Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark.

Transkript

1 Til: Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark. 1. Indledning: Det er med udgangspunkt i de mange positive tanker og konstruktive forslag, der allerede foreligger i Frederiksbergstrategien 2011, at vi har udarbejdet efterfølgende ideer og forslag til at gøre Frederiksberg til en endnu grønnere, mere klimavenlig og bæredygtig by. 2. Baggrund: Danmark står overfor en væsentlig omstilling på en lang række vigtige områder. Vi skal gøre os uafhængig af fossile brændstoffer. Vi skal håndtere klimaforandringer, som bla. medfører oversvømmelser i visse områder. Der skal satses endnu kraftigere på såvel energirenovering, som på vedvarende energi. Det er ikke kun olieressourcerne, som der er ved at opstå mangel på, men det samme er ved at ske, på en lang række andre væsentlige ressourceområder. Byerne skal gøres grønnere og borgerne skal i gang med at ændre forbrugsmønstre og -vaner. Vi skal igen til at udnytte de muligheder som ligger i byerne for at dyrke fødevarer. Vi skal udvikle byerne så de bliver mere robuste resiliente overfor de forandringer / kriser, som vi påføres udefra. Forudsætningen for, at det lykkes, er at borgerne inddrages i omstillingen til en mere bæredygtig og robust udvikling. Derfor er mange kommuner i gang med at overveje, hvorledes eksisterende borgerinddragelse og initiativer kan styrkes yderlige fx gennem Agenda 21 aktiviteter. Omstillingsbevægelsen, som har sit udspring i den verdensomspændende Transition bevægelse har igennem sin 6 årige eksistens indhentet en lang række erfaringer om; Hvorledes man i de enkelte lokalområder kan bidrage til en omstilling til mere modstandsdygtige - (resiliente) og robuste byer. I Transition bevægelsen er der opsamlet en omfattende viden om, hvad der såvel motiverer som engagerer borgerne i aktiv deltagelse i en sådan omstilling. En omstilling der bidrager såvel til at styrke det lokale fællesskab, som til at skabe en lang række projekter, der på hver sin måde bidrager til en mere sund og bæredygtig udvikling i de enkelte lokalområder. Det er med udgangspunkt i disse erfaringer, at vi foreslår følgende bidrag til Frederiksbergstrategien, således at Hovedstadens Grønne Hjerte styrkes yderligere.

2 3. Fokusområder for omstillingen 3.1. Klimabyen for fremtiden : Af Frederiksbergstrategien 2011 fremgår det, at Frederiksberg skal være et bæredygtigt byområde. Der er allerede igangsat en række aktiviteter i et målrettet arbejde med klimatilpasning. Frederiksbergs målsætning om at gøre byen grønnere gennem anlæggelse af rekreative områder kunne udvides med at omfatte lokal dyrkning af fødevarer. Grønne tage : Anvendelse af grønne tage på nybyggeri er en god idé. Men etablering af grønne tage kunne styrkes yderligere, ved at der blev udarbejdet en oversigt over samtlige bygninger, såvel offentlige som private, hvor det kunne være relevant, at anlægge grønne tage. Tagene behøver ikke kun at ligge hen som græs af hensyn til opsamling af regnvand, men kunne også medtænkes i en lokal dyrkning af fødevarer evt. med etablering af bistader på nogle af tagene. Afledning og genanvendelse af regnvand : Afledning af regnvandet specielt under de voldsomme skybrud, som må forventes hyppigere i fremtiden, er en stor udfordring. Udover en mere effektiv afledning af regnvandet gennem kloaksystemet, bør der tænkes i andre løsninger. Regnvandet fra offentlige bygninger kunne opsamles og efterfølgende anvendes til vanding af Kommunens træer og fælles grønne arealer. Hvor det er muligt må der såvel i offentlige områder, som hos private opfordres til at anlægge flere opsamlingsfaciliteter og ikke kun faskiner til afledning af det overflødige vand. Kommunen kunne fremover undlade at lægge fliser og beton/asfalt på offentlige arealer og pladser, men vælge en belægning, beplantning hvor regnvandet har mulighed for nedsivning. Borgerne kunne opmuntres til samme løsninger fremover. Campusområder : Bør beplantes med frugtbærende træer og buske til gavn for alle dem, som færdes der, og ikke kun med pyntebuske og træer der ikke bærer frugt! Det bør overvejes, hvordan de studerende kan få gavn af årstidens selvplukkede friske frugter og bær i udendørs pauser Lokalt producerede fødevarer 21/02/12 2

3 Frederiksberg er med sin tætte bebyggelse ikke det mest oplagte sted at fokusere voldsomt på lokal fødevareproduktion, men hvis kommunen begynder at tænke kreativt over udnyttelse af såvel egne arealer som privat ejede områder, så er der en række mulige løsninger: Skolehaver: Der kunne anlægges flere skolehaver. Enten i forbindelse med de enkelte skoler eller som fælles arealer. Så at unge i Frederiksberg. Kommune allerede fra barnsben fik erfaring, viden om, og interesse for at dyrke egne fødevarer og få et anderledes forhold til grøntsager, deres historie, oprindelse, nytteværdi o.s.v. Havedelingsprojekter : Ikke mindst blandt mange unge og ældre mennesker, er der et stort ønske om at leve sundere og mere bæredygtigt. I den forbindelse er der interesse for at komme i gang med at dyrke egne grøntsager og andre nytteurter. I et havedelingsprojekt er det en gruppe personer, som i fællesskab etablerer og dyrker et område, evt. efter permakulturelle principper. De dyrkede produkter deles imellem deltagerne. Havedelingsprojekter kan etableres ved kommunale byggerier, hvor der er udenoms arealer, der i dag ligger hen som græsplæner, eller kan etableres på udvalgte arealer som ejes af Kommunen. Mulige arealer til havedelingsprojekter foreslås kortlagt af Kommunen. Bolig- og Ejerforeninger, der har ledige udenomsarealer bør opfordres til at udnytte deres friarealer mere optimalt. Eksempelvis ved at der ligeledes på sådanne arealer etableres havedelingsprojekter m.v. Uddelegering af pleje af Kommunens arealer til borgergrupper : På nogle af de offentlige arealer kunne plejen uddelegeres til grupper af borgere, som har interesse for havedyrkning. Forudsætningen for uddelegeringen bør være, at der medfølger et ansvar for en ordentlig pasning af arealet, men også en mulighed for selv at præge beplantningen på området og være med til at nyde udbyttet heraf. Plantning af træer og buske i det offentlige rum : I dag plantes der næsten udelukkende træer og buske, som ikke bærer spiselige frugter eller bær. Fremover bør der primært plantes vækster som bærer frugt, som frit kan plukkes af kommunens borgere og tillige sikre dyrelivet og biodiversiteten bedre forhold. 21/02/12 3

4 Unge hjælper ældre med dyrkning af deres haver : Mange ældre villaejere har haver, som de ikke længere magter at passe og dyrke, Mange unge er interesseret i at dyrke egne grønsager. I mange Transition aktiviteter er der gennemført projekter, hvor ældre der har en have, som de ikke længere selv kan holde, sættes i forbindelse med unge haveinteresserede. De unge har måske ikke så megen erfaring med havedyrkning, men den har de ældre ofte. På den måde er der også tale om såvel vidensoverførsel, som social udveksling og endelig deling af de producerede afgrøder. Har kommunen en rolle at spille på dette område? - Både ja og nej! Projektet er et rent frivilligheds projekt, men Kommunen kan bidrage med oplysning til at synliggøre og skabe interesse blandt borgerne om eksistensen sådanne muligheder. Omlægning af andelsboliger og ejerboligers haver til grønne oaser : Kommunens strategi kunne også omfatte fokus på, at give borgerne initiativ til at forvandle gårdmiljøer til grønne oaser, fx med fokus på regnvands opsamling etablering af små søer, dyrkning af grøntsager, evt. efter permakulturelle principper. Indkøbspolitik for anvendelse af økologiske produkter i Kommunens institutioner og skoler: Kommunen bør gennemføre en strategi om at alle indkøb af fødevarer m.v. primært bør være af økologisk oprindelse. Denne kunne udvides med at varerne også bør være produceret lokalt. Da der ikke er landbrug inden for Kommunen kunne Kommunen fastlægge en radius omkring Frederiksberg som værende lokalt opland. Der kan hentes inspiration fra den strategi, som gælder for KBHFF.dk s fødevarefællesskaber, som også har en Frederiksberg afdeling. Samspillet mellem Kommunen og borgene i realisering af forslagene : Ovenstående forslag vil kun kunne gennemføres i et samspil mellem Kommunen og borgerne, evt. organiseret i frivillige foreninger. I nogle af forslagene er det Kommunen alene der har ansvaret for realiseringen. Som fx kan omfatte klarlægning af hvilke huse, der egner sig til grønne tages. Men vedr. de fleste af forslagene lægges der op til et samspil mellem Kommunen og borgerne. Kommunen vil ofte have ansvaret for at etablere de nødvendige rammer for at de foreslåede idéer kan realiseres fx gennem lokalplanerne. Derefter vil man i nogle tilfælde skulle finde ressourcer til gennemførelsen evt. i et samspil med fondsansøgninger. Fx vedr. havedelingsprojekter. Hvor Kommunen finder egnede arealer og evt. bidrager med en del af finansieringen. Det er så initiativgrupperne bag havedelingsprojekterne m.v., der må stå for arbejdskraften og evt. for supplerende fondsansøgninger. 21/02/12 4

5 Etablering af socialøkonomiske virksomheder på sigt : En del af de omtalte projekter egner sig også til at aktivere ledige og integrere socialt udsatte i dele af projekterne, idet der er meget praktisk arbejde forbundet med mange af forslagene. Eksempelvis bliver mange æbler i dag slet ikke høstet og anvendt. Så her er der en oplagt mulighed for at aktivere ledige og samtidig skaffe frugt til de kommunale køkkener En del af projekterne vil ligeledes på sigt kunne udvikle sig til socialøkonomiske og bæredygtige virksomheder. 3.3 Energi effektivisering og vedvarende energi : Frederiksberg har et meget velfungerende fjernvarmesystem, så løsninger baseret på jordvarme og etablering af vindmøller på Kommunens egne arealer er nok ikke realistiske. Kommunen består af mange bevaringsværdige ejendomme såvel offentlige som private, og der fokuseres allerede på, hvorledes eksisterende ejendomme bedst kan energirenoveres. I udførelsen af dette arbejde bør der så vidt mulig entreres med lokale håndværkere, da der både kan minimeres transportomkostninger og tilgodeses lokale materialeleverandører. Så hvilke muligheder er der for alternative energikilder? Solfangere: Kommunen kunne kortlægge hvilke tage såvel offentlige som private der egner sig til opsætning af solfangere. Det kunne endda overvejes, om der på nogle af de bevaringsværdige ejendomme kunne gives tilladelse til opsætning af solfangere. Lokalplanen kunne ændres, så det blev enkelt for borgerne at få de fornødne tilladelser. Der kunne etableres støtteordninger, offentlig eller privat finansieret for opsætningen, og der kunne køres oplysningskampagner om muligheden. Etablering af vindmøllelav: Muligheden for at etablere et Frederiksbergsk Vindmøllelav udenfor Kommunes område kunne undersøges. Det kunne være i form af såvel land- som havvindmøller. Vi er allerede nogle som køber miljørigtig Vindstød-El - Eller tilsvarende? Affaldshåndtering ikke kun afbrænding: 21/02/12 5

6 En væsentlig del af den fjernvarme der produceres kommer fra afbrænding af affald. Det er på mange måder en god og effektiv løsning, men det anbefales, at strategien vedr. affaldshåndtering fremover fokuserer mere på ressource-genanvendelse. I den forbindelse er der ved at blive udviklet en produktions strategi Cradel to Cradel, hvor der allerede i produktdesign og i produktionsfasen indbygges, at de anvendte ressourcer skal kunne genanvendes til fremstilling af nye produkter. Frederiksberg kunne udarbejde en affaldsstrategi for stigende genanvendelse i den næste 5-10 års periode. Strategien kunne også omfatte fokus på indkøb af produkter der er baseret på Cradel to Cradel princippet. Strategien bør også omfatte genbrug af organisk affald. Hvornår, hvor og hvordan bliver der taget initiativ til, at vi kan komme af med komposterbart materiale (kartoffelskræller, knuste æggeskaller o.s.v.), således at denne ressource på fornuftig vis kan indgå i et kredsløb? Styrkelse af rammerne for øget anvendelse af vedvarende energi : Kommunen har vide rammer for at igangsætte de ønskede tiltag på området, men det forudsætter at Kommunens planer indeholder de fornødne forudsætninger for at forenkle og støtte tiltag med indføring af vedvarende energi. Kommunens Politikere opfordres endvidere til fortsat at arbejde med at påvirke lovgivningen fx på området: Afregningspriser for vedvarende energi, så at borgenes motivation for en omlægning fastholdes og styrkes nedefra og op, gennem et økonomisk incitament til at etablere vedvarende energiløsninger 4. Fra holdning til - Handling : Som borgere har vi vænnet os til, at vi lever i et service- og forbrugersamfund. Vi er blevet vant til, at Stat og Kommune i større og større udstrækning opfylder en lang række af vore basale servicekrav fra vugge til grav. Vi er som forbrugere vænnet til et stadig stigende forbrug, og til at det i de fleste tilfælde, er nemmere og billigere at smide væk, end at at reparere og genbruge. For der er ressourcer nok!! Ikke mange af dem, der har haver, anvender dem til køkkenhaver for det er nemmere og i nogle tilfælde billigere at købe ind i supermarkederne. Som følge deraf er den største udfordring vi står overfor af mental karakter, når vi skal i gang med en omstilling. De fleste af de tekniske løsninger der skal til for at gøre samfundet mere bæredygtigt hvad enten det er energi eller klimamæssigt - findes allerede. Elbilen findes, solfangerne findes. Men for at omstillingen kan slå igennem kræves en mental ændring hos såvel borgere som politikere. Folketingets politikere skal lovgive, så omstillingen i bæredygtig retning fremmes. Fx i form af afregningspriser for vedvarende energi, samt etablering af et intelligent el-netværk. De skal udarbejde et lovgrundlag, der giver lokalpolitikerne mulighed for at etablere de nødvendige rammer for omstillingen. 21/02/12 6

7 De lokale politikere skal udarbejde lokalplaner der fremmer grøn bæredygtig udvikling. De skal være kreative i deres valg af de lokale løsninger, der fremmer bæredygtig omstilling. Borgerne skal motiveres og engageres, så de inspireres til at komme i gang med konkrete omstillings projekter i deres nærområder. Projekter, der ud fra de erfaringer der er indhøstet i Transition bevægelsen ikke alene giver resultater i form af energi besparelser, men projekter der i høj grad er med til at styrke det lokale fællesskab. Et eksempel på det i England er et Transition Street Projekt Hvor en gruppe borgere går sammen om omstillingsrigtige løsninger på en række områder i eget nærområde som fx en gade. 4.1 Så den udfordring en Kommune som Frederiksberg står overfor holdningsmæssig er: Hvorledes kan vi såvel internt i Kommunens forvaltninger, som blandt Kommunens borgere bidrage til en øget bevidsthed om behovet for at gennemføre omstillingen? Næste fase i omstillingen vil så være at arbejde med spørgsmål som: Hvorledes kan vi bidrage til at accelerere borgernes indsats i omstillings arbejdet for at skabe et sundere og bæredygtigt Frederiksberg? Hvad kan gøres i de enkelte afdelinger i Kommunen? Hvad kan gøres via Kommunens agenda arbejde? Hvad kan gøres gennem skolerne? Hvad kan gøres det gennem allerede eksisterende foreninger som fx Omstillings bevægelsen, ældresagen? Hvad kan gøres gennem boligforeninger? Mm. Uden et holdningsskift kan det være svært at skabe den effektivitet i omstillingen, der skal til for at få Hovedstadens Grønne Hjerte til at banke optimalt. 21/02/12 7

8 5. Konklusion. Omstilling Frederiksberg og Omstilling Danmark håber at ovenstående idéer og forslag bidrager til; At der kommer endnu mere fokus på inddragelse af borgerne i at skabe en omstilling i Kommunen, så den bliver mere robust overfor udefra kommende kriser og dermed i realisering af Frederiksberg-strategien om fortsat udvikling af Frederiksberg, som en grøn og klimavenlig by. Vi opfordrer til, at der etableres et stærk og velfungerende samarbejde mellem Kommunen borgerne, herunder frivillige foreninger for at realisere Frederiksberg. Kommunes bæredygtighedsstrategi. Vi har forsøgt at komme med en række forslag til, hvorledes de tanker og idéer, som vi beskriver kan realiseres; Men som tidligere nævnt, er der i den internationale Transition bevægelse opsamlet mange flere erfaringer, som kan nyttiggøres, når der skal sættes handling bag ordene og strategien. Såfremt der er politikere / embedsmænd i Kommunen, som er interesseret i en uddybning af idéerne og tankerne i ovenstående forslag, er vi meget indstillet på at deltage i en efterfølgende dialog. Mvh På vegne af Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark Erik Lemcke Lars Lundsten Formand: Bestyrelsesmedlem: Omstilling Frederiksberg /Danmark Omstilling Frederiksberg /Danmark Vodroffsvej 49A Mathildevej 5 st. Th Frederiksberg 2000 Frederiksberg tlf: Tlf: erik@lemcke.dk lars.lundsten@mail.dk Frederiksberg den 21. februar 2012 Litteratur /henvisninger: Omstilling Danmarks hjemmeside: Omstilling Danmark er en forening der er registreret på Frederiksberg, og har 329 medlemmer. Her af de 28 i Omstilling Frederiksberg Transition Bevægelsen: The transition companion, ved Rob Hopkins 21/02/12 8