Effekt af steroid injektion på skuldersmerter i forhold til fysioterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt af steroid injektion på skuldersmerter i forhold til fysioterapi"

Transkript

1 Effekt af steroid injektion på skuldersmerter i forhold til fysioterapi Forskningstræning 2015 Uffe Lysholt Hansen & Danny Amanoal

2 S merter i de større led er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis 1. Klager over smerter, med eller uden bevægelsesindskrænkning, i skulderleddet, udgør en væsentlig andel af disse henvendelser, da det ofte medfører betydelig påvirkning af funktionsevnen. Patienterne har ofte haft smerter i uger til måneder indtil henvendelsen og har ofte et subjektivt behov for akut behandling. Årsagerne til skuldersmerter er mange. Skulderledsimpingement syndrom, eller subakromiel impingement syndrom (SIS), skyldes patologi i det subakromielle rum og inkluderer tilstande som subakromiel bursitis, rotator cuff tendinosis, partiel rotator cuff læsion og calcifikationer i senerne 2. SIS er den hyppigste årsag til skuldersmerter, ved henvendelse i almen praksis. Anatomi Smerterne ved SIS opstår, når der, som det er tilfældet ved ovenstående lidelser, sker en afklemning i det subakromiale rum. Anatomisk afgrænses dette rum nedadtil af caput humeri og ovenfor af forreste 1/3 af acromion, ligamentum coracoacromiale, samt articulatio acromioclaviculare. I det subacromiale rum ligger rotatorcuffens sener (supraspinatus, infraspinatus, subscapularis og teres minor), bicepssenens lange hoved samt bursa subacromialis 3. SIS menes at være et udtryk for patologi i disse strukturer. Diagnosen Kompleksiteten af skulderleddet udgør visse diagnostiske vanskeligheder i klinikken og en grundig skulderundersøgelse er vigtig at kunne udføre, ligesom anamnesen er af stor betydning. Typisk er smerterne udviklet over uger til måneder, lokaliseret anterolateralt ved acromion, strålende ned til midt på humerus. Der er ofte klager over smerter, når patienten skal sove og almindelige dagligdagsaktiviteter er smertefulde 2. SIS er hyppigst i aldersgruppen >50 år for kvinder og >60 år for mænd 1, men ses i alle aldre. Ved den kliniske undersøgelse udnyttes vores viden om anatomien, idet der ved de forskellige tests gøres yderligere kompression i det subakromiale rum. Imidlertid er der ikke én undersøgelse, der entydigt kan stille diagnosen SIS. Eksempelvis Hawkins'

3 test og Neer's tegn; begge har en rimelig sensitivitet på 72-88%, og en specificitet på 56-60% 4. Derved kan man, ved at benytte en af disse tests, med rimelig sikkerhed udelukke SIS ved negativ test, men der er en relativt stor andel af de raske, der har en positiv test. Flere studier har set på kombination af tests til diagnosticering af SIS, uden at det er lykkedes at komme frem til en entydig anbefaling. Det synes logisk, at jo flere forskellige tests, der kan reproducere patientens symptomer, des større er sandsynligheden for, at de rent faktisk fejler det, der testes for. Problemet er, at når der stilles krav om flere positive tests øges specificiteten på bekostning af sensitiviteten og derved overses mange af de syge. Det foreslås dog, at det mest optimale er en kombination af 5-6 tests, hvor diagnosen SIS med en rimelig sandsynlighed kan stilles ved 3 positive tests 5,6. I de nyligt publicerede Hollandske guidelines foreslås kombination af Hawkins-Kennedy test, smertebue og infraspinatus muscle strength test 7. Hvis kombination af manuelle tests viser tegn til SIS, kan der suppleres med Neer's test, hvor der injiceres lidocain i det subakromielle rum og SIS diagnosen kan, med rimelighed, stilles ved ophør/lindring af smerterne. Billeddiagnostik er anvendeligt ved diagnosticering af SIS. Røntgen undersøgelse kan visualisere bløddelscalcifikationer, acromiontype, randosteofytter ved AC-leddet, samt maligne knogleforandringer. Ultralydundersøgelse kan visualisere en inflammeret bursa, samt forandringer i sener, muskler og i rotatorcuffen. MR scanning og MR artrografi er gode til at identificere mindre skader i rotatorcuffen, men ikke overbevisende bedre end ultralyd, hvorfor MR bør forbeholdes særlige tilfælde 8. Ultralydsundersøgelse og MR er aktuelt forbeholdt sekundærsektoren og således for nuværende ikke muligt at henvise til, med henblik på diagnostisk afklaring. Behandlingsmuligheder Når diagnosen SIS er stillet, i almen praksis, findes der en række mulige behandlingsregimer og konservativ behandling skal efterprøves før eventuel henvisning til den sekundære sektor. Aflastning, NSAID, simple øvelser, fysioterapi, akupunktur og injektion af steroid er nogle af de behandlingsmuligheder vi skal vælge imellem i almen praksis % af tilfældene bliver velbehandlet ved konservativ tilgang 8, hvilket indikerer, at en evidensbaseret tilgang, til valg af konservativ strategi, vil have stor indflydelse på socioøkonomiske forhold. Det vil forventeligt reducere sygdomsvarighed, brug af smertestillende medicin og antallet af henvendelser til sundhedssektoren. I denne opgave vil vi se på 2 af de hyppigt anvendte konservative behandlingsmodaliteter; Injektion af corticosteroid i det subacromielle rum og behandling ved fysioterapeut. En svensk undersøgelse viser, at der i primærsektoren

4 generelt er enighed om, at begge behandlingsmodaliteter er effektive 9. Vores betragtning af de 2 behandlinger er, at de er tiltalende på hver deres parametre. Injektion af corticosteroid menes at give hurtig smertelindring og fysioterapi involverer patienten aktivt i behandlingen og giver dermed medansvar. Formålet er primært at vurdere de 2 behandlinger i forhold til hinanden. Patienternes primære klager er smerter og påvirkning af dagligdagsfunktioner, hvorfor disse parametre overvejende vil være i fokus når vi analyserer studierne. Vi håber på den baggrund, at kunne opstille et forslag til en behandlingsalgoritme for SIS, til brug i almen praksis. Materiale og metode Vi foretog søgninger over flere omgange. Dette var nødvendigt, da vores tilgang til opgaven blev ændret, efter vores indledende søgning. Der var ikke nok artikler, der direkte havde undersøgt effekten af steroidinjektioner med effekten fysioterapi, i behandlingen af SIS. Vi udvidede derfor vores søgning til også at inkludere studier, der beskrev effekten af de enkelte behandlingsmodaliteter hver for sig. Første søgning blev foretaget, i PubMed, med MeSH termerne Anti- Inflammatory Agents AND Shoulder Impingement Syndrome AND Physical Therapy Modalities, resulterende i 23 artikler. Ved gennemlæsning af abstract blev 18 artikler frasorteret; 6 inkluderede kirurgiske interventioner; 4 var reviews; 2 optrådte dobbelt; 2 undersøgte kun effekten af injektion ved hjælp af UL og MR, sammenlignet med klinisk vejledt injektion; 1 kunne ikke skaffes elektronisk; 1 var en kasuistisk; 2 var på ikke-engelsk/dansk. Af de resterende 5 artikler havde 3 artikler alene undersøgt effekten af steroid-injektion uden sammenligning med fysioterapi. De sidste 2 artikler undersøgte direkte effekten mellem steroid-injektioner og fysioterapi på hhv. skuldersmerter og SIS. Disse 2 artikler blev brugt som opgavens hovedartikler. For at supplere med flere artikler, på de enkelte behandlingsmodaliteter, blev der lavet en ny søgning, via PubMed, på physical therapy AND Shoulder impingement syndrome, der resulterede i 122 artikler. Efter gennemgang af alle artiklers overskrifter, blev de randomiserede artiklers abstract læst igennem. Her blev 3 artikler brugt til at undersøge effekten af fysioterapi. Ved gennemlæsning af de søgte reviews / meta-analyser, fra første søgning, gennemgik vi de artikler, der blev refereret til. Dette resulterede i yderligere 3 artikler, der undersøgte effekten af steroid-injektioner. Disse artikler blev så fremskaffet, ved at søge på deres respektive titler, via pubmed.

5 PubMed Søgning MeSH termer: Anti Inflammatory Agents, Shoulder Impingement Syndrome og Physical Therapy Modalities 23 artikler 5 artikler: 2 Hovedartikler 3 Steroid artikler Selektering ved gennemlæsning af abstract 18 artikler frasorteret 2: Undersøgte UL og MR scanning 4: Reviews 6: kirurgisk intervention 2: artikler optrådte dobbelt 1: kunne ikke skaffes 1: kasuistisk 2: fremmede sprog Identificering af steroid artikler ud fra reviews: 2 Hoved-artikler 3 steroid artikler i alt Inkludering af yderligere studier 2 Hovedartikler + 3 Fysioterapi artikler + 6 Steroid artikler Ny PubMed søgning gav: 122 artikler. 3 randomiserede: 3 fysioterapi artikler i alt Resultater De inkluderede studier er gennemgået på skemaform, nedenfor. De er opdelte i studierne, der undersøgte effekten af fysioterapi og studierne, der undersøgte effekten af steroid. Det sidste skema indeholder en gennemgang af vores 2 hovedartikler.

6 Studie/ design Walther M et.al Prospektiv t, Randomis eret n=60 Follow-up: 6 og 12 uger Dickens et.al Prospektiv t, randomise ret n=85 Follow-up: 6 måneder Kromer et.al , 2014 Randomis eret controllere t n=90 Follow-up: 5 og 12 uger 1 år Inklusion/ eksklusion Inkl: SIS diagnose ved - klinisk undersøgelse - Røntgen - Ultralyd - Neer-test Ekskl: anden påvist skulderpatologi. Alle deltagere opskrevet til operation. Forudgående klinisk, rtg og ul undersøgelse. Regime med steriod injektion x3 6 ugers interval. Inklusion hvis fortsat funktionsnedsættels e, smerter og positiv impingement test. Patienter henvist til fysioterapi fra praktiserende læger og ortopædkirugiske afdelinger. Inklusionskriterie: Alder 18-75, symptomer > 4 uger, Smerter ved glenohumerale led, 1 positiv impingement test, smerter ved aktiv bevægelse i mindst 1 plan. Eksklusion: -VAS smerter >7, anden columna eller skulderpatologi, udtalt nedsat bevægelighed eller styrke, kirurgi indenfor 12 måneder, reumatoid lidelse eller DM, psykoterapeutisk medicin, sprogproblemer (tysk) Fysioterapi studier Intervention Effektmål Resultater Konklusion kommentar 3 grupper G1: individualiseret, standardiseret selvtræning. Instruktion (max 4 sessioner). Selvtræning x 5/uge (n=20) G2: fysioterapi, 10 sessioner (n=20) G3: Coopercare- Lastrap shoulder brace (n=20) Alle: undgå aktiviteter med armene over hovedniveau de første 12 uger. NSAID tilladt i alle grupper. G1: Fysioterapi (45) individualiseret rehabiliterings program Superviseret terapi og hjemmeøvelser G2: Kontrol (40) forblev på vanlig venteliste G1: Individualiseret manuel fysioterapi samt individualiseret træningsprogram (46) G2: Individualiseret træningsprogram alene. (44) Skulder funktion: Constant Murley score. Vurderer smerte, dagligdagsaktivit eter, ROM uden smerter, muskelstyrke. Maks score: Smerter: Visuel Analog Score Compliance vurderet ved dagbog. Constant score: standardiseret evaluering af skulderen efter skade eller operation. A: funktion (60 point) B: smerter (15 point) C: styrke (25 point) Compliance ikke monitoreret. Primære: Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) Patient's Global Impression of Change (PGIC) sekundær: Generic Patient- Specific Scale (GPSS) Mean weekly pain score (VAS) Patient's Satisfaction with Treatment (PST) Compliance vurderet ved Shoulder Log Book. Grupperne sammenlignelige ved inklusion. 6 uger: Signifikant effekt (p<0.05) i alle grupper, ingen forskel mellem grupperne 12 uger: Signifikant effekt (p<0.05) i alle grupper. Ingen forskel mellem grupperne. Grupperne sammenlignelige ved inklusion mht alder køn og Constant score. G1 havde signifikant bedre Constant score ved 6 mdr. (20 p) 11 havde ikke længere behov for kirurgi. G2 havde ingen ændring i constant score. 0 havde ikke længere behov for kirurgi. 9 patienter lost to follow-up. (blev alle opereret) Grupperne sammenlignelige ved inklusion mht demografi, baseline scores af effektmål samt klinisk undersøgele. Signifikant bedring efter 5 og 12 uger på alle effektmål i begge grupper. Ingen forskel mellem grupperne. Efter 12 måneder signifikant bedring på alle effektmål i begge grupper. Ingen forskel mellem grupperne. Individualiseret hjemmetrænings program er ligeværdigt i behandlingen af SIS i forhold til fysioterapi. Individualiseret hjemmetrænings program er en bedre behandling af SIS end ingen behandling efter steroidinjektion. Individualiseret hjemmetrænings program er ligeværdigt i behandlingen af SIS sammenholdt med individualiseret hjemmetrænings program kombineret med individualiseret manuel fysioterapi. Kontrolgruppe behandlet med skinne (forventet placeboeffekt) havde samme effekt. Lille studie. Ublindet, bias. Delvist selvrapporteret effektmål. Kommentar: Lille studie, 10% frafald Ingen intervention i kontrolgruppen, Ingen forskel i effektmål mellem de der afslog operation i G1 og de der fortsat ønskede operation. Dog højere udgangsværdi. Kommentar: Lille studie Ublindet

7 Studie/ Design Akgün et al Prospektiv t, enkeltblindet, follow-up. 3 grupper, n = 48 Varighed: 3 måneder Álvarez et al Prospektiv t, dobbeltblindet, follow-up. 2 grupper, n = 56 Varighed: 6 måneder Inklusion/ eksklusion Inkl: SIS grad 2. Diagnose ved - klinisk undersøgelse - Røntgen - Pos. Subacromial lidocain injektion test - MR scanning Ekskl: - Capsulitis - Cervikale smerter - Tidligere Skuldertraume, Steroid injektion, Fysioterapi eller NSAID. Inkl: - klinisk undersøgelse - Pos. Sunacromial lidocain injektion test - Manglende effekt af NSAID Ekskl: - Rheumatiske lidelser - Traume i anamnese - Røntgen verificeret abnorm acromiontype - Capsulitis Steroid injektion studier Intervention Effektmål Resultater Konklusion kommentar 2 injektioner, med 10 dages mellemrum. G1: Lignocain+Methylpr ednisolon begge gange (n=16) G2: Først Lignocain, senere Lignocain+Methylpr ednisolon (n=16) G3: Lignocain begge gange (n=16) 1 injektion G1: Lidocain + Methyldprednisolon (n=27) G2: Lidocain (n=29) Skulder funktion: Constant score 0-100: Smerte, bevægelighed, udførelse af dagligdags aktiviteter og styrke. Smerter: Visuel Analog Score Shoulder Disability (SDQS) Questionaire Score (udførelse af dagligdags aktiviteter) - Bevægelighed: Målt i grader. - Smerter: Visuel Analog Score Grupperne sammenlignelige ved inklusion, - G1: Signifikant forbedet constant score og bedring af søvn pga. smerter efter 1 måned, sammenlignet med G2 og G3. - Smerte: Ingen siginifikant forskel efter 3 måneder. - Alle grupper signifikant bedring, sammenlignet med start. Grupperne sammenlignelige ved inklusion, på nær næsten 6 ugers længere symptomvarighe d i G1 i gennemsnit (p=0,005) - SDQS: Ingen signifikant forskel - Bevægelighed: Ingen signifikant forskel - Smerte: G2 25% mindre smerteintensitet, sammenlignet med G1 ( p<0.01) Positiv effekt af steroid på kort sigt, men ikke på lang sigt. Ingen bedre effekt af steroid, sammenlignet med ren lidocain. Svaghed: - Enkelt-blindet - Lille studie - Kort follow-up periode. - Alle fik NSAID - Alle fik fysioterapi efter 1 måned, men ikke før. Svaghed: - Lille studie - Kort follow-up periode. - Alle fik NSAID+fysioterapi. - Stort frafald, kun ca. 55% gennemførte studiet. Blair et al Prospektiv t, dobbeltblindet, follow-up. 2 grupper, n = 40 Varighed: G1: 33 uger G2: 28 uger Inkl: - SIS i minimum 3 måneder - Klinisk undersøgelse - Pos. Subacromial lidocain injektion test - Røntgen uden tegn på Os acromiale Ekskl: - Tidl. Steroidinjektion - Tegn på ruptur af rotator-cuff. 1 injektion G1: Lidocain + triamcinolon acetonid (n=19) G2: Lidocain (n = 21) Skulderfunktion: Dagligdags aktiviteter. Bedømt ud fra obj. us Bevægelighed: Bedømt ud fra obj. us. Smerte: Selvrapporteret 0-4 Skulderfunktion: Ingen forskel. Bevægelighed: G1:Bedre anterior elevation og ekstern rotation i G1. Færre med pos. Impingement tegn i G1, sammenlignet med G2 (P<0,005) Smerte: G1: 16/19 færre smerter. G2: 8/21 færre smerter Forskel signifikant (p<0,05) God effekt af steroid på smerte og bevægelighed. Svaghed: - Lille studie. - Kort follow-up periode. - Alle fik fysioterapi - Få beregninger er præsenteret, ikke klar signifikans på alle udsagn. - Høj steroid-dosis, ikke standard. (80 mg)

8 Studie/ Design Plafki et al Prospektiv t, randomise ret, ikkeblindet, follow-up. 3 grupper, n=50 Varighed: 26 uger Alvarez et al Prospektiv t, dobbeltblindet, follow-up. 2 grupper, n=58 Varighed: 6 måneder Crawshaw et al Prospektiv t, randomise ret, kontroller et, ikkeblindet follow-up. 2 grupper: n=232 Varighed: 24 uger. Inklusion/ eksklusion Inkl: 3 måneders behandlingsresistent SIS. Henvist til ortopædkirurgisk behandling. Ekskl: Tidl. Steroid. Cervikale smerter Forkalkning i sener Frossen skulder AC-led sygdom Inkl: - klinisk us. - varighed > 6 måneder - rotator cuff tendinitis + partielle rotator cuff rupturer - Tidl. NSAID og fysioterapi. - alder > 30 år. - subacromial lidocain injektion test. Ekskl: Total rotator cuff ruptur. ( UL vejledt) Inkl: - Alder>40 år. - Klinisk us. Ekskl: - Cervikale smerter - Koagulationsforstyrrel ser - Gigt - Bilaterale smerter - Neurovaskulær sygdom - tidl. Fraktur, dislokation, steroid inj eller fysioterapi. Steroid injektion studier, fortsat. Intervention Effektmål Resultater Konklusion Kommentar 1 injektioner, UL guided. G1: Bupivacain (n=10) G2: Bupivacain+Triamci nolone-acetonid (vandopløselig) (n=20) G3:Bupivacain+Tria mcinolone-acetonid (fedtopløselig) (n=20) Hypotese: fedtopløselig steroid forbliver længere lokalt, inden diffundering, resulterende i bedre effekt. 1 injektion, klinisk vejledt. G1: Xylocain (n=28) G2: Xylocain+Betameta son (n=30) 1 injektion, klinisk vejledt. G1: Triamcinolon acetonid/lidocain + træning og fysioterapi. (n=115) G2: Træning og fysioterapi. (n=117) Patté-score 0-100% (høj er bedre) Subjektiv vurdering af: smerte, kraft, funktion af skulder, selvopfattet handikap i dagligdagen. - 3 validerede Quality of life spørgeskemaer, vedrørende fysiske symptomer, arbejde, fritid, social velbefindende og emotionel velbefindende og smerte. - Bevægelighed af skulder, målt i grader. Shoulder Pain And Disability Index (SPADI) kombineret mål for 1) Smerte 2) Dagligdags funktionsniveau Lav score er bedre. G1: Stoppet efter inklusion af 10 pt. da der ingen effekt var, vurderet uetisk at fortsætte. G2:8/20 smertefrie efter 26 uger. G3: 11/20 smertefrie efter 26 uger 4/20 pt. opereret i hver G2 og G3 inden afslutning. UL påvist mindskning af senefortykkelse af rotatorcuff hos alle smertefrie patienter. - Livskvalitet: God eller meget god bedring efter 6 måneder.: G1: 18% G2: 13% Ingen signifikant forskel - Bevægelighed: Ingen signifikant forskel. - Signifikant lavere SPADI værdi i G1 end G2 efter 1 og 6 uger, men ikke længere signifikant efter hhv. 12 og 24 uger. - Kontrolgruppe termineret, derfor kan der ikke sammenlignes effekt. - Ingen forskel mellem vandopløselig og fedtopløselig steroid. Ingen signifikant effekt af steroid. Signifikant bedre effekt af steroid i kortere periode, som senere blev udlignet. Svaghed: - Lille studie. - Kort follow-up periode. - Alle fik fysioterapi - Få beregninger er præsenteret, ikke klar signifikans på beregninger. Svaghed: - Lille studie. - Kort follow-up periode. - Fået kombination af NSAID og fysioterapi op til 6 uger før studiets start. Styrke: Ingen fået fysioterapi eller NSAID under studiet. Svaghed: - Lille studie. - Kort follow-up periode. - Alle fik fysioterapi Styrke: Klart defineret fysioterapiprogram.

9 Studie/ design Hay EL et.al Randomis eret kontrollere t studie n=207 Follow-up 6 uger 6 måneder Inklusion/ eksklusion Inklusion: Patienter der henvender sig med skuldersmerter i almen praksis. Eksklusion: Reumatologisk eller neurologisk lidelse, mistanke om alvorlig sygdom. Tidligere fraktur eller operation i skulder, nakke eller thorax. Klinisk mistanke om rotatorcuff ruptur. Hovedartikler Intervention Effektmål Resultater Konklusion Kommentare r Randomiseret til 2 grupper: G1: Fysiotearpi. Tilbudt 8 sessioner, UL behandling tilladt, fokus på træning/hjemmeøv elser. Ikke nærmere beskrevet. G2: Subakromiel corticosteroid injektion foretaget ved praktiserende læge. Landmark teknink. Primære: disability efter 6 mdr. shoulder disability questionnaire Effektsucces defineret som fald i score på 50 %. Sekundære: Deltagernes vurdering af ændring i tilstanden, smerte og funktions. Objektivt: ROM. Omfang af yderligere behandling. 95 % gennemførte studiet. Primære effektmål: G1: success hos 60% G2: Success hos 53% Forskel: 7% (95%CI -6,8;20,4) Sekundære effektmål: Overordnet ingen forskel på sekundære effektmål. I injektionsgruppe n flere helbredte efter 6 uger (ikke signifikant), ingen forskel efter 6 mdr. Flere henvendelser til sundhedsydelser i injektionsgruppe n. Ingen signifikant forskel mellem fysioterapi og subakromiel steroidinjektion i behandling af skuldersmerter. Flere henvendeler til sundhedsydelser, udover interventionsproto kollen, i injektionsgruppen Styrker: Randomiseret. >200 pt inkluderet. Grupperne sammenlignelige ved baseline. Høj gennemførelse. Klinisk vurdering blindet. Uselekterede patienter i primærsektoren. Svagheder: Patienter med symptomdiagnose (confounding) Ikke klart defineret fysioterapy protokol (confounding) Behandling udenfor protokol tilladt (confounding) Subjektivt rapporterede effektmål. (risiko for informationsbias) Rhon et al Randomis eret, kontrollere t, followup studie. n=104 Varighed: 1 år. Inklusion: - Pt. henvist til fysioterapi pga. unilaterale skuildersmerter. - Klinisk us: Pt. med SIS inkluderet. Eksklusion: - Tidl. Skuldertraume - Steroid eller fysioterapi seneste 3 måneder. - Cervikale symptomer - Neurologiske sygdomme - Meget lav SPADI score < 20% - Symptomer på rotatorcuff ruptur. G1: fysioterapi i alt 6 sessioner over 3 uger + hjemmeøvelser. G2: Triamcinolon acetonid injektion. (Mulighed for i alt 3 injektioner, afhængigt af persisterende symptomer ved follow-up) + svingøvelser i hjemmet. Patienter med vedvarende symptomer havde mulighed for at blive set af læge imellem follow up tider mhp. enten yderligere fysioterapi eller steroid-injektion. - Shoulder Pain And Disability Index (SPADI) kombineret mål for 1) Smerte 2) Dagligdags funktionsniveau Lav score er bedre. - Spørgeskema vedrørende livskvalitet. - Smerteintensitet spørgeskema. - Sammenlignelige grupper ved start, fraset dobbelt så mange rygere i G1. 96% gennemførelse. - Signifikant bedring af symptomer i hver enkelt gruppe, men ingen signifikant forskel i mellem dem. - Signifikant færre skulderrelaterede lægebesøg i G1 end G2: RR 0,64 ( CI 0,43-0,95) - Signifikant mindre behov for supplerende steroidinjektioner i G1 end G2: RR 0,76( CI 0,59-0,99) - Ingen bedre effekt af steroidinjektion. - Færre supplerende besøg hos læge ved afslutning af studiet, i steroidgruppen, men dette dog ikke synligt da selvrapporteret smerte, livskvalitet og funktion er sammenlignelige. Svagheder: - Lille studie - Selvrapporteret symptomændringer - Ikke blindet. - Brug af smertestillende medicin ikke undersøgt. Styrker: - Lang follow-up. - Klart definerede interventioner

10 Diskussion Hovedkonklusionerne er; Fysioterapi er en effektiv behandling af SIS Steroid-injektion i det subakromiale rum er en ligeværdig behandling til fysioterapi Steroid-injektion har ikke en langvarig supplerende effekt til fysioterapi Individuelt tilrettelagt hjemmetræningsprogram er en ligeværdig behandling sammenlignet med fysioterapi Afventende tilgang uden behandling ser ikke ud til at have nogen effekt Vi fandt kun 1 studie der direkte sammenligner fysioterapi med steroidinjektion i behandlingen af SIS. Styrker og svagheder ved vores undersøgelse Vores litteratursøgning foregik udelukkende på PubMed. Man kunne måske have identificeret flere studier, ved at inkludere flere mesh-termer, samt at kombinere disse. Vi har dog lavet flere søgninger, på de enkelte behandlingsmodaliteter. Vi har ikke indtryk af, at der er væsentlige studier, der ikke er inkluderede i vores opgave. Til yderligere vurdering af studiernes kvalitet kunne man med fordel have anvendt et anerkendt scoringsredskab, også med henblik på vægtningen af de enkelte studier. Vi har valgt kun at inddrage randomiserede studier. Da vi kun fandt få studier, og resultaterne af disse ikke afveg væsentligt fra hinanden, forventer vi derfor en anderledes konklusion, hvis vi havde valgt at score studierne. Diskussion af resultater Effekten af fysioterapi: Relativt få studier undersøger effekten af fysioterapi, eller tilsvarende behandling, i forhold til placebo eller ingen behandling. Dickens et al. 10 konkluderer, at et individualiseret træningsprogram er bedre end ingenting. Undersøgelsen er lavet på patienter, der er visiteret til operation. Her fik patienterne i interventionsgruppen, bestående af fysioterapi, en signifikant subjektiv bedring. Kontrolgruppen fik ingen behandling. 26 % af deltagerne i interventionsgruppen fravælger operation, men de scorer ikke bedre på effektmålene end de, der fortsat ville gennemgå operation. Denne gruppe er karakteriseret ved at være yngre, at have haft flere gener ved baseline, samt at have haft symptomer i kortere tid. Det kunne tyde på, at tidlig mobilisering er af betydning for prognosen.

11 I et af de bedst designede studier undersøgte Kromer et al. 11 fysioterapi og træning i forhold til træning alene. De fandt signifikant bedring i smertescore i begge grupper, men ingen forskel mellem grupperne. Træning synes således at være det essentielle i behandlingen. De fleste øvrige studier sammenligner en ofte ringe defineret, og forskellig, fysioterapeutisk behandling, med individualiserede hjemme træningsprogrammer. Her findes ingen signifikant forskel, hverken på kort eller lang sigt. Disse resultater fremgår også af flere reviews, der også konkluderer, at fysioterapi/træningsøvelser er bedre end placebo, eller ingen behandling 21,22,11. En enkelt meta-analyse peger desuden på, at fysioterapi er bedre end andre konservative behandlingsmodaliteter 22. Resultaterne er dog insignifikante, og de enkelte dele i metaanalysen er vurderet på baggrund af små studier. I dette studie er der ikke set på effekten i forhold til steroidinjektioner. Effekten af steroid-injektioner Der er lavet en del undersøgelser af effekten af injektion af steroid i det subakromielle rum. De fleste studier er dog af tvivlsom kvalitet; Generelt er studierne meget små, oftest med under 60 deltagere og med større grad af frafald, enten i form af operation, manglende evne til at blive i deres randomiserede gruppe p.g.a. smerter, eller tilblanding af forskellige behandlinger ud over injektionerne. Crawshaw et al. 17 har netop undersøgt effekten af at tillægge steroid til fysioterapibehandling og fundet, at der på kort sigt er en lille, men signifikant, bedring af symptomer i steroidgruppen, men at denne ikke genfindes ved studiets afslutning, efter 24 uger. Kun et studie 19 forsøgte bevidst at minimere brugen af fysioterapi i den ene gruppe. Steroid injektioner, i forhold til ingen behandling, eller placebo, har vi ikke fundet studier der undersøger. Argumenterne imod et sådant studiedesign er, at det er uetisk. Der er generelt en mere klar definition af inklusionskriterierne i steroid injektions studierne, end det er tilfældet i studierne der undersøger effekten af fysioterapi, idet flere anvender samme kliniske undersøgelsesteknik og injektion af lidokain subakromialt (Neer's test). At diagnosen SIS stilles mere præcist øger studiernes sammenlignelighed. Få studier anvender billeddiagnostik, for at stadieinddele patienternes grad af SIS og ekskludere patienter med andre skulderlidelser. Ved dette ekskluderes lidelser, der ikke menes at kunne profitere af interventioner forbeholdt SIS, f.eks. capsulitis, minimerende risikoen for confounding. Ligeledes minimeres risikoen for selektionsbias, idet de patienter med SIS, der menes ikke at kunne profitere af hverken steroidinjektioner eller fysioterapi, vil blive ekskluderede,

12 f.eks. totale cuff rupturer. Steroid vs fysioterapi Et tidligere observationelt studie 23, foretaget på patienter med skuldersmerter, uden nærmere diagnosticering, havde undersøgt effekten af behandlingen af skuldersmerter i almen praksis, uagtet behandlingsmodaliteten. Her fandt man, at 50% af patienterne fik en 50% forbedring af symptomscore. Hay et al. 18 tog ligeledes udgangspunkt i diagnostisk uafklarede patienter, med skuldersmerter, i almen praksis og randomiserede dem til henholdsvis steroidinjektioner og fysioterapi. Man forventede således, at den gruppe, der havde mindst effekt af behandlingen, ville svare til de tidligere observationer, altså at halvdelen havde 50% bedring i symptomscore. For at være signifikant bedre, skulle den mest effektive intervention resultere i at 70% af patienterne fik en 50 % bedring i symptomscore. I studiet finder de, at 60 % i fysioterapi gruppen og 53 % i steroidgruppen opnår 50 % bedring i symptomscore. Det vil sige, at der opnås en yderligere effekt på henholdsvis 10 og 3 procentpoint i forhold til det forventede. Der er i artiklen ikke ofret beregninger eller kommentarer på denne umiddelbart lille forskel, i forhold til det forventede, men det konkluderes, at behandlingerne er lige effektive. Rhon et al. 19 er de eneste, der har undersøgt den isolerede effekt af steroidinjektion, i forhold til fysioterapi, hos patienter henvist til fysioterapi med diagnosen SIS. Studiet er generelt veldesignet; relevante eksklusionskriterier, grupperne sammenlignelige efter randomisering, ens behandlingsvarighed i de 2 grupper, evaluering af effektmål er blindet, yderligere behandling er søgt minimeret i første måned og samlet follow-up tid på 1 år med 96% gennemførelse. Interventionen var henholdsvis 6 sessioner ved fysioterapeut eller 1-3 steroidinjektioner. I begge grupper fandt man, både på kort og lang sigt, signifikant bedring i symptomscore, men der var ingen forskel mellem de 2 grupper. Ved subgruppe analyse ses det, at patienterne i steroid gruppen har haft symptomer i længere tid, men at grupperne ellers er sammenlignelige. Nogle patienter havde modtaget behandling før randomisering, hvilket ikke er belyst nærmere. Henvendelser til yderligere behandling, end den patienterne var randomiseret til, var tilladt i løbet af studieperioden, men patienterne blev opfordret til at undgå dette i de første 4 uger. Efter 1 år fandt man ingen forskel i behandlingseffekt mellem de 2 grupper, men patienterne i fysioterapi gruppen havde haft signifikant færre skulderrelaterede henvendelser til praktiserende læge; risk ratio 0,64 (0,43;0,95).

13 Fejlkilder Vi har udelukkende inkluderet randomiserede undersøgelse i aktuelle litteraturgennemgang og er stødt på nogle forhold der kan give anledning til fejlkilder. Selektionsbias opstår udenfor materialet, når individer, grupper eller data i studiet ikke er repræsentative for den population man vil undersøge. I Rhon et.al's ellers glimrende designede studie, finder vi flere problemer relateret til selektionen. De fandt 242 mulige kandidater, hvor 138 blev ekskluderet. Heraf var der 53, der ikke kunne indgå i randomiseringen idet de ikke ville modtage injektion (n=33), ikke kunne deltage i fysioterapi forløbet (n=14), eller ikke oplyste årsag til ikke at ville deltage (n=6). Nogle patienter havde modtaget behandling før randomisering, hvilket ikke er belyst nærmere. Dette kan give anledning til bias, da vi ikke ved, om de er ligeligt fordelt i de 2 grupper. Det giver et selektionsproblem da det kunne tænkes, at disse patienter allerede havde opnået en væsentlig effekt af konservativ behandling og derfor ville have ringe, eller ingen, effekt af yderligere behandling. Efter randomiseringen var der i fysioterapi gruppen 10 % der faldt fra. De er efterfølgende udeladt fra analysen, da de aldrig mødte op til behandlingen, hvorved randomiseringen kompromitteres. Frafald ses mest udtalt i de studier der undersøger effekten af steroidinjektioner. Det kan give anledning til selektionsbias, hvis de der falder fra er væsentligt forskellige fra de resterende i studiet. De resterende vil ikke længere være repræsentative for hele gruppen af SIS patienter, som vi ønsker at udtale os om. Informationsbias opstår inden for materialet som følge af ukorrekt bestemmelse (fx indhentning, rapportering, fortolkning) af eksponering- og eller udfalds-historie. I flere studier hvor den ene modalitet er fysioterapi ser vi informationsproblemer idet fysioterapi interventionen i mange tilfælde ikke er blindet, ikke er klart defineret og spredt ud på flere klinikker og behandlere. Dette kan give anledning til systematiske fejl da der ikke er en standardprotokol og behandleren kan have personlig betydning for behandlingseffekten. Endvidere kan compliance være et problem i studierne der stort set alle indeholder hjemmetræning i både interventions og kontrolgruppen. Dette vurderes ved logbøger og eksempelvis overrapportering i fysioterapi kan medføre undervurdering af effekten. Frafald ses mest udtalt i de studier der undersøger effekten af steroidinjektioner, hvis de der falder fra er væsentligt forskellige fra de resterende i studiet, vil dette give anledning til selektionsbias. De resterende vil ikke længere være repræsentative for hele gruppen af SIS patienter, som vi ønsker at udtale os om. Confounding opstår, når data fejltolkes p.g.a. årsagsforveksling. I de fleste

14 studier der undersøger effekten af steroidinjektioner har deltagerne fået supplerende behandling NSAID og fysioterapi i perioden. Man kan således sige, at det studierne reelt undersøger, er effekten af at tillægge steroid til NSAID/fysioterapi, i behandlingen af SIS. Fysioterapi og NSAID kan være confoundere, da disse behandlinger også er effektive hver for sig. Patienterne kan opnå bedring alene på den baggrund og det er ikke givet, at tillægning af steroidinjektioner giver yderligere symptomlindring. Der er således risiko for, at effekten af disse fejltolkes. Perspektivering En algoritme for behandling af SIS i primærsektoren er af flere grunde vanskeligt at opstille på foreliggende resultater. Det skyldes flere ting forhold, f.eks manglende klar diagnostisk metode, hurtig billeddiagnostisk undersøgelse ikke tilgængelig samt usikker evidens for bedste behandling. Et forslag kunne være at lade sig guide af sværhedsgraden af patientens symptomer og tilrettelægge en pragmatisk behandlingsplan når diagnosen med rimelig sandsynlig er stillet. 1. Lette smerter og normal bevægelighed: basale hjemmeøvelser + evt NSAID. 2. Lette og moderate smerter samt let til moderat nedsat bevægelighed: basale hjemmeøvelser eller henvisning til fysioterapeut samt NSAID og/eller injektion af kortikosteroid. 3. Svære smerter og/eller svært nedsat bevægelighed: Henvisning til fysioterapi, tilbyde injektion af kortikosteroid samt NSAID. Overveje henvisning til ortopæd kirurgisk afdeling. Ved hvert behandlingstrin samt ved manglende bedring bør overvejes billeddiagnostik. Røntgen undersøgelse er let tilgængelig men giver kun information om ossøse forhold herunder bløddelsforkalkninger. Ultralyd og MR kan der ikke henvises til direkte fra primærsektoren, men kunne give mere præcis diagnosticering af bløddelsforandringer. Det vil få den konsekvens, at diagnosen SIS kan stilles med større sikkerhed og derved kan patienten få en mere målrettet behandlingsplan og prognose. At kunne udarbejde en målrettet behandlingsplan kræver og der udføres flere veldesignede randomiserede undersøgelser. Først og fremmest vil det være interessant at se på effekten af den aktuelt accepterede behandling. Vi har gennemgået den del af litteraturen der behandler fysioterapi og injektion af steroid i det subakromielle rum, men kun få mindre studier belyser effekten i forhold til placebo eller se an -strategi. Derudover synes vi det er relevant at se på vigtigheden af diagnosen i forhold til de

15 omtalte behandlingsmodaliteter, med henblik på at vurdere behovet for øget tilgængelighed af ultralydsundersøgelse. Hvis en diagnostisk ultralydsundersøgelse kan bidrage til at yde en mere målrettet bedre behandling, og dermed hurigere og mere effektiv symptomlindring, må det forventes at nedbringe antallet af henvendelser til primærsektoren samt mængden af sygefravær.

16 1 Eva Tekavec, Anna Jöud, Ralf Rittner, Zoli Mikoczy, Catarina Nordander, Ingemar F Petersson & Martin Englund Population-based consultation patterns in patients with shoulder pain diagnosis. BMC Muskuloskeletal disorders 2012, 13:238 2 Michael C. Koester, Michael S. George & John E. Kuhn. Shoulder impingement syndrome. The American Journal of Medicine (2005) 118, Masood Umer, Irfan Qadir & Mohsin Azam Subacromial impingement syndrome. Orthopedic Reviews 2012; volume 4:e18 4 Hegedus EJ, Goode AP, Cook CE, Michener L, Myer CA, Myer DM & Wright AA. Which physical examination tests provide clinicians with the most value when examining the shoulder? Update of a systematic review with meta-analysis of individual tests. Br J Sports Med Nov;46(14): Mustafa Çalıs, Kenan Akgün, Murat Birtane, Ilhan Karacan, Havva Çalıs & Fikret Tüzün. Diagnostic values of clinical diagnostic tests in subacromial impingement syndrom. Ann Rheum Dis 2000;59: Fausto Salaffi, Alessandro Ciapetti, Marina Carotti, Stefania Gasparini, Emilio Filippucci & Walter Grassi. Clinical Value of Single Versus Composite Provocative Clinical Tests in the Assessment of Painful Shoulde. Journal of Clinical Rheumatology Volume 16, Number 3, April Ron Diercks, Carel Bron, Oscar Dorrestijn, Carel Meskers, René Naber, Tjerk de Ruiter, Jaap Willem, Jan Winters & Henk Jan van der Woude. Guideline for diagnosis and treatment of subacromial pain syndrome. Acta Orthopaedica 2014; 85 (3): Yousaf Khan, Mathias Thomas Nagy, Joby Malal & Mohammad Waseem. The Painful Shoulder: Shoulder Impingement Syndrome. The Open Orthopaedics Journal, 2013, 7, (Suppl 3: M9) Kajsa Johansson, Birgitta Öberg, Lars Adolfsson & Mats Foldevi. A combination of systematic review and clinicians beliefs in interventions for subacromial pain. British Journal of General Practice, 2002, 52, Markus Walther, Andreas Werner, Theresa Stahlschmidt, Rainer Woelfel & Frank Gohlke. The subacromial impingement syndrome of the shoulder treated by conventional physiotherapy, selftraining, and a shoulder brace: Results of a prospective, randomized study by Journal of Shoulder and Elbow Surgery Board of Trustees /2004/$30.00 doi: /j.jse Victoria A. Dickens, James L. Williams & Manjit S. Bhamra Role of physiotherapy in the treatment of subacromial impingement syndrome: a prospective study Physiotherapy 91 (2005) Thilo O. Kromer, Rob A. de Bie & Caroline H. G. Bastiaenen. Effectiveness of physiotherapy and costs in pa tients with clinical signs of shoulder impingement syndrome: one-year follow-up of a randomized controlled trial. J Rehabil Med 2014; 46: Kenan Akgün, Murat Birtane & Ülkü Akarirmak Is local subacromial corticosteroid injection beneficial in subacromial impingement syndrome? Clinical Rheumatology (2004) 23: José Álvarez-Nemegyei, Alejandro Bassol-Perea, & José Rosado Pasos. Efficacy of the Local Injection of Methylprednisolone Acetate in the Subacromial Impingement Syndrome. A Randomized, Double-Blind Trial. Clinical Rheumatology. 2008;4(2): Benjamin Blair, Andrew S. Rokito, Frances Cuomo, Kenneth Jarolem & Joseph D. Zuckerman. Efficacy of Injections of Corticosteroids for Subacromial Impingement Syndrome. The Journal of Bone and Joint Surgery, Incorporated VOL. 78-A, NO. 11, NOVEMBER C. Plafki, R. Steffen, R.E. Willburger & R.H. Wittenberg. Local anaesthetic injection with and without corticosteroids for subacromial impingement syndrome. International Orthopaedics (SICOT) (2000) 24: Christine M. Alvarez, Robert Litchfield, Dianne Jackowski, Sharon Griffin & Alexandra Kirkley. A Prospective, Double-Blind, Randomized Clinical Trial Comparing Subacromial Injection of Betamethasone and Xylocaine to Xylocaine Alone in Chronic Rotator Cuff Tendinosis. The American Journal of Sports Medicine, Vol. 33, No Dickon P Crawshaw, Philip S Helliwell, Elizabeth M A Hensor, Elaine M Hay, Simon J Aldous & Philip G Conaghan. Exercise therapy after corticosteroid injection for moderate to severe shoulder pain: large pragmatic randomised trial. BMJ 2010;340:c3037

17 19 M Hay, E Thomas, S M Paterson, K Dziedzic & P R Croft A pragmatic randomised controlled trial of local corticosteroid injection and physiotherapy for the treatment of new episodes of unilateral shoulder pain in primary care Ann Rheum Dis 2003;62: Daniel I. Rhon, Robert B. Boyles & Joshua A. One-Year Outcome of Subacromial Corticosteroid Injection Compared With Manual Physical Therapy for the management of the Unilateral Shoulder Impingement Syndrome. Annals of Internal Medicine. Volume Number Lori A. Michener, Matthew K. Walsworth & Evie N. Burnet. Effectiveness of Rehabilitation for Patients with Subacromial Impingement Syndrome: A Systematic Review. Journal of hand therapy doi: /j.jht Catherine E. Hanratty, Joseph G. McVeigh, Daniel P. Kerr, Jeffrey R. Basford, Michael B. Finch, Adrian Pendleton & Julius Sim. The Effectiveness of Physiotherapy Exercises in Subacromial Impingement Syndrome: A Systematic Review and Meta-Analysis. Seminars in Arthritis and Rheumatism. Volume 42, Issue 3, Pages Elaine Thomas, Peter R Croft, Susan M Paterson, Krysia Dziedzic & Elaine M Hay. What influences participants treatmentpreference and can it influence outcome? Results from a primary care-based randomised trial for shoulder pain. British Journal of General Practice, 2004, 54,

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER 2013 UDKAST TIL HØRING Titel med udvalgte skulderlidelser. Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan

Læs mere

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit: SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Træningsprincipper til patienter med Subacromial impingement Syndrom

Træningsprincipper til patienter med Subacromial impingement Syndrom Bachelorprojekt Træningsprincipper til patienter med Subacromial impingement Syndrom et systematisk review Stine Kjær Jacobsen Fysioterapeutuddannelsen University College Lillebælt Juni 2014 FORMALIA Intern

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

WESTERN ONTARIO ROTATOR CUFF INDEX (WORC)

WESTERN ONTARIO ROTATOR CUFF INDEX (WORC) Dansk Oversættelse WESTERN ONTARIO ROTATOR CUFF INDEX (WORC) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med rotatorcuff lidelse Copyright 1998 (#474673) A. Kirkley MD, S. Griffin, CSS, C. Alvarez,

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Spørgeskema og interviews med patienter som har fået foretaget en billeddiagnostisk undersøgelse.

Spørgeskema og interviews med patienter som har fået foretaget en billeddiagnostisk undersøgelse. Spørgeskema og interviews med patienter som har fået foretaget en billeddiagnostisk undersøgelse. Donika Tufa Udviklings og Kvalitetskoordinator Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, August

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

KONFERENCE INDBYDELSE T I L 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG. Key Speaker Dr. Jeremy Lewis PhD., MSc., UK.

KONFERENCE INDBYDELSE T I L 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG. Key Speaker Dr. Jeremy Lewis PhD., MSc., UK. IMDT 2014 INDBYDELSE T I L KONFERENCE 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG Fra discus-model til muskuloskeletal diagnose og differential diagnostik Internationale skulder-opdateringer fra Jeremy

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn:

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forskningsprotokol til et randomiseret kontrolleret effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Programme på en klinisk kohorte af danske

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København

Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København Skulderundersøgelser Et mini-kompendium Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København 2 Klaus Bak, Overlæge, Parkens Privathospital, København Ø kb@parkensprivathospital.dk Specialist i Ortopædisk

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tung langsom styrketræning til supraspinatus tendinopati

Indholdsfortegnelse. Tung langsom styrketræning til supraspinatus tendinopati Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Formål... 4 Definitioner... 5 Teori... 6 Art. glenohumerale og rotatorcuffen... 6 Supraspinatus placering og funktion... 6 Supraspinatus tendinopati og impingement...

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Artroskopisk subacromial dekompression (ASD)

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Artroskopisk subacromial dekompression (ASD) Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Artroskopisk subacromial dekompression (ASD) Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og

Læs mere

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1 Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Behandling af lateral epicondylitis med ESWT - er der effekt?

Behandling af lateral epicondylitis med ESWT - er der effekt? Behandling af lateral epicondylitis med ESWT - er der effekt? Lavet af: Sussi Nørgaard Thomsen og Susanne B. S. Kastberg. TITEL:! 3! BAGGRUND:! 3! FRANK A. PETTRONE ET AL (1):! 6! CHING-JEN WANG ET AL

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Effekten af akupunktur på graviditetsbetinget kvalme

Effekten af akupunktur på graviditetsbetinget kvalme Effekten af akupunktur på graviditetsbetinget kvalme Forskningstræningsopgave ÅN 20, 2014 af Sidse Kragh Kjærholm, Morten Blom-Hansen og Pia Brixen Nørgaard Vejleder Carsten Krogh Jørgensen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Plastisk Organiske Grupper

Plastisk Organiske Grupper Plastisk Organiske Grupper Udviklings- og kvalitetskoordinator, radiograf Annette Meyer Balle Diagnostisk Center, Universitetsklinik for innovative patientforløb annette.meyer.balle@midt.rm.dk Et redskab

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN MED UDSTRÅLENDE SYMPTOMER TIL ARMEN (CERVIKAL RADIKULOPATI) 2015 Titel: National Klinisk Retningslinje for

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Formål: Gennemgang undersøgelse, behandling og effektmåling af en pagent med kroniske nakkesmerter 58, rengøringsassistent,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN DIAGNOSTIK AF MELLEMØREBETÆNDELSE OG INDIKATIONER FOR TROMMEHINDEDRÆN MV. BLANDT BØRN I ALDERSGRUPPEN 0-5 ÅR 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER

IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER 2011 Impingementsyndrom/rotator cuff-syndrom og traumatisk rotator cuff-ruptur Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere