Kan smerter i muskler og led forebygges og hvordan kan sygefraværet reduceres?
|
|
- Helle Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kan smerter i muskler og led forebygges og hvordan kan sygefraværet reduceres?, Arbejdsmedicinsk afdeling BBH Plan for oplægget Forekomst og udvikling i forekomst af Muskelskeletbesvær Har forebyggelsesindsatsen hjulpet? Ergonomi som forebyggelse Fysisk aktivitet som forebyggelse Særlige risikofaktorer Den bio-psyko-sociale referenceramme Tværfaglig intervention ved sygefravær Hvordan kommer vi godt videre? Konklusion 1
2 Hvad er muskel-skeletbesvær? Dækker over mange forskellige sygdomme og tilstande. Hyppigst er der tale om symptomkomplekser, der ikke kan objektiviseres. (Smerter, ondt i.) Der kan også være tale om meget veldefinerede diagnoser som slidgigt og leddegigt. Forebyggelse og behandling vanskeliggøres af manglende objektive fund. 2
3 Forekomst af muskel- og skeletbesvær, de seneste 14 dage 58% har haft muskel- og skeletbesvær. 23% har haft meget generende muskel- og skeletbesvær. 13 % har taget receptpligtig medicin som følge af muskel- og skeletbesvær 12% har taget håndkøbsmedicin som følge af muskelog skeletbesvær 8% har kontaktet egen læge som følge af muskel- og skeletbesvær <1% har været hospitalsindlagt som følge af muskel- og skeletbesvær SIF: Folkesundhedsrapporten 2007 Omkostninger 14% af alle konsultationer i almen praksis er på baggrund af muskel- og skeletbesvær 24% af alle helbredsbetingede førtidspensioner er forårsaget af muskel- og skeletbesvær En 20 årig mand kan forvente at miste 5,5 gode leveår som følge af muskel- og skeletbesvær En 20 årig kvinde kan forvente at miste 8,4 gode leveår som følge af muskel- og skeletbesvær 3
4 Omkostninger Det skønnes af omkring 35% af det langvarige sygefravær skyldes muskel-skeletsygdomme. Reduktion af sygefraværet som følge af muskelskeletsygdomme har været prioriteret i Beskæftigelses ministeriets sygefraværsplan, hvor man ønskede at reducere fraværet med 10% SIF har beregnet at alene udgifterne i forbindelse med lænderygsmerter udgør 23,4 mia. kr!!! Udbredelse smerter nakken og ryggen Oversigt alle sektorer SPM: Har du indenfor de sidste 4 uger haft ondt i nakken/ryggen? Procentdelen af de adspurgte i sektoren som svarer ja Nakken Ryggen Off. administration Undervisning Ældreområdet Børne- og ungdom Voksensektor Sundhedssektoren Rengøring Transportarbejde Affald Gennemsnit alle
5 Udbredelse konsekvens af smerter Oversigt alle sektorer SPM: Var smerten slem nok til at begrænse dine normale aktiviteter? Udregnet som procentdelen af de adspurgte i sektoren som svarer ja Nakkesmerter Rygsmerter Off. administration Undervisning 9 14 Ældreområdet Børne- og ungdom Voksensektor Sundhedssektoren Rengøring Transportarbejde 2 12 Affald Gennemsnit alle Andel med aktuelle ryggener % Ryg SuSy-undersøgelsene, Statens Institut for Folkesundhed 5
6 6
7 MSB er stadig et betydeligt problem 35% af sygefraværet i Norge skyldes MSB Forekomsten er uforandret gennem mange år. Fordelingen af MSB diagnoser ændrer sig i disse år Rygsygdomme mindre fremtrædende med hensyn til fravær. Budskabet om at være aktiv med sin ryg er slået igennem. Artrose, nakke-skuldergener og fibromyalgi er stigende som fraværsårsag Brage S et al: Tidsskrift Norske Lægeforeningen
8 Er primær forebyggelse mulig? Et stort europæisk arbejde, hvor litteraturen vedrørende muligheder for at forebygge lænderygsygdom er gennemgået konkluderer følgende: Det er ikke muligt at primær forebygge forekomsten af lænderygsygdom, hvorfor indsatsen bør rette sig imod forebyggelse af konsekvenserne af allerede opstået sygdom (Backpain Europe 2006). Er primær forebyggelse mulig? Et nyligt Cochrane review af ergonomiske interventioners effekt på nakke/skulder og overekstremitetslidelser konkluderer følgende: Der fandtes moderat evidens for at armstøtte og vekslende mus kunne nedsætte incidensen af nakke/skuldergener men ikke armgener. Der fandtes moderat evidens for at øvrige tiltag ingen effekt har på gener fra såvel nakke/skulder som arm Hue et al. Cochrane august
9 Effekt af målrettet aktiv indsats RAMIN undersøgelsen (rehabilitering af muskelsmerter i nakken) viste at aktiv træning af de muskelgrupper hvori der var gener, nedsatte graden og forekomsten af generne. SPA undersøgelsen (sundhedsfremme på arbejdspladsen) viste at muskelspecifik styrketræning medførte en signifikant nedgang i nakkebesvær for kvinder og en fremgang i skuldermuskelstyrken. Varieret træning havde samme gode effekter men gav også øget kondition. 9
10 10
11 Subjective neck/shoulder pain Fig min 12 min Control Pain intensity (0-10) Week 11
12 Risikofaktorer, individuelle Forekomst Kronicitet Alder Fysisk form, især nedsat udholdenhed af rygmuskulatur Lavt udannelsesniveau og lav social klasse Genetik og rygning Overvægt Kraftige smerter og funktionsnedsættelse Ischias smerter Langvarig sygemelding Risikofaktorer, psykosociale Forekomst Kronicitet Stress Depression Bekymring Dårlig kognitiv funktion Somatisering Aggraverende sygdomsadfærd Lav jobtilfredshed 12
13 Risikofaktorer, arbejdsrelaterede Forekomst Kronicitet Dårligt arbejdsmiljø Verserende arbejdsskadesag Mange belastende vrid EGA Verserende pensionssag Tungt arbejde og mange løft efter sygdomsdebut Mange helkropsvibrationer Hvidbog om risikofaktorer knyttet til tungt fysisk arbejde Der findes en dosis-respons mellem belastninger og udvikling af MSB. Det er ikke muligt at fastsætte en egentlig tærskelværdi. Der er ofte tale om gener, snarere end egentlige sygdomme. 13
14 Hvorfor har forebyggelsen ikke haft den forventede effekt? Handleplaner og programmer bliver ikke gennemført eller de når ikke de relevante målgrupper? Der er ingen effekt på forekomst af risikofaktorer? Der mangler tilstrækkelig viden om de faktiske eksponeringer i arbejdslivet? De individuelle årsager inddrages ikke i tilstrækkelig grad? For lidt fokus på konsekvenser af MSB? Risiko/belastning Sygdom/skade Konsekvens 14
15 Risiko/belastning Sygdom/skade Konsekvens Udbredelse smerter nakken og ryggen Oversigt alle sektorer SPM: Har du indenfor de sidste 4 uger haft ondt i nakken/ryggen? Procentdelen af de adspurgte i sektoren som svarer ja Nakken Ryggen Off. administration Undervisning Ældreområdet Børne- og ungdom Voksensektor Sundhedssektoren Rengøring Transportarbejde Affald Gennemsnit alle
16 Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens 16
17 Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens 17
18 Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens Den Bio-Psyko-Sociale referenceramme Hvorfor nu det? Brud med apparat-fejl modellen. Giver en bedre forståelse af risikofaktorers betydning. Giver en bedre beskrivelse af mulige områder tilgængelige for intervention. 18
19 UPSTREAM (MACRO) FACTORS MIDSTREAM (INTERMEDIATE) FACTORS DOWNSTREAM (MICRO) FACTORS Global Forces Government Policies Determinants of Health (social, physical, economic, environmental) Culture Psychosocial Factors Health Care System Health Behaviours Culture Physiological Systems Health Biological Reactions Priority Groups Life Stages Settings & Contexts Queensland University of Technology, School of Public Health, Centre for Public Health Research. Turell G et al 2000 Upstream (Macro Factors) Government Policies Economic Global Forces Welfare Health Housing Transport Taxation Determinants of Health (social, physical, economic, environmental) Education Employment Occupation Income Working Housing & Conditions Residence Area 19
20 Midstream (Intermediate) Factors Psychosocial Factors stress perceptions demand networks depression expectations social support coping attachment control self esteem anger Health Behaviours Nutrition Self Harm Smoking Alcohol Preventive Care Activity Health Care System Access Availability Affordability Utilisation Priority Groups low income low education Indigenous unemployed Life Stages infants children adolescents adult elderly Settings & Contexts employment home clubs community education UPSTREAM (MACRO) FACTORS MIDSTREAM (INTERMEDIATE) FACTORS DOWNSTREAM (MICRO) FACTORS Global Forces Government Policies Determinants of Health (social, physical, economic, environmental) Culture Psychosocial Factors Health Care System Health Behaviours Culture Physiological Systems Health Biological Reactions Priority Groups Life Stages Settings & Contexts Queensland University of Technology, School of Public Health, Centre for Public Health Research. Turell G et al
21 Kan Muskel-skeletbesvær forebygges? Nej, det kan det ikke. Men der skal fortsat være fokus på den primære forebyggelse. Der er arbejdsmæssige risici, derfor skal de arbejdsmæssige belastninger minimeres. Der skal tages individuelle hensyn. Der skal være fokus på konsekvenserne af MSB. Målrettet træning kan lindre konsekvenserne af MSB. Kan sygefraværet reduceres? WHO. Den Danske hvidbog. Engelsk review. Svensk Manual om Multimodal rehabilitering. 21
22 22
23 Videngrundlaget Danske og udenlandske forsøg Dansk og udenlandsk litteratur To danske hvidbøger - Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved muskel- og skeletbesvær (2008) - Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde (2010) Generelle anbefalinger At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i gang, og arbejdet i mange tilfælde anses for terapeutisk At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet 23
24 Anbefalinger 1 En grundig medicinsk undersøgelse, der skal sikre iværksættelse af relevante og påkrævede behandlinger samt at akut behandlingskrævende sygdom ikke overses. I de fleste tilfælde kan den praktiserende læge sikre dette, men i visse tilfælde kræves yderligere undersøgelser hos specialister i muskel- skeletsygdomme og/eller arbejdsmedicin. Anbefalinger 2 Tidlig fokus på identifikation af de vigtigste barrierer for tilbagevenden til arbejdspladsen. Barriererne er både forhold på arbejdspladsen, såsom fravær af en politik overfor ansatte med helbredsproblemer og fravær af en systematisk arbejdsmiljøpolitik i forhold til det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø, og der er også barrierer hos de ansatte i form af manglende viden om hvordan smerter og sygemeldinger skal håndteres i det daglige. 24
25 Anbefalinger 3 Kontakt til virksomhed og kommunens jobcenter ved behov for job-tilpasning og arbejdsmodifikation. Det må anbefales at der etableres en bedre koordination mellem behandlere, arbejdspladsen og jobcentret. Uddannelse af TTA koordinatorer på store arbejdspladser og i jobcenter regi i forhold til mindre arbejdspladser kan anbefales. Anbefalinger 4 Opmærksomhed på betydningen af opretholdelse af daglige aktiviteter og tidlig, evt. gradvis, tilbagevenden til arbejdspladsen. De fleste smerter er at sammenligne med en idrætsskade, som først skal have ro og hvile, for derefter at optrænes gradvist, sædvanligvis i løbet af uger. 25
26 Anbefalinger 5 Behandlingen af længerevarende symptomer og funktionsbegrænsning foretages bedst på baggrund af en flerstrenget behandling, der ud over medicinsk behandling og arbejdsmodifikation omfatter psykologisk behandling, der baserer sig på målrettet brug af kognitiv adfærdsterapi, rettet mod at reducere frygt og katastrofetanker om lidelsens natur. Anbefalinger 6 Fysisk aktivitet ser i et vist omfang ud til at være hensigtsmæssig i forhold til at begrænse smerter i bevægeapparatet, og det kan anbefales at fysisk aktivitet i arbejdet understøttes, således at arbejdet ikke er passivt, f. eks stillesiddende hele dagen. Hvorvidt det er muligt at indarbejde fysisk aktivitet i de daglige arbejdsrutiner eller der skal gennemføres muligheder i tilknytning til arbejdspladsen må afgøres på de enkelte arbejdspladser. Mange arbejdspladser har i dag gennemført forskellige støtteordninger, således at medarbejderne kan motionere på forskellig vis, og det kan også være en løsning, hvis den baserer sig på frivillighed og lyst. 26
27 De Engelske anbefalinger In an ideal system, people who are unable to work would be swiftly identified and supported; those with conditions that are compatible with their current work would receive early treatment and support to return quickly; and those needing to change jobs would be efficiently helped back into work. Costs would be fairly distributed between employers, individuals and the State, and incentives aligned to manage these costs. 27
28 De Engelske anbefalinger 2 We therefore recommend that the Government should fund a new Independent Assessment Service (IAS). The IAS would provide an in-depth assessment of an individual s physical and/or mental function. It would also provide advice about how an individual taking sickness absence could be supported to return to work. It should be provided by approved health professionals, and be appropriately quality controlled. The service should usually be accessed when an individual s absence spell has lasted around four weeks. 28
29 Hvad siger Svensken? Grundig lægelig undersøgelse Gradueret og tilpasset fysisk aktivitet Kognitiv adfærdsterapi Kontakt til arbejdspladsen Kontakt til behandlings systemet Kontakt til Jobcenter Rehabiliterings koordinator Konklusion Hvis forekomsten og konsekvenserne af MSB skal reduceres, skal der sættes ind med risikoreduktion, styrkelse af individets handlekompetencer og hurtigt udredning og behandling. Forløbet skal have en ansvarlig koordinator, der sikre parallelle og ikke serielle forløb. Gradvis tilbagevenden til arbejde, hvilket kræver et konkret fraværspolitik og rummelighed. Psykologisk støtte til at bekæmpe angsten for bevægelse/anstrengelse. Samarbejde mellem alle parter afgørende. 29
30 Tak for opmærksomheden!! 30
Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA
Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvor står vi i dag? Kan vi forhindre opståen
Læs merePlan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011
Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt
Læs mereHvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?
Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer? Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling og NFA Plan for oplægget Hvad er muskel- og skelet
Læs mereMSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus
MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus Plan for indlægget Præsentation Arbejdsmedicin Muskelskelet besvær Arbejdsmiljø og belastninger
Læs merev.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For hvem er sygefravær relevant? 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fraværsdage/år
Læs mereMSB og Intelligent motion
DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk
Læs mereRegion Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.
Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver
Læs mereMSB-forundersøgelsen. Åbningskonferencen. Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling
MSB-forundersøgelsen Åbningskonferencen Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling Forundersøgelsens metode Papir besvarelser 1.545 (62%)
Læs mereBetydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning
Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik
Læs mereMette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereNational handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.
Læs mereTilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen
Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review Professor Ole Steen Mortensen Kursus i Socialmedicin og rehabilitering Den danske kontekst Danske og udenlandske forsøg Dansk
Læs mereET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR. Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
ET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Fakta om smerter 880.000 mennesker i Danmark har ondt
Læs mereMindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.
Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver dag bliver
Læs mereTilbage Til Arbejdet med MSB
Muskel- og skeletbesvær 2011--- Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Tilbage Til Arbejdet med MSB poe@arbejdsmiljoforskning.dk 1 Osteoartrose/facetsyndrom MRI af radiculopati poe@arbejdsmiljoforskning.dk
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereAKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Læs mereForebyggelsesindsatser og erfaringer.
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereSamarbejdsmøde om reformerne på beskæftigelsesområdet. Tidlig indsats. Regionens overvejelser v/ Overlæge Ole Steen Mortensen
Samarbejdsmøde om reformerne på beskæftigelsesområdet. Tidlig indsats. Regionens overvejelser v/ Overlæge Ole Steen Mortensen Plan for oplægget Lidt (megen) historik ;-) Timing af tidlig indsats Målgruppe
Læs mereSammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereFysisk aktivitet. Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Oplæg på arbejdsmiljømesse RSD sept. 2012 Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Hvorfor giver det mening at bruge fysisk aktivitet som en del af arbejdsmiljøindsatsen?
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs merewww.arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoviden.dk DI s Arbejdsmiljøkonference 25 Januar 2011 Palle Ørbæk poe@arbejdsmiljoforskning.
Tilbage Til Arbejdet med MB Muskel- og skeletbesvær 2011--- Direktør, speciallæge, dr.med. Osteoartrose/facetsyndrom MRI af radiculopati Patofysiologi ved lumbal radiculopati Diskdegeneration opfattelsen
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereHvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Læs mereForebyggelse af muskelskelet-lidelser med fokus på kommunens egne medarbejdere i det nære sundhedsvæsen
P r æ s e n t a t i Charlotte Rasmussen Seniorforsker Forebyggelse af muskelskelet-lidelser med fokus på kommunens egne medarbejdere i det nære sundhedsvæsen Præsentationstitel 2 Hvor mange smerter har
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereArbejdspladsen som arena til forebyggelse af muskel og skeletbesvær.
Arbejdspladsen som arena til forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Arbejdsmiljøforum Varde Kommune 3. oktober 2017 Mette Korshøj Muskel og skeletbesvær blandt arbejdstagere i Danmark www.arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk
Læs mereMental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger
Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark
Læs mereDet store TTA -projekt
Det store TTA -projekt Agenda Rammen for Det s tore TTA-projekt Viden bag projektet især hvidbøgerne fra 2008 og 2010 Mødet med virkeligheden Implementering med mange akt ører Oplæg på SAM Temadag om arbejdsrelateret
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereBedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen
Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereRammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning
Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget
Læs mereForskere og praktikere
Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereOndt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led
Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led
Læs mereVirksomhedernes rolle i den nye reform
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger
Læs mereJob og krop - forebyg smerter i muskler og led
Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Minikonference i København og Århus den 14. og 15. juni 2011 Agenda
Læs mereInterventionsforskning på lænderyg for arbejdsfastholdelse
Konference om Sundhed i Muskler og Led gennem hele arbejdslivet 7. juni 2017 Interventionsforskning på lænderyg for arbejdsfastholdelse Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Århus Universitet Jetha
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereSund i et godt arbejdsliv
Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær
Læs mereErgonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
Læs mereTilbage Til Arbejdet TTA. Direktør Palle Ørbæk
Tilbage Til Arbejdet TTA Direktør Palle Ørbæk Arbejdsevne Personlige og milj ømæssige forhold Personlige hindringer Helbredsforhold Alder (førtidspensionering) (Manglende) Kvalifikationer/færdigheder Mangel
Læs mereFyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere
Fyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere den 30/8 2018 Hør om den nyeste forskning indenfor muskel-skelet besvær Begreberne forebyggelse og behandling Sammenhænge imellem det fysiske
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED
BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereIPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström
x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til
Læs mereOrientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær
Punkt 8. Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær 2014-2017 2017-021495 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s orientering status på tilbud til borgere med muskel-
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om rygsmerter
1. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 indeholder et mål om, at antallet med overbelastning af muskel- og skelet f.eks. ondt i ryggen
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereAM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode
AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet
Læs mereVirksomhedernes rolle i den nye reform
Virksomhedernes rolle i den nye reform Torsdag den 26. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereTemagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013
Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed
Læs mereMental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent
Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereFTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær
08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser
Læs mereTemadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk
Læs mereArbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen
Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på
Læs mereBio-psyko-sociale Sygdomsmodel
Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel Dagens undervisning Forstå og anvende den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Forstå sociale forholds indflydelse
Læs mereEn tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereNakke-skuldersmerter og arbejdsliv
Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske
Læs mereMuskel- og skeletsygdomme en væsentlig årsag til det stigende sygefravær.
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 177 Offentligt Gigtforeningen April 2008 /JA, KK Muskel- og skeletsygdomme en væsentlig årsag til det stigende sygefravær. Hvad gør vi ved det?
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereVelkommen til workshop om MSB. v/ Sidsel Brinch Christensen
Velkommen til workshop om MSB v/ Sidsel Brinch Christensen Dagens indhold Info om hvad MSB er, årsager til MSB og symptomer på MSB Arbejdstilsynet Individuelle refleksioner over jeres arbejde Gruppedialoger
Læs mereHvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv
NFA 8.juni 2017 Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv Grethe Helene Christensen og Vibeke Andersen, konsulenter i Arbejdsmiljø København. Arbejdsmiljø København hvem
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereTILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.
TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet
Læs mereSundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Læs mereIntelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.
Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereLÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år
LÆR AT TACKLE Evidens og metodeudvikling Fagligt symposium, Slagelse d. 18. januar 2019 Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år Anne Birkedal,
Læs mereEt liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse
Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen
Læs mereFOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV
MBSR I ET FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV ARBEJDSPLADSEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE SETTING? LISE JUUL, POST DOC DANSK CENTER FOR MINDFULNESS INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN AARHUS UNIVERSITET SEMINARDAGE DCM MARTS 2017
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereJob og krop - forebyg smerter i muskler og led
Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Åbningskonference Maj 2011 Baggrund for kampagnen 2010-planen: 10
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mere