Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013"

Transkript

1 Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013

2

3 Bachelorprojekter juni 2013 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi og træder nu ind i en profession med lange og stolte traditioner. Med denne udgivelse fortsætter vi endnu en tradition! Vi har nemlig igen valgt at udgive bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. De studerendes afsluttende produkt rummer så meget viden med relevans for ergoterapi, og dén viden vil vi gerne bidrage til at bringe ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engagerede i ergoterapi som profession og som praksis. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på faglig drøftelse... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele viden og drøfte deres resultater med kommende kolleger og andre nysgerrige. God læselyst! Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder

4

5

6 Bachelorprojekt VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Aktivitetsdeltagelse og inklusion i daginstitutioner - en ergoterapeutisk indsats til førskolebarnet med motoriske vanskeligheder Forfattere: Anne Bitten Tiedemann Christensen Mads Bache Madsen Malene Feldt Rasmussen Afleveringsdato: Anslag: Metodevejleder: Bodil Kathrine Lodahl Madsen Ergoterapeut, Adjunkt, MLP Faglig konsulent: Mette Krogh Balslev Ergoterapeut Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

7 Resumé Titel: Aktivitetsdeltagelse og inklusion i daginstitutioner en ergoterapeutisk indsats til førskolebarnet med motoriske vanskeligheder Problembaggrund: Motoriske vanskeligheder kan påvirke barnets fysiske, kognitive og sociale udvikling, hvilket kan have indflydelse på barnets deltagelse i aktiviteter. Ifølge en dansk undersøgelse i ni kommuner har 8,1% af børn ved indskoling tre eller flere bemærkninger i forhold til motorik. De motoriske vanskeligheder kan problematisere den ønskede inklusion af barnet i almene institutioner. Traditionelt set er førskoleområdet et pædagogisk felt, og ergoterapeuter er ikke stærkt repræsenterede inden for området på trods af faglig relevans. Formål: Formålet med projektet er at undersøge, hvorledes ergoterapeuter kan være med til at fremme inklusion af børn med motoriske vanskeligheder og muliggøre aktivitetsdeltagelse i daginstitutionsregi. Projektet kan være med til at belyse nye mulige arbejdsområder for ergoterapeuter. Problemstilling: Hvorledes kan en ergoterapeutisk indsats sikre inklusion og muliggørelse af aktivitetsdeltagelse via tidlig opsporing af førskolebørn med motoriske vanskeligheder i daginstitutionerne? Design, materiale og metode: Projektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Empirien er indhentet gennem fire semistrukturerede interview af ergoterapeuter, der har arbejdet med førskolebørn med motoriske vanskeligheder. De empiriske resultater er analyseret ud fra Kvale og Brinkmanns syv faser af interviewundersøgelse. Resultater: Resultaterne viste, at tidlig opsporing var vigtig for at fremme førskolebarnets forudsætninger og udvikling. Det kom til udtryk, at tværfagligt samarbejde var væsentligt for at kunne give førskolebarnet den bedste indsats og muliggøre aktiviteter, og at ergoterapeuter skal spille en rolle her. Aktivitetsproblematikkerne, der udspringer af de

8 motoriske vanskeligheder, påvirker førskolebarnets deltagelse og identitet. Informanterne fortalte, at den ergoterapeutiske viden om aktivitet, deltagelse, aktivitetsanalyse, opsporing, sundhedsvidenskab og omgivelser muliggør barnets aktivitetsdeltagelse. Det kom til udtryk, at inklusion ikke er et definitivt mål, men at eksklusion kan være med til at sikre inklusion. Informanterne udtrykte, at der er behov for øget ergoterapi for førskolebarnet med motoriske vanskeligheder i daginstitutionsregi. Konklusion: Ergoterapeuter kan muliggøre aktivitetsdeltagelse for førskolebarnet med motoriske vanskeligheder ved hjælp af tidlig opsporing, gennem det tværfaglige arbejde og via sine monofaglige kompetencer. Inklusion skal ikke være et definitivt mål for førskolebarnet med motoriske vanskeligheder, og eksklusion kan være gavnligt for barnet. Nøgleord: Motoriske vanskeligheder, inklusion, ergoterapeutisk indsats, aktivitetsdeltagelse. Antal ord: 351

9 Klinisk ræsonnering Kugledyne og børn med ADHD Bachelorprojekt Forfattere: Helle Brix Sørensen, Ebru Tuba Karakan, Anne Sofie Bolther Pedersen VIA University college, Århus Ergoterapeutuddannelsen modul 14 Vejleder: Kirsten schultz petersen Anslag: Afleveret: Juni, 2013 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA UniversityCollege, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jf. lov nr.158 om ophavsret af

10 Resúme Titel Klinisk ræssonering kugledyne og børn med ADHD Problembaggrund Hjælpemiddelformidling er en kompleks proces hvor formålet er, at finde det bedst egnede hjælpemiddel. Dog findes der meget lidt dokumenteret viden om effekten af hjælpemidler. Det betyder, at de beslutninger ergoterapeuten træffer, hviler på praksiserfaringer. Ergoterapeuter støtter sig til deres faglige dømmekraft og terapeutiske erfaringer, og det er derfor ergoterapeutens vurdering af, hvordan behandlingen skal forløbe, samt deres kliniske ræsonnering, som danner baggrund for vurderingen. Kugledynen er et effektivt hjælpemiddel til at forkorte indsovningsperioden hos børn med ADHD. Der er i det sidste årti, sket en kraftig stigning på 1125 % af personer i behandling for ADHD. Kugledynen anvendes som en del af sanseintegrationsbehandling, hvor intentionerne er at dæmpe barnets uro. Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at afdække hvilke faktorer der har indflydelse på valg eller fravalg af kugledyne, som intervention til børn med ADHD, og herved opnå en forståelse af ergoterapeuters kliniske ræssonering. Problemstilling Hvilke faktorer har indflydelse på ergoterapeuters arbejdsproces i et beslutningstagende om bevilling af en kugledyne til et barn med ADHD? Og hvilken indflydelse har disse faktorer på ergoterapeutens klinisk ræsonneren? Design, materiale og metode Vi har lavet et kvalitativt semistruktureret individuelt interview med en behandlende ergoterapeut, samt et fokusgruppe interview med tre sagsbehandlende ergoterapeuter. Ud fra teori, opstillede vi forskningsspørgsmål og udarbejdede tematiserede statement, som vi benyttede under interviewene. Resultater Informanterne anvender primært praksiserfaringer, men inddrager også teori (sanseintegrationsteorien) i deres beslutninger. Informanterne laver en individuel vurdering af barnets samlede funktionsniveau og symptomer. Informanterne anvender ikke en bestemt arbejdsprocesmodel, men har fokus på familien som helhed, sociale kår og barnets funktionsevne. Informanterne ræsonnerer i tråd med Mattingly og Flemings teori om, at definering af klientens

11 aktivitetsproblemer finder sted ved proceduretænkning. Teoretisk set benytter informanterne sig af betingelsestænkning som beskrevet. Informanterne bruger interaktionstænkning anderledes end teorien hævder. Konklusion Ergoterapeuterne vægter deres praksiserfaringer højere end teori og evidens. De arbejder systematisk, men ikke ud fra en bestemt referenceramme. Alle informanter er enige om, at sagsbehandling for bevilling af kugledyne skal foretages af behandlende ergoterapeuter. Familien og barnets sociale kår har indflydelse på ergoterapeutens håndtering af sagen. Når ergoterapeuterne vurderer barnets funktionsniveau, anvender de proceduresporet. Ergoterapeuterne anvender ikke interaktionssporet som beskrevet i teorien. Søgeord Ergoterapi, klinisk ræssonering, kugledyne, ADHD og sanseintegration

12

13 ALS At Leve Socialt

14 !"#%!&"'('#)*+,-&.,*/'-)010)2'3& : =B,0C'2B'&,DE "+6'F55>G'B'0>'6 H',6'&&'I0,A'-56B J0+6'K+L M'&)B'('2-'B'0E ")5+>'MN-B051O+'->'6 P0A)&'0,1'5& Q,A-+A'('2-'B'0'E F,66,.5>& P0A)&'0,1'5& O,R+&,!0C,C+ P0A)&'0,1'5&!6>-,AESSTUU: Q)0>+B'D)&)EQ56B'&1VWWWT>1+>'-+(TB3)AWWWT3CTB3 "##!%&'(#)*+,+*-#.!#+!/0&+%#-0#!&1! 2/0#+#30#!4#0!567!8394#+29:!;*))#<#=! >+<*#+&,#//00&33#)2#3=!2*?!)#0!9!#! B&,,*+#3!1*+#)9<<#+!/.*??#3#+#!1+&! /00&33#)2#32!290#=!*<!#+!2C)#0#2!#!/0+:.! 1*+!1*+1&#+#3#2!#<3#!2:32,/3.#+A!! *,(&42+#!&1!FFA!?&+2!FHHIA!!

15 !"#%!&"'('#)*+,-&!"#%&' ()*"+,!"#.!&"'('#)*+,-& -./0+"% ,!&/0+/')123+44'5,62-'3+44'476)8' :8'6)1/;)8,& 2'/)*+,-'6)38'3+<)3=+62'-/'8'28;-&+2'&> <)38;-'&,&762'3/A1'5()32,62'8'/&3'03)=-'8,&+44'36'<)3=762'&8'2,4&+(+&'&'6> 7"#)238'%1*".)1+"'/2'%"*/4",C62'3/A1'-/'6'3=,/'3'&0;'&4(,-+&,&+(& <)3/46+61/2'/+16:8'2'6<96)8'6)-)1+/4.5'38'6'7&+/4&+-1,61>?,&,=-'(+625'6&'& 1'66'8<+3'/'8+/&374&73'3'2'+6&'3(+'D:/)8&)1721,61/0764&+'6+6&'3(+'D17+2'> 8'6+61/4)62'6/'3'&>!"#+*1*".,G6<)38,6&'36'<)3&,-&',&2'/&,2+12'-&)1+/)*+,-',33,61'8'6&'3:8'6+44' /)8<A32'<+42+,16)/'6>G6<)38,6&'36')0-'('2'<-'3'03)=-'8,&+44'3+<)3=+62'-/'8'2,4&+(+&'&'6/0+/')123+44'>?'&&'(,3=->,>,&2'&&)1-961'3'&+2:,&2'&(,3/(93&,&5)-2' 8762(,62 )1 8,23'/&' '6:,&,623' 4+11'2' 0; 2'8 )1,& 2'& (,3 /(93&,& 4)8876+4'3'>?'&&'5;62&'3'2'2'(5,>'6/'3(+'&)1('2,&=371'&+2'60;6)1'&,62'& &,-'6 (,3 '& /&A33' 03)=-'8 '62 /0+/'(,6/4'-+15'2'36': 8'6,& +44' /47--' /&)00'2'8<3,,&2'-&,1'+/)*+,-',33,61'8'6&'3> <)3=,62&,--'2'68'26)1'&/)*+,-&>G6<)38,6&'36'/2'-&,1'-/'(,30;(+34'&01,>

16 !"#%!&"'('#)*+,-& 03)=-'8,&+44'36':2'38'2<A3&'/4+<&,<3)--'3)1(,6'3>G6<)38,6&'36',6('62&' 8'/&3+61//&3,&'1+'3<)3,&+8A2'1;03)=-'8,&+44'36'>' 8'/&3+61//&3,&'1+'3>!

17 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt 2013 Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord - En kvalitativ undersøgelse om indsattes aktivitetsidentitet under fængsling Udarbejdet af Bachelorgruppe 12 d Hold EA10V Forfattere: Ditte Charlotte Hald Sarah Haurvig Monsrud Annebelle Plesner Schlachter Charlotte Frimand Christensen Metodevejleder: Bente Würtz Jochumsen Anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

18 Resumé Titel: Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord - en kvalitativ undersøgelse af indsattes aktivitetsidentitet under fængsling. Problembaggrund: Undersøgelser viser, at de kontrollerende omgivelser, indsatte møder i et fængsel, medvirker til, at indsatte oplever manglende meningsfulde aktiviteter. De indsatte bliver derfor begrænset i udvikling af færdigheder, hvilket resulterer i ændring af roller og identitet. Formål: Formålet med projektet er at undersøge, hvordan fængsling påvirker den indsattes aktivitetsidentitet. Projektet kan anvendes til at sætte fokus på vigtigheden af deltagelse i meningsfulde aktiviteter for de indsatte under fængsling. Problemstilling: Hvordan påvirkes de fængselsindsattes aktivitetsidentitet under fængsling? Design, materiale og metode: Der anvendes en kvalitativ forskningsmetode med semistruktureret forskningsinterview af tre indsatte, der sidder i et lukket fængsel. Vi anvender en fænomenologisk forskningstilgang med en hermeneutisk fortolkning. Data er bearbejdet med inspiration i Malteruds analysemetode. Resultater: Informanterne oplever en ændring i sociale relationer, samt en begrænsning af deres adgang til meningsfulde aktiviteter i fængslet. Endvidere oplever de en begrænset mulighed for at benytte deres evner i fængslet og en ændring af adfærd. To af informanterne har oplevet ikke at få den fornødne hjælp ved reintegration. Konklusion: Informanternes aktivitetsidentitet kan påvirkes både i negativ og positiv retning under fængsling. Informanternes aktivitetsidentitet ændrer sig pga. manglende mulighed for at kunne deltage i de aktiviteter, som gav mening og udfordrede dem inden fængsling. Endvidere sker der en ændring af deres roller. I fængslet har de mulighed for deltagelse i forskellige aktiviteter, og der er opstillet krav om deltagelse i dagligt arbejde, således, at informanterne får en rutine. Til trods for fængslets udbud af aktiviteter, savner informanterne stadig de aktiviteter, som de plejede at udføre, hvilket peger i retning af occupational deprivation. Søgeord: Prison, Inmates, Occupational deprivation, Activity Ord: 285

19 Erhvervet hjerneskade - hvor der er vilje er der vej En kvalitativ undersøgelse af hvilke faktorer, der har betydning for unge med erhvervet hjerneskade i alderen år i forbindelse med tilbagevenden til en videregående uddannelse

20 Bachelorprojekt VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Juni 2013 Udarbejdet af: Charlotte Husted Henriette Koc Sarah Mikkelsen Mette Ehlers Brix Westergaard Metodevejleder: Lektor Marianne Høllund, Ergoterapeut, MSI Faglig ekstern konsulent: Helle Nybo Mørn, Ergoterapeut Anslag inklusiv tabeller: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

21 Resumé Titel: Erhvervet hjerneskade - Hvor der er vilje, er der vej. Problembaggrund: Ifølge Landspatientregistret (LPR) var der i nyopståede tilfælde af erhvervet hjerneskade, hvoraf 1088 tilhørte aldersgruppen år. De kognitive følger efter en hjerneskade kan være nedsat koncentrationsevne, manglende overblik, planlægningsevner og initiativtagning samt udtrætning. Unge der erhverver en hjerneskade må ofte opgive at få en uddannelse, som for de fleste er adgangsbilletten til det danske arbejdsmarked. Dette er problematisk i disse år, hvor andelen af ufaglærte jobs er faldende, samt at den nye pensionslov som udgangspunkt ikke tillader, at personer under 40 år kan få tilkendt førtidspension. Det er derfor vigtigt, at den unge får det rette rehabiliteringsforløb. Derfor er det relevant at vide hvilke faktorer, der har betydning i forbindelse med tilbagevenden til en videregående uddannelse. Formål: I denne rapport vil vi sætte fokus på gruppen af unge med erhvervet hjerneskade, og undersøge, hvilke faktorer, der har betydning for tilbagevenden til en videregående uddannelse. Derudover ønsker vi at belyse den unges oplevelser med tilbagevenden til en videregående uddannelse, da der mangler viden på dette område. Problemstilling: Hvilke faktorer har betydning for unge med erhvervet hjerneskade i alderen år, i forbindelse med tilbagevenden til en videregående uddannelse? Design, materiale og metode: Undersøgelsen var baseret på fire kvalitative semistrukturerede forskningsinterviews med unge, der var vendt tilbage til en videregående uddannelse efter at have erhvervet en hjerneskade. Projektet tog afsæt i en fænomenologisk tilgang. Databearbejdningen blev udarbejdet med udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering og blev suppleret med Kvale og Brinkmanns meningskondensering. Resultater: Hovedresultater viste, at støtte fra familie og fagpersoner havde stor betydning for den unges tilbagevenden til uddannelse. Derudover havde den unges motivation og vilje stor betydning for tilbagevenden til en, for dem, meningsfuld tilværelse. Endvidere havde de behov for omlægning af

22 studievaner for at skabe struktur og overblik. Brug af kompenserende foranstaltninger, såsom elektroniske hjælpemidler, økonomisk bistand og ekstra tid til eksamen var desuden en vigtig faktor for et succesfuldt studieforløb. Konklusion: De faktorer, der havde betydning for den unges tilbagevenden var: støtte fra betydningsfulde personer, motivation, copingstrategier, omlægning af studievaner og kompenserende foranstaltninger, såsom: elektroniske hjælpemidler, mentorordning, økonomisk bistand og ekstra tid til eksamen. Søgeord: Ergoterapi, erhvervet hjerneskade, unge, tilbagevenden, videregående uddannelse Antal ord: 357

23 Tilskuer Søger Sensor Fravælger SENSORY PROFILE - I ET TVÆRPROFESSIONELT FÆLLESSKAB Bachelorprojekt forår 2013 VIA University College

24 Sensory Profile I et tværprofessionelt fællesskab Gruppemedlemmer: Annette West Rønne Bettina Steen Schöer Camilla Flyvholm Olesen Heidi Elleskov Tanja C. Thomsen Metode vejleder: Jeanette Lindholm Ergoterapeut Cand. pæd. pæd. Faglig vejleder: Ulla Sparholt Specialeergoterapeut Pd i psykologi Anslag: Dato for aflevering: D. 13. juni 2013 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt eller heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jf. cirkulær af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

25 Resumé Titel: Sensory Profile I et tværprofessionelt fællesskab Problembaggrund: Sensoriske modulationsforstyrrelser kan påvirke et barn i dets hverdagsaktiviteter. Dette kan have stor indflydelse på barnets udvikling. Børn, der har svært ved at bearbejde sanseindtryk, kan derfor have vanskeligt ved at blive inkluderet i samfundet. I Danmark er det oftest ergoterapeuter og fysioterapeuter, der varetager træningen af disse børn. De to professioner bliver ofte sidestillet i deres arbejde som børneterapeuter og i arbejdet med redskabet Sensory Profile (SP). Dette bevirker, at nogle børn med sensoriske modulationsforstyrrelser bliver tilset af enten en børnefysioterapeut eller en børneergoterapeut, hvorimod andre børn tilses af begge professioner. Dette kan muligvis resultere i, at barnet ikke får en fyldestgørende udredning. Formål: Dette projekts formål er at belyse, hvordan SP anvendes af børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter, samt hvordan dette redskab påvirker terapeuternes arbejdsproces med barnet. Et yderligere formål er at belyse forskelle og ligheder i professionernes måde at arbejde som børneterapeuter på. Problemstilling: Hvordan oplever danske børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter anvendelsen af SP? Hvordan påvirker deres oplevelse arbejdsprocessen i praksis, og er der forskel på denne? Design, materiale og metode: Projektet blev baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Data blev indhentet via fire semistrukturerede interviews. Som fænomenologisk analysemetode anvendte vi Malteruds systematiske tekstkondensering. Yderligere anvendte vi hermeneutisk meningsfortolkning vha. Kvale & Brinkmanns tre niveauer af fortolkningskontekst. Resultater: I fagligheden hos børneergoterapeuterne og børnefysioterapeuterne ses små forskelle. Et flertal af informanterne lægger vægt på, at det handler mere om personlighed end profession. I det teoretiske perspektiv for ergoterapi og fysioterapi ses grundlæggende forskelle på de to professioner. Børneergoterapeuterne har begrebsmodeller, som giver en mere helhedsorienteret tilgang. Børnefysioterapeuterne læner sig op ad ICF-CY, hvor barnets subjektive oplevelse ikke indgår. Oplevelsen af anvendelsen af SP som redskab er, at den er nem at anvende, men svær at fortolke. Der ses ikke forskelle i professionerne i dataindsamlingsmetode. Det udbytte, terapeuterne får til det videre arbejde med børnene, er et godt redskab til vejledning og rådgivning.

26 Konklusion: Terapeuterne oplever SP som et godt redskab, der er meget anvendeligt i deres afdækningsarbejde af barnet. Vi kan konkludere, at børneergoterapeuterne fokuserer på en holistisk tilgang til barnet og familien. Børnefysioterapeuterne har ikke den samme holistiske tilgang, men har mere bevægelsespotentialet for øje, og ser derfor mere dybdegående på det motoriske hos barnet, end børneergoterapeuterne gør. Søgeord: Sensory Profile, børn, ergoterapi, fysioterapi, tværfaglig Antal ord: 383

27 ADFÆRDSÆNDRING HOS KONTORARBEJDERE FRA VIDEN TIL HANDLING

28 Adfærdsændring hos kontorarbejdere - fra viden til handling Antal anslag: Forfattere: Tine H. Christensen & Nicoline Schjøtz Uddannelsessted: VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Modul: 14. modul Bachelorprojekt Metodevejleder: Stina Bjørnskov Ergoterapeut, cand.scient.san Ekstern faglig konsulent: Pia Jakobsen Stud.cand.pæd.pæd, Ergoterapeut PD Dato:

29 Resumé Titel: Adfærdsændring hos kontorarbejdere fra viden til handling Problembaggrund: I regeringens folkesundhedsrapport fremgår det, at en forudsætning for at forblive på arbejdsmarkedet er, at sygefravær undgås. I 2007 anmeldte erhvervsaktive erhvervsskade i nakke og skulder heraf er kontorarbejdere den jobgruppe der oplever flest smerter i nakke/skuldre. Forebyggelse af dette er derfor relevant, da det kan føre til aktivitetsproblematikker i arbejdet og hæmme deltagelse i arbejde på kontor. Det sundhedsfremmende og sygdomsforbyggende tiltag, der benyttes hos kontorarbejdere, er ergonomi hvor man arbejder ud fra et dynamisk samspil mellem mennesket, arbejde og arbejdspladsen. Ergonomiske tiltag bør derfor bidrage til en bibeholdelse af udøvelseskapaciteten samt den betydningsfulde aktivitet: At arbejde. Formål: Formålet var at undersøge i hvilken udstrækning, kontorarbejdere tilegner sig ny viden og adfærdsændringer ift. deres fysiske arbejdsmiljø, efter modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning. Samtidig undersøges hvorvidt der er en sammenhæng mellem oplevet ny viden og adfærdsændring samt om nakke/skulder besvær kan medføre større adfærdsændring. Problemstilling: I hvilket omfang oplever kontorarbejdere at have tilegnet sig ny viden og adfærdsændring ift. deres fysiske arbejdsmiljø efter modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning, og er der en sammenhæng mellem henholdsvis oplevet ny viden og adfærdsændring samt nakke/skulder besvær og oplevet adfærdsændring? Design, materiale og metode: Der blev fortaget en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor empiri blev indhentet ved hjælp af spørgeskema. 41 kontorarbejdere der havde modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning deltog i undersøgelsen (deltagelsesprocent 97,56%). Resultater: Resultaterne viste at 98% af respondenterne havde tilegnet sig ny viden i højere eller lavere grad efter modtaget ergonomiundervisning. Det samme gjorde sig gældende ift. oplevelsen af adfærdsændring, her var der dog 100% af respondenterne som oplevede adfærdsændring. Der var en relativ stærk korrelation mellem oplevelsen af ny viden og adfærdsændring. Samtidig viste resultaterne at <50% af kontorarbejderne havde tilegnet sig ny viden og adfærdsændring ift. deres fysiske arbejdsmiljø. Desuden viste resultaterne ingen statistisk signifikant forskel på de to grupper med henholdsvis høj og lav grad af nakke/skulder besvær og deres oplevelse af adfærdsændring. Konklusion: Vi kan konkludere, at resultaterne tyder på, at det ergonomiske tiltag har øget kontorarbejdernes viden og påvirket deres adfærd. Ligeledes er der en samvariation mellem ny viden fra ergonomiundervisningen og den oplevede adfærdsændring. Sidst kan vi konkludere at der var en klinisk signifikant forskel på de to grupper med henholdsvis høj og lav grad af nakke/skulder besvær og deres oplevede adfærdsændring, dog var der ingen statistisk forskel herpå. Søgeord: Ergonomi, evidens, ergonomiundervisning, kontorarbejde Ord: 387

30

31 f

32 Udarbejdet af: Steen Gottlieb, Louise Torp Jensen, Kristina Pedersen Gruppe 4, Hold EA10V Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Modul 14: Bachelorprojekt Anslag: Metodevejleder: Hanne Grethe Nielsen Afleveringsdato: 13. juni 2013 Dette projekt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Resumé som led i et udannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jf. cirkulær af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts Side 1 af 83

33 Resumé Titel: Kommunalt ansatte ergoterapeuters oplevelser med genoptræningsplaner - et kvalitativt studie Problembaggrund: Strukturreformen i 2007 pålagde kommunerne at varetage al ambulant genoptræning. Når en patient udskrives fra sygehus med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, udarbejdes en genoptræningsplan. Denne genoptræningsplan overdrages til borgerens hjemkommune, hvor den kommunalt ansatte ergoterapeut anvender denne i rehabiliteringsindsatsen. Vi har fundet en undersøgelse som viser, at 45 % anser genoptræningsplanen som værende stærkt mangelfuld, og kun 7 % finder den anvendelig. I funden litteratur fremhæves dokumentationen som værende et vigtigt redskab for ergoterapeuten i overgangen mellem sygehus og kommune. Formål: Dette projekt undersøger kommunalt ansatte ergoterapeuters oplevelser med genoptræningsplaner, samt hvilken betydning disse har for deres intervention med borgere. Problemstilling: Hvordan oplever kommunalt ansatte ergoterapeuter anvendeligheden af genoptræningsplaner, og hvilken betydning har informationerne i disse for deres ergoterapeutiske indsats i rehabiliteringsforløb med borgere? Design, materiale, metode: Vi har benyttet den kvalitative forskningsmetode, med henblik på at få indblik i informanternes subjektive oplevelser. Der blev gjort brug af semistrukturerede interviews med tre informanter, som arbejder med genoptræningsplaner i kommunalt regi. Vi anvendte både meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning jf. Kvale og Brinkmann. Resultater: Vi har fundet, at informanterne anvender genoptræningsplanerne til at få et overblik over borgere, og at genoptræningsplanen lægges til side under samarbejdet med borgeren. Informanterne tager samtidig udgangspunkt i borgerens fortælling i tilrettelæggelsen af den Side 2 af 83

34 ergoterapeutiske intervention. Omgivelserne har en betydning, når informationerne i genoptræningsplanen skal udarbejdes, da det typisk er PADL- aktiviteter som undersøges og vurderes på sygehuset, og at det er IADL- aktiviteter, der typisk fokuseres på i kommunen. Informanterne efterlyser især bedre beskrivelser af det kognitive funktionsniveau. Vores resultater viser endvidere, at ergoterapeuterne anvender deres videns - og erfaringsmæssige grundlag til at kompensere for eventuelle manglende informationer i genoptræningsplanerne. Konklusion: De medvirkende informanter oplever genoptræningsplanen som anvendelig, hvad angår behovet for at få et udgangspunkt for den efterfølgende kommunale ergoterapeutiske indsats i rehabiliteringsforløbet. De oplever alle mangler ved genoptræningsplanerne. Dog tillægger de ikke dette en større betydning, da de alligevel anvender relevante undersøgelsesredskaber, viden og erfaring til at kompensere for manglerne. Søgeord: Genoptræningsplan, rehabilitering, kommunale ergoterapeuter, sektorovergang, dokumentation. Ord: 347 Side 3 af 83

35 KULTURKLEMMEN -Mellemøstlige drenge og tilpasningsproblemer i det danske samfund

36 KULTURKLEMMEN - Mellemøstlige drenge og tilpasningsproblemer i det danske samfund Et kvalitativt studie om aktivitetsdeltagelsen hos drenge med mellemøstlig baggrund. Metodevejleder: Pia Even Hansen Faglig konsulent: Kirsten Schultz Petersen Preben Elvers Pedersen Gry Andersen Larsen Christina Sofie Hyldig Jørgensen Johanne Hjort Kjeldstrøm Ergoterapeutuddannelsen i Århus, VIA University College Bachelorprojekt, juni 2013 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bliv ergoterapeut. Gør det umulige muligt

Bliv ergoterapeut. Gør det umulige muligt Bliv ergoterapeut Gør det umulige muligt 1 Ergoterapeutuddannelsen I Holstebro og Århus Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro og Århus giver dig mange forskellige jobmuligheder. Du kan for eksempel arbejde

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015. VIA University College

Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015. VIA University College Bachelorprojekter VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015 VIA University College Bachelorprojekter januar 2015 VIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Aarhus N Ergoterapeuternes fokus på sundhedsfremme,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

TRASMO observationsredskab til børn

TRASMO observationsredskab til børn Af Birte Engmann, ergoterapeut, PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Frederikssund Kommune TRASMO observationsredskab til børn TRASMO er et observationsredskab, der kan anvendes af pædagoger i daginstitutioner.

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

8 ECTS point (heraf aktivitetsfag 1,5 ECTS point)

8 ECTS point (heraf aktivitetsfag 1,5 ECTS point) Modulbeskrivelse Modul 11: Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Indledning Modulbeskrivelsen er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelse om ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Målbeskrivelse for Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende

Målbeskrivelse for Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende CENTER FOR ERHVERVSAFKLARING & BESKÆFTIGELSE CEB Godsbanevej 1 7400 Herning tlf. 96285100 direkte 96285145 www.cebherning.dk Målbeskrivelse for Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelse som klinisk

Læs mere

Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af aktivitetsproblematikker hos patienter med kroniske smerter

Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af aktivitetsproblematikker hos patienter med kroniske smerter Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af aktivitetsproblematikker hos patienter med kroniske smerter VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2013 * Pain map Av,

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b...

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b... Page 1 of 2 From: Niels Nicolai Nordstrøm Sent: 10-09-2014 10:15:39 To: Camilla Rønning Vestergaard Subject: VS: INVITATION - IPS - en beskæftigelsesindsats, der virker! Attachments: Det siger Kommunerne

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade.

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Overordnet formål med hjemmevejledning: Hjemmevejledning 1 til voksne i alderen 18-65

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Underviser-info no. 2 december 2012

Underviser-info no. 2 december 2012 Underviser-info no. 2 december 2012 Kære kollega Hermed december måneds underviser-info. Undervisningen og administrationen deromkring er stadig præget af, at vi arbejder på at finde fornuftige måder at

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere