RCT11 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Årsberetning 2011

Transkript

1 RCT11 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Årsberetning 2011 Tortur skal altid bekæmpes

2 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) INDHOLD Tortur skal altid bekæmpes 3 Året i rehabiliteringsafdelingen 6-7 Et år med forårsfornemmelser 8-10 RCT bag masser af ny forskning Et år i torturbekæmpelsens navn HR som strategisk medspiller RCT Publikationer Årets donationer og tilsagn 22 Regnskab Årsberetning 2011 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Borgergade 13 Postboks København K Tlf.: Fax: rct@rct.dk SE-nr Giro BG Bank nr Dansk Bank nr Redaktion Karin Verland (ansv. red.) Anders Bernhoft Simon Kratholm Ankjærgaard ISBN: ISSN: Årsberetning 2011

3 Tortur skal altid bekæmpes Af Karin Verland, direktør Terroristerne har vundet en kæmpe sejr. Det er lykkedes dem at skabe splittelse i vort eget hjem. Det er lykkedes dem at få demokratiske lande til at benytte sig af tortur i kampen mod det onde. Dermed er det gode, blevet det onde. Vi, som stadigvæk er overbevist om, at tortur ikke løser nogen problemer, har fået det sværere. Vi, der dagligt møder torturofrene, ved, hvad det gør ved mennesker at blive placeret i en magtesløs position og derefter påført så megen smerte og angst, at man enten mister livet eller bliver aldrig et helt menneske igen. 3

4 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Tortur skal altid bekæmpes Debat i Danmark Sidste år var der i Danmark megen debat om tortur. Debatten udsprang af en rapport fra FN om systematisk tortur i afghanske fængsler, hvortil det danske forsvar overleverer fanger og af en fangesag fra Irakkrigen, hvor Danmark står anklaget for at have udleveret fanger til tortur. Begge sager viser, at der er lang vej igen selv for et land, som gerne vil fremstå som et mønsterland, der overholder menneskerettighederne. RCT deltager aktivt i den hjemlige debat både i medierne og ved personlige møder med politikere og ministre. For mange danskere er for tortur I anledning af menneskerettighedsdagen 10. december fik RCT foretaget en opinionsmåling blandt danskerne. Vi ønskede at tage temperaturen på befolkningens holdning til tortur. Ikke overraskende mente næsten hver fjerde dansker, at tortur i enkelte tilfælde er i orden. Tallet er sidenhen i en ny opinionsundersøgelse vokset til 31 procent, hvilket ikke bare kan henregnes til statistisk usikkerhed. Politikernes rysten på hånden, skaber usikkerhed hos danskerne. Og det viser, at moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt. Vi er nødt til at have modige politikere, som tør sige fra over for tortur, ellers er de med til at underminere kampen mod tortur og modarbejde intentionerne bag FNs torturkonvention. Den kræver, at Danmark forebygger tortur og altid overholder det absolutte forbud mod tortur. Hvad er tortur? For ikke så længe siden talte jeg med en politisk aktiv mand fra Zimbabwe. Kort før vores møde havde han fået hældt kogende olie i ansigtet med det formål at vansire ham for livet. På den måde kunne bødlerne altid genkende ham, hvis han kom tilbage til sin landsby. Det er min oplevelse, at danskere ikke ved, hvad tortur er. De ved ikke, at den torturerede bliver gennemtæsket, sparket i hovedet, hoppet på, banket under fødderne med metalrør, udsat for strøm til genitalierne, voldtaget med knipler eller knuste glas, bliver hængt op i armene, så skuldrene går af led. De ved ikke, at tortur ødelægger sener og led og giver den torturerede kroniske smerter hele livet. De ved ikke, at det giver mareridt, koncentrationsbesvær, indlæringsbesvær, angst og depression. De ved ikke, at det giver myndighedsangst, mistillid, og at traumerne ofte går i arv fra mor og far til søn og datter. Tortur ødelægger mennesker fuldstændigt fysisk og psykisk. Tikkende bombe Når torturtilhængere skal forklare, hvorfor tortur er en god måde at fremskaffe oplysninger, benytter de sig af eksempler hentet fra Hollywoodfilm. Vi kalder det for den tikkende bombe scenariet. Indtil videre er det ikke blevet bevist, at et nært forestående terrorangreb, er blevet forpurret ved brug af tortur. Og hvis tortur var så effektivt, kan det jo undre, at det tog ti år at fange Osama bin Laden. Vi ved fra forskningen, at tortur er et ekstremt ineffektivt efterforskningsværktøj, og vi får støtte fra blandt andet nuværende og tidligere efterretningschefer. Men hvorfor er tortur et så ringe værktøj? Jo det er der fem gode grunde til: 1) torturofre kan ikke give pålidelige oplysninger på grund af dissociering, dvs. at de ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi i tortursituationen 2) torturofre siger hvad som helst for at slippe for torturen Årsberetning 2011

5 Små fremskridt Selvom der er fremskridt i kampen mod tortur og organiseret vold, er der lang vej igen. RCT vurderer fortsat, at cirka 60 procent af verdens befolkning lever i lande, hvor der er risiko for at blive udsat for tortur. Selvom der findes rigtigt mange lande, hvor tortur kun forekommer sjældent, er tortur stadigvæk et udbredt magtmiddel. Se bare på Syrien, hvor torturen stiger nærmest eksponentielt med modstanden mod regimet. I mange asiatiske lande er tortur hverdag. Det er bare another day at the office. Nordafrika I Nordafrika har RCT indledt et stort forebyggelses- og rehabiliteringsprojekt. Det arabiske forår har bragt håb til dem, som ikke havde noget håb tilbage. Men vejen mod samfund uden tortur og organiseret vold er lang og snørklet. Selvom diktatorerne er væk, overtager de nye magthavere de gamles dårlige vaner. I Egypten forlyder det, at situationen nu er værre end under Hosni Mubarak. Ulighed I skrøbelige stater med stor ulighed blandt borgerne ser vi, hvordan overgreb fra staten medfører vold blandt befolkningen også. Det er en ond cirkel, som gør, at det nu er farligere at leve i Guatemala end under selve borgerkrigen. I Honduras er der forlydender om, at man forsøger at løse problemerne ved at brænde fængsler med fanger af. På RCT arbejder vi med at forebygge overgrebene. Vi forsker i, hvordan organiseret vold kan forhindres og bruger resultaterne i aktive tiltag, som kan gøre hverdagen mere sikker for borgerne. Tortur er problemet, ikke løsningen Hvis vi nogensinde skal komme torturen til livs, skal vi starte med at feje for egen dør og sætte det gode eksempel. Vi skal ikke bevæge os ned på diktatorernes og fanatikernes niveau og bruge tortur. Vi skal heller ikke bruge oplysninger fremskaffet under tortur i danske retssager eller udvisningsager. Vi skal sætte det gode eksempel og vise vejen. Tortur er ikke en del af løsningen. Det er en del af problemet. Tortur er ikke en del af løsningen. Det er en del af problemet 5

6 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Rehabiliteringen 2011 Gordon Wildschiødtz, overlæge og leder af Rehabiliteringsafdelingen Det centrale arbejde i Rehabiliteringsafdelingen er fortsat den tværfaglige rehabilitering indsats af torturofre og svært traumatiserede personer. Rehabiliteringsarbejdet er intensivt og langvarigt, hvilket giver en naturlig begrænsning af patientflowet. I afdelingen er der blevet fokuseret på at forkorte behandlingsforløbene, således at de gennemføres inden for cirka 10 måneder. RCTs nye visitationsprocedure med fremmødekonsultation inden for få uger har vist sig særdeles effektiv til at finde frem til de klienter, der ikke har behov for den fulde tværfaglige indsats, som RCT tilbyder. Det har naturligt medført, at vi får en større andel af svært traumatiserede patienter, hvilket er i overensstemmelse med RCTs særlige funktion som nationalt center i Danmark med speciale i tværfaglig rehabilitering af traumatiserede flygtninge med særligt komplekse problemstillinger. De personer, som ikke har behov for tværfaglig rehabilitering kan takket være den nye visitationsprocedure komme hurtigere i gang med alternative behandlingstilbud. Den nye fremgangsmåde har betydet, at det er lykkedes RCT at reducere ventelisten fra 146 til under 50 patienter. Og da patientflowet nu er oppe på omkring 125 årligt, forventer vi, at ventetiden på behandling bliver maksimalt 6 måneder. Årsberetning 2011

