksterne Mentorordning ser typisk ud som vist p. 3. I visitationssamtalerne har de studerende mulighed for at fremsætte specifikke ønsker til mentorprofilen. På baggrund af bl.a. disse ønsker søger styregruppen at målrette identifikationen af mentorer. Den endelige matchning af mentorer og mentees sker i grupper med én mentor og to til fire mentees på baggrund af de profilskemaer, som både de studerende og mentorerne har udfyldt. Denne matchning foretages af projektlederne, ligesom der sker en gruppering mellem én gruppe og en anden, således at der bliver et forum på 6-10 personer. Ved at sammensætte to grupper opnår man kontinuitet f.eks. i perioder med stort arbejdspres, ligesom man kan forestille sig, at mentees ene i disse grupper kan få udbytte af hinanden. Med to mentorer fra forskellige firmaer får mentees ene også mulighed for at få indsigt i forskellige virksomheders organisation og kulturer. I denne forbindelse skal det bemærkes, at styregruppen vil forsøge en hensigtsmæssig og formålstjenlig matchning, men der er ofte problemer med 100% at kunne imødekomme de studerendes ønsker til en mentorprofil, og/eller at sammensætte storgruppernes mentorer, så disse tilsammen imødekommer en del af ønskerne blandt storgruppens mentees til en mentorprofil. Der arbejdes målrettet med identifikationen af mentorer i månederne efter visitationssamtalerne, men mange faktorer er afgørende for, om firmaer eller enkeltpersoner kan/ønsker at påtage sig rollen som mentor. Projektlederne står i nogle tilfælde i et dilemma, når de skal identificere mentorer, fx om man skal vælge at etablere en relation, selv om det kun i mindre omfang er muligt at opfylde ønskerne til en mentorprofil og således til etablering af den ideelle mentor-/menteerelation. Styregruppen har valgt at etablere relationen, da erfaringen viser, at mange relationer kommer til at fungere rigtig godt på trods af den manglende opfyldelse af ønskerne til en specifik mentorprofil. Side 6 af 12

7 Det kan dog ske, at ikke alle synes, de passer godt sammen, enten med det samme eller senere i forløbet. I dette tilfælde skal deltagerne kontakte projektlederne. På et fællesmøde, Opstartsmødet, mødes mentorer og mentees i de enkelte grupper for sammen at drøfte nogle af de temaer, der er vigtige i forbindelse med at starte en mentorrelation. Det er oplagt at diskutere, f.eks. hvad I selv forbinder med at være mentor/mentee, og hvordan I afklarer og afstemmer både jeres egne og hinandens forventninger og ønsker til samarbejdet. Nedenfor følger kommentarer til nogle punkter, som I kan bruge som inspiration til at komme i gang og undervejs i forløbet: Det første møde Etablering af forholdet Udvikling af forholdet Afslutning af forholdet Til det fælles opstartmøde vil der blive udarbejdet en dagsorden, der forhåbentlig kan facilitere starten på gruppernes mentor-/menteerelation Det første møde Når kontakten mellem mentor og mentees er blevet formidlet ved det fælles opstartmøde, er det en god idé hurtigt at aftale, hvordan I kommer videre. Derfor vil det være formålstjenligt at tænke over egne forventninger til mentor-/menteerelationen og nedfælde disse overvejelser inden mødet, således at I ved fællesmødet frit kan tage udgangspunkt i disse uden i første omgang at blive påvirket af evt. anderledes behov hos din mentor/mentee. (jfr. også afsnit 1.) Vær realistisk med hensyn til både de muligheder, men også begrænsninger, du ser i forholdet, også når det drejer sig om tid og energi. Det er vigtigt, at mentoren og menteen i starten afstemmer de forventninger og ønsker, de hver især har til mentor-/menteerelationen, (jfr. afsnit ). Ved det fælles opstartmøde og i begyndelsen af relationen kan overvejelser og beslutninger om nedenstående punkter hjælpe forholdet godt i vej. Beslutninger vedrørende disse og/eller lignende punkter bør nedfældes skriftligt, så man i tvivlstilfælde kan søge tilbage til disse beslutninger (jfr. også 2.3.1). Hvilke forventninger har hhv. mentee og mentor til relationen? Hvilke ønsker har parterne? Hvilket engagement og hvilken indsats forventer I gensidigt? Hvilke begrænsninger er der? Skal relationen f.eks. kun være faglig, eller kan den også være social? Skal menteen f.eks. besøge mentorens virksomhed eller andre virksomheder sammen med mentoren? Side 7 af 12

