8. semester (studieordning 2000) Syge- og re-eksamen 6. august 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. semester (studieordning 2000) Syge- og re-eksamen 6. august 2008"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN: Integreret, samlet prøve i fagene i 7. og 8. semester (intern medicin, kirurgi, anæstesiologi, parakliniske fag, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag samt videnskabsteori) 8. semester (studieordning 2000) Syge- og re-eksamen 6. august 2008 Eksamenssættet består af 5 nummererede sider Eksamensvejledning Eksamensopgaven består af 4 elementer: 3 hovedopgaver og 20 korte spørgsmål. Disse 4 elementer vægtes ligeligt i bedømmelsen. Bemærk at nogle korte spørgsmål optræder sammen. Som det fremgår af nummereringen tæller de altså for 2 eller flere spørgsmål. Husk at anvende opgavenummereringen ved besvarelsen det letter bedømmelsen. Vi lægger vægt på at din besvarelse er klart disponeret og sprogligt koncis, og at sprogbrugen er i overensstemmelse med fagets terminologi. Praktiske forhold Mobiltelefoner skal være slukkede og lagt væk under eksamen. Tilladte hjælpemidler Det er ikke tilladt at medbringe og anvende hjælpemidler ud over en elektronisk regnemaskine. Bemærk: Det er ikke tilladt at anvende regnemaskiner med indlagte formler og oplysninger, der bruges i undervisningen.

2 1 1. Arbejdsmedicin 57-årig ufaglært mand henvender sig til egen læge. Han føler sig slidt og klager over smerter på ydersiden af højre albue, smerter i knæene ved bl.a. trappegang og tendens til kolde voksblege fingre. Han oplyser yderligere, at han har fået gradvist svært ved at følge med, når nogen taler samtidigt og klager yderligere over tinnitus. Han har svært ved at klare sit arbejde i et stort byggemarked, hvor han har været ansat i 2 år og overvejende arbejder i trælasten. 1.1 Angiv dine tentative arbejdsrelaterede diagnoser og vigtige differentialdiagnoser for denne patient. Svar: Albue smerter: Arbejdsrelaterede diagnoser: Epicondylitis lateralis. Differentialdiag.: Artrit, artrose, bursit, nerve-entrapment, meddelte smerter, myofascielle smerter i nakke/skulder med meddelt smerte (supraspinatus, infraspinatus), cervikal lidelse, følger efter brud. Smerter i knæene: Arbejdsrelateret diagnose: Knæledsartrose. Differentialdiag.: Arthritis, osteochondrotiske læsioner, pes anserinus syndrom og medial menisklidelse chondromalasi. Kolde voksblege fingre: Arbejdsrelateret diagnose: Hvide fingre Raynauds syndrom. Differentialdiag.: Raynauds syndrom sekundært til andre okklusive lidelser i arterierne såsom Buergers sygdom og vasculitis, systemiske bindevævssygdomme såsom sclerodermi, mixed connective tissue disease, RA. Svært ved at følge med: Arbejdsrelateret diagnose: Støjbetinget hørenedsættelse ledsaget af tinnitus. Differentialdiag.: Hørenedsættelse som følge af tidligere øresygdomme fx kronisk otit, tidligere kranietraumer og meningitis. 1.2 Redegør for de arbejdsmæssige eksponeringer, der øger risikoen (inddrag dosis respons overvejelser) for de pågældende sygdomme og angiv mindst 2 fag eller brancher, hvor disse eksponeringer forekommer. Svar: Epicondylitis lateralis: Kombineret kraftfulde, repetitive bevægelser, der involverer ekstensor muskulaturen i underarmen, kraftfulde bevægelser i akavede arbejdsstillinger for håndled, uvante arbejdsstillinger, psykosociale arbejdsforhold/jobkrav og manglende aflastningsmulighed øger formentlig risikoen. Der skal være en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem eksponering og symptomernes opståen. Varighedens betydning er dårligt belyst, symptomerne kan opstå efter få dages eksponering, men også efter flere års eksponering.

3 2 Slagteriarbejdere (udbenere), fiskeudskærer, skovarbejdere, håndværkere, træog metalindustri. Knæledsartrose: Knæliggende på et eller begge knæ, hugsiddende, kravlende og knæstøttende arbejde i en stor del af arbejdstiden i mange år. Knæliggende arbejde og samtlige tunge løft synes at øge risikoen. Hvis symptomerne først opstår flere år efter eksponeringen er ophørt, taler dette imod en sammenhæng. Gulv- og tæppelæggere, terrazzolæggere, svejsere, rørlæggere og bygningsarbejdere. Hvide fingre: Hånd-arm vibrationer ved anvendelse af vibrerende maskiner og værktøj. Risikoen øges jo højere vibrationsniveauet (m/s 2 ) er, antal timer eksponeret dagligt og hvor mange års eksponering, der har været tale om. Stenhuggere, jord- og betonarbejdere, bygge og anlæg, jern- og metalindustri og træ- og møbelindustri. Støjbetinget høretab og tinnitus: Kraftig støj dvs. 85 db eller derover igennem flere år øger risikoen for støjbetinget høretab. Risikoen øges ved varighed af udsættelsen, dvs. antal timer eksponeret dagligt og antal år og af støjniveauet, specielt ved impulsstøj. Der er ikke samme dosis-respons forhold for tinnitus, men tinnitus forekommer hyppigere i forbindelse med hørenedsættelse. Jord- og betonarbejder, fodring af grise, flyarbejdere. Jern- og metal, træ- og byggeanlægsindustri. 1.3 Angiv for hver enkelt af de tentative arbejdsbetingede diagnoser eventuelle andre årsager. Svar: Epicondylitis lateralis: Opstår ofte spontant, det vil sige ukendt årsag. Fritidsaktiviteter. Knæledsartrose: Køn. Kvinder hyppigere end mænd. Alder. Stiger med alderen. Overvægt medfører en øget risiko. Traumer: Lednære frakturer, meniskskader og ledbåndsskader medfører forøget risiko. Hvide fingre: Familiær disposition, tobaksforbrug over 20 cigaretter dagligt i mange år, behandling med betablokkere, migrænemidler. Støjbetinget høretab og tinnitus: Privat eksponering for støj, støjtraumer fra fyrværkeri, skydning med gevær eller andet støjende våben, opvækst i landbrug i barn-/ungdommen.

4 3 1.4 Han fik sidste år diagnosticeret kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), har røget cigaretter dagligt fra han var 20 til 56 år. Nu er han kommet til at spekulere over, om hans arbejde kan have haft betydning for hans KOL. Hvad vil du spørge ham om, og hvad skal der til, for at du vurderer, at arbejdet kan have bidraget til udvikling af en KOL? Svar: Udspørge om støv eksponering, fx i forbindelse med træforarbejdning, arbejde med korn/foderstof, svejsning, slibning, boring, fræsning, skærebrænding og arbejde i svinestalde. Der skal have været tale om en mangeårig massiv udsættelse, før der er en øget risiko for KOL. Der er en additiv effekt af rygning og støv eksponering. 1.5 Hvad vil du råde ham til i forhold til hans arbejde? Svar: Henvende sig til arbejdsgiver mhp. drøftelse af mulighederne for omplacering til et mindre fysisk krævende arbejde, kundekontakt kan evt. være problematisk i forhold til hans hørenedsættelse, med mindre hans hørehandicap kan afhjælpes af et høreapparat. Hvis han ikke kan klare et mindre fysisk krævende arbejde, er det en god ide at inddrage hans kommune og evt. arbejdsmedicinsk afdeling i en drøftelse af en arbejdsprøvning mhp. flexjob. 2. Akutte skrotalsmerter 20-årig mand med pludseligt opstået, voldsomme, venstresidige skrotalsmerter samt hævelse af venstre skrotalhalvdel henvender sig på skadestuen. Smerterne er konstante med udstråling til venstre ingven og abdomen. Patienten klager endvidere over kvalme. Ingen svie ved vandladningen, intet urethralt udflåd, normalt vandladningsmønster. Objektivt: Patienten er afebril, men akut smertepåvirket. Skrotalhuden er rød, varm og ødematøs, og man kan ikke palpere anatomiske detaljer vedrørende byldeømt venstresidigt skrotalindhold. Normale forhold svarende til højresidigt skrotalindhold. 2.1 Skadestuelægen stiller diagnosen akut venstresidig testistorsion redegør for behandling. Behandling haster, såfremt den trokverede testis skal reddes. a) Manuel detorsion forsøges først. Lykkes detorsionen, bliver patienten øjeblikkeligt smertefri. Ved vellykket detorsion kan kirurgisk fiksation af begge testes udføres elektivt fx dagen efter. Hvis ikke der opnås øjeblikkelig smertefrihed efter manuel detorsion foretages akut operation.

5 4 b) Ved akut operation foretages venstresidig skrotal incision, testis trækkes frem og torsionen ophæves. Såfremt testis har normal farve, fikseres den mod septum. Hvis testis er blåsort og ikke bedres i farve efter detorsion og minutters observation med varme fugtige klude omkring testis, foretages hemikastration. Fiksation af kontralaterale testis i samme seance foretages gennem selvstændig skrotal incision på den anden side, efter at primærsåret er lukket. 2.2 Angiv mindst fem årsager til skrotalsmerter. Epididymitis acuta Orchitis Torsio appendicitis testis Skrotaltraumer Tumor testis Abscesser Idiopatisk skrotalødem Vasculitis/Schönlein Henoch Inkarcereret skrotalhernie 2.3 Beskriv patogenese og patoanatomiske forandringer ved testistorsion. Tilstanden forårsages af snoning af funiklen og/eller drejning af testis. Medfører afklemning af veneafløbet med stase, blødning og iskæmisk nekrose (infarkt). 2.4 Angiv definition og ætiologi ved epididymitis acuta. Definition: Infektion af bitestiklen. Ætiologi: Hos ca. halvdelen af patienter med akut epididymit er det muligt at påvise og dyrke det ætiologiske agens: Chlamydia trachomatis 50% af tilfældene hos mænd < 35 år 80% af tilfældene hos mænd < 25 år Sjældent efter 40-års alderen E. coli Hovedparten af tilfældene efter 40-års alderen N. gonorrhoeae Ses, om end kun sjældent, hos yngre mænd Tuberkulose sjælden Idiopatisk epididymitis udgør ca. 50% af tilfældene, ætiologi kan ikke påvises 2.5 Beskriv symptomer og behandling ved akut epididymitis.

6 5 Symptomer: Den akutte epididymitis forudgås ofte, men ikke altid, af kortvarige symptomer, fx uretralt udflåd, svie, pollakisuri og dysuri. De skrotale symptomer udvikler sig gradvist over få dage eller mere pludseligt og omfatter konstante smerter med udstråling til ingven og abdomen ledsaget af hævelse af skrotalindholdet. Temperaturstigning kan være moderat eller op til C ledsaget af kulderystelser. Kvalme og opkastning ses hyppigt samt påvirket almentilstand. Behandling: Sengeleje så længe der er almensymptomer og høj feber. Skrotum immobiliseres og eleveres. Antibiotisk behandling iværksættes, så snart diagnosen er stillet, og de relevante prøvetagninger har fundet sted (obligate undersøgelser er urindyrkning samt uretral podning for N. gonorrhoeae og Chlamydia trachomatis). Valg af antibiotika. Mænd under år: Erythromycin (evt. azithromycin) 500 mg x 2 i 10 døgn (husk partner ved Chlamydia trachomatis). Mænd over år: Ampicillin eller pivampicillin mg 3-4 gange daglig eller ciprofloxacin 500 mg x 2. Behandlingstiden er 10 døgn. 2.6 Hvad bør iværksættes, hvis man ikke kan afgøre, hvorvidt der er tale om akut epididymitis eller akut testistorsion? Akut operation med skrotal eksploration. 3. Ænæmi 3.1 En 49-årig tidligere rask kvinde bliver indlagt akut via egen læge på grund af svimmelhed, træthed og dyspnø. Ved indlæggelsen har patienten hæmoglobin 3,5 mmol/l (referenceområde 7-10 mmol/l). Leukocyttal og trombocyttal er normale. Hvilke blodprøver vil du tage for at udrede patienten for erhvervet hæmolytisk anæmi? Beskriv det forventede resultat af undersøgelserne ved aktiv hæmolyse. Hæmoglobin: Nedsat ved inkompenseret hæmolyse, normal ved kompenseret hæmolyse MCV: Normal eller forhøjet Retikulocyttal: Forhøjet antal/andel Laktatdehydrogenase (LDH): Forhøjet Bilirubin (ukonjugeret): Forhøjet Haptoglobin: Lavt eller umåleligt Plasmajern: Forhøjet Frit hæmoglobin: Normalt eller forhøjet

7 6 DAT (Coomb s test): Positiv eller negativ 3.2 Patienten har positiv Coomb s test (direkte antihuman globulin test, DAT). Forklar hvad man undersøger ved denne test og beskriv resultatet ved autoimmun hæmolyse forårsaget af varmeantistof respektive kuldeantistof? Påvisning af autoantistoffer rettet mod erytrocytmembranantigener eller påvisning af komplement på erytrocytternes overflade. Påvisning af IgG og/eller komplement ved autoimmun hæmolytisk anæmi med varmeantistof. Påvisning af komplement ved autoimmun hæmolytisk anæmi med kuldeantistof. 3.3 Patienten har autoimmun hæmolytisk anæmi med et varmeantistof (maksimal virkning ved legemstemperatur). Beskriv forventede fund i knoglemarv og perifert blod hos denne patient. Knoglemarv: Øget (hyperplastisk) erytropoiese Blod: Retikulocytose, evt. erytroblaster og sfærocyter 3.4 Beskriv mulige kliniske fund på grund af svær hæmolytisk anæmi. Bleghed Takykardi (sinusrytme eller evt. AFLI) Funktionel systolisk mislyd Hypotension Funktionsdyspnø Icterus Evt. Splenomegali 3.5 Hvordan vil du behandle patienten, og hvordan monitoreres effekten af behandlingen i blodprøver? Binyrebarkhormon Folinsyretilskud Blodtransfusion ved behov Behandlingen monitoreres ved måling af: Hæmoglobin, retikulocyttal, LDH, haptoglobin, bilirubin 3.6 Patienten responderer ikke på den givne primærbehandling. Nævn 3 mulige behandlingsalternativer. Immunsupprimerende behandling Antistof-behandling (CD-20 antistof) Splenektomi Højdosis immunglobulin

8 7 3.7 Nævn tre sygdomsgrupper, som kan omfatte, forårsage eller er associeret til erhvervet hæmolytisk anæmi og giv eksempler på disse. Hæmatologisk sygdom: Lymfoproliferativ B-celle sygdom (fx kronisk lymfatisk leukæmi, andre non-hodgkin lymfomer), PNH Autoimmune sygdomme: Fx SLE Infektioner: Fx Mycoplasma, CMV, EBV, HIV, malaria Mangeltilstande: Især vitamin B12, folinsyre 3.8 Nævn mindst 4 forskellige mekanismer for udvikling af hæmolytisk anæmi (både medfødt og erhvervet) og giv eksempler på disse. Autoimmun hæmolyse: Varmeantistofbetinget, kuldeantistofbetinget Erytrocytmembranbetinget: Sfærocytose, elliptocytose Erytrocytfragmentering: Makroangiopatisk hæmolyse (mekanisk hjerteklap, dialyse), mikroangiopatisk hæmolyse (TTP, HUS, DIC) Enzymdefekter: G6PD-mangel, pyruvatkinasemangel, PNH (decay accelerating factor mangel) Hæmoglobinopatier: Seglcelleanæmi, thalassæmi Megaloblastær anæmi: Perniciøs anæmi, vitamin B12 mangel af andre årsager, folatmangel Hypersplenisme: Primær myelofibrose, Mb. Gaucher Korte spørgsmål 1. Nævn mindst 4 disponerende faktorer til akut lungeemboli. Immobilitet Behandling med østrogener (p-piller/klimakteriel substitutionsbehandling) Maligne sygdomme Factor V Leiden mangel Protein C eller S mangel Antitrombinmangel Nedsat venøst flow (venøs obstruktion) 2. Beskriv kort principperne i lungeperfusions-ventilationsskintigrafi samt tolkningen heraf ved diagnostik af lungeemboli. Undersøgelserne anvendes i diagnostikken af lungeemboli Perfusionsskintigrafi: Langsom i.v. indgift af radioaktivt mærket makroalbumin (technetium). Aktivitetsfordelingen svarer til lungernes perfusion. Aktiviteten afbildes ved hjælp af gammakamera med optagelse i flere forskellige projektioner. Ventilationsskintigrafi: Undersøgelsen afbilder lungernes relative ventilationsfordeling. Patienten inhalerer radioaktiv mærket gas. (krypton). Billeder optages på

9 8 gammakamera i de samme projektioner som ved perfusionsskintigrafien. Tolkning af undersøgelserne: Normal perfusionsskintigrafi udelukker lungeemboli. Ved lungeemboli ses typisk perfusionsdefekt med normal ventilation ( mismatch ). Tolkningen kan være vanskelig ved samtidig lungeparenkymsygdom og tumorer. 3. Nævn fire galdestensudløste sygdomme og for hver sygdom relevante billeddiagnostiske undersøgelser. a) Galdestensanfald UL-skanning b) Akut cholecystitis UL-skanning af abdomen Koleskintigrafi CT-skanning af abdomen c) Choledocholithiasis MRCP ERCP UL-skanning af abdomen EUL (endoskopisk UL-skanning) Peroperativ kolangiografi d) Galdestenspancreatitis UL-skanning af abdomen MRCP ERCP CT-skanning af abdomen e) Galdestensileus Oversigt over abdomen CT af abdomen Tyndtarmspassage 4. Hvad forstås ved brandsår af grad I, grad II og grad III? Grad I: Destruktion af epidermis med rødme og smerter Grad II: Destruktion af epidermis og dermis med vabeldannelse, rødme og smerter Grad III: Destruktion af alle hudens lag med lividitet og anæstesi

10 9 5. Definer hæmaturi og angiv opdelinger af hæmaturi. Betyder blod i urinen. Deles i mikroskopisk og makroskopisk hæmaturi. Ved mikroskopisk hæmaturi forstås i daglig klinik, at der kan påvises blod ved hjælp af hæmostix. En sikrere måde at konstatere hæmaturi er mikroskopi af en urinprøve. Der kan endvidere skelnes mellem initial, terminal og diffus hæmaturi. 6. Angiv incidensen for akut myeloid leukæmi (AML) og beskriv de mikroskopiske forandringer i blod og knoglemarv. Nævn de vigtigste symptomer og prognostiske faktorer. Incidensen i DK ca. 120/y, hyppigst hos ældre/midaldrende, men kan også forekomme hos børn. Mikroskopisk er knoglemarven hyperplastisk, domineret af myeloblaster med fortrængning af det normale hæmatopoietiske væv. I blodet ses tilsvarende celler, ofte i højt antal. De vigtigste symptomer skyldes marvfortrængning og er anæmi (træthed), trombocytopeni (hæmoragisk diatese) og granulocytopeni (feber, infektioner). Vigtige prognostiske faktorer er alder, leukocyttal, forekomsten af myelodysplasi og de cytogenetiske forhold. 7. Redegør for patogenesen ved akut myokardie infarkt (AMI) og beskriv de makroskopiske forandringer. Nævn de vigtigste komplikationer. AMI er en iskæmisk koagulationsnekrose betinget af atherosklerose i koronararterierne. Tillukning af karrene kan forårsages af trombose eller blødning i et atherosklerotisk plaque. Ved tillukning af en endearterie ses et transmuralt infarkt. Ved relativ iskæmi bliver infarktet subendokardielt, fordi ilttensionen normalt er lavest subendokardielt. I disse tilfælde kan hypotension, e.g. ved septisk shock, være en medvirkende faktor. De tidligste forandringer ses efter 24 timer, hvor myokardiet er blegere end normalt. Herefter bliver infarktet tiltagende blødt og gult og er efter ca. 1 uge omgivet af en hæmoragisk randzone bestående af granulationsvæv. Herefter ses opheling med bindevæv (arvæv), der er gråligt/hvidligt. Vigtige komplikationer er pumpesvigt (kardiogent shock), arytmier, murale tromber (med risiko for emboli), ruptur med hæmoperikardium og hjertetamponade. 8. Nævn tre forskellige måder at transplantere hud på. Delhudstransplantation Fuldhudstransplantation Stilket laptransposition Fri lap med karanastomoser 9. Angiv årsager til anæmi ved malignt lymfom. Marvinfiltration Anæmi ved kronisk sygdom Autoimmun hæmolytisk anæmi Blødningsanæmi Erytrofagocytose

11 Redegør for hvad lead-time bias er. Lead-time bias er den fejlagtige konklusion, at screeningen forlænger overlevelsen med x år, blot fordi screeningen fører til, at sygdommen diagnosticeres x år tidligere. 11. Nævn de hyppigste årsager til øvre gastrointestinal blødning. (Der skal ikke lægges vægt på procentsatserne) Ulcus 50% Gastrit 20% Esophagusvaricer 10% Mallory-Weiss læsion 7% Esophagitis 6% Neoplasmer 3% 12. Nævn 3 sygdomme i ventriklen, som kan være årsag til øvre gastrointestinal blødning og beskriv de typiske makroskopiske forandringer. Akut (hæmoragisk) gastritis: Slimhinden rød (injiceret) med/uden små overfladiske ulcerationer/erosioner. Ulcus: Typisk 1-2 cm, glatrandet, konvergerende slimhindefolder, bunden dækket af fibrinøst materiale (hyppigst i antrum eller langs lille kurvatur). Cancer: Ofte uregelmæssig, ulcererede eller polypøse tumorer, sjældnere diffust infiltrerende (linitis plastica). 13. Forklar begreberne hæmatemese, melaena og hæmatokesi. Hæmatemese = blodig opkastning, som kan være frisk, rød eller sort kaffegrums hæmatin. Melaena = sort, tjærefarvet, tynd, karakteristisk lugtende afføring. Tyder på øvre blødning. Hæmatokesi = større, friskrød blødning per rectum. Tyder på nedre blødning. 14. Hvilke kliniske symptomer kan opstå ved et anfald af atrieflimren? Essentielt: Akut dyspnø, evt. akut venstresidig hjertesvigt-lungeødem Angina pectoris Svimmelhed, synkope Palpitationer, følelsen af uregelmæssig eller utilstrækkelig hjertebanken Gode supplerende emner: Kan også være helt asymptomatiske

12 Nævn de tre vigtigste komponenter i en generel anæstesi og foreslå en kombination af intravenøse anæstetika, som ville sikre dette hos en kirurgisk patient. Skal med: Søvn, smertefrihed, relaksation og amnesi. Patienten kan tilbydes en universel anæstesi med intravenøse anæstesimidler. Induktion: Tiopentan; analgesi og søvn: Fentanyl eller remifentanil i kombination med propofol; relaksation: Vecuronium eller atracurium. Gode supplerende emner: Ofte gives relativt store mætningsdoser Fentanyl ved begyndelsen af anæstesien, som herefter løbende suppleres. Alternativt kan anvendes kontinuerlig infusion af sufentanyl eller remifentanil i kombination med propofol. Sidstnævnte anæstesiform har fundet store udbredelse. Hvad der ikke må stå: At tiopental kan anvendes som kontinuerlig infusion. 16. Hvilke blodprøver bruges til at skelne mellem jernmangelanæmi og anæmi ved kronisk sygdom? Skal med: P-ferritin Gode supplerende emner: B-MCV B-MCHC P-transferrin P-transferrin receptor B-hæmoglobin Hvad der ikke må stå: P-jern B-retikulocytter 17. Nævn fem cirrosestigmata. Spider naevi Palmart erytem Gynækomasti Laklæber Cirrhose teint Proksimal muskelatrofi Caput Medusae Urglasnegle

13 12 Ascites 18. Efter en intravenøs bolusinjektion af tiopentan eller propofol indtræder hurtigt (inden for ét minut) anæstesi, som varer få minutter. Redegør kort for de to anæstesimidlers farmakokinetiske forhold, som kan forklare dette. Skal med: Tiopentan er et barbiturat med høj fedtopløselighed. Pga. hjernens store blodgennemstrømning opnås anæstetiske koncentrationer ved første gennemløb. Den efterfølgende redistribution til andre væv (muskler, fedtvæv) medfører hurtigt faldende koncentrationer i hjernen. Den korte virkningsvarighed skyldes derfor redistribution. Tiopentan metaboliseres overvejende i leveren og har i forhold til propofol en lang halveringstid på 4-5 timer. Propofol passerer umiddelbart blodhjernebarrieren og udviser samme induktionstid som tiopentan. Propofol metaboliseres (overvejende) i leveren og har i forhold til tiopentan en ti gange kortere halveringstid. Den korte virkningsvarighed skyldes derfor en hurtig metabolisering. Gode supplerende emner: Efterfølgende redistribution af tiopentan sker hurtigt til andre velperfunderede væv (lever, nyrer, muskler), mens redistribution til fedtvæv indtræder langsommere pga. den lavere perfusion. Dog betyder den høje fedtopløselighed af tiopentan, at det akkumuleres i fedtvæv og derfor kun langsomt metaboliseres. Dette forårsager den udtalte hangover -virkning. Ved gentagne injektioner ses af samme grund akkumulering i fedtvæv og øgning af cirkulerende mængde. Derfor kan tiopentan i modsætning til propofol ikke indgives som kontinuerlig infusion. Hvad der ikke må stå: At begge anæstesimidler har kort halveringstid. 19. Nævn 4 symptomer hos patienter med abdominalt aortaaneurisme. Smerter i abdomen ses ved ekspanderende abdominalt aortaaneurisme eller ved ruptur. Smerter i ryggen kan skyldes tryk på columna fra abdominalt aortaaneurisme eller hydronefrose (afklemning af ureteres, specielt i tilfælde med fibrose). Smerter i tæer (perifer embolisering fra muraltrombe). Synkope (ved smerter eller blødning). Hæmatemese (aortaduodenal fistel). Tegn på hjerteinsufficiens (dyspnø, ødemer) og evt. isoleret hævede ben (fistel til v. cava inferior). Tegn på infektion, hvis abdominalt aortaaneurisme er inficeret. Manglende diurese (abdominalt aortaaneurisme med fibrose). 20. Hvor stort skal et asymptomatisk abdominalt aortaaneurisme være, inden man overvejer behandling, hvis der ikke er kontraindikationer? Abdominalt aortaaneurisme > 5,5 cm i a-p diameter

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Medicin 8. semester, ny studieordning eksamen januar 2006

Medicin 8. semester, ny studieordning eksamen januar 2006 Medicin 8. semester, ny studieordning eksamen januar 2006 Eksamen er delt i 4 grupper: 3 hovedspørgsmål og 20 korte spørgsmål. Hvert af de 3 hovedspørgsmål og gruppen af korte spørgsmål har samme vægt.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Analgetika. a. Dårligt skrig,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Zevalin 1,6 mg/ml radiofarmaceutisk præparationssæt til infusion Ibritumomab tiuxetan [ 90 Y]

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Zevalin 1,6 mg/ml radiofarmaceutisk præparationssæt til infusion Ibritumomab tiuxetan [ 90 Y] B. INDLÆGSSEDDEL 1 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zevalin 1,6 mg/ml radiofarmaceutisk præparationssæt til infusion Ibritumomab tiuxetan [ 90 Y] Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får dette

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Funktionsattest ASK 290 Hørelse

Funktionsattest ASK 290 Hørelse Funktionsattest ASK 290 Hørelse afgivet i henhold til lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr-nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:..

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Fludara 10 mg filmovertrukne tabletter Fludarabinfosfat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Fludara 10 mg filmovertrukne tabletter Fludarabinfosfat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Fludara 10 mg filmovertrukne tabletter Fludarabinfosfat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel. - Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Forreste korsbåndsoperation Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Information vedrørende forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Vibrationslidelser. Definition

Vibrationslidelser. Definition Vibrationslidelser Definition 1. Vibrationsinducerede hvide fingre (VWF Vibration Induced White Fingers). Defineres som kuldeudløst, anfaldsvis optræden af bleghed og hvide fingre med proksimal skarp afgrænsning

Læs mere

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Struktureret vejledersamtale 1 Ansættelse 1.1.1 Demonstrere kendskab til plastikkirurgiens internationale og nationale historie. Kunne redegøre for udviklingen af fagets nuværende gængse behandlingsprincipper

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter 6. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin, brusetabletter 0. D.SP.NR. 06338 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder eller 600 mg acetylcystein.

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

Urologi i almen praksis -plan

Urologi i almen praksis -plan Urologi i almen praksis -plan UVI Inkontinens/LUTS /Overaktiv blære Prostata-cancer Hæmaturi Erektil dysfunktion Nyrebækkenbetændel se Uretetrit/epididymit Sten Børn, kirurgiske emner Gen. Ext. Opsamling

Læs mere

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at

Læs mere

8. semester (studieordning 2000) Syge- og reeksamen 26. februar 2009

8. semester (studieordning 2000) Syge- og reeksamen 26. februar 2009 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN: Integreret, samlet prøve

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere