Fysisk aktivitet på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk aktivitet på arbejdspladsen"

Transkript

1 IDRÆT OG SUNDHED, SYDDANSK UNIVERSITET Fysisk aktivitet på arbejdspladsen Case - Rigspolitiet Antal anslag: Eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste Eksamensnummer: Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet; Internt tilvalg 3. årgang

2 Indhold Introduktion og formål... 3 Teori om adfærdsændring... 4 Health belief model... 4 Theory of planned behavior... 5 Transtheoretical model of behavior change... 5 Stages of Change... 5 Process of Change... 6 Interventionen... 7 Pilotstation Pilotstation Diskussion... 9 Perspektivering... 9 Litteratur

3 Introduktion og formål Selvom faciliteterne for fysisk aktivitet er tilgængelige viser det sig, at mange kontoransatte ikke benytter tilbuddet. Det påvirker så at sige ikke adfærden. At stille træningsredskaber til rådighed uden videre indsats, kan sidestilles med en biomedicinsk antagelse om at sygdom kan fjernes hvis blot den rette pille indtages. Mennesker er dog forskellige og på en stor offentlig arbejdsplads som ved Rigspolitiet, vil forudsætningerne for at bevæge sig, variere over en bred vifte. Nogle har en høj oplevelse af handlekompetence, perceived self-efficacy, i forhold til fysisk aktivitet (Stelter, 2008). De er sandsynligvis allerede aktive og måske åbne overfor nye tilbud. Der vil der være andre behov for disse aktive personer end for inaktive. Netop inaktive medarbejdere har i denne sammenhæng stor relevans. Der vil både kunne identificeres individer som ønsker hjælp til forandring og individer som ikke ønsker forandring. Derfor er det komplekst at lave en intervention på en arbejdsplads, fordi menneskene har vidt forskellige forudsætninger, ønsker og baggrund. I forhold til nakke og skuldersmerter eksisterer der forskning som viser at gennem fysisk aktivitet, primært styrke og kontraktionshastighedsrelaterede øvelser, er det muligt at nedsætte smerter for kontoransatte (Larsen et al., 2009). Halter det med den fysiologiske funderede baggrundsviden, er det vanskeligt at forsvare en intervention overfor målgruppen. Det vurderes at der er et tilstrækkeligt incitament til at forestå en sådan intervention, hvorfor den fysiologiske del nedtones. I stedet vil opgaven fokusere på de bagvedliggende motiver for adfærdsændringer, såvel psykologiske som pædagogiske. I det følgende fremsættes tre teorier om adfærd, som afsæt for indholdet af interventionen. Interventionen og teorien diskuteres efterfølgende, hvorefter opgaven afsluttes med en perspektiverende kommentar. 3

4 Teori om adfærdsændring Health belief model Formålet med interventionen er at mindske de ansattes sygefravær forårsaget af nakke og skuldersmerter. Man kan derfor vælge at fokusere på netop den sundhedsmæssige gavn af interventionen, når kontormedarbejderne skal motiveres til at ændre adfærd. Der tales om en værdi-forventnings-model, med hvilket der menes at hvis det enkelte individ indser at det vil få gavn af motionsdeltagelse, vil det virke motiverende for deltagerens compliance i interventionen (Stelter, 2008). Hvis det er muligt at få kontormedarbejderen til at indse at der vil være en sundhedsmæssig gevinst, kan det tænkes at et tiltag som at indføre pausegymnastik eller lignende vil have en gavnlig effekt. Problemet i at vælge denne tilgang er at det risikeres at medarbejderne sygeliggøres, hvilket kan afstedkomme modvilje mod deltagelse. I denne sammenhæng nedtones fokuseringen på at skræmme de ansatte med viden og retningslinjer derfor. Det vurderes nødvendigt at udspecificere de psykologiske årsager der kan eksistere for at en person handler. Ligeledes vælges det at der ikke skal fokuseres for meget på at oplyse på traditionel vis om de sundhedsmæssige effekter ved motion i interventionen, da det anslås at 90 % af befolkningen i forvejen er indforstået med at fysisk aktivitet har sundhedsmæssige effekter (Stelter, 2008). Oplysningen vil i stedet være forankret i en mere sundhedspædagogisk overvejet tilgang. 4

5 Theory of planned behavior I forhold til at få kontormedarbejderne til at handle, med hvilket der menes at de bliver mere aktive, er det relevant at nævne theory of planned behavior. I denne sammenhæng kan det være relevant at benytte begrebet perceived behavioral control, som udspringer af den enkeltes attitude og subjektive normer overfor en adfærd (Ajzen, 1991). Interventionen skal søge at stimulere de ansattes oplevede kontrol over deres handlinger. Dette kan gøres ved at sørge for at der er så få oplevede barrierer for at være aktiv som muligt. Travlhed og underbemanding kan tænkes at kunne opleves som en forhindring for at bevæge sig. Hvis denne faktor elimineres rent praktisk såvel som mentalt, kan begrundelsen for inaktivitet, om at arbejdspladsen og arbejdsopgaverne udgør en barriere, fjernes. Arbejdspladsen og opgaverne må altså ikke udgøre en barriere for at være aktiv. En anden forhindring der nævnes, som vigtig for at være fysisk inaktiv, er tid. Tid til familie og venner er en barriere for både mænd og kvinder (Pilgaard, 2007). Derfor skal det overvejes om interventionen kan imødekomme denne barriere. Attituden over for en given adfærd, kan påvirkes i negativ og positiv grad af subjektive normer. Med dette menes at hvis individet oplever en stemning fra de sociale omgivelser, vil det påvirke personen i en given retning (Ajzen, 1991). Derfor bør interventionen indeholde et element, der fokuserer på at skabe et arbejdsmiljø, hvor det at være aktiv, både i arbejdstiden og uden for arbejde, associeres positivt. Transtheoretical model of behavior change Som nævnt i introduktionen er udgangspunktet for at være aktiv uden tvivl meget forskelligt. Derfor er det interessant at have indsigt i nogle typiske mentale faser som et individ kan tænkes at bevæge sig igennem i forhold til en adfærdsændring. I det følgende gennemgås to vigtige begreber indenfor den transteoretiske adfærdsmodel. Stages of Change Stages of change beskriver nogle overordnede faser som er karakteristiske at bevæge sig igennem i forhold til at være engageret i en adfærdsændring. Særligt ved denne model er at den forholder sig til et tidsperspektiv og muliggør bevægelse gennem faserne (Prochaska, 1997). Alle seks faser er vigtige at have kendskab til, men især faserne precontemplation og contemplation er interessante, da det er her interventionsdeltagerne som er inaktive og måske endda yder modstand eller opfattes som uengagerede, skal findes. Det er sandsynligvis også individer, som befinder sig i denne fase og har gjort det længe, som har mest at hente i forhold til deres window of adaptation (Fleck, 2003). Derfor skal der tages hånd om netop personer i denne fase når interventionen igangsættes, fordi deres lave aktivitetsniveau måske bunder i uvidenhed eller tidligere forfejlede forsøg. I afsnittet health belief model nævnes at der skal 5

6 udvises forsigtighed i forhold til at overdynge interventionsdeltagerne med sundhedsfaktuel viden på traditionel vis. For precontemplators og contemplators kan det imidlertid være en fordel at højne vidensniveauet, hvis inaktiviteten bunder i netop uvidenhed. Det kan vise sig at være spildte kræfter hvis precontemplators og contemplators kunstigt overføres til senere stages, ved eksempelvis at tvinge dem ind i en intervention, som de ikke er klar til. Deltagerne i interventionen skal være mentalt indstillede på at blive aktive, før det kan forventes at opnå autonomi blandt dem. Dette kunne gøres ved at introducere en sundhedspædagogisk vinkel til interventionen, hvor der fokuseres på at skabe handlekompetence og medbestemmelse. Sundhedsfremme er en proces hvor deltageren spiller en central rolle selv, i forhold til at ændre egen adfærd (Jensen, 2006). Først når der tages medansvar for processen, kan man forvente en virkning. I en intervention som denne kan man ikke forvente compliance ved blot at informere om sundhed. Derfor bør der indarbejdes en mulighed for at få syn for sagen og selv få fingrene i sundheden i interventionen. Først når deltagerne kan kategoriseres som værende i preparation fasen bør de engageres i aktive tilbud i interventionen ifølge den transteoretiske model. Action fasen er mere kompleks end at personen blot er kommet i gang. Graden af action kan variere fra en lille ændring som at tage trappen i stedet for elevatoren til at træne målrettet mod et motionsløb. Maintenance og endelig termination er faserne der stræbes efter. Det er termination der tilstræbes mentalt, fordi personer i denne fase har opnået 100 % self-efficacy og statistisk set aldrig falder tilbage til gamle usunde vaner (Prochaska, 1997). Process of Change Når individet bevæger sig gennem faserne tales der om ændringsprocesser, processes of change, som kan stimulere overgangen fra en fase til den næste. For individer i precontemplation, contemplation og preperation kan det tænkes at en sundhedspædagogisk tilgang til individet, som søger at styrke personens egen handlekompetence, vil være hensigtsmæssig med udgangspunkt i de fem Experiential Processes (Biddle, 2000). Når individet selvvurderet eller på anden vis vurderes i action fasen eller en følgende fase, vil temaet for den sundhedspædagogiske indsats tage afsæt i behavioral processes, som er mere handlingsorienterede. Hele pointen med de to ovennævnte begreber er at individet bevidst eller ubevidst reflekterer over fordele og ulemper ved en adfærdsændring. Jo længere individet bevæger sig gennem faserne, jo flere fordele ved adfærden accepteres og opleves. Hvis fordelene overstiger ulemperne, må en adfærdsændring i teorien kunne forventes observeret (Ibid.). 6

7 Interventionen Casen indeholder få faste rammer. Indsatsen skal rettes mod kontorpersonale, men står ellers frit for. Interventionens varighed og økonomiske fundament er ikke specificeret. Det vurderes at en intervention af denne karakter, vil kunne modtage en vis økonomisk støtte fra Rigspolitiet, da problemet med sygefravær er anerkendt. Der lægges op til at interventionen foregår på arbejdspladsen. Det vurderes hensigtsmæssigt at tilrettelægge interventionen på to pilotstationer. Ud fra resultater og feedback fra deltagerne vil det være muligt at udvikle et koncept som efterfølgende kan implementeres på landsbasis. I teoriafsnittet blev en række mulige indsatsområder for interventionen fremsat. Disse områder konkretiseres i dette afsnit. Pilotstation 1 En række barrierer nævnes som hindring for at være fysisk aktiv. Det er vanskeligt at vide om disse barrierer dækker over dybereliggende årsager. Personer der oplever tidsmangel kan tænkes at være precontemplators eller contemplators mentalt, i forhold til fysisk aktivitet. Derfor begrundes manglende aktivitet med tidsmangel i en travl hverdag. Selvom det kan tænkes at usikkerhed, dårlige erfaringer med motion fra tidligere eller manglende lyst er den reelle forhindring. Muligheden for at tidsmangel er netop den barriere som afholder dem fra at engagere sig fysisk, skal imidlertid ikke underkendes. Derfor foreslås det at eliminere tid, som et problem, i interventionen. Det gøres ved at denne pilotstation tildeles ekstra bemanding til de arbejdsfunktioner, som oplever travlhed og underbemanding, som en forhindring for at kunne være aktive. I arbejdstiden såvel som udenfor arbejdstiden. Dermed gøres det måske muligt at udtale sig om underbemanding som en årsag til nakke og skuldersmerter. Interventionen tager dermed afsæt i theory of planned behavior. Interventionens varighed er 1 år og vil kræve tilføring af ekstra midler til bemanding på stationen. Derudover vil det være nødvendigt at foretage før og efter målinger i forhold til nakke og skulder smerter, som sammenholdes med landsdækkende data om fravær forårsaget af nakke og skulder smerter. 7

8 Pilotstation 2 Tid er i det ovenstående tilfælde den faktor der fokuseres på. I det følgende er vinklen handlingsorienteret. I opstartsfasen af interventionen forsøges det afdækket hvordan deltagerne på pilotstationen mentalt kan indplaceres i forhold til stages of change. Der tilknyttes en fagperson med baggrundsviden indenfor idræt, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik. Denne fagperson har viden om at precontemplators og contemplators skal have tid og medindflydelse, før de kan forventes at ændre adfærd. Fagpersonens opgave er at virke som motivator gennem samtaler med de ansatte samt igangsætter af nye tiltag. Udgangspunktet for en indledende individuel samtale er et udfyldt spørgeskema, designet med spørgsmål der afslører hvilket stage personen befinder sig i. Indplaceres personen i de to første stadier, vil det sandsynligvis være vigtigt at indsatsen rettes kognitivt frem for handlingsorienteret jf. experiential processes (Ibid.). Afdækningsarbejdet har til formål at danne et overblik over hvilke ansatte der besidder handlekompetence i forhold til fysisk aktivitet og hvem der ikke gør. Det er ikke hensigten at fagpersonen skal træne med de ansatte opdelt efter stage. I stedet skal han fungere som facilitator og igangsætter for de ansattes egen involvering i at skabe et aktivt miljø på stationen. Motivator kunne med fordel forsøge at involvere allerede aktive ansatte i processen og indgå aftaler om motionstilbud for de ansatte som måtte være interesserede. Hvis det er pausegymnastik der er stemning for, skal motivator hjælpe med at skabe en positiv indstilling overfor tiltaget. Hvis der skal oprettes et yogahold eller et 7 mands fodboldhold, så hjælper fagpersonen med dette. I samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund arrangeres en dag med sundhedseksperimentarium på pilotstationen (http 1). Eksperimentarium har den sundhedspædagogiske vinkel, at oplysningsarbejdet om sundhed opnås gennem deltagelse og hands on, sammenlignet med traditionel oplysning. Derudover er der mulighed for medindflydelse for deltageren, fordi udbyttet afhænger af personens egen lyst og indstilling. Precontemplators tvinges ikke op på en briks for at få målt blodtryk, men har muligheden for det. Individer i termination fasen kan få vejledning om optimal ernæring i forhold præstation og ideelt set få testet VO2-max eller lignende. Dermed differentieres oplysningsarbejdet ligesom det bunder i frivillighed. Motivators opgave er derudover at hjælpe de ansatte med italesættelse af deres syn på sundhed. Dette kunne gøres ved at udarbejde et sæt aktivitetsværdier for pilotstationen sammen med de ansatte, for at skabe en positiv attitude omkring fysisk aktivitet. Motivators opgave er at skabe en ånd og stemning blandt de kontoransatte, hvor fysisk aktivitet er forbundet med noget positivt. Uden at være den løftede pegefinger og missionær af sundhedsbudskabet. Det er som nævnt i teoriafsnittet ikke nødvendigt, da 90 % af befolkningen er med på idéen. 8

9 Interventionens varighed er ligeledes 1 år. Motivators tilstedeværelse afhænger af de ansattes opnåede autonomi. Der foretages før og efter målinger på nakke og skuldersmerter, ligesom indsatsen evalueres med ledelse og pilotstation. Fokus er primært på kognitive processer og konkrete motionstilbud, afhænger af deltagernes engagement. Diskussion I forhold til de tre nævnte teorier, kan det diskuteres om de repræsenterer tilstrækkelig med baggrundsviden for at kunne bruges som argument for interventionerne. Det kunne vælges udelukkende at fokusere på pilotstation 2, da succes med pilotstation 1 ville kunne give anledning til økonomiske bekymringer blandt ledelsen i Rigspolitiet. Viser det sig at øget bemanding sænker nakke og skulder smerter, vil det udgøre en økonomisk belastning for organisationen at imødekomme sådan viden. Derfor er interventionen på pilotstation 2 sandsynligvis den mest realistiske. Netop denne intervention giver anledning til diskussion. Der fokuseres primært på at få de ansatte til at handle, ved at motivere gennem samtale og at øge eget engagement. En anden tilgang kunne være at lave en række forskellige tilbud som helt konkret kunne være holdundervisning indenfor fitness, løb, yoga eller lignende. Formålet er at sænke nakke og skuldersmerter permanent, ikke blot midlertidigt. Derfor vurderes det nødvendigt at nedtone den biomedicinske tilgang til problemet med reference til motion på recept, som ganske vist har et andet klientel, men lignende karakteristika og formål. Motion på recept har haft vanskeligt ved at inducere autonomi blandt deltagerne (Bredahl, 2010). Derfor er denne tilgang valgt, hvor der fokuseres primært på kognitive processer. Faren er at der er for meget snak og for lidt handling. Derfor vil interventionen kræve nøje evaluering, før et færdigt koncept udvikles og implementeres. Perspektivering At forstå adfærd er særdeles komplekst. Derfor er det nødvendigt at have bred indsigt i teori. Ej heller skal vigtigheden af praktiske erfaringer indenfor området underkendes, hvilket undertegnede nok mangler. At intervenere på en arbejdsplads er i sig selv problematisk. Det kan opfattes som et indgreb i de ansattes selvstændighed og der kan være en række barrierer som sænker compliance. Især tids - og irrelevansbarrieren må nævnes. Når en motivator kommer udefra, mangler personen praktisk indsigt i arbejdsopgaverne på stedet, ligesom fagpersonen skal danne sig et overblik over deltagernes personlighed og indstilling. Det er en fin balance og derfor må interventionen have frivillighed som en kerneværdi. Man kan trække hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke. 9

10 Litteratur Ajzen, I; The Theory of Planned Behavior; Organizational Behavior and human decision processes 50, (1991). Biddle, S., Claudio R.; Theories of Exercise Behavior, Int J Sport Psychol, 2000; 31: Bredahl, T.V.G, et al.; Resultatopsamling af motion på recept i Danmark; Sundhedsstyrelsen, Version 1,1. Fleck, S. J., et al.; Designing Resistance Training Programs, 2003, 2. udgave, Human Kinetics Publisher Jensen, B.B; Kapitel 3- Sundhedsfremme i dannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv, Sundhed udvikling og læring Larsen, M. K. et al.; Short-term effects of implemented high intensity shoulder elevation during computer work; BMC Musculoskelet Disord. 2009; 10: 101 Pilgaard, M; Danskernes motions og sportsvaner nøgletal og tendenser; Idrættens analyse institut (IDAN); 2007 Prochaska, J., et al.; TheTranstheoretical model of behavior change; American Journal of Health Promotion; (1) Stelter, R.; Med kroppen i centrum, Dansk Psykologisk Forlag; 2008, 1.udgave http 1: 10

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Bente Flarup, Gitte Plougmann, Karin Borup Herping FIT TIL JOB De gode nyheder Mænd med god fysisk form har ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom selv om de har hårdt fysisk arbejde Mænd med hårdt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Fitness Coaching. motivation og metodik

Fitness Coaching. motivation og metodik Fitness Coaching motivation og metodik Marina Aagaard Fitness Coaching motivation og metodik Succes og vedholdenhed i fitness og personlig træning aagaard Fitness Coaching motivation og metodik succes

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING MODUL 6: BRAND YOU! 4 5 OKTOBER 2011 PROGRAM 1 BRAND YOU!: REG X træning, 4. 5. oktober 2011, Marselis Hotel, Aarhus Baggrund: På Brand YOU! modulet fokuserer vi på DIN

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt UNIFIED NETWORK Unified Network Unified Network arbejder med vækstkultur vi klargør og motiverer virksomhedernes vækstfundament, nemlig menneskerne i organisationen. Hvorfor gøre noget? Hvis sygefraværet

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

ICC Europe Howzat Text Danish Version

ICC Europe Howzat Text Danish Version ICC Europe Howzat Text Danish Version Velkommen til Howzat! ECB Coach Education, i samarbejde med ICC Europa, er forpligtet til at yde ressourcer i verdensklasse; Howzat! er designet til at spille en vigtig

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser.

6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser. Bilag 2 6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser. 1. Tilbud til arbejdspladser, hvor medarbejdere har hårdt fysisk arbejde, f.eks. Materielgård, affaldssorteringen etc.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN Små skridt Stor effekt!

SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN Små skridt Stor effekt! VIL DU HAVE SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN Små skridt Stor effekt! Skal man forebygge, skal der først og fremmest sættes ind så tidligt som muligt. Erfaringerne viser at et af de vigtigste elementer for at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Skab trivsel og VARIGE resultater PRACTITIONER MOTIVATION FACTOR / PRACTITIONER 1

Skab trivsel og VARIGE resultater PRACTITIONER MOTIVATION FACTOR / PRACTITIONER 1 Skab trivsel og VARIGE resultater PRACTITIONER MOTIVATION FACTOR / PRACTITIONER 1 PRACTITIONER MOTIVATION FACTOR PRACTITIONER Bliv certificeret practitioner hos Motivation Factor Institute og få adgang

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere