Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013"

Transkript

1 Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013

2

3 Bachelorprojekter juni 2013 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi og træder nu ind i en profession med lange og stolte traditioner. Med denne udgivelse fortsætter vi endnu en tradition! Vi har nemlig igen valgt at udgive bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. De studerendes afsluttende produkt rummer så meget viden med relevans for ergoterapi, og dén viden vil vi gerne bidrage til at bringe ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engagerede i ergoterapi som profession og som praksis. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på faglig drøftelse... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele viden og drøfte deres resultater med kommende kolleger og andre nysgerrige. God læselyst! Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder

4

5

6 Bachelorprojekt VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Aktivitetsdeltagelse og inklusion i daginstitutioner - en ergoterapeutisk indsats til førskolebarnet med motoriske vanskeligheder Forfattere: Anne Bitten Tiedemann Christensen Mads Bache Madsen Malene Feldt Rasmussen Afleveringsdato: Anslag: Metodevejleder: Bodil Kathrine Lodahl Madsen Ergoterapeut, Adjunkt, MLP Faglig konsulent: Mette Krogh Balslev Ergoterapeut Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

7 Resumé Titel: Aktivitetsdeltagelse og inklusion i daginstitutioner en ergoterapeutisk indsats til førskolebarnet med motoriske vanskeligheder Problembaggrund: Motoriske vanskeligheder kan påvirke barnets fysiske, kognitive og sociale udvikling, hvilket kan have indflydelse på barnets deltagelse i aktiviteter. Ifølge en dansk undersøgelse i ni kommuner har 8,1% af børn ved indskoling tre eller flere bemærkninger i forhold til motorik. De motoriske vanskeligheder kan problematisere den ønskede inklusion af barnet i almene institutioner. Traditionelt set er førskoleområdet et pædagogisk felt, og ergoterapeuter er ikke stærkt repræsenterede inden for området på trods af faglig relevans. Formål: Formålet med projektet er at undersøge, hvorledes ergoterapeuter kan være med til at fremme inklusion af børn med motoriske vanskeligheder og muliggøre aktivitetsdeltagelse i daginstitutionsregi. Projektet kan være med til at belyse nye mulige arbejdsområder for ergoterapeuter. Problemstilling: Hvorledes kan en ergoterapeutisk indsats sikre inklusion og muliggørelse af aktivitetsdeltagelse via tidlig opsporing af førskolebørn med motoriske vanskeligheder i daginstitutionerne? Design, materiale og metode: Projektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Empirien er indhentet gennem fire semistrukturerede interview af ergoterapeuter, der har arbejdet med førskolebørn med motoriske vanskeligheder. De empiriske resultater er analyseret ud fra Kvale og Brinkmanns syv faser af interviewundersøgelse. Resultater: Resultaterne viste, at tidlig opsporing var vigtig for at fremme førskolebarnets forudsætninger og udvikling. Det kom til udtryk, at tværfagligt samarbejde var væsentligt for at kunne give førskolebarnet den bedste indsats og muliggøre aktiviteter, og at ergoterapeuter skal spille en rolle her. Aktivitetsproblematikkerne, der udspringer af de

8 motoriske vanskeligheder, påvirker førskolebarnets deltagelse og identitet. Informanterne fortalte, at den ergoterapeutiske viden om aktivitet, deltagelse, aktivitetsanalyse, opsporing, sundhedsvidenskab og omgivelser muliggør barnets aktivitetsdeltagelse. Det kom til udtryk, at inklusion ikke er et definitivt mål, men at eksklusion kan være med til at sikre inklusion. Informanterne udtrykte, at der er behov for øget ergoterapi for førskolebarnet med motoriske vanskeligheder i daginstitutionsregi. Konklusion: Ergoterapeuter kan muliggøre aktivitetsdeltagelse for førskolebarnet med motoriske vanskeligheder ved hjælp af tidlig opsporing, gennem det tværfaglige arbejde og via sine monofaglige kompetencer. Inklusion skal ikke være et definitivt mål for førskolebarnet med motoriske vanskeligheder, og eksklusion kan være gavnligt for barnet. Nøgleord: Motoriske vanskeligheder, inklusion, ergoterapeutisk indsats, aktivitetsdeltagelse. Antal ord: 351

9 Klinisk ræsonnering Kugledyne og børn med ADHD Bachelorprojekt Forfattere: Helle Brix Sørensen, Ebru Tuba Karakan, Anne Sofie Bolther Pedersen VIA University college, Århus Ergoterapeutuddannelsen modul 14 Vejleder: Kirsten schultz petersen Anslag: Afleveret: Juni, 2013 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA UniversityCollege, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jf. lov nr.158 om ophavsret af

10 Resúme Titel Klinisk ræssonering kugledyne og børn med ADHD Problembaggrund Hjælpemiddelformidling er en kompleks proces hvor formålet er, at finde det bedst egnede hjælpemiddel. Dog findes der meget lidt dokumenteret viden om effekten af hjælpemidler. Det betyder, at de beslutninger ergoterapeuten træffer, hviler på praksiserfaringer. Ergoterapeuter støtter sig til deres faglige dømmekraft og terapeutiske erfaringer, og det er derfor ergoterapeutens vurdering af, hvordan behandlingen skal forløbe, samt deres kliniske ræsonnering, som danner baggrund for vurderingen. Kugledynen er et effektivt hjælpemiddel til at forkorte indsovningsperioden hos børn med ADHD. Der er i det sidste årti, sket en kraftig stigning på 1125 % af personer i behandling for ADHD. Kugledynen anvendes som en del af sanseintegrationsbehandling, hvor intentionerne er at dæmpe barnets uro. Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at afdække hvilke faktorer der har indflydelse på valg eller fravalg af kugledyne, som intervention til børn med ADHD, og herved opnå en forståelse af ergoterapeuters kliniske ræssonering. Problemstilling Hvilke faktorer har indflydelse på ergoterapeuters arbejdsproces i et beslutningstagende om bevilling af en kugledyne til et barn med ADHD? Og hvilken indflydelse har disse faktorer på ergoterapeutens klinisk ræsonneren? Design, materiale og metode Vi har lavet et kvalitativt semistruktureret individuelt interview med en behandlende ergoterapeut, samt et fokusgruppe interview med tre sagsbehandlende ergoterapeuter. Ud fra teori, opstillede vi forskningsspørgsmål og udarbejdede tematiserede statement, som vi benyttede under interviewene. Resultater Informanterne anvender primært praksiserfaringer, men inddrager også teori (sanseintegrationsteorien) i deres beslutninger. Informanterne laver en individuel vurdering af barnets samlede funktionsniveau og symptomer. Informanterne anvender ikke en bestemt arbejdsprocesmodel, men har fokus på familien som helhed, sociale kår og barnets funktionsevne. Informanterne ræsonnerer i tråd med Mattingly og Flemings teori om, at definering af klientens

11 aktivitetsproblemer finder sted ved proceduretænkning. Teoretisk set benytter informanterne sig af betingelsestænkning som beskrevet. Informanterne bruger interaktionstænkning anderledes end teorien hævder. Konklusion Ergoterapeuterne vægter deres praksiserfaringer højere end teori og evidens. De arbejder systematisk, men ikke ud fra en bestemt referenceramme. Alle informanter er enige om, at sagsbehandling for bevilling af kugledyne skal foretages af behandlende ergoterapeuter. Familien og barnets sociale kår har indflydelse på ergoterapeutens håndtering af sagen. Når ergoterapeuterne vurderer barnets funktionsniveau, anvender de proceduresporet. Ergoterapeuterne anvender ikke interaktionssporet som beskrevet i teorien. Søgeord Ergoterapi, klinisk ræssonering, kugledyne, ADHD og sanseintegration

12

13 ALS At Leve Socialt

14 !"#%!&"'('#)*+,-&.,*/'-)010)2'3& : =B,0C'2B'&,DE "+6'F55>G'B'0>'6 H',6'&&'I0,A'-56B J0+6'K+L M'&)B'('2-'B'0E ")5+>'MN-B051O+'->'6 P0A)&'0,1'5& Q,A-+A'('2-'B'0'E F,66,.5>& P0A)&'0,1'5& O,R+&,!0C,C+ P0A)&'0,1'5&!6>-,AESSTUU: Q)0>+B'D)&)EQ56B'&1VWWWT>1+>'-+(TB3)AWWWT3CTB3 "##!%&'(#)*+,+*-#.!#+!/0&+%#-0#!&1! 2/0#+#30#!4#0!567!8394#+29:!;*))#<#=! >+<*#+&,#//00&33#)2#3=!2*?!)#0!9!#! B&,,*+#3!1*+#)9<<#+!/.*??#3#+#!1+&! /00&33#)2#32!290#=!*<!#+!2C)#0#2!#!/0+:.! 1*+!1*+1&#+#3#2!#<3#!2:32,/3.#+A!! *,(&42+#!&1!FFA!?&+2!FHHIA!!

15 !"#%!&"'('#)*+,-&!"#%&' ()*"+,!"#.!&"'('#)*+,-& -./0+"% ,!&/0+/')123+44'5,62-'3+44'476)8' :8'6)1/;)8,& 2'/)*+,-'6)38'3+<)3=+62'-/'8'28;-&+2'&> <)38;-'&,&762'3/A1'5()32,62'8'/&3'03)=-'8,&+44'36'<)3=762'&8'2,4&+(+&'&'6> 7"#)238'%1*".)1+"'/2'%"*/4",C62'3/A1'-/'6'3=,/'3'&0;'&4(,-+&,&+(& <)3/46+61/2'/+16:8'2'6<96)8'6)-)1+/4.5'38'6'7&+/4&+-1,61>?,&,=-'(+625'6&'& 1'66'8<+3'/'8+/&374&73'3'2'+6&'3(+'D:/)8&)1721,61/0764&+'6+6&'3(+'D17+2'> 8'6+61/4)62'6/'3'&>!"#+*1*".,G6<)38,6&'36'<)3&,-&',&2'/&,2+12'-&)1+/)*+,-',33,61'8'6&'3:8'6+44' /)8<A32'<+42+,16)/'6>G6<)38,6&'36')0-'('2'<-'3'03)=-'8,&+44'3+<)3=+62'-/'8'2,4&+(+&'&'6/0+/')123+44'>?'&&'(,3=->,>,&2'&&)1-961'3'&+2:,&2'&(,3/(93&,&5)-2' 8762(,62 )1 8,23'/&' '6:,&,623' 4+11'2' 0; 2'8 )1,& 2'& (,3 /(93&,& 4)8876+4'3'>?'&&'5;62&'3'2'2'(5,>'6/'3(+'&)1('2,&=371'&+2'60;6)1'&,62'& &,-'6 (,3 '& /&A33' 03)=-'8 '62 /0+/'(,6/4'-+15'2'36': 8'6,& +44' /47--' /&)00'2'8<3,,&2'-&,1'+/)*+,-',33,61'8'6&'3> <)3=,62&,--'2'68'26)1'&/)*+,-&>G6<)38,6&'36'/2'-&,1'-/'(,30;(+34'&01,>

16 !"#%!&"'('#)*+,-& 03)=-'8,&+44'36':2'38'2<A3&'/4+<&,<3)--'3)1(,6'3>G6<)38,6&'36',6('62&' 8'/&3+61//&3,&'1+'3<)3,&+8A2'1;03)=-'8,&+44'36'>' 8'/&3+61//&3,&'1+'3>!

17 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt 2013 Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord - En kvalitativ undersøgelse om indsattes aktivitetsidentitet under fængsling Udarbejdet af Bachelorgruppe 12 d Hold EA10V Forfattere: Ditte Charlotte Hald Sarah Haurvig Monsrud Annebelle Plesner Schlachter Charlotte Frimand Christensen Metodevejleder: Bente Würtz Jochumsen Anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

18 Resumé Titel: Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord - en kvalitativ undersøgelse af indsattes aktivitetsidentitet under fængsling. Problembaggrund: Undersøgelser viser, at de kontrollerende omgivelser, indsatte møder i et fængsel, medvirker til, at indsatte oplever manglende meningsfulde aktiviteter. De indsatte bliver derfor begrænset i udvikling af færdigheder, hvilket resulterer i ændring af roller og identitet. Formål: Formålet med projektet er at undersøge, hvordan fængsling påvirker den indsattes aktivitetsidentitet. Projektet kan anvendes til at sætte fokus på vigtigheden af deltagelse i meningsfulde aktiviteter for de indsatte under fængsling. Problemstilling: Hvordan påvirkes de fængselsindsattes aktivitetsidentitet under fængsling? Design, materiale og metode: Der anvendes en kvalitativ forskningsmetode med semistruktureret forskningsinterview af tre indsatte, der sidder i et lukket fængsel. Vi anvender en fænomenologisk forskningstilgang med en hermeneutisk fortolkning. Data er bearbejdet med inspiration i Malteruds analysemetode. Resultater: Informanterne oplever en ændring i sociale relationer, samt en begrænsning af deres adgang til meningsfulde aktiviteter i fængslet. Endvidere oplever de en begrænset mulighed for at benytte deres evner i fængslet og en ændring af adfærd. To af informanterne har oplevet ikke at få den fornødne hjælp ved reintegration. Konklusion: Informanternes aktivitetsidentitet kan påvirkes både i negativ og positiv retning under fængsling. Informanternes aktivitetsidentitet ændrer sig pga. manglende mulighed for at kunne deltage i de aktiviteter, som gav mening og udfordrede dem inden fængsling. Endvidere sker der en ændring af deres roller. I fængslet har de mulighed for deltagelse i forskellige aktiviteter, og der er opstillet krav om deltagelse i dagligt arbejde, således, at informanterne får en rutine. Til trods for fængslets udbud af aktiviteter, savner informanterne stadig de aktiviteter, som de plejede at udføre, hvilket peger i retning af occupational deprivation. Søgeord: Prison, Inmates, Occupational deprivation, Activity Ord: 285

19 Erhvervet hjerneskade - hvor der er vilje er der vej En kvalitativ undersøgelse af hvilke faktorer, der har betydning for unge med erhvervet hjerneskade i alderen år i forbindelse med tilbagevenden til en videregående uddannelse

20 Bachelorprojekt VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Juni 2013 Udarbejdet af: Charlotte Husted Henriette Koc Sarah Mikkelsen Mette Ehlers Brix Westergaard Metodevejleder: Lektor Marianne Høllund, Ergoterapeut, MSI Faglig ekstern konsulent: Helle Nybo Mørn, Ergoterapeut Anslag inklusiv tabeller: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

21 Resumé Titel: Erhvervet hjerneskade - Hvor der er vilje, er der vej. Problembaggrund: Ifølge Landspatientregistret (LPR) var der i nyopståede tilfælde af erhvervet hjerneskade, hvoraf 1088 tilhørte aldersgruppen år. De kognitive følger efter en hjerneskade kan være nedsat koncentrationsevne, manglende overblik, planlægningsevner og initiativtagning samt udtrætning. Unge der erhverver en hjerneskade må ofte opgive at få en uddannelse, som for de fleste er adgangsbilletten til det danske arbejdsmarked. Dette er problematisk i disse år, hvor andelen af ufaglærte jobs er faldende, samt at den nye pensionslov som udgangspunkt ikke tillader, at personer under 40 år kan få tilkendt førtidspension. Det er derfor vigtigt, at den unge får det rette rehabiliteringsforløb. Derfor er det relevant at vide hvilke faktorer, der har betydning i forbindelse med tilbagevenden til en videregående uddannelse. Formål: I denne rapport vil vi sætte fokus på gruppen af unge med erhvervet hjerneskade, og undersøge, hvilke faktorer, der har betydning for tilbagevenden til en videregående uddannelse. Derudover ønsker vi at belyse den unges oplevelser med tilbagevenden til en videregående uddannelse, da der mangler viden på dette område. Problemstilling: Hvilke faktorer har betydning for unge med erhvervet hjerneskade i alderen år, i forbindelse med tilbagevenden til en videregående uddannelse? Design, materiale og metode: Undersøgelsen var baseret på fire kvalitative semistrukturerede forskningsinterviews med unge, der var vendt tilbage til en videregående uddannelse efter at have erhvervet en hjerneskade. Projektet tog afsæt i en fænomenologisk tilgang. Databearbejdningen blev udarbejdet med udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering og blev suppleret med Kvale og Brinkmanns meningskondensering. Resultater: Hovedresultater viste, at støtte fra familie og fagpersoner havde stor betydning for den unges tilbagevenden til uddannelse. Derudover havde den unges motivation og vilje stor betydning for tilbagevenden til en, for dem, meningsfuld tilværelse. Endvidere havde de behov for omlægning af

22 studievaner for at skabe struktur og overblik. Brug af kompenserende foranstaltninger, såsom elektroniske hjælpemidler, økonomisk bistand og ekstra tid til eksamen var desuden en vigtig faktor for et succesfuldt studieforløb. Konklusion: De faktorer, der havde betydning for den unges tilbagevenden var: støtte fra betydningsfulde personer, motivation, copingstrategier, omlægning af studievaner og kompenserende foranstaltninger, såsom: elektroniske hjælpemidler, mentorordning, økonomisk bistand og ekstra tid til eksamen. Søgeord: Ergoterapi, erhvervet hjerneskade, unge, tilbagevenden, videregående uddannelse Antal ord: 357

23 Tilskuer Søger Sensor Fravælger SENSORY PROFILE - I ET TVÆRPROFESSIONELT FÆLLESSKAB Bachelorprojekt forår 2013 VIA University College

24 Sensory Profile I et tværprofessionelt fællesskab Gruppemedlemmer: Annette West Rønne Bettina Steen Schöer Camilla Flyvholm Olesen Heidi Elleskov Tanja C. Thomsen Metode vejleder: Jeanette Lindholm Ergoterapeut Cand. pæd. pæd. Faglig vejleder: Ulla Sparholt Specialeergoterapeut Pd i psykologi Anslag: Dato for aflevering: D. 13. juni 2013 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt eller heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jf. cirkulær af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

25 Resumé Titel: Sensory Profile I et tværprofessionelt fællesskab Problembaggrund: Sensoriske modulationsforstyrrelser kan påvirke et barn i dets hverdagsaktiviteter. Dette kan have stor indflydelse på barnets udvikling. Børn, der har svært ved at bearbejde sanseindtryk, kan derfor have vanskeligt ved at blive inkluderet i samfundet. I Danmark er det oftest ergoterapeuter og fysioterapeuter, der varetager træningen af disse børn. De to professioner bliver ofte sidestillet i deres arbejde som børneterapeuter og i arbejdet med redskabet Sensory Profile (SP). Dette bevirker, at nogle børn med sensoriske modulationsforstyrrelser bliver tilset af enten en børnefysioterapeut eller en børneergoterapeut, hvorimod andre børn tilses af begge professioner. Dette kan muligvis resultere i, at barnet ikke får en fyldestgørende udredning. Formål: Dette projekts formål er at belyse, hvordan SP anvendes af børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter, samt hvordan dette redskab påvirker terapeuternes arbejdsproces med barnet. Et yderligere formål er at belyse forskelle og ligheder i professionernes måde at arbejde som børneterapeuter på. Problemstilling: Hvordan oplever danske børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter anvendelsen af SP? Hvordan påvirker deres oplevelse arbejdsprocessen i praksis, og er der forskel på denne? Design, materiale og metode: Projektet blev baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Data blev indhentet via fire semistrukturerede interviews. Som fænomenologisk analysemetode anvendte vi Malteruds systematiske tekstkondensering. Yderligere anvendte vi hermeneutisk meningsfortolkning vha. Kvale & Brinkmanns tre niveauer af fortolkningskontekst. Resultater: I fagligheden hos børneergoterapeuterne og børnefysioterapeuterne ses små forskelle. Et flertal af informanterne lægger vægt på, at det handler mere om personlighed end profession. I det teoretiske perspektiv for ergoterapi og fysioterapi ses grundlæggende forskelle på de to professioner. Børneergoterapeuterne har begrebsmodeller, som giver en mere helhedsorienteret tilgang. Børnefysioterapeuterne læner sig op ad ICF-CY, hvor barnets subjektive oplevelse ikke indgår. Oplevelsen af anvendelsen af SP som redskab er, at den er nem at anvende, men svær at fortolke. Der ses ikke forskelle i professionerne i dataindsamlingsmetode. Det udbytte, terapeuterne får til det videre arbejde med børnene, er et godt redskab til vejledning og rådgivning.

26 Konklusion: Terapeuterne oplever SP som et godt redskab, der er meget anvendeligt i deres afdækningsarbejde af barnet. Vi kan konkludere, at børneergoterapeuterne fokuserer på en holistisk tilgang til barnet og familien. Børnefysioterapeuterne har ikke den samme holistiske tilgang, men har mere bevægelsespotentialet for øje, og ser derfor mere dybdegående på det motoriske hos barnet, end børneergoterapeuterne gør. Søgeord: Sensory Profile, børn, ergoterapi, fysioterapi, tværfaglig Antal ord: 383

27 ADFÆRDSÆNDRING HOS KONTORARBEJDERE FRA VIDEN TIL HANDLING

28 Adfærdsændring hos kontorarbejdere - fra viden til handling Antal anslag: Forfattere: Tine H. Christensen & Nicoline Schjøtz Uddannelsessted: VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Modul: 14. modul Bachelorprojekt Metodevejleder: Stina Bjørnskov Ergoterapeut, cand.scient.san Ekstern faglig konsulent: Pia Jakobsen Stud.cand.pæd.pæd, Ergoterapeut PD Dato:

29 Resumé Titel: Adfærdsændring hos kontorarbejdere fra viden til handling Problembaggrund: I regeringens folkesundhedsrapport fremgår det, at en forudsætning for at forblive på arbejdsmarkedet er, at sygefravær undgås. I 2007 anmeldte erhvervsaktive erhvervsskade i nakke og skulder heraf er kontorarbejdere den jobgruppe der oplever flest smerter i nakke/skuldre. Forebyggelse af dette er derfor relevant, da det kan føre til aktivitetsproblematikker i arbejdet og hæmme deltagelse i arbejde på kontor. Det sundhedsfremmende og sygdomsforbyggende tiltag, der benyttes hos kontorarbejdere, er ergonomi hvor man arbejder ud fra et dynamisk samspil mellem mennesket, arbejde og arbejdspladsen. Ergonomiske tiltag bør derfor bidrage til en bibeholdelse af udøvelseskapaciteten samt den betydningsfulde aktivitet: At arbejde. Formål: Formålet var at undersøge i hvilken udstrækning, kontorarbejdere tilegner sig ny viden og adfærdsændringer ift. deres fysiske arbejdsmiljø, efter modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning. Samtidig undersøges hvorvidt der er en sammenhæng mellem oplevet ny viden og adfærdsændring samt om nakke/skulder besvær kan medføre større adfærdsændring. Problemstilling: I hvilket omfang oplever kontorarbejdere at have tilegnet sig ny viden og adfærdsændring ift. deres fysiske arbejdsmiljø efter modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning, og er der en sammenhæng mellem henholdsvis oplevet ny viden og adfærdsændring samt nakke/skulder besvær og oplevet adfærdsændring? Design, materiale og metode: Der blev fortaget en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor empiri blev indhentet ved hjælp af spørgeskema. 41 kontorarbejdere der havde modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning deltog i undersøgelsen (deltagelsesprocent 97,56%). Resultater: Resultaterne viste at 98% af respondenterne havde tilegnet sig ny viden i højere eller lavere grad efter modtaget ergonomiundervisning. Det samme gjorde sig gældende ift. oplevelsen af adfærdsændring, her var der dog 100% af respondenterne som oplevede adfærdsændring. Der var en relativ stærk korrelation mellem oplevelsen af ny viden og adfærdsændring. Samtidig viste resultaterne at <50% af kontorarbejderne havde tilegnet sig ny viden og adfærdsændring ift. deres fysiske arbejdsmiljø. Desuden viste resultaterne ingen statistisk signifikant forskel på de to grupper med henholdsvis høj og lav grad af nakke/skulder besvær og deres oplevelse af adfærdsændring. Konklusion: Vi kan konkludere, at resultaterne tyder på, at det ergonomiske tiltag har øget kontorarbejdernes viden og påvirket deres adfærd. Ligeledes er der en samvariation mellem ny viden fra ergonomiundervisningen og den oplevede adfærdsændring. Sidst kan vi konkludere at der var en klinisk signifikant forskel på de to grupper med henholdsvis høj og lav grad af nakke/skulder besvær og deres oplevede adfærdsændring, dog var der ingen statistisk forskel herpå. Søgeord: Ergonomi, evidens, ergonomiundervisning, kontorarbejde Ord: 387

30

31 f

32 Udarbejdet af: Steen Gottlieb, Louise Torp Jensen, Kristina Pedersen Gruppe 4, Hold EA10V Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Modul 14: Bachelorprojekt Anslag: Metodevejleder: Hanne Grethe Nielsen Afleveringsdato: 13. juni 2013 Dette projekt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Resumé som led i et udannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jf. cirkulær af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts Side 1 af 83

33 Resumé Titel: Kommunalt ansatte ergoterapeuters oplevelser med genoptræningsplaner - et kvalitativt studie Problembaggrund: Strukturreformen i 2007 pålagde kommunerne at varetage al ambulant genoptræning. Når en patient udskrives fra sygehus med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, udarbejdes en genoptræningsplan. Denne genoptræningsplan overdrages til borgerens hjemkommune, hvor den kommunalt ansatte ergoterapeut anvender denne i rehabiliteringsindsatsen. Vi har fundet en undersøgelse som viser, at 45 % anser genoptræningsplanen som værende stærkt mangelfuld, og kun 7 % finder den anvendelig. I funden litteratur fremhæves dokumentationen som værende et vigtigt redskab for ergoterapeuten i overgangen mellem sygehus og kommune. Formål: Dette projekt undersøger kommunalt ansatte ergoterapeuters oplevelser med genoptræningsplaner, samt hvilken betydning disse har for deres intervention med borgere. Problemstilling: Hvordan oplever kommunalt ansatte ergoterapeuter anvendeligheden af genoptræningsplaner, og hvilken betydning har informationerne i disse for deres ergoterapeutiske indsats i rehabiliteringsforløb med borgere? Design, materiale, metode: Vi har benyttet den kvalitative forskningsmetode, med henblik på at få indblik i informanternes subjektive oplevelser. Der blev gjort brug af semistrukturerede interviews med tre informanter, som arbejder med genoptræningsplaner i kommunalt regi. Vi anvendte både meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning jf. Kvale og Brinkmann. Resultater: Vi har fundet, at informanterne anvender genoptræningsplanerne til at få et overblik over borgere, og at genoptræningsplanen lægges til side under samarbejdet med borgeren. Informanterne tager samtidig udgangspunkt i borgerens fortælling i tilrettelæggelsen af den Side 2 af 83

34 ergoterapeutiske intervention. Omgivelserne har en betydning, når informationerne i genoptræningsplanen skal udarbejdes, da det typisk er PADL- aktiviteter som undersøges og vurderes på sygehuset, og at det er IADL- aktiviteter, der typisk fokuseres på i kommunen. Informanterne efterlyser især bedre beskrivelser af det kognitive funktionsniveau. Vores resultater viser endvidere, at ergoterapeuterne anvender deres videns - og erfaringsmæssige grundlag til at kompensere for eventuelle manglende informationer i genoptræningsplanerne. Konklusion: De medvirkende informanter oplever genoptræningsplanen som anvendelig, hvad angår behovet for at få et udgangspunkt for den efterfølgende kommunale ergoterapeutiske indsats i rehabiliteringsforløbet. De oplever alle mangler ved genoptræningsplanerne. Dog tillægger de ikke dette en større betydning, da de alligevel anvender relevante undersøgelsesredskaber, viden og erfaring til at kompensere for manglerne. Søgeord: Genoptræningsplan, rehabilitering, kommunale ergoterapeuter, sektorovergang, dokumentation. Ord: 347 Side 3 af 83

35 KULTURKLEMMEN -Mellemøstlige drenge og tilpasningsproblemer i det danske samfund

36 KULTURKLEMMEN - Mellemøstlige drenge og tilpasningsproblemer i det danske samfund Et kvalitativt studie om aktivitetsdeltagelsen hos drenge med mellemøstlig baggrund. Metodevejleder: Pia Even Hansen Faglig konsulent: Kirsten Schultz Petersen Preben Elvers Pedersen Gry Andersen Larsen Christina Sofie Hyldig Jørgensen Johanne Hjort Kjeldstrøm Ergoterapeutuddannelsen i Århus, VIA University College Bachelorprojekt, juni 2013 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2014. VIA University College

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2014. VIA University College Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2014 VIA University College Bachelorprojekter juni 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Ergoterapeuternes

Læs mere

Bachelorprojekter januar 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus

Bachelorprojekter januar 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsenn i Aarhus Sundhedsfagligg Højskole Januar 2014 Bachelorprojekter januar 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2012

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2012 Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2012 Bachelorprojekter juni 2012 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Et hold

Læs mere

Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Juni 2015. VIA University College

Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Juni 2015. VIA University College Bachelorprojekter VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Juni 2015 VIA University College Bachelorprojekter, juni 2015 VIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Aarhus N Ergoterapeuternes fokus på sundhedsfremme,

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Bliv ergoterapeut. Gør det umulige muligt

Bliv ergoterapeut. Gør det umulige muligt Bliv ergoterapeut Gør det umulige muligt 1 Ergoterapeutuddannelsen I Holstebro og Århus Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro og Århus giver dig mange forskellige jobmuligheder. Du kan for eksempel arbejde

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011.

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011. Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011. 1. Indledning Rapporten sammenligner evalueringerne foretaget på hold E04B december 2009, hold E05A august

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er:

Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er: Odense Kommune Sundhed Aktivitet og Træning Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Klinisk Undervisning i Aktivitet og Træning. Har du lyst til at afprøve et ergoterapeutisk arbejdsområde, som både er alsidigt, afvekslende

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Målbeskrivelse: Klinisk Undervisning. for ergoterapeutstuderende. i Herning Kommune

Målbeskrivelse: Klinisk Undervisning. for ergoterapeutstuderende. i Herning Kommune . Målbeskrivelse: Klinisk Undervisning for ergoterapeutstuderende i Herning Kommune februar 2011 1 Præsentation af Herning Kommune som undervisningssted: Herning Kommune har et indbyggertal på ca. 84.000

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 5. maj 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Ergo- og fysioterapeutisk børneteam har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V

Modulbeskrivelse. Modul 9. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V August 2016 PEH / MSNI og MHOL 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Ergoterapi. får hverdagen til at fungere. etf.dk /hverdag

Ergoterapi. får hverdagen til at fungere. etf.dk /hverdag Ergoterapi får hverdagen til at fungere etf.dk /hverdag Ergoterapi handler om at: Kunne være aktiv frem for passiv Udnytte alle ressourcer hos og omkring borgeren Ergoterapeuten har fået mig til at tænke

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 4. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 4. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 4 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling I August 2015 ZEFR og HALN / TRHJ og LIFP 1 1.0.

Læs mere

Muligheder for træning af børn i København

Muligheder for træning af børn i København Muligheder for træning af børn i København Side 2 Indhold Kære forælder i Københavns Kommune 4 Genoptræning efter hospitalsbehandling 5 Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi efter henvisning fra

Læs mere

Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv... 19

Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv... 19 Indhold Forord..................................... 11 Fire cases................................... 13 DEL 1 REHABILITERINGSFELTET KAPITEL 1 Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv.....

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2014 HGN, MHOL og HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 6. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2014 HGN, MHOL og HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2014 HGN, MHOL og HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 6 somatisk

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015. VIA University College

Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015. VIA University College Bachelorprojekter VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015 VIA University College Bachelorprojekter januar 2015 VIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Aarhus N Ergoterapeuternes fokus på sundhedsfremme,

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter

Læs mere

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje Modul 11-2013 Kundskabsgrundlag og metode Modulansvarlig: Lise Hove Modulbeskrivelsen er godkendt den 1. november 2013 Skolen for Klinikassistenter,

Læs mere

Det faglige. Det faste 14 FORMAND PÅ TURNÉ TIL FLERE KOMMUNER 18 EN VIGTIG DEL AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 24 NYSKABENDE STILLING VINDER PRIS

Det faglige. Det faste 14 FORMAND PÅ TURNÉ TIL FLERE KOMMUNER 18 EN VIGTIG DEL AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 24 NYSKABENDE STILLING VINDER PRIS Portræt af formand for verdensorganisationen af fysioterapeuter, Emma Stokes, der er bosat i København. 14 FORMAND PÅ TURNÉ TIL FLERE KOMMUNER Værdsætter Danske Fysioterapeuter ikke kommunalt ansatte fysioterapeuters

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering Klinisk undervisning IV E09s 0 o / i ' ' / PROFESSIONSHØJSKOLEN / 1 University College Nordjylland INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema: 3

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Lokalt tillæg til studieordningen. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV.

Modulbeskrivelse. Modul 6. Lokalt tillæg til studieordningen. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. August 2016 SURP og HGN / MSNI og MHOL 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Modul 7. Ergoterapi inden for det psykiatriske felt. Januar 2011

Modul 7. Ergoterapi inden for det psykiatriske felt. Januar 2011 Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger Ergoterapi inden for det psykiatriske felt Januar

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 2. Lokalt tillæg til studieordningen. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse.

Modulbeskrivelse. Modul 2. Lokalt tillæg til studieordningen. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse. Februar 2016 BOMA / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere