Afsluttende evaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende evaluering"

Transkript

1 Afsluttende evaluering Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune - et arbejdsmiljøprojekt støttet af Forebyggelsesfonden. Afsluttende evaluering udarbejdet af ErgoPro den 8. januar 2013

2 Forord Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune har i sin intervention udviklet forflytningsalgoritmer, undervist Social- og Sundhedspersonalet samt forflytningsinstruktører, implementeret nye og gamle forflytningshjælpemidler med mere. Det overordnede formål har været at forebygge nedslidning og arbejdsskader. Denne rapport præsenterer projektets fremgangsmåde og resultater af interventionen. Interventionen startede den 1. september 2011 og sluttede den 1. september Projektet er gennemført blandt 120 medarbejdere i hjemmeplejen (Frit Valg) i Slagelse Kommune og det er hovedsageligt finansieret af Forebyggelsesfonden. Projektleder Anni Nørgaard Jensen har varetaget projektets daglige ledelse, drift og koordination. Projektgruppen har bestået af Anni Nørgaard Jensen, Vibeke Andersen, Birgit Marianne Nielsen og Sven Dalgas Casper. Algoritmerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Berit Jönson, Trine Rold, Bente Schrum, Ulla Madsen, Vibeke Andersen og Sven Dalgas Casper. Styregruppen har bestået af Marianne Kristensen chef for Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet), Lone Irene Petersen, chef for HR og Udvikling og projektleder Anni Nørgaard Jensen, arbejdsmiljøkonsulent i HR og Udvikling. Evalueringen er udarbejdet af ErgoPro. Projektets eksterne samarbejdspartnere: ErgoPro: - Sven Dalgas Casper, Ergonomisk konsulent - Linn Trentel Busch, Ergonomisk konsulent Guldmann Consulting: - Marinus Kristensen, Ergonomisk konsulent - Gitte Bøgedal, Ergonomisk konsulent Anni Nørgaard Jensen Projektleder Januar 2013 Henvendelser vedrørende projektet kan ske til: Slagelse Kommune, HR og Udvikling Anni Nørgaard Jensen, Side 1

3 Resume Baggrund National og international litteratur har udpeget plejearbejdet, som værende højrisikoarbejde, hvad angår udvikling af bevægeapparatsbesvær (1-4). Jo højere fysisk belastning i arbejdet, jo større risiko for udtalt lænderygbesvær (2). Litteraturen peger på, at øget fokus på vurderingen af, hvilke forflytninger, der er potentielt sundhedsskadelige, kan være en fremtidig vej mod forebyggelse af arbejdsbetinget besvær hos social- og sundhedspersonalet (25). Formål og hypoteser Formålet var, at udvikle og implementere 4 forflytningsalgoritmer for derefter at evaluere ved at estimere omkostninger, besparelser og helbredsmæssige effekter forbundet med indsatsen. Metode Studiet blev designet som et quasi-eksperiment med sammenligning af studiepopulationen før og efter. Studiet blev udført i 3 hjemmepleje distrikter i Slagelse Kommune. Studiepopulationen bestod af 120 medarbejdere, primært kvindelige social- og sundhedshjælpere. Data blev indsamlet før og efter implementering af en helhedsorienteret ergonomisk intervention. Centralt i interventionen var udviklingen af 4 forflytningsalgoritmer: liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol. Hertil kom undervisning af forflytningsinstruktører og øvrigt personale, implementeringsbesøg i hjemmene med konsulentbistand og ledelsesopbakning. Interventionen varede et år og denne periode var også perioden, hvor slutdata blev indsamlet. Data er indhentet via udtræk fra administrative registre og via spørgeskemaer. Derudover blev der foretaget gruppeinterviews med nøglepersoner fra de deltagende distrikter efter endt intervention. Resultater De 4 forflytningsalgoritmer liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol blev udviklet og implementeret. Svarprocenten på spørgeskemaerne ved start og slut var henholdsvis 84 % og 86 %. Der er ikke, projektperioden igennem, indtrådt væsentlige ændringer i studiepopulationens baggrundsvariabler. Ved projektets afslutning blev omkostningerne forbundet med indsatsen opgjort til 1,46 millioner kroner. Antallet af selvrapporterede forflytningsrelaterede arbejdsskader var året før interventionen 7 og under interventionen 6. Før projekt start gav 5 af arbejdsskaderne fravær, efter gav kun 2 fravær. Udtræk fra kommunens administrative system fandt 3 arbejdsskader før og 3 efter. 2 af de 3 arbejdsskader før gav fravær, ingen af arbejdsskaderne i efterperioden gav fravær. Selvrapporterede fraværsdage grundet forflytningsrelaterede arbejdsskader og bevægeapparatsbesvær faldt under projektets indsatsperiode. Forflytningsrelateret fravær faldt fra 75 til 5 fraværsdage. Fravær grundet bevægeapparats besvær faldt for lænderyg fra 123 til 22 fraværsdage, nakke/skuldre faldt fra 67 til 14 fraværsdage, knæ faldt fra 26 til 5 fraværsdage og hånd faldt fra 60 til 21 fraværsdage. Der blev desuden fundet statistisk signifikant færre personer med lænderygbesvær i mere end 7 dage om året (p=0,005). Der blev fundet signifikant færre medarbejdere med nakke-/skuldrebesvær (p=0,018), signifikant færre som havde opsøgt egen læge med lænderygbesvær (p=0,017) og signifikant mindre intensitet af besvær i nakke/skuldre (p=0,040) ved projektets afslutning. Konklusion Projektet har udviklet og implementeret 4 forflytningsalgoritmer liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol. Omkostningerne til indsatsen var 1,46 millioner kroner. Effekten har været et fald i det forflytningsrelaterede fravær og fravær grundet bevægeapparatsbesvær. Hertil kommer signifikante fald i antallet af medarbejdere, som oplever besvær i mere end 8 dage om året i lænderyg og nakke/skuldre, fald i antal medarbejdere, som havde opsøgt egen læge med lænderygbesvær og signifikant fald i smerte intensiteten i nakke/skuldre. Det synes, at være muligt at forebygge fravær og bevægeapparatsbesvær via en styrket helhedsorienteret indsats med hovedfokus på vurdering af forflytninger. Slagelse Kommune har valgt at udbrede projekterfaringerne til hele Ældreområdet i kommunen. Side 2

4 Indholdsfortegnelse side Forord 1 Resume 2 Baggrund 5 Formål og succeskriterier 6 Materialer og metode 7 Design 7 Studiepopulation 7 Rekruttering 7 Projektets organisering 8 Indsatsen 9 Data 10 Analyse 12 Godkendelse og etik 12 Resultater 13 Svarprocent 13 Beskrivelse af studiepopulationen 13 Kønsfordelingen 13 Alder 14 BMI 14 Uddannelse 15 Anciennitet 15 Ugentlig arbejdstid 17 Antal forflytninger 17 Delkonklusion 19 Forflytningsalgoritmerne 20 Udvikling af algoritmerne 20 Anvendelse af algoritmerne 25 Delkonklusion 26 Økonomiske analyser 27 Omkostninger forbundet med indsatsen 27 Besparelser forbundet med indsatsen 28 Delkonklusion 29 Ørige effekter af indsatsen 30 Smerter og ubehag i bevægeapparatet 30 Lænderyg 30 Nakke og skuldre 32 Knæ 33 Side 3

5 Håndled 34 Delkonklusion 35 Anvendelse af hjælpemidler 37 Kendskab og holdning til forflytning 38 Delkonklusion 51 Interviewresultater 52 Vurdering af forflytninger 52 Udfordringer 52 Fremtiden 53 Delkonklusion 54 Procesevaluering 55 Diskussion 58 Formål og design 58 Rekruttering 58 Dataindsamling 58 Resultater 60 Svarprocent og baggrundsvariabler 60 Forflytningsalgoritmerne 60 Økonomiske analyser 61 Øvrige effekter 61 Konklusion 63 Implementering 65 Bilagsliste 66 Litteraturliste 67 Side 4

6 Baggrund Både national og international litteratur har gentagne gange udpeget plejearbejdet, som værende højrisikoarbejde, hvad angår udvikling af bevægeapparatsbesvær (1-4). På trods af, at litteraturen i mange henseender ikke kan give fyldestgørende viden om årsagssammenhænge og indsatser, kan der dog, med udgangspunkt i litteraturen, angives nogle retninger for det forebyggende forflytningsarbejde. Der synes, i litteraturen, at være enighed om, at det forebyggende forflytningsarbejde skal tage afsæt i en helhedsorienteret tilgang. Der peges bl.a. på vigtigheden af fælles politikker, ledelsesopbakning, engagement, køb af forflytningsudstyr, brede ergonomiske træningsprogrammer, fokus på de fysiske rammer samt redskaber, der kan støtte op om beslutningsprocesser (4-11). Det centrale redskab i projektet har været forflytningsalgoritmer. Algoritmerne har haft til formål, at styrke forflytningsinstruktørernes evne til at vurdere medarbejdernes belastning under en konkret forflytning. Forflytningsalgoritmerne er blevet brugt som mere end konkret hjælp til at foretage en vurdering og finde en egnet løsning på en forflytningsproblematik. Under projektperioden har arbejdet med forflytningsalgoritmer været brugt som anledning til at vise synlig ledelse på forflytningsområdet og til at påvirke holdninger, kultur, forflytningsfaglighed og i sidste ende påvirke forflytningsadfærden i en positiv retning. Slagelse Kommune gennemførte i starten af 2010 en problemanalyse af det forebyggende forflytningsarbejde i kommunen. På baggrund af dette arbejde er projektets målgruppe udpeget. Statistiske analyser viste, at ansatte i Ældreområdet havde 5,2 gange højere risiko for en forflytningsrelateret arbejdsskader end ansatte i Handicap og Socialpsykiatri. Ansatte indenfor hjemmeplejen i Ældreområdet havde 4,5 gange så stor risiko for en forflytningsskade, som ansatte på plejecentrene og 11 gange så stor risiko for at få en arbejdsskade anmeldt til arbejdsskadestyrelsen. En fraværsgivende forflytningsarbejdsskade gav i gennemsnit 25 fraværsdage. I 2009 var der 672 fraværsdage som følge af forflytningsarbejdsskader, svarende til en omkostning på ca. 1 mio. kr. (12). Slagelse Kommune oplevede altså, helt i tråd med litteraturen, plejearbejdet som højrisiko arbejde hvad angår risikoen for arbejdsskader. Hvor stor en andel af fraværet og arbejdsskaderne der kan fjernes via en helhedsorienteret forebyggende forflytningsindsats vides ikke, og netop derfor er dette tema i fokus i denne slutrapport. Der er ikke fundet danske udgivelser på forskningsniveau, hvor der er foretaget sundhedsøkonomiske analyser af en forebyggende forflytningsindsats. Der er dog, indenfor det forebyggende arbejde, en stigende opmærksomhed på at få optimalt udbytte af de investerede midler. De sundhedsøkonomiske evalueringer har netop til formål, at belyse omkostninger og effekter forbundet med alternative sundhedsprogrammer og dermed at tilvejebringe grundlag for at træffe informerede valg mellem alternative handlemuligheder (13). I et Canadisk studie fra 2004 belyses, ud fra en økonomisk vinkel, en indsats bestående af anskaffelse af loftlift, undervisning i brugen og implementering af forflytningspolitikker. Studiet viser, at hele investeringen kunne indtjene sig selv på 1 til 2,5 år (9). Den gennemsnitlige alder for social- og sundhedspersonalet i Danmark er stigende i disse år og den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra social- og sundhedserhvervet er i dag 53 år. Side 5

7 Formål og succeskriterier Det overordnede formål med projektet er, at nedbringe de forflytningsrelaterede arbejdsskader og det forflytningsrelaterede fravær via en ekstraordinær styrkelse af den helhedsorienterede forebyggende forflytningsindsats. Formålet er, blandt social- og sundhedspersonalet i Slagelse Kommune, at: 1. Udvikle og anvende 4 forflytningsalgoritmer på følgende 4 standard forflytninger: a. liggende i seng til siddende på sengekant. b. seng til stol. c. længere tilbage i stol. d. fra gulv og op på stol. 2. Estimere omkostninger forbundet med indsatsen og estimere besparelser forbundet med faldet i forflytningsrelaterede arbejdsskader og fravær. Projektets succeskriterier er, at: - Nedbringe antallet af forflytningsrelaterede arbejdsskader i hjemmeplejen fra 50 i 2009 til 25 efter projektet. - Nedbringe fraværet ved fraværsgivende forflytningsarbejdsskader fra 25 til 15 dage i gennemsnit. - Udvikle 4 forflytningsalgoritmer som skal sikre hensigtsmæssige forflytninger i følgende 4 basisforflytninger: liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol. - Alle forflytningsinstruktører i hjemmeplejen bruger forflytningsalgoritmerne i projektperioden til at vurdere forflytninger og til at beslutte, hvordan forflytningen skal foregå i fremtiden % af hjemmeplejens ansatte kender og har anvendt forflytningsalgoritmerne i forbindelse med deres forflytningsarbejde. - Opgørelser over omkostninger og besparelser kan benyttes som beslutningsgrundlag for fremtidig fokus i det forebyggende forflytningsarbejde i Slagelse Kommune. Side 6

8 Materialer og metode Design Projektet blev designet som et quasi-eksperiment med før-efter sammenligning af studiepopulationen. Projektet blev gennemført på en åben kohorte, hvori indgik alle hjemmepleje medarbejdere i Skælskør by (dag og aften) og i Slagelse Vest (dag og aften). Medarbejderne blev fulgt før og under en helhedsorienteret ergonomisk intervention på forflytningsområdet. Dataindsamlingen skete på grundlag af spørgeskemaer, lønregistre og arbejdsskaderegistre og omfattede brug af forflytningsalgoritmer, forflytningsrelaterede arbejdsskader, fravær ved fraværsgivende forflytningsarbejdsskader, gener og meget andet. Første dataindsamlingsperiode var fra den 1. september 2010 til den 31. august 2011, anden dataindsamlingsperiode fra den 1. september 2011 til den 31. august Indsatsperioden var fra den 1. september 2011 til den 31. august Tre gruppeinterviews blev afslutningsvis gennemført som supplement til den kvantitative del af evalueringsdesignet. Informanterne under gruppeinterviewene var ledere, forflytningsinstruktører, planlæggere og medarbejdere. Interviewene blev gennemført umiddelbart efter projektets indsatsperiode var afsluttet, henholdsvis den 11., 12. og 24. september Der blev brugt en spørgeguide under interviewene, men informanterne fik i vid udstrækning lov til at bestemme, hvilke temaer, der blev brugt tid på. Studiepopulation Studiepopulationen er ca. 120 ansatte i Hjemmeplejen i Slagelse Kommune. Studiepopulationen er alle ansatte dagvagter i grupperne Slagelse Vest Dag, Dag 1 og Dag 2. Alle aftenvagter i grupperne Slagelse Aften 2 og Aften 3. Alle dagvagter og aftenvagter i Skælskør by. Populationen består primært af Social- og Sundhedshjælpere og Social- og Sundhedsassistenter. Trænende terapeuter, hjælpemiddelterapeuter og områdeledere inddrages efter behov i projektet. Populationen består primært af kvinder. Rekruttering Projektets deltagere blev udvalgt på baggrund af en tidligere udarbejdet analyse af arbejdsskader på forflytningsområdet i Slagelse Kommune (12). Denne analyse viste, at specielt medarbejdere i Ældreområdets hjemmepleje er i risiko for at blive udsat for en forflytningsarbejdsskade. I udvælgelsen af, hvilke grupper der skulle være med i projektet, blev det også vægtet at både plejeområde nord og syd var repræsenteret, og at grupperne ikke havde andre større projekter kørende. Alle deltagende grupper havde fra projekt start adgang til en forflytningsinstruktør. Populationen betragtes som en åben kohorte, hvilket vil sige at medarbejdere som forlod eller kom til organisationen under projektforløbet blev ekskluderet og inkluderet løbende. Populationen blev fulgt fra den 1. september 2010 til den 31. august Baggrundspopulationen er ca ansatte i Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i Slagelse Kommune. Side 7

9 Projektets organisering Projektet var overordnet forankret i projektet Kompetente Forflytninger, som var godkendt i Slagelse Kommunes MED-struktur. Hovedudvalget har godkendt det overordnede projekt, projektbeskrivelsen og blev løbende orienteret om projektets status. Projektet havde en styregruppe bestående af Marianne Kristensen, chef for Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet), Lone Irene Petersen, chef for HR og Udvikling og projektleder Anni Nørgaard Jensen, arbejdsmiljøkonsulent fra HR og Udvikling. Styregruppen leverede medarbejdere og har haft det overordnede ansvar for, at projektets budget blev overholdt. Styregruppen har truffet afgørelser vedr. rammer, fulgt løbende op på projektet og truffet afgørelser om evt. justeringer. Projektgruppen bestod af projektleder fra HR og Udvikling, arbejdsmiljøkonsulent Anni Nørgaard Jensen, trivsels- og arbejdsmiljøkonsulent/fysioterapeut Vibeke Andersen, en repræsentant fra Ældreområdet Birgit Marianne Nielsen, uddannelseskonsulent/sygeplejerske og en ekstern arbejdsmiljøkonsulent Sven Dalgas Casper fra ErgoPro. Projektlederen var ansvarlig for at lede projektarbejdet så mål, opgaver og tidsplan blev overholdt indenfor projektets rammer. Projektlederen refererede til styregruppen. Projektgruppen løste de konkrete projektopgaver, tog ejerskab for projektopgaven, repræsenterede de områder de blev udpeget fra og var ambassadører for projektet. Der har været en arbejdsgruppe under projektgruppen, som har udviklet forflytningsalgoritmerne og givet input til projektgruppen i forhold til efterfølgende implementering. Arbejdsgruppen bestod af ergoterapeut i hjælpemiddelafdelingen Berit Jönson, fysioterapeut i genoptræningen Trine Rold, forflytningsinstruktørerne Bente Schrum og Ulla Madsen, arbejdsmiljøkonsulent/fysioterapeut Vibeke Andersen og ekstern arbejdsmiljøkonsulent/fysioterapeut Sven Dalgas Casper fra ErgoPro. ErgoPro har desuden haft ansvaret for evaluering af projektet. Figur 1 viser projektets organisering. Side 8

10 Figur 1. Organisering af Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse kommune. Hjemmeplejen i Slagelse Kommune, Styregruppe Arbejdsgruppe Projektgruppe Algoritme udvikling Skælskør By Dag og aften Slagelse Vest Dag, Dag1 og Dag 2 Slagelse Aften Aften 2 og Aften 3 Indsatsen Projektet supplerer den allerede eksisterende helhedsorienterede forebyggende indsats på forflytningsområdet i Slagelse Kommune. Det centrale redskab i projektet var forflytningsalgoritmer, men algoritmerne blev brugt som mere end konkret hjælp til at foretage en vurdering og finde en egnet løsning på en forflytningsproblematik. Under projektperioden blev arbejdet med forflytningsalgoritmerne brugt som en anledning til at vise synlig ledelse på forflytningsområdet og til at påvirke holdninger, kultur, forflytningsfaglighed og i sidste ende påvirke forflytningsadfærden i en positiv retning. Hertil kom, at forflytningsalgoritmerne i vid udstrækning skulle pege på forflytningshjælpemidler som løsning på forflytningsproblemer, og dermed skulle algoritmerne være medvirkende til at øge brugen af forflytningshjælpemidler. Projektets indsatsfase bestod af følgende aktiviteter: 1. En arbejdsgruppe under projektgruppen udarbejdede ved projektstart 4 forflytningsalgoritmer (se Bilag 1-4) og implementerings anvisninger. Algoritmerne dækker forflytningerne liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol. De tre første algoritmer dækker forflytningssituationer, som i forskningslitteraturen er identificeret, som forflytninger der kan medføre uhensigtsmæssige høje belastninger. Samtidig er det forflytninger, hvor man ved, at anvendelse af hensigtsmæssig forflytningsteknik kan reducere belastningsniveauet til under det kritiske niveau. Op fra gulv er valgt, da det lokalt blev vurderet at være et hensigtsmæssigt fokus. De 4 algoritmer blev pilotafprøvet, placeret på nyanskaffede smartphones og implementeret under indsatsperioden dages kurser (2 moduler) for 18 forflytningsinstruktører, hvor teori om og brugen af forflytningsalgoritmerne blev trænet i praksis. Kurset indeholdt desuden introduktion til og Side 9

11 afprøvning af alle de hjælpemidler, som algoritmerne indeholdt, samt debat om ledelsens rolle i projektet, holdninger, kultur og forflytningsfaglighed. Der var en hjemmeopgave placeret mellem de 2 moduler kursusdag for alle medarbejdere (hold med ca. 16 kursister pr gang) med hovedvægten på praktiske øvelser i brugen af algoritmer og de nye forflytningshjælpemidler. 107 medarbejdere fra de tre distrikter var med på 1 dags kurset. 4. Forflytningsinstruktør og primær plejer implementerede forflytningsalgoritmerne i de hjem, hvor der forgik personforflytning. Dette blev gjort ved at besøge hjemmet og i fællesskab gennemgå alle relevante algoritmer. Hvis det efterfølgende var påkrævet at justere i forflytningsrutinerne, blev ændringerne iværksat af forflytningsinstruktøren. 5. Intern arbejdsmiljøkonsulent og ekstern arbejdsmiljøkonsulent kunne bruges til rådgivning i hjemmene efter behov. 6. Brugen af forflytningsalgoritmerne blev fastholdt ved, at algoritmerne blev implementeret i undervisningsmaterialet, som bruges til vikarer samt nye og gamle kollegaer, når forflytningsinstruktørerne underviser. Der blev desuden udarbejdet en implementeringsplan ved projektets afslutning, som anvendes, når projektets erfaringer skal udbredes til hele Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i Slagelse Kommune. 7. Arbejdsgruppen under projektgruppen udarbejdede ved projekt slut yderligere 5 forflytningsalgoritmer (se Bilag 5-9). Algoritmerne dækker forflytningerne højere op i seng, vending, sejlpålægning på siddende borger, sejlpålægning på liggende borger og loftlift - 1 eller 2 hjælpere. Disse algoritmer blev også placeret på smartphones. Data Grundet projektets design og indsatsens opbygning af flere komponenter, var det ikke muligt i evalueringen at belyse effekten af indsatsens enkelte komponenter på målgruppen. Analyserne vil kunne belyse, hvorvidt hele indsatsen (hele pakken) har haft en målbar effekt. De centrale variabler, som blev benyttet for at belyse om indsatsen havde effekt, var forflytningsrelaterede arbejdsskader, fravær, besvær i bevægeapparatet, vold, brug af hjælpemidler samt opgørelser af omkostninger og besparelser. Operationelt defineres en forflytningsrelateret arbejdsskade som en arbejdsskade, der er registreret i InsuBiz, som kan henføres til forflytningsarbejde i bred henseende. Insubitz er det it-system, der benyttes til at anmeldelse og registrering af arbejdsulykker og nær-ved ulykker i Slagelse Kommune. Det vil sige, at f.eks. en skade sket under vending af en borger i seng i forbindelse med påklædning, skal medregnes. En fraværsgivende forflytningsarbejdsskade er i dette projekt defineret som en arbejdsskade, der er registreret i InsuBiz og som indenfor de næste 3 dage er efterfulgt at en sygemelding. Det er kun fraværsperioden i umiddelbar forlængelse af arbejdsskaden, der medtages. I spørgeskemaet blev der dog spurgt ind til, hvor mange fraværsperioder arbejdsskaden har udløst, og hvilken længde de har haft. Omkostninger opgøres ud fra de tre trin: 1. Afgrænsning af relevante omkostninger. 2. Forbrugsopgørelse (opgørelse af mængde, tid og pris i kr. pr. enhed). 3. Prisfastsættelse og endelig beregning (pris gange mængde). Data indhentes via selvudfyldte spørgeskemaer og udtræk fra Centraladministrationen i kommunen (Indkøb, Finans og Analyse og fra HR og Udvikling). Omkostninger til indsatsen, planlægning og evaluering opgøres hver for sig. Side 10

12 Datakilder og dataindhold: Data indhentes før og under/efter projektets indsats via spørgeskema (Bilag 10 og 11), registre (sygefravær via HR og Udvikling og arbejdsskader via Indkøb, Finans og Analyse) og projektgrupperne. Dataindholdet ses i Tabel 1. Tabel 1. Oversigt over datakilder og dataindhold i projektet Forebyggende forflytningsarbejde i Hjemmeplejen i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, Datakilder Spørgeskemaer Slagelse Kommune, HR og Udvikling Slagelse Kommune, Indkøb, Finans og Analyse Projektgrupperne Dataindhold CPR-nr. på medarbejderne, dato, forflytningsinstruktør/medarbejder, selvvurderet helbred, fysiske arbejdsmiljø, ledelsesopbakning på forflytningsområdet, brug af og holdninger til forflytningshjælpemidler, vold og trusler fra borgere, gener og smerter, forflytningsrelaterede arbejdsskader og fravær i forbindelse med forflytningsarbejdsskader. Afsluttende spørgeskema indeholder desuden spørgsmål om, hvorvidt medarbejderne er bekendt med, har brugt algoritmerne, og om de bruger mere eller mindre tid pr. forflytning i dag. CPR-nr. på medarbejderne, antal sygefraværs perioder, varigheden af alle perioderne, start dato for fraværsperioderne, total fraværs varighed og gennemsnitsløn for en medarbejder. CPR-nr. på medarbejderne, dato for arbejdsskaden, antal anmeldte arbejdsskader, forventet fravær i forbindelse med arbejdsskaden, årsag til arbejdsskaden og skadede kropsdel. Proces data. Antal tilmeldte og antal der har gennemført kursusdage/kursusdag for forflytningsinstruktører og for medarbejderne, antal afholdte kurser, algoritmernes anvendelighed på PDA og antal hjem, hvori algoritmerne er blevet brugt. Spørgeskemaer udsendes 1. september 2011 og Data vedr. sygefravær og forflytningsarbejdsskader udtrækkes fra Slagelse Kommunes centraladministrationen henholdsvis fra HR og Udvikling og Indkøb, Finans og Analyse. Data udtrækkes på perioderne 1. september 2010 til 31. august 2011 og 1. september 2011 til 31. august CPR-nr. identificerer medarbejderne, og gør det muligt at samkøre før og efter spørgeskemaet og datatræk fra forskellige kilder. Der blev gennemført 3 interviews, efter endt indsats, som havde fokus på, at blive klogere på, hvordan projektet blev oplevet, og om forflytningsalgoritmerne fortsat skulle anvendes i distrikterne. Informanterne var ledere, forflytningsinstruktører, planlæggere og medarbejdere. Interviewene var tilrettelagt semistrukturerede, og der blev anvendt en interviewguide for at sikre, at diskussionen fokuserede på de væsentligste emner. Der blev afholdt et interview på hvert af de deltagende distrikter. Ledere, forflytningsinstruktører, planlæggere og medarbejdere deltog i samme interview. Side 11

13 Analyse Spørgeskemaerne fra før indsatsens opstart og fra indsatsperiodens afslutning indsamles og registreres i forhold til antal udsendte/antal modtagne skemaer. Returnerede skemaer indtastes i dataprogrammet EpiData, hvorfra data transformeres til STATA format. Spørgeskemaerne opbevares hos databehandler indtil ½ år efter projektafslutning herefter destrueres alle spørgeskemaer. Data gennemgås for fejl og misforståelser. Fejlbesvarelser og meget mangelfulde besvarelser ekskluderes, såfremt de skønnes uanvendelige. Datamaterialet bearbejdes med STATA11 (14). Følgende variable betragtes som baggrundsvariable: køn, alder, højde, vægt (BMI), basisuddannelse, ugentlig arbejdstid, anciennitet og antal forflytninger. Der testes for betydningsfulde forskelle hos respondenterne før og efter. Der udarbejdes en analyse af forskelle i baggrundsvariable. Baggrundsvariablene anvendes desuden til at lave en summarisk karakteristik af de tre distrikter, hvorefter det vurderes, om de adskiller sig fra hinanden. Følgende variable betragtes som effektvariable: forflytningsrelaterede arbejdsskader, fravær, besvær i bevægeapparatet, vold, brug af hjælpemidler, opgørelser af omkostninger og besparelser. Der gennemføres en analyse af om effektvariablene har ændret sig fra førmålingen til eftermålingen. For at få identificeret mulige effekter, anvendes simple analyser f.eks. sammenligning af effektvariable før og efter for de to grupper, ved t-test eller odds ratio. I de statistiske analyser anvendes et signifikansniveau på 5 %. De totale omkostninger til projektet opgøres, og omkostningerne forbundet med indsatsen opgøres. Indsatsens omkostninger sættes i forhold til eventuelle gevinster fra reduceret fravær og ulykker og det beregnes, om muligt, hvorvidt indsatsen har været omkostningseffektiv. Der blev skrevet referat af interviewene, imens de blev afholdt. Herefter laves en overordnet analyse af informanternes udsagn, og de fremstilles efter emne. Dette giver en systematisk gennemgang, og gør materialet overskueligt. Der laves endvidere procesanalyse. Denne er baseret på ekstra spørgsmål i det afsluttende spørgeskema. Godkendelse og etik Datatilsynet har givet tilladelse til indhentning, registrering og bearbejdning af personfølsomme oplysninger i statistisk øjemed. Der blev udarbejdet en databehandleraftale med ErgoPro, se evt. Bilag 12 og 13. Projektet kræver ikke godkendelse i en videnskabsetisk komité. Side 12

14 Resultater Svarprocent For at opnå bedst mulig svarprocent, blev det første spørgeskemaer uddelt og udfyldt på et personalemøde. På personalemødet blev medarbejderne desuden informeret kort om projektet og om, hvorfor de skulle udfylde et spørgeskema ved start og slut. De spørgeskemaer, som ikke kunne indsamles på personalemødet, skulle eftersendes til evaluator. Årsagen var enten, at medarbejderen ikke var til stede under personalemødet pga. sygdom, eller at medarbejderne ikke kunne nå at udfylde spørgeskemaet på de afsatte 45 minutter. Ved udfyldelse af det andet spørgeskema, ved projektets afslutning, blev samme fremgangsmåde brugt. Svarprocenterne for spørgeskemaerne var ved første dataindsamling 84 % og ved anden dataindsamling 86 %. I Tabel 2 ses svarprocenten fordelt på dataindsamlingstidspunkt og på distrikt. Tabel 2. Svarprocent for spørgeskemaerne ved første og anden dataindsamling i projektet Kompetente Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune fordelt på distrikt. N=119. Slagelse Kommune, dataindsamling, september dataindsamling, september 2012 Distrikt Antal ansatte Antal svar Svarprocent Antal ansatte Antal svar Svarprocent Skælskør by % % Slagelse vest % % Slagelse aften % % Total % % Beskrivelse af studiepopulationen: køn, alder, BMI, uddannelse, anciennitet, ugentlig arbejdstid og antal forflytninger Kønsfordelingen Der ses blandt besvarelserne en stærk overvægt af kvindelige respondenter, hvilket harmonerer meget fint med forventningen og fordelingen hos baggrundspopulationen. Se Tabel 3. Det vurderes, at forskellen i kønsfordelingen fra start til slut er uden betydning. Side 13

15 Tabel 3. Kønsfordelingen blandt svarpersoner ved første og anden dataindsamling i projekt Kompetente Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune fordelt på distrikt. Slagelse Kommune, dataindsamling, september dataindsamling, september 2012 Distrikt Antal (%) Antal (%) Uoplyst Antal (%) Antal (%) Uoplyst Skælskør by 29 (94) 2 (6) 0 (0) 24 (86) 3 (11) 1 (4) Slagelse vest 43 (96) 2 (4) 0 (0) 43 (93) 3 (7) 0 (0) Slagelse aften 24 (92) 2 (8) 0 (0) 22 (92) 2 (8) 0 (0) Total 96 (94) 6 (6) 0 (0) 89 (91) 8 (8) 1 (1) Alder Populationen har en gennemsnitsalder ved start på 46,7 år og ved slut på 49,3 år. Ved start er yngste medarbejder 21,3 år og ældste medarbejder 69,4 år. Ved slut er yngste medarbejder 19,6 år og ældste medarbejder 70.4 år. To medarbejdere ved start og seks medarbejdere ved slut har ikke oplyst deres fødselsdato og dermed alder. Se Tabel 4. På det ene kalenderår, der er gået mellem første og anden dataindsamling, er gennemsnitsalderen blandt respondenter steget med 2,6 år. Tabel 4. Gennemsnitsalder fordelt på distrikt blandt svarpersoner ved første og anden dataindsamling i projekt Kompetente Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune. Slagelse Kommune, dataindsamling, september dataindsamling, september 2012 Distrikt Gennemsnits alder i år Personer Gennemsnits alder i år Personer Skælskør by 47, ,2 27 Slagelse vest 45, ,8 42 Slagelse aften 48, ,7 23 Uoplyst 2 6 Total 46, ,3 98 BMI Til udregning af BMI bruges respondenternes selvangivne vægt og højde. Forholdsvis mange 10,8 % i første dataindsamlingsrunde og 12,5 % i anden dataindsamlingsrunde har valgt ikke at oplyse vægt og/eller højde. Der er formentlig en overrepræsentation af overvægtige, som ikke har ønsket at oplyse deres vægt og højde. Sundhedsstyrelsen i Danmark har inddelt BMI i kategorier se nedenstående Figur 2. Helbredsrisikoen er let øget ved moderat overvægt, og stiger gradvist sammen med stigende BMI således, at en BMI over 40 giver en ekstrem øget helbredsrisiko (15). Side 14

16 Figur 2. Inddeling af Body Mass Indeks (BMI). Undervægt < 18,5 Normalvægt 18,5 24,9 Moderat overvægt 25,0 29,9 Svær overvægt 30,0 + I Tabel 5 ses, at omkring halvdelen af populationen er normalvægtigt, et par procent er undervægtige, knap 40 % er overvægtige, og de resterende godt 10 % har undladt at svare på vægt og/eller højde. Andelen af overvægtige Danskere har de senere år været stigende, og er i 2012 opgjort til 58 % (16). Tabel 5. BMI* ved første og anden dataindsamling beregnet ud fra selvangivet højde og vægt. Projekt Kompetente Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune, dataindsamling, september dataindsamling, september 2012 BMI Antal % Antal % Total % < 18,5 2 2,0 1 1,0 1,5 18,5 24, , ,0 48, , , ,5 22, , ,2 15,0 Uoplyst 11 10, ,3 12,5 Total , ,0 100,0 *BMI=Body Mass Indeks, < 18,5=undervægtig, 18,5-24,9=normalvægtig, 25-29,9=moderat overvægt, 30=svær overvægt. Uddannelse Studiepopulationen er inddelt i følgende uddannelsesgrupper; Social- og Sundhedshjælper, Social- og Sundhedsassistent, ingen uddannelse, andet og uoplyst. Af Tabel 6 ses, at størstedelen af respondenterne som forventet er Social- og Sundhedshjælpere. Der ses en tilbøjelighed til, at andelen som er uddannet Social- og Sundhedshjælper er vokset under indsatsperioden, modsat er andelen i gruppen Andet faldet. Anciennitet Anciennitet er opgjort ud fra spørgsmålet Hvor længe har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? Hvis medarbejderen var ansat i kommunen før kommune sammenlægningen, tæller hele perioden med. Anciennitet er opgjort i antal måneder på den nuværende arbejdsplads. Anciennitet er inddelt i følgende grupper: 0-12 måneder, måneder, måneder, måneder, måneder og måneder. Det fremgår af Tabel 6, at hovedparten af Side 15

17 medarbejderne, knap 60 %, har været ansat i mere end 5 år, omkring 10 % har været ansat 3 til 4 år og 4 til 5 år. Tabel 6. Tabel 6. Studiepopulationen før og efter indsatsen fordelt på uddannelse, anciennitet og ugentlig arbejdstid. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, Skælskør by Slagelse vest Slagelse aften Total Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Uddannelse SoSu-hj* 25 (81) 23 (82) 39 (87) 43 (93) 18 (69) 20 (83) 82 (80) 86 (88) SoSu-ass** 0 (0) 1 (4) 1 (2) 1 (2) 0 (0) 1 (4) 1 (1) 3 (3) Ingen udd*** 0 (0) 2 (7) 0 (0) 0 (0) 6 (23) 3 (13) 6 (6) 5 (5) Andet 5 (16) 2 (7) 4 (9) 2 (4) 2 (8) 0 (0) 11 (11) 4 (4) Uoplyst 1 (3) 0 (0) 1 (2) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 2 (2) 0 (0) Total 31 (100) 28 (100) 45 (100) 46 (100) 26 (100) 24 (100) 102 (100) 98 (100) Anciennitet` (10) 4 (14) 3 (7) 7 (15) 4 (15) 0 (0) 10 (10) 11 (11) (6) 0 (0) 0 (0) 2 (4) 0 (0) 2 (8) 2 (2) 4 (4) (3) 2 (7) 6 (13) 0 (0) 1 (4) 0 (0) 8 (8) 2 (2) (16) 4 (14) 4 (9) 3 (7) 7 (27) 2 (8) 16 (16) 9 (9) (0) 4 (14) 4 (9) 4 (9) 1 (4) 4 (17) 5 (5) 12 (12) (65) 13 (46) 26 (58) 29 (63) 12 (46) 16 (67) 58 (57) 58 (59) Uoplyst 0 (0) 1 (4) 2 (4) 1 (2) 1 (4) 0 (0) 3 (3) 2 (2) Total 31 (100) 28 (100) 45 (100) 46 (100) 26 (100) 24(100) 102 (100) 98 (100) Arbejdstid/uge <29 timer 4 (13) 5 (18) 2 (4) 4 (9) 20 (77) 23 (96) 26 (25) 32 (33) timer 17 (55) 18 (64) 33 (73) 33 (72) 2 (8) 0 (0) 52 (51) 51 (52) =37 timer 10 (32) 5 (18) 8 (18) 9 (20) 1 (4) 0 (0) 19 (19) 14 (14) >37 timer 0 (0) 0 (0) 1 (2) 0 (0) 0 (0) 1 (4) 1 (1) 1 (1) Uoplyst 0 (0) 0 (0) 1 (2) 0 (0) 3 (12) 0 (0) 4 (4) 0 (0) Total 31 (100) 28 (100) 45 (100) 46 (100) 26 (100) 24 (100) 102 (100) 98 (100) *SoSu-hj= Social- og Sundhedshjælper, **SoSu-ass= Social- og Sundhedsassistent, ****Ingen udd=ingen uddannelse, `Anciennitet opgjort i måneder og delt i grupper. Side 16

18 Ugentlig arbejdstid Omkring ⅓ af medarbejderne arbejder under 30 timer pr. uge, ½-delen arbejder mellem 30 og 37 timer pr. uge og kun 14 % arbejder 37 timer pr. uge. Det ser ud til at andelen, som arbejder under 30 timer pr. uge, er steget fra ¼ til ⅓ under indsatsen. Dette er sket på bekostning af andelen, som arbejdede 37 timer pr. uge ved projektstart. Det er primært i Skælskør by og Slagelse aften, at dette skift er sket. Tabel 6. Antal forflytninger Dette parameter inddrages for at kunne vurdere, om arbejdets art har ændret sig igennem indsatsperioden. Dette er vigtigt for at kunne eksludere muligheden for, at eventuelle helbredsmæssige effekter skyldes en omlægning af arbejdsrutiner eller en nedgang i borgere, der forflyttes dagligt. Der synes ikke at være nogen ændring i antal forflytninger medarbejderne udfører på en typisk arbejdsdag, se Figur 3, 4, 5 og 6. Figur 3. Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag i hjemmeplejen. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag. Dataindsamlet september Værdien 99 er lig uoplyst. Side 17

19 Figur Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag i hjemmeplejen. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Skælskør by Slagelse Vest Slagelse Aften Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag. Dataindsamlet september Værdien 99 er lig uoplyst. Figur 5. Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag i hjemmeplejen. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag. Dataindsamlet september Værdien 99 er lig uoplyst. Side 18

20 Figur Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag i hjemmeplejen. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. skælskørby slagelsevest slagelseaften Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag. Dataindsamlet september Værdien 99 er lig uoplyst. Delkonklusion Før projektets effekter belyses, undersøges det, om projektets målgruppe eller antallet af udførte daglige forflytninger har ændret sig under indsatsperioden. Hvis målgruppen og antal daglige forflytninger ikke har ændret sig væsentlig under indsats perioden, er det mere sandsynligt at evt. ændringer skyldes projektets indsats. Målgruppen for projektet har, ved afslutningen af indsatsen, stort set samme sammensætning hvad angår køn, BMI, uddannelse og anciennitet som ved start. Gennemsnitsalderen for respondenterne er dog steget med 2,6 år under indsatsperioden. 1 år heraf kan tilskrives tidens gang, da projektets indsatsperiode var 1 år. Lidt færre arbejder 37 timer pr. uge i september 2012 end ved projektstart. Målgruppen har ikke ændret sig væsentligt under projektperioden. Antallet af udførte forflytninger på en typisk arbejdsdag har heller ikke ændret sig væsentligt i projektperioden. Side 19

Workshop 7 Forflytningsalgoritmer.

Workshop 7 Forflytningsalgoritmer. 19-09-2014 Workshop 7 Forflytningsalgoritmer. 1 Af Sven Dalgas Casper, Fysioterapeut, MPH og Specialist. 2 Workshop 7 - Disposition 1. Kort om årets særlige fokus på smerte. 2. Lidt om forflytningsalgoritmer

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø)

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Projekt Forflytning Resultat af spørgeskemaundersøgelse Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Antal besvarelser før-måling: 118 personer Antal besvarelser efter-måling: 106 personer APV

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Projekt Forflytning. Analyse før-/efter-måling Køge Kommune. Antal Besvarelser før-måling: 34 Antal Besvarelser efter-måling: 57

Projekt Forflytning. Analyse før-/efter-måling Køge Kommune. Antal Besvarelser før-måling: 34 Antal Besvarelser efter-måling: 57 Projekt Forflytning Analyse før-/efter-måling Køge Kommune Antal Besvarelser før-måling: 34 Antal Besvarelser efter-måling: 57 APV Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg oplever, at APV en er let at forstå

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Spørgeskema til projekt forflytning i VIS

Spørgeskema til projekt forflytning i VIS Spørskema til projekt forflytning i VIS Formål Formålet er at undersø hvilken effekt projektforløbet har på medarbejderens vidensniveau, herunder effekt af undervisning, nye standarder og organisering.

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Albertslund Kommune Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Præsenteret af Else Momme, seniorkonsulent, Grontmij Carl Bro Lene Flint Andersen, arbejdsmiljøkonsulent, Frederiksberg Kommune Albertslund

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Metoder til cost/benefit-analyser af interventioner i arbejdsmiljøet

Metoder til cost/benefit-analyser af interventioner i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2014 WORKSHOP NR. 209 Metoder til cost/benefit-analyser af interventioner i arbejdsmiljøet Oplægsholdere: Rikke Voss Andersen Per Tybjerg Aldrich 1 Baggrund AMFF-projekt: Virksomheders

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Midtvejsrapport for MAKS projektet 2008-2009

Midtvejsrapport for MAKS projektet 2008-2009 Midtvejsrapport for MAKS projektet 2008-2009 Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale i Nordfyns og Varde Kommuner Åse Brandt og Peter Mindegaard

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektbeskrivelse for Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektansvarlig: Administrativ Service. 15. august 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392 Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri er en medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer BMI Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt:

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel Evaluering af projekt: Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel - Projektet er støttet af Skanderborg kommunes HovedMED- Udvalgs forebyggelsesgruppe. Skanderborg aktivitetscenter herunder Afdelingerne:

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Bilagskompendium Undersøgelse og analyse af nærværsfaktorer blandt langtidsfriske i Region Sjælland Februar 2014 Seniorkonsulent Anette Hansen og

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne Evaluering af projekt 5i12 Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne 1 Evaluering af Projekt 5 i 12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden Kære deltager Vi er nu nået til sidste laboratoriedag,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Evaluering af Projekt 5 i 12

Evaluering af Projekt 5 i 12 Evaluering af Projekt 5 i 12 juni 2013 Koncern Organisation og Personale Region Hovedstaden Evaluering af Projekt 5 i 12 Arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING

Læs mere

VelfærdsInnovation Sjælland

VelfærdsInnovation Sjælland VelfærdsInnovation Sjælland VIS Velfærdsteknologikonference 2015 Sørup Herregård, d. 4. marts 2015 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland www.vi-s.dk Udvælgelse og implementering af velfærdsteknologi

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere