Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU"

Transkript

1 Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Revideret maj 2004

2 INDLEDNING Dette hæfte beskriver, hvorledes ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital, forventer at den objektive undersøgelse af bevægeapparatet foretages. Hæftet skal opfattes som et supplement til lærebøgerne og ikke en erstatning. Anatomien er grundlæggende for at kunne foretage en sufficient objektiv undersøgelse og forventes kendt. Al begyndelse er svær, herunder også den objektive undersøgelse. For at blive god til den, er der kun en vej frem, nemlig øvelse. Benyt derfor enhver lejlighed til at træne. I starten skal din undersøgelse kontrolleres af din ansvarlige. Læs først de generelle retningslinier, der er gældende for alle regioner. Lektorerne & Søren Overgaard, professor, Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH 2

3 Generelle retningslinier for den objektive undersøgelse: Den objektive undersøgelse skal være systematisk og skal vægtes afhængig af den enkelte patient. Traume-patienter skal derfor ikke udsættes for samme undersøgelse som ikke akutte patienter. Systematikken er dog ikke forskellig. Hos traume-patienten er det vigtigt at beskrive skaderne (inspektion), foretage palpation, vurdere direkte og indirekte ømhed, og vurdere de neurovaskulære forhold på ekstremiteten. Kan patienten foretage aktiv bevægelse, er der sensibilitet, puls og kapillær-respons? Patienter med åbenbare frakturer og fejlstillinger skal ikke undersøges regelret for bevægeudslag eller ledstabilitet. Derimod skal der ordineres røntgenundersøgelse med henblik på dokumentation af skaderne. Svære fejlstillinger skal altid korrigeres og stabiliseres med bandage inden røntgenundersøgelse. Ofte er stæk i længde aksen med passende modtræk tilstrækkeligt. Frisk læsion forhindrer ofte sufficient undersøgelsen. I nogle tilfælde kan man vente én til to uger med ny undersøgelse (f. eks vurdering af knæled) i andre må man afklare problemet hurtigere. Dette kan nødvendiggøre undersøgelse ved mere erfaren kollega og i få tilfælde også i narkose. Som hovedregel anvendes følgende systematik (Husk at sammenligne med modsatte side) : Beskrivelse af sår, hud (misfarvning, cyanose, lividitet, induration), behåring, fejlstilling, abnorm vinkling, hævelse/ødem og atrofi af muskler omfangsforskel (evt. omfangsmål). Palpation: ømhed, ledansamling, tumor, hudtemperatur Bevægelse: angives eventuelt i grader og kan måles såvel aktivt som passivt. Man bemærker om der er skurren og smerter ved bevægelse og i hvilken stilling det eventuelt fremkaldes. Indskrænket bevægelse noteres. Motorisk og sensorisk funktion og herunder vurdering af tonus, sensibilitet og reflekser: Sensibilitet undersøges ved let berøring med finger eller vatpind, mens patienten kigger væk eller lukker øjnene. Kulde, varme, vibrations- og stillingssans kan også vurderes. Smertesansen (= evnen til at skelne spidst fra stumpt): Med lukkede øjne angiver patienten, om en given genstand er spids eller stump. Stereognostisk sans er evnen til at erkende genstande uden synets hjælp. Typisk undersøges 2 punkts-diskriminationen på hånden ved hjælp af bøjet papirclips. Med et let tryk berøres fingerpulpa med 1 eller 2 ben af clipsen. Den mindste benafstand, der kan erkendes som 2 punkter er normalt 2-3 mm. Senereflekser: Overekstremiteten: Biceps-, triceps- og brachio radialisrefleksen 3

4 Underekstremiteten: Patellarsene, akillessene, plantarreflekser (Babinski). Kraft kan bedømmes neurologisk ved gradsskala 0-5: 0: Ingen kontraktion 1: Spor af kontraktion. 2: Aktiv bevægelse, når tyngden elimineres. 3: Aktiv bevægelse mod tyngden. 4: Aktiv bevægelse mod tyngde og modstand. 5: Normal kraft. Nedsat kraft kan være betinget af en række andre årsager end neurologisk. Ved akut skade er den ofte smertebetinget eller forårsaget af selve læsionen f.eks. muskel/senelæsion eller nerve skade. Ved mere kroniske tilstande som fejlstillinger og andre deformiteter kan betyde at musklerne fungere insufficient, der kan medføre nedsat masse og kraft. Stabilitet af led: Typisk foretages stabilitetsundersøgelse af fingrene specielt grundleddet af 1. finger, knæ- og ankelleddet. Men en række andre led kan også testes for instabilitet. En sikker stabilitetsundersøgelse kræver nogen erfaring. Special tests: For hvert led/region findes en række special test. Kun de relevante for kandidatuddannelse er taget med. Vaskulær status: puls forhold, kapillær- respons, venefyldning, hudfarve, behåring. Puls forhold vurderes distalt fra og proksimalt. Herudover undersøges om der fremkommer lividitet ved elevation og vene-genfyldningstiden noteres. Funktionsundersøgelse: Beskriv hvad patienten kan og hvorledes det foretages. F.eks. gangen er haltende med vægtoverføring til venstre ben eller patienten kan ikke flektere aktivt over yderleddet af 3. venstre finger Syntese af anamnesen og den objektive undersøgelse Anamnesen og den objektive undersøgelse skal give anledning til tentative diagnoser, der eventuelt yderligere kan be- eller afkræftes ved parakliniske undersøgelser. Det er dog ofte at man ikke får hjælp af parakliniske undersøgelser i den akutte situation, f.eks. ved direkte traumer og distorsioner. Ved mistanke om nervelæsioner eller tryk på nerverod (discusprolaps), skal man i sit notat beskrive, hvilken nerve eller rod man mistænker. 4

5 OVEREKSTREMITETEN Såfremt ikke andet er anført gælder de generelle retningslinier for den objektive undersøgelse anført på side 3 SKULDERLEDDET Undersøgelsen foretages bedst på siddende patient. og palpation Akut forreste skulder luksation medfører typisk epaulet-skulder, hvor runding er afløst af kantet form. Atrofi af m. supra-infraspinatus og m. deltoideus bemærkes. Laterale klavikelende kan stå højt ved luksation. Atrofi af overarmseller underarmsmuskulatur beskrives ved måling af omfanget på det tykkeste sted. På den dominante side kan omfanget være ½-1 cm større. Bevægelse Elevation (fremad op) 180 o, abduktion (udad op) 180 o, ekstension (bagud) 30 o, udadrotation måles med overarmene langs siden og albuerne flekteret 90 o (normalt o ). Indadrotationen er o. De anførte normaludslag kan kun udføres, når der er normal funktion af alle skulderens led (thorako-skapulær-, humero-skapulær-, acromio-klavikulær-, sterno-klavikulærled). Positiv smertebue eller såkaldt supraspinatus-syndrom betyder at patienten ikke kan sænke armen fra eleveret stilling, men må fange den med den anden, specielt i området fra 120 o til 30 o. Støttes armen ikke, udløses smerter. Funktionsundersøgelse Først beskrives hvad patienten kan nå med hånden, fx kan nå til munden, nakken, issen, modsidige skulder og til ryggen. Kan hånden ikke nå til fx nakken, angives afstanden fra fingerespidserne til nakkens midte. Pos. smertebue betyder smerter ved abduktion i området o. Ved supraspinatussene irritation/subakromial bursitis svinder smerterne ofte ved yderligere abduktion over 90 o. Positiv droparmstest betyder at pt. ikke aktivt kan holde armen abduceret i området o og er ofte på baggrund af supraspinatus seneruptur. Undersøges bedst hvis pt. starter med roligt at sænke armen fra fx o abduceret stilling. Når abduktionen når under o tabes armen. OVERARMEN Undersøgelse af overarmen indgår i skulder- og albueundersøgelsen. Muskelatrofi ses og måles normalt som circumferens på tykkeste sted. Akut muskel/sene ruptur ses ofte tydeligt i det akutte stadium (biceps) 5

6 ALBUELEDDET Varus/valgus fejlstilling noteres (valgus = indvendige albuevinkel < 180 o, normalt findes 0-15 o valgusstilling). Palpation Leddet er let tilgængeligt. Ømhed ved rotation noteres samtidig med tryk over caput radii. Såfremt der ikke er hævelse føles bevægelsen. Bevægelse (strakt stilling = 0 o ) Ekstension fleksion (strækning bøjning) er normalt o. Er der 20 o strækkemangel skrives Supination og pronation indgår i bevægelsen af både albue og håndleddet. Beskrives med 90 o flekteret albue, der holdes mod kroppen. Hånden holdes med 1. finger pegende lige op (håndkant). Supination og pronation er normalt omkring o Ledstabilitet Sideløshed af albueleddet er svær at undersøge. UNDERARMEN Undersøgelse af underarmen indgår i albue- og håndledsundersøgelsen. Fejlstilling noteres. Muskelatrofi ses og måles normalt som circumferensen på tykkeste sted. HÅNDLEDDET Typisk bajonetfejlstilling ses ved Colles-fraktur. Bevægelse Supination og pronation indgår i bevægelsen af både albue og håndleddet og herunder også underarmen (se albuen). Håndleddets bevægelser er: Dorsal- og volarfleksion (80/80 o ), supination og pronation samt ulnar og radial (30/15 o ) bevægelse. Bortset fra supination og pronation undersøges håndleddets bevægelser med proneret håndled. Nedsat kraft kan bedømmes ved håndtryk eventuelt med specialredskaber. HÅNDEN Reduktion i håndens muskulatur kan beskrives som svind af thenar-, hypothenar- og interossalmusklerne (særligt 1. dorsale). Bevægelse 1. Finger: Rodled: Ab-/adduktion (udad-/indadføring), normalt ca. 40 o, undersøges i et plan vinkelret på bevægelserne i grund- og yderled. Ekstension/fleksion (bagud/fremadføring i alt 45 o ), undersøges i samme plan som bevægelserne i grundled og yderled. Opposition: Samtidig abduktion, rotation og fleksion i rodled. Grundled: Ekstension/fleksion 0/50. Yderled: Ekstension/fleksion 0/80. 6

7 2.-5. fingers bevægelighed Grundled (MP = metacarpo-falangealled): Ekstension/fleksion 0/90 o. Mellemleddene (PIP = proksimale interfalangealled): Ekstension/fleksion 0/110 o. Yderleddene (DIP = distale interfalangealled): Ekstension/fleksion 0/80 o. Det noteres om fingerspidserne (pulpae) når distale bøjefure i hulhånden (vola), eller hvor mange cm (PV-afstand), der mangler aktivt (evt. passivt). Ledstabilitet 1. fingers grundled: Såvel radial, dorsal som ulnar løshed skal undersøges ved forvridning at tommelfingeren. Sideløshed testes på strakt led. Øvrige led og fingre: Sideløshed i MP 2-5 undersøges på 90 o flekteret grundled. PIP undersøges strakt for sideløshed og for hyperekstension. Undersøgelse for senelæsion på hånden Som regel kan man gå ud fra, at aktiv ubelastet fleksion med intakt sene er smertefri, mens partiel læsion giver smerter ved funktion. Ved manglende kooperation f.eks. hos børn kan man teste for total fleksorsenelæsion ved at komprimere muskelseneovergangen på underarmsniveau eller ved vurdering af tonus af fingrene på supineret hånd. Ved aktiv strække- eller bøjemangel undersøges også den passive bevægelighed. Man tager stilling til årsagen til manglende bevægelighed (hudkontraktur, muskelkontraktur, parese, seneoverskæring, adhærencer, ledkapselskrumpninger eller forandringer i selve ledfladerne). Fingerstrækkere: De lange ekstensorsener (nervus radialis) testes for deres virkning på grundled, idet strækning af mellemled og yderled i det væsentlige udføres med de små håndmuskler via ekstensoraponeurosen (nervus ulnaris). Extensor pollicis longus ekstenderer yderleddet, men dette led kan i et vist omfang strækkes med den del af tenars muskler, der hæfter i tommelens trekantede ekstensoraponeurose. Dropfinger findes når der er manglende evne til aktiv ekstension over DIP-led når PIP-led er ekstenderet. Fingerbøjere: Læsion af profundussenerne kan umiddelbart iagttages på fingerens stilling idet yderleddet holdes strakt. Læsion af både superficialis og profundus vil også medføre at mellemleddet er strakt. Funktionsundersøgelse Profundussener: Undersøges separat med PIP-led ekstenderet og fikseret, mens patienten forsøger fleksion af DIP. For 1. finger dog fleksion af IF-led. Superficialissener: 2. finger: Første og anden finger holdes med pulpa mod hinanden. 2. finger har let fleksion i PIP-led og ekstension i DIP-led. Hvis DIP-led ved belastning flekteres er det tegn på manglende kraft af superficialissenen finger: De to ikke undersøgte fingre holdes ekstenderet i alle led, mens patienten flekterer i PIP-led. Ved manglende fleksion er det tegn på læsion/manglede kraft i på gældende superficialissene. 7

8 UNDEREKSTREMITETEN Såfremt ikke andet er anført gælder de generelle retningslinier for den objektive undersøgelse anført på side 3. MÅLING AF BEN LÆNGDE Bækkenstanden og benlængden vurderes ved at undersøgerens hænder presses ind over hoftekammen, mens patienten står med ryggen mod undersøgeren. At bækkenstanden er i ligevægt betyder at en imaginær linie gennem øvre kant af hoftekammene er horisontal og i vatter og er et udtryk for lige lange ben. Den praktiske/funktionelle (heri indregnet eventuelle kontrakturer) benforkortning noteres; det vil sige den forhøjelse, der skal anbringes under foden for at bringe bækkenet i ligevægt. Benlængden kan også måles med patienten i rygleje. Afstanden mellem spina iliaca anterior superior og den mediale malleol måles. Kontrakturer svarende til såvel hofte- som knæled medfører at benet funktionel er for kort, mens den reelle benlængde kan være egal med modsidige ben. HOFTELEDDET Atrofi af sædemuskulaturen vurderes med patienten stående. Trendelenburgs test (stand på ét ben) vurderes med patienten set bagfra. Man bemærker testresultatet umiddelbart og igen efter ca. ½ minut. Undersøgelsen er positiv, såfremt bækkenet kipper modsat det ben, patienten står på. Dette tyder på gluteus medius insufficiens. Undersøgelse er negativ, når patienten kan holde bækkenet lige uden at ændre kropsholdningen. Bagudluksation af hofteleddet eller af alloplastik vil medføre forkortning af benet samtidig med at hoften findes adduceret, indadroteret og flekteret. Forreste luksation af hofteleddet eller af alloplastik vil medføre forkortning og udadrotation af benet. Hoftenære femur frakturer præsenterer sig som regel ved forkortning og udadrotation Palpation Palpation af selve hofteleddet kan ikke udføres på grund af de omkringliggende muskler, men ved palpation er det ofte muligt af diagnosticere hofteledsnære muskel-/seneskader, hvor der typisk er smerter svarende til den skadede muskel ved tryk, udspænding og ved isometrisk kontraktion (f.eks. tendinitter i adduktorerne, rectus femoris, rectus abdominis og iliopsoas). Bevægelse Udføres med patienten i rygleje som passive bevægeudslag og beskrives f.eks. som: Højre hofte bevæger 15/140, 50/35, 20/75 o (ekstension/fleksion, abduktion/adduktion, indad-/udadrotation). Ekstensionen vurderes stående eller med patienten i bugleje. Fleksion udføres med patienten i rygleje og med knæet flekteret 90 grader. Rotation udføres sædvanligvis med patienten i rygleje og hoften og knæet bøjet 90 grader. Der er betydelig variation i ud- og indadrota- 8

9 tion. Hos den raske er den samlede rotation normalt o. For at udelukke at bevægelserne sker i bækken/lænd, skal dette bækken iagttages under proceduren. LÅRET Undersøgelse af låret indgår i hofte- og knæundersøgelsen. Muskelatrofi ses og måles normalt som circumferens 10 cm over patella. Vastus medialis atrofierer hurtigt efter manglende brug af benet. KNÆLEDDET og palpation Knæets stilling vurderes og valgus- eller varusstilling (kalveknæethed eller hjulbenethed) beskrives med gradantal. Kan angives med patienten såvel liggende som stående. Ansamling i knæ: Undersøgerens ene hånd lægges, så 1. interstits ligger langs patellas overkant og håndfladen på bursa suprapatellaris. Den anden hånds tommel- og pegefinger støtter blidt på siderne af knæet udfor ledlinien. Håndfladen presses mod bursa og den anden hånds fingre føler udbulingen ved ansamling (fluktuation). Undersøgelsen er mere følsom end undersøgelse af evt. anslag af patella. Det noteres, om der er lille, stor, spændt eller ingen ansamling. Femoropatellarleddet Patellas lejring og sporing under fleksion vurderes. Q-vinklen bestemmes.. Ved apprehensiontesten forskydes patella i lateral retning. Ved lateral instabilitet/habituel patellaluksation, kommer der en kontraktion i quadriceps (modværgereaktion). Ved kondromalaci og artrose fornemmes en smertende skurren eller krepitation under patella. Ømhed langs ledlinien: Undersøges bedst på 90 o bøjet knæ ved blid palpation med en fingerespids. Hvis der er mistanke om menisklæsion, undersøges for meniskklik: Knæet flekteres max. under samtidig indadrotation af crus, herefter max. udadrotation og ekstension: Evt. klik føles. Herefter undersøges med crus roteret i modsat retning. Det beskrives, om klikket fremkalder smerte, og om der også er klik i det raske knæ. Bevægelse Strakt stilling er 0 o, bevægelsesudslaget til læg ligger mod lår er normalt 0/140 o. En strækkemangel på 10 o beskrives 10/140 o. Stabilitet Sideløshed: Med knæet i 0-stilling (strakt) og påvirkning sideværts (varus/valgus) kan der normalt ikke påvises den løshed. Er der løshed, er der sikker læsion af korsbånd, sideligament og bagre kapsel, altså en meget svær ligamentskade. For at eliminere virkningen af den yderst stabile bagre kapsel, undersøges knæet i 20 o bøjet stilling (bagre ledkapsel slap): En sidevaklen betyder læsion af lig. collat. medialis eller lateralis. Man angiver hvor mange 9

10 grader skinnebenet kan bringes til at vinkle med lårbenet i forhold til den normale situation (sammenlignet med modsidige). Skuffesymptom: Knæet bøjes 90 o. Knæleddene inspiceres fra siden mhp. om skinnebenet på den syge side synker bagud sammenlignet med raske side. Dette er almindeligvis tegn på en ruptur af det bageste korsbånd. Undersøgeren sætter sig herefter på patientens fod, fatter bimanuelt om øvre tibiaende og trækker fremad bagud. Læsion af lig. cruc. ant.: Tibia trækkes unormalt fremad. Læsion af lig. cruc. post.: Tibia skubbes unormalt langt bagud. Sammenlignet med den raske side. Lachmanns test er positiv ved forreste korsbåndsruptur. Udføres med knæet i o fleksion. Med den ene hånd fikseres femur, med den anden trækkes tibia frem som ved skuffetesten. UNDERBENET Undersøgelse af underbenet indgår i knæ- og fod-ankel-undersøgelsen. og palpation. Muskel atrofi beskrives største lægomfang måles. ANKELLEDDET (TALOKRURALLEDDET) Bevægelse Neutralstilling = 0 stillingen, samme position som foden har, når man står. Den normale bevægelse opad/nedad (dorsalt/plantart) er 10-15/30-40 o. Stabilitet Sideløshed undersøges ved at fastholde underbenet medialt med den ene hånd, mens man med den anden hånd griber om hælen og supinerer foden. Undersøgelsen er patologisk hvis der er større bevægelse end på den raske side. Man kan samtidig palpere de laterale ligamenter, der normalt vil stå som en streng under huden ved maksimal supination. Skuffeløshed undersøges ved at fastholde underbenet anteriort med den ene hånd, mens man med den anden griber om hælen og fører foden fremad. Undersøgelsen er patologisk hvis der er større bevægelse end på den raske side. BAGFODSLED (SUBTALOLED) Bevægelse Muliggør en drejebevægelse af foden omkring dennes længdeakse. Indaddrejning (supination) ledsages af plantarfleksion, udaddrejningen (pronation) af dorsalfleksion). Måling i eksakte grader er ikke mulig. FODEN Fodens længdebue stående på flad fod og på tæer noteres. Hælens stand beskrives. Står under belastning normalt i ca. 5 o valgus. Storetåens og de øvrige tæers stilling beskrives. Hallux valgus udmåles i grader. 10

11 Tæernes bevægelse Storetås grundled bevæges opad/nedad 30/15 o. GANGEN Gangfunktionen vurderes med henblik på halten. Halten kan skyldes smerter, insufficent muskelfunktion og benforkortning. Herudover giver en række neurologiske lider haltende gang eventuelt på grund af spasticitet eller paralyse (f.eks. hanefjeds gang ved n. peroneus paralyse). Hoftelidelse kan give Trendelenburgs gang, hvilket vil sige at bækkenet kipper mod den raske side ved belastning tydende på muskelinsufficiens (gluteus medius). Patienter med længerevarende gener går ofte med vægtoverføring til den smertefulde side med henblik på at nedsætte kraftpåvirkningen til ekstremiteten. DEN ORTOPÆDISKE UNDERSØGELSE AF DET NYFØDTE BARN Barnets spontane motorik vurderes. Er der pareser i OU eller UE? Er der fri drejebevægelighed i columna cervicalis, er der stramning af m. sternocleidomastoideus (torti collis)? Ryggen inspiceres med henblik på abnorme krumninger og ossøse defekter. Er der abnorm behåring? Hofter: Ortolanis test (lukserer den flekterede hofte under adduktion og tryk i posterior retning og kan den reponeres under abduktion og løft anteriort). Fødder: Bagfodens stilling (varus/valgus), bevægelighed i ankelleddet (spidsfodsstilling/hælfodsstilling), forfoden (adduktion). 11

12 RYGSØJLEN Undersøgelsen fortages bedst stående, hvilket dog ofte ikke kan lade sig gøre hos eksempelvis patienter med infektion, neoplasma eller traumatisk instabilitet i ryggen. Her må den foretages liggende med patienten i rygleje eventuelt med anlagt stiv halskrave. Har man mistanke om fraktur, og at der er behov for at inspicere dorsum, må patienten vendes som en træstamme samtidigt med at halsryggen holdes med stræk og eventuel halskrave såfremt den ikke er frikendt. Columnas krumninger beskrives. Er lordosen normal eller affladet i hals- og lændesøjle? Er brystsøjlens fremadkrumning normal, øget eller formindsket? Skævheder i det andet plan (frontalplanet) er pr. definition en skoliose, og denne beskrives med hensyn til lokalisation til bryst og lænd, sidekonveksitet og torsionsprominens. Torsionsprominensen, hyppigst løftning af scapula, ses bedst ved foroverbøjning og er lokaliseret til den konvekse side. I lændesøjlen er det svært at se skoliose pga. de tykke muskler og fordi der ikke er medrotation af costae, den ses i denne del af ryggen ofte kun ved foroverbøjning som torsionsprominens. En skoliose kan være kompensatorisk oftest pga. forkortning af det ene ben. Ved rent kompensatorisk skoliose, er der ingen torsion ved foroverbøjning hvor skoliosen retter sig ud. Ved lumbal discusprolaps, vil man med patienten stående, kunne se smertebetinget overføring af kroppen (ischiasskoliose). Palpation Det er væsentligt også i columna at undersøge for direkte og indirekte ømhed af processus spinosi. Muskelømhed og udfyldninger registreres og beskrives. Hos traumatiserede patienter palperes for brydning af columnas kontinuitet. Bevægeligheden Halssøjlen: Hovedets 1) Foroverbøjning fra den oprette 0-stilling udmåles i grader. Derefter 2) bagoverbøjningen tilsvarende. Begge dele som vinklen mellem lodlinien og hovedets længdeakse under max. for- og bagoverbøjning. Normalt er udslagene o. Det noteres, hvor mange cm hagen mangler i at nå manubriums overkant (mundet lukket). 3) og 4) sidebøjning til højre og til venstre fra lodret stilling udmåles og er normalt ca. 40 o. 5) og 6) Drejningen til højre og venstre måles og er normalt o til hver side (drejning om lodret akse). Brystsøjlen: Normalt er bevægeligheden meget ringe og der er kun bevægelighed i de nederste 2-4 segmenter. Lændesøjlen: I stående stilling undersøges sidebøjningen til højre og til venstre og det bemærkes, om nederste halvdel af lænden er fikseret ved sidebøjning, om sidebøjningen er indskrænket eller ophævet torakolumbalt. Foroverbøjningen undersøges ved at beskrive finger-gulvafstanden med strakte knæ ved foroverbøjning. Ved nedsat bevægelighed beskrives, om det skyldes låsning af en del af ryggen eller om en generel nedsat mobilitet, og om den er smertebetinget. Bagoverbøjningen kan beskrives. 12

13 Neurologisk status Neurologisk status af underekstremiteterne hører altid med til rygundersøgelsen ved lændeproblemer (se generelt). Ved gener fra columna cervicalis skal overekstremiteterne også vurderes. Laseque s prøve er ofte udtryk for sværhedsgraden af nerverodstrykket. Prøven er positiv såfremt der fremkaldes radierende smerter fra ryggen ned i det løftede strakte ben før ca. 60 o fleksion i hoften. Den er krydset positiv såfremt der fremkaldes radierende smerter i det modsatte ben. Det registreres, om smerteudbredningen er eller ikke er monoradikulær (svarer til et veldefineret dermatom). 13

14 DERMATOMER 14

15 15 NOTER

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O og Reumatologisk Afdeling C Odense

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal Patientjournal Navn: Adresse: Alder: Stilling: Telefonnr: Ryger/Ryger ikke Fritidsaktiviteter: Medicin: Højde: Vægt: Er der ting/ sygdomme jeg skal tage hensyn til: Patientens problem: Tilbagevendende

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Fod og ankel. www.sdu.dk/ki/orto

Fod og ankel. www.sdu.dk/ki/orto Fod og ankel Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Anatomi Ligamenter Den objektive undersøgelse

Læs mere

Funktionsattest ASK 330 Underarm

Funktionsattest ASK 330 Underarm Funktionsattest ASK 330 Underarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk 1 En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Fitness World Education #Træning med Fokus

Fitness World Education #Træning med Fokus Fitness World Education #Træning med Fokus Fokuspunkter: Stram Op April 2013 #Stærk skulder [1] #Indhold: Fitness World Education og Træning med Fokus Præsentation af tema for april og teori Sådan bruger

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring 1 Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring Lægens navn Speciallæge i ortopædkirurgi X-købing Sygehus 0000 X-købing Til Rekvirent Adresse Postnummer By X-købing den dd.mm.åå Vedrørende: Speciallægeerklæring

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk

www.furesoe-reumatologerne.dk COLUMNA CERVICALIS Rygsmerter er hyppigt forekommende i den vestlige verden. 19-43% af befolkningen har klager over rygbesvær indenfor 14 dage til 4 mdr. Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer:

Læs mere

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit: SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere

Enkelt benpres / Step up

Enkelt benpres / Step up Enkelt benpres / Step up Fire hovedet knæstrækker (Quadriceps femoris) Sædemusklen (Gluteus) Indadførerne (Adduktorgruppen) Mave/Ryg (Abdominis/Erector spinae) Hasemusklen (Bicepsfemori/ Semitendinosus/Semimembranosus)

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG MR-teknik og indikationer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Fidusen ved MR Fremstiller væv med mange protoner Der er mange protoner i vand Der er oftest meget vand i patologisk

Læs mere

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger Dagsorden Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion Københavns Massageuddannelse Anamneseoptagelse Journalføring og samtykke PAUSE Gennemgang af muskler i bryst- og

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 15 typiske forflytninger Guide til 15 typiske forflytninger En visuel guide, som hjælper til at ungå forflytningsskader Guide til 15 typiske forflytninger 1. Højere op i sengen, 1 hjælper 2. Højere op i sengen, 2 hjælpere (tung

Læs mere

Level 2 Advanced Knæ og hofte

Level 2 Advanced Knæ og hofte Level 2 Advanced Knæ og hofte Udarbejdet af: Morten Skjoldager, Kjetil Nord-Varhaug og Marius Fredriksen Siden sidst Patient-typer Hvad lykkes I med? Reliabilitet for Ultralydsscanning? Tlbagemelding fra

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Arm- og skulderortoser. www.camp.dk

Arm- og skulderortoser. www.camp.dk www.camp.dk Albue-/hælbeskytter Heelbo Elastisk strømpe med trykaflastende udtagelig geléplade. Beskytter huden på albuen og forebygger tryksår. Art. nr. Farve Størrelse Mål Pakke 53600 Gul Small 15-20

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Den store træningsbold

Den store træningsbold Den store træningsbold - træn hele kroppen Af Mette Mølgaard og Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP - en sund livsstil i udvikling Kært barn har mange navne Den store træningsbold er kommet for at blive,

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider Sygehistorie Hvilke udsagn om udredning for knæartrose er korrekte? Ubelastet røntgenoptagelse viser graden af artrose. Artroskopi er en rutineundersøgelse. MR-scanning kan ligeledes overvejes. Stående

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14 Dagsorden Hel- og halvkropsmassage samt grundlæggende massagegreb Massageopbygning Delkropsmassage Helkropsmassage Huskeregler Københavns Massageuddannelse Repetition af massagegreb Praktisk massage Massageopbygning

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Klatreskader. Af Fysioterapeut Dennis K. Sjøgren

Klatreskader. Af Fysioterapeut Dennis K. Sjøgren Klatreskader Af Fysioterapeut Dennis K. Sjøgren Klatreskader Af Fysioterapeut, Dennis K. Sjøgren Skader er en naturlig del af enhver sportsgren, og klatring er ingen undtagelse. Klatring er især forbundet

Læs mere

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne Backward rocking Backward rocking Backward rocking Stå på alle 4, skub fra med armene og hold lænden vandret. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Kom så langt tilbage som du kan, mens du fortsat

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere