ARTIKLER T&V NR. 8. Opfriskningskurser for erfarne bilister (TEMA 1) Trafikspring (TEMA 1) Gå for livet (TEMA 2)

Transkript

1 ARTIKLER T&V NR. 8 Opfriskningskurser for erfarne bilister (TEMA 1) Af forsker Annette Meng, DTU Transport anm@transport.dtu.dk De fleste ældre bilister er gode og sikre bilister. Alligevel er der er del, som ikke føler sig opdateret i færdselsreglerne eller oplever, at visse kørefærdigheder ikke er helt så gode, som de har været. For denne gruppe bilister er det oplagt at deltage i opfriskningskurser for erfarne bilister. Evalueringsundersøgelser af kurser for ældre bilister i Norge har dog kun fundet en lille effekt på de ældre bilisters sikkerhed og mobilitet af disse kurser. Dette kan til dels skyldes, at de fleste af de bilister, der tager disse kurser, ikke er dem, der har allermest brug for kurserne. Trafikspring (TEMA 1) Christian Twitchett, Forskningsassistent, Insitut for Planlægning, AAU ctwitchett79@gmail.com Morten Skou Nicolaisen, Postdoc, Institut for Planlægning, AAU mortenn@plan.aau.dk Trafikspring i forbindelse med kapacitetsudvidelser på det danske vejnet har længe været et omdiskuteret emne. På grund af et begrænset datagrundlag har vurderingsmetoderne til at evaluere størrelsen af trafikspring været præget af ad hoc tilgange, hvilket ofte har ført til en undervurdering af den trafikale udvikling. Gå for livet (TEMA 2) Guro Berge, Statens vegvesen, Norge guro.berge@vegvesen.no Gå for livet er slagordet for den nasjonale gåstrategien som nå er laget i Norge. I Danmark og i andre land er det flere byer som har laget lokale gåstrategier, men det er bare Scotland før Norge som har laget en nasjonal strategi. Morgondagens infrastruktur är den vi har i dag (TEMA 2) Av Rolf Haraldsson, Trafikverket. Nationell projektledare för arbetet med förslag till nationell plan för transportsystemet rolf.haraldsson@trafikverket.se Samtidigt som behovet av resor och transporter förväntas fortsätta att öka är den största delen av framtidens infrastruktur den som redan finns. En begränsad mängd ny infrastruktur kommer att byggas under kommande decennier. Därför gäller det att vårda, trimma och effektivisera de vägar, järnvägar och farleder som finns. Det konstaterade Trafikverket när kapacitetsutredningen redovisades för drygt ett år sedan. Samma inriktning finns i den 12-åriga nationella plan för transportsystemet som Trafikverket nyligen presenterade. Nästa vår förväntas den svenska regeringen fatta beslut om planen. Det är sedan Trafikverkets uppgift att genomföra åtgärderna efter årliga beslut. Arbetet med framtidens transportsystem sker här och nu. Vejtrafikkens turbulente udvikling (TEMA 2) Af økonom Flemming Clausen, Trafikafdelingen, Vejdirektoratet Flc@vd.dk

2 Tiårsperioden er kendetegnet ved først en stærk økonomisk fremgang, dernæst af en markant økonomisk tilbagegang. Dette har sat sit tydelige præg på vejtransportens udvikling i Danmark. Denne artikel præsenterer en række centrale udviklingstendenser og nøgletal, som beskriver hovedtrækkene i vejtrafikkens udvikling igennem de seneste 10 år. VEJ-EU ser fremad (TEMA 1) Jens E. Pedersen, Sekretariatschef, VEJ-EU jep@vej-eu.dk VEJ-EU udvider med nye aktiviteter. Senest har vi taget hånd om samarbejdsforummet Viadania og med en ny strategi vil VEJ-EU fokusere på videndeling og videnformidling i andre former end vores faglige kurser. Vi vil styrke udbuddet af egne seminarer, og i samarbejde med en række aktører i sektoren finde muligheder, som gør sektorens samlede viden mere tilgængeligt. Finansieringsmodeller for ny Frederikssundsforbindelse (TEMA 2) Af Kaj V. Holm, Finansdirektør i Sund & Bælt kvh@oresundsbron.com Frederikssundsprojektet illustrerer to af tidens mest debatterede emner, når det gælder investeringer i infrastruktur: Brugerbetaling og brug af OPP. Den delvise brugerbetaling har utvivlsomt fremrykket projektet, men er samtidig med til at reducere den samfundsmæssige gevinst ved investeringen. Et særligt problem er de relativt høje opkrævningsomkostninger. Endvidere giver den fortsat gratis passage af Kronprins Frederiks Bro anledning til stor usikkerhed om trafikprognosen. Anvendelse af OPP ville have betydet en stor ekstraomkostning i forhold til risikoen i projektet. Valget af den statsgaranterede model synes derfor velbegrundet. Pulje til projekter i relation til statsvejnettet (TEMA 2) Stine Hagelskjær Jensen sjen@vd.dk Ulrik Larsen ul@vd.dk Niels Fejer Christiansen nfc@vd.dk Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev der oprettet en pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til anlægsprojekter i relation til statsvejnettet. Ansøgningsfristen for indsendelse af forslag er den 30. august At forholde sig til fremtiden via perspektiv- og omverdensanalyser (TEMA 2) Chefkonsulent Preben Thisgaard, Tetraplan pt@tetraplan.dk Projektleder, cand. scient. Henrik Backteman Larsen, Vejdirektoratet hla@vd.dk Projektleder, cand. polyt. Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet sbr@vd.dk Storm P sagde en gang, at det er vanskeligt at spå, især om fremtiden. Som planlæggere har vi det som en helt fundamental udfordring i det daglige arbejde. At planlægge handler om at håndtere fremtiden, men det forudsætter, at man gør sig forestillinger om, hvordan fremtiden udvikler sig. Og hvordan opnår vi så det,

3 uden at det er gætteri ud i den blå luft? Hvordan får vi en forståelse af, hvilke drivkræfter og trends, der i vores omverden er særlig vigtige at være opmærksomme på og forholde sig til som planlæggere af transportinfrastruktur. Nærværende artikel handler om, hvordan det er muligt via en systematisk tilgang at forholde sig til de drivkræfter, der kan påvirkes på sigt, herunder hvilke som man bør give særlig opmærksomhed. Artiklen handler ikke om at forudsige fremtiden men om at forholde sig til den. Mobilisere Mobilitet-tankegangen i byer 9 konkrete råd (TEMA 2) Af Anette Enemark, Tetraplan og medlem af URBACTs expert gruppe Motivating Mobility Mindsets ae@tetraplan.dk Byer over hele Europa står i dag over for de samme udfordringer, som stigende trafikale problemer, dårlige rammer for det gode byliv, slunkne pengekasser og stigende pres på byerne og infrastrukturen. Konklusion er klar: Vi kender de tekniske løsninger, men savner redskaberne og erfaringerne med at arbejde på tværs af interesser og faglighed for fælles løsninger. Konference om strategisk transportforskning (TEMA 1) Af: Kommunikationskonsulent Carsten Broder Hansen, DTU Transport chan@transport.dtu.dk seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, DTU Transport thnie@transport.dtu.dk På sommerens konference på DTU blev hovedkonklusionerne fra ni store transportforskningsprojekter præsenteret. Over to dage i juni måned fremlagde transportforskere 61 konkrete resultater samt de overordnede konklusioner fra de projekter, som Det Strategiske Forskningsråds Programkomite for Transport og Infrastruktur har igangsat fra 2009 til Analyse af effekterne af konkurrence på vejområdet (TEMA 2) Af Klaus Ahm, partner, EY Klaus.ahm@dk.ey.com Mikael Thoustrup, senior analyst, EY Mikael.Thoustrup@dk.ey.com I et samfundsøkonomisk perspektiv er det væsentligt, at den grundlæggende trafikale og sociale infrastruktur altid er funktionsdygtig. I Danmark er det på langt de fleste områder den offentlige sektor, der har ansvaret for at sikre dette. Der er imidlertid ikke altid den nødvendige fokus på at sikre, at anlæg, drift og vedligehold af infrastrukturen sker på en måde, så totalomkostningerne herved minimeres over aktivets levetid. Er OPP vejen frem? (Synspunkt) Af Anders Eldrup Velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, blev grundlagt og udbygget efter 2. verdenskrig. Investeringer i samfundets grundlæggende infrastruktur (veje, skoler, plejehjem osv.) var en af de grundlæggende drivkræfter bag velfærdsmodellen. Vi står nu over for afgørende, nye udfordringer. Infrastrukturen, der blev grundlagt i efterkrigsperioden, er ikke længere af en sådan stand, at den i fremtiden kan understøtte væksten i samfundet. En del af den nuværende infrastruktur er nedslidt og modsvarer ikke fremtidens behov. Her tænkes især på kapacitets- og lokalitetsudfordringer samt på behovet for en forbedret driftsøkonomi. Karakterer: 5203 Figurer: 0 Byområdenes utfordringer på transportområdet (TEMA 2)

4 Av Alberte Ruud, seniorrådgiver strategiseksjonen, Statens vegvesen Vegdirektoratet Heidi Formo, seniorrådgiver strategiseksjonen, Statens vegvesen Vegdirektoratet Et av de mest tydelige trekkene ved den norske nasjonale transportplanen i neste tiårsperiode (Meld. St 26 ( ) Nasjonal transportplan ) er at regjeringen løfter fram byenes utfordringer med å utvikle et transportsystem som kan håndtere en sterk befolkningsvekst i årene framover. Den betydelige statlige satsingen som er lagt inn i bymiljøavtalene og belønningsordningen, til sammen 26 mrd. kr i tiårsperioden, vil ikke alene dekke byområdenes behov for investeringer i transportsystemet. Det er derfor lagt opp til at trafikantene som bruker transportsystemet må bidra: avtaleinngåelse forutsetter et opplegg for brukerfinansiering. Sikrere biler og trafiksikkerhed (TEMA 1) Tove Hels, DTU Transport ths@transport.dtu.dk Inger Marie Bernhoft, DTU Transport imb@transport.dtu.dk Allan Lyckegaard, DTU Transport ally@transport.dtu.dk DTU Transport har i to projekter kvantificeret effekten af bilers aktive og passive sikkerhedsudstyr. Som eksempel på aktivt sikkerhedsudstyr er effekten af elektronisk stabilitetskontrol (ESC) beregnet; passivt sikkerhedsudstyr er analyseret samlet gennem en klarlægning af den statistiske sammenhæng mellem alvorligheden af et færdselsuheld, givet at uheldet er sket, og bilens årgang. Effektviseringspotentiale gennem kommunal samdrift af vej- og park-området Af Manager Andreas Østergaard Poulsen, BDO Consulting apo@bdo.dk En foranalyse, som blev gennemført for Kommunernes Landsforening i 2013, viser, at der er betydelige effektviseringspotentialer ved øget kommunalt samarbejde om driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde. Der er tale om betydelige potentialer, og i en tid hvor kommunerne står overfor krav om effektvisering, så bør kommuner overveje om kommunal samdrift kan være et attraktivt alternativ til egen drift af opgaven eller konkurrenceudsættelse. Styrk videndeling i vejsektoren (TEMA 1) Jens E. Pedersen, Sekretariatschef, VEJ-EU jep@vej-eu.dk Der er i dag flere i vejsektoren, som er aktive i videndelingen i vejsektoren. For at sikre den bedste viden på det rigtige tidspunkt vil det være hensigtsmæssigt med et samarbejde i vejsektoren mellem de enkelte aktører. Er vi sikre på, at vi når ud til alle med den rigtige viden, på det rigtige tidspunkt? Det er vi nogle i sektoren, som har sat sig for at finde ud af. Det vil ske via en workshop og derefter, om nødvendigt, via et projekt, som arbejder med problemet. Bæredygtig byudvikling i Kina - med mennesket i fokus (TEMA 2) Maria Wass-Danielsen. Programleder i Københavns Kommune. Arbejdede for Gehl Architects i Kina. marwas@tmf.kk.dk

5 Urbaniseringen i Kina går ufatteligt stærkt, og prognoser spår, at Kina får 350 mio. nye byboere i løbet af de næste 20 år. Allerede i dag har mange kinesiske byer store miljømæssige udfordringer, en stigende CO 2 kurve, og flere steder sker byudviklingen på bekostning af menneskers livskvalitet. Det er derfor afgørende for Kinas fremtid, at der sker et paradigmeskift i den fysiske planlægning. Men hvordan kan dette ske? Og er der steder, hvor bæredygtige planlægningsprincipper bliver testet af? Et intelligent trafiksystem til hastighedsnedsættelse og øget trafiksikkerhed Af Mia-Marie Lykke Butzbacker ATKI A/S mia@atki.dk Med et ønske om øget trafiksikkerhed indgik Linköping Kommune et samarbejde for at udvikle et aktivt vejbump, der effektivt kunne nedsætte hastigheden blandt bilister.