Lejring (og forflytning) af borger i særlige situationer

Transkript

1 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Lejring (og forflytning) af borger i særlige situationer 2 Formål med lejringer Ved operationer Undgå nerveskader Komfort i seng Tryghed Stabilitet Afslappet Bedre søvn Bedre livskvalitet Principper Mest mulig symmetri Bedst mulig trykfordeling Undgå rotation Brug sund fornuft Afhjælp smerter 1

2 3 Sengelejekomplikationer Forebygge: Thrombose / propper Obstipation / forstoppelse Pneunomi / lungebetændelse Spidsfod Kontrakturer / forkortet sener Urin Decubitus Topskud 4 Nerveskader opstår ved tryk, træk og/eller stræk Særligt udsatte nerver: Nervus ulnaris Nervus radialis Nervus peronealis Nervus tibialis 2

3 5 Apopleksi Omkring danskere rammes hvert år af apopleksi Ca. 85 af alle tilfælde af apopleksi skyldes en blodprop i hjernen Symptomer: dele af kroppen bliver lammet synet, hørelsen eller følesansen ændres besvær med at tale, læse, forstå og skrive problemer med at synke, spise og drikke problemer med vandladning besvær med at huske, koncentrere sig og planlægge personlighedsændring Risiko for: spasticitet/kontrakturer 6 Spasticitet / Kontrakturer SPASTICITET Spasticitet er en betegnelse for den hastighedsafhængige forøgelse af modstand mod passiv strækning af en muskel (tonus), (hyperaktivitet af reflekser), som udvikles i løbet af uger til måneder efter læsioner der involverer de motoriske nervebaner Centralt betinget! KONTRAKTURER Ubehandlet vil spasticitet typisk medføre tiltagende afkortning af musklerne, kontrakturer og fejlstillinger i ledene, med efterfølgende bevægeindskrænkning Lokalt betinget! Kilde; Neurologi og neurorehabilitering, Munksgaard, Danmark 3

4 7 Faktorer, der kan øge spasticitet Indlæring af nye færdigheder Nedsat balance og angst for at falde Smerte eller forventning om smerte Lange mundtlige instruktioner eller forklaringer Følelsesmæssige tilstande Ukendte situationer og fremmed apparatur Angst/utryghed Kulde Larm Hurtige bevægelser 8 Forflytning af borger med apopleksi Borgeren må flyttes over både raske og syge side Hvis der arbejdes med at øge borgerens evne til selv at kunne flytte sig, kan det være relevant at det sker over rask side, da det er mest sikkert HUSK det naturlige bevægemønster og risikoanalysen 4

5 9 Lejringer af borger med apopleksi Rygliggende lejring: Hovedpude under nakken, så nakken holdes lang. Puden skal være så høj, at hoved holdes i linie med kroppen. Hvis syge skulderblad står lavere en raske er det rigtigt at understøtte skulderbladet/armen. Understøttelsen skal helt ind under skulderbladet aldrig kun under syge arm (luksation/smerter) Syg arm må ikke indadrotere, men lejres lidt højere. Liggeflade skal altid være vandret 10 Lejringer af borger med apopleksi Liggende på syg side: Hoved og nakke understøttes så skulderen aflastes. Hoved skal være i forlængelse af kroppen. Aldrig pude under skulderen. Overkroppen stabiliseres med pude bag ryg ud for skulder og nakke. Benene er let bøjet fri af hinanden. Raske ben bøjes lidt mere og understøttes godt. (god balance) syg arm skal være let udadroteret, evt. let bøjet. Skulderbladet kan evt. trækkes lidt frem, men aldrig voldsomt. 5

6 11 Lejringer af borger med apopleksi Liggende på rask side: Hoved og nakke skal understøttes så skulderen aflastes. Hovedet skal være i lige forlængelse af kroppen. Overkroppen stabiliseres med pude bag ryggen udfor skulder og nakke. syge arm skal være godt understøttes foran kroppen det giver aflastning til raske skulder. God understøttelse af syge ben, der er let bøjet i hofte og knæ. 12 Lejringer af borger med apopleksi 6

7 13 Hofteopererede 14 Huskeregler De første 3 måneder efter operationen, har ledkapsel og muskler endnu ikke genvundet fuld styrke, derfor gælder følgende; Bøj aldrig over 90 i hofteleddet - skråpude i ALLE stole Det opererede ben må ikke krydse kroppens midterlinie Det opererede ben må ikke dreje eller rotere indad Bruge puder mellem benene ved lejring på siden Forflytning ind og ud af seng: - over syg side, benet udadroteres 7

8 15 Parkinson Ca mennesker i Danmark har Parkinsons sygdom. Gennemsnitalderen når diagnosen stilles er 61 år. Parkinsons sygdom er en kronisk hjernesygdom, der har følgende hovedsymptomer: Rysten Muskelstivhed Langsomme træge bevægelser Balancebesvær 16 Hvad kan du gøre, når den parkinsonramte..... går langsomt eller slæber på fødderne? bed ham/hende gå i takt med dig Tæl i en rolig rytme for at opnå længere skridt... har svært ved at komme op fra stolen? Giv korte klare kommandoer til hver enkelte del af bevægelsen: Kom frem på kanten osv. 8

9 17... har besvær med at komme i gang, eller fryser fast? Du kan opfordre ham/hende til at rette sig op og stå med lidt afstand mellem fødderne. Tæl roligt og sig kom på 3 Angiv et punkt at træde hen over Opfordre ham/hende til at tage lange skridt Tæl højt for at holde gang i gangrytmen 18 Sclerose Hver år rammes 600 personer af sclerose. Der er i alt personer i Danmark med sclerose. Flere kvinder end mænd rammes. For hver 1 mand rammes 2 kvinder Symptomer : Føleforstyrrelser Synsforstyrrelser Lammelser kognitive forstyrrelser som hukommelses eller koncentrationsbesvær. 9

10 19 Sclerose er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet dvs. synsnerverne, hjernen og rygmarven. Sygdommen viser sig i form af attakker, som er sygdomsangreb. Ca. 25 år efter debut vil halvdelen være i kørestol. Særligt opmærksom på tryksår Forøget muskelspænding og spasmer Lammelser Træthed Vedligeholde funktionsniveau 20 Gigtsygdomme kendetegnes ved smerter i led og muskulatur, som ikke er for forårsaget af skade. Gigtsygdomme Ikke betændelsesagtige: - Fibromyalgi Betændelsesagtige: - Leddegigt Symptomer: Smerter Stivhed Træthed 10

11 21 Gigtsygdomme og forflytninger Under forflytninger: Lad borger gøre mest muligt selv. Vær opmærksom på indskrænket bevægelighed Tag forsigtigt fat 22 Amputationer (fjerne en del) Femur/lårben Crus/skinneben Ved lejring forebygges stramhed i hofte og knæ Det er bedst at ligge fladt med strakt hofte og knæ Brug aldrig en pude under amputationsstumpen Hvis det er muligt at ligge på maven gør det! 11

12 graders / Fremliggende lejring Giver god stimulation på forsiden. Nødvendigt med frie nakkebevægelser Pude 2 støtter øverste ben, så lunge holdes fri og åndedrættes gøres lettere. Ikke til overvægtige Borger skal være motiveret 24 KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Op mod % af alle dagligrygere vil ende med at få KOL. Ca i Danmark skønnes at have KOL. Hvert år dør der ca personer af KOL i Danmark. Symptomer: Åndenød Hoste og opspyt af slim fra lungerne Hyppige lungeinfektioner Ved svær og meget svær KOL kan der også være iltmangel i blodet, vægttab, træthed og almen muskelsvækkelse. 12

13 25 Lejring af borger med KOL Som udgangspunkt skal borgeren sidde op i sengen - svarende til det at sidde i en stol. Armene lejres ud fra kroppen ved hjælp af puder, hvorved thorax får bedst mulighed for at bevæge sig. Hovedet understøttes, så det hviler i oprejst stilling. Undgå stramtsiddende tøj, der kan hindre respirationsmusklerne i at arbejde graders lejring (forebygge decubitus) God til borgere der er i risiko for udvikling af tryksår. Regnes for at være den mindst risikable lejring, da hverken korsben eller hoftekarm belastes 13

14 27 Decubitus (Tryksår) 28 Intet tryksår uden tryk Et tryksår er en lokaliseret skade på huden og/eller underliggende væv normalt over knoglefremspring forårsaget af tryk eller tryk i kombination med forskydning (shear) Epuap, Npuap

15 29 Tryk og tid Hvorfor opstår tryksår? 30 Tryk over knogle Shear og friktion Vævsskade 3-4 gange kraftigere over knogle 15

16 31 Kategori 1 - rødme i intakt hud Et tryksår starter med, at et område af huden bliver rødt og muligvis kløende eller smertefuldt. Området føles varmt og svampet eller hårdt, når man rører ved det. Tryksår i 1. stadie er overfladiske og forsvinder kort tid efter, at trykket er fjernet. 32 Kategori 2 - let hudtab eller vabeldannelse Noget af huden er allerede nedbrudt eller faldet af enten det yderste hudlag) eller dybere hudlag eller begge. Tryksåret er et åbent sår, der ligner en hudafskrabning. Vævet omkring tryksåret kan misfarves i enten røde eller lilla nuancer. 16

17 33 Kategori 3 - fuld hudtab Skaderne er nået ned til vævet under huden, hvor de skaber et dybt, krater-lignende sår. Vævet er dødt. 34 Kategori 4 - tab af alle vævslag Et stort område af huden mistes. Dette sker sammen med skader på de underliggende muskler, knogler og endda støttende strukturer som sener og led. Såret, som ofte er inficeret, kræver intensiv behandling for at hele. 17

18 35 Udsatte steder på kroppen 36 Risikogruppe over 70 år nedsat hudbarriere (f.eks. på grund af inkontinens og sved) nedsat mobilitet / nedsat aktivitet nedsat sensibilitet (for eksempel lammelser, neuropati) knogleprominenser fedme eller afmagring dehydrering diabetes langvarig steroidbehandling 18

19 37 Syge, gamle og immobile personer er mest tryksårstruede. Den menneskelige pris er: smerter lugtgener infektion afhængighed begrænset aktivitet i værste fald død 38 Forebyggelse af tryksår Sørg for hyppige stillingsskift Brug den lille pudes vandring Ved forflytning og stillingsskift, brug glidestykke Overvej om borger skal have galge i sengen, (undgå shear) Undgå tryk fra underlag og tøj (ex. krøllet tøj, lagen eller ble) Hold øje med huden på trykudsatte steder, specielt bagdel, hofte, skulderblade, albuer og hæle. Giv hudpleje Når ryglænet eleveres på sengen skal knæ-knækket på sengen indstilles for at forhindre nedadglidning og for at mindske trykket på hælene. Trykfordelende madrasser og puder 19

20 39 For at undgå friktion og shear: Brug forflytningshjælpemidler, men lad dem aldrig blive i sengen Siddende i seng med eleveret hovedgærdet anvend knæ-knæk Understøt fødderne i siddende stilling, hvis de ikke kan nå jorden 40 Husk at! Den bedste stilling er altid den næste 20