Urbanisering og sammenhængskraft

Transkript

1 Urbanisering og sammenhængskraft bl danmarks almene boliger

2 2 Urbanisering og sammenhængskraft

3 INDHOLD INDLEDNING... 4 ERHVERVSSTRUKTUR I DET LANGE PERSPEKTIV... 7 BESKRIVELSE AF DE NUVÆRENDE UDVIKLINGER... 8 HVAD GØR VI SÅ? FORSLAG TIL VIDERE ANALYSER Urbanisering og sammenhængskraft 3

4 INDLEDNING Den økonomiske vækst er geografisk skæv, både i Danmark og internationalt. I de større byområder er der befolkningstilvækst og økonomisk vækst, mens yderområderne i højere grad er præget af stagnerende befolkningstal og vigende økonomisk aktivitet. Det er ikke et nyt fænomen. Set over hele århundredet har væksten i de såkaldte byerhverv været høj, og færre og færre er beskæftiget i de såkaldte primære erhverv. Når problemstillingen i disse år i særlig grad har opmærksomhed, så skyldes det hovedsageligt, at finanskrisen har forstærket tendenserne i globaliseringen, så der på meget kort tid er tabt mange arbejdspladser i industrien, som især ligger uden for de større byer, ligesom boligmarkedet er blevet fastlåst i yderområderne. Selv når konjunkturerne vender, vil urbaniseringen som langsigtet tendens fortsætte i et vist omfang. Vi står således ikke over for en pludselig, dramatisk udvikling, men derimod over for en udvikling, som vi både kan tage bestik af, forberede os på og ikke mindst påvirke. Handlingslammelse er den værst tænkelige position. Både nationalt og lokalt er det nødvendigt med en strategi for et sammenhængende Danmark. En strategi, hvor væksten og bosætningen i landet anskues som en helhed, for kun derved kan skabes en sund udvikling. En sådan strategi vil både indebære udvikling, afvikling og omstilling af lokalområder. Det afgørende er, at det sker som klog, gennemtænkt proces. Som illustration kan det nævnes, at de almene boliger også er ramt af udfordringerne med skæv geo grafisk udvikling. I de store byområder er der lange ventelister, mens der i yderområderne er tomme boliger. Samlet set er det dog kun under en halv procent af de almene boliger, der er tomme, og tendensen er nedadgående. Men for både almene boliger og andre boligformer er det afgørende, at udfordringerne omkring den skæve geografiske udvikling klarlægges, og der tages skridt imod en samlet strategi. Så kan der investeres i god tid, og risikoen for fejlinvesteringer udbygninger og nedrivninger de forkerte steder minimeres. BL Danmarks Almene Boliger har nedsat et ekspertpanel omkring Danmarks yderområder. I erkendelse af, at udfordringen med den geografisk skæve udvikling ikke blot er en boligudfordring, men et bredt samfundsmæssigt problem, har vi søgt at sammensætte et bredt panel med mange forskellige kompetencer. Personerne i panelet kan ses i boksen på side 5. Vi er meget taknemmelige for, at de nedenstående medlemmer af ekspertpanelet har engageret sig i arbejdet og er kommet med mange gode og konstruktive ideer undervejs. Målet med ekspertpanelet har ikke været at komme med endegyldige løsninger eller konkrete anbefalinger, men derimod at lægge op til en kvalificeret debat og åben debat om løsningsmuligheder, som kan danne baggrund for en strategi for et sammenhængende Danmark. God læse- og debatlyst Peter Engberg Formand for panelet for Danmarks yderområder 4 Urbanisering og sammenhængskraft

5 PANELET OMKRING DANMARKS YDEROMRÅDER Formand Peter Engberg, tidl. koncerndirektør, Nykredit Thorkild Ærø, direktør for Statens Byggeforskningsinstitut Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium Winni Grosbøll, borgmester, Bornholms Regionskommune John Brædder, borgmester, Guldborgsund Kommune Peter Høgsted, adm. direktør, COOP Rasmus Ole Rasmussen, seniorforsker i regional udvikling ved Nordregio, forskningsinstitution under Nordisk Ministerråd. Urbanisering og sammenhængskraft 5

6 6 Urbanisering og sammenhængskraft

7 ERHVERVSSTRUKTUR I DET LANGE PERSPEKTIV Set over det lange sigt er der en meget tæt sammenhæng imellem udviklingen i erhvervsstrukturen og udviklingen i det geografiske bosætningsmønster. Erhvervsstrukturen har ændret sig markant over de sidste år. Det kan illustreres ved at opdele alle beskæftigede i tre sektorer, nemlig den primære sektor, som omfatter landbrug, skovbrug og fiskeri, den sekundære sektor, som omfatter industriproduktion og den tertiære sektor, der beskæftiger service- og vidensarbejdere. Vi står på ingen måde i en særlig overgangsfase i dag. Tværtimod har udviklingen meget længe gået stabilt i retning af færre ansatte i landbrug og fiskeri og flere ansatte i servicesektoren. Andelen af arbejdere beskæftiget i industrien steg frem til midten af det 20. århundrede, men er siden faldet relativt konstant. Bosætningsmønsteret påvirkes kraftigt af denne udvikling. Den primære sektor er direkte knyttet til geografiske områder, og perioden med en høj andel beskæftigede i denne sektor betød, at befolkningen var spredt ud over landet. Placering af industrivirksomheder er afhængig af god infrastruktur havne, jernbaner og nu er især gode vejforbindelser vigtige. Dermed er der ofte en bymæssighed tilknyttet industrien, mens mange af serviceerhvervene klumper sig sammen i storbyerne for at være nær den specialiseret arbejdskraft, der er denne sektors væsentligste input. Det er tankevækkende, at huse typisk er konstrueret til at holde i langt over 100 år, hvorimod de betydelige skift i erhvervsstrukturen betyder væsentlige skift i bosætningsmønstret, som kan gøre bygninger uanvendelige i løbet af en langt kortere periode. 100 Landbrug 100 Primære Landbrugsektor Håndværk og industri Sekundære Håndværk Transport, og handel sektor industri og service 90 Tertiære Transport, Data mangler sektor handel og service Data mangler Note: Perioden er baseret på Bjerke & Ussings historiske tidsserier, mens perioden er baseret på nationalregnskabet. Den mellemliggende periode med de stiplede linjer er blot en interpolation. Der tages forbehold for definitoriske forskelle mellem de to dataserier. Figur 1 Udvikling i Danmarks erhvervsstruktur Kilde: Bjerke & Ussing og Danmarks Statistik Urbanisering og sammenhængskraft

8 BESKRIVELSE AF DE NUVÆRENDE UDVIKLINGER Problematikken om udviklingen i yderområderne er en sammenblanding af en række faktorer. Derfor er det vigtigt at medtage alle relevante overordnede emner uden at drukne i detaljer. I det følgende vil vi sætte fokus på tre væsentlige dimensioner omkring den demografiske udvikling. 1. Ændringer i befolkningstal 2. Ændringer i befolkningssammensætning 3. Ændringer på boligmarkedet Ad 1. Ændringer i befolkningstal Angående befolkningsstørrelsen går tendensen i retning af en centralisering i flere niveauer. Dette vil sige, at de store byer tiltrækker nye beboere fra hele landet og vokser relativt kraftigt. Samtidig sker der også en regional centralisering, hvor de mellemstore provinsbyer tiltrækker beboere fra yder- og landområderne. Det samlede billede er, at de store byer vokser relativt kraftigt, de mindre byer udviser forskellige tendenser, men vokser generelt en smule, mens Figur 2 Befolkningstilvækst fra 2015 til pct. og derunder -4,9 - -0,1 pct. 0-4,9 pct. 5 pct. og Geodatastyrelsen Kommuner med mørkere farver forventes at opleve en større befolkningstilvækst Kilde: Danmarks Statistik 8 Urbanisering og sammenhængskraft

9 yder- og landområderne oplever befolkningstilbagegang. Den ene dimension kan illustreres med befolkningsudviklingen på kommuneniveau som i figur 2, der angiver Danmarks Statistiks forventede befolkningstilvækst i kommunerne frem til Den anden dimension handler om centralisering inden for kommunerne. Figur 3 viser udviklingen i kommunernes befolkningsandel bosat i landområder uden for de største byer i perioden Figuren viser, at enkelte kommuner har oplevet en begrænset vækst i andelen bosat i landområder, mens størstedelen af kommunerne oplever, at færre bor i landområder uden for byerne. Dette gør sig i særlig høj grad gældende for yderkommunerne. Hovedtendensen er således en vandring fra land til by også inden for kommunegrænserne i yderområderne. Figur 3 Udviklingen i andelen af kommunens befolkning i landområderne længere væk fra de største byer, pct.point, Ikke pågældende landområder -7, ,9 Kun pågældende landområder I kommuner med rødlige farver har byerne oplevet en større vækst end landområderne I kommuner med grønne farver har landområderne oplevet en større vækst end byområderne Kilde: KL Urbanisering og sammenhængskraft 9

10 10 Urbanisering og sammenhængskraft

11 Der er således sket en urbanisering, både regionalt og lokalt. Siden 1920'erne er befolkningstallet i landdistrikterne faldet, mens den samlede befolkning i byer af alle størrelser generelt er steget i samme periode. Frem til 2000 har det svinget frem og tilbage, imellem hvilke størrelse byer der havde de største vækstrater, men fra 2000 er den største befolkningstilvækst sket i de største byer. Denne vækst må forventes at fortsætte de kommende årtier, også fordi Danmark set i en international sammenhæng har en relativ lav urbaniseringsgrad, dvs. lav andel af befolkningen, der bor i store byer. Figur 4 Udvikling i befolkningen fordelt på bystørrelser Kilde: Boligøkonomisk VidenCenter & Danmarks Statistik Hovedstadsområdet Over indbyggere iøvrigt indbyggere indbygger indbyggere Landdistrikter Urbanisering og sammenhængskraft 11

12 Ad 2. Ændringer i befolkningssammensætning Flyttemønstre for befolkningen hænger meget tæt sammen med aldersfordelingen. Der er især stor flytteaktivitet fra 20-års alderen og frem til engang i 30 erne, hvorimod de ældre årgange er relativt stationære. Allerede ved 40-års alderen er det således kun fire pct. årligt, der flytter til en anden kommune, heraf kun 1,2 pct. til en anden region. Det er især uddannelse, der spiller en nøglerolle for de unges flyttemønstre. Tendensen har i de senere år været den, at de færdiguddannede i mindre grad flytter væk fra de store byer, selvom de får børn. Den samlede effekt af til- og fraflyttere og fødsler påvirker naturligvis kommunernes sammensætning af yngre og ældre borgere. Figur 6 illustrerer den kommunale udvikling i gennemsnitsalderen, der klart viser, at gennemsnitsalderen stiger kraftigst uden for de store byer. Omkring hovedstadsområdet er den faktisk markant faldende. Også disse tendenser må forventes at fortsætte de kommende årtier. De markante demografiske forandringer har også et socialt aspekt. Som nævnt sker flytning til byen ofte i forbindelse med studie eller jobmuligheder. Figurerne 7 og 8 viser kommunernes grad af nettoeksport af henholdsvis uddannede personer og socialt udsatte. Yderområderne er nettoeksportører af personer med fuldført uddannelse, mens de Kommuner med m Figur 5 Antal flytninger per 100 borgere Kilde: Egne beregninger på baggrund af Statistikbanken Danmarks Statistik Antal flytninger per 100 borgere år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år Samtlige flytninger Mellem kommuner Mellem regioner Samtlige flytninger Mellem kommuner Mellem regioner 3-4 (29) 2-3 (144) 1-2 (88) 0-1 (30) -2-0 (15) Figur 6 Ændring i gennemsnitsalder Kilde: Egne beregninger på baggrund af Statistikbanken Danmarks Statistik Kommuner med mørkere farver har oplevet en større stigning i gennemsnitsalderen 3-4 (29) 2-3 (144) 1-2 (88) 0-1 (30) -2-0 (15) 3-4 (29) 2-3 (144) Kommuner med mørkere farver har oplevet en større stigning i gennemsnitsalderen 1-2 (88) 0-1 (30) -2-0 (15) Kommuner med mørkere farver har oplevet en større stigning i gennemsnitsalderen 12 Urbanisering og sammenhængskraft

13 til gengæld er nettoimportører af socialt udsatte personer. Samlet ser vi altså et billede af, at byerne vokser i størrelse og består i stigende grad af unge veluddannede personer, mens befolkningen i yderområderne falder og i stigende grad vil bestå af ældre, socialt udsatte og personer uden for arbejdsmarkedet. Figur 8 Netto til-/afvandring af socialt udsatte Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Figur 7 Netto til-/afvandring af uddannede Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Kommuner med mørkere farver har oplevet en større netto afvandring af socialt udsatte Kommuner med mørkere farver har oplevet en større netto afvandring af uddannede Urbanisering og sammenhængskraft 13

14 Ad 3. Ændringer på boligmarkedet De markante demografiske forandringer kan også aflæses i boligpriserne. Figur 9 viser indekserede kvadratmeterpriser for solgte én-families huse i forskellige landsdele i perioden (1992=100). Som det fremgår, vokser priserne især i de store byer markant frem til 2007/2008, hvor de nærmest eksploderer, for derefter at styrtdykke ( boligboblen er illustreret ved de to vertikale linker) Byen København Københavns Omegn Indtil 2009 oplevede alle landets områder nogenlunde samme type udvikling, om end nogle regioner oplevede kraftigere stigninger og fald end andre. Efter boligboblens brist i 2009 ser vi derimod de første tegn på forskellig udvikling. Mens huspriserne igen er steget i og omkring København, har de været relativt stabile i Nordsjælland og Jylland. I Vest- og Sydsjælland har tiden siden 2009 derimod været præget af faldende nominelle priser. Disse udviklinger er her illustreret som gennemsnit på relativt store geografiske områder. Dette dækker dermed over, at der er lokalområder i flere dele af landet, der har oplevet et fastlåst boligmarked og faldende boligpriser. Byen København Københavns Omegn Nordsjælland Figur 9 Nordsjælland Østjylland Udvikling i kvadratmeterpriser for énfamilieshuse Østjylland for udvalgte Nordjylland landsdele , (1992=100) Kilde: Realkreditrådet Nordjylland Sydjylland Sydjylland Vest- og Sydsjælland Vest- og Sydsjælland Boble start Boble start > < Boble slut Boble slut Byen København Københavns Omegn Nordsjælland Byen København Østjylland Københavns Omegn Nordjylland Nordsjælland Sydjylland Østjylland Vest- og Sydsjælland Nordjylland Boble start Sydjylland Boble slut Vest- og Sydsjælland Boble start Boble slut 0 14 Urbanisering og sammenhængskraft

15 Forskellene i stigningstaksten inden finanskrisen afspejler, at landet også i denne periode var karakteriseret af ujævn vækst. Dette var dog ikke voldsomt problematisk, da der var tale om en glidende tilpasning. Finanskrisen medførte imidlertid, at næsten industriarbejdspladser ikke mindst i yderområderne gik tabt på meget kort tid. Der var altså tale om en acceleration af den underliggende tendens. Dermed gik udviklingen så hurtigt, at de omgivende strukturer ikke kunne følge med, og har blandt andet resulteret i et fastlåst boligmarked i mange yderområder og boligmangel og kraftige prisstigninger i hovedstadsområdet. Hastigheden i de demografiske ændringer er altså en væsentlig dimension i sig selv, som vi bør tænke med i den samlede problemstilling, ikke mindst af hensyn til boligmarkedet. Urbanisering og sammenhængskraft 15

16

17 HVAD GØR VI SÅ? Den underliggende tendens i erhvervsstrukturen peger i retning af en øget urbanisering. Men der er mulighed for at påvirke både retning og tempo af udviklingen og for at tilpasse de resterende dele af samfundet til den udvikling, der vil komme. Men det kræver en sammenhængende strategisk planlægning på flere niveauer at sikre, at de forskellige tiltag supplerer hinanden. Overordnet planlægning Den overordnede planlægning påvirker udviklingen direkte og indirekte igennem mange kanaler. Her sættes fokus på følgende: 1. Placering af statslige institutioner og arbejdspladser 2. Udbygning af infrastrukturen 3. Placering af uddannelsesinstitutioner Ad 1. Placering af statslige arbejdspladser Statslige arbejdspladser er ligesom private arbejdspladser afhængige af at være placeret i områder med en stabil rekrutteringsbase af kvalificeret arbejdskraft. Samtidig kan der være et samspil imellem den faktiske placering af institutioner og tilstedeværelsen af et opland med kvalificeret arbejdskraft, særligt hvis det tænkes sammen med andre institutioner og virksomheder. REGIONALØKONOMISKE EFFEKTER Når der fremsættes forslag i Folketinget, så skal det som standard opgøres, hvilke økonomiske konsekvenser forslaget har for stat og kommune, de miljømæssige konsekvenser m.v. For at sikre en mere balanceret udvikling i Danmark kunne de regionaløkonomiske konsekvenser også opgøres som en standard på alle lovforslag. I flere internationale undersøgelser har forskere målt, hvorvidt udflytning af statslige arbejdspladser har en positiv effekt på det lokalområde, der modtager de nye arbejdspladser. Resultaterne er blandede og peger på, at lokale forhold kan påvirke, om det bliver en succes. Potentialet er størst, hvis der findes det rette match imellem den enkelte institutions karakteristika og sammensætningen af lokalområdets arbejdsstyrke og erhvervsstruktur. Ad 2. Infrastruktur Fysisk infrastruktur bestemmer sammenhængen imellem geografisk afstand og transporttid. For den enkelte familie eller virksomhed er det transporttiden, der afgør, hvor det er attraktivt at bosætte sig. En sund strategi for et sammenhængende Danmark indebærer derfor, at infrastrukturen samtænkes med de andre dimensioner, så de kan få størst mulig effekt. PENDLING TIDSAFSTAND TIL YDEROMRÅDERNE Tid og ikke kilometer er den afgørende faktor, når en families hverdag skal hænge sammen. Nu udvides togtrafikken imellem København og Tyskland i forbindelse med bygningen af Femern-forbindelsen. Det er imidlertid helt afgørende for det sydlige Sjælland og Lolland, om togforbindelsen får en række stop imellem København og Rødby. En styrket togtrafik må fremover forventes at kunne forvandle det, som i dag kaldes yderområder, til en slags forstæder til hovedstadsområdet og endda med tæt forbindelse til de tyske metropoler. I tilsvarende lys kan færgetaksterne ses. Var det som tænkt eksempel gratis at tage med færgen ligesom det er at køre på et stykke landevej, så ville transportbarrierer i forhold til dele af yderområderne oplagt blive markant mindre. Urbanisering og sammenhængskraft 17

18 Effektive kommunikationskanaler er lige så væsentlig en del af en moderne infrastruktur som de fysiske, hvorfor adgang til bredbåndsforbindelse og et stabilt mobilnetværk i alle dele af landet er en forudsætning for at fastholde og tiltrække virksomheder såvel som beboere. Lokalt kan det både være praktisk og politisk vanskeligt at lave detaljerede befolkningsfremskrivninger af kommunens udvikling. Nogle områder vil stå til at vokse, mens andre står til at miste befolkningsgrundlag og måske inden for en kort årrække stå for at lukke. Imidlertid er det risikabelt ikke at lave fremskrivninger, for så kan der risikeres fejlinvesteringer. Ad 3. Placering af uddannelsesinstitutioner Andelen af en årgang, der indskrives på en videregående uddannelse, er steget fra 38 pct. i 2008 til 47 pct. i Dette giver automatisk et løft i vandringen af unge mennesker fra områder uden uddannelsesinstitutioner til de byer med mange uddannelsesinstitutioner. Erfaringer fra Sverige påviser, at oprettelse af uddannelsesinstitutioner kan have en stor effekt på lokalområdet. UDDANNELSESINSTITUTIONER I YDEROMRÅDER En undersøgelse af sammenhængen mellem placering af uddannelsesinstitutioner og de unges chancer for at tage en uddannelse og måske forblive i lokalområdet efter endt uddannelse kunne danne et vigtigt grundlag for fremtidige beslutninger om den geografiske placering af uddannelsesinstitutioner. Lokal planlægning i yderområderne Yderområderne kan ikke af egen kraft vende de store tendenser i udviklingen. Men det er vigtigt i den lokale planlægning at være opmærksom på, om man i den lokale planlægning også sigter efter en centralisering, hvor der prioriteres områder med gode vækstmuligheder. MEKANISK FREMSKRIVNING AF BEFOLKNINGEN Staten kan på baggrund af en detaljeret fremskrivningsmodel, fx hver andet år fremlægge en 20- og 40-årig fremskrivning af den lokale befolkningsudvikling i alle byer. Denne kan så danne det empiriske grundlag for den lokale planlægning. Yderområderne står i de kommende år overfor en væsentligt ændret demografi. Andelen af ældre vil vokse markant, og det har konsekvenser i forhold til bolig-, transport- og serviceområderne, der skal tilpasses væksten i denne målgruppe. KRITISK VOLUMEN FOR KOMMUNAL SERVICE Kommuner bør overveje åbent at satse på en række byer, hvor der i særlig grad også sikres tilgængelige boliger og ældreboliger. På den måde også dannes en kritisk volumen for den kommunale service. Samtidig vil der være et forstærket grundlag for detailhandel m.v. Boligmarkedet i mange yderområder er blevet fastlåst efter finanskrisen. Der er opstået en negativ spiral, hvor tomme boliger, manglende lånemuligheder og lange liggetider for boliger til salg for- 18 Urbanisering og sammenhængskraft

19

20 stærker hinanden. Dette vanskeliggør tilpasningen til ændrede demografiske forhold. FLEKSIBILITET PÅ REALKREDITMARKEDET I dag er realkreditlån bundet til det enkelte hus, og hvis huspriserne falder, kan det give indlåsningseffekter. Hvis familierne i stedet kunne tage lånene med sig, hvis de køber en andet hus med plads til disse lån, så kunne det øge mobiliteten. Mange ældre i yderområder kan være fastlåst i en ejerbolig, som det er vanskeligt at sælge. En øget fleksibilitet kan sætte gang i flyttekæderne og frigøre ejerboliger til måske større børnefamilier, mens de ældre kan flytte ind i en lejebolig, hvor viceværten tager sig af de praktiske forhold. ALMENE BOLIGER SOM DEL AF VÆKSTSTRATEGI Danmark modtager i år og næste år sandsynligvis langt flere flygtninge end tidligere. I de større byområder kan det give udfordringer i forhold til at finde egnede boliger, mens der i yderområderne mange steder findes egnede tomme boliger, hvor ny tilflyttere kan give tiltrængt liv og ekstra omsætning for det lokale erhvervsliv. Lokal planlægning i de større byer Både internationalt og i Danmark er der stor befolkningsvækst i bycentrene, hvilket giver et pres på boligmarkedet. I flere af de store byer i udlandet har dette pres medført en stor mangel på boliger, der kan betales af mennesker med en almindelig indkomst. En sådan udvikling bidrager til en øget grad af segregering i samfundet. Urbaniseringsgraden er endnu ikke slået lige så voldsomt igennem i Danmark, men udviklingen vil formentlig fortsætte i samme retning, og det er dermed nødvendigt med en strategi, der kan sikre eksistensen af boliger i byerne, der kan betales af mennesker med en almindelig indkomst. Sammen med boligselskaberne har flere kommuner indført såkaldt fleksibel udlejning, hvor tilflyttende familier, der har fået arbejde i kommunen, får en fortrinsret på ventelisten og hurtigt kan få en bolig. Det giver fleksibilitet, og en familie kan uden det store besvær og omkostninger komme ind på det lokale boligmarked og få fodfæste i lokalsamfundet. Herefter kan familien så overveje den videre færd på det lokale boligmarked skal der flyttes til anden lejebolig, købes en ejerbolig osv. Samtidig vil en øget lokal fleksibilitet på boligmarkedet betyde, at de ældre kan flytte ind i en lejebolig, hvor de ikke skal tage sig af de praktiske ting, som de nu har fået svært ved. 20 Urbanisering og sammenhængskraft

21

22 FORSLAG TIL VIDERE ANALYSER Der er i de seneste år gennemført mange og gode analyser omkring udfordringerne for Danmarks yderområder, men i løbet af arbejdet i panelet stod det også klart, at der fortsat mangler vigtige analyser. Drøftelserne i panelet gjorde det klart, at der med fordel kunne foretages en række yderligere analyser, der på sigt kan bidrage til, hvordan yderområdernes udfordringer kan løses. Disse forslag præsenteres i nedenstående til inspiration og yderligere debat, i det håb, at det kan inspirere andre til at fortsætte arbejdet. VÆKSTBARRIERER FOR SMÅ VIRKSOMHEDER I YDEROMRÅDER Det er billedet, at der er et uudnyttet vækstpotentiale i yderområderne. Markedet for lokalt producerede produkter med egnsidentitet er stigende og også en del af de strategiske satsninger for landsdækkende detailhandelskæder. Der savnes undersøgelser af vækstbarriererne og konkrete forslag til at styrke de små virksomheder i yderområderne, så de kan honorere en efterspørgsel. FLYTTEMØNSTRE INDENFOR OG IMELLEM KOMMUNER Kortlægning af flyttemønstre og mobilitet indenfor og imellem kommunerne. Er der forskel på de typiske flyttemønstre i yderkommunerne sammenlignet med andre kommuner, og hvad tyder disse forskelle på? TILTRÆKNING AF RESSOURCESTÆRKE ÆLDRE TIL YDEROMRÅDER Der er behov for analyser af, hvilke erfaringer der er med til at tiltrække ressourcestærke ældre til yderområderne. Hvad kan der læres af de kommuner, som er længst fremme på området. I nogle småbyer er der kun et meget svagt civilsamfund, mens det i andre blomstrer og er et væsentligt aktiv, der både tiltrækker nye borgere og sikrer et godt og trygt netværk omkring dem, som allerede bor der. Der er behov for undersøgelser og anvisninger på, hvordan de lokale civilsamfund kan styrkes. PLACERING AF UDDANNELSES INSTITUTIONER Studier fra Sverige påpeger, at placering af uddannelsesinstitutioner har en stor effekt på lokalområders vækst. Det vil være relevant at få viden om hvordan placering af uddannelse påvirker en række faktorer i Danmark, herunder: tilskyndelsen til at tage en uddannelse, de unges bosætningsmønstre under og efter uddannelse, tiltrækning af arbejdspladser og kvalitet og udbud af uddannelser. MIDLERTIDIGE BOLIGER EN DANSK MODEL Flere lande arbejder med midlertidige boliger som en del af den fleksible boligpolitik. Den nuværende flygtningestrøm har også bragt spørgsmålet op i Danmark. Når der arbejdes videre ad dette spor, så vil det være hensigtsmæssigt at tænke i hurtige midlertidige boliger, der med overkommelige ekstrainvesteringer kan blive permanente boliger og solide boliger. Dette kan også ske med et erhvervspolitisk sigte, da behovet for midlertidige boliger formentlig er stigende. 22 Urbanisering og sammenhængskraft

23 Tryk: Jannerup, juni 2014.

24 BL Danmarks Almene Boliger, Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon , Fax ,