KROPSBEVIDSTHED. En bog om bevægeapparatet og om test af muskler. Lotte Sieg M. GASTROCNEMIUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KROPSBEVIDSTHED. En bog om bevægeapparatet og om test af muskler. Lotte Sieg M. GASTROCNEMIUS"

Transkript

1 KROPSBEVIDSTHED En bog om bevægeapparatet og om test af muskler M. GASTROCNEMIUS Lotte Sieg

2 Bogens titel: Kropsbevidsthed - En bog om bevægeapparatet og om test af muskler Copyright Lotte Sieg Fotograf: Ebba Sørensen Modeller: Elisabeth Sieg og Lotte Sieg Illustrationerne side 5, 6 og 7 er fra Fysiologisk Atlas og bragt med tilladelse fra Medicinsk forlag Illustrationerne side : Copyright John F. Thie, bragt med tilladelse. Øvrige illustrationer: Lotte Sieg Alle anvisninger i denne bog følges på eget ansvar! Bogen er oprindeligt udarbejdet som kursusmateriale til kurset Kropsbevidsthed for kinesiologer, hvor der blev givet yderligere instruktion. Bogen er tidligere udkommet i trykt udgave på eget forlag: 1. udgave udgave udgave 2002 Denne 4. udgave, er udgivet som e-bog i Den sælges sammen med den populære testoversigt, der, på to A4 sider, viser de 42 muskeltest, og de vigtigste afbalanceringspunkter til hver enkelt muskel. Personlig licens til bog og testoversigt fås ved at indbetale kr. 120,- på konto Husk at skrive dit navn på betalingsoplysningen. Send derefter en mail til Lotte Sieg med oplysning om din indbetaling - Du vil derefter modtage en pdf-fil med din personlige udgave af e-bogen, samt pdf-fil med testoversigten. Rigtig god fornøjelse med materialet! Forfatter: Lotte Sieg, født i Autoriseret fysioterapeut i Startede af ren nysgerrighed på det første basiskursus i kinesiologi i 1986, hvilket førte til eksamen som Biokinesiolog i 1995 (senere blev titlen ændret til Helhedskinesiolog) Opsagde jobbet som fysioterapeut og arbejdede fuldtids som kinesiolog og underviser på kinesiologiuddannelsen i perioden Har udviklet 2-dags kurset Skab dit ønskeliv, og afholdt det rundt omkring i Danmark og i Norge i perioden Startede på læreruddannelsen i Skive i Hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 FORORD...5 BEVÆGEAPPARATET... 6 KROPPENS KOMMANDOVEJE...10 KROPSHOLDNING Holdningsanalyse...12 Holdningsafvigelser og muskelsvagheder...16 Holdningsafbalancering...18 Kopiskema til holdningsanalyse...19 Gang- og bevægelsesanalyse...20 HYPERTONE MUSKLER Afbalancering af hypertone muskler...23 REAKTIVE MUSKLER...25 Pauselås...26 Afbalancering af reaktive muskler...27 TRÆNINGSTEORI...28 UDSPÆNDING...29 Øvelser...30 STYRKETRÆNING...37 Øvelser...38 PRÆSIS MUSKELTESTNING...43 INTRODUKTION TIL AFSNITTET OM MUSKELTEST...44 Retningsangivelser...45 CENTRAL MERIDIAN Supraspinatus...46 GUVERNØR MERIDIAN Teres major...48 MAVE MERIDIAN Pectoralis major clavicularis...50 Levator scapulae...52 Halsmuskler...54 Nakkemuskler...56 Brachioradialis...58 MILT MERIDIAN Latissimus dorsi...60 Midter trapezius...62 Nedre trapezius...64 Opponens pollicis...66 Triceps...68 fortsættes næste side 3

4 HJERTE MERIDIAN Subscapularis...70 TYNDTARM MERIDIAN Quadriceps...72 Rectus abdominis (lige mavemuskler)...74 Obliquus abdominis (skrå mavemuskler) - liggende...76 Obliquus abdominis (skrå mavemuskler) - stående...78 BLÆRE MERIDIAN Peroneus...80 Sacrospinalis...82 Tibialis anterior...84 Tibialis posterior...86 NYRE MERIDIAN Psoas...88 Iliacus...90 Øvre trapezius...92 KREDSLØB MERIDIAN Gluteus medius...94 Adduktorer...96 Piriformis...98 Gluteus maximus ENDOKRIN MERIDIAN Teres minor Sartorius Gracilis Soleus Gastrocnemius GALDEBLÆRE MERIDIAN Forreste deltoideus Popliteus LEVER MERIDIAN Pectoralis major sternalis Rhomboideus LUNGE MERIDIAN Serratus anterior Coracobrachialis Midter deltoideus Diaphragma TYKTARM MERIDIAN Tensor fasciae latae Hasemuskler Quadratus lumborum MUSKELOVERSIGTER LITTERATUR

5 Forord Denne bog er lavet som undervisningsmateriale til kurset Kropsbevidsthed for kinesiologer. Målet er primært, at give forståelse for hvordan vores bevægeapparat fungerer, at forbedre krops- og muskelbevidstheden, samt at lette indlæringen af de specifikke muskeltest der bruges i kinesiologi. De mange illustrationer og fotografier gør desuden bogen velegnet som opslagsbog, for alle som arbejder med kinesiologi. I muskelafsnittet vises alle 42 muskeltest fra Touch for Health / Kropsafbalancering, i både stående og liggende stilling. Nogle af teststillingerne er ændret i forhold til det gængse indenfor Kropsafbalancering. De viste teststillinger er valgt ud fra den viden jeg som fysioterapeut har om specifik muskeltestning, og de viste teststillinger responderer alle på de kinesiologiske afbalanceringsteknikker. Ydermere er de i overensstemmelse med de teststillinger, der anvendes indenfor Applied Kinesiology, som er den kinesiologigren, der i dag benyttes af mange amerikanske kiropraktorer. Mange af mine kinesiologikolleger giver udtryk for, at de er usikre på at teste alle 42 muskler fra Kropsafbalancering. Det betyder, at de begrænser sig til at teste de 14 muskler fra det første kursus, eller til blot at anvende en enkelt indikatormuskel. Det er synd, for det begrænser de redskaber man som behandler har at gøre godt med, og dermed begrænses tilbuddet til den der bliver testet. Det at arbejde meget fysisk / strukturelt som beskrevet i denne bog, kan også i nogle tilfælde være den eneste "indfaldsvej" til en klient. Når tilliden til kinesiologien og til behandleren er skabt, vil personen også åbne sig for andre teknikker. I vores kinesiologiske "opdragelse" lægges der stor vægt på, hvor meget det mentale og emotionelle påvirker det fysiske. Jeg vil blot minde om, at alt står i en stadig vekselvirkning med hinanden, så vores psykiske tilstand, er også i høj grad påvirket af vores fysiske krop. En del af formålet med mit 3-dages kursus "Kropsbevidsthed for kinesiologer", er netop at gøre kroppen til andet, og mere end "et sted hvor vore virkelige problemer afspejles". For at give en helhedsbehandling, må man have redskaber fra alle tre sider af nedenstående Helbredstrekant i sin "værktøjskasse". Det er mit håb, at kunne bibringe med nogle flere redskaber fra den strukturelle side - og motivere for at bruge dem - da det er her mange kinesiologer føler at de mangler noget. God fornøjelse med bogen! Lotte Sieg 5

6 Bevægeapparatet Vores bevægeapparat består af knogler, led, ledbånd, muskler og sener, som sørger for, at vi kan stå oprejst og bevæge os omkring. Vores skelet former og støtter kroppen Skelettet er det indre stativ - vores teltstænger. Uden det var vi bare en dynge bløddele på gulvet! De flade knogler, som f.eks. kranium, brystkasse og bækken beskytter vore vitale organer. Udover at støtte og beskytte kroppen fungerer knoglerne også som udspring og tilhæftning for musklerne. De lange rørknogler fungerer som et system af forbundne vægtstangsarme, der kan bevæges indbyrdes af de tilhæftede muskler og sener. Skelettets omkring 200 forskellige knogler mødes i forskelligt udformede ledforbindelser. Et led er ganske enkelt en forbindelse mellem to eller flere knogler. Man opdeler leddene i ægte og uægte led, alt efter dets udformning og funktion. Der er kun lille bevægelighed i et uægte led. Leddet består faktisk bare er to knogler som er bundet sammen af ledbånd. Eksempler på uægte led er symfyseleddet og kranieknoglernes sammenføjninger. De ægte led er mere kompliceret opbygget og omsluttet af en ledkapsel. Der er stor bevægelighed i et ægte led, som f.eks. i hofte-, knæ-, skulder- og albueled. Bevægelsen i det enkelte led bestemmes af leddets udformning. Et kugleled som hofteleddet kan bevæges/ drejes i mange retninger, hvorimod et hængselled, som det i knæet, kun kan bevæges frem og tilbage. Leddenes bevægelsesudslag og retning styres også af de ledbånd, som holder de enkelte knogler sammen i ledforbindelsen. Det er musklerne der skaber vore bevægelser Hvis man ser bort fra de ydre påvirkninger, som f.eks. tyngdekraften, skal der aktiv muskelkraft til for at skabe en bevægelse. Der fremkommer først en bevægelse, når en muskel trækker i en knogle. Tyngdekraften påvirker os dog konstant, og en stor del af den aktivitet, der til stadighed er i dine muskler, er nødvendig for at overvinde tyngdens træk i dit skelet. Hvis du eksempelvis slapper helt af i dine muskler omkring skulderen, og jeg løfter din arm vandret ud i luften - og giver slip - vil der i sagens natur opstå en bevægelse, for din arm vil falde ned. Den muskulatur, som fremkalder kroppens bevægelser, ved at trække i knoglerne, kaldes den tværstribede 6

7 muskulatur eller skeletmuskulaturen. Det er den type muskler, der er emnet for denne bog. Skeletmuskulaturen udmærker sig ved at være under viljens kontrol, i modsætning til den glatte muskulatur i f.eks. tarme, bronkier og blodårer. Den glatte muskulatur kan dog også i visse tilfælde påvirkes bevidst, f.eks. v.h.a. visualisering. Når en muskel arbejder omdannes organisk energi (mad) til mekanisk energi (en bevægelse eller en spænding, der holder en stilling). Faktisk er det kun ca. 25% af den energi musklen får tilført, der bliver omdannet til mekanisk energi, de resterende 75% tabes under processen, primært som varme der ledes til huden. Det er derfor vi bliver varme og kommer til at svede, når vi arbejder hårdt. Hvis man ønsker at udføre en simpel bevægelse, som f.eks. at bøje et knæ, opstår der et fantastisk samarbejde mellem en hel række muskler, som trækker, støtter og fikserer med forskellig retninger og styrke. Den muskel, som er hovedansvarlig for bevægelsen kaldes prime mover (primus motor) eller agonisten, i dette tilfælde hasemusklerne, hvis funktion jo bl.a. er at bøje knæleddet. Antagonisten er den muskel som sidder på leddets modsatte side, og har en modsat rettet funktion. I tilfældet her er det quadriceps (knæstrækkeren), som er antagonisten. Quadriceps skal nødvendigvis give efter for ikke at hæmme bevægelsen. De muskler, som hjælper prime mover med at udføre bevægelsen, kaldes synergistre. F.eks. er gastrocnemius synergist ved ovennævnte bevægelse. Når vi tester specifikke muskler, som ved en 14/42 muskeltest, gælder det om at anvende en teststilling, som i videst mulige omfang isolerer prime mover, og giver den de bedst mulige forudsætninger for at arbejde. Det er også vigtigt, at eventuelle synergistre har dårlige arbejdsbetingelser, så de ikke kan overtage, hvis testmusklen er svag. Derfor er det vigtigt med den rigtige teststilling. Forskellige former for muskelarbejde Musklen kan trække sig sammen, hvorved udspring og tilhæftning nærmer sig hinanden, det kaldes en koncentrisk kontraktion. På illustrationen her til højre udfører biceps ( armbøffen ) koncentrisk arbejde, idet armen bøjes og loddet løftes op. Når loddet skal sænkes, er det igen biceps der udfører arbejdet, blot nu under forlængelse. Det kaldes excentrisk- eller negativt arbejde. Man kunne foranledes til at tro, at det var triceps, hvis opgave jo netop er at strække armen, der var aktiv her, men tyngdens træk på loddet gør at biceps skal arbejde under forlængelse (excentrisk) på nedturen. Den skal holde igen for at kontrollere bevægelsen. Ved dynamisk muskelarbejde skifter musklen hele tiden længde, idet den skiftevis trækker sig sammen og giver efter. Funktioner, som at gå, løbe og cykle, er eksempler på dymamisk muskelarbejde. Den form for muskelarbejde kan vi opretholde i lang tid, fordi musklen hele tiden har mulighed for at få tilført ny energi med blodet. Dynamisk muskelarbejde kaldes også isotonisk muskelarbejde, hvilket hentyder til at musklen bevarer den samme spænding under arbejdet / bevægelsen. En muskel kan også udføre statisk arbejde. Ved statisk muskelarbejde sker der ikke nogen bevægelse. Det kan f.eks. være når vi spænder i en muskel for at holde en bestemt stilling. Det statiske muskelarbejde kaldes også isometrisk muskelarbejde, hvilket hentyder til, at musklen forbliver i den samme længde. Statisk 7

8 muskelarbejde er nødvendigt for at vi kan stabilisere kroppen når vi f.eks. kaster en bold. Derimod er det uhensigtsmæssigt med vedvarende statisk muskelarbejde, som det ofte ses ved dårlige arbejdsstillinger (f.eks. løftede skuldre ved tastaturet). Ved den statiske muskelkontraktion holdes blodomløbet i musklen afklemt, hvilket hæmmer både tilførslen af nye forsyninger og bortledningen af affaldsstoffer fra musklen. Musklen udtrættes, og affaldsstoffer (mælkesyre) ophobes. Det giver smerter, som blot medfører yderligere spænding - og den onde cirkel er skabt. For at anskueliggøre ovenstående, kan du lave følgende lille forsøg. Tag to bæreposer og fyld ca. 3 kg bøger/ mel eller hvad som helst i hver. Før begge arme lige ud til siden i vandret stilling. Du lader nu højre arm udføre statisk muskelarbejde ved at holde den ud i strakt arm. Den venstre arm udfører dynamisk muskelarbejde ved at du skiftevis fører den strakte arm frem (foran kroppen), og tilbage (ud til siden) i den vandrette stilling. Mit gæt er at du først bliver træt i højre arm, hvor du udfører statisk muskelarbejde, og blodcirkulationen hæmmes. Muskelfibertyper Vores skeletmuskulatur består af forskellige typer muskelfibre, som har forskellige egenskaber: RØDE muskelfibre: Stor udholdenhed, mindre ydeevne, langsomme kontraktioner, ernæres primært af ilt og har mange kapillærer. Vigtig muskelfibertype for f.eks. maratonløberen. HVIDE muskelfibre: Lille udholdenhed, stor ydeevne, hurtige kontraktioner, ernæres primært af glukose, har lille indhold af kapillærer. Vigtig muskelfibertype for f.eks. sprinteren. Fordelingen af røde og hvide muskelfibertyper er forskellig fra person til person. Den er genetisk bestemt og kan ikke ændres. Det er derfor nogen klarer sig bedst i sportsgrene, som kræver udholdenhed, og andre er mere egnede til kortvarige eksplosive aktiviteter. Muskelarbejde - hvad er det der sker? - Man har endnu ikke fuld indsigt i hvordan musklerne trækker sig sammen. En forklaringsmodel er Slidingfilament teorien, som jeg synes giver en god forklaring på, hvorfor musklerne bliver tykkere når de forkortes, og hvorfor de er i stand til at yde deres optimale i midten af bevægebanen. Det sidste er vigtigt at være opmærksom på, for at forstå testpositionerne. De er netop konstrueret således, at testmusklen har optimale arbejdsbetingelser. Samtidig er teststillingen således, at eventuelle synergistre enten er meget forkortede eller overstrakt, så de ikke kan tage over, hvis testmusklen er svag. 8

9 På forrige side er vist et udsnit af en muskel i stadig større og større forstørrelse. Længst til højre på tegningen vises skematisk myofibrillens proteinstoffer aktin og myosin som glider ind mellem hinanden når musklen forkortes og omvendt; glider fra hinanden idet musklen bliver længere. Herunder vises skematisk hvad man mener der sker med aktin og myosins indbyrdes placering ved forskellige tilstande i musklen. Gribearmene på myosin filamentet er i stand til vippe bagover og derved trække aktin filamentet mod sig. Derefter slipper gribearmene, for igen at tage fat en smule længere inde på aktin filamentet. Denne cyklus gentages akkurat som dine hænder skiftevis griber fat længere og længere nede på rebet når du trækker en spand vand op af en brønd. Resultatet bliver at musklens Z-bånd nærmer sig hinanden og musklen forkortes. Bemærk, at der både i den overstrakte og i den ekstremt forkortede muskel kun er ringe overlapning mellem myosinets gribearme, og det sted på aktinstaverne, hvor de kan gribe fast. Det betyder, at musklerne i yderpositionerne ikke kan præstere ret stor kraft. Det er som sagt det vi udnytter i den specifikke muskeltest, når vi udelukker synergistre fra at hjælpe den prime mover, vi ønsker at teste. Et godt eksempel herpå, er testen af soleus. Under denne test bøjer vi personens knæled, så gastrocnemius (synergist til soleus), bliver meget kort, og derved ikke kan præstere så stor en kraft, i modsætning til soleus, som er midt i sin bevægelsesbane, og derfor kan præstere optimal kraft. 9

10 Kroppens kommandoveje For at der kan iværksættes en bevægelse, skal der nødvendigvis gives besked herom til de muskler, der skal involveres. Dette foregår via centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) og nerverne ude i kroppen (de perifere nerver). Vores nerver er faktisk små ledninger, som overfører elektriske impulser / beskeder fra et sted til et andet. Forbindelsen mellem to nerver hedder en synapse. Her overføres impulsen v.h.a. kemiske transmitter stoffer. Vi vil her se på bevægeapparatets motoriske og sensoriske impulser. De motoriske impulser er de beskeder der udgår fra centralnervesystemet til musklerne. Det kan f.eks. være: Træk dig sammen - giv efter - hold fast - slap af. Efferente impulser er et andet ord for beskeder, der går indefra kommandocentralen og ud i kroppen. Fra kommandocentralen sker der en overkrydsning af 90% af nervebanerne, således at højre hjernehalvdel sender til venstre kropsside og omvendt. Der er naturligvis også et mylder af informationer den anden vej, ude fra kroppen og tilbage til centralnervesystemet. Dette er de sensoriske eller afferente impulser. Vi har proprioreceptorer ( følere ) overalt i kroppen som registrerer dens tilstand m.h.t. smerte, temperatur, kroppens stilling, musklernes længde og spændingstilstand. Vore muskel- og senetene er eksempler på sådanne proprioreceptorer. De rapporterer hele tiden tilbage til centralnervesystemet, som bearbejder de indkomne data, og afgør hvordan vi skal reagere herpå. De fleste af disse impulser kommer ikke op til vores bevidsthed i hjernebarken, men registreres blot i lavereliggende dele af centralnervesystemet, som også har kompetence til, via de motoriske nervebaner, at iværksætte en passende handling. Det er meget hensigtsmæssigt, da kommandovejen bliver kortere og dermed hurtigere. Noget andet er, at man ville blive skør, hvis man hele tiden bevidst skulle forholde sig til det mylder af informationer. Hjemmehjælperen behøver heller ikke at informere kommunaldirektøren hver gang hun har en våd klud, og så vente med at vride den til han giver besked om det! Lillehjernen udgør et af disse kompetenceområder i centralnervesystemet. Her indkommer bl.a. impulserne fra muskel- og senetene, ledsansen og trykreceptorer under fodsålerne og labyrintgangene i det indre øre. Dette gør lillehjernen til et vigtigt centrum for koordinationen af vore muskelbevægelser. Det at gå og at tale, kontrollen over musklernes spændingstilstand og vores balance styres altså fra lillehjernen. Når man tænker på, at lillehjernen består af ca. 80% vand, er det ikke underligt at ældre mennesker (og vi andre) bliver konfuse, vrøvlede og dårligt koordinerede ved vædskemangel. Det er vigtigt, ikke at degradere vores nervesystem til en samling elektriske ledninger Det er at forenkle det for meget, for rent faktisk er der ikke nogen, der helt præcist kan forklare, hvordan vi virker. Hjernen arbejder med mål, ganske som vi er vant til som kinesiologer. Det skal forstås på den måde, at hjernen har brug for præcist at vide hvad du ønsker at opnå, for at den kan reagere formålstjenligt på det. Eksempel: Du vil sætte pegefingeren op på næsen - det er dit mål - og du visualiserer at det sker. Det modtager hjernen som en ordre, som straks ekspederes, da du har både ønske, tro og forventning om, at du kan udføre bevægelsen som den simpleste ting i verden. (Kunne vi blot have samme umiddelbare tillid til, at vi kunne nå vore større mål her i livet...) For at denne bevægelse kan udføres sendes der et utal af sensoriske og motoriske impulser frem og tilbage. Der går besked ud til de forskellige muskler, om at trække sig sammen, holde igen og slappe af på bestemte tidspunkter under bevægelsen. På samme måde sendes hele tiden information tilbage udefra proprioreceptorene i muskler, sener og led, med meddelelse om hvor langt du er kommet i bevægelsen, og hvor du nu skal styre hen, for at nå op på næsen. Det er alt sammen midler, og dem bekymrer vi os jo ikke om når vi vil klø os på næsen. - Og godt det samme, for det er da helt svimlende at tænke på al den information, som skal frem og tilbage.tænk så på en mere kompliceret bevægelse, som at springe op, 10

11 gribe en bold i luften, kaste den igen præcist, på rette tid og sted. Det er helt utroligt hvad det kræver af koordinering af beskeder. Men igen, det er midler og dem skal vi som sagt ikke bekymre os om, for så fik vi os aldrig rørt ud af flækken! På samme måde, skal vi ikke bekymre os så meget om hvordan vi når vore mere overordnede mål her i livet, men simpelthen bare have tillid til at midlerne vil byde sig til, på rette tid og sted. Hjernen kvitterer som sagt med at levere det du fokuserer på - det du visualiserer. Visualisering inddrager alle sanser, selvom du sandsynligvis har en bestemt sans, der er din stærke side, og som du primært sender og modtager indtryk igennem. Du har sikkert prøvet at være lige ved at cykle ud over en høj kant i vejsiden. Hvis du i den situation vedvarende, af bare forskrækkelse, fokuserer på rabatten som du ønsker at undgå, (visualiserer at det sker) - ja, så er det din bestilling til hjernen, og du styrer sikkert og præcist ud i rabatten. Hvis du i stedet næste gang, vender blikket frem på vejen hvor du ønsker at være, så modtager hjernen denne information, og du retter automatisk kursen op. Noget andet interessant ved den måde vores hjerne fungerer på, er at den ikke kender forskel på fik-tion og virkelighed. Derfor virker det så stærkt, at visualisere på det vi ønsker at opnå. Hjernen kvitterer groft sagt, med det vi fodrer den med. Eksempelvis er chancen for at komme over højde-springsstangen meget større, hvis man visualiser, at det sker, end hvis man forestiller sig, at springet mislykkes. Alle eliteidrætsudøvere bruger i en eller grad mentaltræning eller visualisering. Den positive virkning af visualisering er i øvrigt også påvist ved en række forsøg. Det er, som det fremgår af ovenstående eksempler, ikke blot hjernen, der styrer kroppen og san-serne. Det virker også den anden vej rundt, idet der hele tiden sker en vekselvirkning. Det ud-nyttes f.eks. i genoptræningen efter hjerneskader. Ved passivt at hjælpe / føre personens krop, arme og ben i normale bevægelsesmønstre, kan man langt hen ad vejen genuddanne hjernen til igen at tage styring over kroppen. Genmønstringen som vi bruger i integrationskinesiologien er også et udtryk for, at fysiske bevægelser påvirker hjernens funktion. Det er alment kendt og accepteret, at vores følelsesmæssige tilstand påvirker, hvordan vi har det rent fysisk. Det er tydeligt, at se på en person, om han er i godt humør eller om han føler at hele verden går ham imod. Det er fordi den følelsesmæssige tilstand afspejles i hele kroppen. Du har måske oplevet, at føle dig fuldstændig energiforladt og sammensunken, blot ved tanken om noget uoverskueligt. Og omvendt, alle dine tidligere problemer kan ændres til spændende udfordringer, når du er glad og positiv og har følelsesmæssigt overskud. Det sidste kan naturligvis også aflæses på din krop. Endnu mere spændende er det, at forskere nu har påvist at vore følelser og tanker påvirkes af kroppens struktur. Det skal forstås sådan, at hvis man smiler og rettet sig energisk op (også selvom man er trist), så stimuleres biokemiske processer i kroppen, så vi også kommer til at føle os glade. Prøv det ved førstkommende lejlighed, som det ses nedenfor er det også en af de sandheder Søren Brun har erfaret! 11

12 Holdningsanalyse Vores holdning (kropsholdning) kan defineres som: Den stilling de forskellige kropsdele naturligt indtager i forhold til hinanden Vores holdning er i høj grad bestem af, hvordan man er som person - om man f.eks. er tilbageholdende eller fremfusende. Er vægten tilbage på hælene, eller er vægten helt fremme på tæerne, så personen hele tiden klar til at tage det næste utålmodige skridt? Det er blot et eksempel på, hvordan vi kan tolke de informationer vi får via en holdningsanalyse. Det vil falde udenfor rammerne af dette materiale at gå dybere ind i den mere psykologiske tolkning af holdningsanalysen. Derfor omhandler de efterfølgende afsnit udelukkende holdningsanalysens strukturelle elementer. Kropsholdningen er tildels genetisk bestemt, ligesom en bestemt holdning kan være resultatet af en tillært vane, eller et forsøg på bevidst eller ubevidst at efterligne holdningen hos en bestemt person. Holdningen kan ændres med et øjebliks varsel, alt efter vores emotionelle tilstand. Nordmanden Braatøy hævdede tilbage i 1949, at ryggen er vores største mimiske muskel, og at vores sindsstemning afspejler sig i ryggen. Vi kender sikkert alle sammen eksempler på, at følelser ikke kan skjules indvendig. De afspejles også i det ydre, altså i vores kropssprog og -holdning. Vores holdning er naturligvis også afhængig af rent strukturelle / mekaniske / fysiske forhold. Eksempelvis kan reel uens benlængde give anledning til en skæv ryg (skoliose), på samme måde som bækkenets hældning og skuldrenes stilling kan påvirkes af muskler, der er ude at balance. De kan være for korte, for lange, for stramme eller for slappe, og dermed trække skelettet ud af facon eller hæmme vore bevægelser. Det er disse strukturelle ubalancer vi her vil fokusere på. Formålet med vores holdningsanalyse er netop, at blive opmærksom på eventuelle strukturelle ubalancer. Søg altid efter de muskler der er for svage - og bring dem i balance. En svag muskel er ofte den primære årsag til strukturelle ubalancer. Også selvom det er antagonisten, der tiltrækker vores opmærksomhed ved f.eks. at være øm og forkortet. For at få en fornemmelse af, hvor der er ubalancer og afvigelser fra den normale kropsholdning, er det vigtigt af få forståelse for, hvordan den normale / optimale holdning er. Man skal have nogle referencepunkter, som kan bruges til at vurdere afvigelser udfra. Når vi som kinesiologer afbalancerer kroppens muskler, kan det medføre drastiske ændringer i en persons kropsholdning. Den fysiske ændring virker tilbage på kroppens psyke og kemi, idet tingene jo hænger uløseligt sammen. Det betyder, at hvis der er ubalance i vores bevægeapparat, begrænser vi også vores mulighed for at fungere optimalt på andre områder. Vi kan bevidst ændre vores kropsholdning ved f.eks. at stramme os op. Derfor får man de mest reelle, eller sande informationer, hvis man iagttager personens holdning når vedkommende ikke er bevidst om det. Læg derfor mærke til kropsholdningen, straks vedkommende ankommer. Når man laver en decideret holdningsanalyse, er personen selvfølgelig bevidst om at vedkommende bliver observeret. Under holdningsanalysen er det vigtigt, at personen føler sig tryg og afslappet i situationen, så vanestillingen kommer frem. Du kan diskret observere vejrtrækningen, det vil give dig et fingerpeg om, hvordan vedkommende har det med situationen. Ofte vil det være nødvendigt, at supplere undersøgelsen ved også at mærke efter med hænderne. Efterhånden som man bliver trænet i at iagttage holdninger, vil man udvikle en form for røntgenblik, som kan aflæse holdningsafvigelser igennem tøjet. Men det kræver, at man har opnået erfaring, ved at se på mange forholdsvis afklædte personer. Så øv på hinanden - eller tag til stranden en dejlig sommerdag, der er nok at kigge på... 12

13 Vi er skabt til at bevæge os, indtage forskellige stående, siddende, gående og liggende stillinger. Det betyder, at du kan få værdifulde oplysninger ved at betragte andre i bevægelse i forskellige situationer. På side 20 er der et idéoplæg til observationer under gang. Jeg vil på de følgende sider tage udgangspunkt i den stående stilling, da man også i den stilling kan få mange gode informationer, om eventuelle ubalancer i kroppen som helhed. Desuden er det en god måde, at optræne sin iagttagelsesevne, da der er tid til at fundere, sammenligne og efter-tjekke sine observationer. Den gode holdning Den normale / optimale kropsholdning er karakteriseret ved symmetri og balance, og ved at kroppens forskellige afsnit balancerer naturligt ovenpå hinanden, uden brug af overflødige kræfter. Hvis personen holdning er optimal vil en lodret linie: Bagfra og forfra dele kroppen i to symmetriske halvdele. Fra siden udgøre en ret linje fra processus mastoideus (knoglefremspring bag øret), midt gennem skulderleddet, trochanter major (det store fremspring øverst på lårbenets yderside), bagved knæskallen og foran ydre ankelkno. 13

14 HOLDNINGSANALYSEN I PRAKSIS Lad personen stå 2-3 meter væk med ryggen vendt mod dig. Bed vedkommende om at indtage en naturlig afslappet stilling, som hvis han / hun stod og ventede ved et busstoppested. Personen skal være rimelig afklædt, så man kan se kroppens konturer. Start med et hurtigt overblik og dan dig et førstehåndsindtryk. - Hvordan er helhedsindtrykket? - Hvad fæstner dine øjne sig først ved? - Hvordan er symmetrien - er der skævheder? - Hvordan er vægtfordelingen? - Hvordan er balancen? - Hvordan er muskelfylden - er der sideforskelle? Kig derefter mere detaljeret på personen. Lad personen stå præcist midt for en lodsnor, ophængt i en krog eller en lampe i loftet. Start bagfra og noter dig følgende: Hvordan falder den lodrette linie, deler den kroppen i to symmetriske halvdele? Hvordan er hovedets stilling, hælder det, er det roteret, er ørene i plan? Står skuldrene i samme højde? Tegner skulderbladene sig ens - er der englevinger? Er ryggen helt lige? Er midjevinklen ens i begge sider? Er hoftekammene i samme højde? Sidder smilehullerne i samme højde? Tegner ballefugerne sig ens og i samme højde? Hænger armene naturligt og ens i begge sider? Er knæhaserne ud for hinanden? Er achillessenerne lodrette og ens i begge sider? Er fødderne tilpas adskilt - hvordan er understøttelsesfladen? 14

15 Se dernæst på personen forfra, og noter dig: Hvordan falder den lodrette linie, deler den kroppen i to symmetriske halvdele? Hvordan er hovedets stilling? Er øre og øjne i plan? Er det symmetri omkring mm. sternocleidomastoideus? Er skuldrene i samme højde? Tegner kravebenene sig ens? Er midjevinklen ens i begge sider? Sidder navlen i midten? Er bækkenkanten vandret / roteret?? Hænger armene ens, med en let bøjning i albuen? Vender knæerne lige frem? Vender fødderne overdrevent ind- eller udad? Lige frem eller en smule udad er naturligt. Fødderne må gerne være en mere adskilt end på tegningen her. Vurder også holdningen fra siden, og noter dig: Hvordan falder den lodrette linie? Den skal falde bag øret, gennem skulderleddet, gennem hofteleddet, bag knæskallen og foran ydre ankelkno. Balancerer hovedet naturligt - er det tilbage- eller fremskudt? Er skuldrene tilbage- eller fremskudt? Har ryggen sine naturlige krumninger? Hænger armene naturligt ned, eller de overdrevent bøjet, strakt, indadeller udaddrejet. Er der sideforskelle? Er bækkenhældningen i orden? Hvordan er stillingen i hofteleddet? Er knæleddene overstrakt? De skal være løse. Er vægten fordelt på hæle og forfødder? 15

16 Slut af med at lave en samlet konklusion på dine iagttagelser Hvordan afviger holdningen fra det normale? Hvilke muskler er svage, og hvilke er overspændte (hypertone), så knoglerne afviger fra deres normale position? Husk at starte med at teste og styrke de svage muskler, fremfor at arbejde på de overspændte. De er netop ofte overspændt, fordi en svag antagonist ikke trækker tilsvarende på leddets modsatte side. Du kan godt opleve, at en muskel, som tilsyneladende er svag - set udfra dine iagttagelser - alligevel tester stærk ved den kinesiologiske muskeltest. Årsagen kan være at kroppen kompenserer, hvilket kan afsløres ved at punktteste alle musklens styrkepunkter. (NV, NL, torntapreflekser, udspring/hæfte, akupunkturholdepunkter, m.v.) Ubalancen afhjælpes ved at behandle de reflekspunkter, der får musklen til at slå fra. Slut af med at genteste musklen. Hvis musklen er stærk, og der ikke er tale om en kompensation, kan det være en god idé at teste og afbalancere musklens synergistre (muskler som har samme eller lignende funktion). Hvis du synes det er for svært at gennemskue sammenhængen mellem en bestemt holdningsafvigelse og bestemte muskler, kan du kigge på nedenstående liste. Test og afbalancer de muskler du anser for at være svage. Men husk at påvirkningen kan komme fra en hel anden del af kroppen! Derfor - lav hellere Holdningsafbalanceringen (side 18) som indeholder en fuld 42 muskelafbalancering og tøm i øvrigt håndmodellen! Når du afslutningsvis revurderer holdningen vil du blive forundret. Holdningsafvigelser og muskelsvagheder Det er for at anskueliggøre eksemplerne, når jeg henviser til højre og venstre side. De samme ubalancer kan naturligvis forekomme spejlvendt. Observation Venstre fod / ben vender indad... Lænderyggen buer mod højre... Højre nederste ribben står højere... og lændehvirvlerne buer til højre Hele kroppen hælder til venstre... Hele ryggen C-formet set bagfra,... venstre skulder står højt og bækkenet er lavere på venstre side, hoved hælder til højre Venstre ben hjulbenet og bækkenet... står højere i venstre side Venstre ben hjulbenet og bækkenet... står højere i højre side Platfod... Forhøjet svangbue... Mulig årsag Svag venstre piriformis Svag venstre psoas Svag højre quadratus lumborum Svag højre gluteus medius Svag sacrospinalis på venstre side Svag venstre tensor fasciae latae Svage adduktorer i venstre side Svag tibialis anterior Svag peroneus 16

17 Observation Højre skulder forhøjet, hovedet lige... Højre skulder forhøjet, hoved hælder... mod højre, venstre skulder lavere Højre skulderblad står højere, højre... skulder fremadtrukket Højre skulderblad står lavt og hovedet... roteret mod højre Englevinge i højre side... En smule englevinge, hvor højre... skulderblad står højt Højre arm drejet indad, så håndfladen... vender bagud Højre arm udaddrejet, så håndfladen vender... fremad dorsi Hovedet hælder til venstre og drejet til højre... Forøget bækkenhældning og lændesvaj... Mulig årsag Svag højre latissimus dorsi Svag venstre øvre trapezius, sandsynligvis sekundær forkortning af højre øvre trapezius Svag højre nedre trapezius Svag højre rhomboideus Svag højre serratus anterior Svag højre serratus anterior med sekundær forkortning i højre rhomboideus Svag højre teres minor eller højre supraspinatus Svag højre subscapularis, teres major, pectoralis major, forreste deltoideus, latissimus Svag højre sternocleidomastoideus Svage mavemuskler, hasemuskler, glut. max. Nedsat bækkenhældning og udrettet... Sartorius, gracilis og rectus femoris svag i lændesvaj... begge sider Hele kroppen fremadfældet, forøget... vægt på forfod og tæer Udrettet lændesvaj... Tendens til "pukkelryg"... Hovedet falder fremad... Overstrakt knæ... Arm holdes let bøjet... Nedsat bækkenhældning... Forøget bækkenhældning... Soleus svag i begge sider Psoas svag i begge sider Nedre trapezius svag i begge sider Nakkemuskler svage i begge sider Svag popliteus, gastrocnemius Svag triceps Svag rectus femoris Svage mavemuskler, haser 17

18 Holdningsafbalancering Der ligger ofte bevidst eller ubevidst stress bag en holdningsafvigelse. I Stressfrigørelses Kinesiologien lærer man teknikken "Holdnings Stressfrigørelse". Kort fortalt, går det ud på, at placere personen præsis i den kropsstilling vedkommende var i, under en bestemt hændelse, og så lave Emotionel Stress Release i denne stilling (pandepunkter). Kroppen husker det vi har glemt, eller fortrængt, men det dukker op til bevidstheden igen, når man indtage den samme kropsstilling, og traumet kan således afbalanceres. Nedenfor bringes den nye holdningsafbalancering, som nu er pensum på Kropsafbalanceringskurserne. Her tages udgangspunkt i holdningsafvigelsen og ikke i traumet, som ligger til grund. Hændelsen er jo også i mange tilfælde fortrængt fra bevidstheden. Ofte vil man opleve, at der "dukker noget fortrængt op" under afbalanceringen. Procedure: 1. Foretag en holdningsanalyse, og notér resultatet i kopiskemaet på næste side. 2. Indtag den ønskede holdning, hvor der bevidst korrigeres for holdningsafvigelsen, og test en indikatormuskel. Hvis IM slår fra kan teknikken benyttes. (Det stresser at stå rigtigt, da personens krop har vænnet sig til at være ude af balance - vedkommende kompenserer) 3. Personen placerer sig nu i overdreven grad i sin oprindelige holdningsafvigelse, og bliver i denne stilling mens testeren holder på pandepunkterne og på nakkebenet. Testeren holder denne afstressende håndposition under hele afbalanceringen, som beskrevet nedenfor. 4. Personen fastholder den overdrevne holdningsafvigelse, indtil han tydeligt har mærket / følt / fornemmet stillingen på sin krop. Hvis der udløses følelser, tanker, billeder eller andre psykiske reaktioner, lyttes der aktivt, mens man stadig holder på pande/nakke, indtil stressen er forløst. Derefter skifter personen langsomt til den ønskede holdning. 5. Afstressningen på pande/nakke fortsættes i denne stilling. Det er også her vigtigt, at personen rent kropsligt føler, hvordan denne stilling er. Igen, hvis der kommer noget psykisk frem, afbalanceres det undervejs. 6. Slip pande/nakke og lav en fuld 42 muskelafbalancering, for at integrere den nye holdning, og for at afbalancere det stress, den nye holdning eventuelt har skabt. Indled afbalanceringen med at teste om test og afbalancering af musklerne skal foregå liggende eller stående. Efterfølgende undersøges personen for reaktive muskler (side 27). 7. Lad personen stå op og revurdér holdningen. Hvis der stadig er holdningsmæssige ubalancer kan man bruge "Hyperton-X", som beskrevet på side 23, til at "modellere" personen. Her vil jeg anbefale at man kigger på funktioner, og ikke nødvendigvis på specifikke muskler. F.eks. om personens arm er drejet for meget indad. 8. Til sidst gentestes indikatormusklen med personen i den ønskede holdning. Den bør teste stærk 9. Opstil hjemmearbejde. 18

19 19

20 Gang- og bevægelsesanalyse Arbejder man som kinesiolog, vil det nok ikke være relevant at lave en decideret ganganalyse, på samme måde som fysioterapeuter gør. Men jeg vil alligevel nævne nogle ting, som det kan være relevant at være opmærksom på, hvis man har lyst til at gå lidt i dybden. Det kan også give inspiration til iagttagelser under andre funktioner / bevægelser. Vær generelt opmærksom på, hvordan personen bevæger sig, når han kommer ind. Hvordan han sætter sig, rejser sig, tager overtøjet af, rækker ud efter glasset o.s.v. Sker det på en naturlig og ubesværet måde, eller benyttes trickbevægelser som kompensation for svage muskler og nedsat funktion? Nedenfor er en idéliste til hvad du kan være opmærksom på under gang. Gangens helhedsindtryk Karakter: Vraltende, energisk, forsigtig? Rytme: Er rytmen brudt eller harmonisk? Frekvens: Er der hurtig, langsom eller normalt skifte, sideforskelle? Hastighed: Normal, langsom eller hurtig? Skridtlængde: Lang, kort, normal, ens i begge sider? Skridtbredde: Bred eller smalsporet? - siger også noget om balancen. Balancen: God, dårlig, anstrengt? Vægtfordeling: Tages der lige meget vægt på begge ben under standfasen? Udholdenhed: Hvor langt kan personen holde til at gå, er vejrtrækningen besværet? Evt. smerte: Fremprovokerer gangen smerte og hvor? Gangens delindtryk Læg mærke til stillingen i fødder, knæ- og hofteled i alle faser under gangen: Er der fri bevægelighed og er alle dele naturligt med i bevægelsen? Bækken: Holdes det vandret under svingfasen, ellers kan det tyde på en svag gluteus medius på modsatte side. Rygsøjlen: Roteres den naturligt hele vejen op? Skuldre: Kommer skulderen frem sammen med modsatte ben som den skal? Armene: Svinger armene frit og naturligt ubesværet, eller holdes de ind til kroppen? Er der sideforskelle? Hoved: Holdes det lige, eller skal det afbalancere ubalancer længere nede? 20

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015 Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015 NB. Med forbehold for ændringer. Undervisning i 2015 10. januar Andre behandlingsformer: Thai massage, Zoneterapi, Akupunktur. 11. januar Andre behandlingsformer:

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer.

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Nedenstående undervisning finder sted på Fysioterapeutskolen, Troensevej 8 i Næstved. OBS. I alle fag deltager kursisterne

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Enkelt benpres / Step up

Enkelt benpres / Step up Enkelt benpres / Step up Fire hovedet knæstrækker (Quadriceps femoris) Sædemusklen (Gluteus) Indadførerne (Adduktorgruppen) Mave/Ryg (Abdominis/Erector spinae) Hasemusklen (Bicepsfemori/ Semitendinosus/Semimembranosus)

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Fitness World Education #Træning med Fokus

Fitness World Education #Træning med Fokus Fitness World Education #Træning med Fokus Fokuspunkter: Stram Op April 2013 #Stærk skulder [1] #Indhold: Fitness World Education og Træning med Fokus Præsentation af tema for april og teori Sådan bruger

Læs mere

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING 10 minutter. Middel puls. Løb, cykling, sjippetov, cross trainer, stepper, etc. DB SUMO SQUAT Prøv med 8-15 kg Stå med benene meget spredte. Lad tæerne pege let ud til siderne.

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed

Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Få et bedre liv

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive øvelser 4 ekstra øvelser

xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive øvelser 4 ekstra øvelser xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive r 4 ekstra r Foto: Scanpix Forebyg løbeskader med 5 effektive r Af Mai Libach Hansen

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE Foto: Scanpix Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE 20 sider Kom i form med Anna Bogdanova Kom i form med Anna Bogdanova INDHOLD: Få stram

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Den store træningsbold

Den store træningsbold Den store træningsbold - træn hele kroppen Af Mette Mølgaard og Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP - en sund livsstil i udvikling Kært barn har mange navne Den store træningsbold er kommet for at blive,

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 15 typiske forflytninger Guide til 15 typiske forflytninger En visuel guide, som hjælper til at ungå forflytningsskader Guide til 15 typiske forflytninger 1. Højere op i sengen, 1 hjælper 2. Højere op i sengen, 2 hjælpere (tung

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 KAN MAN TRÆNE MAVEN FLAD? Ja, det kan du eller i hvert fald kan du træne den fladere, hvis den er for stor. Om den bliver helt flad,

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

TEMA: RYTTERENS OPSTILLING FOTO: ARND BRONKHORST

TEMA: RYTTERENS OPSTILLING FOTO: ARND BRONKHORST FOTO: ARND BRONKHORST 20 MAGASINET HEST 12 2009 TEKST: METTE BOAS De færreste ryttere er klar over, hvor stor betydning deres opstilling har for deres ridning. Hesten kommer til at betale i sidste ende,

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere