FREDERIKSHAVN SKABELON TIL UDARBEJDELSE AF MÅL- OG KOMMUNE INDHOLDSBESKRIVELSE PÅ SFO-OMRÅDET Til udmøntning i Frederikshavn Kommunes SFOer (# )

Transkript

1 FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKABELON TIL UDARBEJDELSE AF MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE PÅ SFO-OMRÅDET Til udmøntning i Frederikshavn Kommunes SFOer (# )

2 Indhold Baggrundsviden... 3 Bekendtgørelsen om mål- og indholdsbeskrivelser... 3 Folkeskolen og SFO... 4 Børne- og Ungdomsudvalgets ønsker til mål- og indholdsbeskrivelser... 5 Frederikshavn Kommunes visioner på børneområdet... 6 Frederikshavn Kommunes børnepolitik... 7 Opsummering: Hvad skal vores mål- og indholdsbeskrivelserne indeholde?... 9 Udformningen af mål- og indholdsbeskrivelser i Frederikshavn Kommune Indholdskrav til lokale mål- og indholdsbeskrivelser Formkrav til lokale mål- og indholdsbeskrivelser Bilag

3 Baggrundsviden Bekendtgørelsen om mål- og indholdsbeskrivelser Folketinget har vedtaget, at kommunerne skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne 1. Formålet med mål- og indholdsbeskrivelser er bl.a.: at synliggøre kommunens prioriteringer og serviceniveau på SFO-området over for borgerne at inddrage SFOerne i opfyldelsen af folkeskolens formål På den baggrund skal der udarbejdes overordnede retningslinjer for udarbejdelsen af decentrale mål- og indholdsbeskrivelser på SFO-området. Det må forventes, at mål- og indholdsbeskrivelserne på SFO-området vil blive koblet til kvalitetsrapporten. Ifølge Bekendtgørelsen om mål- og indholdsbeskrivelse skal SFOerne redegøre for: 1. Hvilke SFOer der er i kommunen, og hvilke klassetrin omfatter SFOen? 2. Hvordan kan SFOen medvirke til at udmønte kommunens børnepolitik. 3. Mål for samspillet mellem SFOens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. 4. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og for samarbejdet med forældrene. 5. I hvilket omfang og i hvilken form SFOen tilbyder lektiestøtte, yder en særlig indsats til børn med behov for særlig støtte og inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, evt. i samarbejde med foreninger m.fl. 6. Overvejelser om balancen mellem voksenvalgte og børnevalgte aktiviteter. 7. Overvejelser om sammenhængen i overgangen mellem barnets tilbud. 8. Andre temaer, som kommunalbestyrelsen beslutter. 9. Tidspunkt for revision. 1 jf. BEK 550 af 18. juni 2009 og LOV nr. 369 af 26. maj

4 Folkeskolen og SFO SFO er en fritidsordning for børn i skolealderen. Adgangen til at oprette SFO findes i folkeskoleloven og det er frivilligt for kommunerne at oprette SFO 2. Det er i høj grad overladt til den enkelte kommune og folkeskole at bestemme, hvordan en SFO skal organiseres og drives. 3 Det gælder også for de nye mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne. SFO er en del af skolens samlede virksomhed, og SFOen skal medvirke til at indfri folkeskolens formål (se tekstboksen nedenfor). Alle SFOer i Frederikshavn Kommune har en SFO-leder med reference til skolelederen. Skolebestyrelsen er også bestyrelse for SFO og den skal vedtage principper for SFOs virksomhed - f.eks. principper for samarbejdet mellem skolens undervisnings- og fritidsdel herunder også mål- og indholdsbeskrivelser ( 36, stk. 7). SFOer er - i modsætning til skolens undervisningsdel - del-finansieret ved forældrebetaling (jf. FL 50, stk. 2). Folkeskolelovens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2 Jf. 3, stk. 4. og 40, stk. 2, pkt. 3. Idet SFO er en kan-opgave, er kommunerne ikke forpligtet til at oprette SFO på alle skoler. Kommunens forsyningsforpligtelse på fritidsområdet tilsiger dog, at den enkelte kommune har pligt til at sikre det nødvendige antal fritidstilbud til børn i aldersgruppen, og at udbuddet af fritidstilbud skal ses i forhold til antallet af SFO-pladser (jf. vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud, 2008). 3 Undervisningsministeriet har udsendt en vejledning for SFO i 1999, der bl.a. indeholder anbefalinger til retningslinjer for tilsyn med børnene og personalets uddannelse. 4

5 Børne- og Ungdomsudvalgets ønsker til mål- og indholdsbeskrivelser Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune har udtrykt ønske om, at mål- og indholdsbeskrivelserne også har fokus på det musisk-kreative område samt energi og miljø. 4 Der er også ønske om at styrke læringsperspektivet og sætte retning for SFOerne via målog indholdsbeskrivelserne, da Frederikshavn kommune ikke har politiske eller administrative retningslinjer for SFOens virksomhed. Politikerne har også ved en tidligere lejlighed udtrykt ønske om, at kommunens SFOer skal læner sig op af KLs anbefalinger for SFOer 5 (se tekstboksen). KLs anbefalinger på SFO-området (2008) Mål- og indholds-beskrivelser som et værktøj, der understøtter den pædagogiske indsats i SFO og viser SFOens værdi i forhold til skolens samlede virksomhed. Lærerig leg er udgangs-punktet for aktiviteter i SFO. En skarp opdeling mellem leg og læring er en kunstig opsplitning af skolens virksomhed. Dog skal børnene også have et frirum, og SFO er ikke en forlængelse af undervisningen. Lektiehjælp kan tilbydes i SFOen som en almen hjælp til elever, der har behov for hjælp til lektier og ikke kan få den i hjemmet. Specialpædagogisk støtte og specialundervisning kan med fordel kan foregå i SFO-tiden, så den ikke tager tid fra den almindelige undervisning. Samarbejde mellem lærere og pædagoger bør være tættere, mere intensivt og ligeværdigt. Hensigten er, at få mål i arbejdet med børnene, samt at børn og forældre oplever mere helhed og sammenhæng i børnenes hverdag. Overgange og brobygning mellem forskellige kommunale, private og frivillige tilbud i et lokalområde bør være bedre og tættere. Ved at skabe bedre overgange og god brobygning kan børnene opbygge og vedligeholde sunde fritidsinteresser. 4 jf. BUUs møde den 13. august jf. Behandling af Status på SFO-området i Frederikshavn Kommune, 2008, behandlet den i den nu nedlagte Tværpolitiske Styregruppe. 5

6 Frederikshavn Kommunes visioner på børneområdet Frederikshavn Kommunens overordnede vision på børne- og familieområdet er, at alle børn, unge og familier får et sundt og bæredygtigt liv. Kommunens tilbud skal være blandt de bedste i Danmark og tage afsæt i lokale kræfter og energi, med udsyn til nationale og internationale standarder, med anvendelse af ny tids teknologi og medier og med talent for at træde nye stier i søgen efter ny kvalitet. Der skal være alsidighed og dynamik i tilbuddene, plads til faglig og menneskelig udfoldelse for den enkelte og kommunens tilbud skal spille en aktiv rolle i udviklingen af lokalsamfundet. Skoleområdet har et overordnet idégrundlag, som både indeholder pejlemærker og ambitioner for skolevæsnets overordnede drift, fremdrift og udvikling Idégrundlaget for Frederikshavn Kommunes skolevæsen i korte træk Pejlemærker Vi ønsker et skolevæsen Der får ting til at ske Der forener fælles retning og retten til selv at vælge vejen at gå Der favner og håndterer det individuelle i det kollektive Der værdsætter og vokser af de relationer, vi indgår i Ambitioner på tre niveauer Samfundet: Den nære skole i verden. Eleverne skal kunne forstå og begå sig i en mere kompleks og internationalt orienteret virkelighed. For at kunne møde denne med ligeværd og selvtillid er det nødvendigt at kende sig selv og have de rette forudsætninger. Skolen: Faglighed med afsæt i trivsel og alsidighed. Trivsel og alsidighed er forudsætninger for, at fagligheden kan blomstre og blive vedkommende og stimulerende. Børn: Realiseringskompetence. Skolen skal uddanne og støtte det enkelte barn til at realisere sit potentiale og talent, sine evner og sine drømme i et fællesskab. 6

7 Frederikshavn Kommunes børnepolitik Frederikshavn Kommunes børnepolitik bygger på 3 sæt af værdier: Tillid og udfordringer Anerkendelse og inklusion Helhed og balance Værdierne sætter retning for vores kommunale praksis på børne-, unge- og familieområdet. Værdierne begrunder vores handlinger og fortæller hvem vi er, hvad vi står for og hvad vi stræber efter. De er baggrunden for, at vi handler, hvorfor vi handler og hvordan vi handler. Børnepolitikken værdier og det professionelles fokus Tillid og udfordringer Vi ønsker at motivere og støtte den enkelte til at få det bedste ud af egne evner og ressourcer og give barn og familie gode betingelser for en god hverdag og fremtid Vi tror på at alle forældre ønsker det bedste for sine børn, og vi ved at det nogle gange kan være svært og at alle kan behøve støtte, råd og viden fra andre Vi støtter børn og familier i at få en robusthed til at møde verden i sin mangfoldighed, som den man er Anerkendelse og inklusion Vi tror på at alle børn og familier skal behandles ligeværdigt og respektfuldt, og derfor er dialog og inddragelse en selvfølge Vi tror på at støtte og tilbud skal gives så tæt på barnets og familiens nær- og normalmiljø som muligt, og at hjælpen skal modsvare de konkrete behov Vi tror på at der er og skal være plads til alle, og at forskellighed er med til at gøre tilværelsen mere interessant, farverig og levende Vi tror på at særlige eller vidtgående tilbud kan være nødvendige, men først når øvrige muligheder er udtømt Helhed og balance Vi vægter et stærkt forebyggende arbejde, sammenhæng og helhed i indsatsen, høj faglighed og fleksibilitet i handlemuligheder samt en indsats, der balancerer behovet for en professionel indsats med barnets eller familiens evne og muligheder for at tage et medansvar Vi har mod og vilje til at træffe de nødvendige beslutninger for at sikre barnets tarv Vi tilstræber at have en mangfoldig og fleksibel tilbudsvifte, både i de generelle og de specielle tilbud 7

8 8

9 Opsummering: Hvad skal vores mål- og indholdsbeskrivelserne indeholde? Opsummering: Vigtige bidrag til mål- og indholdsbeskrivelserne Folkeskoleloven at udvikle børns kundskaber og færdigheder at udvikle børns forståelse for kultur, historie, lande og naturen at udvikle børns alsidige udvikling at bruge forskellige metoder og skabe rum for oplevelse, fordybelse og virkelyst at udvikle børns fantasi og tillid til egne evner at udvikle børn til ansvarlige medborgere Bekendtgørelsen at udmønte børnepolitikken et godt samspil mellem SFOens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem at udvikle rammen for pædagogiske aktiviteter og samarbejdet med forældrene at tilbyde lektiestøtte at yde en indsats ift. børn med behov for særlig støtte at få krop, bevægelse og sundhed ind i hverdagen Børne- og Ungdomsudvalget at fremme det musisk-kreative område at styrke børns forståelse af miljø og energi at fremme læringsperspektivet i SFOen at sætte retning for SFOens virksomhed generelt KLs anbefalinger at mål- og indholdsbeskrivelser understøtter SFOens pædagogiske virksomhed og viser dens værdi for skolens samlede virksomhed at tage afsæt i begrebet lærerig leg at tilbyde lektiehjælp som en almen hjælp at SFOen indgår i skolens specialpædagogiske arbejde og specialundervisning at få et tæt, intensivt og ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere at få tætte og gode overgange og brobygning til lokalområdets øvrige kommunale, private og frivillige tilbud Visioner for Frederikshavn Kommunes skolevæsen at få ting til at ske at forene fælles retning og retten til selv at vælge vejen at gå at favne og håndtere det det individuelle i det kollektive at værdsætte og vokse af de relationer, vi indgår i at skabe den nære skole i verden at fremme fagligheden med afsæt i trivsel og alsidighed. at fremme børns realiseringskompetencer Børne- at møde barnet og forældre med tillid og udfordringer 9

10 politikken at møde barnet og forældre på en anerkendende og inkluderende måde at samarbejdet med barnet og forældre skaber sammenhæng og balance Udformningen af mål- og indholdsbeskrivelser i Frederikshavn Kommune Indholdskrav til lokale mål- og indholdsbeskrivelser Alle SFOer skal udarbejde sin egen skriftlige mål- og indholdsbeskrivelse, som kobler til: Folkeskoleloven Bekendtgørelsen om mål- og indholdsbeskrivelser Børne- og Ungdomsudvalgets ønsker Skolevæsnets visioner og idégrundlag Frederikshavn Kommunes Børnepolitik. Frederikshavn Kommunes Børnekulturpolitik Mål- og indholdsbeskrivelsen skal synliggøre det vigtige pædagogiske arbejde, der allerede sker i SFOerne og samtidig være med til at sætte mål for nye tiltag og udvikling. Beskrivelsen skal også medvirke til at styrke det daglige samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale på skolen, ligesom det er et vigtigt udgangspunkt for samarbejdet med forældrene. Skemaerne nedenfor viser, mål- og indholdsbeskrivelsernes struktur og indhold. Under hvert afsnit kan der tilføjes øvrigt indhold. Struktur for SFOernes mål- og indholdsbeskrivelse 1. SFOens navn og omfang 2. Skolens og SFOens værdigrundlag 3. SFOens kobling til Børnepolitikken og Børnekulturpolitikken 4. SFOens pædagogiske afsæt 5. Samarbejde mellem skoledel og SFO 10

11 6. SFOens samarbejde med dagtilbud og andre tilbud i lokalområdet 7. SFOens brug af dokumentation og evaluering Under hvert afsnit skal skolen (skoledel / SFO) forholde sig til en række forhold, som det fremgår af skemaet. Indholdet af SFOernes mål- og indholdsbeskrivelse emne Ad 1. Navn og omfang Indhold SFOens navn og skolens navn: Hånbækskolens SFO Antal indskrevne børn (ca.), 100 Antal klassetrin fire klassetrin, BH 3. Klasse. Ad 2. Værdigrundlag Skolens og SFOens værdigrundlag På Hånbækskolen skal livet være præget af oplevelser, et højt engagement og faglig kvalitet, der giver børnene ballast til at leve et godt liv med glæde og mening. Det er derfor vigtigt, at skolen og forældrene samarbejder om: at børnene arbejder med og opnår følelsen af ligeværd og selvværd at børnene arbejder med og opnår ansvarlighed for sig selv og for andre at børnene føler tryghed og fællesskab at børnenes nysgerrighed og undren stimuleres og udvikles at der lægges vægt på samtale og dialog på alle niveauer Det er vigtigt, at børnene er glade for at gå i skole. Glade børn er engagerede, og det er forudsætningen for at lære. Børnene skal selvfølgelig lære de fundamentale ting at læse, skrive, regne, sprog med videre, men for Hånbækskolen er det ligeså vigtigt, at børnene udvikler kreativitet og fantasi i de praktiske og musiske fag, så de i voksenlivet kan løse komplicerede opgaver og tænke nyt. Hånbækskolen har gennem de seneste år arbejdet på at udvikle nye lærings- og undervisningsformer, hvor den skemalagte undervisning i perioder viger for en mere projektorienteret undervisning, der giver børnene mulighed for større indlevelse, fordybelse, tværfaglighed og for at se sammenhænge mellem de forskellige fag. Skolen skal forberede børnene til voksenlivets arbejde og fritid. Livet uden for skolen er ikke delt op i timer og fag. Derfor bør skolen heller ikke være det. Hånbækskolen tillægger skole-hjemsamarbejdet stor betydning. Som forældre har du mulighed for indflydelse på skolens liv. Det er vigtigt, at forældrene interesserer sig for børnenes skolegang. Engagerede og positive forældre giver engagerede og positive børn. Hånbækskolen er en del af lokalsamfundet, der giver mulighed for at få legekammerater i nærmiljøet efter skoletid. Det giver børnene et vigtigt socialt netværk. Ad 3. Kobling til børnepolitikken at møde barnet og forældre med tillid og udfordringer at møde barnet og forældre på en anerkendende og inkluderende måde at samarbejdet med barnet og forældre skaber sammenhæng og balance 11

12 Se afsnittet herunder. Ad 3. Det pædagogiske afsæt fritid, interesser og hobbies barnets sociale liv - venskaber og relationer læring, kundskaber og færdigheder forældrekontakten i hverdagen barnets alsidige udvikling barnets fantasi og tillid til egne evner rum og aktiviteter for oplevelse, fordybelse og virkelyst det specialpædagogiske og forebyggende arbejde demokrati og medansvar i børnehøjde Hånbækskolens SFO har sin egen Vores Lærende Organisation, VLO, der kontinuerligt tilpasser sig og er i udvikling. Der arbejdes ud fra disse syv hovedpunkter: Tryghed Nærværende voksne Udfordringer Venskaber Synlige voksne Selvtillid Selvværd - forståelse for kultur, historie, lande og naturen: Vi tager ofte udgangspunkt i vores egen verden, altså Hånbæk SFO s virkelighed, som er at børnene repræsenterer mange nationaliteter og kulturer i et dansk samfund med danske værdier og normer. Vi ser det som en styrke, at vi ofte kan tage afsæt til en aktivitet, projekt med en anden vinkel, forståelse af verden og sammen udvikles eller opdage andre muligheder. - elevens alsidige udvikling - anvende forskellige metoder og skabe oplevelse, fordybelse og virkelyst - udvikle elevens fantasi og tillid til egne evner, tage stilling og handle - udvikle eleven til medansvarlig borger-deltagelse, demokrati, rettigheder og pligter: Det sociale samvær med venner/ kammerater i trygge rammer og med passende udfordringer. I en atmosfære af medbestemmelse. Hvor der er mulighed for afprøve grænser og udvikle sig - igennem alverdens forskelligartede projekter af både fysisk og social karakter. Det bidrager i den grad til barnets alsidige udvikling, selvtillid og selvværd. Det er ofte det vi oplever, da vi tager udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklings zone. -Gode erfaringer fra praksis om samarbejde mellem skole og SFO? Vi har i en årrække haft det vi kalder Forårsindskoling. Det vil i praksis sige at alle kommende børnehaveklasse børn til Hånbækskolen. Får et tilbud om at starte i SFO den 1. april i stedet for august. Vi har haft næsten 100% tilslutning. Og fået næsten udelukkende positive tilbagemeldinger. Vi oplever også rent fagligt at det er en fordel på alle områder, hvis man har rammerne til det. Vi har igennem en årrække haft et spændende og udviklende samarbejde, hvor SFO pædagoger har fungeret i planlagt samarbejde og undervisning i bh. og 1. Klasser og konstateret at både børn og personale, har haft stort udbytte af pædagogernes kendskab til børnene fra SFO. 12

13 Andre pædagogiske holdninger: En særlig indsats for børn med særlige behov: Vi forsøger at levere en differentieret indsats til alle, ligesom der i enkelttilfælde kan søges hjælp i Støtte-Resurseteamet. Vi har særlig SFO for vores specialklasserækker. Specialundervisning i SFO-tiden: Skolens specialcenter koordinerer indsatsen og skemalægningen. Det er ikke praktisk at lægge specialundervisning sidst på dagen, hverken for eleven eller for lærernes øvrige skema. Der samarbejdes dog om enkelte elever med særlige handlaplaner. At inddrage krop, bevægelse og sundhed i hverdagen: Bevægelse indgår som en naturlig del af SFO`ens aktiviteter. Sundhed og kost drøftes løbende i relevante situationer. Fokus på det praktisk/musiske: Hånbækskolens SFO har gode værksteder og ude lege faciliteter, skolens gymnastiksal og svømmehal anvendes jævnligt. Der arbejdes med musik og drama - billedkunst ler og mange andre udtryk. Den daglige indsats afhænger af personalets kompetencer. Fokus på miljø: Ud over den almindelige miljøbevidsthed, og miljø (oprydningspatruljer nogle gange om året, gøres der ikke yderligere. Ad 4. Samarbejde mellem skole og SFO lektiecafé / lektiestøtte sammenhæng i indsatsen for børn med behov for særlig støtte skole-hjem-samarbejde og elevplaner krop, bevægelse og sundhed de musisk-kreative områder miljø og energi demokratiforståelse og medborgerskab brug af lokaler og andre faciliteter Lektie cafe i Hånbæk SFO Et stille rum er stillet til rådighed for Lektie cafe tirsdag onsdag torsdag i tidsrummet Der vil være en voksen til at hjælpe børnene med lektier. Børnene kan komme og få hjælp efter behov. Der vil kunne laves aftaler med lærerne om enkelte børn. Forældrene skal være orienteret. Der vil kunne laves aftaler med forældrene. Det er lektiehjælp på forældre niveau. Det er en forudsætning at barnet selv kommer og ønsker at deltage. Hvis der ikke er børn inden kl Lukker lektie cafeen. Lektiecafeen påtænkes at starte i august

14 Nedenstående principper for samarbejdet i skolens Indskolingsteam og SFO er besluttet i skolens bestyrelse. Lærer i BH-klassen: Der er gode erfaringer med dette. Der skal afsættes tid til forældresamtaler. 1. klasses lærer skal findes før fagfordelingen påbegyndes (som praksis hidtil har været). Den kommende 1. klasselærer deltager fem lektioner i BH-klassen, heraf er den ene sammen med BH-klasselederen. BH-klasseleder: Kommende BH-klasseleder deltager i SFO Forårsindskolingen i april maj og juni. Der stræbes efter to timer om ugen. Resursen findes ved at bytte job. Der skal afsættes fire timer til planlægning af forløbet (til BH-klasselederne, da pædagogerne er honoreret i deres aftaler), det er vigtigt der ligger klare aftaler om indholdet i byttetimerne som en del af en pædagogisk helhed. BH-klasselederne deltager i egen tidligere klasse, i 1. klasse i fire ugentlige lektioner (hvor den kommende 1. klasse lærer er i BH-klassen). Det er vigtigt at de implicerede lærere og BH-klasseledere følger instruksen i forbindelse med fagfordeling og skemalægning, således der ligger klare ønsker til fag og timernes placering. Det samme gælder ønsker om lokaler. BH-klasselederen deltager, som dobbeltlærer til holddeling, 4 lektioner ugentligt i 1. Klasse I 2. Klasse deltager en lærer to lektioner ugentligt som dobbeltlærer, til holddeling. OBS! Alle nævnte timeantal er pr. klasse. Pædagoger fra SFO, der deltager i indskolingen: Vi ønsker at udnytte pædagogens kompetencer og erfaringer med netop de børn vi har i indskolingen. Der vikardækkes i henhold til principper vedtaget i bestyrelsen. Det betyder at indskolingsbørn ikke skal have fritimer eller sidde alene. Det kan dog være nødvendigt i enkelte situationer at lade andre lærere have tilsyn. I forbindelse med langtidsfravær dækkes. Dog vil økonomi/sparekrav til enhver tid kunne give dårligere løsninger Retningslinjer for samarbejde mellem skole og SFO i Indskolingen, på Hånbækskolen. Indskolingen defineres som BH-klasse til og med 3. Klasse. Klasselærerne indkalder SFO-primærpædagogen til formøde to gange årligt, i forbindelse med afholdelse af forældresamtaler i klasserne. Datoerne for disse samtaler meldes til SFO senest 6 uger før de afholdes. SFO`en informerer ved skoleårets start klasselærerne i Indskolingen om hvem der er primærpædagog for hvilke børn/årgange. Dette giver bedre mulighed for kontakt mellem skole og SFO, hvis der er specifikke ting omkring et barn. Forældresamtaler: Klasselæreren, SFO-primærpædagogen eller forældrene skal have mulighed for at bede SFO-pædagogen med til samtalen. Samtalen er dog en skole-hjemsamtale, der kan suppleres med pædagogens erfaringer med barnet. Egentlige SFO-forældresamtaler afholdes i SFO-regi. SFO og Skole skal gensidigt henvende sig skriftligt til den anden, hvis der skal skrives udtalelse om et barn, evt. til PR, sociale myndigheder eller andet. Skrivelsen skal rettes til SFO og Skoleleder, der så giver meddelelsen videre. Alle udtalelser skal i kopi i elevmappen. SFO-primærpædagog og Indskolings-klasselærer skal koordinere i alle sager, den der starter sagen har koordinationen indtil andet er aftalt 14

15 ligesom ledelserne inddrages om nødvendigt: - Indstillinger til PR eller SPR. - Underretninger. - Udtalelser til eksterne samarbejdspartnere. - Indkaldelser og møder i Familien i Centrum. - Specialcentermøder. - Klassekonferencer. - Osv. SFO er velkommen på skolen i forbindelse med forskellige arrangementer, her tænkes på udstillinger aktivitet til forårsfest osv. Ad 5. Samarbejde med dagtilbud m.fl. Ad 6. Dokumentation og evaluering 6 overgange fra børnehave til SFO: Der samarbejdes i henhold til de kommunale retningslinjer, udtrykt i materialet: Årsplan for samarbejde og brobygning. overgange fra SFO til andre fritidstilbud: Der er et uformelt samarbejde med Hånbækklubben. samarbejde med foreningerne i lokalsamfundets, bl.a. idræts- og fritidstilbud m.m.: På dette punkt gøres der ikke meget, der er ikke tradition for noget sådant. portofolio fotos udstillinger praksisfortællinger hjemmesider nyhedsbreve nøgletal brugerundersøgelse Formkrav til lokale mål- og indholdsbeskrivelser Alle SFOere i Frederikshavn Kommune skal have udarbejdet skriftlige mål- og indholdsbeskrivelser til skoleåret Mål- og indholdsbeskrivelserne skal formuleres så forældre, bestyrelser og politikere får viden om SFOens konkrete aktiviteter, mål og udviklingstanker. De opstillede mål skal være tydelige og evaluerbare. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal udarbejdes i dialog mellem skole og SFO, og den skal fremlægges for og drøftes med skolens bestyrelse. Bestyrelsen fremsender mål- og indholdsbeskrivelsen samt en udtalelse fra bestyrelsen til Børne- og Kulturforvaltningen senest den 1. august Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder på baggrund af det indsendte materiale en sag til orientering i Børne- og Ungdomsudvalget i løbet af 2. halvår af Mål- og indholdsbeskrivelsen skal offentliggøres pr. 1. august 2010 via skolens hjemmeside, og som omtale i skolens /SFOens nyhedsbrev, pjece eller på anden vis. JP Dokumentationsformen vælges ud fra en vurdering af det mest hensigtsmæssige i en given situation. 15

16 Bilag Skemaet viser hvilke fritidstilbud Frederikshavn Kommunes folkeskoler benytter. Kommunale fritidstilbud i tilknytning folkeskolerne i Frederikshavn Kommune Folkeskoleloven Dag- og Fritidstilbudsloven Fritidshjemspladser (paralleltilbud til SFO I) Fritidsklubpladser (Paralleltilbud til SFO II) Skoler SFO I 7 SFO II 8 Fritidscentre/ klubber Aldersintegreret Aldersintegreret Fritidscentre/ klubber Abildgårdskolen X X Ankermedets skole X X Bangsbostrand skole X X Dybvad skole X X Elling skole X X X Fladstrand skole X X Gærum skole X 9 X Hedeboskolen X X Hørby skole X X Hånbækskolen X X Jerup skole X X Munkebakkeskolen X X Ravnshøj skole X X Stensnæsskolen X X Strandby skole X X Sæby skole X X Sæbygaardskolen X X Torslev skole X X* Ørnevejens skole X X Aalbæk skole X (X)* I alt *elever i Torslev skole kan også benytte Torshøj Børnehus, der er en puljeordning (privat institution) 7 SFO I er for elever i Bh. klasse 3. klasse 8 SFO II er for elever i 4. 5(6.) klasse 9 Daginstitutionen i Gærum er under skolelederens ledelse. 16

17 17