Kig & Lyt. EU-modstandernes Lytter- og Fjernseerforbund. Nr årgang januar Husk

Transkript

1 Kig & Lyt EU-modstandernes Lytter- og Fjernseerforbund ISSN Nr årgang januar 2011 Redaktion: Court Østerberg Peter Fuglsang Carl Rosschou Ansvarshavende: Court Østerberg Husk Vil du i fremtiden modtage Kig og Lyt digitalt og betale dit kontingent over netbank så send en mail til: kassereren@kigoglyt.com Det sparer foreningen for rigtigt mange penge til portoudgifter og du vil oftere høre fra foreningen og få flere informationer gennem Vi er ved at relancere hjemmesiden kigoglyt.com. Vi opdater løbende med nyheder og kommentarer både omkring medier og EU, samt omkring foreningens arbejde. Nyhedsbreve Fremover vil vi hyppigere udsende elektroniske nyhedsbreve på til alle medlemmer, der beder om det sig. Vi vil også udsende det trykte Kig & Lyt som du sidder med i hånden. Men vi vil opfordre dig til at tilmelde dig nyhedsbrevet på hjemmesiden i stedet. Dels fordi det er meget dyrt for en lille forening at trykke og udsende blade (og portoen får endnu et hak opad i 2011) og dels fordi du gennem hjemmesiden og det elektroniske Kig & Lyt får meget mere information. God jul og godt nytår Styrelsen ønsker alle medlemmer en god jul og et rigtig godt nytår EU modstanden står over for nye, krævende opgaver i det nye år, der er brug for Ly er- og Fjernseerforbundets indsats. Vi skal også arbejde på vores grundlag over for DR og TV2 og for at fremføre vores argumenter i mediedeba en. Vi håber du fortsat stø er arbejdet gennem dit medlemskab. Kontingent for 2011 er kun 50,- kr. som vi beder dig om at betale. 2011_1.indd 1

2 Det nordiske alternativ Forbundsstaten Norden er en realistisk utopi. Det er en vision som ligger og venter på en handlekraftig politik på tværs af grænserne både geografisk og politisk. Det siger den svenske historiker og økonom Gunnar We erberg, som i en artikel i 2009 slog til lyd for genindførelse af Kalmar Unionen med Dronning Margrethe som overhoved for en Nordisk forbundsstat, der omfa er Danmark, Sverige, Finland, Norge, Island, Færøerne og Grønland. Artiklen vakte stor opmærksomhed og skabte en større debat i Sverige, og den viste, at der i befolkningen er stor opbakning til ideen. Det førte til, at Nordisk Råd bad We erberg om at skrive rådets årbog 2010, Förbundsstaten Norden. Bogen, som er på svensk, koster 80 kroner, men den kan hentes gratis som pdf-fil på Nordisk Råsds hjemmeside, h p:// publikationer/ , hvor man også kan findes den nærmeste forhandler. We erberg undrer sig over, at den nordiske forbundsstat ikke allerede er blevet en realitet eftersom landene er så kulturelt ens, som tilfældet er. Han mener, at vi betaler en høj pris for at være spli ede, og siger til Politiken: De nordiske lande taber både eksternt og internt. Eksternt mister vi magt på den internationale scene. Ingen af de nordiske lande er for eksempel med i G20. Var vi derimod en forbundsstat, ville vi være den tiendestørste økonomi i verden, og det har betydning. Internt i Norden ville der være et bedre grundlag for virksomheder, forskning og arbejdsmarkeds, hvis vi slog os sammen i en forbundsstat. We erberg mener, at forbundsstaten skal have en fælles forfatning, regering og parlament. Udenrigs- og sikkerhedspolitik skal høre ind under forbundsstaten og dermed også handelspolitik og indvandring. Også samordning af den økonomiske politik skal være et anliggende for forbundsstaten, selvom mange beslutninger træffes dels i EU og dels skal lægges ud til medlemsstaterne, regioner, amter og kommuner. Arbejdsmarkedspolitik, infrastruktur, uddannelse og forskning er andre områder, som skal samordnes mellem forbundsstaten og medlemslandene. Gunnar Wetterberg fortæller om sin bog om en nordisk forbundsstat ved Nordisk Råds session i Reykjavik i november Norden og EU I bogen peger We erberg på, at EU og det nordiske samarbejde bliver set som modsætninger, men det synspunkt deler han ikke. Han peger på, at efterhånden som flere lande optages i EU vil integrationen blive hæmmet af forskellene i landenes værdier og 2011_1.indd 2

3 kulturer, ligesom der er store forskelle på en række politkområder landene imellem, for eksempel arbejdsmarkeds eller socialpolitik. Og han mener, at de nordiske lande kan gå i spidsen inden for EU. Norden i fremtiden Hvis visionerne bliver virkeliggjort, vil det vise sig, om det holder stik. Som EUmodstander og -skeptiker, kan man have sine tvivl. Men der er ingen tvivl om, at de nordiske lande deler værdier og minder om hinanden på en række områder, som vil gøre en tilnærmelse og et større fællesskab landene imellem le ere og mere naturligt end den fortsa e integration i EU. En undersøgelse, som Analysefirmaet Oxford Research har gennemført for Nordisk Råd viser, at 42 procent af befolkningerne i de nordiske lande ser positivt eller meget positivt på ideen om en nordisk forbundsstat og at 78 procent er enten positive eller meget positive over for det nordiske samarbejde og et markant flertal på 56 procent ønsker samarbejdet intensiveret. I 2004 fik Folkebevægelsen mod EU gennemført en meningsmåling af Gallup, hvor 51 pct. foretrak et tæ ere nordisk samarbejde fremfor fortsat medlemskab af EU med forfatningstraktaten, der siden blev omdøbt til Lissabon-traktaten. Den folkelige basis for at gå videre med det nordiske alternativ er altså til stede, selv om We erbergs ideer ikke fik megen opbakning fra statsministrene på Nordisk Ministerråds møde i Island i begyndelsen af november. Og We erberg selv opfordrer til, at Nordisk Råd tager initiativ til en undersøgelse af forudsætninger, muligheder og problemer og fremlægger en udførlig rapport om nogle år. Han skriver i Forbundsstat Norden: Forbundsstaten Norden er en realistisk utopi. Det er en vision som ligger og venter på handlingskraftig politik, over grænserne, både geografisk og politisk. 2011_1.indd 3

4 Ny nordisk tv-kanal Tv-seere i hele Norden kan om 3-4 år stille ind på en helt ny nordisk kunst- og kulturkanal. I hvert fald hvis det står til Nordisk Råds kultur- og uddannelsesudvalg, der under Rådets session i begyndelsen af novenber 2010 pålagde de nordiske kulturministre at arbejde videre med idéen om den ny kunst- og kulturkanal. - Med denne kanal har vi mulighed for at skabe et helt nyt fælles offentligt rum i Norden, der kan styrke det nordiske samarbejde, understregede Olemic Thommesson fra kultur- og uddannelsesudvalget under deba en. På et efterfølgende møde mellem udvalget og de nordiske kulturministre, var der blandt ministrene umiddelbar positiv opbakning til at se nærmere på forslaget. Forslaget om den nye tv-kanal er resultatet af kulturudvalgets ønske om at sikre en bredere formidling af de nordiske landes smalle kulturstof samtidigt med en højnelse af kvaliteten. Op til vedtagelsen havde Nordisk Råds Kulturudvalg bedt en ekspertgruppe om at redegøre for behovet for en fælles nordisk kulturkanal. Kig & Lyt Årsmøde 2011 Redegørelsen fremhæver blandt andet, at der er en dominans af amerikanske programmer på de nordiske tv-kanaler i dag, og at en nordisk kulturkanal kan være et godt alternativ til de e. Ideen er, at der i Norden skabes en fælles kunst- og kulturkanal Arte Norden - sammen med fransk-tyske Arte, som dels kan bruge kulturstoffet fra de nordiske lande, dels det kulturstof, Arte i forvejen producerer. Ifølge ekspertredegørelsen kan den nye fællesnordiske kulturkanal laves for 220 mio. kroner om året. Halvdelen af udgifterne er statsmidler fra hvert af de nordiske lande mellem 22 og 27 millioner kroner årligt per land, alt efter om Island er med. Det er forventningen, at en fællesnordisk kulturkanal kan tiltrække 5 procent af seerne, og at den skal sende hver aften fra kl. 19 til 01. (Kilde: Nordisk Råd, Foreningens årsmøde indkaldes til lørdag den 19. marts 2011 kl i Folkebevægelsens lokaler Tordenskjoldsgade 21, st.th København K. I forbindelse med årsmødet vil der være et relevant oplæg til diskussion af et relevant emne. Ement vil blive meddelt på hjemmesiden, Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Styrelsens beretning 3. Kassererens beretning 4. Indkomne forslag 5. Valg til: Styrelsen Suppleanter Revisor Revisorsuppleant 2011_1.indd 4

5 DR på skrump Det medieforlig, som blev indgået i juni måned mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, kommer til at gøre DR mindre. Forligspartierne har simpelthen ønsket at reducere Danmarks Radio og dermed svække public service i meadiebilledet til fordel for de kommercielle udbydere. Radio Møller DR mister fra den 1. november 2011den erde FM-kanal, som nu rummer P2. P1 og P2 bliver så placeret på den samme kanal. En hybrid kanal, som både skal rumme P1 s overvejende taleradio og P2 s klassiske musik. Kanalerne fortsæ er dog hver for sig på på DAB. Frekvensen skal overtage af FM4-kanalen, som kaldes Radio Møller, fordi det er kulturminister Per Stig Møllers opfindelse. Den er i sig selv et interessant fænomen, som vi vil vende tilbage til et andet sted. Besparelser Der skal spares 120 mio. kr. Det førte til, at 67 medarbejdere blev fyret og 37 valgte en frivillig fratrædelsesordning i slutningen af august Nyhedsafdelingen mistede 26 stillinger, på trods af, at medieforliget pålægger DR at øge nyhedsdækningen og styrke regionerne. Flere programmer blev nedlagt. producenter. I 2014 skal der i alt købes for 250 mio. kroner. De e kan komme til at betyde flere indskrænkninger og fyringer i DR og dermed og færre egne ressourcer til rådighed i fremtiden. Markedstest Endelig skal DR søge Radio- og TV-nævnet om tilladelse til at indføre nye initiativer. Nævnet skal vurdere om initiativerne kan komme til at genere private udbydere på markedet, og de private udbydere kan bede nævnet om at igansæ e en undersøgelse. Man kan forestille sig, at dagbladene lan finde på at klage over nye fremstød fra DR med henblik på nyheder og andet til mobiltelefoner. På det område er der en voldsom udvikling nu, og dagbladene forsøger blandt andet at sælge nyhedstjenster til iphone. Public Service-kontrakten Der er mange flere ting i medie-forliget, men det bliver først rigtigt konkret, når det udmøntes i en Public Service-kontrakt mellem DR og Kulturministeriet. Den kommer til at fastlægge mere præcist, hvordan DR ska lleve op til kravene for de næste fire år. Kig & Lyt vil løbende se udviklingen efter i sømmene. Følge med på hjemmesiden. Udlicitering Men ud over de direkte besparelser er der en bestemmelse i medie-aftalen, som forpligter DR til at styrke det private produktionsmiljø. Det betyder, at der skal ske en stigning i DR s køb af fra private 2011_1.indd 5

6 2011_1.indd 6

7 2011_1.indd 7

8 2011_1.indd 8