8 Hvad vil I gøre, hvis den ene part ikke holder sin del af aftalen, f.eks. på det kommunikative område? Hvordan og hvornår skal forholdet afsluttes? En mentor-/menteerelation ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet strækker løber fra september til marts/april det følgende år Hvis der i gruppen er enighed om at fortsætte mentorrelationen, er I selvfølgelig velkomne til at fortsætte i privat regi Etablering af forholdet Kommunikation Der er fra styregruppens side lagt op til, at mentorer og mentees ved det fælles opstartsmøde skal lære hinanden at kende. Det vil også være formålstjenligt, at gruppens medlemmer forpligter sig til at møde fysisk og aftaler datoer for de første 2-3 møder samt bliver enige om, hvordan gruppen i det hele taget kommer videre. Desuden er det hensigtsmæssigt, hvis man i gruppen aftaler rammer for kommunikation, fx per E- mail, i perioder med mindre hyppig mødeaktivitet. Kommunikationen er vigtig, men det er som sagt ovenfor også vigtigt, at denne kommunikation ikke udelukkende sker via s, da dialogen mellem mennesker er det redskab, der fører til ny erkendelse. Desuden skal man huske, at al kommunikation mellem parterne er fortrolig Formel/uformel relation Det er en god idé forud for det fælles opstartsmøde at nedfælde svarene på de ønsker og forventninger, man som mentor og mentee har til relationen, og afstemme dem ved mødet. Om disse skal indgå i en mere formel aftale kan der være forskellige holdninger til, idet nogle vil opfatte en kontrakt som for formel, og andre vil synes, det er en god måde at forpligte sig på. Hvis man vælger at udarbejde en samarbejdsaftale, bør den sige noget om, hvad målet med den konkrete mentor-/menteerelation er, ligesom den skal indeholde rammerne for forventninger, muligheder og begrænsninger i mentor-/menteerelationen. Det kan være svært at nå alle disse punkter ved opstartsmødet, hvorfor man nok også skal afsætte i hvert fald det første møde til at drøfte disse. På side 11 finder I et forslag til, hvilke punkter en formel samarbejdsaftale kunne indeholde. Det vigtigste - set med projektledernes øjne - er, at man under etableringsfasen får diskuteret tingene igennem, således at man senere kan undgå misforståelser, der kan ødelægge relationen. Side 8 af 12

9 2.3. Udvikling af forholdet Der er som ovenfor nævnt fra projektledernes side lagt op til fysiske møder samt udveksling af E- mails, og selvfølgelig gælder det, at både mentee og mentor har ansvar for at holde kontakten til hinanden. Generelt påhviler som nævnt tidligere det begge parter, at forholdet forløber hensigtsmæssigt. Begge parter har en travl arbejdsdag, så ind imellem vil der helt naturligt gå længere tid mellem kontakterne. Noget af drivkraften for at deltage som mentor i en mentor-/menteerelation er måske glæden ved at fortælle om sit fag og job, sin virksomhed, sine egne overvejelser om karriere og familie samt interessen for at videregive sine erfaringer. Ud fra dette følger nogle forslag til samtaleemner: hvad mentorens arbejde præcist består i mentorens fremtidsperspektiver, subjektive oplevelser af arbejdet og karriere erfaringer med jobsøgning og overgangen fra studie til job balancen mellem arbejde og privat-/familieliv mentorens indsigt i uskrevne regler på arbejdspladsen eller mere generelt i faget menteens faglige interesser, erfaringer med studiet, praktikperiode, ophold i udlandet og evt. job menteens karriereønsker menteens fagrelaterede valg. Afhængig af tid og interesse vil det ud over de fysiske møder også være givende sammen at deltage i andre aktiviteter som f.eks.: besøg på mentorens arbejdsplads faglige møder møder mellem mentorer og mentees på tværs af grupperne. Fra projektledernes side er der ikke fastlagt andre fællesmøder end opstartsmødet, en midtvejsevaluering, et afsluttende møde samt i forbindelse JTI-testen. (jfr. årshjul) Evaluering af mentor-/menteerelationen Løbende evaluering Det er en god idé løbende at evaluere relationen for at holde fokus. Logbog Da fokus ligger på menteens udvikling, kan logbogen (en slags dagbog) være et godt redskab for menteen (og måske også for mentor) til at fastholde tanker i processen. Undervejs i relationen vil der dukke mange tanker op og være meget stof at reflektere over. Derfor vil det være godt hele Side 9 af 12

10 tiden at have en logbog eller dagbog ved hånden, hvori man kan nedfælde tanker og ideer - også ud fra en erkendelse om, at de fleste tanker er flygtige og selv de vigtigste tanker kan vi glemme et kort øjeblik efter, vi har haft dem. Logbogen er en privat sag, men den er også en vigtig støtte til at opnå de mål, man har sat sig for sin udvikling. Logbogen kan bruges til at holde styr på f.eks. om de forventninger, man havde i starten, bliver indfriede om de har ændret sig om der er sket forandringer i de ydre omstændigheder, der påvirker relationen om der bør ske justeringer i relationen, inden tingene bliver for vanskelige Afslutning af forholdet Mentorrelationen etableres formelt for ca.7-8 måneder i Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitets regi. Efter denne periode er det op til de enkelte mentorer og mentees eventuelt at fortsætte forholdet mere uformelt. Det er erfaringen, at nogle relationer opnår deres mål for relationen i løbet af efteråret gennem de anbefalede hyppige møder og derefter beslutter at mødes og kommunikere efter behov frem til det afsluttende møde i marts/april. Andre vælger fortsat at mødes fysisk i foråret. Det er helt op til relationerne selv at vurdere behovene. Hvis mentor-/menteeforholdet imidlertid afbrydes utidigt, fx før Midtvejsevalueringen, skal projektledelsen informeres. Årsagerne kan være mange: urealistiske forventninger, "dårlig kemi", manglende tid og prioritering. Hvis du/i finder ud af, at en af parterne af en eller anden grund gerne vil afslutte forholdet, er det vigtigt at gøre det på en måde, der er ordentlig både for mentor og menteen. Det betyder, at man bør give sine bevæggrunde til, hvorfor man ønsker at stoppe og meddele disse til sin mentor/mentee og ved samme lejlighed orientere projektlederne om, at relationen er ophørt. Hold projektledelsen orienteret om forandringer Har du/i spørgsmål eller lignende, er I altid velkomne til at henvende jer til projektlederne, pr. mail, brev, telefon eller personligt. Vi håber, vi med denne lille håndbog har givet gode råd og vejledninger til at få udbytte af mentorordningen og håber, at alle parter vil få stor glæde af ordningen. "God vind" Anne-Mette Mikkelsen Christina Munk Helle Elbæk Alfasten Studievejleder Projektleder Studiesekretær mobil.: mobil.: mobil.: Side 10 af 12

11 Forslag til en mentor-/menteesamarbejdsaftale Det er væsentligt, at parternes forventninger afstemmes, før man udarbejder en samarbejdsaftale. Hvad aftalen helt præcist skal indeholde, kan være vanskeligt at fastlægge i detaljer fra styregruppens side, men den bør afspejle de forventninger, muligheder og begrænsninger, parterne har til eller ser i mentor-/menteerelationen, f.eks. punkter vedrørende: Forventet udbytte Kommunikation, f.eks. antal s om måneden, personlige møder med/uden dagsorden og referat Afklaring af spørgsmålet om relationen kun skal være faglig, eller om den også kan være social Afslutning af relationen Disse punkter er efter vor opfattelse vigtige punkter, der skal afklares i startfasen og under etablering af relationen. Men det står grupperne frit for at ændre og tilføje andre punkter. Hvis samarbejdsaftalen bruges som et formelt dokument underskrives den af begge parter. Sammen med logbogen kan aftalen tages frem og bruges i den løbende evaluering af mentor/- menteerelationen. Side 11 af 12

12 Kalender for den Eksterne Mentorordning Aktivitet Dato Tidsrum Separat møde med Mentorer 26. august kl Separat møde med Mentees 28. august kl Opstartsmøde, Mentorer og Mentees 3. september kl ca Elektronisk Midtvejs- Evaluering december./januar Midtvejsevalueringsmøde 5. februar kl ca JTI test februar JTI fællesmøde februar /marts kl Slutevalueringsmøde 1.apil kl Side 12 af 12

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Den Eksterne Mentorordning

Den Eksterne Mentorordning Den Eksterne Mentorordning Slutevaluering af den Eksterne Mentorordning 2011-12 Århus, 23. april 2012 Indledning Som det fremgår af nedenstående og oversigten over den kvantitative del af slutevalueringen,

Læs mere

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Mentoring. Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK

Mentoring. Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK Mentoring Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK v/kirsten M. Poulsen, KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program www.kmpplus.dk Hvordan defineres mentorskabet? Sage

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

IDA Mentor. 1:1 sparring

IDA Mentor. 1:1 sparring IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd En mentor har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG Vestsjælland Syd En mentor kan hjælpe en ung på rette vej... MENTOR I RINGSTED Frafaldet på ungdomsuddannelserne er for stort. Alt for

Læs mere

Karrierementor. Skyd karrieren i gang!

Karrierementor. Skyd karrieren i gang! Karrierementor Skyd karrieren i gang! Hvad er en mentor? En mentor en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for

Læs mere

Indstilling. Handlingsplan for kønsmæssig ligestilling med hensyn til rekruttering af chefer. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Handlingsplan for kønsmæssig ligestilling med hensyn til rekruttering af chefer. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 7. november 2006 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling Handlingsplan for kønsmæssig ligestilling med hensyn til

Læs mere

Mentorkursus. Studentermentorordningen 2016. Aarhus Universitet. Susan Heilemann Susan@heilemann.dk

Mentorkursus. Studentermentorordningen 2016. Aarhus Universitet. Susan Heilemann Susan@heilemann.dk Mentorkursus Studentermentorordningen 2016 Aarhus Universitet Susan Heilemann Susan@heilemann.dk Hvad er en studentermentor? En studentermentor er: Rollemodel fremstår som det gode eksempel Sparringspartner

Læs mere

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

AAU Alumnis mentorprogram. værktøjshæfte. til mentorer og mentees. aau alumni 1

AAU Alumnis mentorprogram. værktøjshæfte. til mentorer og mentees. aau alumni 1 AAU Alumnis mentorprogram værktøjshæfte til mentorer og mentees 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: Forberedelsesfasen.... 4 1.1 Rollen som mentor.... 5 1.2 Rollen som mentee... 6 1.3 Fordeling af ansvarsområder....

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik. Skovgade Børnehave - Flensborg

Uddannelsesplan for studerende i praktik. Skovgade Børnehave - Flensborg Uddannelsesplan for studerende i praktik Skovgade Børnehave - Flensborg Velkommen til Skovgade Børnehave - en af de 54 danske børnehaver i Sydslesvig der drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Alle

Læs mere

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby

Læs mere

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme Strategi og Ledelse Strategi og Ledelse Her ses medarbejdernes vurdering af områderne under Strategi og ledelse. Strategi og ledelse giver pejlinger på Region Nordjyllands arbejde med at indfri ambitionerne

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET. Studerende

GUIDE TIL MENTORFORLØBET. Studerende GUIDE TIL MENTORFORLØBET Studerende Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for studerende. Ved at blive matchet

Læs mere

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten

Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Uddannelsesplan for praktikken på Han Herreders Ungdomsskole -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Guide til Medarbejderudviklingssamtale

Guide til Medarbejderudviklingssamtale » Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder: 360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Arbejdsmiljøkonferencen 2008

Arbejdsmiljøkonferencen 2008 Arbejdsmiljøkonferencen 2008 Mentoring udvikling af menneske eller virksomhed Om udvikling af nye og eksisterende mentorordninger Indhold 1. Hvilke ingredienser skal der til, for at skabe den bedste mentorordning

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1 12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening

KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening Indeholder: Handleplan for mentorforløb, side 2. Fem metaforiske eksempler på mentorrelationer, side 3. Øvelse, jobvalg, side 4. Refleksionsøvelse,

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer MENTOR+GUIDEN om mentorskab og en-til-en relationer Copyright

Læs mere

Velkommen til Kaffemøde

Velkommen til Kaffemøde Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,

Læs mere

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende TR Årskonference 3. september 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24 afdelinger under nedskæring

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Dette er en beskrivelse af, hvad vi som praktiksted kan tilbyde vore studerende og hvilke krav vi stiller til os selv og de studerende.

Læs mere

Samskabelse på den gode måde

Samskabelse på den gode måde PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Metal Præsentation af værkstedet På værkstedet Jern & Metal beskæftiger vi os med grundlæggende opgaver inden for smedeområdet, konstruktion og reparation. Værkstedet producerer

Læs mere

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Leder i en sammenlægningsproces

Leder i en sammenlægningsproces Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009 2009 Uddannelsesplan Kværs Tørsbøl Børnegård Marts 2009 Velkommen til Kværs Tørsbøl Børnegård! Med denne uddannelsesplan vil Kværs Tørsbøl Børnegård gerne byde DIG velkommen. Vi håber at kunne give dig

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere