Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Transkript

1 Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens skoler skal udarbejdes en handleplan for de elever, som har behov for støtte i 12 lektioner eller mere om ugen. Det anbefales, at der udarbejdes handleplaner for alle elever, hvor der er iværksat en særlig. Formålet med handleplanen er at sikre udvikling og progression i elevens læring, udvikling og deltagelse i skolen. Handleplanen laves på baggrund af bl.a. LP-analyse, faglige tests samt PPV og er et redskab til at styrke arbejdet med målrettede er, der kan imødekomme elevens særlige udfordringer. Journal nr. [J.nr.] Sagsbehandler [Initialer] Handleplanen er et supplement til elevplanen og kan bruges til mange forskellige typer udfordringer, hvad enten det er sociale, personlige eller faglige udfordringer. Derfor kan der godt være flere handleplaner for en enkelt elev. Arbejdet med handleplanen er en cirkulær proces. Dvs. at evalueringen af en handleplan indgår i ny handleplan med evt. nye mål og er. Arbejdet med handleplaner er derfor et kontinuerligt arbejde, så længe der er iværksat særlig omkring den enkelte elev. Mødeaktivitet Udgangspunktet for udarbejdelse af handleplanen er en møderække på minimum 3 møder på skolen i løbet af et år. Deltagerne på møderne er forældrene og evt. eleven alt efter alder samt lærer/pædagogteamet, ledelse, distriktspsykolog og evt. eksterne samarbejdspartnere. Skoleledelsen er ansvarlig for indkaldelse og afholdelse af møderne. Formålet med møderne er at fastlægge mål og er samt evaluere og justere mål og er for at sikre elevens udvikling og læring. Lærerteamet arbejder løbende med de beskrevne mål og er, og der kan være behov for løbende justeringer udover møderne. Inden det første møde udarbejdes det første udkast til handleplan, som danner udgangspunkt for dialogen på mødet. På de følgende møder samles op på er og effekter og evt. ny viden om eleven. Der drøftes evt. ændringer af mål og er, og der tages stilling til evt. fortsat støtte. Det er vigtigt, at forældrene er grundigt orienteret om indhold og formål med møderne. Forældre og elev inddrages i dialogen om mål og er i så stort et omfang som muligt for at sikre at den er meningsfuld for alle. Elever visiteret til specialtilbud For elever der visiteres til specialtilbud inviteres distriktsskolen som hidtil til overleveringsmøde, når eleven starter i specialtilbuddet. Som noget nyt inviteres distriktsskolen også som minimum med til det årlige revisitationsmøde for elever, der går på heldagsskolerne (Bakketoppen, Svinget og Hanghøj), Videncenteret og specialklasserækken. Derudover kan det enkelte specialtilbud invitere distriktsskolen til yderligere skolemøder i løbet af året.

2 Udarbejdelse af en handleplan gælder således også elever på heldagsskolerne, Videncenteret og specialklasserækken. En handleplan for disse elever kan dog være opbygget anderledes alt efter behov og i det enkelte specialtilbud. Skabelon og vejledning til handleplan for elever med særlig i almenskolen Elevens navn og klasse CPR nr. Lærerteamet FASE 1 MÅL OG INDSATS Elevens ressourcer Kort beskrivelse af elevens ressourcer, potentialer og evt. interesser. Status på udfordringen Kort beskrivelse af de udfordringer, der skal arbejdes med. Hvad der er det overordnede formål med en? Hvilke af elevens kompetencer er der brug for at styrke på sigt? Det kortsigtede mål skal være et realistisk opnåeligt mål inden for en kort periode. Det skal være konkret for både barnet og de voksne. Dette mål tager udgangspunkt i barnets potentialer, altså det barnet næsten kan, eller det barnet kan med lidt hjælp fra en voksen. en vælges med udgangspunkt i det kortsigtede mål. Det er afgørende at en er tydelig for alle, og at der aftales hvem der er ansvarlig og hvornår en iværksættes. Her beskrives hypotesen bag en. Dvs. hvorfor det netop er denne som er valgt. en kan eksempelvis bygge på teoretisk viden eller tidligere erfaringer om barnets læring/udvikling. FASE 2 Effekt af en Har en haft den ønskede effekt? Hvad har fremmet/hæmmet ens effekt? Hvad er status på udfordringen ud fra den viden vi har fået? Hvordan er elevens potentialer og ressourcer sat i spil? Er der et nyt overordnet fokus eller er det fortsat det samme? Skal der opsættes nye kortsigtede mål eller er det fortsat det samme? Skal der iværksættes en ny eller er der brug for den samme, hvis den har vist sig at have en positiv effekt? Hvorfor er netop denne valgt? 2/7

3 FASE 3 Effekt af en Har en haft den ønskede effekt? Hvad har fremmet/hæmmet ens effekt? Hvad er status på elevens udfordringer ud fra den viden vi har fået? Hvordan er elevens potentialer og ressourcer sat i spil? Er der et nyt overordnet fokus eller er det fortsat det samme? Skal der opsættes nye kortsigtede mål eller er det fortsat det samme? Skal der iværksættes en ny eller er der brug for den samme, hvis den har vist sig at have en positiv effekt? Hvorfor er netop denne valgt? Samlet vurdering af den specialpædagogiske bistand, herunder evt. fortsættelse På baggrund af arbejdet med er og den løbende evaluering tages der stilling til om den særlige skal fortsætte og på hvilke måde. Ved flere møder kopieres handleplanen og bruges fremadrettet, så længe der er behov for at iværksætte målrettede er for eleven. 3/7

4 1. Eksempel på handleplan forbedring af sociale kompetencer Elevens navn og klasse CPR nr. Lærerteamet FASE 1 MÅL OG INDSATS Elevens ressourcer Søren er en sød, aktiv dreng. Han vil rigtigt gerne lege med de andre og er initiativrig i legene. Generelt har Søren en god kontakt til de voksne omkring sig. Han er særligt interesseret i de fag i skolen som er praktisk orienteret, især sløjd, og natur teknik, eller når undervisningen er knyttet tæt til praktiske aktiviteter. Status på udfordringen Søren har svært ved at overskue sociale sammenhænge, og i fællesskabet med klassekammeraterne kan S. ofte blive styrende. Han kan til tider slå og reagere voldsomt overfor klassekammerater eller lærere. At Sørens sociale kompetencer og samspillet med de andre styrkes. 1: At Søren stopper med at slå. 2: At Søren lærer at skiftes med at bestemme sammen med de andre børn i fællesskabet. 1: Alle lærere forbereder Søren på indhold og regler for legene inden frikvarter eller aktiviteter med løs styring. Efter hvert frikvarter spørges kort til hvordan det er gået. Klasselærer samtaler/evaluerer ugentligt med Søren på det kortsigtede mål og aftaler med ham hvad han kan gøre, når han bliver vred eller ked af det. Påbegyndes uge 10. 2: På den ugentlige samtale tales med S. om hvorfor det er vigtigt at skiftes til at bestemme. Det aftales med ham i hvilke situationer han kan øve sig. Der følges op efter frikvarter og på den ugentlige samtale. S. har svært ved at overskue sociale sammenhænge. Ved at tydeliggøre indhold og regler for ham i legene, hjælpes han til at forstå og indgå i aktiviteterne. Ved at spørge efter frikvarter understøttes hans oplevelse af mestring og os mulighed for løbende justering. De ugentlige samtaler sikrer S s fokus på en og på hans egne handlemuligheder. Samtalen giver os mulighed for at justere en løbende, gennem en nysgerrig tilgang til hans opfattelser. For at opnå effekt er det afgørende at S. er motiveret for en. Samtalerne sikrer han ser mening, selv kan være deltagende og gradvist opleve han mestrer 4/7

5 målene. FASE 2 Effekt af en S. slår meget sjældent nu. Samtalerne giver os god forståelse af S s perspektiv og han er motiveret for at samarbejde. S er blevet bedre til at skiftes til at bestemme i legene. Det er stadig svært, når der er mere end 2 andre med i legene. S. indgår bedre i det sociale samspil nu. S. har stadig brug for hjælp til at forstå legene og forberedes på hvilke muligheder han har, hvis noget bliver svært. S. er også blevet bedre til at skiftes til at bestemme. Han har stadig brug for fokus på dette område. Han har fortalt, han synes det bliver svært når de er mange til at lege. Det er også når der er mange til at lege at han nogle gange kommer til at slå. At Sørens sociale kompetence og samspillet med de andre styrkes. 1: At Søren stopper med at slå. 2: At Søren lærer at skiftes med de andre børn til at bestemme i fællesskabet. 1:en fortsætter, men i stedet for de voksne inden frikvarter fortæller regler og indhold for legene spørges S. mere. Hvis der er mange med i legene spørges S. om han kan være med, og hvad han vil gøre hvis det bliver svært. Han har også mulighed for at gå på biblioteket sammen med en eller to andre drenge. To gange om ugen er en af de kendte lærere med ude og lege i frikvarteret, hvor S. kan guides undervejs og samspillet med de andre kan styrkes. 2: Det er aftalt med S. at han øver sig til at skiftes med at bestemme når de sidder ved computer og arbejder 2 og 2 1: ved at spørge S. mere trænes hans hukommelse og sociale forståelse. Ved at spørge hvad han vil gøre hvis noget bliver svært, får han tænkt andre sociale strategier end at slå. Strategier som kan korrigeres af den voksne i samtalen. Ved at de voksne leger med i frikvarteret bliver den løbende sociale læring fra samtalerne øvet i praksis og S s tilhørsforhold til gruppen bliver styrket. 2: S. har selv valgt at øve sig i at skiftes til at bestemme ved computeren. Han er derfor motiveret for at det skal lykkes FASE 3 Effekt af en Søren er holdt op med at slå, og er blevet bedre til at skiftes til at bestemme ved 5/7

6 computeren. Det har virket godt at der var en med i frikvartererne til at guide Søren. Samlet vurdering af den specialpædagogiske bistand, herunder evt. fortsættelse 2. Eksempel på handleplan forbedring af læsekompetencer Elevens navn og klasse CPR nr. Lærerteamet FASE 1 MÅL OG INDSATS Elevens ressourcer Status på udfordringen FASE 2 Effekt af en 6/7

7 FASE 3 Effekt af en Samlet vurdering af den specialpædagogiske bistand, herunder evt. fortsættelse 7/7