fysio Træning er det som er bedst Ondt af mobiltelefonen nyhedsbrevet for fysioterapeuter nr 1 februar 2011 danmark Interview: Pia Nilsson

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fysio Træning er det som er bedst Ondt af mobiltelefonen nyhedsbrevet for fysioterapeuter nr 1 februar 2011 danmark Interview: Pia Nilsson"

Transkript

1 fysio nyhedsbrevet for fysioterapeuter nr 1 februar 2011 danmark Af indholdet Interview: Pia Nilsson Fem akupunkturnåle er nok ved myofascial nakkesmerte Psykosocial behandling vigtig ved RA Fokuser på perifer diskus ved diskogen smerte Miniknæbøjning god klinisk test Kort & godt Ondt af mobiltelefonen sid 3 sid 4 sid 6 sid 10 Frekvent brug af mobiltelefon kan lede til smerte. I et canadisk studie undersøgtes eventuelle forbindelser mellem brug af mobiltelefon og forekomst af smerte i overekstremiteter (fingre hænder, albuer og skuldre) samt nakke og thorakalkolumna. Deltagerne var studerende og lærere på universit, og de skulle svare på et spørgeskema angående eventuel smerte og smertelokalisation og smertelokalisationens frekvens ved brug af mobiltelefon. Resultatet viser signifikante forbindelser mellem smerte i tommelfingerens basis på højre side, skulder samt nakke, når man bruger mobiltelefon ofte. Deltagerne anvendte mobiltelefon i gennemsnit i fem timer pr. dag. Så mange som 84 procent af deltagerne oplevede smerte i mindst en kropsdel. Ulrika Jupén Kilde: Berolo S, Wells RP, Amick 3rd BC. Musculoskeletal symptoms among mobile hand-held device users and their relationship to device use: A preliminary study in a Canadian university population. Appl Ergon 2011;42(2): Træning er det som er bedst Af Anna Horn Træning og ergonomisk rådgivning er betydelig effektivere end inflammationshæmmende medicin og kortisoninjektioner, alligevel er kortison og NSAID de almindeligste behandlingstiltag ved lateral epikondylalgi, siger Pia Nilsson, fysioterapeut og forsker på afdelingen for folkehelse og samfundsmedicin på Sahlgrenska akademin. pia nilsson uddannede sig til fysioterapeut ganske sent i liver, men efter at hun var klar med uddannelsen 1997 varede det ikke længe, før hun begyndte at interessere sig for at forske. Jeg har arbejdet inden for den primære sundhedssektor lige siden jeg blev klar, og jeg følte ganske tidligt, at der ikke fandtes nogen orden og overblik over patienter med tennisalbue; en del kom til os, og andre kom til læge. Jeg ville få lidt bedre orden på, hvordan disse patienter behandledes, og hvilken behandling som var mest effektiv, siger Pia Nilsson. Hun disputerede for nylig med afhandlingen Lateral epicondyalgia. A new structured treatment program with inter-disciplinary approach. Afhandlingen bygger på fire studier, og i det første studie vurderedes effekten af et multidisciplinært hjemmetræningsprogram for patienter med lateral epikondylalgi. Sammenlagt indgik 78 patienter i studiet, 51 i en interventionsgruppe og 27 i en kontrolgruppe, som fik sædvanlig behandling. Resultatet af dette studie viste, at interventionsgruppen fik signifikante forbedringer vedrørende smerte og funktion, og de havde også kortere sygemeldingstid sammenlignet med kontrolgruppen. Der fandtes ingen orden og overblik over patienter med tennisalbue. I dette studie samarbejdede jeg med en ergoterapeut og sammen mødte vi patienten ved det første besøg, hvor vi også målte patientens håndstyrke. Vi mødte patienten igen efter en måned for at vurdere træningen og måle håndstyrken igen, noget som patienterne oplevede som vældig positivt. Mange har forfærdelig ondt og er ikke så motiverede til at træne, men når de får et konkret bevis på, at træningen Forts. side 2 fysio Februar 1/2011 1

2 fysio Udgiver EKSTREAS Media AB ISSN Chefredaktør & ansvarshavende udgiver Maria Ekström Redaktører Christina Arvidsson Anna Horn Jakob Kristiansen Forlagschef Tim Todreas Oversættelse (svensk -> dansk) Anne-Lise Anderskou Redaktion Fysio, Ekstreas Media Sjöbodavägen Blidö, Sverige tlf Layout Christina Arvidsson Annonce Abonnement FYSIO, c/o Arel-Data Box Solna, Sverige tlf fax Helårsabonnement 1.795:- inkl. moms (10 nr.) 575:- inkl.moms for studerende CVR-nr Girobank FYSIO, Nyhedsbrevet for fysioterapeuter, vil sprede kundskab til fysiotera peuter og andre som er aktive indenfor og interesserede af området bevægelses- og støtteorganer. Målet er at erhvervsvirksomme indenfor om rådet skal kunne finde praktisk anvendelse for forskningsresultater og anden information som præsenteres. Kopiering er kun tilladt til personligt brug. I alle andre tilfælde tages kontakt med EKSTREAS Media AB. FYSIO tager ikke ansvar for synspunkter og udtalelser som gøres af forfattere og personer som interviewes. Forts. fra side 1 har effekt, målt i håndstyrke, bliver de mere motiveret til træning, konstaterer Pia Nilsson. De patienter, som havde behov for det, fik også en håndledsstøtte og/eller natbandage, som forhindrede fleksion i albuen nattetid, dette eftersom mange har problem med at ekstendere albuen om morgenen. Ergonomisk rådgivning indgik også. Specifik spørgeformular I det andet studie har Pia Nilsson oversat og testet validitet og reliabilitet for et canadisk spørgeformular, som er udformet for patienter med tennisalbue, Patient-rated Tennis Elbow Evaluation, eller Patientskattad utvärdering av tennisarmbåge som formularen hedder på svensk. Meningen med det tredje studie var at kortlægge, hvordan behandling af og samarbejdet omkring disse patienter så ud i Halland. En enquete blev udsendt til 321 læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter rundt om i Halland i Sverige. Analysen af enqueten viste, at den mest almindelige behandling blandt lægerne var kortison, fulgt af NSAID-præparater. Det var først det tredje valg at henvise videre, siger Pia Nilsson. Trods at man i dag ved, at lateral epikondylalgi ikke er en inflammation, så er kortison og inflammationshæmmende alligevel det, man vælger først. Ikke selvlægende To år efter behandlingen sammenlignedes i det fjerde studie 103 patienter, som var blevet behandlet ifølge samme princip som i det første studie. I en kontrolgruppe indgik 194 patienter, som var blevet behandlet konventionelt; også her var de almindeligste behandlinger NSAID (35 %) og kortisoninjektioner (31 %). Interventionsgruppen havde sig nifikant bedre funktion og mind re smerte end kontrolgruppen. Samtlige patienter, dvs. både interventionsgruppe og kontrolgruppe, havde dog stadigvæk restsymptomer efter to år, men interventionsgruppens resultater var signifikant bedre. Dette viser, at lateral epikondylalgi ikke er en selvlægende tilstand, det kræver behandling. Lateral epikondylalgi har en tendens til at komme tilbage, men interventionsgruppens patienter havde signifikant færre tilbagefald og behøvede mindre behandling ved deres tilbagefald. De havde lært konceptet, og vidste hvordan de kunne takle problemet. Sluse ret Pia Nilsson vil nu sprede resultaterne videre, således at denne patientgruppe sluses ret og får den behandling, som giver det bedste resultat. Jeg ville gerne se, at disse patienter kommer til os fysioterapeuter først, at de simpelt hen sluses ret. Det er også vigtigt, at patienten får at vide, at det ikke handler om en egentlig inflammation, men om en overanstrengelse af muskelfæstet, og at den bedste behandling faktisk er intensiv træning, selv om det kan gøre ondt. Som fysioterapeut kan man naturligvis også arbejde med akupunktur og andre smertelindrende metoder, men vi må ikke glemme, at træningen er det, som er vigtigst! For mere information: Formularen Patientskattad utvärdering av tennisarmbåge kan downloades fra PMC / (klik på additional file sidst i artiklen) 2 fysio Februar 1/2011

3 Tender points ikke koblet til strukturel forandring Af Anna Horn Forekomsten af tender points har ingen kobling til strukturelle forandringer eller påvirkning på nerverod hos patienter med lænderygproblemer. det har i tidligere studier vist sig, at udbredt og diffus muskuloskeletal smerte har en negativ effekt på forskellige resultatmålinger hos patienter med lænderygproblemer. Hensigten med et dansk studie var at bedømme forekomsten af tender points hos patienter med lænderygproblemer og strukturelle forandringer ligesom psykosociale faktorer. I studiet indgik 351 patienter med eller uden rodpåvirkning, som var sygemeldt for lænderygproblemer (4 12 uger). Foruden at patienterne blev under søgt klinisk for tender points og sædvanlig rygstatus foretoges, udfyldte de også et spørgeskema om deres smerte. Almindelig røntgenundersøgelse af lænderyggen blev også gjort. Resultatet viser ingen kobling mellem antal tender points og strukturelle problemer, snarere tværtimod. De patienter, som havde mindst antal tender points, var dem, som havde diskusdegeneration og påvirkning på nerverod. Hvad man derimod så var, at der fandtes et tydeligt mønster, hvor antal tender points, antal år man havde haft sine problemer samt kvindeligt køn, var faktorer, som var koblet til en øget smerteudbredelse. Kilde: Jensen OK, Nielsen CV, Stengaard- Pedersen K. Low back pain may be caused by disturbed pain regulation: a crosssectional study in low back pain patients using tender point examination. Eur J Pain 2010;14(5): Fem akupunkturnåle er nok ved myofascial nakkesmerte Af Anna Horn Det ser ud til at antal akupunkturnåle ikke har nogen større betydning for behandlingseffekten ved myofasciel nakkesmerte. det har i tidligere studier vist sig, at akupunktur har god effekt ved myofascial nakkesmerte. Debatten har derimod ofte handlet om dosering, dvs. hvor mange nåle som behøves for at få den bedste behandlingseffekt. Er det på den måde, at et større antal nåle giver en øget effekt, eller opnår man samme effekt med færre nåle? Hensigten med et italiensk studie var at undersøge netop dette spørgsmål. Studiegrundlaget bestod af 36 patienter i alderen år. Inklusionskriterier var bl.a. smerte i mindst tre måneder lokaliseret til hoved og nakke og med udstråling til skulderregionen. Patienterne randomiseredes til to forskellige behandlingsregimer: gruppe A, som fik elve nåle og gruppe B, som fik fem nåle. Gruppe A fik de bilaterale nåle SI3 (Houxi), TE5 (Waiguan), BL62 (Shenmai), GB20 (Fengchi) samt nålen GV14 (Dazhui) og nåle i to af de ømmeste triggerpunkter. Gruppe B fik disse nåle SI3 (Houxi) og GV14 (Waiguan) samt to nåle i de ømmeste triggerpunkter. Alle deltagere fik akupunkturbehandling en gang om ugen i en seks ugers periode. Behandlingstiden var 20 minutter; nålene stimuleredes efter 10 minutter. VAS-skalaen og McGill Pain Questionnaire anvendtes som resultatmåling, og målinger blev gjort før og direkte efter behandling samt en og tre måneder efter afsluttet behandling. Resultatet viser, at begge grupper havde god effekt af akupunkturen; man så signifikante forskelle for begge resultatmålinger efter afsluttet behandling, og denne effekt bestod ved opfølgningen efter en og tre måneder. Ud fra disse resultater summerer forfatterne, at når det gælder behandling ved myofascial nakkesmerte, er det nok at sætte fem måle, forudsat at både kinesiske akupunkturpunkter og triggerpunkter findes med. Forfatterne mener videre, at det måske er nok med endnu færre nåle end fem, men at dette må undersøges og vurderes i fremtidige studier. Kilde: Ceccherelli F, Gioioso L, Casale R, Gagliardi G. Neck pain treatment with acupuncture: does the number of needles mater? Clin J Pain 2010;26(9): fysio Februar 1/2011 3

4 Kort & godt Udtalt træthed ved RA Ny forskning viser, at udtalt træthed ved reumatoid artrit (RA) ikke er koblet til sygdomsaktivitet, hvilket man tidligere har troet. I stedet findes en stærk association til smerteniveau og funktionsniveau samt til psykosociale faktorer som grad af nedstemthed og mestringsevne (self-efficacy) i forhold til oplevelsen af træthed, uro, hjælpeløshed og dårlig søvnkvalitet. Det viser et hollandsk studie, som også kom frem til, at 42 procent af de 228 RApatienter, som deltog i studiet, led af så udtalt træthed, at de oplevede den som frustrerende eller udmattende. Træthedsniveauet hos disse patienter svarede til den, som findes ved kronisk træthedssyndrom. Mia Ruthman Kilde: van Hoogmoed D, Fransen J, Bleijenberg G, van Riel P. Physical and psychosocial correlates of severe fatigue in rheumatoid arthritis. Rheumatology 2010;49(7): Du har kompetensen vi har redskapen! HOUSE OF QUALITY BRANDS annonce DJO Nordic AB Murmansgatan Malmö Sweden Tel Fax E-post: Psykosocial behandling vigtig ved RA Af Ulrika Bååthe Enbuske Trods fremskridt, når det gælder medicinsk behandling, så er reumatoid artrit (RA) stadigvæk en smertefuld og funktionsbegrænsende sygdom. Symptomerne ved RA skyldes ikke kun somatiske faktorer, også psykiske faktorer spiller en rolle. Derfor behøves psykosocial behandling i de langsigtede tiltag. i et randomiseret kontrolleret inter ventionsstudie undersøgte amerikanske og tyske forskere de langsigtede fordele af tre forskellige psykosociale behandlingsmetoder ved RA. I studiet inkluderedes 168 deltagere. Ved starten gjorde man et interview, derefter randomiseredes deltagerne til en af tre grupper: kognitiv adfærdsterapi (KAT), afslapningstræning eller patientinformation og undervisning om RA. Resultaterne bedømtes i et interview direkte efter behandlingen samt seks og tolv måneder efter. Ved starten og opfølgningerne bedømtes selvvurderede oplysninger med et spørgeskema, gribestyrke samt ganghastighed; des uden foretog man en standardiseret ledundersøgelse, og der blev taget blodprøver. KAT-behandlingen bestod af tolv behandlinger, som varede i minutter. Nogle af teknikkerne, der blev undervist i, var problemløsning, målsætning og øget bevidsthed om smerteadfærd. Afslapningstræningen bestod af otte behandlinger à minutter. Bl.a. tog man diafragma vejrtrækning og progressiv muskelafslapning op, og som lektie hjemme skulle patienterne daglig lytte til og træne progressive muskel afslapningsteknikker. Undervisningsgruppen fik otte 50-minutters samtale samt skriftligt materiale om RA og behandlinger ved RA. Nogle af de emner, som man tog op, var: patofysiologi ved RA, medicinsk og terapeutisk behandling, fysisk træning og aktivitet samt nutrition. Ved opfølgningen efter tolv måneder noteredes, at smerten var blevet signifikant forbedret i afslapningsgruppen og undervisningsgruppen; i KAT-gruppen så man en ikke-signifikant forbedring. Andre RA-symptomer (totalværdien ifølge RASQ The Rheumatoid Arthritis Symptom Questionaire) var blevet forbedret signifikant i undervisningsgruppen og KAT-gruppen og en ikkesignifikant forbedring så man i afslapningsgruppen. Når det gælder depression og angst så man ingen forbedring i nogen af grupperne. Man så ingen signifikant forskel mellem grupperne. Undervisningsgruppen var fra begyndelsen ment som en kontrolgruppe, eftersom denne intervention ikke indeholdt nogen af de mere aktive ingredienser, som de andre to behandlinger indeholdt. Betydende litteratur viser dog, at undervisning, information og fysisk træning kan give statistisk signifikante og klinisk meningsfulde effekter og patientinformation og undervisning er nu for tiden accepteret som en del i optimal RAbehandling, hvilket dette studie altså også viste. Kilde: Barsky AJ et al. A randomized trial of three psychosocial treatments for the symptoms of rheumatoid arthritis. Semin Arthritis Rheum 2010;40(3): FYSIO_annons_2011_7.indd fysio Februar 1/2011

5 Kort & godt Sådan kan fodledsforstuvninger forebygges Af Rebecca Lillerskoog Fodledsskader under fysisk aktivitet er meget almindelige, og de opstår frem for alt akut i de laterale ligamenter, altså forstuvninger. De, som får en fodledsforstuvning, løber stor risiko for at rammes en gang til, og i mellem 20 og 50 procent af tilfældene medfører skaden kronisk smerte eller instabilitet. Forebyggende tiltag er derfor vigtige. ved en systematisk gennemgang af videnskabelig litteratur fandt hollandske forskere et antal punkter man kan følge for at undgå fodledsskade. Totalt 24 studier, hvoraf 17 randomiserede og kontrollerede, granskedes i litteraturgennemgangen for at fastslå effekten af fore byggende tiltag samt for at finde en optimal behandlingsstrategi til at forebygge akut skade i de laterale fodledsligamenter. Følgende punkter kom frem: Skotype/skodesign Højde på sål eller udformning af sko så ikke ud til at påvirke skaderisikoen. Man foreslog i stedet at alderen på skoene havde større betydning jo ældre sko, jo større risiko for skade. Tapening Tapening af fodleddet var den almindeligste type af forebyggende tiltag mod forstuvning. Tapening mindskede risikoen for tilbagefald med mellem to og fire gange, sammenlignet med om man slet ikke anvendte nogen beskyttelse. Personer, som var aktive inden for idræt, havde bedst skadeforebyggende effekt af tapeningen. Når man sammenlignede tapening med brug af ortose, var resultaterne uklare; et studie viste, at brug af ortose var mere effektivt, mens et andet ikke kunne påvise nogen forskel. Ortose Alle studier foruden et viste en positiv effekt ved brug af ortose for at forebygge forstuvning. Det så dog ud til, at den forebyggende effekt kun gjaldt dem, som tidligere havde pådraget sig en fodledsforstuvning, og at anvendelse af ortose hos tidligere skadefri personer ikke havde nogen effekt. Neuromuskulær- og proprioceptiv træning, balance Her granskedes skadeforebyggende træningsprogram, træning på balancebræt og styrketræning eller en kombination af disse. Det så ud til, at den proprioceptive træning gav størst effekt, og at styrketræning alene ikke var tilstrækkeligt i hensigt at forebygge skade. De personer, som havde pådraget sig mere end en forstuvning, havde større gavn af træningsprogrammet og havde mindre risiko for tilbagefald, sammenlignet med dem som var blevet skadet for første gang. I sammenfatning er altså tapening, brug af ortose og neuromuskulær træning alle effektive måder til at forebygge tilbagefald efter fodledsforstuvning. En kombination af ydre beskyttelse (tapening eller ortose) og træning ser ud til at give den allerbedste effekt. I træningen bør både styrketræning og proprioceptiv træning indgå. Det ser dog ud til, at disse tiltag kun forebygger tilbagefald, og at ydre beskyttelse og træning ikke forebygger forstuvning hos personer, som aldrig tidligere har forstuvet fodleddet. Kilde: Verhagen EA, Bay K. Optimising ankle sprain prevention: a critical review and practical appraisal of the literature. Br J Sports Med 2010;44(15): Vigtigt at vælge ret bh-størrelse Kvinder vælger ofte forkert bh-størrelse. Dette viser et australsk studie, hvor 104 kvinder skulle svare på spørgsmål om, hvordan de gjorde ved køb af bh samt eventuelle brystrelaterede ubehag ved fysisk aktivitet. Resultatet af studiet viser, at 85 procent af deltagerne havde en bh med en pasform som ikke var optimal, og 41 procent oplevede, at bh en ikke gav tilstrækkelig støtte ved fysisk aktivitet. I dette studie er slutningen, at de mål, som hidtil er blevet brugt til at prøve en bh (fx brystkassens omkreds), ikke er optimale. I stedet bør bl.a. bh-skålens og bh-stroppernes størrelse og pasform bedømmes mere specifikt. Dette bør sundhedssektorens personale informere patienter om for på den måde at undgå muskulære problemer. Ulrika Jupén Kilde: McGhee DE, Steele JR. Otimising breast support in female patients through correct bra fit. A cross-sectional study. J Sci Med Sport 2010;13(6): Forskellige strategier ved brug af instabile sko I de senere år er instabile sko fx MBT Masai Barefoot Technology, blevet populære. Tanken med sådanne sko er bl.a. at forbedre den posturale kontrol, noget som også har fået en vis støtte i studier. Men det ser ud til, at kvinder og mænd har delvis forskellige strategier for at kontrollere fodleddet, når de bruger instabile sko. I et canadisk studie undersøgtes postural kontrol i stående samt kinematik og kinetik ved gang med MBT-sko hos raske kvinder og mænd. Resultaterne viser visse kønsforskelle, fx gav MBT-skoene større abduktions- og plantarfleksionsmoment i fraskubfasen hos kvinderne sammenlignet med hos mændene. Når man undersøger effekterne af instabile sko, er det derfor vigtigt at tænke på eventuelle kønsforskelle, mener forfatterne. Ulrika Wangel Kilde: Nigg BM, Tecante G KE, Federolf P, Landry SC. Gender differences in lower extremity gait biomechanics during walking using an unstable shoe. Clin Biomech 2010;25(10): fysio Februar 1/2011 5

6 Fokuser på perifer diskus ved diskogen smerte Af Ingela Delfin Fysioterapeutiske indsatser bør først og fremmest stimulere lægningen i den perifere diskus. Det er slutningen i et omfattende litteraturstudie om behandling ved diskogen smerte. En intakt ydre annulus kan fungere som en barriere og forhindre nerveindvækst og inflammation i indre annulus og nucleus. den intervertebrale diskus er en almindelig kilde til smerte, men det er samtidig langt fra alle patologiske diskusforandringer, som forårsager smerte. Degenerative aldersforandringer rammer først og fremmest nucleus og den indre del af annulus indefra og ud, mens det er forandringer i den ydre del af annulus, som først og fremmest associeres med smerte. De perifere dele af diskus har neurologisk innervation, høj celletæthed og er godt forsynet vaskulært og har derfor evne til at læge udefra og ind. Det er forandringer i den ydre del af annulus, som associeres med smerte. Hensigten med et britisk studie var at skelne mellem en gammel og en smertende diskus og at give vejledning for at kunne identificere de patienter, som kan have gavn af fysio terapeutiske interventioner. Diskus evne til at læge skyldes dens celletæthed og metabolisme. Begge disse faktorer forandres med stigende alder. Når man har opnået skelettal modenhed mind sker forekomsten af proteoglykaner (proteinkæder) i nucleus, og eftersom proteoglykanernes opgave bl.a. er at tiltrække vand begynder nucleus at dehydreres. Følgen bliver, at diskus begynder at bule ud. Gamle diskus fungerer i det store og hele normalt, men stik imod den almene opfattelse er det mind re troværdigt at en dehydreret nucleus flyder ud gennem annulus (dvs. diskusprolaps), end at en yngre hydreret nucleus gør det. øget belastning på annulus Til degenerative aldersforandringer regner man også fissurer i annulus, ødelagte lameller og skadet endeplade. Disse forandringer forværrer radikalt diskus funktion og forårsager bl.a. øget belastning på annulus og dårligere stabilitet i ryggen. Det er tvivlsomt, om disse degenerative forandringer kan forhindres, men studier har vist, at moderat og successivt øget belastning på diskus har en positiv effekt, og frem for alt den ydre del af annulus har evne til at tilpasse sig efter de fysiske krav, som stilles. En dehydreret nucleus genfindes ofte hos smertefrie personer mens strukturelle forandringer som diskus udbuling, fissurer og skader på endepladen og mindsket diskushøjde i højere grad associeres med smerte. I degenererede og smertende diskci har man fundet indvækst af sensoriske nervefibre i annulus og til og med i nucleus. Man tror, at denne proces gøres lettere af fissurer i annulus. En intakt ydre annulus kan derfor være en effektiv barriere mod såvel neoinnervation som inflammatoriske processer. En dehydreret nucleus genfindes ofte hos smertefrie personer. Ovenstående fakta indikerer, at behandlingen ved diskogen smerte bør rettes mod den perifere diskus med målsætning at mindske inflammation og genetablere en fysisk barriere mellem nucleus pulposus og ydre annulus. Der findes næppe nogle studier om, hvordan lægning af diskus stimuleres, men sener og ligamenter har en lignende bindevævskonstruktion, og forfatterne mener, at visse slutninger kan overføres fra dette område. Under den inflammatoriske fase anbefales hvile et par dage. Dette kan se ud til at gå stik imod den nutidige opfattelse om rygrehabilitering, men forfatterne påpeger, at også kronisk rygsmerte begynder med akut rygsmerte, og at frem for alt fleksion om morgenen (når diskus er fyldt med væske) bør undgås. fysio Læs mere om FYSIO på 6 fysio Februar 1/2011

7 I reparationsfasen er det vigtigt med tidlig passiv mobilisering for at hindre ardannelse. Kontrolleret fleksion i ubelastet position og excentrisk træning anbefales også. I remodelleringsfasen, som begynder omkring seks suger efter skaden, øges belastningen og sværhedsgraden successivt. Hvordan kan man så klinisk skelne mellem forskellige smertekilder? Det er mere sandsynligt, at smerten stammer fra ydre annulus, hvis smerte provokeres af belastet fleksion eller stretching af posteriore annulus (i fuld fleksion eller axial rotation), og hvis smerten er værre om morgenen. Hvis smerten i stedet forværres af kompression i neutral position, eller hvis patienten har en kendt osteoporose, er det mere sandsynligt, at det er en skade på endepladen. En fissur i annulus kan behandles med kontrolleret mobilisering i smertefri position. Til sidst tipper forfatterne om, at en fissur i annulus kan behandles med kontrolleret mobilisering i smertefri position for efterhånden at nærme sig den smertende yderstilling, mens en fraktur på endepladen efter nogle dages hvile successivt belastes i kombination med intermittent traktionsbehandling. Kilde: Adams M A, Stefanakis M, Dolan P. Healing of a painful intervertebral disc should not be confused with reversing disc degeneration: Implications for physical therapies for discogenic back pain. Clin Biomech 2010;25(10): Hårdere træning godt for ældre kvinder Af Anna Horn Et højintensivt træningsprogram giver signifikante forbedringer på muskel massen hos ældre kvinder, som bor i eget hjem. hos kvinder bidrager klimakteriet til en række kropslige forandringer, som i årenes løb bliver mere og mere udtalt mængden kropsfedt øger og muskelmassen mindsker (sarkopeni). Træning kan til en vis grad modvirke denne nedbrydning af muskulaturen, og forskellige træningsprogrammer er blevet udarbejdet til den aldrende kvinde. Hensigten med et tysk/amerikansk studie (SEFIP the Senior Fitness and Prevention Study) var at undersøge effekten af et enkelt træningsprogram på resultatmålingerne kropssammansættning (muskler og fedt) og funktionskapacitet. Studiet var af randomiseret design og inkluderede 246 hjemmeboende kvinder i alderen mellem 65 og 80 år; 123 kvinder randomiseredes til en interventionsgruppe og 123 til en kontrolgruppe. Deltagerne i interventionsgruppen deltog i et højintensivt træningsprogram i 18 måneder. I de første seks uger bestod træningen af et gradvis optrappet aerobiskt danseprogram, for at vænne deltagerne til højintensiv træning. Derefter indledtes hver træningssession med 20 minutters aerobisk dans, og nye high impact-øvelser introduceredes hver anden måned. Desuden indgik statisk og dynamisk balancetræning og styrketræning med bl.a. vægtbælte. Kvinderne trænede en gang om ugen, 60 minutter pr. gang, og de fik desuden et hjemmetræningspro gram, som tog ca minutter at udføre. Deltagerne i kontrolgruppen var med i et ha-det-godt-program hvor hensigten var at øge velbefindendet og inspirere til en sundere livsstil. Deltagerne trænede en gang om ugen i en ti ugers periode med bl.a. gymnastikprogrammer, som indeholdt bl.a. balance- og koordinationstræning. Kropssammansættning blev målt med DEXA (dual-energy x-rayabsorp tiometry, som foruden at måle knogletæthed også kan kvantificere muskelmasse og fedtmasse). Fysisk funktionskapacitet måltes med forskellige tester såsom benpres og Timed-Up and Go, mens kondition (aerob udholdenhed) blev målt med test på et løbebånd. Alle tester blev foretaget ved starten og efter 18 måneder. Efter 18 måneder så man i interventionsgruppen en signifikant forbedring for resultatmålingen kropssammansættning sammenlignet med kontrolgruppen, ligesom en mindskning af overvægt og kropsfedt. Kvinderne i interventionsgruppen viste også signifikante forbedringer sammenlignet med kontrolgruppen, når det gjaldt fysisk funktionskapacitet og kondition. Forfatterne sammenfatter, at denne type af programmer med et intensivere træningsniveau altså er effektivt for en række forskellige parametre blandt ældre hjemmeboende kvinder. Kilde: Kemmler W, von Stengel S, Engelke K, Häberle L, Mayhew JL, Kalender WA. Exercise, body composition, and functional ability. A randomized controlled trial. Am J Prev Med 2010;38(3): fysio Februar 1/2011 7

8 Stationstræning forhindrer fodledsskader hos basketballspillere Af Mia Ruthman Færre fodledsskader, forbedret proprioception og mindsket posturalt svaj. Det er resultaterne af et stationstræningsprogram, som en gruppe basketballspillere skulle udføre i løbet af en spillesæson. Dette ifølge et tysk studie, som er det første som viser en forbindelse mellem skadeincidens og forandret neuromuskulær funktion. fodbold-, basketball-, håndboldog volleyballspillere skader ofte fodleddet, specielt de laterale ligamenter. I fx basketball rammer hver anden skade fodleddet, og forskellige interventioner i form af specifik træning og fodledsstøtte er blevet anbefalet for at forebygge. delte meninger Studier viser, at fodledsstøtte kan forhindre både akutte og tilbagevendende distorsioner i fodleddet, men der findes delte meninger om de specifikke træningsprogrammers effektivitet. En mulig årsag til denne usikkerhed er valget af studiedesign. Træningsprogrammerne er blevet evalueret i studier, hvor forskellige typer af interventioner er blevet anvendt eller i laboratorietester, men aldrig tidligere i studier hvor begge metoder er blevet kombineret. Dette har nu en tysk forskergruppe gjort. Hensigten med deres studie var at vurdere effekterne af et stationstræningsprogram beregnet til prævention af fodledsskader hos basketballspillere i en prospektiv randomiseret kontrolleret undersøgelse i kombination med to typer af neuromuskulære tester. I studiet deltog totalt 35 tyske basket ballhold med 232 spillere både kvinder og mænd. Holdene spiller på forskellige niveauer i serien fra relativt lavt niveau til eliteniveau. Alle, som havde en eller anden form for fodledsstøtte (ortose eller tape) eller som havde udført proprioceptive øvelser tidligere, blev udelukket fra studiet. Resterende 198 spillere randomiseredes til to grupper: en træningsgruppe (n=96) og en kontrolgruppe (n=102). Specifikt program Træningsprogrammet var specifikt udformet for basket og udførtes i forbindelse med spillernes ordinære træning. Ved sæsonens begyndelse fik alle trænere en otte siders skriftlig vejledning med nøjagtige beskrivelser af projektet og alle øvelser. En fysioterapeut gik derefter igennem programmet med alle spillere og trænere på plads og gav detaljerede instruktioner om, hvordan øvelserne skulle udføres. Træningsprogrammet (figur 1) udførtes en gang om ugen og bestod af seks stationer med øvelser, som blev udført barfodet i to sæt før den ordinære træning. Programmet tog totalt 20 minutter; hver øvelse udførtes i 45 sekunder, fulgt af 30 sekunders pause når spillerne forflyttede sig til næste station. Øvelsernes intensitet og sværhedsgrad øgedes ved to tilfælde under sæsonen. Samtlige spillere blev fulgt op med hensyn til opståede skader i løbet af træningsperioden, som var en spillesæson. Spillerne fik en skadeformular, som de skulle udfylde, hvis de skadede sig under sæsonen. Hvis det skete kontaktede forskerne både spillere og trænere for at få information om skadens diagnose og sværhedsgrad. I en slumpmæssigt udvalgt undergruppe, som bestod af 24 spillere fra begge grupper, gennemførtes også to forskellige neuromuskulære tester før og efter træningsperioden. Ved den ene testedes proprioceptionen og testet gik til på den måde, at spilleren skulle sidde i et specialkonstrueret apparat, som passivt førte foden slumpmæssigt i 10 dorsalfleksion alternativt 15 plantarfleksion. Uden at kunne se sin egen fod skulle deltageren derefter reproducere vinklen. Ved den anden test måltes posturalt svaj i stående på et ben på en speciel platform. I testen måltes såvel det totale svaj som variationen og størrelsen på svajet i mediolateral og anterioposterior retning. Otte deltagere i undergruppen faldt væk i løbet af perioden, ved sæsonens afslutning var der 16 tilbage (otte i hver gruppe) af de 24 deltagere. Flere forbedringer Resultatet af studiet viser, at 21 fodledsskader indtraf i kontrolgruppen og syv i træningsgruppen. Det posturale svaj mindskede hos spillerne i træningsgruppen, men ikke i kontrolgruppen. Resultatet var signifikant for mediolateralt og totalt svaj, men ikke for svaj i anterioposterior retning. Et lignende resultat er tidligere blevet rapporteret i et andet studie (Eils og Rosen baum 2001). Deltagerne i træningsgruppen havde også forbedret deres proprioception, dvs. evnen til at reproducere fodleddets vinkel. Resultatet var signifikant både for 10 dorsalfleksion og for 15 plantarfleksion. 8 fysio Februar 1/2011

9 Træning udført i form af regelmæssig neuromuskulær stationstræning reducerede forekomsten af fodledsskader med ca. 35 procent. Den statistiske analysemetode NNT (Numbers Needed to Treat) viser, at syv basketballspillere måtte gennemføre stationstræningsprogrammet for at forhindre en fodledsskade i løbet af 55 træningseller konkurrencetilfælde. Både resultaterne for risikoreducering og NNT er sammenlignelige med resultater i andre studier. Frekvensen af fodledsskader var 4,31 pr trænings- eller konkurrencetilfælde, hvilket er sammenligneligt med et australsk studie (McKay et al, 2001) af proprioceptiv hjemmetræning, hvor frekvensen var 3,85 fodledsskader pr trænings- eller konkurrencetilfælde. Repræsentativt udvalg Artikelforfatterne fremholder, at stationstræningsprogrammet var effektivt, og at årsagen til den mindskede skadefrekvens i fodleddet ser ud til at være de forandringer, som skete i det neuromuskulære system på grund af den specifikke stationstræning. Man påpeger også, at udvalget til undergruppen i og for sig var lille, men det var slumpmæssigt gjort, og kan dermed ses som repræsentativt. Studiet viser altså, at der findes en forbindelse mellem mindsket incidens af laterale fodledsskader, forbedret proprioception og øget evne til at kontrollere svaj i stående på et ben. Bedre proprioception kan medføre, at spilleren lettere kan forhindre, at fodleddet skades i visse situationer, hvor skader let opstår, som ved krydsende bevægelser og landing efter et hop. Kilde: Eils E, Schröter R, Schröder M, Gerss J, Rosenbaum D. Multistation proprioceptive exercise program prevents ankle injuries in basketball. Med Sci Sports Exerc 2010;42(11): Øvelse 1 Grundøvelse: Gå langsomt frem og tilbage på en balancebom (1 skridt=3 se kunder). Det modsatte ben svinger igennem hele fasen og strejfer næsten gulvet. Variation 1: Gå hurtigere på balancebommen. Gå langsomt tilbage på samme måde som ovenfor. Variation 2: Stå på balancebommen. Flyt en basketball som ligger på gulvet i cirkler med den modsatte fod. Fokus på støttebenet. Øvelse 3 Grundøvelse: Hop fra det ene ben til det andet på en træningsmåtte og bliv stående i 4 sekunder efter landing for at kontrollere positionen. Løft det modsatte ben. Variation 1: Som ovenfor, men med en partner. Forstyr hinanden under hoppefasen (håndkontakt) og bliv stående i 4 sekunder efter landing for at kontrollere positionen. Variation 2: Som ovenfor, men på en blød måtte. Øvelse 5 Grundøvelse: Balancer på et ben og løft modsat ben op med modstand fra et elastisk bånd. Variation 1: Som ovenfor, men med lukkede øjne. Variation 2: Som grundøvelsen, men bevæg modsat ben sidelæns med modstand fra det elastiske bånd. Løft den modsatte fods lateralside op. Øvelse 2 Grundøvelse: Stå på et ben på træningsmåtte med det modsatte ben løftet op. Sænk og høj kroppen ved at bøje på ståbenet. Fordel belastningen over foden. Kun små bevægelser til højre og venstre er tilladt. Variation 1: Stå på et ben som ovenfor overfor en træningspartner og kast en basket ball mellem jer. Efter at bolden er grebet kontrolleres positionen i 2 sekunder. Kast bolden frem og tilbage. Variation 2: Stå på et ben på en blød måtte med det modsatte ben løftet op. Balancer en bold (tennisbold, basketball) på fodryggen. Øvelse 4 Grundøvelse: Gå sidelæns op og ned ad et skråplan og drible samtidig med bolden. Variation 1: Gå sidelæns op og ned ad et skråplan med et elastisk bånd om knæene og drible samtidig med bolden. Fokuser på at tage store skridt. Variation 2: Gå sidelæns op og ned ad et skråplan overfor en partner, som gør det samme. Kast bolden mellem jer og bevæg jer opad og nedad med kun forfoden i kontakt med underlaget. Øvelse 6 Grundøvelse: Stå på et ben på et balancebræt som kan bevæges i inversion eversion. Sæt modsat fod ned på en hældende overflade næsten uden belastning. Variation 1: Samme som ovenfor med en partner. Kast bolden og kontroller positionen efter at bolden er grebet. Variation 2: Som grundøvelsen, men med modsat ben løftet op. Fig 1. Det proprioceptive stationstræningsprograms øvelser og variationer. Observer at dette er en forkortet beskrivelse af programmet og øvelserne. fysio Februar 1/2011 9

10 Bogtip Inspiration om styrketræning Styrketräning från lek till elitidrott er et omfattende materiale om styrketræning, som først og fremmest henvender sig til trænere, ledere og aktive indenfor idræt. Men alle, som vil vide mere og få inspiration inden for området styrketræning, kan have gavn af indholdet; hensigten er at give kundskab om og motivere til god og korrekt gennemført styrketræning. Forfatteren Jonas Enqvist har en magistereksamen i fysiologi fra Karolinska Institutet, og han har bl.a. arbejdet som rådgiver hos Sveriges Olympiska Kommitté og Nationellt vintersportcentrum i spørgsmål, som drejer sig om præstationsoptimering. Materialet består af tre dele: en bog, en dvd og et website. Med denne pakke får man et meget anvendeligt værktøj, som både i teori og praksis gør det lettere at planlægge styrketræningsprogrammer. Materialet passer til idrætsudøvere i alle aldre og på alle træningsniveauer; det bygger på en progression, som er tilpasset til kroppens udviklingsfaser: Aktiv start (0 6 år), Morsom motorik, (6 9 år), Lære træne, begynde belaste, (8 12 år), Træne for at bygge op, (11 16 år), Træne for styrke, (15 19 år), Træne for præstation, (19 år +). Hver fase har sine retningslinjer for målsætning, hvad der er passende træning, og hvad man bør være opmærksom på. I bogen findes al vigtig teori man behøver, om fx fysiologi og biomekanik samt bevægekvalitet og stabilitet/bevægelighed led for led. På websitet har man adgang til en øvelsesbank med ca. 400 øvelser samt mulighed for enkelt at kunne sammensætte øvelser og planere hele træningsperioder. To års adgang til den webbaserede øvelsesbank indgår i prisen. Alle øvelser i øvelsesbanken beskrives med skriftlige instruktioner plus en filmsekvens. Det er også muligt at sortere øvelserne, hvilket gør det lettere, når man skal finde det man behøver. På dvd en findes i det store og hele samme øvelsesbank som på websitet samt visse af de teoretiske dele. Man kan også sammensætte og printe træningsprogrammer fra dvd en. Christina Arvidsson Titel: Styrketräning från lek till elitidrott Forfatter: Jonas Enqvist Udgiver: SISU Idrottsböcker 2010 Sprog: svensk ISBN: Bestilling og info: Miniknæbøjning god klinisk test Af Johan Merler Miniknæbøjning på et ben har høj interbedømmerreliabilitet og validitet og kan anvendes som klinisk test for at måle bevægekvalitet i underekstremiteten. knæbøjning har mange ligheder med bevægelser og aktiviteter, som gøres i det daglige liv. Miniknæbøjning udføres i stående på et ben man bøjer i hofte og knæ uden at bøje sig fremad, og knæet flekteres til ca. 50. I tidligere studier har det vist sig, at forsøgspersoner, som har klaret få repetitioner af miniknæbøjning i 30 sekunder, har en dårligere funktion sammenlignet med dem, som har klaret flere repetitioner. Bevægekvalitet vigtig I et studie, som publiceredes for nylig, ville man mere detaljeret se, hvordan forsøgspersoner udførte en miniknæbøjning. Baggrunden var, at forfatterne efter gennemgang af litteraturen havde opdaget, at de fleste studier kun havde undersøgt styrke eller udholdenhed og ikke bevægekvalitet. Det har tidligere vist sig, at bevægekvaliteten er en vigtig faktor for at kunne forudse, om en person har en øget risiko for at rammes af knæskader såsom forreste korsbåndsruptur og patellofemoralt smertesyndrom. Man mener, at god bevægekvalitet også kan forebygge skader i knæet. I det aktuelle studie undersøgtes den posturale orientering af knæet fysio ved at måle knæleddets mediolaterala position i forhold til foden ved en miniknæbøjning på et ben. En visuel observation udførtes af to fysio terapeuter samtidig med at tredimensionale bevægelser blev målt med et bevægelsesanalysesystem. Fysioterapeuterne bedømte, om de 25 raske forsøgspersoner udførte miniknæbøjning med knæet over foden eller med knæet medialt for foden. Den visuelle observation viste, at ti af forsøgspersonerne udførte mini knæbøjning med knæet medialt for foden og 15 havde knæet over foden. Ved analyse af todimen sionale vinkler noteredes, at de, som gjorde miniknæbøjning med knæet medialt for foden, også havde øget valgusstilling i knæet, hvilket skyldtes øget indadrotation i hoften. Forskerne kom frem til, at der var høj interbedømmerreliabilitet i den visuelle observation og validiteten var også høj. Man mener derfor, at miniknæbøjning kan være en anvendelig klinisk test for under ekstremiteten. Kilde: Ageberg E, Bennell KL, Hunt MA, Simic M, Roos EM, Creaby MW. Validity and inter-rater reliability of medio-lateral knee motion observed during a single-limb mini squat. BMC Musculoskelet disord 2010;11:265. For mere information: Hele originalartiklen kan læses på com/ /11/265. Annoncer om kurser, produkter, litteratur m.m. 10 fysio Februar 1/2011

11 Ekspertpanel Negative tanker giver dårligere lægning Eva Ageberg, leg. sjukgymnast, docent, Lunds Universitet, Sverige. Speciale: ortopædi, idræts medicin Bente A. S. Andersen, Senior Lecturer, PT MSc, Specialist in Sportsphysiotherapy, Clinical Research Physiotherapist, Metropolitan University College, Copenhagen & Gentofte Hospital. Speciale: Idrætsfysioterapi, træning og rehabilitering samt implementering af forskning i klinikken Af Anna Horn Patientens egen indstilling til sin rygsmerte, og hvordan smerten påvirkes af arbejde, aktivitet og træning, har betydning for lægningsforløbet. En negativ indstilling har en signifikant påvirkning og leder til en forsinkelse af restitutionen. patienter med lænderygsmerte har ofte en forestilling om, at visse negative konsekvenser af rygsmerte er uundgåelige, og at arbejde, aktiviteter og træning er bidragende faktorer til problemerne. Denne indstilling eller frygt for at bevæge sig øger desværre risikoen for at udvikle langtrukne problemer. negative forestillinger Hensigten med et schweizisk studie var i 52 uger at følge en gruppe patienter med lænderygproblemer for at kortlægge en eventuel forbindelse mellem patientens negative forestillinger om sin smerte ved starten og udviklingen af langtrukne lænderygproblemer. Hypotesen var, at der findes en forbindelse mellem negative forestillinger ved starten og intensivere smerte og længere restitutionstid. Sammenlagt medvirkede 264 personer med lænderygproblemer, og ved starten havde 63 procent akutte problemer, 15 procent subakutte problemer og 22 procent langtrukne problemer (dvs. over tre måneder). I løbet af den første uge skulle deltagerne udfylde formularer om forskellige demografiske faktorer, lænderygproblemer i løbet af de seneste fire uger, idrætsudøvelse, arbejdsbelastning, uro/depression (EuroQol), negative konsekvenser af lænderygproblemer (Back Beliefs Questionnaire) og frygt-undvigelse adfærd (Fear-Afoidance Beliefs Questionnaire). Hver uge i det følgende år udfyldte deltagerne en dagbog, hvor de noterede smerteniveau (0 7 skala), smertefrekvens, og om smerten påvirkede arbejdskapaciteten. Forløbet påvirkedes Samtlige deltagere angav lænderygproblemer ved studiets begyndelse. For 32 af deltagerne (12 %) forsvandt smerten i løbet af den første uge. De største forbedringer skete også den første uge, men tydelige forbedringer for flere parametre (smerte, frekvens og arbejdskapacitet) så man også i uge Derefter skete der ikke så meget, men forekomsten af smerte, frekvens, og arbejdskapacitet var temmelig stabil. Patientens indstilling påvirkede forløbet. De, som havde negative forestillinger, om hvordan arbejdet påvirkede forekomsten af problemer, havde også signifikant højere smerteniveauer og smertefrekvens. De, som havde et negativ syn på deres problemer, havde også et dårligere lægningsforløb i de 52 uger, som studiet varede. Forfatterne summerer, at resultatet viser, at patientens forestillinger altså er af stor betydning for lægningsforløbet ved lænderygproblemer. Kilde: Elfering A, Mannion AF, Jacobshagen N, Tamcan O, Müller U. Beliefs about back pain predict the recovery rate over 52 consecutive weeks. Scand J Work Environ Health. 2009;35(6): Philippe De Clerck, RPT, M(PT). Back in Motion Rehab Inc., Surrey and Richmond, British Columbia, Canada. Speciale: arbejdsrelateret rehabilitering, behandling af patienter med kronisk smerte og nedsat funktionsevne, terapeutisk træning G Kelley Fitzgerald, PT, Ph.D., OCS. Ass. Professor. University of Pitts burgh, USA. Speciale: orto pædi, idræts medi cin, biomekanik, knæartrose Karin Harms-Ringdahl, leg. sjukgymnast, professor. Huddinge universitetssjukhus/karolinska sjukhuset, Karolinska Institutet, Stock holm, Sverige. Speciale: rehabilitering, fysiurgi, biomekanik, smerte analyse, fysioterapi Marketta Henriksson, med. dr., leg. sjukgymnast, Neurotec Inst., Sekt. för sjukgymnastik, Ka rolinska Institutet, Stockholm, Sverige. Spe ci ale: idrætsmedicin, ortopædi, bevægelsesanalyse Jorn A Hogeweg, M.Sc., Dr., fysiotherapeut. Ph.D. PELS Institute, Universiteit Maastricht, Amsterdam, Nederländerna. Speciale: arbejde og helse, whiplash, skader som følge af repetitivt muskel arbejde, udbrændthed, reumatologi Maura D Iversen, PT, MPH, Sc.D. Assoc. Professor og Motion Lab Director, Simmons College. / Instruc tor, Brigham & Women s Hospital, Harvard Medical School, Bos ton, USA. Speciale: rehabilitering, geriatri, biomekanik, reumatologi Esko Mälkiä, leg. sjukgymnast, Ph.D., professor. Jyvä skylä Universitet. / Docent, Kuopio Universitet, Finland. Speciale: aktiv rehabilitering Nicola Phillips, M.Sc. MCSP. Cardiff University, Storbritannien. Chair of the Association of Chartered Physiotherapists in Sports Medicine. Speciale: biomekanik, funktionel rehabilitering af idrætsskader, frem for alt knæskader Lynley Roberts, MHSc (Hons), ADP (OMT), Dip. MT, Dip. Phty. Eastern Institute of Technology, Faculty of Health & Sport Science, Ny Zee land. Speciale: manuel terapi, akupunktur, rehabilitering, idrætsvidenskap Tom Arild Torstensen, B.Sc. (Hons), M.Sc., aut. fysioterapeut, specialist i manuel terapi MNFF. Holten Institute, Oslo, Norge. Speciale: manuel terapi, ortopædi, rehabilitering Philip J Van der Wees, M.S. PT in Human Movement Sciences. Kvaltitetschef, Forskning og ud danel se. Koninklijk Neder lands Genootschap voor Fysiotherapie. Amersfoort, Nederländerna. Specia le: fysioterapi, kvalitetskontrol, evidensbaserede spørgsmål, ud vik ling af kliniske retningslinjer Anthony Wright, B.Sc., (Hons) Phty., M.Phty. St. (Manip. Ther.), Ph.D. Professor and Head. School of Physiotherapy, Curtin University of Techno logy, Perth, Australien. Speciale: manuel terapi, smertefysiologi fysio Februar 1/

12 Produktinfo Forlænget støtte for ryggen Hvis man har svært ved at sidde længere tid uden en ordentlig støtte for ryggen og nakken, kan det være en udfordring at sidde på de stole, som findes i fx offentlige miljøer; ofte har sådanne stole for kort rygstød. Den transportable og sammenklappelige støtte Respine er til for at forlænge stolen rygstød og på den måde give støtte for hoved, nakke, ryg og lænd. Respine støttes mod stolens ryg og et friktionsmateriale gør, at det står stabilt på plads. Lændestøtten justeres i dybde og højde ved hjælp af en luftpude og nakkestøtten kan også reguleres i både højde og dybde. Respine vejer kun 850 gram og er derfor let at bære med sig. Støtten er et CEmærket medicinteknisk produkt. Christina Arvidsson For mere information: Kort & godt Ketlebelltræning godt for ryg og nakke Træning med såkaldte ketlebells mindsker smerten i ryg, nakke og skuldre, det viser et dansk studie. I studiet indgik 40 personer med problemer fra nakke, ryg og skuldre. Deltagerne randomiseredes til en træningsgruppe eller en kontrolgruppe. Træningsgruppen trænede med ketlebells tre gange om ugen i otte uger. Træningen bestod af forskellige ketlebelløvelser bl.a. i stående at svinge kuglen frem og tilbage med en eller to hænder ved at benytte kroppens tyngdepunkt og gravitation. Resultatet af studiet viser, at deltagerne i træningsgruppen efter afsluttet træning havde mindre smerte og bedre styrke sammenlignet med kontrolgruppen. Anna Horn Kilde: Jay K et al. Ketlebell training for musculoskeletal and cardiovascular health: a randomized controlled trial. Scand J Work Environ Health 2010;Nov 25. Epub ahead of print. Mere ret ryg med yoga Af Anna Horn Et yogaprogram kan være et effektivt behandlingstiltag for at mindske kyfosering hos ældre personer. en øget kurvatur i thorakalkolumna, hyperkyfose, kan forbindes med en række negative helseeffekter såsom funktionsbegrænsninger, smerte i thorakalkolumna, nedsat bevægelighed i ryggen og osteoporotiske frakturer. Hensigten med et amerikansk studie var at undersøge effekten af et yogaprogram for en gruppe ældre personer med hyperkyfose. Studiet var af randomiseret og kontrolleret design og baseredes på et tidligere gjort pilotstudie med samme hensigt og målgruppe. Tesen, som studiet udgik fra, var, at det er muligt at modvirke hyperkyfose ved at styrke den spinale muskulatur og mavemusklerne samt at stretche muskler omkring skuldre og hofter. Studiegrundlaget bestod af 120 personer over 60 år med hyperkyfose, som var opstået i voksen alder. Deltagerne randomiseredes til enten yogagruppe eller kontrolgruppe. Deltagerne i yogagruppen trænede tre gange om ugen i 24 uger. Den yogaform, som anvendtes, var Hatha yoga, som bygger på forskellige pranas (vejrtrækning) og asanas (position). Hensigten med øvelserne var at øge bevægelighed og styrke muskulatur frem for alt i thorakalkolumna. Deltagerne i kontrolgruppen deltog i en gruppe, hvor hensigten var at skabe et socialt samvær i kombination med forskellige forelæsninger om fx stress, og en aktivitet (fx bingo). Den primære resultatmåling var forandringer af kyfose målt med Debrunner kyfometer, kropshøjde i stående, rejse sig fra siddende (hvor lang tid det tager at rejse sig fem gange) Functional Reach samt ganghastighed. Sekundere resultatmålinger var livskvalitet og kyfotisk vinkel målt med en flexicurve (et instrument som også anvendes til at måle bomvinklen i en sadel). Alle målinger blev gjort ved studiets start og efter afsluttet intervention. En øget kurvatur i thorakalkolumna forbindes med en række negative helseeffekter. Resultatet viser ikke nogen effekt for de primære resultatmålinger, derimod vises at gruppen, som havde trænet yoga, havde bedre kyfotisk vinkel målt med flexicurve end kontrolgruppen, som havde øget deres vinkel. Hensigten med studiet var at se om yoga kunne modvirke kyfosering hos en gruppe ældre personer, hvilket studiet ifølge forfatterne viser. Forfatterne sammenfatter, at kyfosering kan behandles, og at yoga ser ud til at være en lovende behandling for denne patientgruppe, men at der behøves større studier for at bekræfte resultatet. Kilde: Greendale GA, Huang MH, Karlamangla AS, Seeger L, Crawford S. Yoga decreases kyphosis in senior women and men with adult-onset hyperkyphosis: results of a randomized controlled trial. J Am Geriatr Soc 2009;57(9): fysio Februar 1/2011

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

KOOS Spørgeskema til knæpatienter

KOOS Spørgeskema til knæpatienter Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Danish version, nov 1997. 1 KOOS Spørgeskema til knæpatienter Dato CPR nr. Navn Vejledning: Dette spørgeskema indeholder spørgsmål om, hvordan Du oplever

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Balancetræning - brug af vippebræt. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken

Balancetræning - brug af vippebræt. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Balancetræning - brug af vippebræt Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Generelt om brug af vippebræt Formål Træning på vippebræt medvirker til at forbedre din balance

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Hver anden dansker lider af rygsmerter, og det koster samfundet milliarder af kroner. Der er derfor mange gode grunde til at bekæmpe de ubehagelige smerter.

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 14 sider slidgigt få styr på dine led Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SLIDGIGT INDHOLD SIDE 4 Kan du med lethed nå gulvet med håndfladerne, når du står med strakte ben,

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR DAnSKe FySioTeRAPeuTeR www.krop&fysik.dk SKuLDeRPRoBLeMeR 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf Golf Fitness Marina Aagaard Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf aagaard GOLF FITNESS stærkere fysik og bedre golf Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med

Læs mere

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

guide SLIP FOR SMERTER 12 NEMME ØVELSER sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SLIP FOR SMERTER 12 NEMME ØVELSER sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 22 sider SLIP FOR SMERTER 12 NEMME ØVELSER Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 Syv ud af 10 ansatte tager hver dag på job med smerter og ømhed, som har direkte

Læs mere