Håndbog for beboerog. pårørenderåd

Transkript

1 Håndbog for beboerog pårørenderåd Revideret maj/juni

2 Velkommen til arbejdet i beboer- og pårørenderådet Tak fordi du vil gøre en indsats for beboerne i plejeboligenheden. Du er med til at skabe glæde og bedre vilkår for beboerne i kraft af dit engagement i beboer- og pårørenderådet. Denne håndbog er tænkt som et opslagsværk, hvor du kan finde en række praktiske oplysninger om arbejdet i beboer- og pårørenderådet. Håndbogen giver også overblik over rådets muligheder. Det er nemlig langt hen ad vejen jer, der sidder i rådet, der afgør, hvad I finder vigtigt at beskæftige jer med. Det er jer, der bestemmer, om I vil arrangere udflugter for beboerne eller måske nedsætte en pårørendegruppe. Eller noget helt tredje, der vil være til gavn for beboerne. Det er op til jer. Som jeg ser det, er beboer- og pårørenderådet et vigtigt organ, fordi det giver mulighed for direkte dialog mellem jer i rådet, ledere og personale. Ved at indgå i et samarbejde kan I skabe de bedste rammer og sprede glæde til gavn for beboerne. Savner I oplysninger i håndbogen? Har I brug for flere oplysninger, end der allerede står i håndbogen, så henvend jer til Aarhus Kommune på tlf.: eller på mail: juban@aarhus.dk. Håndbogen kan findes på Aarhus Kommunes hjemmeside: Jeg glæder mig til et godt og konstruktivt samarbejde. Dorthe Laustsen Rådmand for Sundhed og Omsorg 1

3 Indhold Hvorfor beboer- og pårørenderåd?... 3 Rådets opgaver og indflydelse... 3 Valg til beboer- og pårørenderåd... 4 Hvem kan vælges, og hvem har stemmeret?... 5 Konstituering... 5 Beboer- og pårørenderådets møder... 5 Hvor kan I hente støtte?... 6 Beboer- og pårørenderådets økonomi... 6 Baggrundsviden og oplysninger til brug for beboer- og pårørenderådet. 6 Samarbejdspartnere... 7 Andre beboer- og pårørenderåd... 7 Klager... 8 Tavshedspligt... 9 Bisidderordning... 9 Husleje i plejeboligerne... 9 BILAG Årsrytme for beboer- og pårørenderåd Vedtægter for beboer- og pårørenderåd Standard forretningsorden for beboer- og pårørenderåd Organisationsdiagram for Sundhed og Omsorg Værdigrundlag Ledetrådene Referencepersoner, adresser og telefonnumre Lokalcentre og andre områder Adresser på Ældrerådet og Frivilligrådet Adresser på Frivillighusene Adresser på selvejende plejehjem Adresser på paraplyorganisationer for de frivillige foreninger

4 Hvorfor beboer- og pårørenderåd? I Aarhus Kommune mener vi, at det er af stor betydning at inddrage beboerne og deres pårørende i byens plejeboliger. Derfor har Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg besluttet, at der skal være beboer- og pårørenderåd ved byens plejeboliger, selv om der ikke er et lovkrav herom. Mange beboere har ikke ressourcerne og/eller overskuddet til selv at deltage i beboer- og pårørenderådet. Pårørende er derfor meget velkomne til som medlem af rådet at repræsentere beboerne og sikre, at deres interesser bliver varetaget. Beboer- og pårørenderådet og plejeboligenheden har et fælles ansvar for i samarbejde at sikre beboerne gode og trygge forhold og en god hverdag. Derfor deltager lederen af plejeboligenheden - eller lederens stedfortræder - i rådets almindelige møder. Rådet kan beslutte, at andre medarbejdere også kan deltage i møderne. Dog skal der altid være flere beboere/pårørende i rådet end medarbejdere. Medarbejderne og lederen deltager altid uden stemmeret. Rådets opgaver og indflydelse Rådets overordnede opgave er at repræsentere beboernes interesser over for Aarhus Kommune - og dermed også over for plejeboligenheden. Målet med rådet er også at sikre en god og konstruktiv dialog mellem rådets medlemmer og personalet og sikre et godt samarbejde. Rådets medlemmer bestemmer stort set selv, hvilke opgaver de ønsker at beskæftige sig med. Rådet kan vælge at arbejde med en række forskellige emner. Det er rådets medlemmer, der beslutter, hvad rådet ønsker at arbejde med. Dog skal beboer- og pårørenderådet deltage i et årligt samordnings-udvalgsmøde med lokalcentrets brugerråd. Desuden orienteres rådet af områdechefen om, når der har været afholdt tilsyn. Målet hermed er at inddrage rådet og i samarbejde med personalet at få en dialog om tilsynet. Eksempler på opgaver, som rådet kan arbejde med: Kostplaner og tilrettelæggelse af måltider Beboernes hverdag Aktiviteter for alle beboere, herunder beboere med særlige behov og yngre beboere Plejeboligenhedens pårørendepolitik Information til beboerne om bisidderordning Udarbejde pjece til beboere og pårørende om plejeboligenheden Iværksættelse af frivilligt arbejde og aktiviteter i plejeboligenheden Udflugter og andre aktiviteter for beboerne Arrangere køkkenmøder, pårørendegrupper, foredragsaftener om fælles emner/problematikker eller aktiviteter der søger at knytte de pårørende nærmere plejeboligenheden Beboer- og pårørenderådet kan have indflydelse på en række beslutninger om dagligdagen, som plejeboligenheden selv træffer. Det kan f.eks. være: 3

5 Hvilke aktivitetstilbud, der sættes i værk Hvordan maden anrettes og serveres Hvordan samarbejdet med beboerne og de pårørende tilrettelægges Lederen kan altid kontaktes for oplysninger om, hvad beboer- og pårørenderådet kan have indflydelse på. Lederen af plejeboligenheden er ansvarlig for de faglige kvalifikationer og den faglige indsigt. Ligesom det er lederen, der i sidste ende har ansvaret for, at beboerne får den pleje, de har brug for inden for de rammer, lovgivningen og byrådets beslutninger stiller til rådighed. Her kan nævnes: Plejeboligenheden råder over en bestemt lønsum til ansættelse af personale Byrådet har fastsat kvalitetsstandarder for plejen Ifølge arbejdsmiljøloven skal beboernes lejligheder være indrettet sådan, at personalet kan arbejde uden at komme til skade Byrådet beregner priserne for maden årligt Valg til beboer- og pårørenderåd Medlemmer til beboer- og pårørenderådet vælges ved valg hvert år i 4. kvartal. Rådet står selv for valget, men plejeboligenheden kan være behjælpelig. Rådet udarbejder sammen med områdechefen/lederen indbydelse om valget til alle beboere og til en af hver beboers pårørende. Invitationen udsendes af plejeboligenheden. Beboer- og pårørenderåd må på grund af tavshedspligt ikke få udleveret navne på alle beboere og deres pårørende, men personalet må gerne sætte adresselabels på breve udformet af beboer- og pårørenderådet. Der opfordres til at benytte sig af digitale hjælpemidler, herunder mails, i det omfang det er muligt. Et eksempel på en dagsorden til et valgmøde: Hvad er der sket siden sidste valg? Gennemgang af valgregler Opstilling af kandidater (rådsmedlemmer og suppleanter) Valget Præsentation af de valgte Valget kan foregå ved afstemning på én af følgende måder: 1. Fredsvalg af opstillede medlemmer og suppleanter. Ved almindelig tilkendegivelse af, at alle opstillede vælges. 2. Afstemning ved håndsoprækning. Benyttes, hvis blot én stemmeberettiget ønsker håndsoprækning. 3. Hemmelig afstemning på stemmeseddel. Benyttes ved ønske fra blot én stemmeberettiget. 4

6 Er der ikke valgt et beboer- og pårørenderåd ved en plejeboligenhed, er det områdechefen/lederen, der indkalder til valg. Der skal vælges mindst tre medlemmer i et råd. På valgmødet besluttes, hvor mange medlemmer der ønskes i rådet. Der vælges én suppleant for hvert medlem, hvis det er muligt. Man vælges for to år ad gangen. Når et beboer- og pårørenderåd vælges for første gang, vælges halvdelen af rådet for ét år og den anden halvdel for to år. Medlemmerne af rådet er herefter på valg hvert andet år. Ønsker et medlem at udtræde af rådet, skriver man til formanden for beboer- og pårørenderådet, som sørger for indkaldelse af suppleant. Dør en beboer, kan den valgte pårørende fortsætte som medlem af rådet indtil næste ordinære valg. Dog kan Sundhed og Omsorg give dispensation til, at en pårørende kan vælges igen, selvom vedkommendes pårørende i plejeboligen er død. Hvem kan vælges, og hvem har stemmeret? Både beboere og pårørende til beboere i plejeboligenheden kan vælges og har stemmeret. Pårørende er nær familie og personer, som beboeren erklærer som pårørende. Der kan afgives én stemme pr. beboer enten af beboeren selv eller af beboerens pårørende. Konstituering Beboer- og pårørenderådet konstituerer sig på et møde senest i januar måned hvert år. Der vælges en formand og en næstformand. Ét rådsmedlem kan ikke beklæde begge poster. Sekretærbistand aftales med plejeboligenheden (indkaldelse til møder, referatskrivning m.v.). Beboer- og pårørenderådets møder Forretningsordenen gennemgås på det første møde efter valget. Beboer- og pårørenderådet skal holde mindst fire møder om året. Der skal udsendes dagsorden senest 14 dage inden mødet. Hvis rådet ønsker det, skal plejeboligenheden være behjælpelig. Der skal laves referat af møderne senest 14 dage efter mødet. Hvis rådet ønsker det, skal plejeboligenheden yde sekretærbistand. Dagsordener og referater skal være tilgængelige for øvrige beboere og pårørende. De skal også have mulighed for at få dem tilsendt af plejeboligenheden. Ikke-valgte kan deltage i møderne, hvis rådsmedlemmerne ingen indvendinger har imod det. Disse har dog ingen stemmeret. 5

