KØNNET PÅ ARBEJDE. Michala Hvidt Breengaard. Om kønnede logikker og mulighedsrum i familien og på arbejdet. Nr. 236/2008

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KØNNET PÅ ARBEJDE Om kønnede logikker og mulighedsrum i familien og på arbejdet Michala Hvidt Breengaard Nr. 236/2008 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 236/2008 KØNNET PÅ ARBEJDE Om kønnede logikker og mulighedsrum i familien og på arbejdet Michala Hvidt Breengaard ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K pkv@samf.ku.dk

3 Kandidatspeciale, Københavns Universitet, Sociologisk Institut KØNNET PÅ ARBEJDE om kønnede logikker og mulighedsrum i familien og på arbejdet Michala Hvidt Breengaard Vejleder: Jeff Smith Afleveret: 28. april 2008 Antal tegn med/uden fodnoter: /

4 ABSTRACT ENGLISH TITLE: GENDER AT WORK ABOUT GENDERED LOGICS AND FIELDS OF POSSIBILITIES WITHIN THE FAMILY AND LABOUR MARKET Purpose The purpose of this Master Thesis has been to analyze how gender are constantly constructed in relation to family and work spheres. Going through this 'gendered logics' the discourse within which gender is constructed the analysis is pointing to several barriers for women in the labour market, in particular with a focus on the management function. Methods My empirical material was collected through eight interviews with women living in the metropolitan area, living in heterosexual relationships, all with smaller children and most of them working in some sort of management position. The perspective in which the gendered problematics are understood is poststructuralistic. Poststructuralism offers tools to see how gender is constructed within a certain cultural context and together with the narrative approach, the method has developed a way to let the women themselves come forward with their stories of wishes and choices, opt-outs and identifications. It is these narratives which are defining the gendered logics as they are pointing on the barriers on the labour market not for 'women' understood as a stable and natural identity but for a category we identify and re-identify 'women' and an individual and collective identification with that category. Perspectives Gender works through a logic which defines man and woman as two seperate and opposite categories, both having distinctive and specific characters. This has an influence on the possibilities of identifications with other actors as well as roles and functions within the family and in the professional field. Further, the values within the male and female categories appear on the body as a sight of recognition of competence and as legitimation for certain distributions of roles. Conclusions Barriers should be understood as a result of both structural and individual recognition and identification of (non)qualifications and (non)suitabilities. This project is paying attention to the collective and individual reproduction of certain ways of making stories of goals and wishes, strategies and self understandings that are related to a gendered meaning written on the body. Functions in our culture are defined through a gendered distinction of values which influence on our imaginations of individuals' suitability and their possibilities to fit into these functions. 2

5 INDHOLD INTRODUKTION 1 Køn og ligestilling i dag 1 Afhandlingens kontekst og perspektiver 3 Formen 5 Afhandlingens struktur 6 1. TEORETISKE PERSPEKTIVER 7 ET KRITISK BLIK PÅ KØNNET 7 SOCIALT OG BIOLOGISK KØN 9 DEKONSTRUKTIONEN 10 DISKURS OG SUBJEKT 12 KØN SOM PERFORMANCE 13 KØNNETS KONSTANTE TILBLIVELSE 15 KØNNET DER HANDLES 16 KØNSDETRERMINISME 17 PERSPEKTIVER I KØNNET FREMGANGSMÅDE 20 GYLDIGHED OG KONTEKSTUALITET 20 AFSTAND TIL KØNNETS BETYDNING 21 DEN NARRATIVE DANNELSE AF KØNNET 22 SELVE INTERVIEWET 23 PRÆSENTATION AF MINE INFORMANTER OG INTERVIEWETS SETTING ANALYSE 27 ANALYTISKE SPØRGSMÅL OG ANALYSETILGANG 27 ANALYSENS STRUKTUR 28 FAMILIEN SKABER KØN 30 Den moderne familie 30 FAMILIEN SKABER ROLLER 31 KROPPENS DILEMMA 33 Forkastelse eller betoning af kroppen kroppen mellem natur og kultur 34 ROLLERNES NATURLIGHED IDENTIFIKATIONER OG AF-IDENTIFIKATIONER 37 KØNNETS FORHANDLES 40 Kulturelle værdisystemer 40 Kønnets nærvær genkendelse og identifikation 41 KØNNETS LOGIKKER 44 3

6 KØNNET PÅ ARBEJDE 45 Den kønnede arbejder 45 RELATIONER MELLEM FAMILIELIV OG ARBEJDE 48 Kvindelige identifikationer mellem familie og arbejde 48 KØNNEDE VÆRDIER OG KØNNEDE TILGANGE 50 Kønnede forskelligheder 50 Kønnede tilgange til arbejdet 52 Kønnet og arbejdsfunktionerne 53 IDENTIFIKATIONEN MED LEDERFUNKTIONEN 54 Funktionen som leder 54 Det utilpassede i lederrollen 55 Lederfunktionen deles op 56 KØNNEDE IDENTIFIKATIONER 57 MASKULINE STRUKTURER OG FEMININE TILGANGE 59 VIRKSOMHEDENS VÆRDISYSTEM 59 Virksomhedens værdisystem trækkes frem 60 Maskulinitetens magt 62 KROPPENS MODSTAND OG LEGITIMERING 63 Performance og kroppens legitimering 63 AT SKRIVE SIG IND OG UD AF VIRKSOMHEDEN 65 Aktørpositioner 66 FRAVÆR AF DET MASKULINE AT TALE SIG UD AF VIRKSOMHEDEN 67 Forestillinger om karriere 67 Kønnede mulighedsrum 71 KONKLUSION 72 Analysens hovedpointer 72 Ligestilling af kønnene 74 ET KRITISK BLIK PÅ PROJEKTET 77 LITTERATUR 79 4

7 INTRODUKTION Globaliseringen og udviklingen giver den enkelte borger mange forskellige muligheder, når han eller hun skal udforme sit liv. Det er grobund for et kreativt og innovativt samfund, som kan sikre det fortsatte fremskridt. Det er imidlertid en forudsætning, at ingen bliver sat i bås på grund af fastlåste forestillinger, fordomme eller stereotype opfattelser. Alle skal frit og lige kunne deltage og engagere sig i arbejds-, samfunds- og familielivet (Danmarks handlingsplan for det europæiske år. Lige muligheder for alle 2007). Køn og ligestilling i dag Opfattelserne af kønnenes ligestilling i dag udspiller sig i et rum, hvor kvinders tilstedeværelse på arbejdsmarkedet er blevet normen. Der har de sidste år fundet en radikal forandring sted for kvinderne, ikke mindst med deres indtog på arbejdsmarkedet, og man forventer nu, at mænd og kvinder behandles lige og gives lige muligheder. Kønnet er i bevægelse, individet er populært sagt sat fri og har mange muligheder til at forfølge sine drømme og ønsker (Haavind 1998: 248). Nærværende afhandling afdækker imidlertid to forhold, der står i et spændingsforhold til hinanden: Forestillingerne om, at vi stort set allerede har opnået ligestilling, er på mange måder blevet en del af kvinders hverdag, og troen på kønnenes lige muligheder er det, der præger deres strategier i familie- og arbejdslivet. Umiddelbart kunne der derfor være grund til at betvivle, at kønnet stadig har betydning for individets position i samfundet. Når det er sagt, må man imidlertid spørge sig selv, hvorfor kvinder stadig tager langt størstedelen af barslen, hvorfor arbejdsmarkedet stadig er så kønsdifferentieret, hvorfor vi endnu ikke har opnået ligeløn, og hvorfor der stadig er så få kvinder i lederstillinger både i det offentlige og private? At der stadig er en klar kønssegretion, virker netop paradoksal i forhold til de nordiske landes veludbyggede ligestillingsdiskurser, samfundets indgriben i kønsuligheder og troen på de lige muligheder. Det er dette spændingsforhold og på sin vis paradoks, der er udgangspunktet for denne afhandling, hvis formål er at belyse, hvorvidt de lige muligheder er slået igennem i kønnenes selvpraksis. For at nå dette mål har jeg valgt, at beskæftige mig med baggrunden for den lave andel kvinder i lederfunktionen. En opgørelse fra ligestillingsministeriet viser, hvordan kvinder i den øverste ledelse udgør 22 pct. i det offentlige erhvervsliv og 4 pct. i det private 1. Valget af kvinder og lederfunktion som genstand for min undersøgelse, er dels motiveret af den debat, der har været om nødvendigheden af kønskvotering er der et behov for kvotering eller vil 1 Tal er hentet fra ligestillingsministerens lancerede indsats 'Charter for Kvinder i ledelse', se 5

8 andelen af kvindelige ledere stige af sig selv i takt med de flere højtuddannede kvinder? - dels fordi emnet giver god mulighed for diskussioner om kønnede handlemåder og mulighedsrum. Målet med afhandlingen er nemlig mere bredt at belyse de 'lige muligheder', eller måske snarere at søge en forklaring på en række fravær af lige muligheder. For selvom kønnene har bevæget sig ind på hinandens banehalvdel, er der stadig nogle hierarkier, nogle dominans- og underordningsforhold i spil i kønnenes handlerum. Jeg vil søge at belyse, hvordan barrierer for lige muligheder er indlejret i selve vores forståelser af kønnene, altså hvordan selve det at performe et køn skaber forskellige mulighedsrum. Det handler om at belyse, hvordan de kønnede handlerum påvirker de muligheder kvinder ser for sig. Jeg vil derfor trække kønnet frem, og derigennem belyse, hvordan der i vores forestillinger om kønnet ligger nogle barrierer for kvinderne på arbejdsmarkedet. Jeg skriver mig på den måde ind i en tradition af nyere feministisk teori, der søger bag om ulighederne mellem kønnene, og som stiller spørgsmålstegn ved kønnenes ontologiske status. Selv om selve lovgivningen i det 20. århundrede har fastholdt en kønsneutralitet, har arbejdet på ligestilling været påvirket af en forestilling om kønnenes forskellighed (Rosenbeck 2006: 2). Forskelligheden har i ligestillingens navn fundet udtryk i en forestilling om en komplementær og værdifuld kønsforskellighed, der således har understreget begge køns vigtige rolle i samfundet. Forestillingerne om kønnenes forskellighed er dog også blevet brugt som argument mod ligestilling, og så oftest med begrundelser i 'naturens' kollision med ligestillingen: Kønnene er forskellige og derfor naturligt ulige. Præmisserne har så at sige været de samme hos ligestillingens fortalere og modstandere, men konklusionerne forskellige. I praksis har synet på kønnenes forskellige roller da også vist sig svær at forene med ligestilling (Rosenbeck 2006: 4-6). Selvom der stadig er røster, som taler om mænd og især kvinders 'naturlige' roller, er det i dag snarere kønsneutralitet end kønnenes forskellighed, der er omdrejningspunktet for strategien for ligestilling. Der er fra politisk side en tendens til at se kønsneutraliteten som både et mål for ligestillingen og som et middel til at opnå den 2. Logikken bag kønsneutraliteten som middel er, at der bedst opnås lige muligheder, når mænd og kvinder behandles på samme måde. Man vægrer sig derfor ved særbehandling 3 - ligesom man i øvrigt vægrer sig mod at blande sig i individernes prioriteringer. Denne strategi er imidlertid ikke uden problemer. Dels fordi kønsneutraliteten giver mulighed for at forklare og derved acceptere hvordan kvinders lave andel i toppen af samfundet ikke handler om køn. Kvindernes position i samfundet bliver i stedet et spørgsmål om personlighed, individuelle valg og prioriteringer. Ulighed tilskrives personlige præferencer og smag og smag er ikke til diskussion, i hvert fald ikke politisk diskussion. Dels fordi det slører, at der stadig kunne være tale om skjulte udvælgelses- og eksklusionsformer i kønnenes 2 3 Se f.eks. lov om ligestilling, der ligger vægt på ligebehandling af mænd og kvinder (Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd, Der er bl.a. en modstand mod kønskvotering. 6

9 handlerum, og dels fordi man ved at behandle det ulige lige, som bekendt ikke skaber lighed, men derimod ulighed. Den lige behandling af kønnene i strategien om kønsneutralitet kan derfor meget vel komme til at stå i vejen for målet om de lige muligheder 4. Afhandlingens kontekst og perspektiver Afhandlingen skriver sig op i mod andre undersøgelser, der har belyst barrierer for kvinder på arbejdsmarkedet. Der har siden 1970'erne været en del undersøgelser af kønsforskelle i ledelsesformer. Når en forskel er fundet, er den ofte blevet tilskrevet biologiske fakta ('væsen') eller socialiseringsmønstre. Vedrørende disse mulige forklaringer har feministisk teori peget på kønsforskellene som sociale konstruktioner, og set karaktererne af disse som hierarkiske modsætningspar, hvor den dominerende gruppe er defineret af at være vestlige, hvide og mænd af den højere socialklasse. Den dominerende gruppes privileger består i en positiv selvfølgelighed indenfor kulturen, hvorimod den privilegerede gruppes 'anden' står frem som en negation, dvs. som en afstikker fra normen og ofte ved utilpassethed indenfor kulturen (Staunæs 2005: 5). En nyere tilgang i studier af kønnede barrierer trækker netop på denne tilgang ved mere konkret at belyse, hvordan kvinders muligheder for tilegnelsen af lederfunktionen er påvirket af de sociale betydninger, der er indlejret i spændet mellem 'ledelsesfunktion' og kvindekøn (Fagenson 1993: 6). Indenfor dette perspektiv foreligger en del amerikanske undersøgelser af det såkaldte TMTM-syndrom (Think-Manager-Think-Male), men der er ikke foretaget mange i dansk kontekst. En nylig dansk undersøgelse, Succesfulde virksomheder ledes af mænd ikke succesfulde af kvinder? (Toft Madsen m.fl. 2007), som falder indenfor denne tradition, har dog belyst hvilke kønnede associationer, der følger lederfunktionen. Undersøgelsen giver ikke bare et billede af begge køns reproducering af forestillinger, der kobler succesfuldt lederskab med maskulinitet, men viser også et billede af kvindelig ledelse som fiasko. Undersøgelsen er midlertid ren kvantitativ og gør ikke mere end at bekræfte, at TMTM syndromet også lever i bedste velgående i Danmark. Hvilke mekanismer, der ligger bag syndromet, belyses altså ikke, og der efterspørges mere forskning på området. Mit projekt ligger i forlængelse af disse undersøgelser. Mit ønske er netop at søge bag om de logikker, der skaber betydninger i 'kønnet', for derefter at se dem in action indenfor det professionelle felt 5. Feministisk orienterede undersøgelser sætter ofte fokus på, hvordan en af grundene til samfundets manglende ligestilling mellem kønnene er de strukturer, der privilegerer mænd frem for kvinder. Udgangspunktet er her ofte, at kvinder både har kvalifikationerne, viljen og lysten men ikke de reelle muligheder. Perspektivet er i høj grad et omdrejningspunkt for min analyse, men mit fokus ligger et lidt andet sted, nemlig i en opmærksomhed mod at kvindernes egne drømme og ønsker kan være indspundet i forestillinger om kønnets forskellige mulighedsrum. Jeg vil altså søge at belyse, hvordan disse 4 5 Jeg vil ikke gå mere ind i diskussionen om ligestilling her, men vender tilbage til problemstillingen sidst i afhandlingen. Jeg bruger begreberne 'virksomheden' og 'det professionelle felt' som betegnelser for arbejdsmarkedet (lønarbejdet) for at signalere, at der her gælder et andet værdisæt end i familien. 7

10 forestillinger om kønnet kan betyde, at kvinder ikke kan se dem selv agere indenfor funktionen som leder. Med andre ord afklare, hvorvidt det kan betyde, at de hverken har viljen eller lysten. Ønsket om at belyse dette forhold begrunder, at en stor del af mit projekt koncentrerer sig om kvindernes egne fortællinger om lederrollen, det attraktive og uattraktive, og ikke mindst om deres fortællinger om hvorfor de ikke selv sidder i toppen af virksomheden. Når jeg lader kvinderne selv skrive problematikken frem, betyder det, at det er deres forestillinger, valg og ønsker, der vægtes. Kvindernes stemmer skal forstås som både individuelle og som kollektive røster, og i begge er indlejret et perspektiv, der medtager konteksten. For konteksten er vigtig. Mit fokus på kvindernes egne fortællinger som fortællinger indenfor en vis kontekst betyder, at mit perspektiv balancerer mellem at se strukturer som determinerende, hvilket populært beskrives som et syn på individerne som 'cultural dopes' eller som offergørelse af kvinder, og på den anden side at se individet som frit, hvilket udtrykker en forestilling om kvinders eget ansvar og 'empowerment'. Problemet med at antage et fuldt strukturperspektiv er, at det fratager kvinderne en aktiv rolle, og ofte genindskriver dem som passive objekter defineret og underlagt mandens magt og behov. Perspektivet, der giver al magt til kvinderne selv, giver på den anden side nogle forklaringsproblemer i forhold til mere kollektive uligheder. Mit fokus på kvindernes fortællinger skal derfor forstås som 'både og'. Det er individuelle fortællinger, men de finder sted indenfor de rammer, strukturerne sætter. Fokus bliver dermed ikke bare, hvilke handlerum og muligheder, strukturerne opsætter for kvinderne, men også hvilke mulighedsrum de giver sig selv, når de handler og tænker sig selv indenfor disse normer og værdier i vores kultur. Det er en belysning af, hvordan de italesætter sig selv, og hvordan de igennem denne italesættelse (bevidst eller ubevidst) evt. udelukker sig selv fra toppen af virksomheden på baggrund af de strukturer, der inkluderer/ekskluderer til forskellige funktioner i samfundet. Min undersøgelse udgår altså fra et perspektiv, hvor der er tale om to sider af samme sag, når kvinder både ekskluderes og ekskluderer sig selv fra visse funktioner i samfundet. Min vinkel i projektet falder indenfor dele af feministisk teori og generelt indenfor den poststrukturalistiske tradition. Mere konkret er jeg bl.a. inspireret af Judith Butlers teori om kønnet som performativt og Dorte Marie Søndergaards mere empirisk funderede analyser af meningsdannelser i kønnet. Min tilgang til undersøgelsen er valgt på baggrund af et ønske om at forholde mig kritisk til de gængse opfattelser af køn, og her rummer det poststrukturalistiske perspektiv flere muligheder. Sat lidt på spidsen kan man sige, at når man arbejder ud fra forestillingen om, at kønnet er konstrueret, bliver det også muligt at dekonstruere det. Mit perspektiv har konsekvenser for min måde at forstå kønnet, og når jeg taler om køn, menes 'forestillinger' om kønnet oftest udtrykt som forestillinger om kønnenes forskelligheder. Hele afhandlingen handler på den måde en del om 'forestillinger'. Som det beskrives i indledningen til seneste nummer af tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning: En forestilling er en idé, et mentalt billede, som vi konstruerer på 8

11 baggrund af indtryk og referencer. Det er ofte en opfattelse, der har groet sig fast i vores bevidsthed som følge af vedvarende påvirkninger eller gentagelser (Rolandsen Augustín 2007: 3). Det er disse vedvarende påvirkninger og gentagelser, der strukturerer perspektivet for denne undersøgelse, idet vores forestillinger om kønnet er tæt forbundne med de 'citeringer', vi i vores kultur gør brug af, når vi skal beskrive individer og deres handlinger. Da mit formål er at belyse forestillinger om kønnet, kommer det til at handle om at finde frem til, hvad jeg kalder 'logikker i kønnet'. Logikkerne er de tankemåder, de linier i refleksioner og slutninger af betydning, der i vores kultur udgør de mulige rum for kønnets meningsdannelse. Det er dem, som præger vores syn på kønnene og deres muligheder. De logikker kønnene skabes omkring ligner meget Thomas Laqueurs begreb om 'to-kønsmodellen' (Laqueur 1992). To-kønsmodellen har fokus på kønnene som modsætninger, deres særart og deres forskellige egenskaber. Fokus på 'logikkerne i kønnet' skal i afhandlingen søge at belyse, hvordan det giver mening, når kvinderne tænker, siger og handler som de gør. Meningen skal vel at mærke ikke søges i det, at de er kvinder kønnet er noget, der gøres men fordi logikkerne tilskriver dem nogle måder at forstå sig selv og andre, deres prioriteringer og valg, ønsker og handlinger på hele sammensuriet også kaldet deres mulighedsrum. Formen Mit projekt bygger på otte interviews med kvinder, hvor flere allerede sad i en form for mellemlederstilling. Informanterne blev valgt ud fra et ønske om at få fat i de kvinder, der udgør 'rekrutteringsgrundlaget' for kønnenes ligestilling i ledelse. De er en del af en voksende gruppe veluddannede kvinder med ligestillede mænd, og de er omdrejningspunktet for en tro på, at kønnenes ligestilling går i retning af opfyldelse eller realisering. Trods opfattelsen af ligestillingspotentialerne i de højtuddannede kvinder, bliver deres potentialer ofte skudt i sænk, så snart talen falder på børn, graviditet og barsel. Forklaringer på den lave andel af kvinder i ledende stillinger er nemlig ofte relateret til kvindernes rolle i forplantningen og med henvisninger til deres familiære rolle. Et andet af mine kriterier for udvælgelsen af informanter var derfor, at de havde relativt små børn 6. Mit valg af disse kvinder gør det muligt at spørge, hvorvidt ligestillingen nu også vil gå af sig selv. Er det at være højtuddannet kvinde i et ligestillet parforhold det samme som at have lige muligheder på arbejdsmarkedet? Mine informanters fortællinger var drejet om nogle strategier, der handlede om at se sig selv som ligestillet. De handlede ofte om det kønsneutrale i familierollerne, men især i virksomheden, og hvis forholdene ikke var kønsneutrale, blev de ofte set som udtryk for et frit valg eller for individuel personlighed. Mine temaer for interviewene var drejet om kvindernes italesættelser af kønnet indenfor henholdsvis familie- og arbejdsliv. Temaerne handlede om hvilke værdier og 6 Der følger en mere grundig udredning af kriterier for valg af informanter i kapitel 2. 9

12 betydninger, der nedlagdes i kønnet, og om mine informanters strategier, deres ønsker, valg og prioriteringer igen i forhold til både familie og arbejde. Igennem disse overordnede temaer forsøgte jeg at udrede, hvilke diskurser om kønnet, disse kvinder skriver sig ind i. Hvordan de forstår sig selv og hvad det er, de selv vil. Afhandlingens struktur Afhandlingen indledes med et teoretisk afsnit, hvor mit teoretiske ståsted og perspektiver på kønnet indkredses nærmere. Andet afsnit udgøres dels af nogle metodeovervejelser og en redegørelse for min tilgang til projektet, dels af en beskrivelse af interviewformen og en præsentation af mine informanter. Derefter følger analysen, som er delt i tre afsnit. Efter en indledende del om analysens form, tager det første afsnit fat om kønnet, og belyser gennem forestillinger om 'naturlige' og 'u-naturlige' rollefordelinger nogle af de logikker, kønnets skabelse er indspundet i. Det andet afsnit tager fat på, hvordan betydningerne i kønnet udspilles indenfor det professionelle felt. Her ses bl.a. på, hvad dette betyder for tilegnelsen af lederfunktionen. Det tredje afsnit trækker virksomheden ind som kontekst for kønnenes tilblivelse. Afsnittet belyser, hvordan virksomhedens værdisystem har betydning for genkendelse af kompetencer, og hvordan det at performe et kvindeligt køn kan betyde, at nogle mulighedsrum udgrænses. Kvindernes fortællinger vil fungere som en strukturerende linie gennem analysen og danne baggrund for nogle overvejelser over forholdet mellem kønsopfattelse og muligheden for ligestilling. Efter konklusionen følger et afsluttende afsnit, som forholder sig mere kritisk til mit eget ståsted, mine påvirkninger af undersøgelsen og mine udeladelser. 10

13 1TEORETISKE PERSPEKTIVER Det teoretiske afsnit er tænkt som en præsentation af rammen for projektet: Hvad er mit perspektiv i undersøgelsen og min tilgang til forståelsen af de problematikker, der drejer sig om køn og ligestilling. Jeg vil her redegøre for, hvilke styrker jeg ser i den poststrukturalistiske tradition, når undersøgelsen handler om køn. Formålet med det teoretiske afsnit er derudover at udvikle nogle begreber og modeller til at analysere kvindernes historier og på den baggrund belyse hvilke problematikker, de skriver sig ind i. Den teoretiske tilgang står som baggrund for en belysning af det, jeg har kaldt logikkerne i kønnets dannelse. Det er ment som en hjælp til at forstå, hvordan kønnet tænkes og får mening. Både teori og empiri udfoldes i forhold til de problemstillinger, der ligger i kønnets meningsskabelse, og de mulighedsrum, denne meningsskabelse giver. De teoretiske perspektiver udfoldes videre i analyseafsnittene gennem en løbende dialog mellem teori og empiri. ET KRITISK PERSPEKTIV PÅ KØNNET Mit valg af en poststrukturalistisk tilgang bygger på ønsket om at åbne op for kønnets muligheder. Jeg ville udøve kritik i poststrukturalistisk forstand forstået som en intervention i de gængse måder at opfatte kønnenes karakter og dermed mulige handlerum (Stormhøj 2006: 103). På den måde vil jeg synliggøre nogle diskurser, der skaber problemer for ligestilling. Som Foucault udtrykker det, drejer det sig om at rekonstruere en anden diskurs, genfinde den tavse, mumlende, uudtømmelige tale, som indefra besjæler den stemme, man hører; reetablere den spinkle og usynlige tekst, som løber igennem de skrevne liniers mellemrum og ind imellem vælter dem omkring (Foucault 2005: 71). Mit mål er på den måde politisk, hvilket flere af de teorier, jeg gør brug af, også hævder at være 7, og det handler derfor om at gøre sig sit eget udgangspunkt bevidst. Den poststrukturalistiske tilgang har øje for, at tilgangen til verden altid er farvet og aldrig neutral. Dette udgangspunkt har betydet, at poststrukturalistisk inspireret forskning er blevet kritiseret for relativisme. Kritikken har ofte set poststrukturalismen som en opløsning af alle referencepunkter og ment, at det ikke giver mening at studere noget, man i udgangspunktet ser som konstrueret, dvs. ikke egentligt eksisterende (Stormhøj 2006: ). Kritikken bunder på den måde oftest i en tolkning af poststrukturalismen som ontologisk relativisme, hvilket skulle indeholde den antagelse, at verden ikke eksisterer udenfor diskurserne. Men det 7 F.eks. pointerer Butler, at kønsforskning ikke kan adskilles fra politisk handling, eftersom meget af kønsforskningen har til ærinde at skabe sociale forandringer og lige muligheder for kønnene (Butler 2001: 417). 11

14 poststrukturalistiske perspektiv hævder ikke, at der ikke er en materialitet. Det meste poststrukturalistisk inspirerede forskning bekender sig rent faktisk ikke til den ontologiske relativisme, men tager mindre kontroversielt sit udgangspunkt i en epistemologisk relativisme, som faktisk hævder, at verden eksisterer uafhængigt af mennesket, men at vi ikke kan erkende den uafhængigt af de praksisser og diskurser, vi er indlejret i. Som Derrida har påpeget, er tekst og materialitet altid sammenspundne: the concept of text or of context which guides me embraces and does not exclude the world, reality, history (Derrida 1988:137). Ting kan ikke referere til sig selv uden sproget; tingen er ikke identisk med sig selv idet den må repræsenteres gennem teksten for at kunne erkendes for os. Der er altså 'noget derude', men dette 'noget' kan aldrig nås udenfor teksten. Som Butler påpeger, må den materielle verden og det diskursive forstås som sameksisterende, men ikke nødvendigvis overensstemmende (Butler 1993: 30, 69). At viden ikke er objektiv, men bundet til subjektet, det vil her sige forskeren eller den videnskabelige tilgang, fratager ikke forskningen muligheden for at kunne udtale sig vedrørende gyldighed. Gyldigheden, om noget kan siges at være sandt eller ej, fungerer nemlig indenfor kulturens regler for anvendelse af sproget. Relativisme skal derfor, i poststrukturalismens egen brug af begrebet, forstås som en tilgang, hvor meninger ses i relation til andre. Det er en pointering af, at videnskabens stillingtagen er kontekstuel og ikke universel. Tilgangen består på den måde i at give videnskaben nye perspektiver gennem at undersøge konstitueringen af naturlighederne i stedet for at gå ud fra dem, og dette betyder ikke, at de empiriske fænomener selv forsvinder (Søndergaard 1999: 8). At viden ikke funderes i noget universelt er netop det, der gør kritikken, forstået som en rusken op i det der tages for givet, mulig og det der giver videnskaben et potentiale for at forandre den eksisterende sociale orden (Stormhøj 2006: 20). Meget feministisk teori falder i tråd med den poststrukturalistiske tilgang ved at gå ud fra kønnet som en diskursiv kategori og se forholdet mellem kønnene som socialt konstrueret. Man godkender med andre ord ikke den eksisterende orden mellem kvinder og mænd. Feministiske studier har vist, hvordan det maskuline gennem historien har været kendetegnet ved det universelle og neutrale: Manden har stået for den generelle menneskelighed, hvorimod kvinden har stået for det specifikke og afvigende. Det betyder, at man ved at efterstræbe en neutral videnskabelig tilgang kunne komme til at arbejde ud fra en standard, der er maskulint defineret. Det er vanskelligt at tænke udover disse gængse forståelser af kønnet, hvilket skyldes, at kønnenes betydninger er så stærkt indskrevet i vores opfattelser af verden, at de oftest er usynlige: forskellen mellem de to køn [er] en institution, som gennem tusinder af år er indskrevet i de objektive, sociale strukturer og de subjektive, mentale strukturer sådan, at forskeren er tvunget til at bruge dét som erkendelsesmidler, der burde være formål for analysen, nemlig de kategorier vi bruger til at tænke problemet (Callewaert & Petersen 1994: 20). 12

15 Det kritiske perspektiv vil søge at undgå de gængse dualismer, der kendetegner kategorierne 'kvinde' og 'mand'. Det er nødvendigt at gå bagom hverdagsopfattelserne af kønnet og i stedet rette fokus på, hvordan kønnet bliver konstrueret (Haavind 2000: 16). SOCIALT OG BIOLOGISK KØN Der opereres i hverdagsopfattelsen 8 af køn med en forståelse af kønnet som både biologi og kultur. Det biologiske køn er overordnet forbundet med kroppens funktioner; det handler om kønsorganer og hormoner, men også om hvordan disse forskellige hormoner og organer har forskellige påvirkninger på individet som mand eller kvinde. Når man taler om kønnede forskelle inden for det biologiske køn, bliver de stadsfæstet som en 'naturlig' og dermed ofte en ikke diskuterbar forskellighed. Det kulturelle køn, eller med en anden benævnelse 'det sociale køn', er individets fremtoning og adfærd som et handlende kønnet individ. Det sociale køns udtryk handler om de måder, individet er kvindelig eller mandlig på, dvs. hvordan individet udtrykker det køn, det bærer på kroppen. At piger er glade for lyserødt og drenge for lyseblåt kan med andre ord tilskrives vores sociale køn, om end man via biologiske perspektiver og forsøg, bl.a. med spædbørn, har forsøgt også at gøre disse dele af det sociale køn biologisk. Når der formuleres et ønske om kønnenes ligestilling, er det et udtryk for den kulturelle kønsopfattelse, idet biologien ikke accepteres som en legitimation for visse uligheders 'naturlighed'. Men biologien bruges stadig som forklaring på kønnenes forskellige adfærd eller som argument for ulige rollefordelinger, f.eks. hvorfor drenge og piger i børnehaver og skoler opfører sig forskelligt 9, eller hvorfor kvinder skal have den længste barsel 10. Biologismen i synet på kønnene kan skyldes, at de socialt konstruerede forskelle mellem kønnene anses for lette at ændre og derfor ikke kan forstås som egentligt kønsbestemte, hvorimod de biologiske hævdes at være faste. Forestillingerne om, at det kulturelle køn er let foranderligt, kan dermed medføre, at hvor der findes kønnede forskelle, henvises disse til biologien (Haavind 1988: 315). Forestillingerne om biologiens determinering af kønsforskellene indebærer, at biologien ofte bredes ud til også at bestemme forskelle i kønnenes egenskaber, værdier og betydninger, ligesom individets kønnede fremtoning, f.eks. det at være 'kvindelig', bestemmes på baggrund af tegnet på kroppen. Kvindeligheden inkorporeres således som en 'naturlig' og uadskillelig del af kvindekønnet, hvilket synes at stå i modsætning til den store industri, der lever af at iklæde kvinder en kvindelighed, som om det var en ydre påklædning. Forestillingerne om kvindekønnet spænder altså fra at være en iboende natur, og som Simone de Beauvoir tidligt påpegede, som noget der konstant skal dyrkes og bekræftes: 8 Med hverdagsopfattelsen menes den diskurs, der florerer i det danske samfund blandt lægfolk. 9 Hanne Haavind har vist hvordan børn, der opfører sig traditionelt kønstypisk får tilskrevet deres adfærd det kønspecifikke, hvor børn hvis adfærd er kønsutypisk bliver tillagt 'personlighed' (Søndergaard 2006: 209). 10 I den politiske debat om øremærkning af barsel til mænd forlød det bl.a., at naturen og Vorherre nu engang havde bestemt at barnet var mest knyttet til moderen (Borchorst 2003: 113). 13

16 we are told that femininity is in danger; we are exhorted to be women, remain women, become women. It would appear, then, that every female human being is not necessarily a woman; to be so considered she must share in that mysterious and threatened reality known as femininity (De Beauvoir 1997: 13). Feministisk forskning har generelt forholdt sig skeptisk til forestillingerne om biologien som determinerende for kønnenes forskelligheder, dvs. opfattelsen af kønnenes forskelligheder som før-sociale. Butler har begrebsliggjort denne kritik ved termen om 'den heteroseksuelle matrice', som er en benævnelse for den ramme, der skaber kønnene som binære modsætninger. Det heteroseksuelle forhold bliver normen inden for forplantningens såkaldte obligatoriske ramme, og når forplantningen er i fokus bliver anatomien vigtig for vores forståelse af kønnene en forståelse som bestemmer kønnene ved deres forskelligheder. Gennem en læsning af bl.a. psykoanalysen påviser Butler, hvordan kønnet får sin mening via en overensstemmelse mellem forskellige komponenter: Det anatomiske køn, kønsidentifikationen og kønsfremstillingen, dvs. en identifikation med særlige kønnede udtryk. I matricen indgår en identifikation med ét køn og et begær rettet mod et andet, og den vil for individer med kvindeligt kropstegn fastsætte et 'begær rettet mod individer med mandligt kropstegn', en 'identifikation som kvinde' og en 'feminin adfærd' (Butler 2007: ). DEKONSTRUKTIONEN Teoretisering om ligestilling har for feminismen været en svær balancegang mellem kravet om lighed og ønsket om plads til forskellighed: feminism asks for sexual equality that includes sexual differences. It aims for individual freedoms by mobilizing sex solidarity. It posits that women recognize their unity while it stands for diversity among women, It requires gender consciousness for its basis yet calls for the elimination of perscribed gender roles (Cott, i Dahlerup 2001:18). Det har i den senere feminisme betydet en dekonstruktion af selve de begreber, feminismen har gjort brug af og er funderet på: Begreberne om køn, identitet, lighed og forskel. Der har således været sat spørgsmål ved kønnenes binære karakter, dikotomien mellem lighed og forskel, ligesom feminismen har diskuteret sin egen fastholdelse af et kvindeligt subjekt. Dekonstruktionen er en af den poststrukturalistiske tilgangs fremgangsmåder, og især ved en inspiration fra Derrida har kønsforskningen anvendt dekonstruktionen til at bryde med den dominerende diskurs' definition på 'sandhed' og 'normalitet'. Dekonstruktion indebærer en analyse af, hvordan modsætningerne skaber mening, og viser hvordan forskelle mellem 14

17 kategorier er baseret på undertrykkelsen af forskelle indenfor samme kategori (Scott 2005: 449). Igennem en dekonstruktion af begreberne analyseres, hvordan kategorier står i modsætning til hinanden, hvordan de er relativt betinget, hvordan de skaber et konstrueret hierarkisk forhold, og hvad priviligeringen af den primære identitet, dvs. normen, ekskluderer, underordner og definerer (Stormhøj 2006: 54). Dekonstruktionen og poststrukturalisme i det hele taget hviler på den forudsætning, at virkeligheden er sprogligt medieret, dvs. at virkeligheden altid står diskursivt medieret frem for os. Repræsentationen af virkeligheden skabes gennem en kategorisering, der, for at skabe entydig mening, ekskluderer andre betydninger fra kategorien. Eksklusion er derfor altid tilstede i meningsskabelse, hvilket ikke bare udstikker en 'anden' for kategorien, dvs. alt det kategorien ikke er, men mening får også en altid relationær og modsætningsfuld betydning i forhold til denne 'anden'. Som Derrida udtrykker det: betegnelsens elementer fungerer ikke ved kernernes kompakte styrke, men ved det netværk af modsætninger, som adskiller dem fra hinanden og forbinder dem med hinanden (Derrida 2002: 58). Tilgangen bunder i sprogfilosofiens 11 opgør med sprogets 1:1 forhold til det sproget betegner. At sproget medierer virkeligheden betyder, at sproget tilskrives en rolle som det, der konstituerer kategorien, frem for som en afspejling af virkeligheden. Indenfor feministisk teori er dette blevet en inspirationskilde til at belyse, hvordan kønnet skabes gennem det diskursive, frem for at kunne begribes essentielt. Man har påpeget historicismen i kønnets betydning og belyst, hvordan forestillingerne om kønnene igennem historien har været meget forskellige. Thomas Laqueur har begrebsliggjort de historiske forestillinger om kønnene i sin teoretisering over 'et- og tokønsmodellerne', som eksempler på to forskellige logikker, der har kendetegnet kønnenes meningsdannelse. Hvor Laqueur gennem en analyse af et-kønsmodellen viser, hvordan de to køn meget langt op i historien blev opfattet som af samme 'art' uden egentlig anden forskel end, at kvindens udviklingsstadie var stoppet før mandens, betegner to-kønsmodellen en opfattelse, som fra 1700-tallet satte fokus på kønnenes forskellighed. Kvinden fik nu et køn; der kom betegnelser for kvindens kønsorganer, der i et-kønsmodellen hed det samme som mandens, og hun blev set som 'artsforskellig' fra manden (Laqueur 1992: 150). Laqueur har på den måde villet vise, hvordan forestillingerne om kønnene er foranderlige alt efter hvilken diskurs, der har bestemt dem. Dette flytter fokus mod 'diskursen' frem for mod 'kønnet'. Erkendelse af kønnet sker med andre ord via diskurserne, der kan være mange og modstridende, foranderlige og altid kontekstuelle, men som sætter retningslinier for, hvad og hvordan ting kan erkendes: The nature of sexual difference is not suspectible to empirical testing (...) all but the most circumscribed statements about sex are, from their inception, burdened with the cultural work done by these propositions (Laqueur 1992:153). 11 Centralt står bl.a. Saussure, Derrida og Wittgenstein. 15

18 DISKURS OG SUBJEKT Diskursbegrebet har således en central rolle indenfor teoretiseringen om kønnet. Ud fra en læsning af Foucault kan en diskurs forstås som systematiserede udsagn, der italesætter subjektiviteter og relationer mellem kategorier, og som har en vis regularitet i spredningen af udsagnene. Diskurserne, som de forstås hos Foucault, står generelt frem som videnskabens vidensproduktion om mennesket, hvilket etablerer en tæt relation mellem diskurs og viden (Foucault 2005: 63-64, 250). Da viden om subjektet indeholder en magt til at definere det, betyder det, at viden ikke kan adskilles fra magt: der findes ikke magtrelationer uden at et tilsvarende vidensfelt konstituerer sig, og ingen viden, som ikke samtidig forudsætter magtrelationer og konstituerer dem (Foucault 1977: 29). Den diskursive praksis opsætter et rum, indenfor hvilket visse udsagn er sande og andre ikke. Der skabes hermed en forståelse af det rigtige og forkerte, hvorigennem der opsættes normer, som regulerer subjektets adfærd, og som igen skaber muligheder for nogle handleformer og ikke for andre. Foucaults forståelse af magten som en allestedsnærværende, interrelationel definerende størrelse bliver her helt afgørende for analysen af subjektets skabelse. Magten forstås hos Foucault som noget, der opsætter rammer for individets frihed. Der fokuseres derfor på spørgsmålet om, hvordan magten udøves over individerne, i hvilke relationer, og hvad der sker, når den udøves. Begrebet 'subjektivering' bliver her centralt idet det henviser til en dobbelthed i subjektets skabelse: Subjekt for andre gennem kontrol og afhængighed, og subjekt for sig selv gennem selvbevidsthed (Foucault 1982: 331, 337). Begge former må forstås som gensidige og sammenspundne, fordi magten virker gennem individet. Magten er en individualiserende kraft, der skaber subjektet gennem diskursens normer for, hvad der kan siges, men også for hvad det er muligt at tænke og gøre, dvs. det rummer både et erkendelses- og et handlingsperspektiv. Det diskursive skal på den måde ikke udelukkende forstås som verbalt talesprog (Foucault 2005: 70). Diskursanalysen leder derfor efter både sprog og handlepraksisser, som viser, hvordan mening og sandhed konstrueres, hvordan identiteter bygges op, hvordan nogle forståelser bliver de dominerende, og hvem disse tjener. Meningsskabelse kan kendetegnes ved en homogenisering af begreberne, som opstår ved den kontrastering og negation til alt det, kategorien ikke er, og som begrebet får sin mening fra. Når diskursen skaber en homogenitet indenfor normen gennem en bortkastning af mangfoldighederne, kommer det ekskluderede til at stå frem som minoriteten og 'forskellen' indenfor kulturen (Staunæs 2005: 5). Men at blive defineret som forskellen fra normen betyder imidlertid ikke, at der indenfor den afvigende gruppe defineres en diversitet. Meningsskabelsens eksklusion af andre betydninger medfører, at begge, både det konstruerede primære og det konstruerede sekundære, står frem som to homogene størrelser. Meningsskabelsen betyder med andre ord, at der skabes en forestilling om enshed indenfor samme kategori. I et kønsperspektiv vil dette betyde, at kategorierne 'kvinder' og 'mænd' vil stå frem ved en gensidig negation, der udelukker træk fra hinanden. Derved bliver det 'kvindelige' og 'mandlige' til to entydige og homogene størrelser, og det har en betydning for 16

19 de handlerum, der gives individet. KØN SOM PERFORMANCE Selv om omdrejningspunktet i Foucaults teorier er at studere måder, hvorpå mennesket subjektliggøres, bl.a. gennem seksualiteten, mangler hans studier et decideret kønsperspektiv. Feminismen har her påpeget, at en af magtens virkemåder udfoldes gennem skellet mellem kønnene (Bordo 1993a: 184). Butler viderefører Foucaults tanke om identitet som en konstrueret kategori, men påpeger yderligere, hvordan kønnet må forstås som den primære genkendelsesfaktor, og hvordan identitet derfor aldrig kan analyseres uden kønsidentitet (Butler 2007: 46). Hun indfører derudover et begreb om det 'abjektede', som henviser til, hvordan kønsidentiteten skabes via en afgrænsning og forkastelse af det, der ligger uden for kønnets grænser; det usagte og usynlige (Butler 1993: 3). Butler arbejder videre med feministisk teoris problematisering af biologiens status. Hun tager fat på den skelnen mellem det biologiske køn (sex) og det sociale (gender), som var etableret i et forsøg på at sætte kønnet fri fra forestillingerne om kroppens determinerende betydning, og dermed for at skabe mulighed for de mangeartede roller og måder, individerne kunne gøre sit køn på. Kroppen blev i skellet på mange måder forkastet som identitetsbærer, og der lagdes i stedet vægt på det sociale i kønnet skabelse (Rosenbeck 1996: 105). Men, som Butler påpeger, blev det naturlige køn samtidig stadsfæstet inden for skellet som en objektiv ikke-kulturel størrelse. Hun retter derfor en kritik mod sex/gender relationen og hævder altså, at der ikke kan findes noget før-diskursivt og objektivt biologisk køn. Skellet mellem det biologiske og sociale køn må med andre ord ophæves, når også det biologiske køn er diskursivt, dvs. gøres lige så socialt som 'gender'. Og som Butler påpeger, må ophævelsen af kausaliteten mellem 'sex' og 'gender' betyde en opløsning af den kausale relation mellem anatomi og kønsidentitet: Taken to its logical limit, the sex/gender distinction suggests a radical discontinuity between sexed bodies and culturally constructed genders (...) with the consequence that man and masculine might just as easily signify a female body as a male one, and woman and feminine a male body as easily as a female one (Butler 2007: 9). Hermed sættes spørgsmålstegn ved, om det overhovedet giver mening at gå ud fra, at der kun er to køn. I Butlers opgør med to-kønsmodellen opstilles derfor en alternativ måde at tænke køn. Butler bruger her 'drags' som illustration på, hvordan kønnets fremtræden er noget, der 'gøres' frem for en 'væren'. Butler hævder altså, at kønnet er performativt og ikke essentielt. Drags er netop kendetegnet ved at performe et andet køn end det, de har skrevet på kroppen: De spiller med deres 'både-og'-version af kønnet på en dobbelthed mellem det køn, de udtrykker og kroppens køn. Det er vigtigt at forstå, at Butler betegner 'drags' som en imitering 17

20 af kønnet, ikke en imitering af en original, men alene som en parodi på myten om et originalt køn (Butler 2007: 187). Når kønnet ikke forstås essentielt, bliver kønnet en handling, der gennem gentagne citeringer opretholdes som enten det ene eller det andet køn og i teorien altså som det tredje, fjerde, femte osv. Der er således ikke nødvendigvis kun de to køn, kvinde og mand, men de skabes som sådan indenfor den heteroseksuelle matrice og gennem diskursive performativer 12 og citationer. Eksempler på performativer er, 'det blev en pige', 'han hedder Peter' osv., som indskriver det kønnede subjekt. Citering er den vedvarende gentagelse af disse performativer, f.eks. at kalde et individ med kvindeligt kropstegn for 'hun' og 'hende' (Butler 1993: 107). Man kan se eksempler på citeringer af performativer i mit materiale, når mine respondenter udpeger særlige træk, f.eks. det 'kommunikative' eller det 'medmenneskelige' som kendetegn ved netop kvindelige ledere. Citeringerne binder på den måde særlige kønnede adfærdsmåder og identiteter til visse kroppe. Med pointeringen af citeringernes rolle i kønnets skabelse fremhæver Butler kønnets konstruerede og performative karakter: there is no gender identity behind the expression of gender; that identity is performatively constituted by the very expressions that are said to be its results (Butler 2007: 34). Butlers opløsning af forholdet mellem kropstegn og kønnet identifikation skal forstås som et teoretisk, analytisk perspektiv på kønnet, for rent praktisk ville individer, der performer et andet køn end det, der er skrevet på deres krop, være svære at 'placere' for kulturen. Individer, der ikke følger sammenhængen mellem kropstegn, identifikation og adfærd, er ifølge Butler svære at forstå for omverdenen. Kulturens normer skaber idealer om den rette måde at udøve sin feminitet eller maskulinitet på, og individerne vil ikke være 'forståelige' indenfor den matrice, der opsætter en forståelsesramme, hvor kønsidentiteten følger med kropstegnet, hvis de undlader at performe denne feminine/maskuline adfærd. At en kvinde iklæder sig en lederstilling, kan f.eks. ikke siges at være specielt, om overhovedet, feminint, og afvigelsen må enten rubriceres som kønsneutralitet (man kan ikke få øje på, om den kvindelige leder er specielt feminin eller maskulin) eller som et træk ved det 'modsatte' køn (f.eks. at den kvindelige leder måske snarere synes at have en maskulin fremtoning end en feminin). Hun falder med andre ord udenfor vores forestillinger om sammenhængen mellem kvindekrop og kvindelig ageren. Dorthe Staunæs bruger begrebet om problematiske subjektpositioner 13 til at beskrive, hvordan subjektet kan stå i situationer, hvor dets identifikation falder udenfor normen, og hvor subjektpositionen derfor bliver svær, destabiliseret eller udfordret. Jeg refererer til begrebet på samme vis som Staunæs, der bruger det som en henvisning til problematiske positioner i både social og diskursiv praksis (Staunæs 2005: 3). Individer, der ikke opfylder alle komponenter i normen for kønnene 14, kan komme til at stå i en vanskellig subjektsposition, ligesom det kan skabe vanskelligheder at have en vis kønnet fremtoning indenfor kontekster, hvor normen er 12 Performativer er diskursive for- og påbud udsprunget af kulturelle normer, samlet benævnt 'interpellationer' (Butler 1993: 11). 13 Oversat fra 'troubled subject positions'. 14 F.eks. sammenhængen mellem kropstegn, kønnet identifikation og fremtoning, jf. Butler. 18

21 defineret af en anden form for fremtoning. KØNNETS KONSTANTE TILBLIVELSE Spørgsmålet om kønnenes ontologi har inden for feministisk teori været udsat for forskellige tolkninger, som spænder fra en læggen vægt på kønnenes enshed til et udgangspunkt i deres forskellighed 15. Der har grundlæggende været problemer forbundet med begge retninger i forhold til ønsket om ligestilling. Den første kom ukritisk - til at indarbejde en maskulin standard i kønnet, hvorved kvindekroppens særart med menstruation, børnefødsler og amning blev ignoreret. Sidstnævnte har derimod argumenteret for kravet om kvinders rettigheder og stemme i det offentlige rum på baggrund af forestillinger om kønnenes komplementære forskel, dvs. begge parters berigelse af samfundet. Men at begrunde kvindens rettigheder gennem hendes forskel fra manden havde den fare, at de traditionelle forståelser af kvindekønnets ringere værd og uegnethed indenfor traditionelt maskuline sfærer blev reproduceret, ligesom forestillingerne om de to køns rigide og afgrænsede mulighedsrum for kønsidentiteten blev dominerende. Diskussionen er vigtig for forståelsen af kønnet, og jeg vil senere vende tilbage til den, men først vil jeg pege på en måde, hvorpå dele af feminismen har forsøgt at fastholde en grad af kønnethed uden at ville begrunde den essentielt. Jeg vil fremhæve Rosi Braidottis forsøg på at tænke et forandringsperspektiv ind i kønsidentiteten ved at se kønnet som en kulturel størrelse samtidig med at kvindekroppen inddrages med en kønnethed. Braidottis fokus ligger et lidt andet sted end det butlerske opgør med den rigide to-kønsmodel, som forstår kønnene som to adskilte og modsatrettede størrelser. Om end Braidottis arbejde på mange måder ligger i forlængelse af dette, er det snarere den logik, som indgår i et-kønsmodellen, der danner grundlag for Braidottis pointering af behovet for det kvindelige subjekt. Når kvinden i et-kønsmodellens logik har været defineret ved et fravær, dvs. uden egen-eksistens, og når kønnet har stået frem som det ene, mandlige subjekt, giver det selvfølgelig et behov for at skrive kvindekønnet ind i kulturen. At fastholde kategorien 'kvinde' bliver vigtig, fordi det betyder at aktivere kampen for kvindens ret til en position, og dette har været formålet for den gruppe af franske feminister, der er blevet benævnt 'écriture féminine'. Bevægelsen har mere bredt fået navnet 'forskelsfeminisme' pga. dyrkelsen af det særligt kvindelige, en betegnelse som må siges at være noget unuanceret. Braidottis bidrag kan her ses som et udtryk for de mange nuancer indenfor retningen. Braidotti forholder sig kritisk til en opløsning af den kønslige identitet gennem neutraliseringen af kønsdikotomierne, idet hun ser en fare for en fortsat reproduktion af kønnet som ét, dvs. kønnet som maskulint. Men hun ser på den anden side også en fare i at holde fast i den traditionelle skelnen mellem kønnene, fordi konsekvenser af denne er, at kvinden nægtes egentlig betydning. Braidottis udgangspunkt bliver i stedet en subjektivitet, som bygger på begrebet om 'tilblivelse' (Braidotti 2001: 395). Ved at udskifte subjektets 15 Det er en noget unuanceret skelnen, da retningerne har overlapninger, men det kan være oplysende at holde dem adskilt. Skellet (forskel- kontra lighedsfeminisme) ses da også ofte i redegørelser for de forskellige feministiske retninger (Dahlerup 2001: 4). 19