Effekt af steroid injektion på skuldersmerter i forhold til fysioterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt af steroid injektion på skuldersmerter i forhold til fysioterapi"

Transkript

1 Effekt af steroid injektion på skuldersmerter i forhold til fysioterapi Forskningstræning 2015 Uffe Lysholt Hansen & Danny Amanoal

2 S merter i de større led er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis 1. Klager over smerter, med eller uden bevægelsesindskrænkning, i skulderleddet, udgør en væsentlig andel af disse henvendelser, da det ofte medfører betydelig påvirkning af funktionsevnen. Patienterne har ofte haft smerter i uger til måneder indtil henvendelsen og har ofte et subjektivt behov for akut behandling. Årsagerne til skuldersmerter er mange. Skulderledsimpingement syndrom, eller subakromiel impingement syndrom (SIS), skyldes patologi i det subakromielle rum og inkluderer tilstande som subakromiel bursitis, rotator cuff tendinosis, partiel rotator cuff læsion og calcifikationer i senerne 2. SIS er den hyppigste årsag til skuldersmerter, ved henvendelse i almen praksis. Anatomi Smerterne ved SIS opstår, når der, som det er tilfældet ved ovenstående lidelser, sker en afklemning i det subakromiale rum. Anatomisk afgrænses dette rum nedadtil af caput humeri og ovenfor af forreste 1/3 af acromion, ligamentum coracoacromiale, samt articulatio acromioclaviculare. I det subacromiale rum ligger rotatorcuffens sener (supraspinatus, infraspinatus, subscapularis og teres minor), bicepssenens lange hoved samt bursa subacromialis 3. SIS menes at være et udtryk for patologi i disse strukturer. Diagnosen Kompleksiteten af skulderleddet udgør visse diagnostiske vanskeligheder i klinikken og en grundig skulderundersøgelse er vigtig at kunne udføre, ligesom anamnesen er af stor betydning. Typisk er smerterne udviklet over uger til måneder, lokaliseret anterolateralt ved acromion, strålende ned til midt på humerus. Der er ofte klager over smerter, når patienten skal sove og almindelige dagligdagsaktiviteter er smertefulde 2. SIS er hyppigst i aldersgruppen >50 år for kvinder og >60 år for mænd 1, men ses i alle aldre. Ved den kliniske undersøgelse udnyttes vores viden om anatomien, idet der ved de forskellige tests gøres yderligere kompression i det subakromiale rum. Imidlertid er der ikke én undersøgelse, der entydigt kan stille diagnosen SIS. Eksempelvis Hawkins'

3 test og Neer's tegn; begge har en rimelig sensitivitet på 72-88%, og en specificitet på 56-60% 4. Derved kan man, ved at benytte en af disse tests, med rimelig sikkerhed udelukke SIS ved negativ test, men der er en relativt stor andel af de raske, der har en positiv test. Flere studier har set på kombination af tests til diagnosticering af SIS, uden at det er lykkedes at komme frem til en entydig anbefaling. Det synes logisk, at jo flere forskellige tests, der kan reproducere patientens symptomer, des større er sandsynligheden for, at de rent faktisk fejler det, der testes for. Problemet er, at når der stilles krav om flere positive tests øges specificiteten på bekostning af sensitiviteten og derved overses mange af de syge. Det foreslås dog, at det mest optimale er en kombination af 5-6 tests, hvor diagnosen SIS med en rimelig sandsynlighed kan stilles ved 3 positive tests 5,6. I de nyligt publicerede Hollandske guidelines foreslås kombination af Hawkins-Kennedy test, smertebue og infraspinatus muscle strength test 7. Hvis kombination af manuelle tests viser tegn til SIS, kan der suppleres med Neer's test, hvor der injiceres lidocain i det subakromielle rum og SIS diagnosen kan, med rimelighed, stilles ved ophør/lindring af smerterne. Billeddiagnostik er anvendeligt ved diagnosticering af SIS. Røntgen undersøgelse kan visualisere bløddelscalcifikationer, acromiontype, randosteofytter ved AC-leddet, samt maligne knogleforandringer. Ultralydundersøgelse kan visualisere en inflammeret bursa, samt forandringer i sener, muskler og i rotatorcuffen. MR scanning og MR artrografi er gode til at identificere mindre skader i rotatorcuffen, men ikke overbevisende bedre end ultralyd, hvorfor MR bør forbeholdes særlige tilfælde 8. Ultralydsundersøgelse og MR er aktuelt forbeholdt sekundærsektoren og således for nuværende ikke muligt at henvise til, med henblik på diagnostisk afklaring. Behandlingsmuligheder Når diagnosen SIS er stillet, i almen praksis, findes der en række mulige behandlingsregimer og konservativ behandling skal efterprøves før eventuel henvisning til den sekundære sektor. Aflastning, NSAID, simple øvelser, fysioterapi, akupunktur og injektion af steroid er nogle af de behandlingsmuligheder vi skal vælge imellem i almen praksis % af tilfældene bliver velbehandlet ved konservativ tilgang 8, hvilket indikerer, at en evidensbaseret tilgang, til valg af konservativ strategi, vil have stor indflydelse på socioøkonomiske forhold. Det vil forventeligt reducere sygdomsvarighed, brug af smertestillende medicin og antallet af henvendelser til sundhedssektoren. I denne opgave vil vi se på 2 af de hyppigt anvendte konservative behandlingsmodaliteter; Injektion af corticosteroid i det subacromielle rum og behandling ved fysioterapeut. En svensk undersøgelse viser, at der i primærsektoren

4 generelt er enighed om, at begge behandlingsmodaliteter er effektive 9. Vores betragtning af de 2 behandlinger er, at de er tiltalende på hver deres parametre. Injektion af corticosteroid menes at give hurtig smertelindring og fysioterapi involverer patienten aktivt i behandlingen og giver dermed medansvar. Formålet er primært at vurdere de 2 behandlinger i forhold til hinanden. Patienternes primære klager er smerter og påvirkning af dagligdagsfunktioner, hvorfor disse parametre overvejende vil være i fokus når vi analyserer studierne. Vi håber på den baggrund, at kunne opstille et forslag til en behandlingsalgoritme for SIS, til brug i almen praksis. Materiale og metode Vi foretog søgninger over flere omgange. Dette var nødvendigt, da vores tilgang til opgaven blev ændret, efter vores indledende søgning. Der var ikke nok artikler, der direkte havde undersøgt effekten af steroidinjektioner med effekten fysioterapi, i behandlingen af SIS. Vi udvidede derfor vores søgning til også at inkludere studier, der beskrev effekten af de enkelte behandlingsmodaliteter hver for sig. Første søgning blev foretaget, i PubMed, med MeSH termerne Anti- Inflammatory Agents AND Shoulder Impingement Syndrome AND Physical Therapy Modalities, resulterende i 23 artikler. Ved gennemlæsning af abstract blev 18 artikler frasorteret; 6 inkluderede kirurgiske interventioner; 4 var reviews; 2 optrådte dobbelt; 2 undersøgte kun effekten af injektion ved hjælp af UL og MR, sammenlignet med klinisk vejledt injektion; 1 kunne ikke skaffes elektronisk; 1 var en kasuistisk; 2 var på ikke-engelsk/dansk. Af de resterende 5 artikler havde 3 artikler alene undersøgt effekten af steroid-injektion uden sammenligning med fysioterapi. De sidste 2 artikler undersøgte direkte effekten mellem steroid-injektioner og fysioterapi på hhv. skuldersmerter og SIS. Disse 2 artikler blev brugt som opgavens hovedartikler. For at supplere med flere artikler, på de enkelte behandlingsmodaliteter, blev der lavet en ny søgning, via PubMed, på physical therapy AND Shoulder impingement syndrome, der resulterede i 122 artikler. Efter gennemgang af alle artiklers overskrifter, blev de randomiserede artiklers abstract læst igennem. Her blev 3 artikler brugt til at undersøge effekten af fysioterapi. Ved gennemlæsning af de søgte reviews / meta-analyser, fra første søgning, gennemgik vi de artikler, der blev refereret til. Dette resulterede i yderligere 3 artikler, der undersøgte effekten af steroid-injektioner. Disse artikler blev så fremskaffet, ved at søge på deres respektive titler, via pubmed.

5 PubMed Søgning MeSH termer: Anti Inflammatory Agents, Shoulder Impingement Syndrome og Physical Therapy Modalities 23 artikler 5 artikler: 2 Hovedartikler 3 Steroid artikler Selektering ved gennemlæsning af abstract 18 artikler frasorteret 2: Undersøgte UL og MR scanning 4: Reviews 6: kirurgisk intervention 2: artikler optrådte dobbelt 1: kunne ikke skaffes 1: kasuistisk 2: fremmede sprog Identificering af steroid artikler ud fra reviews: 2 Hoved-artikler 3 steroid artikler i alt Inkludering af yderligere studier 2 Hovedartikler + 3 Fysioterapi artikler + 6 Steroid artikler Ny PubMed søgning gav: 122 artikler. 3 randomiserede: 3 fysioterapi artikler i alt Resultater De inkluderede studier er gennemgået på skemaform, nedenfor. De er opdelte i studierne, der undersøgte effekten af fysioterapi og studierne, der undersøgte effekten af steroid. Det sidste skema indeholder en gennemgang af vores 2 hovedartikler.

6 Studie/ design Walther M et.al Prospektiv t, Randomis eret n=60 Follow-up: 6 og 12 uger Dickens et.al Prospektiv t, randomise ret n=85 Follow-up: 6 måneder Kromer et.al , 2014 Randomis eret controllere t n=90 Follow-up: 5 og 12 uger 1 år Inklusion/ eksklusion Inkl: SIS diagnose ved - klinisk undersøgelse - Røntgen - Ultralyd - Neer-test Ekskl: anden påvist skulderpatologi. Alle deltagere opskrevet til operation. Forudgående klinisk, rtg og ul undersøgelse. Regime med steriod injektion x3 6 ugers interval. Inklusion hvis fortsat funktionsnedsættels e, smerter og positiv impingement test. Patienter henvist til fysioterapi fra praktiserende læger og ortopædkirugiske afdelinger. Inklusionskriterie: Alder 18-75, symptomer > 4 uger, Smerter ved glenohumerale led, 1 positiv impingement test, smerter ved aktiv bevægelse i mindst 1 plan. Eksklusion: -VAS smerter >7, anden columna eller skulderpatologi, udtalt nedsat bevægelighed eller styrke, kirurgi indenfor 12 måneder, reumatoid lidelse eller DM, psykoterapeutisk medicin, sprogproblemer (tysk) Fysioterapi studier Intervention Effektmål Resultater Konklusion kommentar 3 grupper G1: individualiseret, standardiseret selvtræning. Instruktion (max 4 sessioner). Selvtræning x 5/uge (n=20) G2: fysioterapi, 10 sessioner (n=20) G3: Coopercare- Lastrap shoulder brace (n=20) Alle: undgå aktiviteter med armene over hovedniveau de første 12 uger. NSAID tilladt i alle grupper. G1: Fysioterapi (45) individualiseret rehabiliterings program Superviseret terapi og hjemmeøvelser G2: Kontrol (40) forblev på vanlig venteliste G1: Individualiseret manuel fysioterapi samt individualiseret træningsprogram (46) G2: Individualiseret træningsprogram alene. (44) Skulder funktion: Constant Murley score. Vurderer smerte, dagligdagsaktivit eter, ROM uden smerter, muskelstyrke. Maks score: Smerter: Visuel Analog Score Compliance vurderet ved dagbog. Constant score: standardiseret evaluering af skulderen efter skade eller operation. A: funktion (60 point) B: smerter (15 point) C: styrke (25 point) Compliance ikke monitoreret. Primære: Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) Patient's Global Impression of Change (PGIC) sekundær: Generic Patient- Specific Scale (GPSS) Mean weekly pain score (VAS) Patient's Satisfaction with Treatment (PST) Compliance vurderet ved Shoulder Log Book. Grupperne sammenlignelige ved inklusion. 6 uger: Signifikant effekt (p<0.05) i alle grupper, ingen forskel mellem grupperne 12 uger: Signifikant effekt (p<0.05) i alle grupper. Ingen forskel mellem grupperne. Grupperne sammenlignelige ved inklusion mht alder køn og Constant score. G1 havde signifikant bedre Constant score ved 6 mdr. (20 p) 11 havde ikke længere behov for kirurgi. G2 havde ingen ændring i constant score. 0 havde ikke længere behov for kirurgi. 9 patienter lost to follow-up. (blev alle opereret) Grupperne sammenlignelige ved inklusion mht demografi, baseline scores af effektmål samt klinisk undersøgele. Signifikant bedring efter 5 og 12 uger på alle effektmål i begge grupper. Ingen forskel mellem grupperne. Efter 12 måneder signifikant bedring på alle effektmål i begge grupper. Ingen forskel mellem grupperne. Individualiseret hjemmetrænings program er ligeværdigt i behandlingen af SIS i forhold til fysioterapi. Individualiseret hjemmetrænings program er en bedre behandling af SIS end ingen behandling efter steroidinjektion. Individualiseret hjemmetrænings program er ligeværdigt i behandlingen af SIS sammenholdt med individualiseret hjemmetrænings program kombineret med individualiseret manuel fysioterapi. Kontrolgruppe behandlet med skinne (forventet placeboeffekt) havde samme effekt. Lille studie. Ublindet, bias. Delvist selvrapporteret effektmål. Kommentar: Lille studie, 10% frafald Ingen intervention i kontrolgruppen, Ingen forskel i effektmål mellem de der afslog operation i G1 og de der fortsat ønskede operation. Dog højere udgangsværdi. Kommentar: Lille studie Ublindet

7 Studie/ Design Akgün et al Prospektiv t, enkeltblindet, follow-up. 3 grupper, n = 48 Varighed: 3 måneder Álvarez et al Prospektiv t, dobbeltblindet, follow-up. 2 grupper, n = 56 Varighed: 6 måneder Inklusion/ eksklusion Inkl: SIS grad 2. Diagnose ved - klinisk undersøgelse - Røntgen - Pos. Subacromial lidocain injektion test - MR scanning Ekskl: - Capsulitis - Cervikale smerter - Tidligere Skuldertraume, Steroid injektion, Fysioterapi eller NSAID. Inkl: - klinisk undersøgelse - Pos. Sunacromial lidocain injektion test - Manglende effekt af NSAID Ekskl: - Rheumatiske lidelser - Traume i anamnese - Røntgen verificeret abnorm acromiontype - Capsulitis Steroid injektion studier Intervention Effektmål Resultater Konklusion kommentar 2 injektioner, med 10 dages mellemrum. G1: Lignocain+Methylpr ednisolon begge gange (n=16) G2: Først Lignocain, senere Lignocain+Methylpr ednisolon (n=16) G3: Lignocain begge gange (n=16) 1 injektion G1: Lidocain + Methyldprednisolon (n=27) G2: Lidocain (n=29) Skulder funktion: Constant score 0-100: Smerte, bevægelighed, udførelse af dagligdags aktiviteter og styrke. Smerter: Visuel Analog Score Shoulder Disability (SDQS) Questionaire Score (udførelse af dagligdags aktiviteter) - Bevægelighed: Målt i grader. - Smerter: Visuel Analog Score Grupperne sammenlignelige ved inklusion, - G1: Signifikant forbedet constant score og bedring af søvn pga. smerter efter 1 måned, sammenlignet med G2 og G3. - Smerte: Ingen siginifikant forskel efter 3 måneder. - Alle grupper signifikant bedring, sammenlignet med start. Grupperne sammenlignelige ved inklusion, på nær næsten 6 ugers længere symptomvarighe d i G1 i gennemsnit (p=0,005) - SDQS: Ingen signifikant forskel - Bevægelighed: Ingen signifikant forskel - Smerte: G2 25% mindre smerteintensitet, sammenlignet med G1 ( p<0.01) Positiv effekt af steroid på kort sigt, men ikke på lang sigt. Ingen bedre effekt af steroid, sammenlignet med ren lidocain. Svaghed: - Enkelt-blindet - Lille studie - Kort follow-up periode. - Alle fik NSAID - Alle fik fysioterapi efter 1 måned, men ikke før. Svaghed: - Lille studie - Kort follow-up periode. - Alle fik NSAID+fysioterapi. - Stort frafald, kun ca. 55% gennemførte studiet. Blair et al Prospektiv t, dobbeltblindet, follow-up. 2 grupper, n = 40 Varighed: G1: 33 uger G2: 28 uger Inkl: - SIS i minimum 3 måneder - Klinisk undersøgelse - Pos. Subacromial lidocain injektion test - Røntgen uden tegn på Os acromiale Ekskl: - Tidl. Steroidinjektion - Tegn på ruptur af rotator-cuff. 1 injektion G1: Lidocain + triamcinolon acetonid (n=19) G2: Lidocain (n = 21) Skulderfunktion: Dagligdags aktiviteter. Bedømt ud fra obj. us Bevægelighed: Bedømt ud fra obj. us. Smerte: Selvrapporteret 0-4 Skulderfunktion: Ingen forskel. Bevægelighed: G1:Bedre anterior elevation og ekstern rotation i G1. Færre med pos. Impingement tegn i G1, sammenlignet med G2 (P<0,005) Smerte: G1: 16/19 færre smerter. G2: 8/21 færre smerter Forskel signifikant (p<0,05) God effekt af steroid på smerte og bevægelighed. Svaghed: - Lille studie. - Kort follow-up periode. - Alle fik fysioterapi - Få beregninger er præsenteret, ikke klar signifikans på alle udsagn. - Høj steroid-dosis, ikke standard. (80 mg)

8 Studie/ Design Plafki et al Prospektiv t, randomise ret, ikkeblindet, follow-up. 3 grupper, n=50 Varighed: 26 uger Alvarez et al Prospektiv t, dobbeltblindet, follow-up. 2 grupper, n=58 Varighed: 6 måneder Crawshaw et al Prospektiv t, randomise ret, kontroller et, ikkeblindet follow-up. 2 grupper: n=232 Varighed: 24 uger. Inklusion/ eksklusion Inkl: 3 måneders behandlingsresistent SIS. Henvist til ortopædkirurgisk behandling. Ekskl: Tidl. Steroid. Cervikale smerter Forkalkning i sener Frossen skulder AC-led sygdom Inkl: - klinisk us. - varighed > 6 måneder - rotator cuff tendinitis + partielle rotator cuff rupturer - Tidl. NSAID og fysioterapi. - alder > 30 år. - subacromial lidocain injektion test. Ekskl: Total rotator cuff ruptur. ( UL vejledt) Inkl: - Alder>40 år. - Klinisk us. Ekskl: - Cervikale smerter - Koagulationsforstyrrel ser - Gigt - Bilaterale smerter - Neurovaskulær sygdom - tidl. Fraktur, dislokation, steroid inj eller fysioterapi. Steroid injektion studier, fortsat. Intervention Effektmål Resultater Konklusion Kommentar 1 injektioner, UL guided. G1: Bupivacain (n=10) G2: Bupivacain+Triamci nolone-acetonid (vandopløselig) (n=20) G3:Bupivacain+Tria mcinolone-acetonid (fedtopløselig) (n=20) Hypotese: fedtopløselig steroid forbliver længere lokalt, inden diffundering, resulterende i bedre effekt. 1 injektion, klinisk vejledt. G1: Xylocain (n=28) G2: Xylocain+Betameta son (n=30) 1 injektion, klinisk vejledt. G1: Triamcinolon acetonid/lidocain + træning og fysioterapi. (n=115) G2: Træning og fysioterapi. (n=117) Patté-score 0-100% (høj er bedre) Subjektiv vurdering af: smerte, kraft, funktion af skulder, selvopfattet handikap i dagligdagen. - 3 validerede Quality of life spørgeskemaer, vedrørende fysiske symptomer, arbejde, fritid, social velbefindende og emotionel velbefindende og smerte. - Bevægelighed af skulder, målt i grader. Shoulder Pain And Disability Index (SPADI) kombineret mål for 1) Smerte 2) Dagligdags funktionsniveau Lav score er bedre. G1: Stoppet efter inklusion af 10 pt. da der ingen effekt var, vurderet uetisk at fortsætte. G2:8/20 smertefrie efter 26 uger. G3: 11/20 smertefrie efter 26 uger 4/20 pt. opereret i hver G2 og G3 inden afslutning. UL påvist mindskning af senefortykkelse af rotatorcuff hos alle smertefrie patienter. - Livskvalitet: God eller meget god bedring efter 6 måneder.: G1: 18% G2: 13% Ingen signifikant forskel - Bevægelighed: Ingen signifikant forskel. - Signifikant lavere SPADI værdi i G1 end G2 efter 1 og 6 uger, men ikke længere signifikant efter hhv. 12 og 24 uger. - Kontrolgruppe termineret, derfor kan der ikke sammenlignes effekt. - Ingen forskel mellem vandopløselig og fedtopløselig steroid. Ingen signifikant effekt af steroid. Signifikant bedre effekt af steroid i kortere periode, som senere blev udlignet. Svaghed: - Lille studie. - Kort follow-up periode. - Alle fik fysioterapi - Få beregninger er præsenteret, ikke klar signifikans på beregninger. Svaghed: - Lille studie. - Kort follow-up periode. - Fået kombination af NSAID og fysioterapi op til 6 uger før studiets start. Styrke: Ingen fået fysioterapi eller NSAID under studiet. Svaghed: - Lille studie. - Kort follow-up periode. - Alle fik fysioterapi Styrke: Klart defineret fysioterapiprogram.

9 Studie/ design Hay EL et.al Randomis eret kontrollere t studie n=207 Follow-up 6 uger 6 måneder Inklusion/ eksklusion Inklusion: Patienter der henvender sig med skuldersmerter i almen praksis. Eksklusion: Reumatologisk eller neurologisk lidelse, mistanke om alvorlig sygdom. Tidligere fraktur eller operation i skulder, nakke eller thorax. Klinisk mistanke om rotatorcuff ruptur. Hovedartikler Intervention Effektmål Resultater Konklusion Kommentare r Randomiseret til 2 grupper: G1: Fysiotearpi. Tilbudt 8 sessioner, UL behandling tilladt, fokus på træning/hjemmeøv elser. Ikke nærmere beskrevet. G2: Subakromiel corticosteroid injektion foretaget ved praktiserende læge. Landmark teknink. Primære: disability efter 6 mdr. shoulder disability questionnaire Effektsucces defineret som fald i score på 50 %. Sekundære: Deltagernes vurdering af ændring i tilstanden, smerte og funktions. Objektivt: ROM. Omfang af yderligere behandling. 95 % gennemførte studiet. Primære effektmål: G1: success hos 60% G2: Success hos 53% Forskel: 7% (95%CI -6,8;20,4) Sekundære effektmål: Overordnet ingen forskel på sekundære effektmål. I injektionsgruppe n flere helbredte efter 6 uger (ikke signifikant), ingen forskel efter 6 mdr. Flere henvendelser til sundhedsydelser i injektionsgruppe n. Ingen signifikant forskel mellem fysioterapi og subakromiel steroidinjektion i behandling af skuldersmerter. Flere henvendeler til sundhedsydelser, udover interventionsproto kollen, i injektionsgruppen Styrker: Randomiseret. >200 pt inkluderet. Grupperne sammenlignelige ved baseline. Høj gennemførelse. Klinisk vurdering blindet. Uselekterede patienter i primærsektoren. Svagheder: Patienter med symptomdiagnose (confounding) Ikke klart defineret fysioterapy protokol (confounding) Behandling udenfor protokol tilladt (confounding) Subjektivt rapporterede effektmål. (risiko for informationsbias) Rhon et al Randomis eret, kontrollere t, followup studie. n=104 Varighed: 1 år. Inklusion: - Pt. henvist til fysioterapi pga. unilaterale skuildersmerter. - Klinisk us: Pt. med SIS inkluderet. Eksklusion: - Tidl. Skuldertraume - Steroid eller fysioterapi seneste 3 måneder. - Cervikale symptomer - Neurologiske sygdomme - Meget lav SPADI score < 20% - Symptomer på rotatorcuff ruptur. G1: fysioterapi i alt 6 sessioner over 3 uger + hjemmeøvelser. G2: Triamcinolon acetonid injektion. (Mulighed for i alt 3 injektioner, afhængigt af persisterende symptomer ved follow-up) + svingøvelser i hjemmet. Patienter med vedvarende symptomer havde mulighed for at blive set af læge imellem follow up tider mhp. enten yderligere fysioterapi eller steroid-injektion. - Shoulder Pain And Disability Index (SPADI) kombineret mål for 1) Smerte 2) Dagligdags funktionsniveau Lav score er bedre. - Spørgeskema vedrørende livskvalitet. - Smerteintensitet spørgeskema. - Sammenlignelige grupper ved start, fraset dobbelt så mange rygere i G1. 96% gennemførelse. - Signifikant bedring af symptomer i hver enkelt gruppe, men ingen signifikant forskel i mellem dem. - Signifikant færre skulderrelaterede lægebesøg i G1 end G2: RR 0,64 ( CI 0,43-0,95) - Signifikant mindre behov for supplerende steroidinjektioner i G1 end G2: RR 0,76( CI 0,59-0,99) - Ingen bedre effekt af steroidinjektion. - Færre supplerende besøg hos læge ved afslutning af studiet, i steroidgruppen, men dette dog ikke synligt da selvrapporteret smerte, livskvalitet og funktion er sammenlignelige. Svagheder: - Lille studie - Selvrapporteret symptomændringer - Ikke blindet. - Brug af smertestillende medicin ikke undersøgt. Styrker: - Lang follow-up. - Klart definerede interventioner

10 Diskussion Hovedkonklusionerne er; Fysioterapi er en effektiv behandling af SIS Steroid-injektion i det subakromiale rum er en ligeværdig behandling til fysioterapi Steroid-injektion har ikke en langvarig supplerende effekt til fysioterapi Individuelt tilrettelagt hjemmetræningsprogram er en ligeværdig behandling sammenlignet med fysioterapi Afventende tilgang uden behandling ser ikke ud til at have nogen effekt Vi fandt kun 1 studie der direkte sammenligner fysioterapi med steroidinjektion i behandlingen af SIS. Styrker og svagheder ved vores undersøgelse Vores litteratursøgning foregik udelukkende på PubMed. Man kunne måske have identificeret flere studier, ved at inkludere flere mesh-termer, samt at kombinere disse. Vi har dog lavet flere søgninger, på de enkelte behandlingsmodaliteter. Vi har ikke indtryk af, at der er væsentlige studier, der ikke er inkluderede i vores opgave. Til yderligere vurdering af studiernes kvalitet kunne man med fordel have anvendt et anerkendt scoringsredskab, også med henblik på vægtningen af de enkelte studier. Vi har valgt kun at inddrage randomiserede studier. Da vi kun fandt få studier, og resultaterne af disse ikke afveg væsentligt fra hinanden, forventer vi derfor en anderledes konklusion, hvis vi havde valgt at score studierne. Diskussion af resultater Effekten af fysioterapi: Relativt få studier undersøger effekten af fysioterapi, eller tilsvarende behandling, i forhold til placebo eller ingen behandling. Dickens et al. 10 konkluderer, at et individualiseret træningsprogram er bedre end ingenting. Undersøgelsen er lavet på patienter, der er visiteret til operation. Her fik patienterne i interventionsgruppen, bestående af fysioterapi, en signifikant subjektiv bedring. Kontrolgruppen fik ingen behandling. 26 % af deltagerne i interventionsgruppen fravælger operation, men de scorer ikke bedre på effektmålene end de, der fortsat ville gennemgå operation. Denne gruppe er karakteriseret ved at være yngre, at have haft flere gener ved baseline, samt at have haft symptomer i kortere tid. Det kunne tyde på, at tidlig mobilisering er af betydning for prognosen.

11 I et af de bedst designede studier undersøgte Kromer et al. 11 fysioterapi og træning i forhold til træning alene. De fandt signifikant bedring i smertescore i begge grupper, men ingen forskel mellem grupperne. Træning synes således at være det essentielle i behandlingen. De fleste øvrige studier sammenligner en ofte ringe defineret, og forskellig, fysioterapeutisk behandling, med individualiserede hjemme træningsprogrammer. Her findes ingen signifikant forskel, hverken på kort eller lang sigt. Disse resultater fremgår også af flere reviews, der også konkluderer, at fysioterapi/træningsøvelser er bedre end placebo, eller ingen behandling 21,22,11. En enkelt meta-analyse peger desuden på, at fysioterapi er bedre end andre konservative behandlingsmodaliteter 22. Resultaterne er dog insignifikante, og de enkelte dele i metaanalysen er vurderet på baggrund af små studier. I dette studie er der ikke set på effekten i forhold til steroidinjektioner. Effekten af steroid-injektioner Der er lavet en del undersøgelser af effekten af injektion af steroid i det subakromielle rum. De fleste studier er dog af tvivlsom kvalitet; Generelt er studierne meget små, oftest med under 60 deltagere og med større grad af frafald, enten i form af operation, manglende evne til at blive i deres randomiserede gruppe p.g.a. smerter, eller tilblanding af forskellige behandlinger ud over injektionerne. Crawshaw et al. 17 har netop undersøgt effekten af at tillægge steroid til fysioterapibehandling og fundet, at der på kort sigt er en lille, men signifikant, bedring af symptomer i steroidgruppen, men at denne ikke genfindes ved studiets afslutning, efter 24 uger. Kun et studie 19 forsøgte bevidst at minimere brugen af fysioterapi i den ene gruppe. Steroid injektioner, i forhold til ingen behandling, eller placebo, har vi ikke fundet studier der undersøger. Argumenterne imod et sådant studiedesign er, at det er uetisk. Der er generelt en mere klar definition af inklusionskriterierne i steroid injektions studierne, end det er tilfældet i studierne der undersøger effekten af fysioterapi, idet flere anvender samme kliniske undersøgelsesteknik og injektion af lidokain subakromialt (Neer's test). At diagnosen SIS stilles mere præcist øger studiernes sammenlignelighed. Få studier anvender billeddiagnostik, for at stadieinddele patienternes grad af SIS og ekskludere patienter med andre skulderlidelser. Ved dette ekskluderes lidelser, der ikke menes at kunne profitere af interventioner forbeholdt SIS, f.eks. capsulitis, minimerende risikoen for confounding. Ligeledes minimeres risikoen for selektionsbias, idet de patienter med SIS, der menes ikke at kunne profitere af hverken steroidinjektioner eller fysioterapi, vil blive ekskluderede,

12 f.eks. totale cuff rupturer. Steroid vs fysioterapi Et tidligere observationelt studie 23, foretaget på patienter med skuldersmerter, uden nærmere diagnosticering, havde undersøgt effekten af behandlingen af skuldersmerter i almen praksis, uagtet behandlingsmodaliteten. Her fandt man, at 50% af patienterne fik en 50% forbedring af symptomscore. Hay et al. 18 tog ligeledes udgangspunkt i diagnostisk uafklarede patienter, med skuldersmerter, i almen praksis og randomiserede dem til henholdsvis steroidinjektioner og fysioterapi. Man forventede således, at den gruppe, der havde mindst effekt af behandlingen, ville svare til de tidligere observationer, altså at halvdelen havde 50% bedring i symptomscore. For at være signifikant bedre, skulle den mest effektive intervention resultere i at 70% af patienterne fik en 50 % bedring i symptomscore. I studiet finder de, at 60 % i fysioterapi gruppen og 53 % i steroidgruppen opnår 50 % bedring i symptomscore. Det vil sige, at der opnås en yderligere effekt på henholdsvis 10 og 3 procentpoint i forhold til det forventede. Der er i artiklen ikke ofret beregninger eller kommentarer på denne umiddelbart lille forskel, i forhold til det forventede, men det konkluderes, at behandlingerne er lige effektive. Rhon et al. 19 er de eneste, der har undersøgt den isolerede effekt af steroidinjektion, i forhold til fysioterapi, hos patienter henvist til fysioterapi med diagnosen SIS. Studiet er generelt veldesignet; relevante eksklusionskriterier, grupperne sammenlignelige efter randomisering, ens behandlingsvarighed i de 2 grupper, evaluering af effektmål er blindet, yderligere behandling er søgt minimeret i første måned og samlet follow-up tid på 1 år med 96% gennemførelse. Interventionen var henholdsvis 6 sessioner ved fysioterapeut eller 1-3 steroidinjektioner. I begge grupper fandt man, både på kort og lang sigt, signifikant bedring i symptomscore, men der var ingen forskel mellem de 2 grupper. Ved subgruppe analyse ses det, at patienterne i steroid gruppen har haft symptomer i længere tid, men at grupperne ellers er sammenlignelige. Nogle patienter havde modtaget behandling før randomisering, hvilket ikke er belyst nærmere. Henvendelser til yderligere behandling, end den patienterne var randomiseret til, var tilladt i løbet af studieperioden, men patienterne blev opfordret til at undgå dette i de første 4 uger. Efter 1 år fandt man ingen forskel i behandlingseffekt mellem de 2 grupper, men patienterne i fysioterapi gruppen havde haft signifikant færre skulderrelaterede henvendelser til praktiserende læge; risk ratio 0,64 (0,43;0,95).

13 Fejlkilder Vi har udelukkende inkluderet randomiserede undersøgelse i aktuelle litteraturgennemgang og er stødt på nogle forhold der kan give anledning til fejlkilder. Selektionsbias opstår udenfor materialet, når individer, grupper eller data i studiet ikke er repræsentative for den population man vil undersøge. I Rhon et.al's ellers glimrende designede studie, finder vi flere problemer relateret til selektionen. De fandt 242 mulige kandidater, hvor 138 blev ekskluderet. Heraf var der 53, der ikke kunne indgå i randomiseringen idet de ikke ville modtage injektion (n=33), ikke kunne deltage i fysioterapi forløbet (n=14), eller ikke oplyste årsag til ikke at ville deltage (n=6). Nogle patienter havde modtaget behandling før randomisering, hvilket ikke er belyst nærmere. Dette kan give anledning til bias, da vi ikke ved, om de er ligeligt fordelt i de 2 grupper. Det giver et selektionsproblem da det kunne tænkes, at disse patienter allerede havde opnået en væsentlig effekt af konservativ behandling og derfor ville have ringe, eller ingen, effekt af yderligere behandling. Efter randomiseringen var der i fysioterapi gruppen 10 % der faldt fra. De er efterfølgende udeladt fra analysen, da de aldrig mødte op til behandlingen, hvorved randomiseringen kompromitteres. Frafald ses mest udtalt i de studier der undersøger effekten af steroidinjektioner. Det kan give anledning til selektionsbias, hvis de der falder fra er væsentligt forskellige fra de resterende i studiet. De resterende vil ikke længere være repræsentative for hele gruppen af SIS patienter, som vi ønsker at udtale os om. Informationsbias opstår inden for materialet som følge af ukorrekt bestemmelse (fx indhentning, rapportering, fortolkning) af eksponering- og eller udfalds-historie. I flere studier hvor den ene modalitet er fysioterapi ser vi informationsproblemer idet fysioterapi interventionen i mange tilfælde ikke er blindet, ikke er klart defineret og spredt ud på flere klinikker og behandlere. Dette kan give anledning til systematiske fejl da der ikke er en standardprotokol og behandleren kan have personlig betydning for behandlingseffekten. Endvidere kan compliance være et problem i studierne der stort set alle indeholder hjemmetræning i både interventions og kontrolgruppen. Dette vurderes ved logbøger og eksempelvis overrapportering i fysioterapi kan medføre undervurdering af effekten. Frafald ses mest udtalt i de studier der undersøger effekten af steroidinjektioner, hvis de der falder fra er væsentligt forskellige fra de resterende i studiet, vil dette give anledning til selektionsbias. De resterende vil ikke længere være repræsentative for hele gruppen af SIS patienter, som vi ønsker at udtale os om. Confounding opstår, når data fejltolkes p.g.a. årsagsforveksling. I de fleste

14 studier der undersøger effekten af steroidinjektioner har deltagerne fået supplerende behandling NSAID og fysioterapi i perioden. Man kan således sige, at det studierne reelt undersøger, er effekten af at tillægge steroid til NSAID/fysioterapi, i behandlingen af SIS. Fysioterapi og NSAID kan være confoundere, da disse behandlinger også er effektive hver for sig. Patienterne kan opnå bedring alene på den baggrund og det er ikke givet, at tillægning af steroidinjektioner giver yderligere symptomlindring. Der er således risiko for, at effekten af disse fejltolkes. Perspektivering En algoritme for behandling af SIS i primærsektoren er af flere grunde vanskeligt at opstille på foreliggende resultater. Det skyldes flere ting forhold, f.eks manglende klar diagnostisk metode, hurtig billeddiagnostisk undersøgelse ikke tilgængelig samt usikker evidens for bedste behandling. Et forslag kunne være at lade sig guide af sværhedsgraden af patientens symptomer og tilrettelægge en pragmatisk behandlingsplan når diagnosen med rimelig sandsynlig er stillet. 1. Lette smerter og normal bevægelighed: basale hjemmeøvelser + evt NSAID. 2. Lette og moderate smerter samt let til moderat nedsat bevægelighed: basale hjemmeøvelser eller henvisning til fysioterapeut samt NSAID og/eller injektion af kortikosteroid. 3. Svære smerter og/eller svært nedsat bevægelighed: Henvisning til fysioterapi, tilbyde injektion af kortikosteroid samt NSAID. Overveje henvisning til ortopæd kirurgisk afdeling. Ved hvert behandlingstrin samt ved manglende bedring bør overvejes billeddiagnostik. Røntgen undersøgelse er let tilgængelig men giver kun information om ossøse forhold herunder bløddelsforkalkninger. Ultralyd og MR kan der ikke henvises til direkte fra primærsektoren, men kunne give mere præcis diagnosticering af bløddelsforandringer. Det vil få den konsekvens, at diagnosen SIS kan stilles med større sikkerhed og derved kan patienten få en mere målrettet behandlingsplan og prognose. At kunne udarbejde en målrettet behandlingsplan kræver og der udføres flere veldesignede randomiserede undersøgelser. Først og fremmest vil det være interessant at se på effekten af den aktuelt accepterede behandling. Vi har gennemgået den del af litteraturen der behandler fysioterapi og injektion af steroid i det subakromielle rum, men kun få mindre studier belyser effekten i forhold til placebo eller se an -strategi. Derudover synes vi det er relevant at se på vigtigheden af diagnosen i forhold til de

15 omtalte behandlingsmodaliteter, med henblik på at vurdere behovet for øget tilgængelighed af ultralydsundersøgelse. Hvis en diagnostisk ultralydsundersøgelse kan bidrage til at yde en mere målrettet bedre behandling, og dermed hurigere og mere effektiv symptomlindring, må det forventes at nedbringe antallet af henvendelser til primærsektoren samt mængden af sygefravær.

16 1 Eva Tekavec, Anna Jöud, Ralf Rittner, Zoli Mikoczy, Catarina Nordander, Ingemar F Petersson & Martin Englund Population-based consultation patterns in patients with shoulder pain diagnosis. BMC Muskuloskeletal disorders 2012, 13:238 2 Michael C. Koester, Michael S. George & John E. Kuhn. Shoulder impingement syndrome. The American Journal of Medicine (2005) 118, Masood Umer, Irfan Qadir & Mohsin Azam Subacromial impingement syndrome. Orthopedic Reviews 2012; volume 4:e18 4 Hegedus EJ, Goode AP, Cook CE, Michener L, Myer CA, Myer DM & Wright AA. Which physical examination tests provide clinicians with the most value when examining the shoulder? Update of a systematic review with meta-analysis of individual tests. Br J Sports Med Nov;46(14): Mustafa Çalıs, Kenan Akgün, Murat Birtane, Ilhan Karacan, Havva Çalıs & Fikret Tüzün. Diagnostic values of clinical diagnostic tests in subacromial impingement syndrom. Ann Rheum Dis 2000;59: Fausto Salaffi, Alessandro Ciapetti, Marina Carotti, Stefania Gasparini, Emilio Filippucci & Walter Grassi. Clinical Value of Single Versus Composite Provocative Clinical Tests in the Assessment of Painful Shoulde. Journal of Clinical Rheumatology Volume 16, Number 3, April Ron Diercks, Carel Bron, Oscar Dorrestijn, Carel Meskers, René Naber, Tjerk de Ruiter, Jaap Willem, Jan Winters & Henk Jan van der Woude. Guideline for diagnosis and treatment of subacromial pain syndrome. Acta Orthopaedica 2014; 85 (3): Yousaf Khan, Mathias Thomas Nagy, Joby Malal & Mohammad Waseem. The Painful Shoulder: Shoulder Impingement Syndrome. The Open Orthopaedics Journal, 2013, 7, (Suppl 3: M9) Kajsa Johansson, Birgitta Öberg, Lars Adolfsson & Mats Foldevi. A combination of systematic review and clinicians beliefs in interventions for subacromial pain. British Journal of General Practice, 2002, 52, Markus Walther, Andreas Werner, Theresa Stahlschmidt, Rainer Woelfel & Frank Gohlke. The subacromial impingement syndrome of the shoulder treated by conventional physiotherapy, selftraining, and a shoulder brace: Results of a prospective, randomized study by Journal of Shoulder and Elbow Surgery Board of Trustees /2004/$30.00 doi: /j.jse Victoria A. Dickens, James L. Williams & Manjit S. Bhamra Role of physiotherapy in the treatment of subacromial impingement syndrome: a prospective study Physiotherapy 91 (2005) Thilo O. Kromer, Rob A. de Bie & Caroline H. G. Bastiaenen. Effectiveness of physiotherapy and costs in pa tients with clinical signs of shoulder impingement syndrome: one-year follow-up of a randomized controlled trial. J Rehabil Med 2014; 46: Kenan Akgün, Murat Birtane & Ülkü Akarirmak Is local subacromial corticosteroid injection beneficial in subacromial impingement syndrome? Clinical Rheumatology (2004) 23: José Álvarez-Nemegyei, Alejandro Bassol-Perea, & José Rosado Pasos. Efficacy of the Local Injection of Methylprednisolone Acetate in the Subacromial Impingement Syndrome. A Randomized, Double-Blind Trial. Clinical Rheumatology. 2008;4(2): Benjamin Blair, Andrew S. Rokito, Frances Cuomo, Kenneth Jarolem & Joseph D. Zuckerman. Efficacy of Injections of Corticosteroids for Subacromial Impingement Syndrome. The Journal of Bone and Joint Surgery, Incorporated VOL. 78-A, NO. 11, NOVEMBER C. Plafki, R. Steffen, R.E. Willburger & R.H. Wittenberg. Local anaesthetic injection with and without corticosteroids for subacromial impingement syndrome. International Orthopaedics (SICOT) (2000) 24: Christine M. Alvarez, Robert Litchfield, Dianne Jackowski, Sharon Griffin & Alexandra Kirkley. A Prospective, Double-Blind, Randomized Clinical Trial Comparing Subacromial Injection of Betamethasone and Xylocaine to Xylocaine Alone in Chronic Rotator Cuff Tendinosis. The American Journal of Sports Medicine, Vol. 33, No Dickon P Crawshaw, Philip S Helliwell, Elizabeth M A Hensor, Elaine M Hay, Simon J Aldous & Philip G Conaghan. Exercise therapy after corticosteroid injection for moderate to severe shoulder pain: large pragmatic randomised trial. BMJ 2010;340:c3037

17 19 M Hay, E Thomas, S M Paterson, K Dziedzic & P R Croft A pragmatic randomised controlled trial of local corticosteroid injection and physiotherapy for the treatment of new episodes of unilateral shoulder pain in primary care Ann Rheum Dis 2003;62: Daniel I. Rhon, Robert B. Boyles & Joshua A. One-Year Outcome of Subacromial Corticosteroid Injection Compared With Manual Physical Therapy for the management of the Unilateral Shoulder Impingement Syndrome. Annals of Internal Medicine. Volume Number Lori A. Michener, Matthew K. Walsworth & Evie N. Burnet. Effectiveness of Rehabilitation for Patients with Subacromial Impingement Syndrome: A Systematic Review. Journal of hand therapy doi: /j.jht Catherine E. Hanratty, Joseph G. McVeigh, Daniel P. Kerr, Jeffrey R. Basford, Michael B. Finch, Adrian Pendleton & Julius Sim. The Effectiveness of Physiotherapy Exercises in Subacromial Impingement Syndrome: A Systematic Review and Meta-Analysis. Seminars in Arthritis and Rheumatism. Volume 42, Issue 3, Pages Elaine Thomas, Peter R Croft, Susan M Paterson, Krysia Dziedzic & Elaine M Hay. What influences participants treatmentpreference and can it influence outcome? Results from a primary care-based randomised trial for shoulder pain. British Journal of General Practice, 2004, 54,

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter. NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008 Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved

Læs mere

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker

Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.30-17.40: Velkomst v/ Centerchef

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Nakkebesvær Et klinisk eksempel på undersøgelse, klassifikation og behandling, Fysioterapeut DipMDT MDT en klinisk ræsonneringsmodel Undersøgelse, klassifikation og behandling

Læs mere

Blokade og rygsmerter i almen praksis

Blokade og rygsmerter i almen praksis Blokade og rygsmerter i almen praksis Vurdering af effekten af blokade i muskulære triggerpunkter ved lænderygsmerter Af Tinne Nielsen og Lotte Hansen-Damm Dato 3/1-2012 [Vælg en dato] Baggrund: Rygsmerter

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal

Læs mere

Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning

Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Reumatologisk afd. C og Rehabiliteringsafdelingen, OUH Hans Chr. Horn og Peter Dirch Jørgensen Baggrund og formål Intervention og undersøgelse

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med Total skulder alloplastik Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 2 PATIENTGRUPPE...

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto Skulderen Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Skulder undersøgelse Inspektion (Look) Hævelse,

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter

Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter 7. januar 2015 Forskningstræning Pernille Lund Mogensen Stefan Bendtzen Vejleder: Carsten Krogh Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Formål 5 Metode 6 Resultater 8 Effekt

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Økonomisk perspektiv Formål At sammenligne omkostninger og effekter af kirurgisk behandling og

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppigeskulderlidelser.

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppigeskulderlidelser. SAMMENFATNING Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser : MTV og Sundhedstjenesteforskning,Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Alle rettighederforebeholdes.

Læs mere

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.

Læs mere

Har steroidinjektioner en plads i behandlingen af adhesiv kapsulit i almen praksis

Har steroidinjektioner en plads i behandlingen af adhesiv kapsulit i almen praksis Har steroidinjektioner en plads i behandlingen af adhesiv kapsulit i almen praksis Forskningsprojekt af Line Staehelin Jensen Christel Patricia Christensen Claus Risegaard Sohrt Vejleder Hanne Nørgaard

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Henvisning til fysioterapi

Henvisning til fysioterapi Samarbejdet med fysioterapeuten begrænser sig for nogle af os til en henvisning med et journalnotat, hvoraf det fremgår, hvad patienten fejler, og hvilken behandling der ønskes. Forfatterne har en række

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER 2013 National klinisk retningslinje for diagnostik og behandling af patienter med udvalgte skulderlidelser

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere

Læs mere

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen. Kære behandler På Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg har vi netop opstartet et projekt omkring niveauet hos patienter med achillessene tendinopati (AT). Vi vil gerne invitere dig til at deltage i projektet.

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik 26.04 2 L2.01 & 02 SAM Litteratur

Læs mere

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Neuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets kinematik

Neuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets kinematik Neuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets kinematik Camilla Marie Larsen 1,2 Juul-Kristensen B, Holtermann A, Lund H, Søgaard K 1) Forskningsenheden for

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere