Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole
|
|
- Jette Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Denne artikel er målrettet lærere, pædagoger og skoleledere, der arbejder eller vil i gang med at arbejde med udeskole. Artiklen byder på en indsigt i udeskole-vante elevers perspektiver på udeskole og bidrager således til henholdsvis at understøtte og underminere de forestillinger, som lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og forskere måtte have om børns forhold til udeskole. Disse erfaringer kan bidrage til på kvalificeret vis at øge relevansen af udeskoleundervisningen for flest mulige elever. Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget med 689 børn fra Udvikling af Udeskoles demonstrationsskoler. Eleverne som centrale erfarende agenter Langt størstedelen af dansk forskning i udeskole omfatter lærernes opfattelse af udeskole (Bentsen & Jensen, 2012) og effekter af udeskole på eleverne i henhold til blandt andet sprogbrug (Herholdt, 2003), fysisk aktivitet (Mygind, 2007), sociale relationer og trivsel (Mygind, 2009). Således er elevernes position og børneperspektiver, til trods for at eleverne i høj grad påvirkes af udeskole, svagt belyst. Elevers oplevelser af udeskole kan bidrage til at identificere uudnyttede potentialer, problemområder og hvad, der virker for hvem. Børn er, som voksne, forskellige, hvorfor vi også må forvente, at deres oplevelse af udeskole er det. Elever bør således ikke forstås som passive modtagere i forbindelse med udeskole. De er bærere af vigtig viden omkring udeskole i praksis og således en central kompetence i evalueringen og videreudviklingen af udeskole. I denne artikel præsenteres og diskuteres resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget med elever i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole. Fire overordnede konklusioner angående danske udeskole-vante skoleelevers oplevelser af og syn på udeskole kunne drages; 1. Danske skolebørn er positive omkring udeskole 1
2 2. Der er ingen klar indikation af, at yngre elever bedre kan lide udeskole end ældre elever 3. Drengene kan bedre lide udeskole end pigerne, om end begge køn generelt er glade for udeskoleundervisning. 4. Drengene oplever, at de har lettere ved at holde opmærksomheden på undervisningen, og huske hvad de lærer i udeskoleundervisningen. Pigerne melder imidlertid, at de har sværere ved at koncentrere sig i udeskole. I elevernes egne beskrivelser af udeskole benyttes ord som sjovt, godt, lide, fedt, dejligt, elsker, leg, bevægelse, luft hovedsageligt, men også, omend mere sjældent, negativt ladede ord som kedeligt og koldt. I det følgende udfolder vi disse konklusioner. Dernæst forklarer vi i korte træk, hvordan undersøgelsen er designet og udfærdiget. Afslutningsvis er det nødvendigt at knytte nogle metodemæssige kommentarer til undersøgelsen. Hvad synes eleverne om udeskole? I det følgende beskriver og diskuterer vi resultaterne af undersøgelsen. Først præsenteres resultaterne af de lukkede spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, dernæst det åbne spørgsmål i hvilket børnene fik mulighed for at tilføje kommentarer om udeskole, hvis de havde lyst. I formidlingen af resultaterne af de lukkede spørgsmål tager vi afsæt i fire fokusområder i undersøgelsen af, hvad eleverne synes om udeskole: 1. Overordnede mønstre i forhold til om eleverne er positivt eller negativt stemt overfor udeskole. 2. Aldersrelaterede forskelle i holdninger til udeskole. 3. Kønsrelaterede forskelle i holdninger til udeskole. 4. Kønsrelaterede forskelle i oplevelsen af undervisning og frikarterene ved sammenligning af undervisning i klasseværelset og udeskole. Danske skolebørn er positive omkring udeskole 2
3 Af figur 1 kan observeres, at 77 % af eleverne er enige i udsagnet Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole, 45 % svarer, at udsagnet passer helt, og 32 % at det passer en del. Figur 1: Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole Figur 2: Jeg glæder mig til udeskole Af figur 2 kan man se, at 68% af eleverne er enige i udsagnet Jeg glæder mig til udeskole. Størstedelen af eleverne giver således udtryk for, at de er glade for udeskoleundervisningen. En lidt mindre andel, omend fortsat mere end halvdelen, giver udtryk for, at de ligefrem glæder sig til undervisningen. Der er således baggrund for at konkludere, at de fleste udeskole-vante elever er meget positivt stemte overfor udeskoleundervisning. Der er imidlertid også en andel, der ikke udviser samme entusiasme. Lidt mindre end en tredjedel er uenige i udsagnet Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole og lidt mere i udsagnet Jeg glæder mig til udeskole. Af hensyn til at få et indblik i hvem disse elever er, undersøger vi nærmere, om særlige aldersgrupper er mindre positivt stemte, eller om der kan identificeres nogle kønsrelaterede forskelle. Der er ingen klar indikation af, at yngre elever bedre kan lide udeskole end ældre elever I tabel 1 (boks 1) er gennemsnittet for seks udsagn omhandlende generelle holdninger til udeskole summeret for hhv. anden og sjette klasse. Skalaen ligger mellem Passer helt (5) og Passer slet ikke (1). Målt med en såkaldt Two sample Wilcoxon rank-sum (Mann-Whitney) test er der kun få parametre, der varierer mellem anden og sjette klasse; eleverne i sjette klasse 3
4 angiver i signifikant lavere grad, at klassen har for meget udeskole, og at skoledage uden udeskole er de bedste dage. Tabel 1: Seks udsagn om udeskole. Sammenligning af anden og sjette klasse. Anden klasse (n=328) Sjette klasse (n=68) Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole 3,91 4 Jeg har let ved at forstå den undervisning, vi får, når vi har udeskole 3,85 3,93 Jeg glæder mig til udeskole 3,68 3,34 Jeg synes klassen har for meget udeskole 1,91 1,34*** Skoledage med udeskole er de bedste dage 3,32 3 Skoledage uden udeskole er de bedste dage 2,99 1,99*** *** Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for anden og sjetteklasse er signifikant forskellige (p < 0,001). Signifikansniveauet (her p < 0,001) angiver en vedtaget grænse for sandsynligheden for, at resultatet af testen (her Two sample Wilcoxon rank-sum (Mann- Whitney) test) kunne være fremkommet ved en statistisk tilfældighed. Figur 3 understøtter fortællingen om, at der ikke er nogen klar aldersrelateret faktor i udredningen af, hvem de negativt stemte elever er. Mens der kan observeres et svagt (og statistisk set insignifikant) fald i andelen, der mener, at skole med udeskole er de bedste dage, fra anden til sjette klasse ses et mere ujævnt fald fra anden til sjette i forhold til udsagnet om, skoledage uden udeskole er de bedste dage. 4
5 5 4 De bedste skoledage er... dage med udeskole dage uden udeskole Anden Tredje Fjerde Femte Sjette Figur 3: Skoledage med/uden udeskole er de bedste dage Drengene kan bedre lide udeskole end pigerne, omend begge køn generelt er glade for udeskoleundervisning. På baggrund af Two sample Wilcoxon rank-sum (Mann-Whitney) test kan signifikante forskelle på to af de nedenstående udsagn ved sammenligning af drengene og pigerne observeres. Drengene melder sig i højere grad enige med udsagnet Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole og Skoledage med udeskole er de bedste dage. Tabel 2: Seks udsagn om udeskole. Sammenligning af drenge og piger Piger Drenge (n=362) (n=327) Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole 3,87 4,03* Jeg har let ved at forstå den undervisning, vi får, når vi har udeskole 3,84 3,9 Jeg glæder mig til udeskole 3,67 3,61 Jeg synes klassen har for meget udeskole 1,67 1,75 Skoledage med udeskole er de bedste dage 3,13 3,48*** Skoledage uden udeskole er de bedste dage 2,62 2,61 5
6 * Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for piger og drenge er signifikant forskellige (p < 0,05). *** Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for piger og drenge er signifikant forskellige (p < 0,001). Det lader således til, at nogle af de mere negativt stemte elever findes mellem pigerne. Ved at tage udgangspunkt i nogle af de udsagn, der blev udarbejdet i forhold til både klasseværelsesog udeskole-baseret undervisning, undersøger vi i det nedenstående, hvordan piger og drenge oplever undervisning og frikvarterer. Drengene oplever, at de har lettere ved at holde opmærksomheden på undervisningen, og huske hvad de lærer i udeskoleundervisningen. Pigerne melder imidlertid, at de har sværere ved at koncentrere sig i udeskole. I nedenstående tabel sammenlignes de samme udsagn for klasseværelset og udeskole for henholdsvis drenge og piger ved hjælp af den såkaldte Wilcoxons signed-rank test. På en række parametre vurderes udeskole mere positivt end klasseværelsesundervisning for begge køn; færre giver udtryk for, at de har svært ved at følge med i undervisningen, at timerne er kedelige, og at der er larm samtidig med, at flere har lyst til at arbejde i grupper. For drengene er der signifikant flere, der mener, at de hører efter, når vi har undervisning i udeskole. For pigerne er der imidlertid signifikant færre, der er enige i udsagnet Jeg kan arbejde længe og koncentreret med en opgave, når vi får undervisning i udeskole. Tabel 3: Ni udsagn om undervisning og frikvarter i klasseværelset og udeskolen. Sammenligning af drenge og piger. Piger Drenge (n= 350) (n= 313) Klasseværelset Udeskole Klasseværelset Udeskole Jeg hører efter, når vi har undervisning i 4,31 4,32 4,1 4,26*** Jeg har svært ved at følge med i undervisningen i 1,98 1,73** 2,04 1,88* Det er kedeligt at have undervisning i 2,17 1,91*** 2,53 1,84*** 6
7 Jeg kan arbejde længe og koncentreret med en opgave, når vi får undervisning i 4,01 3,83** 3,73 3,77 Jeg vil gerne arbejde sammen med andre, når vi får opgaver i 3,81 4,04*** 3,96 4,12** Jeg husker bedre, hvad jeg har lært, når vi har haft undervisning inde i 2,92 2,76 2,97 2,99 Der er larm og støj, når vi har undervisning i 3,32 2,86*** 3,18 2,65*** Jeg er mest for mig selv, når vi er i 1,7 1,6* 1,53 1,6 Jeg er med til at bestemme, hvad vi skal lege i frikvarteret 3,61 3,4*** 3,32 3,23 * Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for piger og drenge er signifikant forskellige (p < 0,05). ** Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for piger og drenge er signifikant forskellige (p < 0,01). *** Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for piger og drenge er signifikant forskellige (p < 0,001). Resultaterne tyder således på, at udeskole gennemgående falder i god jord hos eleverne og at de på mange områder oplever en læringsmæssig fordel i forhold til opmærksomhed, evne til at følge med i timerne og hukommelse. Endvidere indikerer resultaterne, at undervisning gennem udeskole kunne være et godt middel til at aktivere drengene i skolen, omend der er grund til at være opmærksom på, hvorfor pigerne oplever at have sværere ved at holde koncentrationen. Et spadestik dybere i elevers oplevelser af og syn på udeskole På baggrund af det åbne spørgsmål kunne vi identificere de ord, som eleverne i største grad brugte til at beskrive udeskole. I overensstemmelse med den positivitet, der sporedes i de lukkede spørgsmål, var de mest anvendte ord sjovt, godt, lide, fedt, dejligt, elsker, leg, bevægelse, luft, (leg, bevægelse og luft er i sig selv ikke ladede ord, men konteksten 7
8 i hvilken de blev brugt, var positiv i samtlige tilfælde), men negative termer såsom kedeligt og koldt benyttedes også omend markant mindre. Figur 4: Elevernes brug af ord til at beskrive udeskole Udover at minde om, at ovenstående konklusioner fra de lukkede spørgsmål er baseret på gennemsnitlige udtryk for, hvad eleverne efter aldersgrupper og køn har svaret, og at der blandt disse elever er nogle, der finder udeskole kedeligt, så vækker dette en anden nødvendig refleksion. Eleverne, både drenge og piger, har angivet, at de har let ved at følge med i udeskoleundervisningen og ord såsom leg og fodbold fremgik ofte. Endvidere angav nogle af eleverne, at de var glade for udeskole, men at det tog tid fra rigtig (matematik og dansk) undervisning. Dette forhold kan være et udtryk for, at nogle af eleverne ikke forstår, at udeskole også indebærer undervisning med sammenhæng til den øvrige undervisning. Det kan også indikere, at den måde, hvorpå udeskole praktiseres, er tippet over i for meget leg. Det er imidlertid også muligt, at udeskolekonceptet er lykkedes i en grad, så eleverne oplever, at de leger, mens de faktisk deltager i et organiseret undervisningsforløb. Dette må være objekt for mere forskning. Spørgeskemaundersøgelse om elevers opfattelser af og syn på udeskole Med henblik på at undersøge elevernes oplevelser af udeskole udfærdigede vi en spørgeskemaundersøgelse i foråret Tilsammen deltog 689 elever fra syv demonstrationsskoler fordelt over Danmark. Spørgeskemaet bestod af fem demografiske 8
9 baggrundsspørgsmål, syv enkelte udsagn om udeskole og elleve sammenlignelige udsagn om udeskole og undervisning i klasselokalet. De enkelte spørgsmål havde fire svarkategorier; passer helt, passer en del, passer kun lidt og passer slet ikke. Endvidere rummede spørgeskemaet et åbent spørgsmål, hvor eleverne fik mulighed for at skrive om de i øvrigt havde noget at tilføje om udeskole. Eksempel på spørgsmålsformuleringer fra spørgeskemaet. Undersøgelsens begrænsninger I nærværende undersøgelse har vi benyttet os af spørgeskema som metode til at undersøge elevernes perspektiver på undervisning gennem udeskole. Spørgeskemaet er, til trods for at have gennemgået pilottest med elever for at sikre, at spørgsmålene var formuleret i termer, der gav genklang hos børn, i bund og grund formuleret af voksne. Man kan således forholde sig kritisk til, om der er tale om egentlige børneperspektiver. Det åbne spørgsmål har givet eleverne mulighed for at udtrykke deres synspunkter i deres eget sprog i en højere grad, men vi vil ikke påstå, at metoden giver direkte adgang til elevernes perspektiver, som de opleves. Det giver, omend inden for rammer, som i høj grad er defineret af voksne, en tentativ indsigt i elevernes erfaringer med udeskole. Yderligere kvalitative undersøgelser af elevernes 9
10 erfaringer vil kunne bidrage med større sensitivitet for, hvad der er vigtigt for eleverne med mulighed for børnene at formulere sig i deres eget sprog. Der er endvidere kommet enkelte tilbagemeldinger fra lærerne om, at de yngre elever havde svært ved at forstå nogle spørgsmål. Det er vores opfattelse, at mange af disse usikkerheder er udredt i situationen, ved at en lærer eller interviewer har opklaret elevens spørgsmål. Skulle der alligevel have været misforståelser, så vil det imidlertid ikke lede til systematiske fejl i data og resultaterne. Litteratur Bentsen, P., & Jensen, F. S. (2012). The nature of udeskole: outdoor learning theory and practice in Danish schools. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 12(3), Herholdt, L. (2003). Sprogbrug og sprogfunktioner i to k ontekster. En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole. Danmarks Pædagogiske Forlag. Mygind, E. (2005). Udeundervisning i folkeskolen: et casestudie om en naturklasse p\aa Rødkilde Skole og virkningerne af en ugentlig obligatorisk naturdag p\aa yngste klassetrin i perioden Museum Tusculanum Press. Mygind, E. (2007). A comparison between children s physical activity levels at school and learning in an outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 7(2), Mygind, E. (2009). A comparison of childrens statements about social relations and teaching in the classroom and in the outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 9(2),
Transfer og undervisning i forskellige omgivelser
Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereResultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes
Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mere2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune
2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereVIA OUT forsker i udeskole
VIA OUT forsker i udeskole Af Karen Barfod, lektor 74 Hold op mand, han må godt nok ha siddet derinde længe, det er jo megasvært det her siger Jacob, mens han snitter på sin træmand. 4. klasse har et forløb
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereBILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Kildemarkskolen Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereUDESKOLE HAR MANGE FORDELE
UDESKOLE HAR MANGE FORDELE Af Erik Mygind, lektor 58 Over de seneste 15 år er udeskole det udvidede klasseværelse i stigende grad blevet integreret og udviklet i folkeskolen. Klasseværelset har igennem
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereHvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereTech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)
Tech College Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold
Læs mereBILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereBørn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012
12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen
Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen Alle klasser fra 1.-9. klasse deltag i undersøgelsen. I alt deltog 706 elever fordelt med: - indskolingen 292 - mellemtrin 225 - udskoling
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereTeorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole
Teorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole I artiklen
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereHAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereLÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED
LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at
Læs mereDette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11
Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereFaktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereTal om børns anvendelse af naturen
Tal om børns anvendelse af naturen Af Søren Præstholm, Center for Børn og Natur, september 2017 International udfordring Internationale undersøgelser peger på, at børn anvender naturen meget mindre end
Læs mereVi er nu færdige med spørgeskemaundersøgelsen og Ungdomsklubbens personale har behandlet materialet, som nu kan læses på vores hjemmeside.
Hvordan har du det I TK s Ungdomsklub børnemiljøvurdering 2010 Samlet svar: Drenge & Piger Skema udleveret til: 80 medlemmer. Modtaget svar: 31 stk. svarende til 39 % Den videre proces. På baggrund af
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereUndervisningsMiljøVurdering
K i r k e H y l l i n g e s k o l e Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 43 35 35, fax 46 43 35 20, mobil 24 48 45 56/20 48 26 23, www.krhskole.dk, krhskole@bramsnaes.dk Den 11. januar 2005 UndervisningsMiljøVurdering
Læs mereSpørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen:
Skolereform Elevernes tanker om skolereformen 5. klasse har talt med deres klasselærer om Skolereformen. De skulle fortælle, hvad de vidste, hvad de havde hørt, hvad de troede, og hvad de havde af ønsker
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereForældretilfredshed 2016
Forældretilfredshed 016 Antal svar: 5, svarprocent: 79% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 016 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Februar 2014
Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe
Læs mereForældretilfredshed 2013
Antal svar: 51, svarprocent: 75% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2013 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereValgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse
Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen
Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mere