DIDAKTISKE REVOLUTIONER

Transkript

1 DIDAKTISKE REVOLUTIONER VINGSTED 21. MARTS 2019

2 REVOLUTION Grundlæggende forandring med langvarige konsekvenser Politiske revolutioner foregår hurtigt og dramatisk: Franske 1789, russiske 1917 Industrielle og videnskabelige revolutioner er langsomme: 1., 2. og 3. ind ustrie lle re volution Vid e nska b e lig e re volutione r: fra Aristote le s ove r Ne wtons til Einste ins fysik

3 DIDAKTISKE REVOLUTIONER Grundlæggende, langsomme, irreversible forandringer af undervisningens almindelige pra ksis som re sulta t a f læ re rprofe ssione ns historiske e rfa ringer Mindre frugtbare måder at opfatte udviklingen af undervisningspraksis på: Und e rvisning e r imp le me nte re t p olitik Und e rvisning e r p æ d a g og isk te ori omsa t til p ra ksis

4 EN VIDENSKABSTEORETISK PARENTES Jeg opfatter min forskning som fortolkning og historiske e rfa ringer b e g re b slig g øre lse a f læ re re s og dida ktike re s Jeg foretager ikke arkivstudier eller lignende historisk forskning, men analyserer og fortolker fore lig g e nd e historisk vid e n Jeg går ud fra, at der er mønstre og logikker i den historiske udvikling, men at den i determineret eller teleologisk

5 1. DIDAKTISKE REVOLUTION: UNDERVISNING OG SKOLE Undervisning i Danmark fra 2. århundrede Skoler fra 1160 erne Man kan kun lære skriftsprog, hvis man bliver undervist Hvis mange skal undervises af samme lærer, opstår en skole

6 UNDERVISNING EFTER 1. REVOLUTION Udenadslære Ringe vægt på forståelse den måtte komme efterhånden Ingen planmæssig progression

7 VIRKNINGSHISTORIE De fleste elever fik lært at læse, nogle endda på latin. Almuens børn fik lært Luthers katekismus udenad (fra 1536 og fremefter) Men: Det krævede udstrakt brug af vold Udbyttet var i forhold til tidsforbruget formodentlig begrænset Mange elever forstod næppe alverden

8 2. DIDAKTISKE REVOLUTION: RAMMER, PLAN, PROGRESSION I Danmark i begyndelsen af 1800-ta lle t, b e g ynd e nd e i la tinskole n Rammer: fag, time, faglærere, klasseværelse, tavle Plan: regelmæssig skolegang Progression: fra det lette til det svære i takt med elevernes forståelse Udløst af bl.a. erkendelse af den gamle praksis ineffektivitet, og af at latinskolen beg at blive borgerskabets skole og ikke kun gejstlighedens

9 UNDERVISNING EFTER 2. REVOLUTION Velordnet Planmæssigt fremadskridende Eleverne mere aktive (med reproduktion) Volden aftog gradvist, i stedet styring gennem rammer og belønninger Kulminerede med Ernst Kapers klasseundervisning (1903): rationel, lærerstyret, p la nmæ ssig, ve nlig, d iscip line re t, ove rvå g e t og kontrolle re t

10 VIRKNINGSHISTORIE Undervisningspligten blev effektiv Alle fik lært at læse, skrive og regne Eleverne fik en vis (omend ofte overfladisk og misforstået) indsigt i en række fag

11 3. DIDAKTISKE REVOLUTION MED ELEVERNES SPONTANITET I Danmark fra 1920 erne Al praksis havde hidtil gået ud fra, at man måtte undertrykke elevernes spontanitet ved hjæ lp af straf, overvågning, belønning m.m. Reformpædagogikkens grundide: Det er muligt at undervise med og ikke mod elevernes spontanitet

12 UNDERVISNING EFTER 3. REVOLUTION Aktivitet, selvvirksomhed, selvregulering, gruppearbejde, kreativitet, musiske og pra fagområder, projekter, tvæ rfaglighed, medbestemmelse, udgangspunkt i elevernes livsve rd e n, ind hold tæ t p å a ktue lle omve rd e n, funktione l (ikke forme l) træ ning, proble morie nte ring, e kse mpla risk undervisning, uforme lle omga ngsforme r, ingen stra ffe. Små tilløb i folkeskolen i 1920 erne og 1960 til cirka erne, en generel udviklingstendens fra cirka

13 VIRKNINGSHISTORIE Skolen og dens undervisning blev moderniseret i indhold og arbejdsformer Lærerne blev venlige Eleverne kom til at holde af at gå i skole

14 DEN TEKNISKE PÆDAGOGIK ER IKKE NOGEN 4. REVOLUTION Fra cirka 2000: teknisk pædagogik med vægt på mål, test, effektive metoder, evidens, Den er ikke nogen ny revolution, men blot et forsøg på at optimere pra ksis e r de r sta mme r tilb a g e fra 2. d id a ktiske re volution Den har kun beskedne virkninger i praksis og er en modebølge, der allerede er på retur fordi den ikke kan løse skolens aktuelle problemer

15 HVILKE PROBLEMER HAR DEN 3. REVOLUTION IKKE LØST? En del elever fra hjem uden uddannelsestradition lærer for lidt Megen undervisning resulterer stadig i en overfladisk, delvis misforstået pseudoviden Skolen er stadig for mange en kedelig, demotiverende pseudoverden Skolen mangler et troværdigt videns - eller dannelsesideal

16 4. DIDAKTISKE REVOLUTION?

17 AARHUS UNIVERSITET