er blevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "er blevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII"

Transkript

1 VIII INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORIE De sidste 80'er års historie er historien om, hvordan "gade Danmark" er bevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan fertaet af ~narbejdere, og stadigt ELere marginaiserede og ko ektivt udgrænsede menneskeskæbner er bevet stiet famende og fremmede over for hinanden; samt stiet i ivsrum, der ofte er så snævre og perspektivtomme, at forbund, koektiv st0tte og personig soidaritet a f hadets frygt for det anderedes, og af den simpe instrumentaisme af hinanden med urefekterede hævnaktioner ud i det bå, eer af angsom sevdestruktion. Og endeig er det hi- storien om, hvoredes ae synes at måtte kæirpe for sig sev - og med sig sev - for at overeve "sammen". Hvad der i dag er værende og virkeigt er kort sagt kongomeratet af venstref0jens skræmmebieder fra 70'erne. Og de ever og foder sig ud her i 80'erne i en stifud offentig mediegans hen over de egent- igt ber~rte. Det er de skræmmebieder af poitisk discipinering og markante uigheder, der dengang knap kunne f~es, som i dag er i offensiven som udvikingstendenser; og hvorti mdstanderne - de opbyggeige kræfter - fattes. De koektivt strukturee og person- ige kræfter, der vender denne "nedadgående sos" indhod af kommen- de menneskeigt ingenting, er i sin defensivitet næsten usynig. Der taes ikke ængere om krise - den eves: Den eves med mennesket endeig kommet i centrum som person - men dog så afmægtig som adrig f0r; med mindre det bruger kræfterne på sig sev, sit nære ivsrum og på at fare sig frem som privatperson i diverse gode offentig- heder af statsigt medierede private overevesespadser. Hvis det fagende havde drej et sig om fantasi, kreativitet, dans, sport, kropstræning og -hygiejne, fri tidstibud og aktiviteter frem for behandingen af terapi, så havde ovenstående dystre biede måske haft en idt anden tone. Men på ingen områder er den systematiske destruktion af naturforhod og af personige iv - ensomhed og isoation, fattigdom, overfadeindhod, vod, stimuans og psykofarmakaforbrug, arbejdsashed, undertrykt even i afhængighed af andre og andet, forurening, krig og atomkrafttruser - sat ud af kraft; aerh0jest reativeret og ekstremt skævfordet. Kommer vi derhen, hvor rockere frem for at banke svage og game damer, banker de rige;

2 så er det stadig ikke godt nok - men det er en fundamenta omvending af den nuværende repressivt indadvendte og mod hinanden værende ogik. Nu er ovenstående dystre tone ikke den gennemgående tone i dette projekt - men aene dets forudsztning. Og en forudsætning, der toner så meget mere frem, når det drej er sig om det nuværende samfundsmæssige enketfænomen: terapi og dets behanding. Det er også en forudsætning, der har vokset sig frem af min egen historie, og også af de sidste par at for mange års arbejde med dette fænomen. Og det er forudsætning er, der i forhod ti terapibehandingen ever en skjut tiværese - undtagen når de kommer frem i skanda eprægede histori er om "upåagtsomme" overgreb på indagte på vores statshospitaer, eer gennem den statsige offentigheds indhodstomme bekymring over det stig ende psykofarmakaforbrug. Dette projekt har ikke sat sig for at grave ae disse skjute forud- sætninger frem. Men har aene været styret af interessen i at afkare, hvad terapi er for et fænomen i dag. Det er der kommet en ang hi- storie ud af. Kvantitetsmæssigt er det bevet vodsomt, at for omfattende, og kvaitativt behandes aigeve at for mange spargsmå og probemer på en overfadisk måde. Herti kommer også, at projektet endnu er u færdigt - det sutter dér, hvor hvert enket konkret eksempar af terapibehandingen begynder at tage form meem de invove- rede; og hvad projektet aene tibyder er begrundede ivspraktiske begreber om forudsætninger for at gare dette i et - forhåbentig - ament-dueigt perspektiv, der ikke ægger mere uighed, fremmedhed, ' restriktivitet og repressivitet ti det, der i forvej en er værende i forhod ti terapibehandingen. Herti kommer dog også begreber ti at refektere de restriktive ogikker - som en forudsætning for be- vidst at gribe ændrendeind - i dagigdaben, der eers ubemestret brin- g er "ramte" ind i terapibehandingen. Leger j eg med tanken om tid ti at gare det om og gmre det mindre u- færdigt, så er det dog ikke det at gare det så meget mere kortere og mere afgrænsende, som jeg vie prioritere. Men aene at gare det mere æswærdigt (overhovedet! J, samt rette ae de fejbestemmeser, der Gtte være; og så bruge min energi på at fare sutansatserne videre frem. Og dette har sine grunde - de samme grunde som har fået det ti at vokse så uhæmmet, og som ti stadighed har taget magten fra mig ved at få eget iv på det hvide papir: det er forsaget på at age/

3 speje terapis egen proces - terapi som det er produceret, terapi som det har bwæget og udviket sig, og som det bygger sig sev op gennem de invoverede og ber~rtesivstypiske og bestemte arbejdsvirksomhe- der. Det er et fors~g på ikke bare at pædere for en bestemt teori og metode i forhod ti et bestemt fænomen - da dette atid ender op med stadfæstesen af en bot og bar personig eer gruppenwcsig mening, hvorom der ikke vides, hvorvidt og i hviken grad den er amentdueig - men et forsng på at ade fænomenet sev komme ti sin ret og ti orde. Atså ikke bare udvikingen af en ny tcrapiform, men oparbejdningen af en genstandsbestemmese af den nuværende form for samfundsmssig terapibehanding. Og hvor ud fra forskeige standpunkter på behandingen af terapi aene ader sig afkare mht reevans og væsentighed, samt for hvike dette har betydning. Det skue jo gerne være med udgangspunkt i den berarte - brugeren af terapi, kienten eer pa- tienten - men dette er angt fra tifædet i de mest udbredte og anvendte terapikoncepter. Snarere tvært imd. Et sådant forsag på ikke bot at bekræfte dét, der i forvejen antages om terapibehandingen, e1 er at udvike en ny fiks idé herom; men at ade antageser bekræfte resp. afkræfte sig sev ud fra seve sagen, kræver forudsætninger af en vis amenhed på det socioogiske som psykoogiske genstandsområde, da behandingen af terapi ikke bare er samfundsmæssig praksis eer noget forskeigt herfra, men en særig form for samfundsmæssigt arbejde og menneskeig virksomhed. Og disse forudsætninger var ikke ti min rådighed, da jeg startede på terapibehandingen. Det drej er sig her overhovedet om et subj ektperspektiv på den menneskeige samfundshistorie, som jeg ikke har fundet udfodet på bæredygtig måde nogen steder - og som derfor har måttet oparbejdes, samt konkretiseres i forhod ti terapibehandingen. Seve denne op- arbejdningsproces vie i en vis grad kunne trækkes ud af projektet ti forde for en præsentation af det færdige resutat. Men den er bibehodt, idet probemet om et subj ektperspektiv for nærværende - og også for de sidste 100 års psykoogihistorie - stadig er akieshæen for et samfundsmssigt-menneskeigt perspektiv på fremtiden inden for ae speci fikke områder. Sådanne forsag på at ade seve genstanden for specifik arbejdsvirksomhed komme ti ret og orde, synes i dag at være håbast umoderne; desværre også inden for en marxistisk tradition - på trods af at det marxistiske historiesyn aene ader dette probem tematisere. Det

4 umoderne kan jeg eve med - heere eve idt (dystert) end eve het med de bestående kompromi sser og kompensationer for ivsfyde, som det at være "in" og tipasningsdueig kaster af sig; men de næsten mangende forsag på historiske genstandsanayser inden for den marxistiske tradition ti forde for simpe genfortæinger af traditione e genstandsbestemmeser bot med marxistisk e termer, g0r mig kam, idet marxismen så reducerer sig sev ti en ubrugeig banding af tradi tionet-borgerige over fadeansatser, og for eg091 er h ermed noget andet end den id frier. Så heere den rene vare af borgerigt ingenting, eer anarkismens ukompekse ating; her vidfores man ikke mere end tingene af i dag i sig sev er sammensat på fordrej et måde. Tank en om at kunne omskrive den f~gendeange historie og også g0re den kortere munder derfor snarere ud i håbet om, at forhodet meem g enstand/teori/metode oparbejdes mere adækvat end det for nærverade er tifædet. Og endvidere også, at det principiee i oparbejdningen af en historisk genstandsanayse og -bestemmese af terapibehandingen, trækkes videre som perspektiverende andre genstandsanayser og -bestemmeser; og også her igennem korrigeres og videreudvikes. Gennemgående i projektet er begrebet o m form for socia praksis - praksisform - og det er overhovedet også dette begreb, der har muiggjort den (at for) ange historie. Det er også det begreb, der har skabt probemer - de feste i hvert fad - idet det har givet anedning ti et ændret syn på terapibehandingen, på Marx, på samfundshistorien, på den "kritiske psykoogi" osv osv, end det for tiden retter sig ind/hen imod. Begrebets funktion er at fasthode, at praksis atid er en konkret praksis, og at konkret praksis atid er en særig form for samfundsmæssigt arbejde og menneskeig virksomhed. Dette er s~gtf ~ r t igennem i forhod ti terapibehandingen, men anaysen af andre prak- sisformer vi ikke adskie sig principiet fra den gennemf~rte på anden måde, end at de paradokser og gordiske knuder, som historien om terapibehandingen i sig sev stier på benene og udviker sig igennem, indhodsmssigt må antage andre former, hvor for det også principiet adrig biver den samme anayse. Dette er i sig sev et paradoks, som kun en konkret historisk-ogisk anayse af den genstand, der er på tae, kan åbne op for og ~ s på e genstandsreateret måde. Og dette er også den faktiske pointe bag, at histori en om terapibehandingen starter het fra bunden af. Eer naermere: er bevet ti - for det var ikke sådan historien startede for mig.

5 Det startede med forsaget på at finde en genstandsbestemmese af terapi. Men jo mere jeg koncentrerede mig herom, jo mere ubestemt bev det, hvad terapi drejede sig om. Og to forhod begyndte at aftegne sig som gennemgående frustreringsakser. For det f~rsteafs~rer en beskæftigese med terapi umiddebart fere uaste spargsmå og ikk e-opsti ede probemer, end ~sninger der sties op som kare svar på vedefinerede probemstiinger. Hvert svar på noget om, hvad terapi er, synes at bæse i vinden, og fanges det, biver det ti en uftbobe, der brister ved at bive ti noget ube- stemt andet. Men ikke nok med dette, så synes en videre beskæftigese med terapi at vise, at dette biede hoder sig. Terapi biver ti våd sæbe i en boksehandske. Og endvidere ader det ti sidst ti, at enhver bestræbe1 se på at trænge ti bunds i terapi fænomenet synes at gare sig sev ti skamme, idet kun fige af den substans og de rea- tionsforhod, som ti syneadende konstitu erer terapi, ader sig afte frem i yset. Det er som at bive overadt ti ende~seassociationskæder, der spontant og uden noget centrum danner sig ud fra begreberne om terapi. Det er godt nok infationstider for terapi - men aigeve: Kun et bestemt -vag af en terapiopfattese, som man synes yder rimeig og som stemmer overens med ens verdensanskuese m, synes at kunne give em idt grund under fadderne. Og træffes et sadant vag - hvor det så må kabes, at betingeserne for at det er et dueigt, atså har noget væsentigt med terapi at gqre, forbiver skjut eer uaf- karet - så sties man med den pudsighed, at vaget ikke kvaifice- rer een ti at skene meem snart sagt ae (kritiske, anti-terapeu- tiske, traditionee mm) terapiopfatteser på eet punkt nær: på spargsmået om erkendesesinteresse. Og man er ige vidt: Terapi kan åbenbart gares ti det, man nnsker at g~re det ti - inden for visse græn- ser sevfaqeig, men det kommer i anden omgang. En mistanke dukker op. Er denne "utroige frihed" brugerens eer terapfutens? Nok mere den sidstes. Og kan det være rigtigt, at også kritiske terapiopfatte- ser deer genstandsbestemmese med traditione1 e? Abenbart - men det siger ve mest noget om de "kritiske". Atså spargsmå nok, men ikke rigtigt noget grundag for svar. Det andet karakteristikum ved behandingen af terapi synes næsten at bekræfte ovenstående probem~sningsvej. Væges ikke en terapiopfattese - ud fra at det at væge er for udent ti mekanisk at bive

6 foretaget - så trækkes man sev ind i en proces, der skaber ukarhed og opbrud på ae niveauer i ens iv: i forhodet ti sig sev, i forhodet ti andre og ti verden som sådan. Næsten per automatik kommer at ti direkte at berare og invovere em. Det hee biver momentant væsentigt. Og konsekvensen er perioder af sammenrod af at er-kendt og fat, hvor intet orienterende nyt viser sig. Intet må forbigås eer gemmes. Men perioder også a brudt af ajebikke, hvor ating ordnes i et sag - for her efter at fade ti hvie i een i et mæt ajebiks tid. Det biver ti en proces, der er ige så forpustende som periodevis stie opysende og afkarende. Men oftest er det en bandingsproces af, at noget bestemt ades tibage med noget ubestemt andet, der trækkes med - for farst senere med angsten og rusen som fogesvende skridt for skridt at presse sig frem som værende.. væsentige pejemrker for det videre. Mm hvor ska man hen - og I - hvor kom man fra! Ovennævnte to karakteristika - om det ubestemte omkring hvad terapi er, og hvad det g0r med een - modsiges, umiddebart af det faktum, at der handes i, om og med terapi på bevidst måde i den praktiske dag- igdag, og også af at megen terapi er sat i utroigt faste rammer, og eventuet systematiseret het ned ti di fferenti eringen meem små og store host, som der er forskeige handeprocedurer ti rådighed over for set fra terapeutens side. Men karakteristikaene må have noget med terapi at gare aigeve - for havde det drejet sig om staten som genstand for anayse, eer om den punkterede cyke nede i gården, så er det angt fra sikkert, at disse karakteristika var dukket frem på min ystave i samme form og med samme styrke og (mangende) indhod. Men jeg vidste ikke, hvad jeg skue gare ved dette far jeg havde en genstandsbestemmese. Så jeg arbejdede.og arbejdede videre og frustreredes og frustreredes - med en kar overvægt af det sidste - i perspektivet om at opnå en sådan. I dette arbejde indgik ogsa en stadig irritation over den måde, som terapi bw behandet på af snart sagt Gud og hver kvinde som mand. Bandt andet var der postuatet om, at man ikke kan udtae sig om en terapi form uden sev at have pravet den. Og i sammenhæng hermed også dogmet om, at man ska have været i Pegen- terapi, far man kan fungere som terapeut. Hm - begge syntes ige uri- meige - eer var jeg stadt på noget for terapi særigt? Intet svar var muigt, mange asninger der imod ti disposition.

7 I Men ukarhederne her omkring farte mig i en årrække ind i det praktiske omkring terapi. Særigt kastede jeg mig over massage og heaing - farst som bruger, senere som "ben-handeren. Og her var det især hee det mangfodige iv af ytringer, der tiharer os som faende, sansende og opevende virksomhed, der kom i centrum - men tibage bev de socia e betingeser for udvikingen af dette iv. Kassebetingeserne i sær b1 w adt tibage (note). Fokus på kassebetingeserne farte mig senere ind i to projekter omkring etaberingen af aternative rådgivninger, hvoraf den ene overevede - og i dag overever godt som "Regnbuen" inde i Studenterhuset. 1 I I Efter disse to "sving" var der snart ikke det område af terapibehandingen, som jeg ikke på den ene eer anden måde havde haft fingrene r i. Jo - de "hårde" terapi former som fx Gestatterapien og Rebirthing gik jeg uden om. De smagte for meget af fug og ugtede for meget af fisk; men denne "dom" vedbev dog at stå i uften som noget "sigende" om undertegnede. Men den genstandsbestemmese - der skue sætte det hee på pads - vedbev at ade vente på sig. Hvad jeg var endt op med var note på ~ note, små noter og store noter, samt personige erfaringer, der var ige så brudagtige som noterne. Jeg havde noget, jeg vidste noget om 1 terapi - men jeg havde ikke noget at ha' det i. Og det hee bw mere I ogmereuho1dbart.denmestanvendtesætning.deridenneperiode... indgik 1 mit arbejde, var "terapi som det mest ideoogibe ængte område, der eksisterer". Dette skue senere vise sig ikke at være het ved siden af - men stadig intet "positivt" begreb. Det kunne ikke biveved med at gå sådan. i Her kan man ege med, at ovenstående overvejeser over processen med terapi har sin grund i personige egenskaber hos mig. Og at der også her indgår en bestemt - nærmere: forvirret - sindstistand. Og det yder jo også meget pausibet. Men hvordan afgares dette, og hvad er hvad? Svaret må være kart inden for denne ogik: af den eer de, der aerede har bestemt terapibehandingen, og i forhod ti hvike j eg er i Det er ikke ykkedes mig særskit at få udfodet og præciseret, denne kropsige og spirituee/-aistiske indfadsvinke ti terapi i projektet. Det er jeg idt ærgerig over - og har (nok mest for min egen skyd) vagt at vedægge et ie skri ft (biag 4), der tidigere er udformet som et kig ind i området i forbindese med en konkret "session" på et "Kritisk Psykoogisk Seminar" i 1984.

8 et mere eer mindre typisk eer atypisk eksempar af en bestemt kategori af terapinadige individer. Men de "ærde" er u enige, og hvem er egentig de "ærde"? Og inden der kan snakkes om mig, så må farst dette "nye" probem afkares osv osv. Og afkares på grundag af hvad? En uendeig regres md det personige standpunkt er initieret - og kan farst stoppe ved magten ti at sztte sin tokning igennem. Havde jeg også idt magt, så vie jeg inden for ogikken af ovenstående med ige så fud ret haevde, at mine overvej eser var vaesentige karakteristika ved terapibehandingen - frem for udtryk for noget sigende om mig. Men anskuet såedes (for-)biver det striden om kejserens skæg. Her er der foreabig ikke andet at gare end at ade ovenstående overvejeser stå hen i det uvisse. Og dette gæder også det hermed forbundne postuat om "snart sagt ae" terapiop fattesers rekurs ti en interessebestemt ind fadsvink e - en karakteristik, der ikke engang er særig for terapibehandingen. I sammenhæng hermed ska bot nzvnes, at j eg kun er stadt på to tekster, der tentativt overvinder dette. For det farste en tekst fra det tyske Autorenkoektiv (73): "Psykiatri og poitik. Psykoterapiens abstrakte poitisering gennem mod-psykiatrien"; og for det andet en tekst af Knud Jacobsen (84), "Sygdom er vi sammen om". I disse tekster fremhæves en dobbethed i terapibehandingen: på den ene side står bruger og terapeut over for hinanden i et sags asymmetrisk forhod, men på den anden side er de også stiet sammen om processen herom. Og det er også denne dobbethed af påvirkning og kooperation, der hen ad vejen biver konstituerende for dette projekt, idet det viser sig at begge dimensioner er væsentige genstandskonsti tuerende mmenter i ontoogisk forstand. Probemet aktuet er aene hvordan -- der konkret arbejdes med disse. Og i forængese heraf vi det også bive tydeigt, at "snart sagt ae" terapiopfatteser nok arbejder - forhoder sig ti disse; de kan heer ikke andet, når det er ontoogiske momenter - men aene arbejder reduceret gående md det restriktive hermed. Nu kan ovenstående dobbethed ti at starte med ige save være en privat - ikke ament-dueig - mening om terapibehandingen som ae andre bestemmeser. Og sådan indgik den også i arbejdet med dette projekt. Den havde - kunne heer ikke få - nogen særstatus.

9 Men for et års tid siden kom der - af i dag uransageige grunde - skred i det. Den fmrste sætning, der ikke aerede skue aves om, inden den var fudfmrt, fandt vej ti det hvide papir. Den ad: "Hvad er terapi? Oparbejdning af et begreb om genstanden for terapi", hviket senere er bevet ti kapite 1. Sætningen var revoutionerende i den forstand, at j eg havde taget mit probem på ordet: hvordan kommer j eg frem ti en genstandsbestemmese, der med en eer anden grad af begrundeighed har noget med behandingen af terapi at gmre. Dette ska ikke gentages her - kapite 1 taer (sev efter en kzde af omskrivninger desværre stadig med kryptisk tunge) for sig sev. Men j eq fik en genstandsbestemmese. Det bev idesesbemestring. Meget sigende for min egen proces også - og et digt af Brecht gik den gang også ige ind: Iagttagese Da j eg vendte tibage Var mit hår endnu ikke gråt Da var j eg gad. Bjergenes strabadser igger bag os Foran os igger s1 etternes strabadser. I sammenhang med dfnne "iagttagese" bev der vendt op og ned på min opfattese af terapi som en særig form for samfundsmssig praksis - atså praksisform. At anskue terapibehandingen på en sådan made var både indysende og ukontroversie. Sevf~geiig er det sådan: Men det var =e sådan, at diverse terapiopfatteser præsenterede terapi i begrebsig form. Eer nærmere: hvad der bev præsenteret var aene en side ved den særige form for samfundsmssigt arbejde og menneske- ig virksomhed, som terapibehandingen omfatter. Nemig påvirknings- dimensionen, hvorved behandingen af terapi biver ti prob emet om en terapeuts anvendese af en psykoogi sk/psykopatoogisk teori på den teraperede - eer het afståesen herfra som i de anti-terapeutiske behandingsop fatteser. Probemet om anvendese e1 er ej er fask. Der finder atid en anvendese sted, men det er i en proces som de invoverede er sammen om i en eer anden grad og p3 en eer anden bestemt måde, hviket netop ikke g0r det ti et probem om bot og bar "anvendese af noget på noget andet", så hvad der kommer ti syne her er jo netop en reduceret opfattese af terapibehandingen som særig praksi sform. Min ukontroversi e1 e eer indysende indfadsvinke viste sig nu at væredet afgmrende som sådan, hvorfor aene en genstandsbestemmese af terapibehandingen vi1 e kiinne opnås ved at op- -

10 XVI I arbejde denne som særig form for samfundsmssig-menneskeig praksis. Probemet i forhod ti en genstandsbestemmese var som sådan dette. Og en æbebekendese om at terapibehandingen "er en særig form.." måtte få praktiske ben at gå på. M i t "personige".probem havde fået praktiske vinger - men j eg kom hermed ti at have med et het andet probem at gare, end hvad jeg fandt udfodet i begrebsig forstand, ige meget hvor jeg eers vendte min snude hen. Historien om terapibehandingen måtte bive ang - den var som sådan ikke rigtig begyndt endnu. Og efter min genstandsbestemmese af terapi som praksisform medte nzste probem sig. En sådan bestemmese er jo bot en abstrakt-amen bestemmese. Og sådan "noge" har ikke sevstzndigt iv; tvært imd eksisterer de kun -i det konkrete, som en bestemt væsentig udhzvet side herved. Og for det andet er sådanne bestemmeser sev et histo- risk udvikingsprdukt. Dette rejste opgaven om en ramme, hvor inden for min genstandsbestemmese kunne fages i sin -egen historiske be- vagese. Og samfundshistorien bev ti genstand for anayse. Der er næppe andre end Marx - eer marxismen som tradition - der har ydet bidrag ti en adzkvat forståese af denne historie. Men der er mange resterende probemer for en bestemmese af denne i sin indre udvik- ingssammenhæng tibage - og hidsig debat herom. Men da jeg havde brug for en historiebestemmese, der o- havde noget med historien at gare som konkret menneskeig praksis, måtte dette bive næste opgave (kapite 2). En historiebestemmese, der opfyder dette er et evident, men et ikke-rigtigt efterevet perspektiv. Og for at opnå dette sages opgaret med den far-marxistiske fiosofi - bevidsthedsfiosofien - fart igennem inden for, hvad der ender op med at vzre en dia1 ek ti sk marxistisk diskurs: en prak sisfiosofi. Prob emet er, at på trods af stadige (videre-)udvikinger af Marx' projekt, så sker der ti stadighed (også her) tibagefad ti konciperingen af herskabs- og kontrovidenskab som kasse- og statsspecifikke former for viden- skab - frem for af en videnskabeighed i et dueigt samfundsmssigt- menneskeigt perspektiv. Det må være marxismens szrkende ikke at fade tibage ti sådanne statskapitaistiske praksisformer. Men dette kan siges at kræve noge -P amene koncepter, hvor igennem samfundshistoriens forfad ti menneskers udbytning og undertrykkese af mennesker kan refekteres; samt refekteres i det perspektiv, der atid også er nzr- værende for afskaffesen heraf. Og konceptet samfundsform sties her -

11 i centrum som grundkategori for oparbejdningen og udvikingen af og i en sådan samfundshistori eop fatte se. Med dette koncept biver det også muigt ikke bare at historicerenormer og reger, men at kunne fremstie dem i deres genese - og repressive sevstændigg0rese med kassers og staters opståen. Her igennem biver det cq& muigt ament at fasthode at menneskeigt iv ikke hvier på subjekt~se "overenskcmster". Det ska - her bagefter - være min påstand, at det også er det koncept, som Marx refekterede sin kapitaisme-anayse igennem - og som forbigået ader marxi smen degenerere ti dén borgerige historieskrivning, der i forvejen er at for megen af. Men ige som min genstandsbestemmese af terapi ikke findes som abstrakt udviket form, så findes der heer ingen abstrakt samfundshistori e. Og ska terapi ses i -- sin konkrete udviking inden for samfundshistorien, så kræves en historisk indhodsbestemmese af konceptet om samfundsform ud fra den naturhistorie - antropogenesen - der i sig sev har produceret denne i dets væsentige træk. Opgaven for kapite 3 kommer ti syne. Og her trækker jeg på den "kritiske psykoogi" for at opnå disse indhodsbestemmeser. Der er imidertid probemer i den "kritiske psykoogi" - probemer, der i store træk består i, at det egentige subjektpan for samfundsmssig og menneskeig reproduktion er fraværende. Koncepterne om praksisform og samfundsform anvendes her ti at opnå dette subjektpan - og her st~tterjeg mig især ti et tidigere arbejdsproj ekt med Jens-Peter om dette (dette arbejdsproj ekt er senere bevet ti vores amen-psykoogiske opgave). Igennem dette biver det muigt at begrunde, hvoredes terapi sev er et historisk udvikingsprodukt - af såve den naturhistoriske som samfundshistoriske proces. Og en konkret-amen samfundsformsbestemmese af terapi ader sig begrunde: terapi som koektiv varetagese af personig idese. Det afgarende biver i forængese af henne bestemmese, at kun inden f - soma på den ene side og på den anden side om en modsigese meem det idende individ og bestemte sociae betingeser. Det f~ger heraf, at - for terapibehandingen kan der taes om en modsigese meem psyke og F di fferentieringen meem psykisk e og somatiske ideser/sygdomme er en differentiering inden for den terapeutiske praksisform - og på - ingen måde en amen menneskeig di fferenti ering, hvad den så ofte gares ti. Amen er den kun i dens ophævese som specifik bestemmende di- mension ved udvikingen af den personige og koektive bestemmese. Konsekvenserne for en kritik af de mest udbredte og anvendte sygdomsteorier igger ige for: der kan ikke perspektivisk tænkes sundhed inden for denne specifikke dimension, men kun på trods af den og igennem w~-a? y- h L ~ ~ - d 2

12 XIX den. En sådan kritik prioriteres dog ikke i kapitet. Men opgaven for kapite 4 træder frem. Det er at f~geterapi i -sin samfundshistoriske udviking inden for de udvikede samfundshistoriske former for produktion og kooperation, såedes at de forskeige udvikede former for terapi kan oparbejdes. To specifikke samfundshistoriske former for terapi ader sig bestemme: for det farste kassesamfundsformen for terapi - tvangsovervindese som enketstående idesesbemestring gennem egne kassebetingeser - og for det andet kapita formen for terapi - afmagtsovervindese som offentig bemestring af privat produceret idese. Og i forængese heraf kommer det også ti en bestemmese af den konkret-amene ogik for den terapeutiske praksisform under statskapitaismen. Denne f~gesdog ikke i sin empirisk-ogiske udviking frem ti i dag. I stedet overgås der ti en beskæftigese med et moment heri: nerniig psykisk idesesbemestring. Og kapite 5 f~gerden "psykiske" idesesbemestring fra de farste samfundshistoriske former og frem ti i dag. Tre særskit udvikede former ader sig her påvi se: ti samfundsformsniveau kan psykisk idesesbemestring 7 bestemmes som personig og ko11 ektiv i soation; og 9, ti1 kassesamfundsformsniveau som individuet og sociat fjendskab; og ti kapita formsniveau som,%amfundsmæssig og individ" e instrumentaisme. Her igennem viser det sig også, at de forskeige begreber for "psykisk" idesesbemestring - "rasende", "gae", "afsindige" "dårer", "sygdom" og "ideser" - ikke er substitutter for samme grund- forhod, hvad det så ofte også inden for en marxistisk tradition gores ti. Men at det er særskit specifikke former for "psykisk idesesbemestring. Mao at der igger forskeig e produktionsbetingeser ti grund - hviket er det at afg~rende, hvis der ska tænkes produktivt ud over disse former i praksis. I forængese heraf præciseres des den "psykisk e" ideses-udvikingsogik under kapitaismen iggjort afmagt som f~rsterestriktive f~rm,~ko&tivt sevfj endskab som anden, og endeig%amfundsmæssiggjort isoation som tredje og sidste restriktive form. Ti den standende debat om brug eer ikke brug af psykofarmaka kan det ud fra ovenstående siges, at det set ikke drej er sig om et for eer imod. Men snarere at jo mere og ved- varende, og jo kraftigere at enketskæbner får ov at seje deres egen s0 i dagigdagens undertrykkese uden at der fra de sociae koektiver gribes ændrende ind g ennem prioritering af ærige ressourcer, jo mere biver psykofarmakaen en muighed for den enkete ti at få "ro i

13 sjæen". Det er derfor aene koektiv igegydighed, svigt og videre- given af-- undertrykkende afmagt. P- der stier den enkete "ramte" over for en sådan ikke-produktiv ~sning. Her over for er tvangsmedicinering bot psykiatri i ren praktisk form. Og denne probemstiing er også sevmordets: jo mere de sociae koektiver trækker samfundsmssige handemuigheder -- ud af den ber~rtes ivsrum, jo mere biver kun vaget over at eve eer d0 tibage. Og i denne forstand er det faktisk atid det "samfundsmssige" koektiv, der væger sevmordet for den bernrte: nemig ved ikke -~ at give det handemuigheder ti ivet. Ska der derfor taes om en modernisering, videreudviking eer revoutionering af de samfundsmssige instanser for tacking, omending og afskaffese af psykisk idesesbemestring, må det bive i perspektivet om ~ighedsrum. der står ti rådighed for de hverdagsskæbner, der ikke kan vende afmagtens ogik inden for betingeserne. Men som har brug for at komme ud af dem - for at kunne vende styrkede tibage og tage kampen op (eventuet andre steder). Muighedsrum der er ti for dagigdagens jordede skæbner - hvor sociaarbejdere ordner betin- geser herom såve for seve mighedsrummets fungeren som for at d& de enkete har måttet ade ue~st tibage i sin stigen af dagig- dagen. Sådanne muighedsrum vi1 e hurtigt bive overfydt af produk- tivt rekreerende ivsenergi - det er et andet probem (I)- men probemer vie kunne tackes af de bertrte inden de udvikede sig i adeæggende kronisk retning, idet den enkete i dette perspektiv kan bive sin egen henvi sende instans. Sociaismen kader. Det er dog ikke ovenstående perspektiv, der i dag udfoder sig. Det er tvært irrod stigende insti tutionaisering af dagigdagen med effekten af psykiatrisering og psykoogisering - en "professionaiserende" udvikingsretning, der er og biver ige så gamme som kapitaismen som system. Men der er ingen grund ti og fidus i at ade dette forhindre en perspektiverende tsning af reproduktionsprobemer. &ri indgår også socia- e1er reproduktionsarbejderes poitiske kamp omkring ind- greb i de dagigdagsogikker, der udeverer individet ti "psykisk" idesesbemestring - en idesesbernestringsform der også kan ses som en tvungen individue ~sning på et ikke koektivt aseigt probem inden for betingeserne. Derfor indf~res også i kapite 5 kategorien om terapirebet som begreb for denne koektivt-individu ee ikk e-~sning af reproduktionsprobemer, Og i forængese heraf anayseres de ogiske udvikingstrin i terapirebet - sive i dets restriktivt muige som i dets ament dueige ud- vikingsbevægese - fra praksisform ti arbejds~irksomh~d.

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015 Dirigerings træning v. Annette Vestmar og Eisabeth Johansen 2015 Dirigeringstræningen har føgende eementer: Ligeudsending Bagud, højre og venstre dirigering Søgesigna Stop Disse trænes og udbygges ved

Læs mere

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E Ti eder-/meemedere inden for ædrepejen: F O A F A G O G A R B E J D E Pas på dig sev Udfordringer i dit psykiske arbejdsmijø og hvordan du tacker dem D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ti socia- og sundhedsederne

Læs mere

Unghundens træning Planlægning af træningen

Unghundens træning Planlægning af træningen Keith Mathews 28.-29. august 2014 Refereret af Eisabeth Johansen - Redigeret af Annette Vestmar Foredrag 28. august Med reference ti DVD sættet "Retriever training - Guru stye - The Bueprint to Success"

Læs mere

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese /98 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Institutionskode Retningskode Uddannesesretning 0 0 0 5

Læs mere

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.

Læs mere

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner DANSK GOLF UNION Sikkerhedsvejedning sikkerhedszoner topografi og ayout Afstande MULIGE LØSNINGER Indhod 3 Hensynet ti sikkerheden Ingen 100 procents garanti 4 Gofbanens afgrænsning Sikkerhedszoner Hvor

Læs mere

Beregning af middellevetid

Beregning af middellevetid Beregning af middeevetid Hvad er middeevetid? Ta for middeevetiden for -årige drenge og piger anvendes hyppigt ti beysning af befokningens sundhedsmæssige tistand. Taet angiver det gennemsnitige anta år,

Læs mere

Barefoots sadelsystem

Barefoots sadelsystem Sadesystemer og udstyr med hestens trivse i fokus Barefoots sadesystem Sabine Umann Hestefysioterapeut Cheyenne Cheyenne DryTex TM Cherokee Cherokee Cassic Hvad gør Barefoots sadesystem så speciet? London

Læs mere

OPQ Manager Plus-rapport

OPQ Manager Plus-rapport OPQ Profi OPQ Manager Pus-rapport Navn Sampe Candidate Dato 25. september 2013 www.ceb.sh.com INTRODUKTION Denne rapport henvender sig ti injeedere og HR-konsuenter. Den indehoder opysninger, som kan være

Læs mere

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg Birgitta Stafund-Wiberg - http://www.meadowark.nu/ 27.4.2014 Brahetroeborg Refereret af Eisabeth Johansen og Annette Vestmar Birgitta startede med noge synspunkter om trænerens roe og understregede, at

Læs mere

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye www.kidsntweens.dk 3 aboratorier Projektet Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye er bygget op omkring tre aboratorier, der på hver deres måde arbejder med børn og unges

Læs mere

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016 KURSUSTILBUD 2. havår 2016 Om os Rådgivningsafdeingen Rådgivningsafdeingen er en afdeing under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefagig rådgivning, supervision, vejedning og undervisning både internt

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen,

Læs mere

Vision Præsenteret ved generalforsamlingen søndag den 8. marts

Vision Præsenteret ved generalforsamlingen søndag den 8. marts Vision 2015 Præsenteret ved generaforsamingen søndag den 8. marts VI ØNSKER AT MENNESKER SKAL MØDE FÆLLESSKAB VI VIL VÆRE ET INDBYDENDE, DELTAGENDE OG VARMT FÆLLESSKAB GUD ER FUNDAMENTET VI ØNSKER AT MENNESKER

Læs mere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere .58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Sociaudvaget 2011-12 SOU am. de Biag 285 Offentigt Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte

Læs mere

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.

Læs mere

Avl med kort og langpelsede hunde

Avl med kort og langpelsede hunde Av med kort og angpesede hunde Hundens pesængde bestemmes af et gen-par, hvoraf hunden arver 1 gen fra hver af forædrene hhv: Inden for pesængde er der atså tae om 3 varianter: = KORTpeset = ANGpeset =

Læs mere

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder deta Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt vedr. Reginahaven. Panafdeing Peder Skov

Læs mere

Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i praksis fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter

Læs mere

Julehandel på nettet hitter hos danskerne

Julehandel på nettet hitter hos danskerne Pressemeddeese København den 12. December 2012 Juehande på nettet hitter hos danskerne For danskerne er juen synonym med hygge og kvitetstid. Vi gider ikke stresse rundt i de sidste hektiske timer før

Læs mere

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curricuum Ledese baseret på Purpose before profit betaer sig. Forsti dig en hverdag, hvor dine medarbejdere går på arbejde, fordi det er dybt meningsfudt. Fordi du

Læs mere

avis Venire 15. udgave December 2013

avis Venire 15. udgave December 2013 avis Venire 15. udgave December 2013 Virkekraft er en rettighedserkæring Det eksempariske Organisatorisk og menneskeig virkekraft VIRKE KRAFT Leder Af Frederikke Larsen Denne avis er fydt med tre forskeige

Læs mere

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde 3. marts 2016. sbs

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde 3. marts 2016. sbs Områdefornyese i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde sbs 2. arbejdsgruppemøde Aftenens program 19.00 Vekomst 19.05 Opsaming fra 1. arbejdsgruppemøde, sbs 19.15 Opæg ti gruppearbejde, sbs 19.30 Gruppearbejde

Læs mere

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven Samrådet for Ophavsret Syv vigtige grunde ti IKKE at indføre en arbejdsgiverrege i ophavsretsoven Samrådet for Ophavsret er en parapy for organisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere AC (Udvaget

Læs mere

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling Hesingør kommune Teknik og mijø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Att. Hanne Wagnkide Åsgårde, den 13-01-2013 Overbragt Landzonemyndigheden og mijø myndigheden i Hesingør Kommune Hermed fremsendes vores indsigese

Læs mere

H v e m e r v i? 2 Bo42: Vision og målsætning 2011

H v e m e r v i? 2 Bo42: Vision og målsætning 2011 Vision & måsætning 2011 Hvem er vi? 4 Vi er Bornhoms største amene boigorganisation. 4 Vi er et evende beboerdemokrati 4 Vi er en professione serviceorganisation. 4 Vi er okat forankret på Bornhom. 4 Vi

Læs mere

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps Øvesesprogram efter operation for diskusproaps Jægersborg Aé 14, 2920 Charottenund, tf: 3964 1949, e-mai: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk ' ~ t cervica { ' L Thoracic } ~ Lu m bar ~ -1=-Sacra ~ ;...

Læs mere

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE MASKINE TIL AUTOMATISK FREMSTILLING AF GRANULEREDE ISFLAGER Ed. 01-2000 Date 12-2000 1 2 7 8 5 3 4 17 Mod. N. V. 16 1 2 11a 6 3 7 4 ~ 100 mm

Læs mere

Speciale i social-klini sk psykologi Kmbenhavns Universitet Amager Kalle Bi rck-madsen, juni 1986. Vej1 eder : Ivy Schou sboe

Speciale i social-klini sk psykologi Kmbenhavns Universitet Amager Kalle Bi rck-madsen, juni 1986. Vej1 eder : Ivy Schou sboe TERAPI KALLE BIRCK-MADSEN KUA 1986 "Der mnskes en bestemmese af terap som form for soca prakss, samt en anayse af, hvorvdt et subj ektperspektv ader sg sætte gennem denne prakssform". Specae soca-kn sk

Læs mere

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn Månedspan Februar UGE 6 Smykker i Magien 3-2 s-cafè i 67` m. Mette 4-2 Dyrehandes-tur m. Mette 5-2 Fæes ski-møde for ALLE ski-børn 6-2 7-2 UGE 7 Impusen Kanin-møde i Naturhuset m. Mia - Magien ukket Smykker

Læs mere

Private investeringer

Private investeringer Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider

Læs mere

Styrkelse af ungdomssanktionen

Styrkelse af ungdomssanktionen Styrkese af ungdomssanktionen Hvad er en ungdomssanktion? Unge på 15 17 år, der begår grovere personfarig kriminaitet eer anden avorig kriminaitet, har siden 2001 kunnet idømmes en ungdomssanktion som

Læs mere

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE 2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten

Læs mere

Fra indsat til værdsat

Fra indsat til værdsat Beretning 2013 Fra indsat ti værdsat Historien om Exit går tibage ti 2006, hvor Fangekoret fra Vridsøseie Statsfængse begyndte at øve i Apostekirken på Vesterbro i København med de medemmer, der ikke ængere

Læs mere

Lokalplan 91-01. Område til hotel- og restaurationsformål ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by

Lokalplan 91-01. Område til hotel- og restaurationsformål ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by Lokapan 91-01 Område ti hote- og restaurationsformå ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by LOKALPLAN NR. 91-01 Samt kommunepantiæg nr. 21 FOR ET OMRÅDE TL HOTEL - OG RESTAURATONSFORMÅL VED TØNDERVEJ

Læs mere

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev? EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning

Læs mere

Efteruddannelse sosu og psykiatri

Efteruddannelse sosu og psykiatri Efteruddannese sosu og psykiatri Kursusprogram efterår 2010 Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster Vekommen ti Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster og ti et nyt og større kursuskataog! r Kursusafdeingerne

Læs mere

KB Børnefodbold anno 2014

KB Børnefodbold anno 2014 KB Børnefodbod anno 2014 Fem søjer i KB Børnefodbod Et kubmijø, der fasthoder spiere og trænere på ae niveauer. En anerkendende pædagogik, der ser forskeighed som en styrke. Et træningsmijø, der udviker

Læs mere

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25 X-CARE - mere end du forventer Introduktionstibud 50% på akupunkturnåe Vi har fået avet vores egne X-Care nåe. Igennem et års tid har vi, i samarbejde med fysioterapeuter, som giver akupunktur, testet

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvatning Skanska Øresunds AS Havnehomen 25 1561 København V Att. Jacob Hovmøer Dato 26.11.201 2 Deres ref. Vores ref. Sag.2868907 Dok.2900919 Direkte nr. 32471522 sothoa Tiadese

Læs mere

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013.

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013. Kommunepan 2013 Forord ved Borgmester Henrik Homer Dette er forsag ti Kommunepan 2013 - Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunabestyresenharvedtagetensametogoverordnetpanforudvikingenoganvendesenafareaerogservicetibud.Detkanduæseomheri

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 9. årgang Nr. 3 jui - oktober 2010 Se mere på www.naagruppe.dk Kort & godt Fra Nørreå Gruppe Hyggeig arbejdsørdag i Hønsehuset Lørdag den 29. maj havde vi en hyggeig, men effektiv

Læs mere

For vognmænd og kørselsledere

For vognmænd og kørselsledere Lederuddannese For vognmænd og kørsesedere ederuddannese-vognmaend-sig3.indd 1 Introduktion v/ Martin Daniesen, fmd. for DTL. Er vi vognmænd gode nok ti at håndtere medarbejderne og finde de rigtige ti

Læs mere

tt1 i v I nogle af dette nr. af RP ligger der et

tt1 i v I nogle af dette nr. af RP ligger der et med påføgende ba kysser en he fremmed mands kone? Kommer han måske så»fine«steder, eer er det noget, han sutter sig ti efter sin ie forstand. Er de dansende n.cre sure end de, der gerne vie, J,ten som

Læs mere

Matematikken bag perspektivet I

Matematikken bag perspektivet I Supperende mterie ti erspektiv med GeoMeter Mtemtikken bg perspektivet I Som udgngspunkt for t diskutere de vigtigste mtemtiske sætninger bg perspektivtegninger vi vi benytte noge eementære egenskber for

Læs mere

Thomas Wong. Chef sikkerhedskonsulent ved FortConsult Forfatter af forskellige artikler om ITsikkerhed

Thomas Wong. Chef sikkerhedskonsulent ved FortConsult Forfatter af forskellige artikler om ITsikkerhed Mobi Sikkerhed Thomas Wong Chef sikkerhedskonsuent ved FortConsut Forfatter af forskeige artiker om ITsikkerhed Foredragshoder om sikkerheds reaterede emner Metodik ansvarig for vores app testing Baggrund

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 12. årgang Nr. 4 okt. - dec. 2013 Se mere på www.naagruppe.dk Kort & godt Fra Nørreå Gruppe Fra Grupperådet Lidt nyt fra grupperådet, som har afhodt et møde i august, desværre uden

Læs mere

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område?

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område? Biv Kontor-Yoga instruktør Kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas intensive hedagskursus giver dig redskaberne ti at instruere medarbejdere med stiesiddende

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Tite: Forfatter: Kide: Udgivet af: URL: Aspekter af modae udsagns dybdestruktur Ebbe Grunwad NyS Nydanske Studier & Amen kommunikationsteori 7, 1974, s. 7-30 Akademisk Forag www.nys.dk NyS og artikens

Læs mere

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Referat Nærdemokratiudvaget's møde Torsdag den 08-12-2011 K. 16:30 Udvagsværese 1 Deta: Arne Ebsen, Pia Dam, Mogens Stampe, Jens Munk Afbud: Mette Kristensen Indhodsfortegnese Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendese

Læs mere

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro Bryggen år 2000? Det hander om fere famiieboiger og dermed fere børn på Bryggen - om mindre trafik og mere grønt - og om at fasthode de særige træk der atid har være Bryggens styrke Det siger okarådsformand

Læs mere

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4.

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. okt. - dec. 2015 Facebook gruppe Obs Nørreå gruppe har fået en åben facebokkgruppe. Vi vi b.a. bruge den ti at gøre opmærksom på, at vi har pads ti fere spejdere.

Læs mere

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn Høreværn Vejedning om vag og anvendese af høreværn Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790

Læs mere

STÆVNING. 2. Finn Ben~n

STÆVNING. 2. Finn Ben~n _ PHILIP & PARTNERE Advouztfirma.nr. 8044007 01 Dok af 14. apri2008 STÆVNING _ som bobestyrer i Sam Zingersens dødsbo CPR.nr. 2202122267 ) indstævner jeg hermed v/bobestyrer, advok Bjørn Wittrup. Finn

Læs mere

Digital Kommuneplan 2013

Digital Kommuneplan 2013 Digita Kommunepan 2013 Vekommen ti Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunepan2013findesudeukkendeienwebbaseretudgavepådennehjemmeside. Idenbåtopbjækekanduæseomkommunepanenogdukanæsekommunabestyresensmåogretningsinjerfordefemtemaer-

Læs mere

SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56. FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ l GL.HOL TE

SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56. FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ l GL.HOL TE SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56 FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ GL.HOL TE \ C7 D Lokapanen er udarbejdet af SØerØd kommunes tekniske forvatning, panægningsafdeingen.

Læs mere

6 1 Navri og hjemsted

6 1 Navri og hjemsted PHIIP & PARTNERE Ad~wXö rfirriir J.nr. 7936-001 Dok. af 21 juni 2007 FUNDATS FOR SAM ZINGERSENS FOND Ternevej 5 2000 Frederiksberg CVR-nr. 14 53 65 74 Bestyresen i Sam Zingersens Fond, der er stiftet af

Læs mere

Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler

Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut 1 Tite: Forfattere: Oversættese: Layout:

Læs mere

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det? Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas

Læs mere

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 2011 jui Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui 2011 Udgiver:

Læs mere

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985 Pejetestamente Skabeon Mit pejetestamente svb 2985 Pejetestamente Med et pejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stiing ti het amindeige hverdagsting. Eksempevis hviket tøj du gerne

Læs mere

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7 avisen 3 F K A S T R U P 2/15 juni Ryanair-kampagne styrker sammenhod i ufthavnen Side 3 Muighed for kommunaisering af skradehåndtering i København? Side 4-5 Sevvagt uddannese: Dejig at hvie kroppen og

Læs mere

EPLA04-17. EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer

EPLA04-17. EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer EPLA04-17 Luftkøede kodtvandsaggregater EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer Daikins enestående position som producent af kimaanæg, kompressorer og køemider har medført en mårettet invovering

Læs mere

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I Sydkysten Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen Det kan siges meget kort Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen og sådan tænker og hander angt de feste

Læs mere

FASE III TAGER EN M ÅNED FASE 11 TAGER SEKS TIL OTTE MÅNEDER

FASE III TAGER EN M ÅNED FASE 11 TAGER SEKS TIL OTTE MÅNEDER FASE III TAGER EN M ÅNED FASE 11 TAGER SEKS TIL OTTE MÅNEDER Tværfat'g samarbejcsmøder for at v.ur.der.e, køerdinere øg wt. nytænie i'aii!jsatsep cg tibed eg dermed bar~ e vejenfør ien ø ASkede fe.famj!ifg

Læs mere

fundament for udvikling og værdiskabelse

fundament for udvikling og værdiskabelse AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den

Læs mere

LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST

LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2013 JN jn@vd.dk 7244 2372 LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST 66 HERNING ÅRHUS 6620 MOTORVEJ FUNDER - HÅRUP MAJ 2013 Denne edningsprotoko

Læs mere

Nyt fra Nørreå-Gruppe 10. årgang Nr. 3 aug. - okt. 2011. Megabål til oprykningslejren! Se mere på www.naagruppe.dk

Nyt fra Nørreå-Gruppe 10. årgang Nr. 3 aug. - okt. 2011. Megabål til oprykningslejren! Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 10. årgang Nr. 3 aug. - okt. 2011 Megabå ti oprykningsejren! Se mere på www.naagruppe.dk Kort & godt Fra Nørreå Gruppe Arbejdsdag I forbindese med det konstituerende grupperådsmøde

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 13. årgang Nr. 1 jan. - mar. 2014 Se mere på www.naagruppe.dk Kort Dengang & godt det var sommer... Fra Nørreå Gruppe Fra Grupperådet Grupperådet vi gerne ønske jer ae en rigtig gædeig

Læs mere

Folkekirkens Mission Rapport fra stiftskonferencen på Liselund, Slagelse 28. og 29. september 2012

Folkekirkens Mission Rapport fra stiftskonferencen på Liselund, Slagelse 28. og 29. september 2012 Fokekirkens Mission Rapport fra stiftskonferencen på Liseund, Sagese 28. og 29. september 2012 > Mission hander om at dee kristentroen med andre. Ikke, at vi sender noget, men at vi kommer tæt på hinanden.

Læs mere

-TEGNETERAPI. -,J_o _ BETYDNINGSFORMIDL1NG OG HANDLINGSFORSØG INDHOLD, 2,oHVAD ER NEUROSER?..2

-TEGNETERAPI. -,J_o _ BETYDNINGSFORMIDL1NG OG HANDLINGSFORSØG INDHOLD, 2,oHVAD ER NEUROSER?..2 -TEGNETERAP -- BETYDNNGSFORMDL1NG OG HANDLNGSFORSØG NDHOLD, L NDLEDNNG,,] 1.1 - Synopsens opbygning s. 1.2 - HvorFor tegneterapi? s. 2,oHVAD ER NEUROSER?..2 2.1 - Væsentige begreber fra den kritiske psykoogi

Læs mere

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder Opsaming på Nærdemokratiudvagets diaogmøder Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt

Læs mere

Vakuum rørsolfanger. aurotherm exclusiv VTK 570

Vakuum rørsolfanger. aurotherm exclusiv VTK 570 Vakuum rørsofanger aurotherm excusiv VTK 570 Hvorfor nøjes med at når du kan have gæde af Vaiant det naturige vag Vaiant har i mere end 130 år været med ti at skabe og forme en moderne varme og opvarmningsteknoogi,

Læs mere

(Redegørelse for problemstillinger om anvendelse af provenu ved frasalg, modregning i bloktilskud og finansiering af stranded costs)

(Redegørelse for problemstillinger om anvendelse af provenu ved frasalg, modregning i bloktilskud og finansiering af stranded costs) 21. JNI 2013 J.nr.: 7504166 SFS/JNO Modemisering af affadssektoren (Redegørese for probemstiinger om anvendese af provenu ved frasag, modregning i boktiskud og finansiering af stranded costs). INDLEDNING

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel Ledesesudfordringer ved udicitering af pejehjem 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hote Vekomst Irene Hesseberg Lederforeningen, Dansk Sygepejeråd (DSR) Program 10.00 Vekomst Formand Irene Hesseberg,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Brygge bo evakueret i sidste øjeblik

Brygge bo evakueret i sidste øjeblik 26. marts 997 5. årgang nr. 6 BRYGGEBLADET Brygge bo evakueret i sidste øjebik Som en af de sidste danske re i Abanien, ykkedes det for nyig bryggeboeren Vivi an Kruse at undsippe kam pene meem de regering

Læs mere

& N.USA: Akt nr. I, Indgående. E, E-Meddelelse. Italien - Irak Italienske positioner - seneste udvikling (VH+L).

& N.USA: Akt nr. I, Indgående. E, E-Meddelelse. Italien - Irak Italienske positioner - seneste udvikling (VH+L). MODTAGET: 13-02-2003 KONTOR UM J.NR. 179,D,3,ae 4 KOPI TIL/FRA: N-EUP: Akt nr. N.EUS: Akt nr. 82 NSP: Akt nr, & N.USA: Akt nr. a VI D2 n KLASSIFIKATION: U SIFICE r- AKTI"YPE: AKTGRUPPE: ADRESSAT: I, Indgående

Læs mere

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv 2025852 PC.qxd 17-04-2002 13:07 Side 1 Moduet Personae ( ) i Navision Axapta gør personaeadministration meget enkere, samtidig med at det kan forbedre kommunikationen meem dig, dine medarbejdere og din

Læs mere

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen Brugervejedning ti rektanguær trampoin Størrese: 3,05 m x 4,57 m x 80 fjedre 3,05 m x 4,88 m x 86 fjedre 3,05 m x 5,18 m x 92 fjedre 3,05 m x 5,49 m x 98 fjedre Vejedning ti saming, instaation, peje, vedigehodese

Læs mere

BROCHURER RF-PLUS/RF-SEMI

BROCHURER RF-PLUS/RF-SEMI BROCHURER RF-PLUS/RF-SEMI 1940-2015 SPECIELT KRÆVENDE MILJØER I noge mijøer sties der speciee krav ti de produkter, der bruges ti den interne transport. Det kan være meget hygiejnekrævende og aggressive

Læs mere

AM B Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

AM B Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: AM2009.07.06B Kide: Retspraksis, Byretterne Emner: famiievod; Stikord: Famiievod, mindreårigt barn, hasgreb, T 50 dg Afgøresestype: Dom Offentig Tigængeig: Ja Dato: 6.7.2009 Status: Gædende Udskrevet:

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter

Læs mere

A. Afløbsinstallationer

A. Afløbsinstallationer A. Aføbintaationer I dette afnit redegøre for den vagte pacering af edningerne ti pidevand og regnvand, amt for dimenioneringen af die. Aføbytemet udforme om et eparatytem, dv. et ytem, hvor pidevandet

Læs mere

FUGT OG KÆLDRE. s~n.må være l~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnelsen»rf«for relativ. {!J///n/r:J

FUGT OG KÆLDRE. s~n.må være l~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnelsen»rf«for relativ. {!J///n/r:J ~~ FUG'T --,- 4 UDK 69.022.2:628.853 69.025.1 : 628.853 FUGT OG KÆLDRE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 Kædre bruges i dag ti mere end før I game dage bev kædre fte accepterede, sevm de var

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø Laboratorier og procesindustri Vejedning om gode øsninger om ergonomi, beysning, uykker og psykisk arbejdsmijø Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse Nr. 1 feb. 2011 TEMA: Tid og penge Derfor skue vi spare Efter 22 november Hvordan bruger vi tiden bedst Tæt på ønaftae Studerende vi øge indfydese Hvordan ser en metropoit ud? Fire programmer styrker fokus

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 12. årgang Nr. 2 apr. - jun. 2013 Se mere på www.naagruppe.dk Kort & godt Fra Nørreå Gruppe Fra Grupperådet I dette nummer kan I æse referatet fra den vebesøgte spejderfest/generaforsaming,

Læs mere

SOM USOM. .. ~~ -./A't>:. -..:::.-- /. ::::... -~ -~. ~ ~ - :.:-- ' J ".""._... ~

SOM USOM. .. ~~ -./A't>:. -..:::.-- /. ::::... -~ -~. ~ ~ - :.:-- ' J .._... ~ . SOM R USOM Å Æ -..:::.-- J ".""._..... ~.. ~~ -./A't>:. -~. ~ ~ - :.:-- ' /. ::::... -~ / 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Områdets beiggenhed og størrese........ side 2 Tigrænsende areaer og disses bebyggese..

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 10. årgang Nr. 4 okt. - dec. 2011 Se mere på www.naagruppe.dk Kort & godt Fra Nørreå Gruppe BUSK-weekend I Grupperådet har hodt sit første møde efter sommerferien og vi detager i

Læs mere

Erik Bjerre og Pernille Pind. Tegn stjerner PIND OG BJERRE

Erik Bjerre og Pernille Pind. Tegn stjerner PIND OG BJERRE Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Du kender det godt. Når du keder dig, tegner du måske idt

Læs mere

/98. Videregående uddannelse - udland. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte. 2 Personnummer _

/98. Videregående uddannelse - udland. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte. 2 Personnummer _ Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese udand /98 1 Navn c/o navn Udfydes af SUstyresen Institutionskode Retningskode Postadresse Postnr. By/postdistrikt Modtaget

Læs mere

Herefter kommer der nogle praktiske oplysninger som I skal bruge i jeres daglige virke.

Herefter kommer der nogle praktiske oplysninger som I skal bruge i jeres daglige virke. Vekommen som træner i HSF-Fodbodafdeing Kubben er etaberet i 1945, og har siden starten stie og roigt udvidet sit medemsta. Der er nu ca. 430 aktive spiere i HSF-fodbodafdeing. Kubben er en bredde kub,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik 2013-2016

Beskæftigelsespolitik 2013-2016 Beskæftigesespoitik 03-06 Indsatspan 03 Indedning Beskæftigesespoitik 03-06 beskriver den overordnede poitik og strategi på baggrund af de væsentigste udfordringer på beskæftigesesområdet i Ringsted kommune

Læs mere

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign.

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign. 2008 OVERENS- KOMSTER for mejeribestyrere, driftsedere og arbejdsedere, hodedere, formænd o.ign. meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriedere og funktionærer Indhod Overenskomst

Læs mere