7 Særligt akut fokus For at imødekomme et behov for akut behandling har vi åbnet for hurtigere behandling, hvor klienter kan komme til inden for to til seks uger. Den akutte gruppe omfatter især patienter, som er sygemeldt på grund af en arbejdsskade, eller som har mistet arbejdet i forbindelse med forværring i fx PTSD-symptomerne. Herudover har vi taget patienter hurtigere i behandling, når børn i familien har været truet. Dette er sket i vores individuelle teams og i tilfælde af mere komplicerede sager, træder vort familieteam til. Forbedret monitorering Igennem årene har RCT arbejdet med en meget omhyggelig lægelig, psykologisk, fysioterapeutisk og socialfaglig udredning af den enkelte klient for at vurdere dennes behandlingsbehov. Der er blevet udviklet forskellige monitoreringssystemer for at kunne følge behandlingseffekten. Da flere af disse IT monitoreringssystemer nu er blevet utidssvarende, har vi valgt at gennemgå hele vort monitoreringsprogram. Det er blevet finjusteret og optimeret, således at RCT fra årsskiftet til 2012 indledte en monitorering, som begynder ved visitationen og færdiggøres ved afslutningen af behandlingen 10 måneder derefter. Monitoreringsdataene bliver sikret i alment udbredte og anerkendte databasesystemer, således at de kan anvendes i den daglige rehabilitering i klinikken. Herudover får vi i løbet af kort tid mulighed for at vurdere effekten af rehabiliteringen. Sideløbende med denne effektmonitorering har Forskningsafdelingen indledt et projekt, der også fokuserer på evaluering af afdelingens indsats. De første resultater vil komme i hus i løbet af et år. Bidrager til internationale arbejde Endelig har Rehabiliteringsafdelingen også bidraget til det internationale arbejde i eksempelvis Jordan og Cambodja med udsendelse af psykologer og fysioterapeuter med henblik på udbredelse af smerteskole og fysioterapeutiske programmer hos vore partnere. Kapacitetsopbygningen hos partnerorganisationerne er en vigtig del af RCTs udviklingsarbejde, da det direkte overfører kompetencer til lokale kræfter, som fremover bliver i stand til at udføre arbejdet uden bistand fra udlandet. Den nye fremgangsmåde har betydet, at det er lykkedes RCT at reducere ventelisten fra 146 til under 50 patienter 7

8 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Et år med forårsfornemmelser Det arabiske forår satte i 2011 sit præg på RCT, der blandt andet åbnede et nyt kontor i Tunis. Desværre står de positive udviklinger i Mellemøsten og Nordafrika i skarp kontrast til de negative udviklinger i blandt andet Mellemamerika. Af Jan Ole Haagensen, leder af International Afdeling Årsberetning 2011

9 2011 stod i Nordafrikas tegn for RCT. Her gik især unge mennesker først i revolutioner i Tunesien, Egypten og Libyen. Udviklingen bredte sig som ringe i vandet i resten af den nordafrikanske og mellemøstlige region. Nogle steder har magthaverne været i stand til at holde ilden nede, men det brænder stadig i Bahrain og Yemen, og det er forhåbentlig kun et spørgsmål om tid, før regimet i Syrien falder. Tortur var en del af hverdagen under de tidligere regimer, så der er behov for en betydelig indsats fremadrettet, dels for at sikre rehabilitering til ofrene for torturen, dels for at styrke staterne, så de ikke i fremtiden udøver tortur. Det sidste sker blandt andet i en tæt dialog med politiet, fængselsmyndighederne og retssystemet. Med støtte fra Udenrigsministeriet er RCT derfor gået ind i Libyen, Tunesien og Egypten. Indsatsen styres i første omgang fra vores nyetablerede kontor i Tunis. Det er en stor mundfuld, og derfor samarbejder vi med andre internationale organisationer inden for feltet, herunder vores paraplyorganisation IRCT International Rehabilitation Council for Torture Victims. Vi ønsker at trække på arabiske eksperter, samt ikke mindst dokumentere, hvad der er sket med henblik på senere retsforfølgelse af både dem, der beordrede torturen og dem, der udførte den. Det vil have en betydelig forebyggende effekt fremadrettet. Derudover drejer indsatsen sig om at bidrage til udviklingen af lovgivning og institutioner, der skal sikre, at torturen ophører og ikke genoptages. En øget regionalisering I den arabiske region er man i højere grad end tidligere blevet bedre til at finde lokale løsninger på lokale problemer. RCT er i den sammenhæng en vigtig partner i arbejdet med at overvåge behandlingen af fanger i fængslerne, samt i arbejdet med at uddanne sundhedspersonale, der kan tage sig af rehabiliteringen af torturoverleverne. I Afrika trækkes der oftere på lokale ressourcer, og man gør brug af disse erfaringer. I Asien forsøger Asian Human Rights Commission med støtte fra RCT at inddrage de folkevalgte politikere for at opnå den nødvendige politiske opbakning. I den region er der i visse lande brugt uanede ressourcer på at uddanne og træne folk i retssektoren, men hvis der ikke er en politisk vilje, og tortur accepteres som et nødvendigt redskab blandt høj som lav, så er det op ad bakke, fordi vi så må fokusere på at få skabt den politiske vilje. Det er eksempelvis tilfældet i Indien, hvor vi arbejder med People s Vigilants Committee for Human Rights om at skabe et folkeligt pres. Det er lidt af en udfordring i et land med mere end 1,2 milliarder mennesker. Det lyder svært og kan tage tid, men det er ikke umuligt. Det er ofte det lange seje træk, der gælder, og vi er ikke altid hjulpet af en positiv udvikling. Nogle gange tværtimod. Denmark Kosovo Albania Alt dette kræver en utvetydig politisk opbakning fra magthaverne, hvilket desværre ikke altid er tilfældet. I Egypten meddeles der nu om Honduras mere tortur end Guatemala under Hosni Mubarak. I Libyen skal man først samle og opbygge en stat med en handlekraftig demokratisk regering. Kun Ecuador i Tunesien er der stadig stort håb om, at den positive udvikling vil fortsætte. Tunesia Sierra Leone Liberia Gaza Jordan Zimbabwe India Sri Lanka Bangladesh Cambodia Philip 9 South Africa