7 Hvor kan I hente støtte? Hvis I får brug for støtte til arbejdet i beboer- og pårørenderådet, kan I hente råd og vejledning hos den nærmeste leder i plejeboligenheden eller i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, tlf.: , mail: juban@aarhus.dk Beboer- og pårørenderådets økonomi Pr. 1.januar 2012 er der afsat kr. pr. lokalområde til beboer- og pårørenderådene. Pengene er beregnet til mødeafholdelse, kurser, ekskursioner, kørsel, kontorartikler, aktiviteter for beboere, pårørende og lignende. Beløbet administreres af områdechefen. Baggrundsviden og oplysninger til brug for beboer- og pårørenderådet Det er en naturlig forudsætning for beboer- og pårørenderådets arbejde, at rådet kan få de nødvendige oplysninger om de emner, det ønsker at arbejde med. Rådet kan naturligvis bruge den viden, medlemmerne får som beboere og som pårørende. Blot må medlemmerne være opmærksomme på, at rådet kun kan arbejde med generelle spørgsmål af betydning for plejeboligenheden som sådan, og dermed ikke for en enkelt beboer. Derudover er der en række steder, hvor rådets medlemmer kan hente oplysninger: Plejeboligenheden Det er plejeboligenhedens opgave at inddrage rådet ved fastlæggelsen af retningslinjerne for den daglige pleje og omsorg for beboerne, kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v. Derfor skal lederen holde beboer- og pårørenderådet orienteret om alle ændringer, som rådet kan have indflydelse på. Lederen kan også oplyse om budget, personaletimer, vikarforbrug og kvalitetsstandarder. Ansættelsesudvalg Beboer- og pårørenderådet kan lave en aftale med brugerrådet ved lokalcentret og med områdechefen om at blive repræsenteret i plejeboligenhedens ansættelsesudvalg. På den måde kan rådet få indflydelse på, hvem der ansættes i plejeboligerne. Bemærk dog, at ansættelsesudvalget ofte holder møde i almindelig arbejdstid. Statusmøder To gange årligt indbyder rådmanden for Sundhed og Omsorg formænd og næstformænd fra alle kommunens beboer- og pårørenderåd til et møde, hvor der drøftes aktuelle emner. Her har rådene lejlighed til at komme med forslag, som kan indgå i de politiske overvejelser om fremtiden. Tilsyn Hvert år kommer både det kommunale tilsyn og embedslægen på tilsyn i byens plejeboliger. Den lokale ledelse har ansvaret for at orientere rådet om besøgenes konklusioner. Desuden offentliggøres embedslægens tilsynsrapporter på Servicestyrelsens tilbudsportal samt på 6

8 Samordningsudvalg Hvert lokalcenter har et samordningsudvalg, som er et fælles forum for beboer- og pårørenderåd, brugerråd og personale. Områdechefen indkalder til mindst ét årligt samordningsudvalgsmøde. Dagsordenen til mødet kan være en dialog om forventninger til hinanden, brugerindflydelse, samarbejde og information. Forslag til dagsordenspunkter indsendes til områdechefen. Pårørendepolitik Hvert lokalområde udarbejder en lokal pårørendepolitik - gerne i et samarbejde med beboerog pårørenderådet. Samarbejdspartnere Afdelingsbestyrelser Almennyttige plejeboligenheder bygget efter 1987 fungerer administrativt på samme måde som en boligforening. Der kan derfor vælges en afdelingsbestyrelse, hvis medlemmer består af beboere og pårørende. Der er mulighed for, at en afdelingsbestyrelse kan erstatte et beboerog pårørenderåd, hvis dette ønskes. Der kan være flere fordele ved denne løsning, herunder et større økonomisk råderum. Lokalcentret Nogle plejeboligenheder er knyttet direkte til et lokalcenter. Her kan beboerne bruge lokalcentrets faciliteter - og et samarbejde vil her være naturligt. Andre beboer- og pårørenderåd En adresseliste på alle beboer- og pårørenderåds formænd og næstformænd kan rekvireres hos Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, mail: juban@aarhus.dk, tlf.: Brugerråd Brugerrådene medvirker til at gennemføre kommunens ældrepolitiske tiltag i lokalområdet og repræsenterer alle borgere, der bruger lokalcentret. Brugerrådene tilrettelægger selv, hvilke opgaver de vil arbejde med. Der er dog visse faste opgaver som: Ansættelsesudvalg Valgudvalg, caféudvalg, aktivitetsudvalg, samordningsudvalg Formands- og næstformandsmøder/formandsmøder Statusmøder Ældrerådet Ældrerådet beskæftiger sig med kommunens overordnede ældrepolitik. Ældrerådets hovedopgaver: At rådgive kommunen i ældrepolitiske spørgsmål At medvirke til at udbygge kontakten mellem borgerne og kommunen At blive hørt inden byrådet træffer beslutninger vedrørende ældreområdet 7

9 Det vil være naturligt, at beboer- og pårørenderådet henvender sig til Ældrerådet, hvis man ønsker at få taget generelle spørgsmål op. Adresse: Søren Frichs Vej 36 G, 8230 Åbyhøj Mail: Det er vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem Ældrerådet, brugerrådene og beboer- og pårørenderådene. Derfor inviterer Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Ældrerådet og Formandskabet for brugerrådene med til statusmøderne for beboer- og pårørenderådene. Klager Ønsker en beboer at klage over udførelsen af plejen, over rengøring, anden praktisk hjælp eller over maden, kan beboeren altid henvende sig til den nærmeste leder. Hvis en beboer ønsker at klage over: Omfanget af den bevilgede pleje og praktisk hjælp Afslag på at få tildelt pleje og praktisk hjælp Kan disse klager indbringes for Det Sociale Nævn. Der kan klages både mundtligt og skriftligt. I plejeboliger skal klagen sendes/afleveres til teamlederen. I frit valg skal klagen sendes afleveres til den sundhedsenhed eller afdeling, der har truffet afgørelsen. Der skal klages inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Når klagen modtages, vil der blive set på sagen igen og der tages stilling til, om der kan gives helt eller delvist medhold i klagen. Hvis afgørelsen ændres, vil beboeren få besked om det inden 4 uger. Hvis afgørelsen ikke ændres, sendes klagen til Det Sociale Nævn inden 4 uger sammen med papirerne i sagen. Hvis en beboer ønsker at klage over: Afslag på tildeling af et hjælpemiddel Visitation til en ældre- eller plejebolig Kan disse klager indbringes for Det Sociale Nævn. Der kan klages både mundtligt og skriftligt. Klagen skal sendes/afleveres til den relevante sundhedsenhed eller afdeling, der har truffet afgørelsen, inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Når den relevante sundhedsenhed eller afdeling modtager klagen, vil kontoret se på sagen igen og tage stilling til, om der kan gives helt eller delvist medhold i klagen. Hvis den relevante sundhedsenhed eller afdeling ændrer afgørelsen, vil beboeren få besked om det inden 4 uger. Hvis den relevante sundhedsenhed eller afdeling ikke ændrer afgørelsen, sendes klagen til Det Sociale Nævn inden 4 uger sammen med papirerne i sagen. 8

10 Tavshedspligt Medlemmerne af beboer- og pårørenderådet har tavshedspligt om ansættelsessager og andre personsager. Personalet har også tavshedspligt. Personalet må derfor ikke videregive oplysninger om beboernes personlige forhold - heller ikke til beboer- og pårørenderådene. Den enkelte beboers forhold kan således ikke drøftes i beboer- og pårørenderådet. Tavshedspligten beskytter beboerne imod, at oplysninger om deres personlige forhold bliver fortalt videre til andre. Personalet har tavshedspligt, så de kun må fortælle det videre, som beboeren har givet lov til (samtykke). Derfor er det meget vigtigt at få aftalt, hvad personalet må fortælle videre til pårørende og til andre, f.eks. andre beboere. Bisidderordning En bisidder kan støtte beboeren i mødet med eksempelvis plejestedets personale, lægen, hospitalet og banken. Beboeren kan vælge en pårørende eller en god ven som bisidder. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har en bisidderordning, som man frit kan benytte sig af. Listen over bisiddere kan ses på eller rekvireres ved henvendelse på tlf.: , mail: juban@aarhus.dk. Husleje i plejeboligerne Plejeboliger fra før 1987: Plejeboligerne er en del af lokalcentret, og de administreres som en del af lokalcentret. Huslejen fastsættes efter reglerne i serviceloven, der blandt andet skal sikre, at huslejen ikke er højere end det, beboeren er i stand til at betale. Serviceloven giver mulighed for at klage over huslejens størrelse. Klagemulighed: Bygningsafdelingen, Søren Frichs Vej 36M, 8230 Åbyhøj. Der kan ikke søges boligstøtte til hjælp til betaling af huslejen. Plejeboliger fra efter 1987: Plejeboligerne fungerer administrativt på samme måde som en boligforening. Dette betyder, at der kan nedsættes en afdelingsbestyrelse, hvis medlemmer vælges blandt beboerne med mulighed for at supplere med pårørende. Hvert år i august eller september holdes et afdelingsmøde - en generalforsamling - hvor boligernes budget og regnskab, fastsættelse af husleje og andre principielle beslutninger er på dagsordenen. Den enkelte beboer kan også få punkter sat på dagsordenen. Klagemulighed: Bygningsafdelingen, Søren Frichs Vej 36M, 8230 Åbyhøj. Der kan søges boligstøtte til hjælp til betaling af huslejen. 9

11 BILAG 10

12 Årsrytme for beboer- og pårørenderåd 11

13 Vedtægter for beboer- og pårørenderåd Indhold: Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Hvor etableres der beboer- og pårørenderåd Kapitel 3: Opgaver Kapitel 4: Sammensætning og valg Kapitel 5: Arbejdsform Kapitel 6: Samarbejde med lokalcenter / plejehjem Kapitel 7: Tilsyn Kapitel 8: Ikrafttrædelsesregler m.v. Kapitel 1: Formål 1. Beboer- og pårørenderådene har til formål at sikre en pleje og omsorg, der bedst muligt lever op til den enkelte beboers ønsker og behov på plejehjem og i lignende boligenheder i overensstemmelse med kvalitetsstandarder og lovkrav samt skabe et forum for dialog mellem beboere, pårørende og lokalområdet. Kapitel 2: Hvor etableres der beboer- og pårørenderåd 2. Stk. 1 Der kan under hensyntagen til lokale forhold etableres beboer- og pårørenderåd i tilknytning til plejeboliger mv., der udgør naturlige geografiske og/eller interessemæssige enheder. Stk. 2 Der kan etableres flere råd under det samme lokalområde afhængig af de lokale forhold og ønsker. Stk. 3 Etableringen af beboer- og pårørenderåd aftales mellem områdechefen/plejehjemslederen og beboere og pårørende i plejeboliger m.v., der udgør naturlige geografiske og/eller interessemæssige enheder. Kapitel 3: Opgaver 3. Stk. 1 Beboer- og pårørenderådets overordnede opgave er at repræsentere beboernes interesser overfor Aarhus Kommune, jf

14 Stk. 2 Rådet skal inddrages i alle relevante problemstillinger i forbindelse med fastlæggelse af retningslinjerne for den daglige pleje og omsorgsindsats i de pågældende boligenheder. Det gælder bl.a. i forhold til samvær, kostplaner, tilrettelæggelse af måltider, arbejdets tilrettelæggelse, aktiviteter, m.v. Stk. 3 Rådets opgaver omfatter alene beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser. Kapitel 4: Sammensætning og valg 4. Stk. 1 Beboer- og pårørenderådet består af minimum tre medlemmer. Beboere og pårørende skal udgøre et flertal i rådet. stk. 2 Hvis det er muligt, vælges der en suppleant for hvert medlem. 5. Stk. 1 Stemmeberettigede og valgbare er beboere samt pårørende til beboere i plejeboliger m.v. Der kan kun afgives én stemme pr. beboer af enten beboeren selv eller en pårørende. Stk. 2 Som pårørende betragtes forældre, ægtefælle, samlever, søskende, børn, svigerbørn, børnebørn, oldebørn samt personer, som beboeren selv har erklæret som pårørende. Stk. 3 Bor der yngre beboere med handicap i bebyggelsen, er beboer- og pårørenderådet forpligtet til i videst muligt omfang at tage hensyn til disse beboeres særlige interesser ved sammensætningen af rådet og ved tilrettelæggelsen af rådets arbejde. Stk. 4 Hvis der lokalt er enighed herom mellem beboer- og pårørenderådet og områdechefen/plejehjemslederen kan der indtræde repræsentanter for personalet i plejeboligenheden i rådet. Stk. 5 Udover de nævnte valgbare i stk. 1 kan der, hvis der er tale om beboer- og pårørenderåd ved selvejende institutioner, udpeges en repræsentant for den selvejende institutions bestyrelse. 13

15 Stk. 6 Valgperioden er 2 år, dog således at halvdelen af beboer- og pårørenderådet er på valg hvert år. Ved beboer- og pårørenderåd med et ulige antal medlemmer er henholdsvis 2/3 og 1/3 af medlemmerne på valg hvert år. Ved beboer- og pårørenderåd med et ulige antal medlemmer vælges 1/3 af medlemmerne for et år og 2/3 af medlemmerne for to år. Stk. 7 Dør en beboer, kan den pårørende, der er valgt til beboer- og pårørenderådet, fortsætte som medlem af rådet indtil næste ordinære valg. Stk. 8 Valg af beboer-/pårørenderepræsentanter sker på et indkaldt møde på det lokalcenter/plejehjem, der betjener de pågældende boliger. Mødet afholdes i 4. kvartal. Stk. 9 Valgmødet indkaldes og ledes af beboer- og pårørenderådet i samarbejde med områdechefen/plejehjemslederen. Stk. 10 Beboer- og pårørenderådet fastsætter dagsordenen for valgmødet i samarbejde med områdechefen/plejehjemslederen. Stk. 11 Indkaldelse til valgmødet sker ved skriftlig henvendelse fra beboer- og pårørenderådet til samtlige beboere i plejehjem, beskyttede boliger, plejeboligbebyggelser og andre tilsvarende boligenheder samt deres nærmeste pårørende, hvis beboeren ønsker det. De praktiske forhold i forbindelse med indkaldelse til mødet varetages af plejeboligenheden. Stk. 12 Der tages referat fra valgmødet, som offentliggøres til samtlige beboere. Stk. 13 På det nyvalgte beboer- og pårørenderåds første møde, der afholdes inden en måned efter valgperiodens start, konstituerer rådet sig med formand og næstformand. Næstformanden fungerer i formandens sted ved dennes fravær. Stk. 14 Ønsker et medlem at udtræde af rådet før udløbet af valgperioden meddeles dette skriftligt til formanden, som optager sagen på dagsordenen for det førstkommende møde. Rådet indkalder samtidig en suppleant. Stk. 15 Hvis en formand eller næstformand udtræder af rådet, konstituerer beboer- og pårørenderådet sig på ny for den aktuelle posts vedkommende. Rådet indkalder samtidig en suppleant. 14

16 Kapitel 5: Arbejdsform 6. Stk. 1 Beboer- og pårørenderådet fastsætter selv sin forretningsorden. I denne anføres mødehyppighed (minimum fire møder om året), regler for dagsorden, mødeindkaldelse, referatudsendelse samt retningslinjer for valg til det lokale beboer- og pårørenderåd. Der foreligger en standardforretningsorden, som er at betragte som et minimumskrav. Stk. 2 Hvis der er beboere eller pårørende, der ønsker referatet tilsendt, sørger beboer- og pårørenderådet for dette i samarbejde med plejeboligenheden. Stk. 3 Beboer- og pårørenderådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne inkl. formanden eller næstformanden er til stede. Stk. 4 Afstemninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende rådsmedlemmer. Ved stemmelighed er formandens - i dennes fravær den fungerende formands - stemme afgørende. Stk. 5 Dagsordener, referater og høringssvar fra beboer- og pårørenderådets møder er offentligt tilgængelige. Personfølsomme oplysninger må dog ikke offentliggøres. Kapitel 6: Samarbejde med lokalområdet 7. Stk. 1 Områdechefen/plejehjemslederen eller en anden ledelsesrepræsentant deltager i alle ordinære møder i beboer- og pårørenderådet. Stk. 2 Beboer- og -pårørenderådet kan i forbindelse med sine møder og efter aftale med områdechefen indbyde relevante medarbejdere til at drøfte og belyse forskellige emner. Det sker med henblik på at sikre, at alle relevante parter deltager i dialogen om den daglige pleje og omsorgsindsats i de pågældende boenheder. 15

17 Stk. 3 Lokalområdet yder sekretariatsbistand til beboer- og pårørenderådet. Omfang og form for denne bistand aftales lokalt. Stk. 4 Beboer- og pårørenderådet mødes efter behov med brugerrådet for det pågældende lokalcenterområde, dog minimum én gang årligt. Stk. 5 Mindst en gang årligt inviteres beboere og pårørende i plejeboliger m.v. til et pårørendemøde. Mødet indkaldes af lokalområdet og både beboer- og pårørenderådet samt lokalcentrets brugerråd inviteres til at deltage i mødet. Kapitel 7:Tilsyn 8 Stk. 1 Kommunen skal hvert år foretage mindst et uanmeldt tilsynsbesøg i plejeboliger m.v. jf. servicelovens Beboer- og pårørenderådet orienteres efter besøget af den lokale ledelse. 9 Stk. 1 Embedslægeinstitutionen gennemfører én gang årligt et uanmeldt tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold i plejehjem og plejeboligbebyggelser m.m. Stk. 2 Embedslægeinstitutionens tilsynsrapport offentliggøres på Servicestyrelsens tilbudsportal. Kapitel 8: Ikrafttrædelsesregler m.v. 10. Stk. 1 Vedtægterne er godkendt af rådmanden for Sundhed og Omsorg pr. 1. marts Stk. 2 Rådmanden for Sundhed og Omsorg kan afgøre tvivlsspørgsmål vedrørende vedtægterne. Stk. 3 Rådmanden kan desuden godkende mindre løbende justeringer af vedtægterne og dispensere i særlige tilfælde, herunder for antallet af beboer- og pårørenderåd i et lokalcenterområde samt eventuel repræsentation i rådet. 16

18 Standard forretningsorden for beboer- og pårørenderåd 1) Konstituering/afholdelse af møder/udtræden af rådet 1.1 Umiddelbart efter nyvalg til beboer- og pårørenderåd, og senest inden en måned efter valgperiodens start, afholder beboer- og pårørenderådet et konstituerende møde, hvor der vælges en formand og en næstformand for rådet. 1.2 Udtræder formanden eller næstformanden af rådet, konstituerer rådet sig på ny for den aktuelle posts vedkommende. 1.3 Rådet afholder møder mindst 4 gange årligt. Derudover kan rådet afholde møde, når et medlem af rådet eller rådets formand ønsker det. Begæring herom fremsættes skriftligt til/af formanden med en redegørelse for, hvorfor mødet ønskes afholdt. 1.4 Så vidt muligt berammes næste møde på hvert rådsmøde. 1.5 Ønsker et medlem at udtræde af rådet meddeles dette skriftligt til formanden, som optager sagen på dagsordenen for førstkommende møde. Formanden sørger samtidig for at indkalde en suppleant. 2) Indkaldelse af møder 2.1 Formanden indkalder skriftligt til møderne med mindst 14 dages varsel. Rådet kan beslutte at møder kan indkaldes telefonisk og med kortere varsel. 2.2 Dagsordenen fremsendes sammen med indkaldelsen. Derudover fremsendes det skriftlige materiale, som der måtte være behov for. Sker indkaldelsen telefonisk skal førnævnte materiale fremsendes hurtigst muligt. 17

19 3) Mødeledelse og beslutningsdygtighed. 3.1 Møderne ledes af formanden. 3.2 Rådet er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne, inkl. formanden eller næstformanden er tilstede. 3.3 Afstemninger i rådet afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens og i dennes fravær næstformandens stemme udslagsgivende. 4) Referater 4.1 Formanden er ansvarlig for, at der tages referat fra rådets møder. 4.2 Af referatet skal fremgå: Hvem der leder mødet Hvem der har deltaget i mødet Dagsordenen og beslutninger for hvert enkelt punkt i henhold hertil 4.3 Et eksemplar af referatet udsendes til samtlige medlemmer snarest muligt og senest 14 dage efter mødets afholdelse. 4.4 Samtlige tilstedeværende medlemmer skal underskrive referatet og dermed bekræfte deres godkendelse heraf. 4.5 Rådets dagsorden, det underskrevne referat samt rådets høringssvar i forhold til afholdte tilsyn er offentligt tilgængelige. Personhenførbare oplysninger må ikke fremgå af nævnte dokumenter. 18

20 4.6 Rådet sørger i samarbejde med lokalcentret/plejehjemmet for at dagsorden, referat og høringssvar sendes til de beboere og/eller pårørende, som måtte ønske det. 5) Områdechefens / plejehjemslederens deltagelse i rådets møder. 5.1 Områdechefen / plejehjemslederen eller en ledelsesrepræsentant deltager i alle ordinære møder i rådet - uden stemmeret. 5.2 Rådet kan efter aftale med Områdechefen/plejehjemslederen indbyde relevante medarbejdere til drøftelse og belysning af forskellige emner. 6) Deltagelse i rådets møder for medarbejderrepræsentanter/repræsentanter for bestyrelsen i selvejende institutioner. 6.1 Medarbejderrepræsentanter/repræsentanter for bestyrelsen i selvejende institutioner deltager i rådets møder uden stemmeret. 7) Tavshedspligt 7.1 Rådets medlemmer har tavshedspligt med hensyn til alt, hvad de erfarer af personhenførbare oplysninger i deres egenskab af medlem af rådet. 7.2 Såfremt et medlem udtræder af rådet, skal han straks til formanden tilbagelevere alt fortroligt materiale, han måtte være i besiddelse af, samt eventuelle genparter heraf. Således vedtaget på rådets møde, den

21 Organisationsdiagram for Sundhed og Omsorg Værdigrundlag MISSION Sundhed og Omsorg for et bedre liv STRATEGI Strategien indeholder 5 ledetråde: Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Slip medarbejderne fri Vi er sammen med borgerne Ledelse med vilje 20

22 Ledetrådene Vi holder borgerne væk handler om at hjælpe borgerne med at klare sig selv bedst og længst muligt, før de får behov for varig hjælp. Al magt til borgerne vi vil give maksimal indflydelse til de borgere, vi har kontakt med. Slip medarbejderne fri - markerer, at medarbejderne med kreativitet og frihed skaber den bedste hjælp og omsorg tæt på borgeren. Vi er sammen med borgerne vi skal kun bruge ressourcer på det, som bidrager til borgernes trivsel og livskvalitet Ledelse med vilje fordi succes afhænger af god ledelse. VÆRDIER Aarhus Kommune har vedtaget følgende tre værdier: Troværdighed Respekt Engagement 21

23 Referencepersoner, adresser og telefonnumre Administration Rådhuset, 8100 Aarhus C / Søren Frichs Vej 36 G, 8230 Åbyhøj Telefon: Rådmand: Dorthe Laustsen Direktør: Hosea Dutschke Sundheds- og Omsorgschef: Kirstine Markvorsen Forvaltningschef: Thune Korsager Økonomichef: Thor Davidsen Mail: omsorgogudvikling@mso.aarhus.dk Oversigt over lokalområderne og lokalcentrene: Område Nord Lokalcentrene: Bjørnshøj, Hjortshøj, Rosenbakken, Skæring, Sønderskovhus Område Vejlby Risskov Lokalcentrene: Hørgården, Skelager, Vejlby Område Christiansbjerg Lokalcentrene: Abildgården, Bjerggården, Fuglebakken, Trøjborg Område Midtbyen Lokalcentrene: Carl Blochs Gade, Vestervang, Møllestien, Vestervang Område Vest Lokalcentrene: Brabrand, Havkær, Næshøj, Sabro, Søholm Område Hasle Åbyhøj Lokalcentrene: Gellerup, Hasle, Toftegården, Åbygård Område Marselisborg Lokalcentrene: Ankersgade, Dalgas, Marselis, Rosenvang Område Viby Højbjerg Lokalcentrene: Holme, Skåde, Viby Område Syd Lokalcentrene: Bøgeskovhus, Eskegården, Kildevang, Koltgården, Solbjerg, Tranbjerg 22

24 Lokalcentre og andre områder Område Nord Områdechef Jonna Majcher Frivilligkoordinator Marianne Keiser tlf.: , mail: Område Vejlby-Risskov Områdechef Jette Siggaard Frivilligkoordinator Anne Skyum tlf.: , mail: Område Christiansbjerg Områdechef Anker Thuesen Frivilligkoordinator Hanne Lykkeskov tlf , mail: Område Midtbyen Områdechef Anette Poulsen Frivilligkoordinator Else Bay Mortensen tlf.: , mail: Område Vest Områdechef Jette Harreskov Frivilligkoordinator Mariane Bech Nedergaard tlf.: , mail: Område Hasle Åbyhøj Områdechef: Jesper Lund Madsen Frivilligkoordinator Eileen Owens tlf.: , mail: Område Marselisborg Områdechef Ulla Reintoft Frivilligkoordinator Rigmor Gang Rasmussen tlf.: Område Viby - Højbjerg Områdechef Marianne Resbo Frivilligkoordinator Anette Nielsen tlf.: , mail:aniel@aarhus.dk Område Syd Områdechef Morten Ilsøe Frivilligkoordinator Inga Klode tlf.: , mail: inkl@aarhus.dk Frivilligkoordinator Pia Koller tlf.: , mail: pkol@aarhus.dk 23

25 Adresser på Ældrerådet og Frivilligrådet Ældrerådet Søren Frichs Vej 36M, 8230 Åbyhøj Tlf.: , mail: Medlemmer: Formand: Carl Aksel Kragh Sørensen, tlf.: , mail: Næstformand: Inge Lise Johansen, tlf.: , mail: Ingrid Jensen, tlf.: , mail: Knud-Erik Sabroe, tlf.: , mail: Leo Arlund, tlf.: mail: Kirsten Hedegaard, tlf.: , mail: Aase Klitte Holmgren, tlf.: , mail: Birthe Skov Ryberg, tlf.: , mail: Knud Kammer, tlf.: , mail: Bente Kjeldsen, tlf.: , mail: Per Hovgaard, tlf.: , mail: Johannes Abildgaard, tlf.: , mail: 24

26 Bjarne Friis Sørensen, tlf.: , mail: Flemming Westergaard, tlf.: , mail: Kirsten Mønster, tlf.: mail: Frivilligrådet Medlemmer: Ældrerådet Formand Knud-Erik Sabroe Tlf.: , mail: Ældre Sagen Næstformand Tove Jørvang Tlf.: , mail: SINDs Pårørenderådgivning (seniorprojekt) Jane Kølsen Petersen Tlf.: , mail: Brugerrådet Brabrand Elsebeth Thomsen Tlf.: , mail: Café Parasollen Merete Graabæk Tlf.: , mail: Frivillighusene i Aarhus Merete Søby Jakobsen Tlf.: Brugerrådene i Aarhus Kommune Henning Steen Tlf.: , mail: henning.steen@webspeed.dk Langenæs HandicapCenter og Stomiforeningen Copa Henning Granslev Tlf.: , mail: h.granslev@gmail.dk 25

27 Vennekredsen Saxild Strand Torkild Hoffmann-Sørensen Tlf.: / , mail: thoff@beder-seniorer.dk OK-klubberne Arne Purup Tlf.: / , mail: h-a-purup@.post.tele.dk Brugerrådet Møllestien Jonni de Linde Tlf.: , mail: jonnidelinde@mail.dk Det Sociale Forbrugerråd Rådhuset, 8100 Århus C oto@aarhus.dk Adresser på Frivillighusene Folkestedet Carl Blochsgade 28, 8000 Aarhus C. Hjemmeside: / tlf.: Folkestedet rummer mere end 35 klubber og foreninger, som spænder over et meget bredt spektrum af aktiviteter. Endvidere udlån af lokaler, teknisk udstyr m.v. og mulighed for køb af forplejning i caféen, som drives af elever fra Aarhus Tech. Huset danner endvidere ramme om handicap- og patientforeningers frivillige arbejde i Aarhus Kommune. Kontaktperson: Chefkonsulent Peter Kaas tlf.: , mail: pk@aarhus.dk Værkstedet Østergade 40, 8000 Aarhus C Hjemmeside: / tlf.: Her er det bl.a. muligt at arbejde med træ, keramik, sølv og stenslibning samt bruge maskinværkstedet. Kontaktperson: Frivilligkoordinator: Lisbeth Nørlem tlf.: , mail: lnl@aarhus.dk Frivillighuset Skt. Paulsgade Skt. Pauls Gade 25, 8000 Aarhus C Hjemmeside: / tlf.:

28 Formålet med frivillighuset er at skabe rammer for foreningsaktiviteter af sundhedsfremmende og forebyggende karakter. Kontaktperson: Frivilligkoordinator: Lisbeth Nørlem tlf.: , mail: Fristedet Skæring Plantagevej 14, 8250 Egå Hjemmeside: / tlf.: Fristedet Skæring, som ligger i naturskønne omgivelser, kan gratis benyttes af frivillige foreninger, som har tilknytning til Sundhed og Omsorg. Det er de frivillige selv, der bestemmer, hvad fristedet skal bruges til. Kontaktperson: Frivilligkoordinator: Lisbeth Nørlem tlf.: , mail: lnl@aarhus.dk Adresser på selvejende plejehjem Plejecentret Fortegården Femmøllervej 10, 8240 Risskov. Tlf.: Leder: Claus B. Pedersen Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31, 8541 Skødstrup. Tlf.: Leder: Erland Alstrup Plejehjemmet Sct. Olaf Hjulbjergvej 58, 8270 Højbjerg. Tlf.: Leder: Steen B. Olesen OK-Centret Egå Egå Mosevej 27, 8250 Egå. Tlf.: Leder: Birgitte Simonsen 27

29 Adresser på paraplyorganisationer for de frivillige foreninger LO Faglige Seniorer v/ Kurt Bach Nielsen, Østergade 35 C, 0101, 8300 Odder, tlf.: , mail: OK Klubberne v/ Olga Adamsen, J. M. Mørksgade 11, 5., 8000 Aarhus C, tlf.: , mail: Ældre Sagen v/ Tove Jørvang, Vester Allé 8, 8000 Aarhus C, tlf.: , mail: Århus Pensionistsamråd v/ Lise Legarth, Klostergade 35 37, 8000 Aarhus C, tlf.: / , mail: ll@klostergade.dk Danske Seniorer/Aarhus v/ Lene Sau Therkelsen, Vejlbygade 30 B, 8240 Risskov, tlf.: , mail: lst@kisath.dk Foreningsbutikken Klostergade 35, 8000 Aarhus C, tlf.: / mail: tgt@foreningsbutikken.dk 28