Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU"

Transkript

1 Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Revideret maj 2004

2 INDLEDNING Dette hæfte beskriver, hvorledes ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital, forventer at den objektive undersøgelse af bevægeapparatet foretages. Hæftet skal opfattes som et supplement til lærebøgerne og ikke en erstatning. Anatomien er grundlæggende for at kunne foretage en sufficient objektiv undersøgelse og forventes kendt. Al begyndelse er svær, herunder også den objektive undersøgelse. For at blive god til den, er der kun en vej frem, nemlig øvelse. Benyt derfor enhver lejlighed til at træne. I starten skal din undersøgelse kontrolleres af din ansvarlige. Læs først de generelle retningslinier, der er gældende for alle regioner. Lektorerne & Søren Overgaard, professor, Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH 2

3 Generelle retningslinier for den objektive undersøgelse: Den objektive undersøgelse skal være systematisk og skal vægtes afhængig af den enkelte patient. Traume-patienter skal derfor ikke udsættes for samme undersøgelse som ikke akutte patienter. Systematikken er dog ikke forskellig. Hos traume-patienten er det vigtigt at beskrive skaderne (inspektion), foretage palpation, vurdere direkte og indirekte ømhed, og vurdere de neurovaskulære forhold på ekstremiteten. Kan patienten foretage aktiv bevægelse, er der sensibilitet, puls og kapillær-respons? Patienter med åbenbare frakturer og fejlstillinger skal ikke undersøges regelret for bevægeudslag eller ledstabilitet. Derimod skal der ordineres røntgenundersøgelse med henblik på dokumentation af skaderne. Svære fejlstillinger skal altid korrigeres og stabiliseres med bandage inden røntgenundersøgelse. Ofte er stæk i længde aksen med passende modtræk tilstrækkeligt. Frisk læsion forhindrer ofte sufficient undersøgelsen. I nogle tilfælde kan man vente én til to uger med ny undersøgelse (f. eks vurdering af knæled) i andre må man afklare problemet hurtigere. Dette kan nødvendiggøre undersøgelse ved mere erfaren kollega og i få tilfælde også i narkose. Som hovedregel anvendes følgende systematik (Husk at sammenligne med modsatte side) : Beskrivelse af sår, hud (misfarvning, cyanose, lividitet, induration), behåring, fejlstilling, abnorm vinkling, hævelse/ødem og atrofi af muskler omfangsforskel (evt. omfangsmål). Palpation: ømhed, ledansamling, tumor, hudtemperatur Bevægelse: angives eventuelt i grader og kan måles såvel aktivt som passivt. Man bemærker om der er skurren og smerter ved bevægelse og i hvilken stilling det eventuelt fremkaldes. Indskrænket bevægelse noteres. Motorisk og sensorisk funktion og herunder vurdering af tonus, sensibilitet og reflekser: Sensibilitet undersøges ved let berøring med finger eller vatpind, mens patienten kigger væk eller lukker øjnene. Kulde, varme, vibrations- og stillingssans kan også vurderes. Smertesansen (= evnen til at skelne spidst fra stumpt): Med lukkede øjne angiver patienten, om en given genstand er spids eller stump. Stereognostisk sans er evnen til at erkende genstande uden synets hjælp. Typisk undersøges 2 punkts-diskriminationen på hånden ved hjælp af bøjet papirclips. Med et let tryk berøres fingerpulpa med 1 eller 2 ben af clipsen. Den mindste benafstand, der kan erkendes som 2 punkter er normalt 2-3 mm. Senereflekser: Overekstremiteten: Biceps-, triceps- og brachio radialisrefleksen 3

4 Underekstremiteten: Patellarsene, akillessene, plantarreflekser (Babinski). Kraft kan bedømmes neurologisk ved gradsskala 0-5: 0: Ingen kontraktion 1: Spor af kontraktion. 2: Aktiv bevægelse, når tyngden elimineres. 3: Aktiv bevægelse mod tyngden. 4: Aktiv bevægelse mod tyngde og modstand. 5: Normal kraft. Nedsat kraft kan være betinget af en række andre årsager end neurologisk. Ved akut skade er den ofte smertebetinget eller forårsaget af selve læsionen f.eks. muskel/senelæsion eller nerve skade. Ved mere kroniske tilstande som fejlstillinger og andre deformiteter kan betyde at musklerne fungere insufficient, der kan medføre nedsat masse og kraft. Stabilitet af led: Typisk foretages stabilitetsundersøgelse af fingrene specielt grundleddet af 1. finger, knæ- og ankelleddet. Men en række andre led kan også testes for instabilitet. En sikker stabilitetsundersøgelse kræver nogen erfaring. Special tests: For hvert led/region findes en række special test. Kun de relevante for kandidatuddannelse er taget med. Vaskulær status: puls forhold, kapillær- respons, venefyldning, hudfarve, behåring. Puls forhold vurderes distalt fra og proksimalt. Herudover undersøges om der fremkommer lividitet ved elevation og vene-genfyldningstiden noteres. Funktionsundersøgelse: Beskriv hvad patienten kan og hvorledes det foretages. F.eks. gangen er haltende med vægtoverføring til venstre ben eller patienten kan ikke flektere aktivt over yderleddet af 3. venstre finger Syntese af anamnesen og den objektive undersøgelse Anamnesen og den objektive undersøgelse skal give anledning til tentative diagnoser, der eventuelt yderligere kan be- eller afkræftes ved parakliniske undersøgelser. Det er dog ofte at man ikke får hjælp af parakliniske undersøgelser i den akutte situation, f.eks. ved direkte traumer og distorsioner. Ved mistanke om nervelæsioner eller tryk på nerverod (discusprolaps), skal man i sit notat beskrive, hvilken nerve eller rod man mistænker. 4

5 OVEREKSTREMITETEN Såfremt ikke andet er anført gælder de generelle retningslinier for den objektive undersøgelse anført på side 3 SKULDERLEDDET Undersøgelsen foretages bedst på siddende patient. og palpation Akut forreste skulder luksation medfører typisk epaulet-skulder, hvor runding er afløst af kantet form. Atrofi af m. supra-infraspinatus og m. deltoideus bemærkes. Laterale klavikelende kan stå højt ved luksation. Atrofi af overarmseller underarmsmuskulatur beskrives ved måling af omfanget på det tykkeste sted. På den dominante side kan omfanget være ½-1 cm større. Bevægelse Elevation (fremad op) 180 o, abduktion (udad op) 180 o, ekstension (bagud) 30 o, udadrotation måles med overarmene langs siden og albuerne flekteret 90 o (normalt o ). Indadrotationen er o. De anførte normaludslag kan kun udføres, når der er normal funktion af alle skulderens led (thorako-skapulær-, humero-skapulær-, acromio-klavikulær-, sterno-klavikulærled). Positiv smertebue eller såkaldt supraspinatus-syndrom betyder at patienten ikke kan sænke armen fra eleveret stilling, men må fange den med den anden, specielt i området fra 120 o til 30 o. Støttes armen ikke, udløses smerter. Funktionsundersøgelse Først beskrives hvad patienten kan nå med hånden, fx kan nå til munden, nakken, issen, modsidige skulder og til ryggen. Kan hånden ikke nå til fx nakken, angives afstanden fra fingerespidserne til nakkens midte. Pos. smertebue betyder smerter ved abduktion i området o. Ved supraspinatussene irritation/subakromial bursitis svinder smerterne ofte ved yderligere abduktion over 90 o. Positiv droparmstest betyder at pt. ikke aktivt kan holde armen abduceret i området o og er ofte på baggrund af supraspinatus seneruptur. Undersøges bedst hvis pt. starter med roligt at sænke armen fra fx o abduceret stilling. Når abduktionen når under o tabes armen. OVERARMEN Undersøgelse af overarmen indgår i skulder- og albueundersøgelsen. Muskelatrofi ses og måles normalt som circumferens på tykkeste sted. Akut muskel/sene ruptur ses ofte tydeligt i det akutte stadium (biceps) 5

6 ALBUELEDDET Varus/valgus fejlstilling noteres (valgus = indvendige albuevinkel < 180 o, normalt findes 0-15 o valgusstilling). Palpation Leddet er let tilgængeligt. Ømhed ved rotation noteres samtidig med tryk over caput radii. Såfremt der ikke er hævelse føles bevægelsen. Bevægelse (strakt stilling = 0 o ) Ekstension fleksion (strækning bøjning) er normalt o. Er der 20 o strækkemangel skrives Supination og pronation indgår i bevægelsen af både albue og håndleddet. Beskrives med 90 o flekteret albue, der holdes mod kroppen. Hånden holdes med 1. finger pegende lige op (håndkant). Supination og pronation er normalt omkring o Ledstabilitet Sideløshed af albueleddet er svær at undersøge. UNDERARMEN Undersøgelse af underarmen indgår i albue- og håndledsundersøgelsen. Fejlstilling noteres. Muskelatrofi ses og måles normalt som circumferensen på tykkeste sted. HÅNDLEDDET Typisk bajonetfejlstilling ses ved Colles-fraktur. Bevægelse Supination og pronation indgår i bevægelsen af både albue og håndleddet og herunder også underarmen (se albuen). Håndleddets bevægelser er: Dorsal- og volarfleksion (80/80 o ), supination og pronation samt ulnar og radial (30/15 o ) bevægelse. Bortset fra supination og pronation undersøges håndleddets bevægelser med proneret håndled. Nedsat kraft kan bedømmes ved håndtryk eventuelt med specialredskaber. HÅNDEN Reduktion i håndens muskulatur kan beskrives som svind af thenar-, hypothenar- og interossalmusklerne (særligt 1. dorsale). Bevægelse 1. Finger: Rodled: Ab-/adduktion (udad-/indadføring), normalt ca. 40 o, undersøges i et plan vinkelret på bevægelserne i grund- og yderled. Ekstension/fleksion (bagud/fremadføring i alt 45 o ), undersøges i samme plan som bevægelserne i grundled og yderled. Opposition: Samtidig abduktion, rotation og fleksion i rodled. Grundled: Ekstension/fleksion 0/50. Yderled: Ekstension/fleksion 0/80. 6

7 2.-5. fingers bevægelighed Grundled (MP = metacarpo-falangealled): Ekstension/fleksion 0/90 o. Mellemleddene (PIP = proksimale interfalangealled): Ekstension/fleksion 0/110 o. Yderleddene (DIP = distale interfalangealled): Ekstension/fleksion 0/80 o. Det noteres om fingerspidserne (pulpae) når distale bøjefure i hulhånden (vola), eller hvor mange cm (PV-afstand), der mangler aktivt (evt. passivt). Ledstabilitet 1. fingers grundled: Såvel radial, dorsal som ulnar løshed skal undersøges ved forvridning at tommelfingeren. Sideløshed testes på strakt led. Øvrige led og fingre: Sideløshed i MP 2-5 undersøges på 90 o flekteret grundled. PIP undersøges strakt for sideløshed og for hyperekstension. Undersøgelse for senelæsion på hånden Som regel kan man gå ud fra, at aktiv ubelastet fleksion med intakt sene er smertefri, mens partiel læsion giver smerter ved funktion. Ved manglende kooperation f.eks. hos børn kan man teste for total fleksorsenelæsion ved at komprimere muskelseneovergangen på underarmsniveau eller ved vurdering af tonus af fingrene på supineret hånd. Ved aktiv strække- eller bøjemangel undersøges også den passive bevægelighed. Man tager stilling til årsagen til manglende bevægelighed (hudkontraktur, muskelkontraktur, parese, seneoverskæring, adhærencer, ledkapselskrumpninger eller forandringer i selve ledfladerne). Fingerstrækkere: De lange ekstensorsener (nervus radialis) testes for deres virkning på grundled, idet strækning af mellemled og yderled i det væsentlige udføres med de små håndmuskler via ekstensoraponeurosen (nervus ulnaris). Extensor pollicis longus ekstenderer yderleddet, men dette led kan i et vist omfang strækkes med den del af tenars muskler, der hæfter i tommelens trekantede ekstensoraponeurose. Dropfinger findes når der er manglende evne til aktiv ekstension over DIP-led når PIP-led er ekstenderet. Fingerbøjere: Læsion af profundussenerne kan umiddelbart iagttages på fingerens stilling idet yderleddet holdes strakt. Læsion af både superficialis og profundus vil også medføre at mellemleddet er strakt. Funktionsundersøgelse Profundussener: Undersøges separat med PIP-led ekstenderet og fikseret, mens patienten forsøger fleksion af DIP. For 1. finger dog fleksion af IF-led. Superficialissener: 2. finger: Første og anden finger holdes med pulpa mod hinanden. 2. finger har let fleksion i PIP-led og ekstension i DIP-led. Hvis DIP-led ved belastning flekteres er det tegn på manglende kraft af superficialissenen finger: De to ikke undersøgte fingre holdes ekstenderet i alle led, mens patienten flekterer i PIP-led. Ved manglende fleksion er det tegn på læsion/manglede kraft i på gældende superficialissene. 7

8 UNDEREKSTREMITETEN Såfremt ikke andet er anført gælder de generelle retningslinier for den objektive undersøgelse anført på side 3. MÅLING AF BEN LÆNGDE Bækkenstanden og benlængden vurderes ved at undersøgerens hænder presses ind over hoftekammen, mens patienten står med ryggen mod undersøgeren. At bækkenstanden er i ligevægt betyder at en imaginær linie gennem øvre kant af hoftekammene er horisontal og i vatter og er et udtryk for lige lange ben. Den praktiske/funktionelle (heri indregnet eventuelle kontrakturer) benforkortning noteres; det vil sige den forhøjelse, der skal anbringes under foden for at bringe bækkenet i ligevægt. Benlængden kan også måles med patienten i rygleje. Afstanden mellem spina iliaca anterior superior og den mediale malleol måles. Kontrakturer svarende til såvel hofte- som knæled medfører at benet funktionel er for kort, mens den reelle benlængde kan være egal med modsidige ben. HOFTELEDDET Atrofi af sædemuskulaturen vurderes med patienten stående. Trendelenburgs test (stand på ét ben) vurderes med patienten set bagfra. Man bemærker testresultatet umiddelbart og igen efter ca. ½ minut. Undersøgelsen er positiv, såfremt bækkenet kipper modsat det ben, patienten står på. Dette tyder på gluteus medius insufficiens. Undersøgelse er negativ, når patienten kan holde bækkenet lige uden at ændre kropsholdningen. Bagudluksation af hofteleddet eller af alloplastik vil medføre forkortning af benet samtidig med at hoften findes adduceret, indadroteret og flekteret. Forreste luksation af hofteleddet eller af alloplastik vil medføre forkortning og udadrotation af benet. Hoftenære femur frakturer præsenterer sig som regel ved forkortning og udadrotation Palpation Palpation af selve hofteleddet kan ikke udføres på grund af de omkringliggende muskler, men ved palpation er det ofte muligt af diagnosticere hofteledsnære muskel-/seneskader, hvor der typisk er smerter svarende til den skadede muskel ved tryk, udspænding og ved isometrisk kontraktion (f.eks. tendinitter i adduktorerne, rectus femoris, rectus abdominis og iliopsoas). Bevægelse Udføres med patienten i rygleje som passive bevægeudslag og beskrives f.eks. som: Højre hofte bevæger 15/140, 50/35, 20/75 o (ekstension/fleksion, abduktion/adduktion, indad-/udadrotation). Ekstensionen vurderes stående eller med patienten i bugleje. Fleksion udføres med patienten i rygleje og med knæet flekteret 90 grader. Rotation udføres sædvanligvis med patienten i rygleje og hoften og knæet bøjet 90 grader. Der er betydelig variation i ud- og indadrota- 8

9 tion. Hos den raske er den samlede rotation normalt o. For at udelukke at bevægelserne sker i bækken/lænd, skal dette bækken iagttages under proceduren. LÅRET Undersøgelse af låret indgår i hofte- og knæundersøgelsen. Muskelatrofi ses og måles normalt som circumferens 10 cm over patella. Vastus medialis atrofierer hurtigt efter manglende brug af benet. KNÆLEDDET og palpation Knæets stilling vurderes og valgus- eller varusstilling (kalveknæethed eller hjulbenethed) beskrives med gradantal. Kan angives med patienten såvel liggende som stående. Ansamling i knæ: Undersøgerens ene hånd lægges, så 1. interstits ligger langs patellas overkant og håndfladen på bursa suprapatellaris. Den anden hånds tommel- og pegefinger støtter blidt på siderne af knæet udfor ledlinien. Håndfladen presses mod bursa og den anden hånds fingre føler udbulingen ved ansamling (fluktuation). Undersøgelsen er mere følsom end undersøgelse af evt. anslag af patella. Det noteres, om der er lille, stor, spændt eller ingen ansamling. Femoropatellarleddet Patellas lejring og sporing under fleksion vurderes. Q-vinklen bestemmes.. Ved apprehensiontesten forskydes patella i lateral retning. Ved lateral instabilitet/habituel patellaluksation, kommer der en kontraktion i quadriceps (modværgereaktion). Ved kondromalaci og artrose fornemmes en smertende skurren eller krepitation under patella. Ømhed langs ledlinien: Undersøges bedst på 90 o bøjet knæ ved blid palpation med en fingerespids. Hvis der er mistanke om menisklæsion, undersøges for meniskklik: Knæet flekteres max. under samtidig indadrotation af crus, herefter max. udadrotation og ekstension: Evt. klik føles. Herefter undersøges med crus roteret i modsat retning. Det beskrives, om klikket fremkalder smerte, og om der også er klik i det raske knæ. Bevægelse Strakt stilling er 0 o, bevægelsesudslaget til læg ligger mod lår er normalt 0/140 o. En strækkemangel på 10 o beskrives 10/140 o. Stabilitet Sideløshed: Med knæet i 0-stilling (strakt) og påvirkning sideværts (varus/valgus) kan der normalt ikke påvises den løshed. Er der løshed, er der sikker læsion af korsbånd, sideligament og bagre kapsel, altså en meget svær ligamentskade. For at eliminere virkningen af den yderst stabile bagre kapsel, undersøges knæet i 20 o bøjet stilling (bagre ledkapsel slap): En sidevaklen betyder læsion af lig. collat. medialis eller lateralis. Man angiver hvor mange 9

10 grader skinnebenet kan bringes til at vinkle med lårbenet i forhold til den normale situation (sammenlignet med modsidige). Skuffesymptom: Knæet bøjes 90 o. Knæleddene inspiceres fra siden mhp. om skinnebenet på den syge side synker bagud sammenlignet med raske side. Dette er almindeligvis tegn på en ruptur af det bageste korsbånd. Undersøgeren sætter sig herefter på patientens fod, fatter bimanuelt om øvre tibiaende og trækker fremad bagud. Læsion af lig. cruc. ant.: Tibia trækkes unormalt fremad. Læsion af lig. cruc. post.: Tibia skubbes unormalt langt bagud. Sammenlignet med den raske side. Lachmanns test er positiv ved forreste korsbåndsruptur. Udføres med knæet i o fleksion. Med den ene hånd fikseres femur, med den anden trækkes tibia frem som ved skuffetesten. UNDERBENET Undersøgelse af underbenet indgår i knæ- og fod-ankel-undersøgelsen. og palpation. Muskel atrofi beskrives største lægomfang måles. ANKELLEDDET (TALOKRURALLEDDET) Bevægelse Neutralstilling = 0 stillingen, samme position som foden har, når man står. Den normale bevægelse opad/nedad (dorsalt/plantart) er 10-15/30-40 o. Stabilitet Sideløshed undersøges ved at fastholde underbenet medialt med den ene hånd, mens man med den anden hånd griber om hælen og supinerer foden. Undersøgelsen er patologisk hvis der er større bevægelse end på den raske side. Man kan samtidig palpere de laterale ligamenter, der normalt vil stå som en streng under huden ved maksimal supination. Skuffeløshed undersøges ved at fastholde underbenet anteriort med den ene hånd, mens man med den anden griber om hælen og fører foden fremad. Undersøgelsen er patologisk hvis der er større bevægelse end på den raske side. BAGFODSLED (SUBTALOLED) Bevægelse Muliggør en drejebevægelse af foden omkring dennes længdeakse. Indaddrejning (supination) ledsages af plantarfleksion, udaddrejningen (pronation) af dorsalfleksion). Måling i eksakte grader er ikke mulig. FODEN Fodens længdebue stående på flad fod og på tæer noteres. Hælens stand beskrives. Står under belastning normalt i ca. 5 o valgus. Storetåens og de øvrige tæers stilling beskrives. Hallux valgus udmåles i grader. 10

11 Tæernes bevægelse Storetås grundled bevæges opad/nedad 30/15 o. GANGEN Gangfunktionen vurderes med henblik på halten. Halten kan skyldes smerter, insufficent muskelfunktion og benforkortning. Herudover giver en række neurologiske lider haltende gang eventuelt på grund af spasticitet eller paralyse (f.eks. hanefjeds gang ved n. peroneus paralyse). Hoftelidelse kan give Trendelenburgs gang, hvilket vil sige at bækkenet kipper mod den raske side ved belastning tydende på muskelinsufficiens (gluteus medius). Patienter med længerevarende gener går ofte med vægtoverføring til den smertefulde side med henblik på at nedsætte kraftpåvirkningen til ekstremiteten. DEN ORTOPÆDISKE UNDERSØGELSE AF DET NYFØDTE BARN Barnets spontane motorik vurderes. Er der pareser i OU eller UE? Er der fri drejebevægelighed i columna cervicalis, er der stramning af m. sternocleidomastoideus (torti collis)? Ryggen inspiceres med henblik på abnorme krumninger og ossøse defekter. Er der abnorm behåring? Hofter: Ortolanis test (lukserer den flekterede hofte under adduktion og tryk i posterior retning og kan den reponeres under abduktion og løft anteriort). Fødder: Bagfodens stilling (varus/valgus), bevægelighed i ankelleddet (spidsfodsstilling/hælfodsstilling), forfoden (adduktion). 11

12 RYGSØJLEN Undersøgelsen fortages bedst stående, hvilket dog ofte ikke kan lade sig gøre hos eksempelvis patienter med infektion, neoplasma eller traumatisk instabilitet i ryggen. Her må den foretages liggende med patienten i rygleje eventuelt med anlagt stiv halskrave. Har man mistanke om fraktur, og at der er behov for at inspicere dorsum, må patienten vendes som en træstamme samtidigt med at halsryggen holdes med stræk og eventuel halskrave såfremt den ikke er frikendt. Columnas krumninger beskrives. Er lordosen normal eller affladet i hals- og lændesøjle? Er brystsøjlens fremadkrumning normal, øget eller formindsket? Skævheder i det andet plan (frontalplanet) er pr. definition en skoliose, og denne beskrives med hensyn til lokalisation til bryst og lænd, sidekonveksitet og torsionsprominens. Torsionsprominensen, hyppigst løftning af scapula, ses bedst ved foroverbøjning og er lokaliseret til den konvekse side. I lændesøjlen er det svært at se skoliose pga. de tykke muskler og fordi der ikke er medrotation af costae, den ses i denne del af ryggen ofte kun ved foroverbøjning som torsionsprominens. En skoliose kan være kompensatorisk oftest pga. forkortning af det ene ben. Ved rent kompensatorisk skoliose, er der ingen torsion ved foroverbøjning hvor skoliosen retter sig ud. Ved lumbal discusprolaps, vil man med patienten stående, kunne se smertebetinget overføring af kroppen (ischiasskoliose). Palpation Det er væsentligt også i columna at undersøge for direkte og indirekte ømhed af processus spinosi. Muskelømhed og udfyldninger registreres og beskrives. Hos traumatiserede patienter palperes for brydning af columnas kontinuitet. Bevægeligheden Halssøjlen: Hovedets 1) Foroverbøjning fra den oprette 0-stilling udmåles i grader. Derefter 2) bagoverbøjningen tilsvarende. Begge dele som vinklen mellem lodlinien og hovedets længdeakse under max. for- og bagoverbøjning. Normalt er udslagene o. Det noteres, hvor mange cm hagen mangler i at nå manubriums overkant (mundet lukket). 3) og 4) sidebøjning til højre og til venstre fra lodret stilling udmåles og er normalt ca. 40 o. 5) og 6) Drejningen til højre og venstre måles og er normalt o til hver side (drejning om lodret akse). Brystsøjlen: Normalt er bevægeligheden meget ringe og der er kun bevægelighed i de nederste 2-4 segmenter. Lændesøjlen: I stående stilling undersøges sidebøjningen til højre og til venstre og det bemærkes, om nederste halvdel af lænden er fikseret ved sidebøjning, om sidebøjningen er indskrænket eller ophævet torakolumbalt. Foroverbøjningen undersøges ved at beskrive finger-gulvafstanden med strakte knæ ved foroverbøjning. Ved nedsat bevægelighed beskrives, om det skyldes låsning af en del af ryggen eller om en generel nedsat mobilitet, og om den er smertebetinget. Bagoverbøjningen kan beskrives. 12

13 Neurologisk status Neurologisk status af underekstremiteterne hører altid med til rygundersøgelsen ved lændeproblemer (se generelt). Ved gener fra columna cervicalis skal overekstremiteterne også vurderes. Laseque s prøve er ofte udtryk for sværhedsgraden af nerverodstrykket. Prøven er positiv såfremt der fremkaldes radierende smerter fra ryggen ned i det løftede strakte ben før ca. 60 o fleksion i hoften. Den er krydset positiv såfremt der fremkaldes radierende smerter i det modsatte ben. Det registreres, om smerteudbredningen er eller ikke er monoradikulær (svarer til et veldefineret dermatom). 13

14 DERMATOMER 14

15 15 NOTER

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O og Reumatologisk Afdeling C Odense

Læs mere

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O og Reumatologisk Afdeling C Odense

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

Behandlingsforslag Hoften

Behandlingsforslag Hoften Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Den segmentære rodirritationsdiagnose

Den segmentære rodirritationsdiagnose Den segmentære rodirritationsdiagnose Undersøgelse af L3- L4 roden L5 roden S1 roden Motorisk udfald Quadricepsparese Test om pt. kan sætte sig på hug og rejse sig igen Test hælgang med løftet forfod Dorsalfleksionsparese

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud.

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Målsætning Genkende symptomer og undersøgelsesfund, der tyder påen nedre motor neuron læsion,

Læs mere

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet Klinikophold på Neurokirurgisk klinik Afsnit 2092, Rigshospitalet The Brain Anamnese Debut pludselig gradvis ydre begivenhed Tidligere af lignende art Lokalisation præcis som muligt Forløb Intensitet -

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal Patientjournal Navn: Adresse: Alder: Stilling: Telefonnr: Ryger/Ryger ikke Fritidsaktiviteter: Medicin: Højde: Vægt: Er der ting/ sygdomme jeg skal tage hensyn til: Patientens problem: Tilbagevendende

Læs mere

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion:

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion: aggrund for tapening: Tapening betyder at man ved hjælp af special-tape (ofte kaldt: sportstape ) påklistret huden forsøger at aflaste skadede strukturer. Tapening har en udbredt anvendelse indenfor idrætten,

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Antibiotika, jod og plaster. Ledtilfælde og kroniske infektioner. Hjerte- og lungelidelser. Forløb ved tidligere bedøvelser.

Antibiotika, jod og plaster. Ledtilfælde og kroniske infektioner. Hjerte- og lungelidelser. Forløb ved tidligere bedøvelser. 2UWRS GNLUXUJLVNXQGHUV JHOVHVWHNQLN $1$01(6( *(1(5(/72081'(56 *(/6(67(.1,. 6.8/'(5 $/%8( 81'(5$50 +c1'/(' +c1' +2)7(.1 81'(5%(1 )2',1'+2/'6)257(*1(/6( 1 ! " # $ # Anamnesen følger almindelige regler for

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

!INFEKTION 1. Infektionsrisiko 2. Feber. !ØVRIGE 1. Ledsagesymptomer

!INFEKTION 1. Infektionsrisiko 2. Feber. !ØVRIGE 1. Ledsagesymptomer TRAUME /IKKE-TRAUME SMERTEANAMNESE 1. Lokalisation 1. Debut 2. Varighed 3. Udvikling 4. Traumekansime 5. Lav/høj energi traume 6. VAS 7. Støtte 8. Lindrende/forværrende 9. Smertestillende 10. RICE 11.

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Hånd Neurovaskulært OE

Hånd Neurovaskulært OE Hånd Neurovaskulært OE Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Objektiv undersøgelse Inspektion

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter, hvilket skulle gøre det nemmere og mere overskuelig at slå op i. Det

Læs mere

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben Knogler: Navn (det danske) og beliggenhed på følgende knogler er pensum (på nær kursiv) Dansk navn Latinsk navn Beliggenhed Kranium Pandebenet Os frontale Danner kraniets forvæg Issebenet Os parietale

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Nederste del af ryggen Stræk

Nederste del af ryggen Stræk Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Inderside lår 4 Stå med spredte ben og lad benene glide langsomt fra hinanden til det strækker på indersiderne af lårene. Hold 15-20 sek. 2 - Yderside lår 2 Stå med siden til væggen og støt dig med

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

UNDERSØGELSE AF RYGGEN UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Hoftebøjer 2 Stå med benene forskudt, hæderne i siden og ret ryg. Pres hoften frem til der mærkes et stræk på forsiden af hoften. Hold 15-20 sek. og gentag øvelsen med det andet ben. 2 - Inderside

Læs mere

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal

Læs mere

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra  Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1 Træningsprogram Programtitel: Chondromalasi Behandler: Fysioterapien Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1 Trin 1. Styrke og stabilitet for yderside af hoften Udgangsposition: Sideliggende med

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning Styrketræning Vintersæson 2013/14 Del 2 Opbyggende styrketræning December 2013 Side 1 Sæsonplan Opbyggende styrketræning: Dec. Jan. Fokus: Primær opbygning af maksimal styrke at opbygge muskelstyrke. Sekundært

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Træning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder

Træning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder Træning med elastik Øvelser for albue, hånd og skulder Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning

Læs mere

Fod og ankel. www.sdu.dk/ki/orto

Fod og ankel. www.sdu.dk/ki/orto Fod og ankel Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Anatomi Ligamenter Den objektive undersøgelse

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto Skulderen Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Skulder undersøgelse Inspektion (Look) Hævelse,

Læs mere

Funktionsattest ASK 330 Underarm

Funktionsattest ASK 330 Underarm Funktionsattest ASK 330 Underarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter

Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter 2015 v. Jørn Fryd Program: Kl. 15.15-16.30: Oplæg om forebyggelse af nerveskader på operationspatienter v/ Jørn. 16.30-16.45: pause 16.45-17.50:

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog Gode øvelser til dig, der arbejder i tog - det virker! Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed i muskler og led. Derfor har vi samlet en række gode øvelser, som du kan foretage i løbet af din arbejdsdag

Læs mere

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Sådan træner du, når du er opereret i knæet Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du

Læs mere

Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS

Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Formålet med MACS Manual Ability Classification System for børn med cerebral parese 4-18 år MACS er udviklet til at klassificere, hvordanbørn med cerebral parese

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

Funktionsattest ASK 350 Fingre

Funktionsattest ASK 350 Fingre Funktionsattest ASK 350 Fingre Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:.. Arbejdsskadestyrelsens journalnr.: Skadedato:.

Læs mere

Træning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel

Træning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel Træning med elastik Øvelser for hofte, ben og ankel Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning med

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen.

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen. OFF SEASON 2012 På de følgende sider følger de træningsprogrammer, som alle spillere skal arbejde med i løbet af sommerperioden (fra start juni til slut august). Styrketræning med fokus på kropstamme Programmet

Læs mere

Øvelser for gravide i vand

Øvelser for gravide i vand Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide i vand Patientinformation www.koldingsygehus.dk I løbet af graviditeten er det vigtigt, at du holder dig i god form. Det er en god idé at træne 1

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 IT bands (Tractus iliotibialis, m. gluteus maximus og m. tensor fascia latae)... 4 Den firehovede knæstrækker (m. Quadriceps)... 6 Haser (m. biceps femoris, m. semitendinosus,

Læs mere

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D Træningsprogram Programtitel: passive skulderøvelser Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D. 18.09.08 Bemærkninger: Formål: At vedligeholde

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Træning med lille elastik

Træning med lille elastik Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Til patienter og pårørende. Håndledsbrud. Behandlet med ekstern fiksation. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Håndledsbrud. Behandlet med ekstern fiksation. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Håndledsbrud Behandlet med ekstern fiksation Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken 2 Gode råd Du har fået stabiliseret dit håndled med et udvendigt

Læs mere

Neurodynamisk undersøgelse SLUMP

Neurodynamisk undersøgelse SLUMP Neurodynamisk undersøgelse SLUMP 2,01 J 1 2 1 3 2 4 5 6 SLUMP PT: sidder helt tilbage på lejet, (knæhaser mod lejet), knæene skal være samlet. Hænder på ryggen TP: står på siden af lejet. PT synker sammen,

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1 Åndedrætsøvelse 7 Rygliggende med bøjede ben. Placér hænderne på maven. Mærk efter hvor bevægelsen sker under vejrtrækningen. Koncentrér om at trække vejret ned i maven, brystkassen skal helst ikke bevæge

Læs mere