1. Resume Beboerne i plejeboligerne skal have en bedre oplevelse af og en stor tilfredshed med det varme måltid mad.

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Madtilbuddet i plejeboligerne 1. Resume Beboerne i plejeboligerne skal have en bedre oplevelse af og en stor tilfredshed med det varme måltid mad. Dette skal ske ved at lave mad i alle plejeboligenheder. Der skal være medarbejderressourcer til at tilberede og anrette maden, og de skal sammen med beboerne medvirke til at skabe en god stemning omkring det varme måltid mad i de lokale beboerkøkkener. Det er nødvendigt at investere i køkkenfaciliteter og indretning, så der kan laves mad lokalt i alle plejeboligenheder på hverdage såvel som i weekenderne. 2. Beslutningspunkter At 1) området tilføres 9 mio. kr. årligt til ansættelse af ekstra kostfagligt personale. At 2) området tilføres 9 mio. kr. til køkkeninventar mv. Finansiering henvises til budgetdrøftelserne for Budget Baggrund Sundhed og Omsorg ønsker, at beboerne i plejeboligerne får et bedre madtilbud, end de har fået før. Det varme måltid mad skal være frisklavet, og det skal være af høj kvalitet. De enkelte plejeboligenheder skal selv kunne tilrettelægge måltidet efter de ønsker og forhold, som måtte passe beboerne bedst. I særlig grad i weekenderne, hvor der også skal serveres frisklavet varm mad. Klik her for at angive tekst. side 1 af 5

2 Samlet serveres der i dag mad, der er leveret fra eksterne produktionskøkkener til ca. 85 % af beboerne i kommunens plejeboliger. For beboerne i plejeboligerne er det varme måltid mad en vigtig del af både trivslen og deres almene sundhed. En kortlægning lavet i foråret 2014 viser, at ud af Sundhed og Omsorgs 52 plejeboligenheder er der tre plejeboligenheder inklusive Demens Centrum Aarhus, hvor det varme måltid laves alle ugens dage. Derudover er der 13 plejeboligenheder, hvor der ugentligt laves mellem et og fem varme hovedmåltider. Beboernes tilfredshed med mad, der er lavet lokalt vurderes generelt højere end mad, der er produceret centralt fra. Kortlægningen viser bl.a. at de ni steder, hvor beboerne får leveret dele af maden i varmekasser, er de mindre tilfredse, end på de 43 steder, hvor den leverede mad opvarmes af plejepersonalet. Alle steder forbereder og tilbereder plejepersonalet tilbehøret (salat, grøntsager, mv.). Det er altså en ekstra opgave for plejepersonalet, ligesom opvarmning og servering af måltidet er. Maden skal bestilles ved leverandøren senest 14 dage før spisedagen. Af praktiske hensyn bestilles som hovedregel det samme måltid til hele plejeboligenheden. Denne model vurderes i kortlægningen til at være ufleksibel og en model, der ikke tager hensyn til den enkelte beboers ønsker og behov. Stort set alle adspurgte ledere og medarbejdere i plejeboligerne mener, at de selv vil kunne lave bedre og mere velsmagende mad til beboerne. Den nuværende model for mad til beboerne i plejeboliger er et resultat af budgetforligene i 2011 og Her vedtog byrådet, at der skulle gennemføres effektiviseringer af madproduktionen i Sundhed og Omsorg. Beslutningerne indebar en løbende budgetreduktion på 10 mio. kr. årligt Madtilbuddet i plejeboligerne side 2 af 5

3 og en centralisering af madproduktionen på tre store produktionskøkkener. Inden da blev maden produceret på 23 produktionskøkkener. Sundhed og Omsorg ønsker med denne indstilling at gøre op med produktionskøkken-tankegangen og bringe maden og tilberedningen tilbage til beboerne og de beboerkøkkener, der findes lokalt og lige ved siden af beboernes lejligheder. 4. Effekt Vi forventer, at når vi laver maden lokalt og tæt på beboerne, vil beboerne også synes bedre om maden. Det svarer til de resultater som kortlægningen viste i foråret Når måltidet laves i de små køkkener tæt på beboerne spredes duftene på gangene, beboernes sanser stimuleres og forventningerne til aftenens måltid sættes i vejret. Maden bliver ofte et samtaleemne og et samlingspunkt for beboerne. Der skal være mulighed for, at beboerne kan give en hånd med til madlavningen, hvis de har lyst. I alle køkkener skal der være mulighed for at lave mad enkelte hverdage og i weekender af friske klargjorte råvarer. Herved forstås eksempelvis bøffer af fersk kød, der er formede, men ikke stegt endnu. Når måltidet laves tæt på beboerne, giver det samtidigt en helt anden fleksibilitet. Det bliver i langt højere grad muligt at inddrage beboerne i menuvalget. Når vi lægger op til, at maden laves lokalt og tæt på beboerne, får det også konsekvenser for de enkelte ernæringsassistenter. De får et større ansvar for at kunne lave diæter, modificeret konsistens til tyggesynke-besværede ældre, kost til småtspisende osv. Der skal fortsat fokuseres på, at der er de tilstrækkelige faglige ressourcer og kompetencer til at kvalitetssikre dagens måltider for borgerne i plejeboliger, og dette skal gøres løbende i tæt samarbejde med de kliniske diætister. Madtilbuddet i plejeboligerne side 3 af 5

4 5. Ydelse Der vil være behov for at ansætte yderligere kostfagligt personale, svarende til 9 mio. kr. årligt. I dag arbejder 78 kostfaglige medarbejdere med maden til beboerne i plejeboligerne. Med opnormeringen vil antallet stige til 98. En opnormering kostfaglige personale skal sikre, at der også i weekenderne serveres frisklavet mad. Opnormeringen vil også betyde, at tilberedningen ikke overlades til plejepersonalet, hvis primære opgave er at sørge for pleje og omsorg for beboerne. Med en tilførsel af flere ernæringsassistenter vil plejepersonalets væsentligste opgave omkring aftenmåltidet være at sikre hyggelige rammer og en hjemlig stemning omkring bordet. I dag bruger plejepersonalet i stedet tiden på at opvarme den mad, som ernæringspersonalet har stillet frem tidligere. Det giver hverken en ideel tilberedning eller overskud til at være sammen med beboerne om måltidet. Kortlægningen har vist, at ca. 75 % af plejeboligenhederne mener, at de ikke p.t. har faciliteterne til at kunne lave frisklavet mad i køkkenerne tæt på beboerne. Det er derfor nødvendigt, at der tilføres tilstrækkelige ressourcer, sådan at ambitionen kan føres ud i livet. 6. Organisering Sundhed og Omsorg fordeler midlerne til lokalområderne i henhold til antal plejeboliger. Der nedsættes en arbejdsgruppe i Sundhed og Omsorg, som skal undersøge mulighederne for en mere fleksibel arbejdsdag for ernæringsassistenterne. Der skal igangsættes en ansættelsesproces af kostfagligt personale. Sundhed og Omsorg indgår i en drøftelse med de to madleverandører om, hvordan de kan bidrage med råvarer og forberedt mad, som tilberedes i plejeboligerne. Denne målsætning indebærer samtidig, at plejeboligerne delvist frisættes for de forpligtigelser som Sundhed og Omsorg i dag har over for de to produktionskøkkener Smilets Mad og Det Danske Madhus. Madtilbuddet i plejeboligerne side 4 af 5

5 7. Ressourcer En lokal gennemgang af investeringsbehovet i inventar og mindre bygningsmæssige ændringer viser, at der er behov for en engangsinvestering på 9 mio. kr. i plejeboligerne, hvis der skal være mulighed for at lave frisklavet aftensmad. Den ændrede produktionsform sætter krav til bemandingen i afdelingerne. Det skønnes også, at der er et behov for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden for ernæringsfagligt personale i forhold til aften- og weekendvagter, samtidig med at der skal ansættes flere. Behovet medfører en ekstra udgift på årligt 9 mio. kr. Finansiering henvises til budgetforhandlingerne. Der er høringssvar fra høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet. De ser begge særdeles positivt på forslaget. Jette Skive / Hosea Dutschke Bilag Bilag 1: Høringssvar Tidligere beslutninger Ved sparekataloget for B (MSO 1) vedtog Byrådet, at madproduktion til plejeboliger skulle effektiviseres via en omorganisering for derigennem at reducere omkostningerne med 6,0 mio. kr. i 2011, 8,0 mio. kr. i 2012 og 10,0 mio. kr. i Ved sparekataloget for B (MSO 4) blev det vedtaget at fremskynde besparelsen i 2013 på køkkenområdet til Således fik besparelserne fuld effekt fra Dette betød en ekstra besparelse på køkkenområdet på 2,0 mio. kr. i Sundhed Tlf.: Lix: 36 Sagsbehandler: Jakob Nielsen E-post: jakni@aarhus.dk Madtilbuddet i plejeboligerne side 5 af 5