1 Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING GENRER FOLKEEVENTYR OG KUNSTEVENTYR TEORETISKE FORUDSÆTNINGER BETYDNINGENS GRUNDSTRUKTUR AKTANTMODELLEN FRA LINDORM TIL PRINS RESUMÉ AF KONG LINDORM ANALYSE TEMAANALYSE ANALYSE AF LAGERKVISTS PRINSESSAN OCH HELA RIKET DISKUSSION AF ANALYSERNE KONKLUSION LITTERATURFORTEGNELSE...22 Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 1

2 2 Indledning En af de største filmsucceser i nyere tid er den amerikanske filmskaber, George Lucas Star- Wars. Siden premieren på den første film tilbage i 1977, har utallige drenge og piger frydet sig over beretningen om, hvordan Luke Skywalker og Han Solo for lang tid siden bekæmpede den onde Darth Vader i en galakse langt, langt herfra. Lucas StarWars-univers ligner godt nok ikke den verden, vi kender til i dag, men vi kender problemerne og konflikterne. Grundlæggende set er StarWars nemlig et eventyr. En fortælling om en dreng, der i desperation opsøger en gammel mand i en ørken, og fra ham får adgang til den magiske Kraft, med hvilken han skal besejre det onde Imperiums tyranni. I modsætning til mange andre fortælletraditioner, der i dag er gået i glemmebogen, har eventyret overlevet og fornyet sig selv. De væsentligste forskelle på de oprindelige folkeeventyr og de moderne eventyr, ligger da heller ikke i genreforskelle, men derimod i indholdet. Moderne forfattere kan bruge eventyrgenren til at etablere et intimt forhold til læseren og dennes forventninger om helte og skurke, gode og onde, prinser og prinsesser, og det på trods af, at eventyrernes feudale samfundsstruktur ligger milevidt fra vores hverdag. Eventyrerne blev produceret og brugt i folkelige kredse gennem århundreder. Vore forfædre brugte dem til at fortælle hinanden om livet, samtidig med at de underholdt hinanden med spændende, voldsomme og groteske handlinger. Den mundtlige fortælletradition, som folkeeventyrerne var en væsentlig del af, er i dag uddød i langt de fleste kulturer, og derfor er de eventyr, vi i dag har nedskrevet på papir, ikke de samme eventyr, som dem, man fortalte i middelalderen. Vores eventyr er blevet skrevet ned af romantiske forskere og folkemindesamlere som Brdr. Grimm, Evald Tang Kristensen og Axel Olrik. Eventyrerne har siden romantikkens tid været gjort til genstand for mange tekstanalyser og tolkninger, der alle har haft forskellige forudsætninger og mål. Op gennem den anden halvdel af det 20. århundrede var der især en række litteratur- og sprogforskere, der begyndte at interessere sig for det, de kaldte eventyrernes narrative strukturer. I stedet for som romantikerne at anse eventyrerne for at være et udtryk for et bestemt samfunds forestillingsverden, interesserede semiotikerne sig for de narrative forløb, der konstituerede eventyrernes strukturer, og dermed var de betydningsskabende elementer i teksten. Nærværende opgave ser det som sit formål at undersøge rækkevidden af nogle af de semiologiske analysemetoder, som især A.J. Greimas udviklede ved at læse eventyr. Det søges gjort ved at analysere et klassisk folkeeventyr samt et moderne kunsteventyr af den svenske forfatter Pär Lagerkvist, og slutteligt sammenligne de to analysers resultater. Begge de udvalgte tekster rummer mange aspekter, som bør inddrages, hvis man ønsker en udtømmende analyse og tolkning, men da formålet er at undersøge teori og metode snarere end enkelte tekster, er analyserne forsøgt holdt stramt til det teoretiske og metodiske grundlag. 2.1 Genrer folkeeventyr og kunsteventyr I oplysningstidens rationelle verden affærdigede man almuelitteratur som folkeviser og eventyr, Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 2

3 med henvisning til forstanden og den sunde fornuft. Folkets fortælletradition og litteratur anså man for at være synonym med den folkeovertro, der stadig florerede i de nederste samfundsklasser og som skulle bekæmpes ved hjælp af folkeopdragelse og uddannelse. 1 I takt med udbredelsen af især bogtrykkerkunsten og evnen til at læse, svandt rigtig nok den mundtlige fortælletradition ind, og dermed også brugen af folkeviser og -eventyr. Når vi i dag har store samlinger af nedskrevne eventyr og viser, der måske stammer helt tilbage fra middelalderen, skyldes det især den nationalromantiske opblomstring, som fandt sted i såvel filosofi som litteratur op gennem det 19. århundrede. Nationalromantikerne interesserede sig på alle områder såvel menneskeligt som historisk for det oprindelige, som de anså for at være ægte, kerne og det egentlige: Folkedigtningen måtte ud fra disse overvejelser indtage en ubestridelig første-plads i kunsten. I en artikel optegnede Herder en poetik for folkedigtningen, hvori han karakteriserede samme som bærer af umiddelbarhed og enkel, gennemsigtig opbygning. Herders gentagne og intensive henvisninger til folkedigtningen kan anskues som en slags anti-poetik, idet han hermed forsøgte at puste nyt liv ind i de kunstneriske bestræbelser mod fordringer, som lød på begreberne fantasi og lidenskab. 2 Disse tanker blev - især ved Steffens mellemkomst eksporteret fra Tyskland til Danmark, hvor både filosoffer, digtere og forskere, begyndte at interessere sig intenst for almuetraditionen. Det var således op gennem det 19. århundrede, at folkemindesamlere som Evald Tang Kristensen og Svend Grundtvig indsamlede størsteparten af de folkeviser og -eventyr, vi har kendskab til i dag. Men de folkelige genrer, blev også brugt til at digte ny litteratur. Således lod mange af romantikkens digtere sig inspirere af de gamle tekster, og digtede nye viser og eventyr, der både viste respekt for genren, og fornyede den kraftigt. Dermed grundlagde de romantiske digtere en ny eventyrtradition, som ikke blot brugtes i det 19. århundrede, men som blev udviklet og tilpasset nye forfattere og nye tider. Således har nogle af det 20. århundredes største forfattere som Karen Blixen, Johs. V. Jensen, Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen eksperimenteret med eventyrgenren. Der er dog store forskelle på folkeeventyr og de moderne kunsteventyr. Den væsentligste forskel ligger i den kommunikation, hvori eventyret indgår som medie. Folkeeventyret har ingen klar afsender eller adressat. De blev mundtligt overleveret fra en (eller flere) personer til et mængde tilhørere, der har taget dem med sig, måske ændret dem og fortalt dem videre. Folkeeventyrets funktion som mundtlig fortælling har både været at underholde tilhørerne, men også at fortælle om, hvordan verden hang sammen, og dermed styrke og forklare den kollektive samhørighed i slægten, landsbyen, samfundet. 3 Som litterære genre er der dog nogle særlige træk, som adskiller folkeeventyret fra sin kunstige bror. Kunsteventyret bygger på den folkeeventyrlige grundstruktur. 4 Den tyske folkeeventyrforsker Jens Tismar indtager i sin bog, Kunstmärchen det standpunkt, at kunsteventyrenes forfat- 1 York Möller-Christensen, Ivy: Den danske eventyrtradition , p. 16 f. 2 Ibid, p Ibid, p. 32 ff. 4 Ibid, p. 34. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 3

4 tere er en slags eventyrets epigoner eventyret som værende et mål i sig selv, det ideale. Dog anser Tismar kunsteventyret for at være delt i to forskellige lag: den folkeeventyrlige grundstruktur (das Märchenschema) samt de nye, kunstige, ideologiske sammenhænge, som forfatteren skriver ind i eventyret. 5 Med andre ord spiller de sociohistoriske kontekstuelle rammer, hvorunder folkeeventyret er blevet skabt og brugt, ikke en afgørende rolle for teksten. Det er derimod en afgørende forskel på folkeeventyret og kunsteventyret. Der er også andre mere tekstnære elementer, der adskiller de to genrer. Folkeeventyrene stræber efter (og skaber) harmoni i et splittet univers. Denne tanke var afgørende for de romantiske eventyrdigtere, der fandt paralleller til organismetankens fremstilling af menneskets forhold til natur og omverden: 6 Den del af eventyrtraditionen, som stod i organismetankens tegn, havde som sit ærinde at fremstille mennesket i forhold til naturen og omverdenen i store episke, syntetiske sammenhænge. Således passede her formens syntetiske tilsnit til den anvendelse og de krav, som romantikerne forbandt med al kunstnerisk frembringelse. Kunstneren skulle som værende den guddommelige geni-stråle og profet varsle om en kommende, harmonisk tidsalder og fremstille omverdenen i et forklaret lys for den kunstnydende læserkreds Man går endog så vidt i trangen mod synteseskabelse, at der inddrages et væld af temaer i kompositionerne (f.eks. kristne) i et forsøg på indenfor eventyrets rammer at skabe altomfattende, kunstneriske udtryk, hvor man i hver enkelt eventyrdråbe skulle kunne se verdenshavet spejle sig. Derved brydes eventyrets traditionelle korte form, og kompositionerne fremtræder nærmest som små eventyrromaner. 7 Folkeeventyrernes uproblematiske kobling af natur og overnatur, frigjorde det både fra naturlovene og fra de bundne regler, der eksisterede inden for epik. Kunsteventyret bliver altså både bundet af de faste strukturer, som eventyr skrives under, men frigøres samtidig af de love, som gælder i virkelighedens verden. Derved kan kunsteventyret ændre epikken fra at være en endimensional beskrivelse af den sansbare, objektive verden, til også at inddrage den parallelle, indre dimension 8. 5 Tismar, Jens: Märchenschema, p. 3, samt Möller-Christensen, p. 33 f. 6 York Möller-Christensen, Ivy: Den danske eventyrtradition , p Ibid, p Ibid, p. 80 f. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 4

5 3 Teoretiske forudsætninger Studiet af folkeeventyrs narrative strukturer kan tilbageføres til især to forskere: den russiske folklorist og formalist, Vladimir Propp og den fransk-litauiske semiolog, A. J. Greimas. Greimas udgav i 1966 sin bog, Semantique Structurale, og de teorier og modeller, han opstiller deri, har været med til at danne et nyt grundlag for narratologien. Narratologiens opgave er at beskrive forløbs- og fortællestrukturer i episke tekster, de teorier, der knytter sig til narratologien tager udgangspunkt i de studier, Propp gjorde over et meget stort antal russiske folkeeventyr. Propp konkluderede, at eventyrerne havde en række konstante træk. Han mente at kunne reducere handlingerne og begivenhederne til en begrænset antal funktioner, og de optrædende personer og andre handlingselementer, de såkaldte aktører, samles i nogle få grupper. Hermed kunne Propp opstille en overordnet (akron og global) model for folkeeventyr - næsten på samme måde, som man i den strukturelle sprogvidenskab kunne opstille et sprogsystem bag alle de forskellige sprogs konkrete sproglige ytringer. Et eventyr kunne ifølge Propp anskues som en realisering af nogle af dette systems muligheder. 9 Et problem ved Propps model er, at den udelukker indholdet, men på den anden side, tillader hans lineære og kronologiske sammenkædninger ikke alternative valg mellem flere mulige. Med baggrund i den kritik, som blev rejst mod Propps modeller, udbygger Greimas resultaterne af Propps analyser. Han undersøger de funktioner og aktører, som Propp anså for at være konstante, og udvikler derved en udbygget indholdsanalyse. Såvel Greimas som Propp udviklede deres teorier ved at analysere folkeeventyr. Folkeeventyret som genre er kendetegnet ved, at det er umuligt at bestemme den oprindelige tekst. Den mundtlige tradition, hvorfra folkeeventyret har sit udspring, om ikke umuliggør, så besværliggør en traditionel nærlæsning. Der kan være ændret meget på ordvalg, rækkefølge, personer osv., når en fortælling går fra mund til mund, fra generation til generation. I stedet for at angribe en tekst indefra, ser narratologien på tekstens overordnede strukturer. Disse kan naturligvis også være ændret gennem tiden, men sandsynligheden for, at et eventyrs grundlæggende narrative struktur er ændret i samtlige optegnelser, der findes, er lille. Det vidner de mange forskellige versioner af det samme eventyr om deres grundlæggende fortælling er netop det, der forbinder dem. 3.1 Betydningens grundstruktur Greimas mener, at sproglig betydning kan tilskrives vor evne til at opfatte forskelle og ligheder. Sat på spidsen, kan man sige, at en ting kun kan forstås, hvis man kender dens modsætning - det den netop ikke betyder. Der er et system, hvor ting, fænomener osv. er defineret indenfor. Det betyder, at man umiddelbart forstår betydningen af et ord, selvom det ikke direkte refererer til noget ude i verden. Et abstrakt fænomen som had kan således kun forstås ved at kende dens modsætning (kær- 9 Propp, Vladimir: Morphologie du conte, p. 112 ff. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 5

6 Denne model skal læses således: mellem S 1 og S 2 er en kontrær modsætning. Mellem S 1 og non(s 1 ) er der en kontradiktorisk modsætning. Forholdet mellem non(s 1 ) og S 2 og ligeledes mellem non(s 2 ) og S 1 - betegner en såkaldt forudsætningsrelation. Det er en forudsætning for S 2, at S 1 er negeret. Sagt på en anden måde, så implicerer non(s 1 ) S 2, og non(s 2 ) implicerer S 1. Greimas kalder opstillingen af to kontrære semer med deres fællesakse og deres negationer for betydningens grundstruktur, fordi den artikulerer de minimale ligheds- og forskelsrelationer. 12 Hvis denne lingvistiske model skal overføres til litteraturvidenskaben, er det naturligvis ikke Narratologisk analyse af eventyr lighed) had er således defineret differentielt eller diakritisk (ved hjælp af forskelle) i forhold til andre udtryk (kærlighed) inden for det sproglige system. Denne anskuelse har Greimas hentet fra binarismen. Greimas bruger lexemet mand til at anskueliggøre den strukturelle semantiks binære relationer. Ifølge det ovenstående, kan mand således kun defineres differentielt, dvs. ift. kvinde og dreng. Den semantiske substans, der betydningsmæssigt forbinder mand med kvinde, er køn. Den betydningsmæssige forskel mellem mand og dreng er derimod alder. Lexemerne mand og kvinde kan reduceres til to semantiske mindsteenheder, maskulinitet hhv. femininitet, såkaldte semer. Disse semer udgør polerne på køn s semantiske akse, hvor de udgør en kontrær modsætning 10 : S 1 versus S 2 (maskulinitet) (femininitet) Denne kontrære modsætning betyder, at selvom den semantiske akses to semer udelukker hinanden, så udtømmer de ikke hele vor forestillings- og erfaringsverden (især fra fiktionen kendes jo såvel intet- som tvekønnede mennesker). Derfor indføres det kontradiktoriske modsætningsforhold mellem S 1 og den negerede værdi af S 1, non(s 1 ). I tilfældet ovenfor skal man altså forestille sig, at non(s 1 ) er fraværet af maskulinitet, at maskuliniteten er negeret. Derved udvides den semantiske akse til den såkaldte S-model 11 : S1 S2 non(s2) non(s1) 10 Greimas: Strukturel semantik, p. 66 ff. 11 Introduceret i to essays i Greimas: Du sens (1970). Introduceret i Danmark in Poetik, årg. 2, nr Brandt og Dines Johansen: Om tekstanalyse, p. 18 in: Analyser af dansk kortprosa 1 (1971). Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 6

7 semerne, der indplaceres i hjørnerne, men derimod de betydninger, som anses for at bære tekstens tema(-er). Det er med andre ord de modsætningsforhold, der skaber tekstens dynamik og fremdrift, der analyseres. Dette kræver naturligvis en høj grad af fortolkning, før modellen kan anvendes, hvorfor den ikke kan anvendes som udgangspunkt for en analyse. Som modellen er beskrevet ovenfor, viser den de sammenhænge der er mellem de binære modsætninger (kvalifikationer), men overgangen fra én kvalifikation til en anden betragtes som en logisk operation. I litterære tekster er en sådan overgang ofte ikke blot en logisk operation. Transformationen kan kun virkeliggøres gennem en række funktioner, der er knyttet til tekstens aktanter. 13 For at forstå transformationerne, kan det være nyttigt at se på det, der udløser den. Den almene formel for transformation kan beskrives vha. kvalifikationer og funktioner: k (A) F(A) k 1 (A) hvor k angiver aktanten A s kvalifikation, F aktantens funktion og k 1 aktantens ny kvalifikation. 14 Dines Johansen og Brandt benytter det korte, narrative forløb: Ole er sulten. Ole spiser. Ole er mæt. til at illustrere transformation. 15 At Ole er sulten implicerer, at Ole har et projekt Ole ønsker at blive mæt; for at tilfredsstille dette ønske (realisation), må han handle. Sekvensen spænder altså fra vilje over handling til opnåelse af det ønskede, men der er to forudsætninger for, at denne transformation, kan lykkes: viden (om, at sult fjernes ved at spise) og kunnen (evnen til at spise). Det betyder, at sekvensen kan skitseres som følger: I II III IV V projektfelt informationsfelt mulighedsfelt praksisfelt realisationsfelt villen viden kunnen gøren haven/væren Oles ønsker at blive mæt Oles viden om mad/sult. Oles evne til at spise Ole spiser Ole er mæt Denne model er ganske anvendelig til beskrivelse af folkeeventyrets helt: helten ønsker prinsessen og det halve kongerige (I). Han må skaffe sig viden om årsagen til hendes forhekselse (II) og midlerne til at kunne fjerne dem (III) for at kunne befri (IV) hende og endelig bringe hende hjem til bryllup på slottet (V). Naturligvis kan der være indskudt en række sekvenser, der bringer fortællingen væk fra dette forløb, men heltens forløb kan ofte beskrives vha. I-V. Erhvervelsen af de tre handlingsmodaliteter, villen, viden og kunnen, kan betragtes som tilegnelsen af individuel kompetence, der primært tjener til at bringe den foreliggende tekstverden i overensstemmelse med heltens ønske-verden og hans projekt. Det er imidlertid kun én del af historien. Den anden del drejer sig om de handlingsmodererende modaliteter, skullen, måtten og burden. Individets handlinger kan ses i forhold til den omgivende verden, der indeholder en social orden, normer og magtforhold (en magt- og pligtverden). Det betyder, at skullen angiver, at noget 13 Ibid, p Brandt og Dines Johansen op. cit., p. 16 ff. 15 Ibid. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 7

8 er påbudt, mens måtten angiver, hvad der er tilladt, og burden angiver endelig det, som ikke er påbudt, men som er etisk rigtigt, og som derfor kendetegner det moralske individ og den gode samfundsborger. Negationen af burden er således ikke-burden, og angiver dét, som ikke er forbudt, men som er moralsk forkert. Folkeeventyrets helt har ofte to ældre brødre, og deres fejl er tit, at de forbryder sig mod en eller flere af disse modaliteters etik ved at handle enten hovent, hjerteløst eller selvisk. Herved straffes de, fx ved ikke at modtage den viden eller kunnen, der er nødvendig for at realisere projektet ( haven/væren). I litteraturen er det ofte en konflikt mellem de handlingskvalificerende modaliteteter, villen, viden og kunnen, og de handlingsmodificerende, skullen, måtten og burden, som fremstilles. Det kan være en konflikt mellem helt og samfund, eller mellem helt, skurk og samfund. Men konflikten kan også være af sjælelig karakter, og fx være et spørgsmål om heltens indre drifter versus samfundets normer. Ved læsning af folkeeventyr er det altså vigtigt at gøre sig klart, hvilket samfund, der er tale om, og hvilken moral, orden og norm, der hersker. 3.2 Aktantmodellen Som tidligere beskrevet, er et typisk folkeeventyrs handling opbygget omkring det samme skelet: Prinsessen røves og eventyrets helt ønsker at hente hende hjem (villen), men først må han skaffe sig oplysninger om, hvor prinsessen befinder sig (viden) samt eventuelle midler til at befri hende (kunnen). Disse midler er ofte magiske og skal bruges, når helten møder skurken, som fx kan være en drage. Helten møder skurken og befrier prinsessen (gøren), hvorefter prinsessen hjemføres og helten bliver kongens svigersøn. Mønstret kan naturligvis kompliceres ved, at der imellem de forskellige modaliteter indskydes andre handlingssekvenser, fx er det ikke ualmindeligt, at helten skal gennemgå en eller flere prøver, for at opnå den magiske rekvisit. Endvidere kan en eller flere aktører ved deres handlinger eller tilstedeværelse inden for rammerne af samme handlingsmønster virke henholdsvis hindrende eller fremmende ind på heltens ønske om at opnå sit mål. Disse konflikter kan ikke (tilfredsstillende) beskrives vha. de modeller, der blev omtalt ovenfor, hvorfor Greimas har udviklet aktantmodellen. Udgangspunktet er stadig helten, subjektet kalder Greimas ham. Han ønsker at opnå et bestemt objekt, prinsessen, men modstanderen (skurken) modarbejder ham, mens hjælperen selvsagt hjælper helten på vej. Endelig er der objektets ejer (kongen), der giver objektet til en modtager. Grafisk opstillet fås følgende model: Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 8

9 giver (kongen) objekt (prinsessen) modtager (helten) hjælper (den gamle kone) subjekt (helten) modstander (skurken) Aktanterne er indsat på en række akser, der er karakteriseret udfra aktanternes funktioner. Subjektets begær efter objekter (den vertikale akse) kaldes begær- eller projekt-aksen. Men for at handlingen kan udvikles, må der ske en transport af objektet fra giveren til modtageren. Denne transport foregår på transport- eller kommunikationsaksen (den øverste horisontale akse). I langt de fleste tilfælde foregår denne transport dog ikke uden konflikter. Hjælperens og modstanderens funktion ift. subjektet foregår på konflikt-aksen (den nederste horisontale akse). Fordelen ved aktantmodellen er, at den kan bruges til at frembringe et overblik over de centrale handlingselementer i en traditionel episk tekst, som fx et folkeeventyr. Det giver et indblik i, hvor konflikterne er, og dermed et fingerpeg i retning af de tematiske modsætninger (jf. ovenfor). Modellens svage side vises ofte ved en analyse af moderne tekster, hvor betydningen fx ikke kan findes i tekstens øvre lag, men derimod snarere i subjektets psykologiske udvikling. Samtidig udelukker modellen mange hensyn, som kan være vigtige: fortæller, synsvinkel, socio-historiske forhold osv. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 9

10 4 Fra lindorm til prins 4.1 Resumé af Kong Lindorm Eventyret om Kong Lindorm findes i flere forskellige udgaver, både danske og svenske. Den udgave, der vil blive gjort til genstand for en nærmere analyse i det følgende er gengivet i bilag 1, og er optegnet af adjunkt N. Levinsen i 1854 efter Maren Mathisdatter i Fureby ved Løkken. 16 Eventyrets dronning og konge kan til dronningens store bedrøvelse ikke få børn, og dermed ingen arving. Da en gammel kælling tilbyder sin hjælp, takker dronningen nej. Kællingen siger til dronningen, at hun skal tage en kovs (rundt drikkekar med to ører), sætte den omvendt i det nordvestlige hjørne af haven, og næste morgen skal hun spise én af de to roser, der var vokset frem i den. Tog hun den røde, blev det en dreng, den hvide: en pige. Dronningen gør som kællingen havde sagt, men hun var i tvivl om, hvilken hun ville spise. Det ender dog med, at hun på trods af kællingens advarsel spiser dem begge i den tro, at hun vil få tvillinger. Kongen tager i krig netop da tiden kommer for dronningens fødsel: Tiden gik, og tidens fylde kom, at hun skulle føde; men da fødte hun en lindorm til verdenen. Så snart han var født, forsvandt han ned under sengen, og ingen så, hvor han blev af. Men senere på dagen fødte dronningen et drengebarn; og så blev der ikke talt mere om lindormen. [200]. Da prinsen kommer i den giftemodne alder drager han ud for at finde sig en prinsesse, men ved den første korsvej, han kommer til, bliver han stoppet af en lindorm, der råber: Giv mig en brud, førend du får en. [200] Prinsen vender om, og forsøger en anden vej, men også her møder han lindormen, der siger: Giv mig en brud, førend du får en. Han vender hjem til slottet, og fortæller sine forældre om hændelserne. Dronningen går til bekendelse, og fortæller om, hvordan hun havde spist både den røde og den hvide rose, og om lindormen som hun havde født til verden. [200]. Derfor beslutter kongen, at der skal skaffes en brud til lindormen, så prinsen kan blive gift. Kongen sender bud til et fremmed land om en pige, men da man om morgenen efter brylluppet åbner døren ind til brudekammeret, har lindormen dræbt pigen. Prinsen forsøger nu igen at tage af sted, men lindormen stopper ham igen på vejen: Nu skrev kongen til mange kongeriger, om der var nogen, som ville have kongens søn; og der kom atter en prinsesse, endnu mere langvejs fra end den forrige. Hun fik heller ikke sin brudgom at se, før hun kom ind i den sal, de skulle vies i, og da det var lindormen, der stod ved hendes side. Om aftenen blev de ført til brudekammeret begge to, men om morgenen var kun lindormen der, og kammeret var helt blodigt. [201] Prinsen tager igen af sted, men mødes også tredje gang af lindormen, der stadig kræver en brud. Kongen er rådvild, og opsøger en gammel fårehyrde, og beder ham om hans datter. Den gamle hyrde er modvillig, men må naturligvis lyde kongens befaling. Hyrden fortæller sin datter om kongens ordre, og hun bliver meget bedrøvet. Pigen går ud i skoven, hvor hun møder en 16 Findes i Axel Olrik Danske sagn og eventyr fra folkemunde (1913), AT 433B. Der citeres fra genfortællingen in Lykke- Olsen og Pedersen: 32 Danske Folkeeventyr, p. 199 ff. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 10

11 gammel kone 17 ved en stor hul eg. Konen giver hende et råd, der skal hjælpe hende ud af den håbløse situation: Når du har stået for præsten med ham og du ved, at du skal ind i kammeret, så skal du være i ni særke; og du skal forlange en balje fuld af lud og en balje fuld af sødmælk, og så mange ris som en karl kan bære i sin favn; og alt dette skal sættes ind i kammeret. Hver gang han byder dig at skyde sin særk af, skal du byde ham at skyde hammen af; og siden skal du piske ham med ris og lud og bade ham i sødmælk og lægge ham i din arm, men så skal du falde i søvn, om det så er aldrig så lidt. [ ] Tiden for brylluppet kommer, og pigen gør til lindormens store overraskelse hvad konen har fortalt hende. Næste morgen finder kongen pigen i sengen ved siden af den dejligste kongesøn. 4.2 Analyse Eventyret om Kong Lindorm kan inddeles i tre, velafgrænsede faser, hvori der optræder en række aktører: de fire kvinder dronning/gammel kælling, hyrdedatter/gammel kone samt de fire mænd: prins/lindorm, konge/fårehyrde. Disse hovedaktører indgår i hver deres del af eventyrets tre faser: 1. Dronningen føder ved kællingens mellemkomst en lindorm og en prins. 2. Prinsen drager ud for at finde en dronningen, men forhindres af lindormen. 3. Hyrdedatteren forvandler ved den gamle kones mellemkomst lindormen til en prins. Den første fase indledes med regentparrets bryllup, hvorefter det står klart, at de ingen børn skulle have sammen. Der opstår altså en mangelsituation, som dronningen reagerer på (hun bliver bedrøvet). Hun får hjælp af en gammel kælling, der giver hende adgang til to magiske blomster en rød og en hvid som kan gøre hende frugtbar. Dronningen må dog vælge mellem blomsterne, der hver især vil føre til enten et drenge- eller pigebarn. Kællingen gør det klart, at hun ikke må spise begge blomster, uden dog at fortælle om hverken årsag eller konsekvens. Dronningen spiser først den hvide blomst, og den smagte hende så fortræffelig godt, at hun også tog den røde og spiste. Hermed bryder dronningen ikke alene eventyrets forbud årsagen til lindormens fødsel angives også: overtrædelse skyldes ikke en bevidst handling, men en ubevidst, indre tilfredsstillelsestrang et begær. Hermed kobler eventyret lysten og trangen efter tilfredsstillelse af drifterne med forbuddet og det farlige (lindormen). Dronningens projekt ser skematisk opstillet således ud: 17 Det bør her indskydes, at eventyret skelner mellem den gamle kælling, som giver dronningen blomsterne, og den gamle kone, som hjælper hyrdedatteren. Selvom de forekommer at være meget lig hinanden de kommer begge til syne i skoven, når kvinderne er i en uløselig situation og giver begge magiske rekvisitter, der skal hjælpe dem ud af deres problemer så etablerer eventyret ingen paralleller mellem de to gamle kvinder, men snarere en forskel ved at benævne dem med to forskellige navne: kælling og dame. Forskellen er ikke undersøgt nærmere, da den ikke har direkte indflydelse på det videre forløb i teksten, men det skal dog bemærkes, at jeg har oplevet den samme distinktion i andre udgaver af teksten. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 11

12 I II III IV villen viden kunnen gøren få en arving erkendelse af ufrugtbarhed kællingens hjælp magi kontraktbrud fødsel af prins & lindorm den gamle kælling arving dronningen magi dronningen ufrugtbarhed Figuren viser dronningens projekt i eventyrets første fase indsat i Greimas aktantmodel. Som det fremgår giver modellen en adækvat fremstilling af problemet og dets løsning. Dronningen indtager subjektets plads med et projekt om at få en arving (objekt). Hun får hjælp fra den gamle kælling (giveren) samt dennes adgang til de magiske blomster (hjælper) til at bekæmpe ufrugtbarheden. På modtagerens plads er dronningen også placeret, hvilket ikke er helt dækkende. En arving til tronen er ikke kun til gavn for dronningen. Man kan med lige så stor ret sige, at det er til gavn for kongen, der viderefører slægten på kongetronen, og dermed sikrer stabiliteten i samfundet. Men dronningens handling, der skulle ophæve mangelsituationen og skabe den harmoni, som aktantmodellen viser, resulterer i en tvillingefødsel, der dog først afsløres senere. Greimas taler om, at aktørerne indgår en kontrakt 18, som brydes. Dronningen indgår en kontrakt med den gamle kælling om bl.a. ikke at spise begge blomster. Denne kontrakt brydes pga. dronningens begær (jf. ovenfor), og konsekvenserne af dronningens kontraktbrud får især prinsen at føle i eventyrets anden fase: da han vil ud i verden for at finde sig en kone, er alle veje spærrede af en lindorm altså prinsens egen tvillingebror som nu kræver sin ret som den førstefødte: Giv mig en brud førend du får en, siger den til prinsen. Prinsen kan altså ikke overskride den grænse, der er mellem ham og hans mål: prinsesserne. Han resignerer uden kamp ved denne overgang mellem barndom og manddom, og bøjer sig for lindormens krav. Hans projekt ser således ud: I II III IV villen viden kunnen gøren giftemål viden om brude, men ikke om veje vejløs resignerer, vil slå en handel af med lindormen 18 Det kan virke forstyrrende, at sige, at dronningen indgår en kontrakt med den gamle kælling. Kællingen kræver jo umiddelbart intet til gengæld for sine blomster, og eventyret forklarer ikke, hvilke motiver, der ligger bag hendes handling. Hendes rolle bliver derfor at give noget til dronningen, for at dronningen kan give hende noget tilbage. Kællingen giver hende ikke en søn, men et redskab, som hun skal benytte, og dermed blive i stand til at give samfundet den arving, der er nødvendig, for at opretholde monarkiet. Dronningen skal som modydelse for blomsterne levere en prins til samfundet og kællingen. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 12

13 en konge prinsesse ægteskab/ manddom kongen prinsen lindormen Prinsen forsøger tre gange at rejse ud for at få en prinsesse. Hver gang han møder den spærrende lindorm, vender han om og bøjer sig for dens vilje om en brud. Af teksten fremgår det ikke, at der skulle være uoverensstemmelser mellem kongen og prinsen. Kongen opfordrer ikke prinsen til at bevise sit værd som mand og prins ved at gå i kamp med lindormen, men indforskriver derimod to prinsesser fra andre kongeriger. Prinsens inaktivitet er slående gennem hele eventyret, og efter sit sidste forsøg forsvinder han ud af fortællingen hans plads overtages af lindormen, der i slutningen kaldes Kong Lindorm af den unge hyrdedatter. 19 Da dronningens kontraktbrud bliver offentligt kendt, opstår en disharmoni i eventyrets univers repræsenteret af det overnaturlige væsen, lindormen. Samfundets normale regler kan ikke realiseres prinsen kan ikke få en brud. Denne splittelse mellem harmoni og disharmoni markeres også i selve lindormens dobbelte natur. På ydersiden er den et uhyre, der dog skjuler kongesønnen indeni. Lindormen virker ved at ødelægge og splitte sine brude ad, og den repræsenterer derved et splittet, disharmonisk univers. Efter lindormens angreb på de to prinsesser, bliver kongen i eventyrets tredje fase nødt til at hente hjælp uden for det univers, hvori prinsesser normalt færdes. Han finder en almindelig hyrdedatter, der bor alene sammen med sin far. Hun indvilger modstræbende i at gifte sig med lindormen, men i sin fortvivlelse herover søger hun ud i skoven, hvor hun møder en gammel kone, der giver hende råd om, hvordan hun skal overleve mødet med lindormen. Ved hjælp af en række voldsomme hjælpemidler, skal hun forvandle lindormen til en prins og samtidig redde sit eget liv. Dermed retablerer eventyret og hyrdedatteren - harmonien i universet: I II III IV villen viden kunnen gøren modvilje mod at gifte sig med lindormen kender til lindormens splittelsesnatur hjælpemidler af den gamle kone forvandling af lindormen vha. hjælpemidlerne heling af splittelse overlevelse/ harmoni hyrdedatteren den gamle kone hjælpemidler hyrdedatter lindorm 19 Kong Lindorm, p Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 13

14 Eventyrets tre faser kan samlet set skitseres som følger: Fase 1 Harmoni, mangelsituation, kontrakt Fase 2 Kontaktbrud 3. fase harmoni splittelse lindormen forløsning, hyrdedatterens handlinger 4.3 Temaanalyse Eventyret ender altså med, at de destruktive elementer forvandles, og en ny form for harmoni opstår. For at en sådan udvikling kan finde sted, er der nødvendigvis en række kræfter, der styrer. I eventyret om Kong Lindorm er det især de grundlæggende sociale og psykologiske modsætningsforhold, der er bestemmende for hvilke begivenheder, der finder sted. I den narratologiske analyse blev relationerne mellem personer og rum analyseret, men eventyret artikulerer også nogle skjulte modsætninger, som kan betragtes som fortællingens skjulte bevidsthed en bevidsthed, der er et produkt af de sociale omstændigheder, og som derfor kræver en særlig allegorisk tolkning for at blive afdækket. De tre faser i eventyret er som tidligere nævnt knyttet til tre personer, men samtidig til tre lokaliteter: slottet dronningen korsvejen lindormen hytten hyrdedatteren Umiddelbart er der en naturlig modsætning mellem slottet og hytten både i kulturelt og socialt perspektiv. Korsvejen kan således anskues som grænsen mellem de to adskilte rum. Således er der en splittelse mellem det naturlige (hyrdedatteren, skoven, hytten) og det kulturlige (slottet, dronningen, samfund), som kan siges at være den overordnede tematiske modsætning i eventyret. Ikke desto mindre er der også et andet vigtigt modsætningsforhold, der er interessant. Som tidligere nævnt knytter eventyret dronningens kontraktbrud sammen med lysten og drifterne. Da dronningen spiser roserne beskrives det som en lystbetonet handling: og den smagte hende så fortræffelig godt, at hun også tog den røde og spiste et klassisk syndefaldsmotiv, hvor straffen ikke er bortvisning fra paradis, men derimod tvillingefødslen, og dermed etableringen af det splittede univers. Blomsterne og dermed indirekte lindormen - repræsenterer det element af naturlighed, som dronningen mangler i sit kulturunivers, og som bliver fortrængt i og af kulturrummet. Drifternes faretruende natur kommer kun til udtryk i de farlige øjeblikke, hvor menneskene er mest sårbare: dronningens ufrugtbarhedssituation og da prinsen kommer i den giftemodne alder. Det vises også ved, at dronningen holder lindormens eksistens hemmelig for prinsen indtil han selv møder den ved korsvejen. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 14

15 Prinsens møde med lindormen bliver dermed et møde med hans eget alter ego, hans fortrængte driftsside. 20 Prinsens manglende evne til at forstå sine egne drifter skyldes hans stærke tilknytning til kulturrummet. Drifterne er fortrængt og projiceret over i lindormen, der fremstår som destruktiv og aggressiv. Som formidler mellem naturrummet og kulturrummet, indsætter eventyret hyrdedatteren, der nok tilhører kulturrummet, men pga. sin tilknytning til naturen, kan hun tæmme lindormen, hun kan tolke drifterne. Hyrdedatterens rekvisitter i forvandlingsscenen er netop også et bevis på dette tilhørsforhold til naturen. I modsætning til dronningen, der skal anvende kulturdyrkede roser fra haven, skal pigen bruge naturlige produkter: særke, lud, sødmælk og ris. Hyrdedatteren bliver dermed symbolet på modsætningen mellem kulturrum og naturrum. Hendes nære tilknytning og kendskab til naturen giver hende indsigt i og forståelse af drifterne, og dermed kan hun ophæve den grundlæggende konflikt i eventyret. I modsætning til dronningen lader hun sig ikke styre af sine drifter, men når gennem en ulystbetonet handling på længere sigt lystopfyldelsen ægteskab og social opstigen. Lindormen kan altså tolkes som udtryk for den dæmoniserede natur, som nok er kulturens forudsætning, men som fornægtes og fortrænges, og som dermed truer kulturrummet med undergang. Eventyrets univers transformeres gennem splittelse til et nyt, harmonisk univers: Kultur: Norm: slægsfortsættelse Natur: Destruktion: slægtsundergang non(natur) Bearbejdning af natur non(kultur) Fortrængt natur, lindorm Den kulturelle norm er slægtens videreførelse. Denne norm kan kun opretholdes på betingelse af selvbeherskelse, og da dronningen forbryder sig mod denne dynastiske norm om successionsforpligtelse/førstefødselsret, negeres muligheden for slægtsfortsættelse og kulturrummet trues med undergang. Det vises konkret i eventyret ved lindormens fødsel og dens senere blokering for prinsens giftermål. Lindormen betegner altså en trussel for kulturrummet, men eventyret afviser en løsning på kulturrummets egne præmisser, og vender sig mod hyrdedatterens forløsning af lindormen, der muliggør slægtsfortsættelsen, men på andre naturlige præmisser. 20 At dronningen ikke som forventet føder en pige, men derimod en lindorm, kan også tolkes som et udtryk for, at eventyret sætter lighedstegn mellem et ubevidste i mennesket og det kvindelige, menneskets følelsesside. Prinsen kan altså ikke overskride kulturrummets grænser, fordi han ikke forstår det ubevidstes sprog, når lindormen siger: Giv mig en brud, førend du får en. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 15

16 5 Analyse af Lagerkvists Prinsessan och hela riket Pär Lagerkvists historie om Prinsessan och hela riket er skrevet i tiden umiddelbart efter Første Verdenskrigs værdisammenbrud i en stemning af magtesløshed og nihilisme. Den stammer fra en samling noveller og fortællinger, der blev udgivet i 1924 under titlen Onda sagor. Historien handler om en rigtig prins, som drog ut i strid för att vinna den prinsessa vars skönhet var större än andras och som han älskade över alting. Prinsen kæmper bravt og modigt, og da han kommer til den by, hvori prinsessen befinder sig, tigger byens indbyggere om nåde, og slår portene op for ham. Han går hen til sin udkårne, og fortæller hende, hvordan han har kæmpet og vovet sit liv kun for hendes skyld, og siger: Se, min brud, nu har jag vunnit dig strålande av lycka. Se, allt som jag kämpat för, nu har jag vunnit det!. Prinsen byder, at deres bryllup skal stå samme dag, men da han om aftenen vil træde ind i prinsessens soveværelse for at fuldbyrde ægteskabet, bliver han mødt af den gamle statholder, som overrækker ham rigets nøgler og kronen af guld: - Herre, se här är rikets nycklar som för till de skattkammare där allt det förvaras som nu tillhör dig. Men prinsen rynker blot på panden og svarer, at han alene kæmpede for at vinna henne som jag älskar, för att vinna det som för mig betyder det enda dyrbara på jorden. Hertil svarer statholderen: Även detta har du vunnit, herre. Och det kan du inte skjuta ifrån dig. Nu skall du förvalta och vårda det. Men prinsen vil ikke vide af hverken nøgler eller guld. Jag är lyckans prins, inget annat Vill inget annat vara! og truer til sidst statholderen med sit sværd. Men statholderen svarer: Herre, du är inte längre någon prins Du är en Konung. Til sidst overgiver prinsen sig og lader sig krone af den gamle statholder: När den unge härskaren kände den på sin hjässa stod han tyst och gripen, resligare än förr. Och allvarlig, med huvudet krönt till makt på jorden gick han in till sin älskade för att dele hennes läger. Prinsens projekt kan altså umiddelbart slås fast: I II III IV villen viden kunnen gøren stræber mod lykke med prinsessen kender til prinsessen kampevner kæmper sig vej til prinsessen prinsessen lykke prinsen forelskelse/kamp prinsen statholderen Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 16

17 Prinsen er med sine egne ord lykkens prins. Han er forelsket i en prinsesse og gør alt, der står i hans magt for at nå hende. Hans projekt lykkes, men han må dog modvilligt acceptere det sociale ansvar, der følger med. Eventyret etablerer en modsætning mellem lykke og socialt ansvar. Prinsen mener ikke, at han kan forene sit mål om den ubegrænsede lykke med ansvaret som konge, men resignerer og lader sig krone. I eventyret om Kong Lindorm var det prinsens manglende evne til at tolke sine ubevidste drifter, der forhindrede ham i at overskride grænsen mellem ham og prinsessen. Denne grænse eksisterer også i eventyret om Prinsessan och hela riket, men med et modsat fortegn. Prinsen må acceptere kulturrummets krav om ansvarlighed for at kunne træde forbi statholderen og gennem døren ind til prinsessen. Men den traditionelle konflikt mellem natur og kultur, som var den primære drivkraft i folkeeventyret, er ikke manifesteret i kunsteventyret. Det er derimod en konflikt mellem prinsens følelser og samfundets forventninger til et statsoverhoved. Kultur Fornuftsægteskab Følelser: kærlighedsægteskab non(følelser) ansvar og normer non(kultur) følelsesliv At påtage sig ansvar som konge, er ifølge prinsen uforeneligt med projektet om at opnå den fuldstændige lykke ved at indgå ægteskab med prinsessen. Alligevel bøjer han sig for statholderen, og bliver derved forvandlet fra udelukkende at være lykkens prins: Når den unge härskaren kände den på sin hjässa stod han tyst och gripen, resligare än förr. Och allvarlig, med huvudet krönt til makt på jorden gick han in till sin älskade för att dela hennes läger Aktantmodellen ovenfor (se side 16) viser ikke denne forvandling fra prins til konge. Forvandlingen sker ikke i handlingen, men i prinsens psyke. Han ændrer holdning, og set fra dette synspunkt, ser forløbet anderledes ud: samfundet / statholderen prinsessen Kongen statholderen prinsen lykkens prins Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 17

18 Det er altså lykkens prins, der står i vejen for at prinsen kan opnå sit endelige mål, og han må elimineres før han kan få prinsessen. I eventyret om Kong Lindorm var det en lignende indre konflikt i prinsen, der umuliggjorde hans projekt, men hos Lagerkvist er modstanderen ikke projiceret ud i virkeligheden, men holdt som en indre, psykologisk konflikt mellem fornuft og kærlighed. Prinsens projekt er i denne fremstilling reduceret til et mål om at opnå prinsessen, og statholderen får derfor rollen som hjælper han får prinsen til at tænke sig om, og derved ændre holdning. Men i udgangspositionen var prinsens projekt udelukkende at være lyckans prins, inget annat!, og det projekt mislykkes. I modsætning til folkeeventyret, hvor prinsens projekt var at gå fra barn til voksen ved at blive gift med en prinsesse, ønsker Lagerkvists prins at vedblive med at være barn. At holde fast i sin barnlige forestilling om den uendelige lykke. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 18

19 6 Diskussion af analyserne Som det er antydet i analysen af Lagerkvists Prinsessan och hela riket giver den narratologiske analyse nogle problemer. Eventyrets udvikling sker ikke i handlingsstrukturen, men derimod i langt højere grad i prinsens psyke og intellekt. Der sker en ændring i hans værdier og normer væk fra den barnagtige blåøjethed, som var drivkraften bag hans voldsomme kamp. I modsætning til folkeeventyret, der følger en klassisk udvikling fra harmoni over splittelse til en ny harmoni, går Lagerkvists prins fra en harmonisk lykkeverden til en splittet, disharmonisk tilværelse, hvis tunge åg han dog påtager sig. Splittelsen heles ikke i Lagerkvists univers, og en kamp imod splittelsen er umulig. Netop denne forskel er afgørende. Greimas modeller opererer nemlig i høj grad med udvikling mod harmoni. Således kan aktantmodellen ikke på tilfredsstillende vis fremstille et forløb, der ikke slutter med, at subjektets projekt lykkes. Det kræver modifikation af modellen, og dermed taber den en stor del af sin værdi. Derimod giver især aktantmodellen en god indgangsvinkel ved læsning af Kong Lindorm. De grundlæggende konflikter kan læses ud af modellerne, og de giver en forståelse af det univers som teksten er et produkt af. Den semiologiske teori udgøres som det blev nævnt indledningsvis primært af lingvistiske metoder, der sammenkobles med psykosociale aspekter. Fælles for disse metoder er, at de tager hver deres sigte på at belyse tekstens betydningsproduktion, og ikke interesserer sig for dens æstetiske udformning og ej heller de socialhistoriske tendenser, der kan tænkes at influere teksten på produktionstidspunktet det, der vedrører tekstens funktion af og i den samfundsmæssige kontekst. For at forstå et folkeeventyr forudsætter det et vist kendskab til et traditionelt, feudalt opbygget samfund, som også Kong Lindorm bærer tydeligt præg af at være tænkt inden for. Men dette aspekt medtages ikke i en semiologisk analyse, hvor konteksten netop anses for at være et ekstra-tekstuelt element, man kan se bort fra. Endvidere er det problematisk, at metoden ikke belyser tekstens æstetiske dimension. En af de væsentligste forskelle på folkeeventyr og kunsteventyr, er den måde, hvorpå de er blevet brugt. Folkeeventyret er blevet formidlet mundtligt, hvorimod det moderne kunsteventyr hører hjemme på papiret. Ganske som der findes flere folkeviser om den samme begivenhed eller de samme personer, findes der mange folkeeventyr, der behandler de samme motiver og temaer, og som er blevet rubriceret under samme overskrift. Baggrunden er netop, at de har et enslydende indhold, men forskelligt udtryk. Tekstens sproglige udtryk er altså af mindre betydning for et folkeeventyr, hvorimod det ofte er afgørende at kunne dechifrere de sproglige tegn i et kunsteventyr: När den unge härskaren kände den på sin hjässwa stod han tyst och gripen, resligare än förr. Och allvarlig, med huvudet krönt till makt på jorden gick han in til sin älskade för at dela hennes läger. Folkeeventyrerne bærer som nævnt præg af at være tekster, der er produceret i og til et Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 19

20 feudalt samfund, men den nøjagtige bestemmelse af den oprindelige tekst, er ikke mulig i langt de fleste tilfælde. Kun de eventyr, der fx behandler historiske begivenheder eller indeholder kristne budskaber kan tidsbestemmes i et vist omfang. Dette er nok et af de vigtigste genrekonstituerende træk for folkeeventyr, men den semiologiske læsnings fravalg af at analysere disse konteksters indflydelse på samtidens tekstproduktion, giver altså ikke et redskab, der er brugbart til at forstå historien. Her må der andre analysemetoder i brug, der evt. i samarbejde med narratologien og semiologien kan give et billede af det univers, hvori folkeeventyret er blevet brugt. Det samme gør sig gældende for kunsteventyret, men i modsætning til folkeeventyret, giver en semiologisk læsning ofte et vrangbillede af teksten. Moderne tekster er produkter af en individuel forfatter, der lever i en afgrænset historisk periode. For til fulde at forstå, hvorfor Lagerkvists prins gør, som han gør, kan man ikke hente hjælp i semiologien. Eventyret er som sagt skrevet i tiden umiddelbart efter Første Verdenskrig, hvor den vestlige verdens borgerlige værdier stod forfald. Den optimistiske tiltro til den menneskelige dygtighed og tekniske kunnen blev afløst af en opfattelse af verden som uoverskuelig og uforståelig, og hvor troen på en sammenhæng mellem fortid og fremtid ikke længere var gyldig. Prinsessan och hela riket bærer på flere måder præg af at være skrevet i tyverne. De tekniske frembringelser var ikke kun til glæde for menneskeheden, men førte også til død og ødelæggelse. Uanset sine overmenneskelige kræfter og uendelige kærlighed, må prinsen indordne sig under samfundets normer og regler. Selv eneren - der både besidder styrke og kærlighed, og dermed i folkeeventyrets univers ville være den perfekte, harmoniskabende prins - er ikke hævet over samfundets normer. En sådan tolkning af eventyret om lykkens prins kan ikke uddrages af de semiologiske analyse, selvom den umiddelbart kan forekomme mere valid. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 20

21 7 Konklusion Målet for denne opgave var at undersøge anvendeligheden af et udvalg af semiologiens analysemetoder i forhold til et traditionelt folkeeventyr og et moderne kunsteventyr. Både Greimas og Propp udviklede deres metoder ved at analysere netop folkeeventyr, og analysen af folkeventyret Kong Lindorm med udgangspunkt i aktantmodellen og betydningens grundstruktur giver et brugbart billede af de konflikter, motiver og temaer, der er på spil i eventyret Dog er der en række svagheder ved en semiologisk læsning som denne: Modellernes simplicitet foreskriver, at en række afgørende aspekter af teksten udelades. Således indgår hverken en analyse af de sociohistoriske forhold, hvorunder teksten er blevet produceret og brugt, og ej heller den æstetiske udformning af teksten. Metoden interesserer sig udelukkende for tekstens produktion af betydning, og fraskriver sig dermed muligheden for at inddrage konteksten. Eksempelvis kunne det være interessant at foretage en sammenlignende undersøgelse af de forskellige udgaver, der findes af eventyret, og dermed fx finde årsagen til, at der i denne udgave er to forskellige hjælpere: den gamle kælling og den gamle dame. De er tydeligt adskilt i eventyrets fremstilling, men har dog så væsentlige fælles træk, at de tåler en sammenligning. At en forfatter som Pär Lagerkvist i 1924 tager en så traditionel fortælletradition som eventyret op igen, er i sig selv interessant. Analysen viste, at det var svært endsige umuligt at forstå historien uden at inddrage den historiske kontekst tiden efter Første Verdenskrig. I modsætning til folkeeventyret, hvor hverken afsender eller modtager er fast defineret, arbejder Lagerkvist i et litterært univers, hvor teksten er et medie, der bruges til at kommunikere mellem forfatter og læser. Lagerkvist arbejder udfra en forestilling om en læser, som han henvender sig til. Lagerkvist kan derved bruge læserens forventninger til eventyrgenren til at understrege tekstens tema. Lagerkvists eventyr er en ironi over folkeeventyrets stræben mod harmoni, og ved at skrive et eventyr, der ikke har denne stræben i sig, negere han læserens forventninger, og fremhæver den opløsning af værdier, som er tekstens egentlige budskab. De semiotiske metoder til tekstlæsning, som her er blevet præsenteret, har både fordele og ulemper. Den største force er, at de giver et billede af, hvor problemet i teksten ligger, og dermed et godt udgangspunkt for en tolkning. De kommer dog til kort, når blikket rettes mod komplicerede tekster, hvor konflikterne ikke udspiller sig mellem aktanter, men i aktanterne, og især er det problematisk at fremstille et forløb, der ikke fører til opfyldelse af subjektets projekt. Kasper Hyllested Litterær Analyse II Side 21

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR. Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann.

PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR. Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann. PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann. Papirklip af Lise Marie Nedergaard FAKTA INDHOLD OM AT

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Salmer: Lihme 10.30 410 Som tørstige hjort 298 Helligånden trindt på jord 277 Herre når din time kommer 305 Kom Gud Helligånd 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Mette Fuglsang. En fri fugl. mellemgaard

Mette Fuglsang. En fri fugl. mellemgaard Mette Fuglsang En fri fugl mellemgaard En fri fugl 2015 Mette Fuglsang og Forlaget mellemgaard Redaktør: Louise Trankjær Grafisk produktion : KWG Design, Odense Grafiker: Sabine Puk Sørensen Omslag efter

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Prædiken 1. søndag efter trinitatis

Prædiken 1. søndag efter trinitatis Prædiken 1. søndag efter trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 13: Måne og sol Salme mellem læsninger: DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær Salme før prædikenen: DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene. Den Gamle Mand 1 Du blev født. Du voksede op. Du fik en uddannelse som lærer. Du fik en god stilling. Du blev gift. Du fik børn. Du holdt af dit arbejde. Du elskede rollen som ægtefælle og som far. Børnene

Læs mere

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014 Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Salmer: 736, (298), 192, 637, (438, 477), 721

Salmer: 736, (298), 192, 637, (438, 477), 721 Tekster: (2 Mos 16,11-18), 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35 Salmer: 736, (298), 192, 637, (438, 477), 721 Vi er midt i fasten. Sultens tid. Afsavnets tid. I fasten skærpes bevidstheden om det der ikke er her.

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 17. januar 2016 kl. 16.00. Skitse - og stikordsagtig. Salmer: 289/277/439/362/Hvad er det der gør jul til noget særligt /143 Åbningshilsen. Nåde være

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere