Guide. Guide: Sådan beskytter du dig mod computer-virus. sider. April Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Transkript

1 Foto: Iris Guide April Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: 12 sider Sådan beskytter du dig mod computer-virus Guide: Sådan beskytter du dig mod virus Forskellige typer computervirus Her finder du hjælp Sikkerheden skal udvikles

2 Beskyt dig mod virus INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side Din netbank er under angreb Side Guide: Sådan beskytter du dig Side 10 - Her finder du hjælp Side Sikkerheden skal udvikles PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: [email protected], Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3 3

4 Din netbank er under angreb Der er for alvor it-alarm over Danmark. Så sent som i går var Nem-ID udsat for endnu et angreb, der lammede det store danske login-system til bl.a. skat.dk, borger.dk og de danske netbanker. Det var angreb nummer to på under en uge hvor ukendte danske gerningsmænd viste, hvor skræmmende enkelt det store offentlige system kunne oversvømmes med trafik og dermed sættes helt ud af spillet. 4

5 Christian Steffens Nielsen Lykke Wiborg Christensen Der er for alvor it-alarm over Danmark. Så sent som i går var Nem-ID udsat for endnu et angreb, der lammede det store danske loginsystem til bl.a. skat.dk, borger.dk og de danske netbanker. Det var angreb nummer to på under en uge hvor ukendte danske gerningsmænd viste, hvor skræmmende enkelt det store offentlige system kunne oversvømmes med trafik og dermed sættes helt ud af spillet. Men langt farligere angreb forsøger samtidig at finde vej til din computer og netbank, forklarer Johnny Lundberg, vicepolitiinspektør hos Rigspolitiets nationale it-efterforskningssektion (NITES). - Der er ingen tvivl om, at it-kriminaliteten er stigende, fordi vi går mere og mere på nettet. Derfor udsættes vi også i større omfang for et misbrug, når vi eksempelvis logger på netbank. Det er dog vigtigt at slå fast, at truslerne kan imødegås, hvis man tænker sig om, siger han. Millionbeløb I løbet af vinteren registrerede man således, at it-kriminelle udnyttede en fejl i det Javaprogram, der driver login-boksen til din netbank. På den måde franarrede svindlerne i flere tilfælde store pengebeløb fra danskerne. Hele 6,3 millioner kroner tabte danskerne i alt ved netbank-indbrud i Og flere eksperter taler desværre om en kedelig udvikling. - Der er to typer angreb, som er i stærk stigning. Det er DDoS-angreb, hvor man lægger hjemmesider ned, og så er det informationstyverier, hvor man stjæler logins og kontooplysninger fra private brugere, siger it-sikkerhedsekspert Jan Kaastrup fra CSIS. Ifølge Finansrådet blev der i 2011 kun stjålet kroner fra danskernes netbank, så der er tale om en stigning på hele pct. frem til de mere end seks millioner i Også i 2010 var tallet lavt, mens det i 2009 var væsentligt højere. Udviklingen skyldes, at Nem-ID blev indført i 2010, og det satte en midlertidig stopper for indbruddene i netbank. Det var dog en kort fornøjelse - sidste år fandt de it-kriminelle altså påny en vej gennem Nem-ID. Cyberangreb er - ifølge Beredsskabsstyrelsens Nationale risikobillede over de hændelser, som myndigheder og borgere skal være mest på vagt overfor - en alvorlig trussel, fastslår Mads Ecklon, kontorchef i Beredskabsstyrelsen. Top fem - I vores samlede konsekvensvurdering over de 10 hændelser, som borgerne i Danmark skal være mest på vagt overfor, er cyberangreb i top fem, når det gælder risiko for økonomiske tab og svigt af samfundets kritiske funktioner, siger han. Der er dog intet, der endnu rigtigt tyder på, at cyberangreb skulle forlade deres ufrivillige topplacering på Beredskabsstyrelsens liste. Det sørger teknologien helt selv for, lyder det fra politiet. - Antallet af sager om tyveri fra netbank vil stige, fordi vi endnu ikke er så opmærksomme på sikkerheden på ipad og smartphones, som mange fremover vil bruge til at gå på netbank. Det er her, de it-kriminelle vil sætte ind. Men man kan allerede nu hente beskyttelsesprogrammer til disse platforme, siger vicepolitiinspektør hos NITES Johnny Lundberg. I går eftermiddag kom firmaet bag Java, Oracle, dog med en sikkerhedsopdatering, som skulle lappe huller i alle versioner af Java. Ifølge sikkerhedsfirmaet CSIS Group bliver der rettet op på hele 42 fejl med den nyeste opdatering. 5

6 Guide: Sådan beskytter du dig Kend fælderne og find løsningen, hvis uheldet er ude. Drive by-hjemmeside - inficerede hjemmesider inficerer din computer Ligesom ved defacement skaffer de it-kriminelle sig adgang til en hjemmeside, hvorefter de lægger en ondsindet kode ind, så besøgende får inficeret deres egen computer. Koden kan se, hvis dine programmer ikke er opdateret. Størstedelen af de infektioner, vi ser i dag, skyldes inficerede hjemmesider og inficerede banner-udbydere. 6

7 DDoS-angreb - Lægger hjemmesider ned DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) kaldes også overbelastningsangreb, fordi hensigten er at overbelaste systemerne, så en hjemmeside eller bestemte services ikke virker. Kan være rettet mod en hjemmeside (for eksempel KL eller Rejseplanen.dk), NemID og mail-servere, så de ikke kan sende og modtage mail. Eller det kan være rettet imod en virksomheds firewalls for at forhindre al kommunikation internt og eksternt. Metoden er enkel og let tilgængelig. It-kriminelle har inficeret en masse computere, som de så lejer ud til folk, som vil bruge computerne til at lave en flodbølge af forespørgsler til en bestemt hjemmeside. Eller - når det drejer sig om NemID - mange computere, som forsøger at logge sig på NemID på en gang. Sådanne netværk af inficerede computere kaldes botnets, og den enkelte computer misbruges uden ejernes viden. Angrebene er irriterende, men ikke farlige. Gerningsmændene hacker sig ikke igennem sikkerheden. Sådan beskytter du dig: Hvis din maskine er meget langsom, kan det være fordi, du er med i et angreb. Har du mistanke om det, så gem dine dokumenter og fotos på en ekstern harddisk. Nulstil computeren, så den vender tilbage til de indstillinger, den havde fra fabrikken. Så slettes alle programmer og lægges ind igen, og de ondsindede programmer slettes. Banktyv-virus - Lænser din bankkonto I 2012 blev der stjålet 6,3 millioner kr. fra danske bankkonti via netbankindbrud. Indbruddene sker via en virus, som er skræddersyet til at stjæle penge fra bankerne. Når en bruger logger ind i sin netbank, så kan den overføre penge til andre konti, uden at brugeren kan se det. I forbindelse med login på NemID, vil der komme en falsk NemID-boks, som sender din kode til it-kriminelle, som så kan lave overførsler. Som bruger får du en fejlvisning om, at sitet, du vil ind på, ikke virker, eller du får at vide, at du skal logge på igen. Sådan beskytter du dig: Tjek, at der i login-boksen står, hvilken bank eller hvilket site, du er ved at logge ind på. Opdater dine tredjepartsprogrammer. 95% af alle infektioner på computere sker, fordi tredjepartsprogrammer ikke er opdateret. Tredjepartsprogrammer er programmer som Java, Adope Reader, Flash og Quicktime. 7

8 Malware - ondsindet software Hacking - Stjæler beskyttede oplysninger Malware (malicious software) er en fællesbetegnelse for alle mulige ondsindede software-programmer, som virus, trojanske heste og spyware, der inficerer og spredes i computere. Programmerne bruges enten til informationstyverier eller til at bruge din computer til at lægge hjemmesider ned med. Sådan beskytter du dig: Brug antivirusprogrammer. Hold maskinen opdateret, både dine programmer og dit styresystem. Download af ulovligt materiale, er en højrisiko-handling. Her kan der være skadelige koder, som du får ned på din computer. Brug kendte hjemmesider og reager ikke på tilbud på fremmede hjemmesider. Her bryder angriberne ind i it-systemer ved at omgå adgangskoder, firewalls og anden it-sikkerhed. Hackere stjæler oplysninger. Det kan være personlige, virksomhedsspionage eller spionage mod offentlige myndigheder/stater. Det udføres af organiserede it-kriminelle, som går efter hotmail-adresser, login til sociale netværkssider, og andre brugernavne og password. De opsamler informationerne og videresælger dem. Et andet led bruger dem. En anden udgave er industri-spionage, hvor hackere udfører et bestilt arbejde, for at skaffe en virksomhed/stat information om en anden virksomhed/stat. Det kan være viden om medicin eller om militært udstyr. Phishing - Lokker bankkonto-oplysninger ud af dig Phishing er bedrageriske mail, der har til formål at franarre folk fortrolige oplysninger. De udgiver sig for at komme fra Skat, en bank eller fra Nets og vil have dig til at indtaste dine kontooplysninger. Sådan beskytter du dig: Husk at hverken Skat, banker eller andre vil sende dig en mail, hvor de beder dig klikke på et link og herefter indtaste dine koder, bankoplysninger eller skatteoplysninger. Når du modtager sådan en mail, så tjek domæne-navnet i afsenderadressen. Dvs. hvad står der i afsenderens mail-adresse Her vil du kunne se, at afsenderen alligevel ikke er skat.dk eller nordea. De vil hedde noget, der minder om a la nordeail.dk Slet disse mails. 8

9 Defacement - Ændrer hjemmesider Defacement er hjemmeside-graffiti, hvor hjemmesider overtages og ændres uretmæssigt. Det laves typisk af nogen, som bare vil vise, at de kan, eller som lægger et politisk statement ud på sitet. Drive by-hjemmeside - inficerede hjemmesider inficerer din computer Ligesom ved defacement skaffer de it-kriminelle sig adgang til en hjemmeside, hvorefter de lægger en ondsindet kode ind, så besøgende får inficeret deres egen computer. Koden kan se, hvis dine programmer ikke er opdateret. Størstedelen af de infektioner, vi ser i dag, skyldes inficerede hjemmesider og inficerede banner-udbydere. Sådan beskytter du dig: Opdater dine tredjeparts programmer. Tredjepartsprogrammer er programmer som Java, Adope Reader, Flash og Quicktime. Informationstyverier hos private brugere Informationstyverier foregår ved, at en computer inficeres med et lille program, som gør de it-kriminelle i stand til at aflæse, hvad du taster på din computer. Når du logger ind på din mail, din facebook-profil eller din netbank, aflæses brugernavn og password. Informationerne sælges til andre, som gerne vil have adgang til folks mail og facebooksider. Her efter kan de poste ting på facebook, som ser ud som om, du selv har skrevet dem, og som måske anbefaler et site, et firma eller noget andet til dine venner. Informationstyverier kan også foregå ved, at en internet-shop, hvor du handler, er blevet hacket, så de it-kriminelle ad den vej har fået dine konto-oplysninger. Sådan beskytter du dig: Brug antivirusprogrammer, og tjek at din computer ikke er blevet inficeret. Opdater alle dine tredjepartsprogramme som Java, Adope Reader, Flash og Quicktime. Af Christian Steffens Nielsen, Lykke Wiborg Christensen 9

10 Sikkerheden skal udvikles Søren Vinge, pressechef hos Nets Her finder du hjælp Sikkerhedsprogrammer Antivirusprogrammer: Opdateringsprogram: Online virus-scannere: Bitdefender QuickScan (gratis) Norton Security Scan (gratis) Norton Antivirus Bitdefender Antivirus Plus Kaspersky Internet Security AVG AntiVirus (gratis) Avast antivirus (gratis) Panda Cloud Antivirus (gratis) Heimdal Free - automatisk opdatering af sårbare programmer (tredjepartsprogrammer) 10

11 Søren Winge, du er pressechef i Nets, der står bag Nem-ID. Hvorfor bliver I ramt af de her angreb? Det er vigtigt at dele det her op i to. Om angrebet i sidste uge, hvor der blev sendt en stor mængde trafik mod vores system, må vi bare sige, at det var så massivt, at vores system ikke kunne modstå det. Det er en ny trussel, som vi og mange andre virksomheder og myndigheder, skal til at forholde os mere aktivt til. Det er generende og irriterende, men det berør ikke nogen personlige oplysninger. Men det er noget, vi tager meget alvorligt, og vi har mange medarbejdere, der lige nu arbejder på at finde ud af, hvordan vi skal forholde os til det i fremtiden, så vi kan modstå disse angreb. Ved den anden form for angreb, altså egentlige misbrugsforsøg ved brug af NemID, får svindlerne adgang til folks computere. Da vi indførte Nem-ID i 2010, satte vi en stopper for disse indbrud. Men vi er ikke blåøjede at tro, at det friholder os og bankerne fra denne form for kriminalitet, for vi har jo set en stigning igen sidste år. Så vi anerkender, at sikkerheden omkring Nem-ID løbende skal udvikles, så vi kan forebygge de misbrugsforsøg, der må forventes at fortsætte også fremover. Men kan passe, at jeres forsvarssystemer ikke er bedre, end at simpelt it-udstyr og 50 kroner kan lægge jeres side ned? Sådan nogle angreb kan lade sig gøre, lige så vel som at det kan være svært helt at gardere sig mod al anden kriminalitet, særligt når det vedrører tjenester som skal kunne bruges og være til rådighed for os alle. Et produkt som Nem-ID skal være en afvejning af at være sikkert og let tilgængeligt for brugeren. Vi prøver at indrette os efter det. Det som vi skulle være i stand til at modstå i torsdags, kunne vi ikke modstå. Derfor har vi nu i gangsat en række forebyggende tiltag, der skal gøre os mere robuste mod den slags fremover. Hvordan kan danskerne føle sig trygge ved at benytte sig af Nem-ID til at logge på netbank fremover, når systemet kan lammes så nemt? De kan være trygge ved, at vi gør alt hvad vi kan for at sikre integriteten i og driftsstabiliteten ved Nem-ID - det skal være så svært som muligt at få adgang til fortrolige data. Løsningen er sikker, men vi skal gøre hvad vi kan for at gøre det mere sikkert. Kan du garantere, at danskerne ikke mister kreditkortoplysninger, penge eller andre personlige oplysninger ved at benytte sig af Nem-ID, når de logger på eksempelvis netbank? Vi har helt sikkert en udfordring med svindlere, der kan franarre borgere oplysninger. Jeg kan garantere, at vi løbende vil udvikle nye og flere sikkerhedsforanstaltninger, men vi kan ikke bremse det helt. 11

12 12