Fysisk aktivitet på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk aktivitet på arbejdspladsen"

Transkript

1 IDRÆT OG SUNDHED, SYDDANSK UNIVERSITET Fysisk aktivitet på arbejdspladsen Case - Rigspolitiet Antal anslag: Eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste Eksamensnummer: Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet; Internt tilvalg 3. årgang

2 Indhold Introduktion og formål... 3 Teori om adfærdsændring... 4 Health belief model... 4 Theory of planned behavior... 5 Transtheoretical model of behavior change... 5 Stages of Change... 5 Process of Change... 6 Interventionen... 7 Pilotstation Pilotstation Diskussion... 9 Perspektivering... 9 Litteratur

3 Introduktion og formål Selvom faciliteterne for fysisk aktivitet er tilgængelige viser det sig, at mange kontoransatte ikke benytter tilbuddet. Det påvirker så at sige ikke adfærden. At stille træningsredskaber til rådighed uden videre indsats, kan sidestilles med en biomedicinsk antagelse om at sygdom kan fjernes hvis blot den rette pille indtages. Mennesker er dog forskellige og på en stor offentlig arbejdsplads som ved Rigspolitiet, vil forudsætningerne for at bevæge sig, variere over en bred vifte. Nogle har en høj oplevelse af handlekompetence, perceived self-efficacy, i forhold til fysisk aktivitet (Stelter, 2008). De er sandsynligvis allerede aktive og måske åbne overfor nye tilbud. Der vil der være andre behov for disse aktive personer end for inaktive. Netop inaktive medarbejdere har i denne sammenhæng stor relevans. Der vil både kunne identificeres individer som ønsker hjælp til forandring og individer som ikke ønsker forandring. Derfor er det komplekst at lave en intervention på en arbejdsplads, fordi menneskene har vidt forskellige forudsætninger, ønsker og baggrund. I forhold til nakke og skuldersmerter eksisterer der forskning som viser at gennem fysisk aktivitet, primært styrke og kontraktionshastighedsrelaterede øvelser, er det muligt at nedsætte smerter for kontoransatte (Larsen et al., 2009). Halter det med den fysiologiske funderede baggrundsviden, er det vanskeligt at forsvare en intervention overfor målgruppen. Det vurderes at der er et tilstrækkeligt incitament til at forestå en sådan intervention, hvorfor den fysiologiske del nedtones. I stedet vil opgaven fokusere på de bagvedliggende motiver for adfærdsændringer, såvel psykologiske som pædagogiske. I det følgende fremsættes tre teorier om adfærd, som afsæt for indholdet af interventionen. Interventionen og teorien diskuteres efterfølgende, hvorefter opgaven afsluttes med en perspektiverende kommentar. 3

4 Teori om adfærdsændring Health belief model Formålet med interventionen er at mindske de ansattes sygefravær forårsaget af nakke og skuldersmerter. Man kan derfor vælge at fokusere på netop den sundhedsmæssige gavn af interventionen, når kontormedarbejderne skal motiveres til at ændre adfærd. Der tales om en værdi-forventnings-model, med hvilket der menes at hvis det enkelte individ indser at det vil få gavn af motionsdeltagelse, vil det virke motiverende for deltagerens compliance i interventionen (Stelter, 2008). Hvis det er muligt at få kontormedarbejderen til at indse at der vil være en sundhedsmæssig gevinst, kan det tænkes at et tiltag som at indføre pausegymnastik eller lignende vil have en gavnlig effekt. Problemet i at vælge denne tilgang er at det risikeres at medarbejderne sygeliggøres, hvilket kan afstedkomme modvilje mod deltagelse. I denne sammenhæng nedtones fokuseringen på at skræmme de ansatte med viden og retningslinjer derfor. Det vurderes nødvendigt at udspecificere de psykologiske årsager der kan eksistere for at en person handler. Ligeledes vælges det at der ikke skal fokuseres for meget på at oplyse på traditionel vis om de sundhedsmæssige effekter ved motion i interventionen, da det anslås at 90 % af befolkningen i forvejen er indforstået med at fysisk aktivitet har sundhedsmæssige effekter (Stelter, 2008). Oplysningen vil i stedet være forankret i en mere sundhedspædagogisk overvejet tilgang. 4

5 Theory of planned behavior I forhold til at få kontormedarbejderne til at handle, med hvilket der menes at de bliver mere aktive, er det relevant at nævne theory of planned behavior. I denne sammenhæng kan det være relevant at benytte begrebet perceived behavioral control, som udspringer af den enkeltes attitude og subjektive normer overfor en adfærd (Ajzen, 1991). Interventionen skal søge at stimulere de ansattes oplevede kontrol over deres handlinger. Dette kan gøres ved at sørge for at der er så få oplevede barrierer for at være aktiv som muligt. Travlhed og underbemanding kan tænkes at kunne opleves som en forhindring for at bevæge sig. Hvis denne faktor elimineres rent praktisk såvel som mentalt, kan begrundelsen for inaktivitet, om at arbejdspladsen og arbejdsopgaverne udgør en barriere, fjernes. Arbejdspladsen og opgaverne må altså ikke udgøre en barriere for at være aktiv. En anden forhindring der nævnes, som vigtig for at være fysisk inaktiv, er tid. Tid til familie og venner er en barriere for både mænd og kvinder (Pilgaard, 2007). Derfor skal det overvejes om interventionen kan imødekomme denne barriere. Attituden over for en given adfærd, kan påvirkes i negativ og positiv grad af subjektive normer. Med dette menes at hvis individet oplever en stemning fra de sociale omgivelser, vil det påvirke personen i en given retning (Ajzen, 1991). Derfor bør interventionen indeholde et element, der fokuserer på at skabe et arbejdsmiljø, hvor det at være aktiv, både i arbejdstiden og uden for arbejde, associeres positivt. Transtheoretical model of behavior change Som nævnt i introduktionen er udgangspunktet for at være aktiv uden tvivl meget forskelligt. Derfor er det interessant at have indsigt i nogle typiske mentale faser som et individ kan tænkes at bevæge sig igennem i forhold til en adfærdsændring. I det følgende gennemgås to vigtige begreber indenfor den transteoretiske adfærdsmodel. Stages of Change Stages of change beskriver nogle overordnede faser som er karakteristiske at bevæge sig igennem i forhold til at være engageret i en adfærdsændring. Særligt ved denne model er at den forholder sig til et tidsperspektiv og muliggør bevægelse gennem faserne (Prochaska, 1997). Alle seks faser er vigtige at have kendskab til, men især faserne precontemplation og contemplation er interessante, da det er her interventionsdeltagerne som er inaktive og måske endda yder modstand eller opfattes som uengagerede, skal findes. Det er sandsynligvis også individer, som befinder sig i denne fase og har gjort det længe, som har mest at hente i forhold til deres window of adaptation (Fleck, 2003). Derfor skal der tages hånd om netop personer i denne fase når interventionen igangsættes, fordi deres lave aktivitetsniveau måske bunder i uvidenhed eller tidligere forfejlede forsøg. I afsnittet health belief model nævnes at der skal 5

6 udvises forsigtighed i forhold til at overdynge interventionsdeltagerne med sundhedsfaktuel viden på traditionel vis. For precontemplators og contemplators kan det imidlertid være en fordel at højne vidensniveauet, hvis inaktiviteten bunder i netop uvidenhed. Det kan vise sig at være spildte kræfter hvis precontemplators og contemplators kunstigt overføres til senere stages, ved eksempelvis at tvinge dem ind i en intervention, som de ikke er klar til. Deltagerne i interventionen skal være mentalt indstillede på at blive aktive, før det kan forventes at opnå autonomi blandt dem. Dette kunne gøres ved at introducere en sundhedspædagogisk vinkel til interventionen, hvor der fokuseres på at skabe handlekompetence og medbestemmelse. Sundhedsfremme er en proces hvor deltageren spiller en central rolle selv, i forhold til at ændre egen adfærd (Jensen, 2006). Først når der tages medansvar for processen, kan man forvente en virkning. I en intervention som denne kan man ikke forvente compliance ved blot at informere om sundhed. Derfor bør der indarbejdes en mulighed for at få syn for sagen og selv få fingrene i sundheden i interventionen. Først når deltagerne kan kategoriseres som værende i preparation fasen bør de engageres i aktive tilbud i interventionen ifølge den transteoretiske model. Action fasen er mere kompleks end at personen blot er kommet i gang. Graden af action kan variere fra en lille ændring som at tage trappen i stedet for elevatoren til at træne målrettet mod et motionsløb. Maintenance og endelig termination er faserne der stræbes efter. Det er termination der tilstræbes mentalt, fordi personer i denne fase har opnået 100 % self-efficacy og statistisk set aldrig falder tilbage til gamle usunde vaner (Prochaska, 1997). Process of Change Når individet bevæger sig gennem faserne tales der om ændringsprocesser, processes of change, som kan stimulere overgangen fra en fase til den næste. For individer i precontemplation, contemplation og preperation kan det tænkes at en sundhedspædagogisk tilgang til individet, som søger at styrke personens egen handlekompetence, vil være hensigtsmæssig med udgangspunkt i de fem Experiential Processes (Biddle, 2000). Når individet selvvurderet eller på anden vis vurderes i action fasen eller en følgende fase, vil temaet for den sundhedspædagogiske indsats tage afsæt i behavioral processes, som er mere handlingsorienterede. Hele pointen med de to ovennævnte begreber er at individet bevidst eller ubevidst reflekterer over fordele og ulemper ved en adfærdsændring. Jo længere individet bevæger sig gennem faserne, jo flere fordele ved adfærden accepteres og opleves. Hvis fordelene overstiger ulemperne, må en adfærdsændring i teorien kunne forventes observeret (Ibid.). 6

7 Interventionen Casen indeholder få faste rammer. Indsatsen skal rettes mod kontorpersonale, men står ellers frit for. Interventionens varighed og økonomiske fundament er ikke specificeret. Det vurderes at en intervention af denne karakter, vil kunne modtage en vis økonomisk støtte fra Rigspolitiet, da problemet med sygefravær er anerkendt. Der lægges op til at interventionen foregår på arbejdspladsen. Det vurderes hensigtsmæssigt at tilrettelægge interventionen på to pilotstationer. Ud fra resultater og feedback fra deltagerne vil det være muligt at udvikle et koncept som efterfølgende kan implementeres på landsbasis. I teoriafsnittet blev en række mulige indsatsområder for interventionen fremsat. Disse områder konkretiseres i dette afsnit. Pilotstation 1 En række barrierer nævnes som hindring for at være fysisk aktiv. Det er vanskeligt at vide om disse barrierer dækker over dybereliggende årsager. Personer der oplever tidsmangel kan tænkes at være precontemplators eller contemplators mentalt, i forhold til fysisk aktivitet. Derfor begrundes manglende aktivitet med tidsmangel i en travl hverdag. Selvom det kan tænkes at usikkerhed, dårlige erfaringer med motion fra tidligere eller manglende lyst er den reelle forhindring. Muligheden for at tidsmangel er netop den barriere som afholder dem fra at engagere sig fysisk, skal imidlertid ikke underkendes. Derfor foreslås det at eliminere tid, som et problem, i interventionen. Det gøres ved at denne pilotstation tildeles ekstra bemanding til de arbejdsfunktioner, som oplever travlhed og underbemanding, som en forhindring for at kunne være aktive. I arbejdstiden såvel som udenfor arbejdstiden. Dermed gøres det måske muligt at udtale sig om underbemanding som en årsag til nakke og skuldersmerter. Interventionen tager dermed afsæt i theory of planned behavior. Interventionens varighed er 1 år og vil kræve tilføring af ekstra midler til bemanding på stationen. Derudover vil det være nødvendigt at foretage før og efter målinger i forhold til nakke og skulder smerter, som sammenholdes med landsdækkende data om fravær forårsaget af nakke og skulder smerter. 7

8 Pilotstation 2 Tid er i det ovenstående tilfælde den faktor der fokuseres på. I det følgende er vinklen handlingsorienteret. I opstartsfasen af interventionen forsøges det afdækket hvordan deltagerne på pilotstationen mentalt kan indplaceres i forhold til stages of change. Der tilknyttes en fagperson med baggrundsviden indenfor idræt, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik. Denne fagperson har viden om at precontemplators og contemplators skal have tid og medindflydelse, før de kan forventes at ændre adfærd. Fagpersonens opgave er at virke som motivator gennem samtaler med de ansatte samt igangsætter af nye tiltag. Udgangspunktet for en indledende individuel samtale er et udfyldt spørgeskema, designet med spørgsmål der afslører hvilket stage personen befinder sig i. Indplaceres personen i de to første stadier, vil det sandsynligvis være vigtigt at indsatsen rettes kognitivt frem for handlingsorienteret jf. experiential processes (Ibid.). Afdækningsarbejdet har til formål at danne et overblik over hvilke ansatte der besidder handlekompetence i forhold til fysisk aktivitet og hvem der ikke gør. Det er ikke hensigten at fagpersonen skal træne med de ansatte opdelt efter stage. I stedet skal han fungere som facilitator og igangsætter for de ansattes egen involvering i at skabe et aktivt miljø på stationen. Motivator kunne med fordel forsøge at involvere allerede aktive ansatte i processen og indgå aftaler om motionstilbud for de ansatte som måtte være interesserede. Hvis det er pausegymnastik der er stemning for, skal motivator hjælpe med at skabe en positiv indstilling overfor tiltaget. Hvis der skal oprettes et yogahold eller et 7 mands fodboldhold, så hjælper fagpersonen med dette. I samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund arrangeres en dag med sundhedseksperimentarium på pilotstationen (http 1). Eksperimentarium har den sundhedspædagogiske vinkel, at oplysningsarbejdet om sundhed opnås gennem deltagelse og hands on, sammenlignet med traditionel oplysning. Derudover er der mulighed for medindflydelse for deltageren, fordi udbyttet afhænger af personens egen lyst og indstilling. Precontemplators tvinges ikke op på en briks for at få målt blodtryk, men har muligheden for det. Individer i termination fasen kan få vejledning om optimal ernæring i forhold præstation og ideelt set få testet VO2-max eller lignende. Dermed differentieres oplysningsarbejdet ligesom det bunder i frivillighed. Motivators opgave er derudover at hjælpe de ansatte med italesættelse af deres syn på sundhed. Dette kunne gøres ved at udarbejde et sæt aktivitetsværdier for pilotstationen sammen med de ansatte, for at skabe en positiv attitude omkring fysisk aktivitet. Motivators opgave er at skabe en ånd og stemning blandt de kontoransatte, hvor fysisk aktivitet er forbundet med noget positivt. Uden at være den løftede pegefinger og missionær af sundhedsbudskabet. Det er som nævnt i teoriafsnittet ikke nødvendigt, da 90 % af befolkningen er med på idéen. 8

9 Interventionens varighed er ligeledes 1 år. Motivators tilstedeværelse afhænger af de ansattes opnåede autonomi. Der foretages før og efter målinger på nakke og skuldersmerter, ligesom indsatsen evalueres med ledelse og pilotstation. Fokus er primært på kognitive processer og konkrete motionstilbud, afhænger af deltagernes engagement. Diskussion I forhold til de tre nævnte teorier, kan det diskuteres om de repræsenterer tilstrækkelig med baggrundsviden for at kunne bruges som argument for interventionerne. Det kunne vælges udelukkende at fokusere på pilotstation 2, da succes med pilotstation 1 ville kunne give anledning til økonomiske bekymringer blandt ledelsen i Rigspolitiet. Viser det sig at øget bemanding sænker nakke og skulder smerter, vil det udgøre en økonomisk belastning for organisationen at imødekomme sådan viden. Derfor er interventionen på pilotstation 2 sandsynligvis den mest realistiske. Netop denne intervention giver anledning til diskussion. Der fokuseres primært på at få de ansatte til at handle, ved at motivere gennem samtale og at øge eget engagement. En anden tilgang kunne være at lave en række forskellige tilbud som helt konkret kunne være holdundervisning indenfor fitness, løb, yoga eller lignende. Formålet er at sænke nakke og skuldersmerter permanent, ikke blot midlertidigt. Derfor vurderes det nødvendigt at nedtone den biomedicinske tilgang til problemet med reference til motion på recept, som ganske vist har et andet klientel, men lignende karakteristika og formål. Motion på recept har haft vanskeligt ved at inducere autonomi blandt deltagerne (Bredahl, 2010). Derfor er denne tilgang valgt, hvor der fokuseres primært på kognitive processer. Faren er at der er for meget snak og for lidt handling. Derfor vil interventionen kræve nøje evaluering, før et færdigt koncept udvikles og implementeres. Perspektivering At forstå adfærd er særdeles komplekst. Derfor er det nødvendigt at have bred indsigt i teori. Ej heller skal vigtigheden af praktiske erfaringer indenfor området underkendes, hvilket undertegnede nok mangler. At intervenere på en arbejdsplads er i sig selv problematisk. Det kan opfattes som et indgreb i de ansattes selvstændighed og der kan være en række barrierer som sænker compliance. Især tids - og irrelevansbarrieren må nævnes. Når en motivator kommer udefra, mangler personen praktisk indsigt i arbejdsopgaverne på stedet, ligesom fagpersonen skal danne sig et overblik over deltagernes personlighed og indstilling. Det er en fin balance og derfor må interventionen have frivillighed som en kerneværdi. Man kan trække hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke. 9

10 Litteratur Ajzen, I; The Theory of Planned Behavior; Organizational Behavior and human decision processes 50, (1991). Biddle, S., Claudio R.; Theories of Exercise Behavior, Int J Sport Psychol, 2000; 31: Bredahl, T.V.G, et al.; Resultatopsamling af motion på recept i Danmark; Sundhedsstyrelsen, Version 1,1. Fleck, S. J., et al.; Designing Resistance Training Programs, 2003, 2. udgave, Human Kinetics Publisher Jensen, B.B; Kapitel 3- Sundhedsfremme i dannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv, Sundhed udvikling og læring Larsen, M. K. et al.; Short-term effects of implemented high intensity shoulder elevation during computer work; BMC Musculoskelet Disord. 2009; 10: 101 Pilgaard, M; Danskernes motions og sportsvaner nøgletal og tendenser; Idrættens analyse institut (IDAN); 2007 Prochaska, J., et al.; TheTranstheoretical model of behavior change; American Journal of Health Promotion; (1) Stelter, R.; Med kroppen i centrum, Dansk Psykologisk Forlag; 2008, 1.udgave http 1: 10

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Attitude-behavior relation and sustainable mobility

Attitude-behavior relation and sustainable mobility Attitude-behavior relation and sustainable mobility Artikelpræsentation Trafikdage 2013 Aalborg Universitet Hannah Ellingsgaard Cand.Psych. Hve@frogne.dk Kort om: Projekt GrønTaxi Kort om: Projekt GrønTaxi

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

Teknologisk Institut. Personalepolitik

Teknologisk Institut. Personalepolitik Teknologisk Institut Personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning 3 Værdisæt det vi er 4 Brand Promise det vi lover vores kunder 5 Viden- og relationsopbygning 6 Læring og samarbejde 7 Rekruttering

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel SUNDHEDSTJEK fokus på medarbejdertrivsel et SUNDHEDSTEGN... når virksomheden tager medansvar for de ansattes sundhed og trivsel Tag del i medarbejdersundheden det betaler sig! Det moderne samfund med overflod

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS

Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS Genoptræning i praksis Genskaber leddenes fulde Mobilitet. Forbedrer stabilitet i led og core. Styrker muskler og led til et langt højere niveau end før skaden.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax: SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag

Læs mere

Mestring kontra resultatfokus

Mestring kontra resultatfokus DHFs konference, Kolding, 24. september, 2016 Mestring kontra resultatfokus Peter Krustrup Professor i Sport og Sundhed Københavns Universitet - indtil 30/9-16 Syddansk Universitet - fra 1/10-16 Peter

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Træning og sundhed i arbejdstiden - implementering med vedvarende effekt

Træning og sundhed i arbejdstiden - implementering med vedvarende effekt KL, SEPTEMBER 2017 Træning og sundhed i arbejdstiden - implementering med vedvarende effekt Just Bendix Justesen Motion og træning er bedre end medicin Kilde: Sjøgaard og Justesen et al. Exercise is more

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme

- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Energiantropologi - Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Fokus Hvilke udfordringer kan der være ved at få fjernvarmemodtagere med, når man vil nedsætte temperaturen i fjernvarmesystemet?

Læs mere

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? 080212 Thomas Bredahl tbredahl@health.sdu.dk 1 Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Adjunkt i Fysisk

Læs mere

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater

Læs mere

»Kroppen på (over)arbejde

»Kroppen på (over)arbejde »Kroppen på (over)arbejde Anne Jacobsen, fysioterapeut, Ms. i sundhedspædagogik Tlf. 27 613 938 anjc@alectia.com Stine Ege Qwist, cand. scient. idræt og sundhed Tlf. 23 39 40 75 seqw@alectia.com »Program

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug? Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Kan en app virkelig knække stresskurven? Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Oplæg på arbejdsmiljømesse RSD sept. 2012 Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Hvorfor giver det mening at bruge fysisk aktivitet som en del af arbejdsmiljøindsatsen?

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Dårlige chefer kan give blodpropper En svensk doktorafhandling påviser en direkte

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Evalueringsrapport Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Efterår 2012

Evalueringsrapport Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Efterår 2012 Evalueringsrapport, Psykologi, pædagogik og sundhedskom., 3sem., E2012 Studiemålene i faget: Faget omfatter introduktion til almen psykologi, sundhedspsykologi, pædagogik og sundhedskommunikation. Formålet

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002200 Afdelingsnavn Klinisk Farmakologisk afsnit Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere