Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere
|
|
- Hanne Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Indhold I. RETNINGSLINJER FOR INTERVIEWS... 2 FORMÅL... 2 PRAKTISKE RETNINGSLINJER... 2 DISPONERING OG MÅL FOR INTERVIEW... 2 II. BAGGRUND FOR INTERVIEW... 3 PROBLEMATIK OG TERMINOLOGI: LÆRINGSDIMENSIONER OG ANVENDELSESPERSPEKTIV... 3 SAMMENHÆNG LÆRINGSMÅL OG ANVENDELSESPERSPEKTIV... 4 ANVENDTE DEFINITIONER AF LÆRING... 5 Version 3 Hans Jørgen Vodsgaard 11. januar 2010
2 2 I. Retningslinjer for interviews Formål Formålet med interviewet er, at aktive i din organisation (2 elever/deltagere og 2 ledere) med stikord kan give et signalement af mål og indhold i den læring, som foregår i din organisation. at disse stikord er fyndige og sigende, og kan give beskrivelser af læringen med mere personlige ord end der fremgår af spørgeskemaundersøgelsen. Målsætningen er, at alle organisationer gennemfører interviews efter samme retningslinjer, således at interviewene kan sammenlignes og indplaceres i den fælles rapport. Praktiske retningslinjer kan være at der gennemføres et gruppeinterview, hvor der er 2 deltagere (læringsmodtagere) fra et typisk tilbud i organisationen samt 2 ledere (læringsudbydere). at der vælges deltagere og ledere, som allerede har udfyldt spørgeskema. Fordi de hermed er mere inde i den problematik og terminologi, som interviewet handler om; og fordi det er nemmere at forklarer dem hvad interviewet handler om nemlig at uddybe spørgeskemaundersøgelsen med uddybende kvalitative interviews. at interviewet kan gennemføres på 1-2 timer. Det kan være en fordel at medbringe båndoptager, så det er nemmere at huske hvad der blev sagt, og der ikke skal bruges tid på notater undervejs. at der efterfølgende laves et skriftligt resumé på en kronik-længde (3-5 A4-sider) at der arbejdes ud fra en fælles disposition af spørgsmål Disponering og mål for interview Interviewer indleder med at give kort forklaring om baggrund og sigte med interviews. Herefter en præsentationsrunde, hvor deltagerne kort forklarer, hvem de er og hvilke læringstilbud de følger som lærende, eller især tilbyder som læringsudbydere. Herefter starter interview, hvor målene med interviewet er 1) at elever/deltagere (learning receivers) beskriver det læringsmæssige udbytte af at følge din organisations tilbud a) dels hvilke læringsdimensioner og herunder elementer er især vigtige for dem? Er det dannelse, kundskaber eller kompetencer? og hvilke elementer herunder (jf. læringsdefinitioner beskrevet nedenfor) er det, som eleverne især værdsætter, og hvorfor gør de det? Få dem til at uddybe deres begrundelser. b) dels hvilket anvendelsesperspektiv, som de især finder vigtigt? Er det for fritiden eller for arbejdslivet. Er det for deres liv som medarbejdere, medborgere eller som medmennesker, at de følger tilbuddene? Få dem til at uddybe deres begrundelser. 2) at lederne (learning providers) beskriver, hvad der er formål og mål for den læring, de planlægger og udbyder, a) dels hvilke læringsdimensioner og herunder elementer, som lederne især finder vigtige? Er det dannelse, kundskaber eller kompetencer? og hvilke elementer herunder (jf. læringsdefinitioner beskrevet nedenfor) er det, som lederne/lærerne især ønsker at fremme? Og hvorfor ønsker de præcis at fremme disse sider af læringen? Få lederne til at uddybe deres begrundelser. b) dels hvilket anvendelsesperspektiv, som lederne/lærerne især finder vigtigt? Skal læringen benyttes til et bedre fritidsliv (menneskeligt og medborgerligt set) eller et bedre arbejdsliv (ekstra kompetencer der kan fremme karriere og løn). Få lederne/lærerne til at uddybe deres begrundelser. 3) at elevernes læringsudbytte og læreres læringsmål konfronteres/afvejes under interviewet. Muligvis vægter eleverne noget, som lærerne ikke vægter og omvendt. 4) dels om læringsprocessen (kurset, aktiviteten) Spørg ind til, om eleverne har de samme prioriteringer af læringens elementer som lærerne. Har de samme formål, mål og succeskriterier for læringstilbuddet? Og hvis ikke, så få sat ord på forskellene. 5) dels om anvendelsesperspektivet (hvad kan kurset bruges til bagefter). Har eleverne samme perspektiv som læreren. Hvad er kursets nytte? Hvilke af EU's mål for livslang læring vægtes. Er det personal fulfilment, social inclusion, cultural cohesion, active citizenship or employability?
3 3 II. Baggrund for interview Problematik og terminologi: Læringsdimensioner og anvendelsesperspektiv Læringsdimensioner Vores vurdering af det læringsmæssige udbytte af at deltage i et aftenskolekursus, et højskoleophold eller en foreningsaktivitet bygger på en forståelse af læring som bestående af de tre dimensioner: Dannelse, kundskaber og kompetencer, og hver dimension bestemmes så igen af en vifte på 6 elementer. De tre dimensioner indgår i et eller andet omfang i alle læringsprocesser. Men deres vægt og kvaliteter kan og må variere meget alt efter hvilket anvendelsesperspektiv, som præger læringen. Anvendelsesperspektivet Anvendelses perspektivet for et læringstilbud kan bestemmes gennem de fire livssfærer, som mennesker i det moderne samfund lever i, nemlig som et menneske i den personlige sfære (i det personlige liv) som medmenneske i den private sfæres nære relationer (i fritiden) som medborger i den civile og offentlige sfære i det civile samfund og den borgerlige offentlighed (især i fritiden, men også i arbejdslivet) som medarbejder i arbejdslivet (og som studerende i en erhvervskompetencegivende uddannelse) Det gode liv består i høj grad i at finde en balance mellem de forskellige livssfærer og at udvikle de særlige læringskvaliteter, som der er behov for i de forskellige livssfærer. Folkeoplysning foreningsliv er kendetegnet ved både at danne og uddanne, ved både at udvikle til menneskelivet, samfundslivet og arbejdslivet og hovedspørgsmålet for gruppeinterviewet må være, at fremdrage de sider ved læringen, som de forskellige deltagere især vægter. Anvendelsesperspektiver : Den personlige eksistentielle sfære - til livet som menneske Familie, venner og andre i den nære private sfære til livet som medmenneske Det civile samfund og den borgerlige offentlighed til livet som medborger Arbejdslivet, set fra både arbejdsgiveres og kollegaers side til livet som medarbejder Den kompetencegivende uddannelsessektor- til livet som studerende.
4 4 Sammenhæng læringsmål og anvendelsesperspektiv Læringsmål Kundskaber Dannelse Kompetencer Anvendelsesperspektivet - Hvilke livssfærer prioriterer deltagerne højest for deres læring
5 5 Anvendte definitioner af læring Læring er her defineret gennem de tre sammenhængende dimensioner: Dannelse, Kundskaber og kompetencer. Hver dimension bestemmes gennem 6 led, og hvert led beskrives gennem 5 nøgleord. De nævnte led i de tre dimensioner indgår i et eller andet omfang i alle læringsprocesser. Men deres vægt og kvaliteter kan variere meget alt efter hvilken læringsarena, der er tale om. 1. Dannelsesdimensionen 1.1 Autenticitet At være autentisk betyder, at du er ægte og naturlig, umiddelbar og levende i den betydning at du er dig selv. Nøgleord: Selvfølelse; livsglæde; spontanitet; livsfylde; åbenhed for lykke 1.2 Autonomi At have autonomi betyder, at du kan tage selvstændig stilling og følger din egen dømmekraft på baggrund af en personlig livsholdning. Nøgleord: selvtillid og livsmod; uafhængighed og selvstændighed; selvstyrende og selvbestemmende; myndighed og handlekraft; personlig livsholdning og moral. 1.3 Vidensmæssig dannelse At have vidensmæssig dannelse betyder, at du har en personlig holdning til din viden om menneske, kultur, samfund og natur, og at du kan reflektere over og samle denne viden til en helhedspræget livsanskuelse. Kort sagt at du søger det sande. Nøgleord: Bred orientering; selvstændig tilegnelse af viden; tværfaglighed og helhedspræget forståelse; personligt perspektiv; refleksion og selvrefleksion 1.4 Moralsk dannelse At have moralsk dannelse betyder, at du både kan handle medmenneskeligt i de nære forhold og kan handle medborgerligt i de større samfundsmæssige forhold. Kort sagt - at du søger det gode. Nøgleord: Medfølelse; den gyldne regel handel mod andre, som du ønsker de skal handle mod dig; demokratisk kultur; aktivt medborgerskab; samfundspolitisk engagement. 1.5 Æstetisk dannelse At have æstetisk dannelse betyder, at du er følsom, har fornemmelse for stemninger, kan udtrykke dig sanseligt og poetisk, er fantasifuld og har en udviklet æstetisk dømmekraft. Kort sagt - at du søger det skønne. Nøgleord: Følsom og stemningsfuld; sanselige udtryksformer; poetisk udtryksevne; fantasirig; kunstnerisk smag 1.6 Alsidig personlighed At have en alsidig personlighed betyder, at du har balance mellem dine fornuftsmæssige og følelsesmæssige egenskaber, at der er sammenhæng mellem din vidensmæssige, moralske og æstetiske sans, og at du kan vekselvirke mellem at være i kontrol og give slip (mellem autonomi og autenticitet). Kort sagt at du er et helt menneske. Nøgleord: Selvværd, som enhed af selvfølelse (at være) og selvtillid (at kunne); balance mellem fornuft og følelse; synergi mellem viden, moral og æstetik; vekselvirkning mellem kontrol og spontanitet; det hele menneske. 2. Kundskabsdimensionen 2.1 Almene kundskaber (viden og færdigheder) om mennesket. At have almene kundskaber om mennesket betyder, at du har en bred viden om mennesket, at du kan vurdere og tage stilling til menneskelige vilkår og værdier, og at du har færdigheder til at kunne handle i medmenneskelige situationer. Nøgleord: almen viden om mennesket; vurdering af menneskelige forhold; personlig stillingtagen til menneskelige forhold; formidling af egen forståelse; handleevne i medmenneskelige situationer. 2.2 Almene kundskaber (viden og færdigheder) om samfundet At have almene kundskaber om samfundet betyder, at du har en bred viden om samfundet, at du kan vurdere og tage stilling til samfundsmæssige vilkår og værdier, og at du har færdigheder til at kunne handle samfundsmæssigt og samfundspolitisk. Nøgleord: Almen viden om samfundet; kritisk tolkning og helhedspræget vurdering af samfundsmæs-
6 6 sige forhold; samfundsmæssig og samfundspolitisk stillingtagen; formidling af egen samfundsmæssig og politisk holdning; samfundsmæssig og politisk handleevne. 2.3 Almene kundskaber (viden og færdigheder) om kulturen. At have almene kundskaber om kulturen betyder, at du har en bred viden om kulturen, at du kan vurdere og tage stilling til kulturelle vilkår og værdier, og at du har færdigheder til at kunne handle i kulturelle situationer. Nøgleord: Almen viden om kulturen; kritisk tolkning og helhedspræget vurdering af kulturelle forhold; kulturel stillingtagen; formidling af egen kulturel forståelse; kulturel handleevne. 2.4 Faglige viden om dit højskoleopholds hovedfag. At udvikle faglig viden betyder, at du udvikler dine viden om fagets emneområder, eller at du styrker dine vidensmæssige kvalifikationer. Nøgleord: Grundlæggende teori om fagets emne; fagets discipliner og metoder; fagets historiske udvikling: viden om fagets anvendelse; viden om kvalitetsnormer i faget. 2.5 Faglige færdigheder inden for dit højskoleopholds hovedfag. At udvikle faglige færdigheder betyder, at du udvikler dine færdigheder inden for fagets emneområder, eller at du styrker dine færdighedsmæssige kvalifikationer. Nøgleord: Kvalitetsvurdering af fagets udførelse; tekniske færdigheder i fagets udførelse; færdigheder i at benytte fagets metoder; færdigheder i fagets formidling; samlet anvendelse af fagets færdigheder. 2.6 Fagdidaktiske kundskaber inden for dit højskoleopholds hovedfag. At udvikle dine fagdidaktiske kundskaber betyder, at du udvikler din viden om din egen læringsstil og dine evner til at vælge den form for læring, der virker bedst for dig inden for dit hovedfag. Kort sagt du lærer at lære i dit fag. Nøgleord: Fagets pædagogiske metoder; fagets praktiske lærings-/undervisningsformer; faglig etik; didaktisk selv-indsigt; personlige læringsformer. 3. Kompetencedimensionen 3.1 Social kompetence At have social kompetence betyder, at du kan indgå i sociale fællesskaber på en konstruktiv måde. Nøgleord: Indlevelse; inddragelse; ansvarlighed; sammenhold; samarbejde. 3.2 Kommunikativ kompetence At have kommunikativ kompetence betyder, at du har lyst og evne til at kommunikere med andre på en god og hensigtsmæssig måde. Nøgleord: Glad for at kommunikere; klar og tydelig; kan bruge forskellige formidlingsformer; kommunikationsbevidst; kan skifte kommunikationsstil. 3.3 Kreative og innovative kompetencer At have kreative og innovative kompetencer betyder, at du både er god til at få ideer og se nye muligheder, samt at udvikle og gennemføre fornyelser. Nøgleord: Ser nye muligheder; en sikker intuition; Iderig; nyskabende; eksperimenterende. 3.4 Kompetence til selvledelse At have kompetence til selvledelse betyder, at du er god til at planlægge og gennemføre dine egne opgaver. Nøgleord: Selvkørende; initiativrig; selvindsigt i svage og stærke sider; risikovillig; målbevidst planlægning. 3.5 Interkulturel kompetence At have interkulturelle kompetencer betyder, at du har en bred indsigt i forskellige kulturer, og at du kan forstå og fungere sammen med mennesker på tværs af forskelligheder. Nøgleord: Åbenhed og nysgerrighed; indsigt i egen kultur; indsigt i andres kultur; tolerance og respekt for forskellighed; interkulturel samarbejdsevne. 3.6 Læringskompetence At have læringskompetence betyder, at du har lyst og evne til løbende at danne og udvikle dig som menneske, medborger og medarbejder, og at du kender dine egne læringsstile og hermed bedste måder til at tilegne dig nye kundskaber. Nøgleord: Nysgerrighed og glæde ved at lære nyt; vedholdenhed og selvdisciplin; lyst til at udvikle mig; bevidst om egen læringsstil; ansvar for egen læring.
Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold
Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold 2 HJV, 13. juli 2009, 2. udgave Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3... 4 1.1 /autenticitet... 4 1.2 /autonomi...
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereLOAC, Learning Outcome of Amateur Culture
KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2
Læs mereFælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3)
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 5 Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3) Version 5 20. august 2010 Hans Jørgen Vodsgaard 2
Læs mereIndhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3 Elevoplysninger... 4 1. Den eksistentielle dimension... 5 2. Den dannelsesmæssige dimension...
HJV / 23.07.2012 3. udkast Spørgeramme A til beskrivelse af elevernes læringsprofil ved kursusstart Det eksistentielle 2 Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3 Elevoplysninger... 4 1. Den eksistentielle
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse af organisationernes mål, værdier og læring
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.3 For udbydere af læring ledere, lærere, facilatorer m.v. Spørgeskemaundersøgelse af organisationernes
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mere2. maj 2012. Interfolk Institute for Civil Society
Nordfyns Folkehøjskole 2. maj 2012 at forklare det uforklarlige Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2 Højskolens opgave Højskolens to spor - det faglige og det almene sigte uddannelse
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereFormål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014
Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4
Læs mereSTX egenart og dannelse
STX egenart og dannelse Jens Thodberg Bertelsen Rektor, Odense Katedralskole Dansk, religion og filosofi 23. september 2015 Albert Einstein: Fantasi er vigtigere end viden. For mens viden handler om det
Læs mereLOAC Learning Outcome of Amateur Culture
LOAC Learning Outcome of Amateur Culture LOAC projektets læringssyn Artikel til pilot kursus, 29. maj til 3. juni 2012 i Ljubljana, Slovenien Indhold I. OVERSIGT OVER PROJEKTPLANEN... 2 IDEEN... 2 BAGGRUNDEN...
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereFOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag
FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereBørnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION
ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereUddannelsesplan. Grundoplysninger:
Uddannelsesplan Grundoplysninger: Navn Østhimmerlands Ungdomsskole Adresse skolevej 10 9574 Bælum Telefon og mail 98337075/ oeu@oeu.dk Webadresse www.oeu.dk Kultur og særkende Skolens værdigrundlag bygger
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereRevideret arbejdsplan, version 3
1 Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Application ID: AD 2009_1 17497 03.10.2009 / hjv Revideret arbejdsplan, version 3 Indhold FORMÅL OG MÅL... 2 Formål
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereOVERSIGT OVER DE 24 STYRKER
24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereBeslutningsreferat fra andet partnermøde, 1. 2. juni 2010 i København
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering (Projekt nr: AD 2009_1 17497) Beslutningsreferat fra andet partnermøde, 1. 2. juni 2010 i København 12. juni 2010 / HJV
Læs mereUdkast til fagbeskrivelse for engelsk
Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereDANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET
DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereValgfag til dig, som snart skal i 7. klasse
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereSkolens pædagogiske og didaktiske grundlag
BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mere