LIV. *,lit or",' Liv i Skolen Temaer i 2OOTz. TEIIIANUMMER t; SPECIALP/ DAGOGIK

Transkript

1 LJV )i,;noren

2 Liv i Skolen Temaer i 2OOTz LIV *,lit or",' TEIIIANUMMER t; SPECIALP/ DAGOGIK SKOLENS LIV Specialpadagogikkens fomemste opgave er at tage hind om "de sarbare og sartes" laring og udvikling. Udfordringen med at hindterer bom og unge med sadige behov giver sig udslag i et mangefold af specialpedagogiske indsatser. OgsA i "den rummelige skole" er der behov for at se narmere pi den specialpadagogiske praksisamt grundlaget for den. I dette nummer vil vi forsoge at spejle specialpadagogikken i skolens liv ud fra lovens intentioner med indsatsen. Vi vil se p6, hvordan specialpadagogikken kan spille sammen med padagogiske tendenser som flekibel skole, rummelige inkluderende laringsmiljoer og selvslyrende team. Hvilken betydning har overgang fra specialcentertil resursecenter samt kommunemes andededes og storre ansvar? TEMANUMMER 2; TOSPROGEDELEVER I SKOLEN l0 % af eleveme i folkeskolen har i dag en flygtninge- eller indvandrerbaggrund, Hvordan kan skolen tackle den udfordring? Mange larere oplever det som en kravende og vanskelig opgave, og mange af de tosproged elever fir ikke tilslrekkelige kundskaber med sig fra skolen. Hvilke konselorenser har det for undervisningen og elevemes laring, nar eleveme har dansk som deres andet sprog? Hvordan skaber skolekulturen gode laringsbetingelser for elever med etnisk minoritetsbaggrund? Eksempler fra prakis viser forskellige muligheder for at ar"bejde med elevemesproglige og faglige udvikling samt elevers og foraldres ressourcer i udviklingen af en flerkulturel skole. TEIVIANUMMER 3: EVALUERINGSKULTUR I SKOLEN Evaluering, elevplaner og test er blevet gangse begreber i det falles arbejde med at udvikle skolens evalueringskultur. Hvilke erfaringer gares der i skolen med at for"bedre underuisning og udbyttet for den enkelt elev gennem evaluering? Hvordan medvirker foreldre i skolens evalueringskultur? Hvordan inddrages eleveme? Hvad larer vi af den megen evaluering? Liv i skolen bringer billeder fra arbejdet med evaluering pi alle nivebuer i skolen og ser pi hvordan evaluering er blevet en integreret del afskolens hverdag. TE4rIANUMMER 4; LIVET I SKOLEN Skole nyder stor opmarksomhed i samfundet, Myndigheder, interesseorganisationer og foraldre har mange forskellige forventninger til skolens opgave. Samtidig stilles der fra centralt hold nye og mere pracise krav til skolens opgavelosning. Hvordan hindterer skolen de mange krav og forventninger{ Skolen har f6et ny form5lsparagraf og en ny evalueringskultur er under udvikling. Der er et oget fokus pa arbejdet med m8l for den enkelte elev. Hvordan medvirker andringeme til at skabe god skole for bomene? Hvordan psvirker andringeme artejdet i skolen for medar"bejdeme? Hvilke muligheder giver en ny kommunal struktur som ramme om tilsynet med skolemes arbejde? Skolen udvikler sig og udvikles - hvor er den lige nu? Liv i Skolen tager temperaturen pi livet i folkeskolen

3 Vefkommen til Liv i Skolen nr Pedaglgiske servtcecentre i skolen Nogle af os, der er over de 50 Ar, godt og vel m6ske endda, husker nok tidligere tiders skolebibliotel<er: Et kosteskabsstort lokale i den yderste krog af skolen, hvor der inde midt i en stak hylder med boger residereden stovet skolebibliotekar, som havde en nogenlunde overskuelig opgave, da der ikke alt for ofte kom nye lere- og opslagsbager til, og misl<e mitte eleverne slet ikke frit henvende sis. Nu var det ikke c/ie steder sidan - og maske fndes det faktisk enkelte steder endnu - men ellers er et moderne skolebib[otek anno 2006 en ganske anden sag. Adskilligt flere boger, PC'er til bide bibliotekaren og brugerne, andre medier, online service - ikke noget stov her. Ofte horer man det fremstillet som mldten af det netvark, den moderne skole af i dag udgar.pa en gang et lormidlingscenter. et medievarksted, et laringssted, et arbejdssted for bide elever og lerere, og pa de fleste skoler sidder bibliotekaren ikke som tidligere blot og afiienter henvendelser, men tager selv initiativer og er kraftigt involveret i adskillige projekter og undervisningsforlob pi skolen. Centrum i den larende organisation. Et laringscenter skal il<ke kun vere fagligt i snever forstand, men spille pa alle leringsstile, ogsa kropslig og estetisk laring, skabe inciterende laringsmiljoer, ikke kun i lol<alet, men pi hele skolen, Det skal tilgodese alle faglige omrader, si de enkelte fag med rette kan sporge for eksempel: "Hvad har skolebiblioteket gjort for fysiklareren i dag?" Og skal ogsa kunne ryste eleverne: "Har du vist dine elever deres daglige Kvium?" Alt dette oe -6"'"' mere til har vi forsetsl al lanpe on i dette temanummer af Liv i Skolen. Beretninger fra sl<olebiblioteksfronten: Hvad kan larerne bruge skolebiblioteket til? Hvordan kan skolebiblioteket indretle sig, si det passer til tidens krav? Hvilke kompetencer kraves af den moderne skolebibliotekar? Med venhg hllsen og god /aese/yst Mononne Thrane, Polle lsbrondt Jonsen og Kjeld Rcsmussen, redoktorer Til detl-e nummer har redaktionen modtaget uvurderlig hjelp fra Bent Rasmussen, Vejle, red. af "Skolebiblioteket", og Orla Nielsen, JCVU.

4 Nr : Padogogske servlcecentre i skoien Udg:er JCVU - Jydsk Center forvrderegiende Uddannelse Ekspeditronr Ff.Eff FI JCVU Ftr,,;1 4p, RudolfgArdsvej I f!.nsr.mrrcr 'f' notr'ldoellrilr* B25oviby J, Tlf: i samorbejde med Red, Kjeld Rasmussen, Dansk Padagogisk Forum og Red, Palle lsbrandt Jansen, Erhvervspsykologisk Ridgivning I o u m o I i sti sk m ed a rb ej d e n Niels Chn Hansen Llyout og togo: Tegn & Hund Oms/cgsfuto: Mogens Loier Tryk ScanPrint A,/S i55n; r 3 Liv i Nr: skolen 2006: :Ansvaret for borneopdragelsen : Faglighed og evaluering i skolen : Den moderne skoleleder i netvarkskolen * 2006: Padagogiske servicecentre i skolen Deodline for stof til I I 2007: 26.januar 7007 Prisen Abonnement 2007: 325 kr 2 abonnementen 525 kr: 3 abonnementer: 725 kr. Enkeltnumre 2003/05: I 25 kr Enkeltnumre 1999, 2000,2001 og2002:, 95 kr: Alle {lre numre 1999, 2000,2001,2002 og 2003: 300 kn Studerende l5"arabal Klassesat (skoler og studerende) ved 5 nk enkeltnumre, 30% rabat. Priserne ved abonnement er inkl. moms og inkl, forsendelsesomkostninger: Priserne for enkeltnumre og klassesat er inkl, moms og el<skl. forsendelsesomkostninger: Las om Liv i skolen po Her kon du ogsd se hvilke temoer, der er udgivet numre om. t0 t4 t8 Forerpladsen inden for kultur til barn og unge indtages af skolebiblioteket, og vi kan ikke nojes med at vare ledsagevogn Af Korin Goordsted, udviklrngschef i Ko mm u nernes Sko/eblblloteksforen t ng Skolebiblioteket som laringscenter - udvikling til fremtiden Laringscentret - det moderne skolebibliotek Uden et velfungerende pedagogisk servicecenter er det nappe muligt at tage skridtet til laringscenter Af Corl Edk Christensen, sko/ekonsu/ent, D o n m o rl<s S ko I e b t bl r oteko re r Skolebiblioteket skal emme af aktivitet Interview med to unge skolebibliotekarer, der vil stove bogsamlingerne al og gore dem til inspirerende laringsmiljoer Af Orlo Nieisen, pedogogsk konsulent, JCVU Der skal spilles pi alle strenge Gar dii skolebibliotek til en integreret del af undervisning, laring og skoleudvikling Af Jon Meesenburg, p ed o go g sk u dv t kl t n gsko nsu I e nt

5 En stjernerolle til Padagogisk Udviklings-Center Ledelse og PUC arbejder sammen om skolens mil Af Bi rthe Longh off-j e nsen, pad ogo gi sk ofd el i n gsl e der Nir skolebibliotekaren selv skal sige det PUC er skolens ressource- og laringscenter og skal "forstyrre" brugernes vante tankegange Af Ko re n - Mo rgreth e A o u b e r, skolebibli oteko r og medi ev ejleder Fra skolebibliotek til pedagogisk servicecenter - en byggeproces Vi skulle bruge de gamle bygninger og havde kun 7,25 mio. kroner Af Jon Hougaard, vrceinspektor Og en indretning fuld af padagogiske overvejelser Et astetisk laringsmiljo fremmer laringl Af Jeonette Peltersen og Winnre Henrlken, skolebibliotekorer Kommunesammenlagning - nu med born Proyekt om kommunalreformen med skolebibliotekarer i spidsen Af Morlene Wullf, skolebibliotekor Skolebiblioteket og de digitale medier Vi skal vere pa forkant med den digitale udvikling, sii vi kan sparre ledelse og kollegaer Af Polle Bruun, lerer og skolebibliotekor Kombi-biblioteker Fremtidens medievarksteder og kulturcentre skulle nodigt spares vek, fsr de udvikles Af Chorlotte P opso, skolebibliotekor Hvorfor scorer vi si lavt i PISA Vi har verdens bedste skolebiblioteker, og selv er vi ligesa gode - hvad gir der galt? Af Erik Hdkonsson, lektor, Ph.d. Ledelse af Larings- og UdviklingsCenteret LUC-teamet skal tankes mprl i holp nroacccpn Af Vibeke Drlling Hermonsen, souschef og pedogogsk leder Skolebiblioteket, De mange Intelligenser og Laringsstile Vi har et ansvar for at samle larernes erfaringer og ideer Af Evo Hajmod< Berte/sen, larer og skolebibliotekor Noget af skolebibliotekets historie De eldste skolebiblioteker er fra latinskole-tiden Af Bent Rosmussen, redakt6r