10 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Et år med forårsfornemmelser Mellemamerikanske stater i opløsning I Centralamerika er særligt Honduras en stat på vej mod opløsning, men udviklingen ser heller ikke for godt ud i Guatemala, El Salvador og Nicaragua. Her er statslige institutioner degenereret i en sådan grad, at borgerne ikke længere kan se forskel på politiet og de kriminelle bander. Honduras opnåede sidste år den kedelige ære at blive udråbt til verdens farligste land. Mordraten var i 2011 på 86 døde per indbyggere. Det ville svare til, at der var mere end mord om året i Danmark i stedet for de 44, der var i Hovedparten af de dræbte er store drenge og unge mænd. Inspireret af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale voldsforebyggelsesalliance, som RCT er en del af, arbejder vores partnere med at finde frem til praksisser og strategier, der har vist sig at virke andre steder, og som kan reproduceres lokalt. Næste skridt i den proces er at få de lokale beslutningstagere til at bakke op om disse strategier, så de får både legalitet og legitimitet. Det går fremad på Balkan På Balkan er der også store udfordringer, og udviklingen går ikke altid som planlagt, men vi kan se, at det går fremad. Således har RCTs partner i Albanien, Albanian Rehabilitation Centre for Trauma and Torture Victims (ARCT), været med til at understøtte den albanske ombudsmand i en tid, hvor det politiske system ikke fungerede, og parlamentet ikke kunne blive enige om særlig meget. ARCT har indgået formelle aftaler med Ombudsmanden og det albanske fængselsvæsen, hvilket har ført til mærkbare forbedringer, især på det sundhedsmæssige område. For eksempel er der nu lægejournaler, som fængselslægerne kan bruge til at dokumentere tortur og sørge for, at fanger vil få den nødvendige behandling. Desuden har ARCT spillet en central rolle i at få ændret en række fængselslove, der vedrører behandling af fanger. Med sin lægefaglige ekspertise og sit store engagement er ARCT med til at sikre, at Albaniens nationale besøgsmekanisme, der skal forebygge tortur, virker og fortsat udvikler sig. ARCTs arbejde er blevet anerkendt på allerhøjeste plan, blandt andet af landets præsident, der i starten af 2012 tildelte Adrian Kati, lederen af ARCT, Taknemmelighedsmedaljen. Årsberetning 2011

11 RCT bag masser af ny forskning I 2011 har RCT sat et afgørende præg på forskningen i tortur og organiseret vold. Flere nye projekter er blevet igangsat og en lang række resultater er blevet publiceret. Af Edith Montgomery, leder af Forskningsafdelingen På både det sundheds- og samfundsvidenskabelige område har 2011 været et spændende år for RCT. Forskningsafdelingen har søsat en lang række nye projekter, mens andre er blevet færdiggjort og resultaterne publiceret. Dermed fastholder RCT sin position som det førende ekspert- og videnscenter i verden inden for forskning i tortur og organiseret vold. På rehabiliteringsområdet har forskningsafdelingen blandt andet igangsat og gennemført et kvalitativt interview-studie om 15 torturofres forventninger til at deltage i et rehabiliteringsprogram. Derudover er der indledt et studie, hvor torturofres oplevede og fysioterapeutens objektive bedømmelse af funktionsevne med kroniske smerter sammenlignes, samt et pilotprojekt med objektiv måling af patienternes ganghastighed. Kroniske smerter er fortsat et vigtigt fokusområde for RCTs forskning. Et studie, der i 2011 blev gennemført i samarbejde med Linköpings Universitet, indikerer, at centrale smertemekanismer er involveret i kliniske kroniske nakke-skulder smerter. Mere intensive symptomer som angst og depression og en højere grad af funktionsevnenedsættelse var associeret med øget smerterespons på en eksperimentelt induceret smerte i underbenet og en større udbredelse af den kliniske nakke-skulder smerte. Sensorisk hypersensitivitet blev set i et område fjernt fra det kliniske smerteområde. De fleste af RCTs patienter fortæller om smerte i store dele af kroppen, så sandsynligvis gælder dette fænomen også for denne gruppe. En vigtig intervention ved kroniske smerter er smertelindrende behandling. I samarbejde med Lunds Universitet arbejder RCT videre med et studie af effekten af akupunktur ved kronisk smerte, hvilket muligvis kan forbedre behandlingen af torturoverleveres smerte. Arbejdet med at identificere relevante indikatorer for rehabiliteringsforløb fortsatte i 2011, blandt andet med brug af en stor database fra Umeå Universitet med patienter, der har gennemgået smerterehabilitering. 11

12 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) RCT bag masser af ny forskning Befolkninger og fællesskaber I 2011 blev en række nye aktiviteter sat i gang under vores befolknings- og fællesskabs strategi. Her bør særligt nævnes et EU-støttet forskningsprojekt med fokus på narrativer fra kurdiske torturoverlevere i Danmark og et forskningsprojekt med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation med fokus på narrativer og heling blandt folkedrabsoverlevere i Cambodja. I en række lande fortsatte dataindsamling og feltarbejde med det formål at undersøge de biopsykosociale konsekvenser af tortur og organiseret vold. Ud over feltarbejde i forbindelse med de nævnte projekter i Cambodja og Danmark, fortsatte arbejdet med Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier i Danmark og Psykosociale interventioner for populationer udsat for tortur og organiseret vold i Latinamerika. Arbejdet omkring en epidemiologisk undersøgelse af tortur fortsatte med forberedelse af feltarbejde i Kurdistan og Kosovo, og i Nordafrika i samarbejde med Birzeit Universitet i Palæstina. En række forskningsresultater blev på forskellig vis publiceret, herunder særligt en doktorafhandling, der fremstiller 20 års RCT-forskning om børn og unge udsat for tortur og organiseret vold, en monografi på dansk omkring danske soldater på missioner i Balkan og Irak og en udgivelse om de mekanismer, hvormed vold italesættes, normaliseres og nedtones. Voldsudøvelse og institutionelle reformer En bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv gjorde det muligt at indlede et nyt projekt under forskningsprogrammet Confinement, Violence and Reform som er rettet direkte mod en af RCTs centrale forskningsområder; studiet af praksis i fængsler og detentioner. Projektet involverer tre af RCTs internationale partnere og har et banebrydende fokus på fængslet som voldsudøvende institution og NGOer som reforminstitutioner. Projektet er i den grad på forkant med international forskning omkring fængsler i Syd. Konsolideringen af arbejdet med det Globale Fængselsforskningsnetværk (GPRN) fortsatte, og et tematisk nummer af tidskriftet Focaal er næsten afsluttet. Derudover er der fortsat blevet arbejdet på udvikling af militæret som et fremtidigt strategisk fokusområde. Der er i den sammenhæng blevet foretaget analytisk arbejde mod at skabe dialog mellem forskellige konceptuelle begrebsapparater omkring tortur og militæret. Forskningsprogrammet Violent Organization of Political Youth er formelt afsluttet i 2011, og tre ph.d.-projekter er næsten færdige. Hvert projekt bidrager på en unik måde til en dybere forståelse af voldens underliggende dynamikker i Bangladesh, Nepal og Kenya. På Filippinerne er der blevet indgået en formel samarbejdsaftale mellem RCT, Balay og University of Philippines om at støtte en forskningsenhed med op til fire masterstuderende, som fokuserer på vold, lidelse og menneskerettigheder. Dokumentation Den mest fremtrædende udvikling i Dokumentationscentrets arbejde i 2011 har været det intensiverede og formaliserede samarbejde med RCTs kommunikationsafdeling, hvor Dokumentationscentret har haft en central rolle i forhold til RCTs nye hjemmeside som leverandør og redaktør af information om væsentlige nye publikationer og bibliografiske data i almindelighed. Samtidig har Dokumentationscentret og kommunikationsafdelingen løbende arbejdet på at øge synergien mellem centrets database og RCTs hjemmesider. Og det virker. En sammenligning mellem de sidste fire måneder af henholdsvis 2010 og 2011 viser en stigning i besøg på over 100 procent i Samtidig er besøg, hvor brugeren ikke blot ser på en enkelt side og derefter forlader hjemmesiden, steget med næsten 40 procent. Dokumentationscentrets tesaurusprojekt, Thesarus of Terminology related to Torture and Organised Violence nåede i 2011 til implementeringsstadiet. Datafiler med tesaurussens indhold blev sidst i 2011 sendt til centrets systemleverandør, Reindex, og det forberedende tekniske arbejde med inkorporering af tesaurussen i centrets database blev iværksat. Årsberetning 2011

13 FORSKNINGSPROJEKTER 2011 Rehabilitering Mekanismer og behandling af symptomer efter tortur og organiseret vold Falangatortur, funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser Mekanismer for kronisk muskelsmerte Stimuleringsbehandling af kroniske smerter Søvnforstyrrelser hos ofre for tortur og organiseret vold Effekten af rehabiliteringsprogrammer vedrørende aktivitet og deltagelse efter tortur og organiseret vold Indikatorer for rehabiliteringsforløb Torturofres forventninger til rehabiliteringsforløbet Instrumenter for monitorering af rehabiliteringsprocessen Effekten af den tværfaglige rehabilitering af ofre for tortur og organiseret vold Kontrolleret klinisk forsøg med en psykoterapeutisk intervention Befolkninger og fællesskaber Flygtningefamilier Psykosociale stressfaktorer i flygtninges mentale sundhed - familieperspektiver Helbredstilstand og trivsel hos asylsøgende og flygtningebørn i de nordiske lande Tilknytningsnarrativer hos flygtningebørn et metodestudie Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier: Implementering af netværksmøder i danske kommuner Fængsler og flygtningefamilier: Om mødet mellem traumatiserede flygtningefamilier og rets- og socialsystemet omkring ungdomskriminalitet Vold i lokalsamfund Voldsindflydelse på social- og kønsidentitet i Latinamerika Et epidemiologisk studie af vold og adgang til juridisk reparation i Guatemala Epidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i konfliktramte områder Et liv i Limbo? Et etnografisk studie af institutioner, interventioner og fattige zimbabwiske migranter i Sydafrika Symbolsk reparation for ofre for krænkelse af menneskerettighederne i Cambodja Vold og hverdagsliv i Columbia Kurdiske torturoverlevere i Danmark Langtidsfølger af ekstreme belastninger Sænket af Tyskerne Danske sømænd i allieret tjeneste - krigssejlersyndromet Danmark i krig Balkan og Irak Voldsudøvelse og institutionelle reformer Institutioner, der udøver tortur og menneskerettighedskrænkelse Statslig og ikke-statslig detentionspraksis i Sierra Leone Statslig og ikke-statslig vold i Sydafrika: Politi, selvtægt og bander Asymmetrisk væbnet konflikt om påvirkningen af den omfattende transformering af global konflikt og vold på den militære institution og dens soldater Indespærring og vold i Indien Mobilising af unge combattanter i Mano River region Netværk, der udøver tortur og organiseret vold Unge og voldelige politiske organisationer Ungdomsmobilisering i Manila: Vælgerpolitik, kriminalitet og myndigheder i Bagong Silang Mungiki i Nairobi, Kenya. Politisk og voldelig ungdomsbevægelse eller traditionalistisk sekt? Mobilisering og social navigation inden for studenterpolitik på Dhaka Universitet, Bangladesh Politisk aktivisme i Nepals overgang til demokrati: Mobilisering, håb og overlevelse blandt unge i Kathmandu 13

14 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Et år i torturbekæmpelsens navn Af Dorrit Rée Akselbo, leder af Kommunikationsafdelingen 2011 var et spændende og til tider travlt år for den nyoprettede kommunikationsafdeling. I årets første måneder var meget af Kommunikationsafdelingens arbejde fokuseret på Danmarks første eksamination ved FN s Menneskerettighedsråd. Eksaminationen gik under det knapt så mundrette navn Universal Periodic Review (UPR). RCT mødtes i den forbindelse flere gange med repræsentanter for Udenrigsministeriet, som talte den danske regerings sag ved eksaminationen, og indgik i et tæt samarbejde med 11 andre NGOer om at udarbejde en statusrapport på menneskerettighedssituationen herhjemme. Eksaminationen affødte 133 anbefalinger fra Menneskerettighedsrådet. Desværre skuffede regeringen ved kun at acceptere 84. RCT var især skuffet over, at Danmark fortsat ikke vil stoppe brugen af diplomatiske forsikringer som en måde at omgå det absolutte forbud mod at udvise personer til lande, hvor de risikerer at blive udsat for tortur Forsvarsminister Nick Hækkerup Årsberetning 2011

15 Stop fangeudlevering i Afghanistan Krigene i Irak og Afghanistan afføder stadigvæk skandaler, der har skabt en del offentlig debat med RCT som ivrig meddebattør. I oktober kom det frem, at der var systematisk tortur i en lang række fængsler og arrester drevet af det afghanske politi og den afghanske sikkerhedstjeneste National Directorate of Security (NDS). RCT krævede sammen med Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International, at Danmark stopper for udlevering af fanger til afghanske myndigheder, da dette er i strid med FN s torturkonvention. Det var dog et krav, som forsvarsminister Nick Hækkerup afviste. RCT arbejder fortsat aktivt for, at Danmark ikke bringes i en situation, hvor man forsøger at smyge sig udenom sit statsansvar ved at ty til brintefinter og lignende smarte metoder. Hver fjerde dansker for tortur RCT fik i slutningen af året taget temperaturen på danskernes holdning til tortur. Torturbarometeret viste ikke storm, men tilslutningen til brug af tortur i enkelte tilfælde var bekymrende. Den var nemlig oppe på hele 23 procent på landsplan. Dette nedslående resultat har fået RCT til at kræve, at der skal mere fokus på menneskerettigheder i undervisningen og et klart forbud mod tortur i dansk straffelov. Som det er i dag, er tortur ikke en selvstændig forbrydelse i dansk lovgivning. I stedet er tortur gemt væk som en strafskærpende omstændighed ved strafudmålingen. Som det er i dag, er tortur ikke en selvstændig forbrydelse i dansk lovgivning 15

16 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Et år i torturbekæmpelsens navn Ny hjemmeside 2011 var også året hvor RCT lancerede sin nye hjemmeside, som findes på dansk og engelsk. Hjemmesiderne skal bidrage til det globale arbejde mod tortur og umenneskelig behandling gennem vidensdeling og erfaringsudveksling. Vi vil sikre, at den viden, som findes på området, f.eks. hvad angår forskning og afprøvede metoder, bliver indsamlet og videreformidlet. Derfor har RCT forsøgt at gøre den nye hjemmeside mere dynamisk, relevant og med let tilgængeligt indhold. En af funktionerne på den nye hjemmeside er RCTs elektroniske nyhedsbrev, som indtil videre kun udkommer på dansk. Arbejdet med at finpudse siden foregår løbende, og Kommunikationsafdelingen modtager gerne ris og ros fra brugerne. En af grundene til, at Karin Verland blev valgt som ny direktør for RCT, er, at RCTs bestyrelse ønsker mere fokus på ekstern og intern kommunikation. Kort efter tiltrædelsen valgte Karin Verland at omlægge Kommunikationsenheden i Planning og Support til en selvstændig afdeling med direkte reference til direktionen. Afdelingen består af en leder, en pressechef og en webkonsulent. Årsberetning 2011

17 HR som strategisk medspiller Af Lene Jelbert, leder af HR-Afdelingen HR-afdelingen fik i slutningen af 2011 rollen som strategisk medspiller i RCT. Funktionen har tidligere fungeret som en rent administrativ støttefunktion i forhold til udfærdigelse af kontrakter, lønindplaceringer, rekruttering m.v. Funktionen er nu placeret organisatorisk som selvstændig afdeling på niveau med husets øvrige afdelinger og indgår ligeværdigt i ledelsesarbejdet. HR indgår desuden som sparringspartner og rådgiver i alle personalerelaterede spørgsmål. 17

18 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) HR som strategisk medspiller Faglige og personlige kompetencer RCT er en videnstung organisation, som er helt afhængig af de mange fagprofessionelle, der har vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. For at leve op til RCTs vision og målsætning om en verden uden tortur er det af afgørende betydning, at medarbejderne konstant besidder de kompetencer, der skal til for at løfte opgaven. Det stiller krav om målrettet kompetenceudvikling. Desuden udvider RCT kompetencebegrebet fra udelukkende at være noget rent fagligt til også at omfatte både sociale og personlige kompetencer. RCT løser mange opgaver i samarbejde med andre organisationer og har samarbejdspartnere på mange forskellige niveauer i samfundene i mange kulturer. En god medarbejder skal kunne indgå i disse relationer og have den personlighed, der kan medvirke til at skabe gode og varige samarbejdsrelationer og resultater. Nyt MUS-værktøj HR har de sidste måneder haft fokus på at udarbejde og implementere et nyt MUS-værktøj, som kobler fremtidige indsatsområder med målrettet kompetenceudvikling. Udgangspunktet for samtalen er et mindmap, hvor fokus både er nuværende og kommende arbejdsopgaver, trivsel, relationer m.v. Indsatsområderne for de kommende år kobles med behovet for kompetenceudvikling. Der aftales succeskriterier, så både leder og medarbejder kan følge, om målet nås. Desuden indføres en midtvejs-mus. Dette er dels for at sikre en tæt dialog, og dels for at kunne agere og omprioritere i forhold til den omskiftelige verden, vi lever i. Årsberetning 2011

19 Program for kommende ledere Derudover arbejder HR på et program for nye ledere. Tilbuddet skal hjælpe fagspecialisten, som går fra at være specialist til også at skulle varetage ledelsesopgaver, til at prioritere mellem fagligheden og kravet om management og leadership. Programmet bliver bygget op omkring forskellige teoretiske input, som kobles med praksis. Vi forventer, at det bliver afviklet i løbet af det kommende år. Fokus på trivsel Trivsel og arbejdsmiljø er fortsat væsentlige indsatsområder. Her har stressforebyggelse haft en central plads. Der har været afholdt temadage og refleksionsforum, der har arbejdet bl.a. med stress, konflikter m.v. Der vil blive fulgt op på denne vigtige indsats i Nyt velkomstprogram At føle sig velkommen som ny medarbejder er meget vigtigt. Der er udarbejdet et nyt introduktionsprogram bygget op omkring en Buddy ordning, hvor buddy en følger den nye medarbejder gennem introduktionsforløbet og hjælper og rådgiver om stort og småt. Den samlede introduktion til hele huset forløber nu over to halve dage, hvor afdelingslederne fra de forskellige afdelinger præsentere deres områder. 19

20 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) RCT Publikationer 2011 Peer-reviewede artikler Harlacher U, Persson AL, Rivano- Fischer M, Sjölund BH: Using data from Multidimensional Pain Inventory subscales to assess functioning in pain rehabilitation. International Journal of Rehabilitation Research, 2011, 34 (1): Jørgensen PS, Leth I, Montgomery E: The Children s Rights Convention in Denmark : a status report on implementation. Early Education and Development, 2011, 25 (2): Kold C: The repeated glimpse of a military vivid present : methodological implications of intertwining things and bodies with minds and words : findings from a Danish field study. Res Militaris : European Journal of Military Studies, 2011, 1 (2): 25 p. Montgomery E, Patel N: Torture rehabilitation : reflections on treatment outcome studies. Torture : Journal on Rehabilitation of Torture Victims and Prevention of Torture, 2011, 21 (2): Nyberg V, Novo M, Sjölund BH: Do Multidimensional Pain Inventory Scale score changes indicate risk of receiving sick leave benefits 1 year after a pain rehabilitation programme? Disability and Rehabilitation, 2011, 33 (17-18): Nyberg V, Sanne H, Sjölund BH: Swedish Quality Registry for Pain Rehabilitation : purpose, design, implementation and characteristics of referred patients. Journal of rehabilitation medicine, 2011, 43 (1): Persson AL, Garametsos S, Pedersen J: Computer-aided surface estimation of pain drawings : intraand inter-rater reliability. Journal of Pain Research, 2011:4: Prip K, Persson AL, Sjölund BH: Selfreported activity in tortured refugees with long-term sequelae including pain and the impact of foot pain from falanga : a cross-sectional study. Disability and Rehabilitation, 2011, 33 (7): Sjörs A, Larsson B, Persson AL, Gerdle B: An increased response to experimental muscle pain is related to psychological status in women with chronic non-traumatic neckshoulder pain. BMC musculoskeletal disorders, 2011, 12:230: 26 p. Bøger, rapporter og bogkapitler Birkeland SA: Danmark i krig. København: Gyldendal, Fernando B: Gyges ring : the 1978 Constitution of Sri Lanka. Hong Kong: Asian Human Rights Commission (AHRC); Copenhagen: Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims (RCT), Gonzales M (coord.), Modvig J, Ronsbo H, Dinesen C (RCT investigators): Violencia en Guatemala : estudio estadístico en cinco departamentos: Chiquimula, Guatemala, Petén, Quetzaltenango y San Marcos,. Ciudad de Guatemala: ODHAG, Jakobsen SF, Jensen S: Fra bekymring til handling i arbejdet med unge og radikalisering. København : Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, p. Jefferson AM: Comparisons at work exporting exceptional norms. I: Ugelvik T, Dullum J (ed.): Penal exceptionalism? : Nordic prison policy and practice. London: Routledge, 2011: Jensen S, Polatin P, Naidoo D: Violence and community activism in Vrygrond, South Africa : study report (RCT International Publication Series; no. 1). Copenhagen : RCT, Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims, Modvig J, Bøvith I: Socialmedicin. I: Kristensen JK, Lippert E, Mørkeberg C, Vahr S (red.): Sundhedsdansk. Copenhagen: Munksgaard Danmark, 2011: Modvig J, Jensen BT, Nielsen CV (ed.): Klinisk socialmedicin og rehabilitering. Copenhagen: FADL s Forlag, Modvig J, Nielsen CV: Torturofre. In: Modvig J, Jensen BT, Nielsen CV (red.): Klinisk socialmedicin og rehabilitering. Copenhagen: FADL s Forlag, 2011: Modvig J, Nielsen CV, Jensen BT: Journalen i klinisk socialmedicin og rehabilitering. I: Modvig J, Jensen BT, Nielsen CV (red.): Klinisk socialmedicin og rehabilitering. Copenhagen: FADL s Forlag, 2011: Montgomery E: Langtidsfølger. I: Vitus K, Nielsen SS (red.): Asylbørn i Danmark : en barndom i undtagelsestilstand. Copenhagen: Hans Reitzels Forlag, 2011: Nielsen CV, Modvig J: Funktionsevne. I: Modvig J, Jensen BT, Nielsen CV (red.): Klinisk socialmedicin og rehabilitering. København: FADL s Forlag, 2011: Nielsen CV, Modvig J: Klinisk socialmedicin og rehabilitering. I: Modvig J, Jensen BT, Nielsen CV (red.): Klinisk socialmedicin og rehabilitering. Copenhagen: FADL s Forlag, 2011: Nordin L: Refleksioner over et vellykket terapiforløb : Jeg har ikke tænkt mig at tale om mine traumer. I: Svennevig M: Bag de blå bjerge. København: Epigraf, 2011: Six-Hohenbalken M, Weiss N (eds.): Violence expressed : an anthropological approach. Farnham : Ashgate, Årsberetning 2011