8. semester (studieordning 2000) Syge- og re-eksamen 6. august 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. semester (studieordning 2000) Syge- og re-eksamen 6. august 2008"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN: Integreret, samlet prøve i fagene i 7. og 8. semester (intern medicin, kirurgi, anæstesiologi, parakliniske fag, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag samt videnskabsteori) 8. semester (studieordning 2000) Syge- og re-eksamen 6. august 2008 Eksamenssættet består af 5 nummererede sider Eksamensvejledning Eksamensopgaven består af 4 elementer: 3 hovedopgaver og 20 korte spørgsmål. Disse 4 elementer vægtes ligeligt i bedømmelsen. Bemærk at nogle korte spørgsmål optræder sammen. Som det fremgår af nummereringen tæller de altså for 2 eller flere spørgsmål. Husk at anvende opgavenummereringen ved besvarelsen det letter bedømmelsen. Vi lægger vægt på at din besvarelse er klart disponeret og sprogligt koncis, og at sprogbrugen er i overensstemmelse med fagets terminologi. Praktiske forhold Mobiltelefoner skal være slukkede og lagt væk under eksamen. Tilladte hjælpemidler Det er ikke tilladt at medbringe og anvende hjælpemidler ud over en elektronisk regnemaskine. Bemærk: Det er ikke tilladt at anvende regnemaskiner med indlagte formler og oplysninger, der bruges i undervisningen.

2 1 1. Arbejdsmedicin 57-årig ufaglært mand henvender sig til egen læge. Han føler sig slidt og klager over smerter på ydersiden af højre albue, smerter i knæene ved bl.a. trappegang og tendens til kolde voksblege fingre. Han oplyser yderligere, at han har fået gradvist svært ved at følge med, når nogen taler samtidigt og klager yderligere over tinnitus. Han har svært ved at klare sit arbejde i et stort byggemarked, hvor han har været ansat i 2 år og overvejende arbejder i trælasten. 1.1 Angiv dine tentative arbejdsrelaterede diagnoser og vigtige differentialdiagnoser for denne patient. Svar: Albue smerter: Arbejdsrelaterede diagnoser: Epicondylitis lateralis. Differentialdiag.: Artrit, artrose, bursit, nerve-entrapment, meddelte smerter, myofascielle smerter i nakke/skulder med meddelt smerte (supraspinatus, infraspinatus), cervikal lidelse, følger efter brud. Smerter i knæene: Arbejdsrelateret diagnose: Knæledsartrose. Differentialdiag.: Arthritis, osteochondrotiske læsioner, pes anserinus syndrom og medial menisklidelse chondromalasi. Kolde voksblege fingre: Arbejdsrelateret diagnose: Hvide fingre Raynauds syndrom. Differentialdiag.: Raynauds syndrom sekundært til andre okklusive lidelser i arterierne såsom Buergers sygdom og vasculitis, systemiske bindevævssygdomme såsom sclerodermi, mixed connective tissue disease, RA. Svært ved at følge med: Arbejdsrelateret diagnose: Støjbetinget hørenedsættelse ledsaget af tinnitus. Differentialdiag.: Hørenedsættelse som følge af tidligere øresygdomme fx kronisk otit, tidligere kranietraumer og meningitis. 1.2 Redegør for de arbejdsmæssige eksponeringer, der øger risikoen (inddrag dosis respons overvejelser) for de pågældende sygdomme og angiv mindst 2 fag eller brancher, hvor disse eksponeringer forekommer. Svar: Epicondylitis lateralis: Kombineret kraftfulde, repetitive bevægelser, der involverer ekstensor muskulaturen i underarmen, kraftfulde bevægelser i akavede arbejdsstillinger for håndled, uvante arbejdsstillinger, psykosociale arbejdsforhold/jobkrav og manglende aflastningsmulighed øger formentlig risikoen. Der skal være en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem eksponering og symptomernes opståen. Varighedens betydning er dårligt belyst, symptomerne kan opstå efter få dages eksponering, men også efter flere års eksponering.

3 2 Slagteriarbejdere (udbenere), fiskeudskærer, skovarbejdere, håndværkere, træog metalindustri. Knæledsartrose: Knæliggende på et eller begge knæ, hugsiddende, kravlende og knæstøttende arbejde i en stor del af arbejdstiden i mange år. Knæliggende arbejde og samtlige tunge løft synes at øge risikoen. Hvis symptomerne først opstår flere år efter eksponeringen er ophørt, taler dette imod en sammenhæng. Gulv- og tæppelæggere, terrazzolæggere, svejsere, rørlæggere og bygningsarbejdere. Hvide fingre: Hånd-arm vibrationer ved anvendelse af vibrerende maskiner og værktøj. Risikoen øges jo højere vibrationsniveauet (m/s 2 ) er, antal timer eksponeret dagligt og hvor mange års eksponering, der har været tale om. Stenhuggere, jord- og betonarbejdere, bygge og anlæg, jern- og metalindustri og træ- og møbelindustri. Støjbetinget høretab og tinnitus: Kraftig støj dvs. 85 db eller derover igennem flere år øger risikoen for støjbetinget høretab. Risikoen øges ved varighed af udsættelsen, dvs. antal timer eksponeret dagligt og antal år og af støjniveauet, specielt ved impulsstøj. Der er ikke samme dosis-respons forhold for tinnitus, men tinnitus forekommer hyppigere i forbindelse med hørenedsættelse. Jord- og betonarbejder, fodring af grise, flyarbejdere. Jern- og metal, træ- og byggeanlægsindustri. 1.3 Angiv for hver enkelt af de tentative arbejdsbetingede diagnoser eventuelle andre årsager. Svar: Epicondylitis lateralis: Opstår ofte spontant, det vil sige ukendt årsag. Fritidsaktiviteter. Knæledsartrose: Køn. Kvinder hyppigere end mænd. Alder. Stiger med alderen. Overvægt medfører en øget risiko. Traumer: Lednære frakturer, meniskskader og ledbåndsskader medfører forøget risiko. Hvide fingre: Familiær disposition, tobaksforbrug over 20 cigaretter dagligt i mange år, behandling med betablokkere, migrænemidler. Støjbetinget høretab og tinnitus: Privat eksponering for støj, støjtraumer fra fyrværkeri, skydning med gevær eller andet støjende våben, opvækst i landbrug i barn-/ungdommen.

4 3 1.4 Han fik sidste år diagnosticeret kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), har røget cigaretter dagligt fra han var 20 til 56 år. Nu er han kommet til at spekulere over, om hans arbejde kan have haft betydning for hans KOL. Hvad vil du spørge ham om, og hvad skal der til, for at du vurderer, at arbejdet kan have bidraget til udvikling af en KOL? Svar: Udspørge om støv eksponering, fx i forbindelse med træforarbejdning, arbejde med korn/foderstof, svejsning, slibning, boring, fræsning, skærebrænding og arbejde i svinestalde. Der skal have været tale om en mangeårig massiv udsættelse, før der er en øget risiko for KOL. Der er en additiv effekt af rygning og støv eksponering. 1.5 Hvad vil du råde ham til i forhold til hans arbejde? Svar: Henvende sig til arbejdsgiver mhp. drøftelse af mulighederne for omplacering til et mindre fysisk krævende arbejde, kundekontakt kan evt. være problematisk i forhold til hans hørenedsættelse, med mindre hans hørehandicap kan afhjælpes af et høreapparat. Hvis han ikke kan klare et mindre fysisk krævende arbejde, er det en god ide at inddrage hans kommune og evt. arbejdsmedicinsk afdeling i en drøftelse af en arbejdsprøvning mhp. flexjob. 2. Akutte skrotalsmerter 20-årig mand med pludseligt opstået, voldsomme, venstresidige skrotalsmerter samt hævelse af venstre skrotalhalvdel henvender sig på skadestuen. Smerterne er konstante med udstråling til venstre ingven og abdomen. Patienten klager endvidere over kvalme. Ingen svie ved vandladningen, intet urethralt udflåd, normalt vandladningsmønster. Objektivt: Patienten er afebril, men akut smertepåvirket. Skrotalhuden er rød, varm og ødematøs, og man kan ikke palpere anatomiske detaljer vedrørende byldeømt venstresidigt skrotalindhold. Normale forhold svarende til højresidigt skrotalindhold. 2.1 Skadestuelægen stiller diagnosen akut venstresidig testistorsion redegør for behandling. Behandling haster, såfremt den trokverede testis skal reddes. a) Manuel detorsion forsøges først. Lykkes detorsionen, bliver patienten øjeblikkeligt smertefri. Ved vellykket detorsion kan kirurgisk fiksation af begge testes udføres elektivt fx dagen efter. Hvis ikke der opnås øjeblikkelig smertefrihed efter manuel detorsion foretages akut operation.

5 4 b) Ved akut operation foretages venstresidig skrotal incision, testis trækkes frem og torsionen ophæves. Såfremt testis har normal farve, fikseres den mod septum. Hvis testis er blåsort og ikke bedres i farve efter detorsion og minutters observation med varme fugtige klude omkring testis, foretages hemikastration. Fiksation af kontralaterale testis i samme seance foretages gennem selvstændig skrotal incision på den anden side, efter at primærsåret er lukket. 2.2 Angiv mindst fem årsager til skrotalsmerter. Epididymitis acuta Orchitis Torsio appendicitis testis Skrotaltraumer Tumor testis Abscesser Idiopatisk skrotalødem Vasculitis/Schönlein Henoch Inkarcereret skrotalhernie 2.3 Beskriv patogenese og patoanatomiske forandringer ved testistorsion. Tilstanden forårsages af snoning af funiklen og/eller drejning af testis. Medfører afklemning af veneafløbet med stase, blødning og iskæmisk nekrose (infarkt). 2.4 Angiv definition og ætiologi ved epididymitis acuta. Definition: Infektion af bitestiklen. Ætiologi: Hos ca. halvdelen af patienter med akut epididymit er det muligt at påvise og dyrke det ætiologiske agens: Chlamydia trachomatis 50% af tilfældene hos mænd < 35 år 80% af tilfældene hos mænd < 25 år Sjældent efter 40-års alderen E. coli Hovedparten af tilfældene efter 40-års alderen N. gonorrhoeae Ses, om end kun sjældent, hos yngre mænd Tuberkulose sjælden Idiopatisk epididymitis udgør ca. 50% af tilfældene, ætiologi kan ikke påvises 2.5 Beskriv symptomer og behandling ved akut epididymitis.

6 5 Symptomer: Den akutte epididymitis forudgås ofte, men ikke altid, af kortvarige symptomer, fx uretralt udflåd, svie, pollakisuri og dysuri. De skrotale symptomer udvikler sig gradvist over få dage eller mere pludseligt og omfatter konstante smerter med udstråling til ingven og abdomen ledsaget af hævelse af skrotalindholdet. Temperaturstigning kan være moderat eller op til C ledsaget af kulderystelser. Kvalme og opkastning ses hyppigt samt påvirket almentilstand. Behandling: Sengeleje så længe der er almensymptomer og høj feber. Skrotum immobiliseres og eleveres. Antibiotisk behandling iværksættes, så snart diagnosen er stillet, og de relevante prøvetagninger har fundet sted (obligate undersøgelser er urindyrkning samt uretral podning for N. gonorrhoeae og Chlamydia trachomatis). Valg af antibiotika. Mænd under år: Erythromycin (evt. azithromycin) 500 mg x 2 i 10 døgn (husk partner ved Chlamydia trachomatis). Mænd over år: Ampicillin eller pivampicillin mg 3-4 gange daglig eller ciprofloxacin 500 mg x 2. Behandlingstiden er 10 døgn. 2.6 Hvad bør iværksættes, hvis man ikke kan afgøre, hvorvidt der er tale om akut epididymitis eller akut testistorsion? Akut operation med skrotal eksploration. 3. Ænæmi 3.1 En 49-årig tidligere rask kvinde bliver indlagt akut via egen læge på grund af svimmelhed, træthed og dyspnø. Ved indlæggelsen har patienten hæmoglobin 3,5 mmol/l (referenceområde 7-10 mmol/l). Leukocyttal og trombocyttal er normale. Hvilke blodprøver vil du tage for at udrede patienten for erhvervet hæmolytisk anæmi? Beskriv det forventede resultat af undersøgelserne ved aktiv hæmolyse. Hæmoglobin: Nedsat ved inkompenseret hæmolyse, normal ved kompenseret hæmolyse MCV: Normal eller forhøjet Retikulocyttal: Forhøjet antal/andel Laktatdehydrogenase (LDH): Forhøjet Bilirubin (ukonjugeret): Forhøjet Haptoglobin: Lavt eller umåleligt Plasmajern: Forhøjet Frit hæmoglobin: Normalt eller forhøjet

7 6 DAT (Coomb s test): Positiv eller negativ 3.2 Patienten har positiv Coomb s test (direkte antihuman globulin test, DAT). Forklar hvad man undersøger ved denne test og beskriv resultatet ved autoimmun hæmolyse forårsaget af varmeantistof respektive kuldeantistof? Påvisning af autoantistoffer rettet mod erytrocytmembranantigener eller påvisning af komplement på erytrocytternes overflade. Påvisning af IgG og/eller komplement ved autoimmun hæmolytisk anæmi med varmeantistof. Påvisning af komplement ved autoimmun hæmolytisk anæmi med kuldeantistof. 3.3 Patienten har autoimmun hæmolytisk anæmi med et varmeantistof (maksimal virkning ved legemstemperatur). Beskriv forventede fund i knoglemarv og perifert blod hos denne patient. Knoglemarv: Øget (hyperplastisk) erytropoiese Blod: Retikulocytose, evt. erytroblaster og sfærocyter 3.4 Beskriv mulige kliniske fund på grund af svær hæmolytisk anæmi. Bleghed Takykardi (sinusrytme eller evt. AFLI) Funktionel systolisk mislyd Hypotension Funktionsdyspnø Icterus Evt. Splenomegali 3.5 Hvordan vil du behandle patienten, og hvordan monitoreres effekten af behandlingen i blodprøver? Binyrebarkhormon Folinsyretilskud Blodtransfusion ved behov Behandlingen monitoreres ved måling af: Hæmoglobin, retikulocyttal, LDH, haptoglobin, bilirubin 3.6 Patienten responderer ikke på den givne primærbehandling. Nævn 3 mulige behandlingsalternativer. Immunsupprimerende behandling Antistof-behandling (CD-20 antistof) Splenektomi Højdosis immunglobulin

8 7 3.7 Nævn tre sygdomsgrupper, som kan omfatte, forårsage eller er associeret til erhvervet hæmolytisk anæmi og giv eksempler på disse. Hæmatologisk sygdom: Lymfoproliferativ B-celle sygdom (fx kronisk lymfatisk leukæmi, andre non-hodgkin lymfomer), PNH Autoimmune sygdomme: Fx SLE Infektioner: Fx Mycoplasma, CMV, EBV, HIV, malaria Mangeltilstande: Især vitamin B12, folinsyre 3.8 Nævn mindst 4 forskellige mekanismer for udvikling af hæmolytisk anæmi (både medfødt og erhvervet) og giv eksempler på disse. Autoimmun hæmolyse: Varmeantistofbetinget, kuldeantistofbetinget Erytrocytmembranbetinget: Sfærocytose, elliptocytose Erytrocytfragmentering: Makroangiopatisk hæmolyse (mekanisk hjerteklap, dialyse), mikroangiopatisk hæmolyse (TTP, HUS, DIC) Enzymdefekter: G6PD-mangel, pyruvatkinasemangel, PNH (decay accelerating factor mangel) Hæmoglobinopatier: Seglcelleanæmi, thalassæmi Megaloblastær anæmi: Perniciøs anæmi, vitamin B12 mangel af andre årsager, folatmangel Hypersplenisme: Primær myelofibrose, Mb. Gaucher Korte spørgsmål 1. Nævn mindst 4 disponerende faktorer til akut lungeemboli. Immobilitet Behandling med østrogener (p-piller/klimakteriel substitutionsbehandling) Maligne sygdomme Factor V Leiden mangel Protein C eller S mangel Antitrombinmangel Nedsat venøst flow (venøs obstruktion) 2. Beskriv kort principperne i lungeperfusions-ventilationsskintigrafi samt tolkningen heraf ved diagnostik af lungeemboli. Undersøgelserne anvendes i diagnostikken af lungeemboli Perfusionsskintigrafi: Langsom i.v. indgift af radioaktivt mærket makroalbumin (technetium). Aktivitetsfordelingen svarer til lungernes perfusion. Aktiviteten afbildes ved hjælp af gammakamera med optagelse i flere forskellige projektioner. Ventilationsskintigrafi: Undersøgelsen afbilder lungernes relative ventilationsfordeling. Patienten inhalerer radioaktiv mærket gas. (krypton). Billeder optages på

9 8 gammakamera i de samme projektioner som ved perfusionsskintigrafien. Tolkning af undersøgelserne: Normal perfusionsskintigrafi udelukker lungeemboli. Ved lungeemboli ses typisk perfusionsdefekt med normal ventilation ( mismatch ). Tolkningen kan være vanskelig ved samtidig lungeparenkymsygdom og tumorer. 3. Nævn fire galdestensudløste sygdomme og for hver sygdom relevante billeddiagnostiske undersøgelser. a) Galdestensanfald UL-skanning b) Akut cholecystitis UL-skanning af abdomen Koleskintigrafi CT-skanning af abdomen c) Choledocholithiasis MRCP ERCP UL-skanning af abdomen EUL (endoskopisk UL-skanning) Peroperativ kolangiografi d) Galdestenspancreatitis UL-skanning af abdomen MRCP ERCP CT-skanning af abdomen e) Galdestensileus Oversigt over abdomen CT af abdomen Tyndtarmspassage 4. Hvad forstås ved brandsår af grad I, grad II og grad III? Grad I: Destruktion af epidermis med rødme og smerter Grad II: Destruktion af epidermis og dermis med vabeldannelse, rødme og smerter Grad III: Destruktion af alle hudens lag med lividitet og anæstesi

10 9 5. Definer hæmaturi og angiv opdelinger af hæmaturi. Betyder blod i urinen. Deles i mikroskopisk og makroskopisk hæmaturi. Ved mikroskopisk hæmaturi forstås i daglig klinik, at der kan påvises blod ved hjælp af hæmostix. En sikrere måde at konstatere hæmaturi er mikroskopi af en urinprøve. Der kan endvidere skelnes mellem initial, terminal og diffus hæmaturi. 6. Angiv incidensen for akut myeloid leukæmi (AML) og beskriv de mikroskopiske forandringer i blod og knoglemarv. Nævn de vigtigste symptomer og prognostiske faktorer. Incidensen i DK ca. 120/y, hyppigst hos ældre/midaldrende, men kan også forekomme hos børn. Mikroskopisk er knoglemarven hyperplastisk, domineret af myeloblaster med fortrængning af det normale hæmatopoietiske væv. I blodet ses tilsvarende celler, ofte i højt antal. De vigtigste symptomer skyldes marvfortrængning og er anæmi (træthed), trombocytopeni (hæmoragisk diatese) og granulocytopeni (feber, infektioner). Vigtige prognostiske faktorer er alder, leukocyttal, forekomsten af myelodysplasi og de cytogenetiske forhold. 7. Redegør for patogenesen ved akut myokardie infarkt (AMI) og beskriv de makroskopiske forandringer. Nævn de vigtigste komplikationer. AMI er en iskæmisk koagulationsnekrose betinget af atherosklerose i koronararterierne. Tillukning af karrene kan forårsages af trombose eller blødning i et atherosklerotisk plaque. Ved tillukning af en endearterie ses et transmuralt infarkt. Ved relativ iskæmi bliver infarktet subendokardielt, fordi ilttensionen normalt er lavest subendokardielt. I disse tilfælde kan hypotension, e.g. ved septisk shock, være en medvirkende faktor. De tidligste forandringer ses efter 24 timer, hvor myokardiet er blegere end normalt. Herefter bliver infarktet tiltagende blødt og gult og er efter ca. 1 uge omgivet af en hæmoragisk randzone bestående af granulationsvæv. Herefter ses opheling med bindevæv (arvæv), der er gråligt/hvidligt. Vigtige komplikationer er pumpesvigt (kardiogent shock), arytmier, murale tromber (med risiko for emboli), ruptur med hæmoperikardium og hjertetamponade. 8. Nævn tre forskellige måder at transplantere hud på. Delhudstransplantation Fuldhudstransplantation Stilket laptransposition Fri lap med karanastomoser 9. Angiv årsager til anæmi ved malignt lymfom. Marvinfiltration Anæmi ved kronisk sygdom Autoimmun hæmolytisk anæmi Blødningsanæmi Erytrofagocytose

11 Redegør for hvad lead-time bias er. Lead-time bias er den fejlagtige konklusion, at screeningen forlænger overlevelsen med x år, blot fordi screeningen fører til, at sygdommen diagnosticeres x år tidligere. 11. Nævn de hyppigste årsager til øvre gastrointestinal blødning. (Der skal ikke lægges vægt på procentsatserne) Ulcus 50% Gastrit 20% Esophagusvaricer 10% Mallory-Weiss læsion 7% Esophagitis 6% Neoplasmer 3% 12. Nævn 3 sygdomme i ventriklen, som kan være årsag til øvre gastrointestinal blødning og beskriv de typiske makroskopiske forandringer. Akut (hæmoragisk) gastritis: Slimhinden rød (injiceret) med/uden små overfladiske ulcerationer/erosioner. Ulcus: Typisk 1-2 cm, glatrandet, konvergerende slimhindefolder, bunden dækket af fibrinøst materiale (hyppigst i antrum eller langs lille kurvatur). Cancer: Ofte uregelmæssig, ulcererede eller polypøse tumorer, sjældnere diffust infiltrerende (linitis plastica). 13. Forklar begreberne hæmatemese, melaena og hæmatokesi. Hæmatemese = blodig opkastning, som kan være frisk, rød eller sort kaffegrums hæmatin. Melaena = sort, tjærefarvet, tynd, karakteristisk lugtende afføring. Tyder på øvre blødning. Hæmatokesi = større, friskrød blødning per rectum. Tyder på nedre blødning. 14. Hvilke kliniske symptomer kan opstå ved et anfald af atrieflimren? Essentielt: Akut dyspnø, evt. akut venstresidig hjertesvigt-lungeødem Angina pectoris Svimmelhed, synkope Palpitationer, følelsen af uregelmæssig eller utilstrækkelig hjertebanken Gode supplerende emner: Kan også være helt asymptomatiske

12 Nævn de tre vigtigste komponenter i en generel anæstesi og foreslå en kombination af intravenøse anæstetika, som ville sikre dette hos en kirurgisk patient. Skal med: Søvn, smertefrihed, relaksation og amnesi. Patienten kan tilbydes en universel anæstesi med intravenøse anæstesimidler. Induktion: Tiopentan; analgesi og søvn: Fentanyl eller remifentanil i kombination med propofol; relaksation: Vecuronium eller atracurium. Gode supplerende emner: Ofte gives relativt store mætningsdoser Fentanyl ved begyndelsen af anæstesien, som herefter løbende suppleres. Alternativt kan anvendes kontinuerlig infusion af sufentanyl eller remifentanil i kombination med propofol. Sidstnævnte anæstesiform har fundet store udbredelse. Hvad der ikke må stå: At tiopental kan anvendes som kontinuerlig infusion. 16. Hvilke blodprøver bruges til at skelne mellem jernmangelanæmi og anæmi ved kronisk sygdom? Skal med: P-ferritin Gode supplerende emner: B-MCV B-MCHC P-transferrin P-transferrin receptor B-hæmoglobin Hvad der ikke må stå: P-jern B-retikulocytter 17. Nævn fem cirrosestigmata. Spider naevi Palmart erytem Gynækomasti Laklæber Cirrhose teint Proksimal muskelatrofi Caput Medusae Urglasnegle

13 12 Ascites 18. Efter en intravenøs bolusinjektion af tiopentan eller propofol indtræder hurtigt (inden for ét minut) anæstesi, som varer få minutter. Redegør kort for de to anæstesimidlers farmakokinetiske forhold, som kan forklare dette. Skal med: Tiopentan er et barbiturat med høj fedtopløselighed. Pga. hjernens store blodgennemstrømning opnås anæstetiske koncentrationer ved første gennemløb. Den efterfølgende redistribution til andre væv (muskler, fedtvæv) medfører hurtigt faldende koncentrationer i hjernen. Den korte virkningsvarighed skyldes derfor redistribution. Tiopentan metaboliseres overvejende i leveren og har i forhold til propofol en lang halveringstid på 4-5 timer. Propofol passerer umiddelbart blodhjernebarrieren og udviser samme induktionstid som tiopentan. Propofol metaboliseres (overvejende) i leveren og har i forhold til tiopentan en ti gange kortere halveringstid. Den korte virkningsvarighed skyldes derfor en hurtig metabolisering. Gode supplerende emner: Efterfølgende redistribution af tiopentan sker hurtigt til andre velperfunderede væv (lever, nyrer, muskler), mens redistribution til fedtvæv indtræder langsommere pga. den lavere perfusion. Dog betyder den høje fedtopløselighed af tiopentan, at det akkumuleres i fedtvæv og derfor kun langsomt metaboliseres. Dette forårsager den udtalte hangover -virkning. Ved gentagne injektioner ses af samme grund akkumulering i fedtvæv og øgning af cirkulerende mængde. Derfor kan tiopentan i modsætning til propofol ikke indgives som kontinuerlig infusion. Hvad der ikke må stå: At begge anæstesimidler har kort halveringstid. 19. Nævn 4 symptomer hos patienter med abdominalt aortaaneurisme. Smerter i abdomen ses ved ekspanderende abdominalt aortaaneurisme eller ved ruptur. Smerter i ryggen kan skyldes tryk på columna fra abdominalt aortaaneurisme eller hydronefrose (afklemning af ureteres, specielt i tilfælde med fibrose). Smerter i tæer (perifer embolisering fra muraltrombe). Synkope (ved smerter eller blødning). Hæmatemese (aortaduodenal fistel). Tegn på hjerteinsufficiens (dyspnø, ødemer) og evt. isoleret hævede ben (fistel til v. cava inferior). Tegn på infektion, hvis abdominalt aortaaneurisme er inficeret. Manglende diurese (abdominalt aortaaneurisme med fibrose). 20. Hvor stort skal et asymptomatisk abdominalt aortaaneurisme være, inden man overvejer behandling, hvis der ikke er kontraindikationer? Abdominalt aortaaneurisme > 5,5 cm i a-p diameter

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Induktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb.

Induktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb. Program Generel anæstesi Centrale temaer Bestanddele af generel anæstesi Opbygning af generel anæstesi Typer af generel anæstesi Vigtige farmakologiske stoffer Holdundervisning farmakologi Tandlægehøjskolen

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Defekt i mellemøreknogler

Defekt i mellemøreknogler HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Medicin 8. semester, ny studieordning eksamen januar 2006

Medicin 8. semester, ny studieordning eksamen januar 2006 Medicin 8. semester, ny studieordning eksamen januar 2006 Eksamen er delt i 4 grupper: 3 hovedspørgsmål og 20 korte spørgsmål. Hvert af de 3 hovedspørgsmål og gruppen af korte spørgsmål har samme vægt.

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. CASE 1 Side 1 af 8 En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. SYGEHISTORIE Patienten har været symptomfri indtil for et år siden. Her måtte

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Præeklampsi. Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4

Præeklampsi. Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4 Præeklampsi Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4 1 Definitioner Præeklampsi Hypertension BT>140 systolisk og/eller BT>90 diastolisk Proteinuri >0.3g/24

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

SLE og Nyreinvolvering

SLE og Nyreinvolvering SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Senfølger efter lungecancer

Senfølger efter lungecancer Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved

Læs mere

Sidst revideret d. 13-06-2012

Sidst revideret d. 13-06-2012 Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE Vi har anbefalet dig behandling af din lymfekræftsygdom med den medicinske kræftbehandling kaldet ICE. Denne pjece skal give dig og dine pårørende viden om behandlingen, og om hvordan behandlingen kan

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Registreringsvejledning: Myeloproliferative sygdomme (MPN) og Myelodysplasi (MDS) Hvilke personer skal registreres?: Alle patienter som diagnosticeres med en myeloproliferativ sygdom eller myelodysplasi

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper )

7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper ) 7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 og 2 grupper 3513601) Mandag d. 16/12 Tirsdag d. 17/12 Onsdag d. 18/12 Torsdag d. 19/12 Fredag d. 20/12 8.15-9.00 15.st

Læs mere

Geriatri? Geras= gammel iatros =læge. Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder

Geriatri? Geras= gammel iatros =læge. Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder Geriatri? Geras= gammel iatros =læge Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder Lidt om geriatri... Geriatri er det lægelige speciale som beskæftiger sig med ældres

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere