Reduceret jordbearbejdning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reduceret jordbearbejdning"

Transkript

1 Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 2 Markbrug nr Alternative jordbearbejdningsmetoder i form af reduceret jordbearbejdning forventes totalt set at kunne reducere omkostningerne ved jordbearbejdning og forbedre økonomien i planteproduktionen. Omkostningsreduktion vil ikke altid være det eneste incitament til at praktisere alternative jordbearbejdningsmetoder, men de dri stekniske og dri søkonomiske konsekvenser vil under alle omstændigheder være vigtige. Specielt er det vigtigt at kunne analysere og identificere de faktorer, som har størst indflydelse på omkostningerne. Reduceret jordbearbejdning er ikke entydigt defineret, og derfor kræver det i hvert tilfælde en nøjere specificering af metode og maskinomfang. Direkte såning uden forudgående jordbearbejdning også kaldet no-till (till = pløje/dyrke) - repræsenterer den største grad af reduktion i jordbearbejdningen og er f.eks. meget udbredt i USA. Mellem denne metode og den traditionelle brug af pløjning i landbruget ligger en række mellemformer med større eller mindre brug af redskaber og dermed varierende intensitet i jordbearbejdningen. Også arbejdsindsats, kapacitet og omkostninger varierer. Alternative jordbearbejdningsmetoder giver i forhold til konventionelle metoder en række fordele og ulemper, som skal afvejes mod hinanden. Et vigtigt element er en effektiv ukrudtsbekæmpelse, hvor både en målre et kemisk bekæmpelse og kulturtekniske (f.eks. stubharvning) samt sædski emæssige tiltag inddrages. Risikoen ved overgang til pløjefri dyrkning er, at der forekommer et øget forbrug af sprøjtemidler (f.eks. glyphosat) med deraf følgende mulighed for resistensudvikling. Udover effektiv styring af ukrudtsbekæmpelsen stiller reduceret jordbearbejdning generelt øgede krav til dri sledelsen i form af f. eks re idig udførelse af behandlingerne. De følgende beregninger og resultater berører alene de dri stekniske og økonomiske forhold ved anvendelsen af 18 forskellige maskinsystemer, hvor f.eks. antal sprøjtninger varierer med antal stubharvninger. Der foretages ikke en vurdering af sprøjtningernes eller stubbehandlingens effekt på ukrudtsbestand og udby e. Maskinsystemer Med baggrund i erfaringer og resultater fra projektet Demonstration af energibesparelser ved reduceret jordbehandling eller direkte såning er opstillet en række metoder med tilhørende maskinsystemer. Metoderne er vist i tabel 1. Basismetoden er en traditionel jordbearbejdning, hvor der anvendes stubharvning, almindelig plov, såbedsharve, radsåmaskine, tromle og sprøjte. I den anden ende af skalaen findes de metoder, hvor der kun anvendes en direkte såmaskine og en sprøjte. Imellem disse to yderpunkter ligger forskellige metoder, hvor der anvendes varierende typer og antal af jordbearbejdningsredskaber. Der inddeles e er typen af såmaskine i en række grupper: A) alm. radsåmaskiner samt rotorharvesæt og kombiharvesæt, B) le e tandskærssåmaskiner samt le e skiveskærssåmaskiner, C) tunge tandskærssåmaskiner (duetskær), D) tunge tandskærssåmaskiner (vingeskær) samt E) tunge skiveskærsåmaskiner. For disse forskellige maskinanvendelser er beregnet omkostninger på basis af en række forudsætninger, herunder arbejdsbehov og maskinkapacitet. Forudsætninger Arbejdsbehovet betegner den gennemsnitlige arbejdstid pr. ha, inklusive et tillæg på 10 % for daglig klargøring samt transport til og fra marken. Arbejdsbehovet er beregnet i relation til metode og teknik, og a ænger derfor af bl.a. markdimensioner, arbejdshastighed, arbejdsbredde og transportafstand. Af øvrige forudsætnin-

3 Markbrug nr Tabel 1. Forskellige maskinkombinationer til reduceret jordbearbejdning Metode Gruppe A 1 Alm. såmaskine, traktor 90 kw, 2 x alm. stubharve, alm. plov, 2 x såbedsharve, tromle 2 Rotorharvesæt, traktor 100 kw, 2 x alm. stubharve, vendeplov m. jordpakker 3 Rotorharvesæt, traktor 100 kw, vendeplov m. jordpakker, sprøjte før såning 4 Kompakt harvesæt, traktor 85 kw, 2 x alm. stubharve, vendeplov, såbedsharve, tromle 5 Kompakt harvesæt, traktor 85 kw, vendeplov, frontpakker på traktor, sprøjte før såning Gruppe B 6 Tandskær, Kulti-Seeder, traktor 95 kw, vendeplov, tromle, sprøjte før såning 7 Tandskær, Kulti-Seeder, traktor 95 kw, vendeplov, frontpakker på traktor, sprøjte før såning 8 Skiveskær, Kulti-Seeder, traktor 95 kw, vendeplov m. jordpakker, sprøjte før såning 9 Skiveskær, Kulti-Seeder, traktor 95 kw, 2 x alm. stubharve, sprøjte før såning Gruppe C 10 Duetskær, Horsch CO4, traktor 150 kw, 1 x stubhavre m. vingeskær, sprøjte før såning 11 Duetskær, Horsch CO4, traktor 150 kw, 2 x stubhavre m. vingeskær, sprøjte før såning 12 Duetskær Horsch CO6, traktor 200 kw, 1 x stubhavre m. vingeskær, sprøjte før såning Gruppe D 13 Vingeskær, Köckerling AT400, traktor 140 kw, 1 x stubhavre m. vingeskær, sprøjte før såning 14 Vingeskær, Köckerling AT400, traktor 140 kw + 1 x stubhavre m. vingeskær + 1 x dyb stubharvning i cm, sprøjte før såning Gruppe E 15 Skiveskær, Väderstad Rapid 400, traktor 185 kw, vendeplov m. jordpakker, sprøjte før såning 16 Skiveskær, Väderstad Rapid 400, traktor 185 kw, 2 x alm. stubharve 17 Skiveskær, Väderstad Rapid 400, traktor 185 kw, 1 x alm. stubharve m. vingeskær, sprøjte før såning 18 Skiveskær, Väderstad Rapid 400, traktor 185 kw, sprøjte før såning Alle 18 metoder indeholder sprøjtning mod ukrudt e er såning, og mod svampe og skadedyr senere. Alle såmaskinerne har en nominel arbejdsbredde på 4 m, undtagen Horsch CO6, der er 6 m. Alle harvetype har en nominel arbejdsbredde på 6 m, undtagen stubharven Köckerling SG 9/2, som er 4 m og den alm. såbedsharve, som er 8.7 m. Alle plove er 6-furede med en skærebredde på 14, undtagen vendeploven med jordpakker, som er 16. Tromlens arbejdsbredde er 6 m. Frontpakkeren på traktoren er 4 m. Til alle sprøjtninger anvendes en sprøjte på 24 m.

4 4 Markbrug nr ger er valgt en 10 ha mark og en markform, der er dobbelt på lang, som den er bred. Arbejdshastigheden er valgt som den gennemsnitligt målte hastighed hos forsøgsværter. På baggrund af arbejdsbehovet kan maskinkapaciteten beregnes, enten som en markkapacitet eller som en systemkapacitet. Markkapaciteten er maskinens kapacitet i marken, hvor der indregnes tid til vending, påfyldning af såsæd, justering, nødvendige stop og personlige pauser. Systemkapaciteten er markkapaciteten med tillæg af tid til daglig klargøring og transport til og fra marken. Maskinomkostningerne indeholder forrentning og afskrivning af nyinvesteringer, vedligehold og brændstof samt arbejdsløn. Der regnes med to traktorer for hvert system samt en tilpasset traktorstørrelse med en omkostning pr. time beregnet ud fra traktorens årlige dri stid, hvoraf 2/3 kan henføres til jordbearbejdning, såning og plantepleje. Omkostninger til vedligehold fastsæ es i forhold til maskinernes dri stimer og indeholder en fast timesats samt omkostninger til materialer og arbejde. Denne fremgangsmåde anvendes for både redskaber og traktorer. Det gennemsnitlige brændstofforbrug pr. time a ænger af traktorens størrelse. Maskinerne forrentes og afskrives med et gennemsnitligt årligt beløb (annuitet) over maskinens levetid. Levetiden gøres a ængig af den årlige beny else, således at flere dri stimer medfører en hurtigere afskrivning. For hver maskine er anslået en maksimal levetid, som ikke kan overskrides, selvom maskinens dri stimer er få. I beregningerne antages desuden en generel scrapværdi på 10 % af købsprisen, dvs. de brugte maskiner antages at kunne sælges. Som kalkulationsrente er anvendt 6 pct. p.a. Arbejdslønnen til førerne af maskinerne sæ es som udgangspunkt til 125 kr./time. De gennemsnitlige årlige omkostninger beregnes ved følgende ligning, som beregner omkostningerne, C, som en kombination af kapitalomkostninger og variable omkostninger: C = (I-((I S n ) / (1+r) n )) r (1+r) (-n) (h (v+a+t)), kr./år hvor I = investering, kr. S n =scrapværdi e er n år r = kalkulationsrente h = antal timer til gennemførelse af operationen v = vedligeholdelsesomkostninger, kr./time a = arbejdsløn, kr./time t = traktorleje, kr./time S og r angives som decimaltal. Antal timer, h, til gennemførelse af en given opgave, findes ud fra bearbejdet areal, a, og maskinkapacitet, k: h = a k, timer Antal timer til rådighed for jordbearbejdning og såning bestemmer det maksimale areal, et maskinsystem kan behandle. Der antages sået vinterraps i en del af august samt vinterbyg og vinterhvede i september måned samt vårsæd i perioden 25. marts til 10. april. Med en normal arbejdsdag på 10 timer samt % gunstige dage i perioderne er der 330 timer til rådighed. Se tabel 2. Det antal timer, der teoretisk er til rådighed til udførelsen af givne opgaver, a ænger af faktorer som vejrlig, de gns. vejrforhold i en given periode, arbejdsdagens længde mm. I et videre perspektiv kunne det være aktuelt at se på sandsynligheden for, at der f.eks. er et bestemt antal dage til rådighed i en given periode med gunstige vejrforhold. Stor forskel på omkostninger Med forudsætninger som angivet ovenfor er omkostningerne pr. ha beregnet for alle definerede metoder. Resultatet er vist i figur 1. Omkostningerne varierer fra 1059 til 557 kr./ha a ængig af

5 Markbrug nr metode. De respektive maskintimer pr. ha varierer fra 2.8 til 0.8. Omkostningerne for metoder, der involverer pløjning, er høje se f.eks. metode 15, hvor der pløjes forud for anvendelse af skiveskærssåmaskine. Stubharvningen øger omkostningerne lidt, men stubharvning er en forholdsvis billig operation sammenlignet med pløjning, ligesom tidsforbruget er beskedent. Den direkte såning uden foregående jordbearbejdning af nogen art har de laveste omkostninger, mens inkludering af en eller to stubharvninger øger omkostningerne med %. Metoderne med let skiveskærsmaskine eller tung tandskærssåmaskinerne har omkostninger, som ligger 4 10 % højere ved en enkelt stubharvning og 8 33 % højere ved to stubharvninger i forhold til den direkte såning. På grund af det begrænsede antal timer til rådighed for etablering af afgrøderne vil de forskellige systemer og metoder kunne behandle forskelligt areal. Det maksimalt behandlede areal varierer fra 1452 til 523 ha, givet antallet af timer til rådighed i tabel 2. Udny elsesgrad En vigtig forudsætning for at reducere omkostningerne er, at maskinkapaciteten er udny et optimalt. Udny elsesgraden Tabel 2. Timer til rådighed for såning Vårsæd Figur 1. Omkostninger og dri stimer for udvalgte metoder. Beskrivelsen af de forskellige grupper af metoder henfører til type af såmaskine i maskinsæ ene udtrykker i hvor høj grad en given maskine bearbejder det areal, som der burde kunne bearbejdes under forudsætning af en normal arbejdsdag og med normale gennemsnitlige vejrforhold. De nævnte arealstørrelser repræsenterer i den fortolkning 100 % udny else. I fald der bearbejdes et mindre areal med de givne maskiner, vil omkostningerne pr. ha stige. Vintersæd Periode 25. mar. til 10 apr. 15. aug. til 25. aug./ 5. sept. til 30. sept Antal dage Antal timer pr. dag Procent gunstige dage for såning Antal timer til rådighed Kr./ha Metoder Alm. + kombinationssæt Let skiveskær og tandskær Tung tandskær (duetskær) Tung tandskær (vingeskær) Tung skiveskær Driftstimer I figur 2 er som eksempel vist omkostningerne som funktion af bearbejdet areal eller udnyttelsesgrad for udvalgte metoder. Kurvernes slutpunkt viser det areal, som det pågældende maskinsystem kan bearbejde inden for de timer, der er til rådighed. Forskellen i kapacitet mellem systemerne ses tydeligt, og specielt kan det konstateres, at kapacitetsudny elsen er mindst lige så væsentlig for omkostningerne som valg af maskinsystem. Det ses, at enhedsomkostningerne kun falder svagt ved at gå op på 100 % udny else. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Timer/ha

6 6 Markbrug nr Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyrog en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2004: Markbrugsserien kr. 272,50, husdyrbrugsserien kr. 225,00 og havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X der også ses på indtjeningsbidraget ved forskellige metoder. Forskellige maskinsystemer vil påvirke udby et for de enkelte afgrøder, ligesom systemerne vil påvirke muligheder og begrænsninger i afgrødevalg og sædski e. Et andet forhold vil også være muligheden for at skaffe den arbejdskra, der er nødvendig på de tidspunkter, hvor arbejdet skal udføres. Forudsætningen for reduktionen i omkostningerne er, at kapaciteten udny es på et tilstrækkeligt stort areal. Omkostningsreduktionen vil ikke altid være det eneste incitament til at praktisere alternative jordbearbejdningsmetoder, men de dri stekniske og dri søkonomiske konsekvenser vil under alle omstændigheder være vigtige. Derimod eksisterer der ved den høje udny else en risiko for ikke at nå arbejdet i vejrmæssigt vanskelige år. De lidt højere enhedsomkostninger er således en forsikringspræmie, der betales for at kunne klare arbejdet, også under vanskelige forhold. Grunden til, at enhedsomkostningerne ikke falder så meget ved de høje udny elsesgrader, er at kapitalomkostningerne stiger med stigende antal dri stimer på maskinerne. Alternative jordbearbejdningsmetoder som reduceret jordbearbejdning eller direkte såning kan under bestemte forudsætninger reducere omkostningerne pr. ha ved jordbearbejdning, såning og afgrødepleje med 29-47% i forhold til systemer med pløjning og traditionel kombinationssåning. Yderligere reduceres antallet af maskintimer pr. ha med 24 62%. Se desuden Grøn Viden Markbrug nr Reduceret Jordbearbejdning - Brændstofforbrug og arbejdsindsats. Figur 2. Omkostninger som funktion af behandlet areal for udvalgte metoder Konklusion Analyse af omkostningsstrukturen ved forskellige maskinsystemer til brug ved jordbearbejdning, såning og plantepleje viser, at alternative metoder kan forbedre økonomien i planteavlen. Der opnås et reduceret tidsforbrug og en øget kapacitet pr. ha, som resulterer i reducerede omkostninger pr. ha. En totalvurdering af økonomien kræver dog, at

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 294 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Brændstofforbrug og arbejdsindsats Villy Nielsen, Henrik S. Mortensen og Karsten Sørensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

Markbrug mod nye mål

Markbrug mod nye mål Markbrug mod nye mål Henrik Frandsen Toftlundvej 7 6780 Skærbæk Onsdag d.1 marts 2006 V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Mail Mkb@bygningskontoret.dk tlf. 74 36 50 87 / 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion) FØJO III Formidlings dag 4 oktober 2010, Scandic Bygholm Parkhotel (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion) Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Kend dine maskinomkostninger

Kend dine maskinomkostninger Kend dine maskinomkostninger Omkostninger til arbejde og maskiner er en væsentlig post for planteavlerne. En maskinanalyse giver dig mulighed for at vurdere niveauet for omkostninger og sætte fokus på

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Aktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995

Aktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995 Velkommen Aktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995 Aktuelt i vinterrapsmarken Glimmerbøsser, under skadetærsklen Matrigon Forbudt efter st. 55. (første enkeltblomster synlige på hovedskud)

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig

Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig OptiTill Dyrkningsvejledning for pløjefri dyrkning Bente Andersen - plantekonsulent - Plantekonsulenten Erik Schou Maegaard - landskonsulent

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Opsamling på cases i projekt 7486

Opsamling på cases i projekt 7486 Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, hvordan

Læs mere

Transport/udbringning og logistik

Transport/udbringning og logistik Transport/udbringning og logistik Claus G. Sørensen Danmarks JordbrugsForskning afd. for Jordbrugsteknik Forskningscenter Bygholm Workshop 23. November 2006 Introduktion Vurdering af miljøteknologi (separation)

Læs mere

MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015

MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015 MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015 V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Maskinøkonomi / Maskinstrategi - Maskinanalyse - Maskinøkonomien generelt udtræk fra 150 maskinanalyser

Læs mere

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 15. september 2003 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. JHN 2489 Reduceret

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING

SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING Forpagtning/bortforpagtning af jord - beregning af pris Brugervejledning: Beregningerne er delvis automatiske,

Læs mere

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486 Redegørelse for det gennemførte med maskinanalyse i projekt 7486 2015.12.02 ovl Projektets formål er at udvikle nye værktøjer og metoder, der bl.a. skal baseres på statistisk risikosimulering og prognoser

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning. Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER

FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER FERRARI SERIE 300 & SERIE 500 2 FERRARI SERIE 300 tohjulede traktorer. En FERRARI maskine er udviklet med et mål for øje, at lave en maskine til kunden. Derfor er det et kendetegn

Læs mere

Erhvervsøkonomi Niveau A

Erhvervsøkonomi Niveau A Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve maj 2006 06-0-1 Erhvervsøkonomi Niveau A Dette opgavesæt består af 4 dele, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion

SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres 2016 V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion INDHOLD Hvorfor er maskinøkonomi vigtigt? Hvad viser en maskinanalyse Udtræk fra maskinanalyser

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Fremtidens markteknologi

Fremtidens markteknologi Januar, 2010 Fremtidens markteknologi Michael Nørremark, Forsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Biossytemteknik Blichers Allé 20, 8830 Tjele Herning Kongrescenter,

Læs mere

Om Maskininvestering. Generelt. Navigation i modulet. Maskintakster og Maskiner

Om Maskininvestering. Generelt. Navigation i modulet. Maskintakster og Maskiner Generelt Om Maskininvestering Modulet Maskininvestering er et tillægsmodul til Næsgaard Mark.NET. Det er derfor ikke tilgængeligt for alle brugere. Modulet giver mulighed for at beregne omkostninger ved

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Økologisk frugt og bær, økonomi og planlægning

Økologisk frugt og bær, økonomi og planlægning Økologisk frugt og bær, økonomi og planlægning Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning, mak@ecoadvice.dk Bornholm d. 15. maj 2012 Afsætning afgør afgrødevalg Afsætningsform Anvendes især indenfor disse kulturer

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Innova 55 B. Gulvvaskemaskinen, som kan anvendes overalt. Den har en kompakt størrelse, øger produktiviteten og reducerer udgifter til rengøringen

Innova 55 B. Gulvvaskemaskinen, som kan anvendes overalt. Den har en kompakt størrelse, øger produktiviteten og reducerer udgifter til rengøringen Gulvvaskemaskiner Gulvvaskemaskinen, som kan anvendes overalt. Den har en kompakt størrelse, øger produktiviteten og reducerer udgifter til rengøringen Samme dimensioner som en model, der betjenes ved,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere