Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Transkript

1 Professionshøjskolen University College Sjælland Att: Rektor Ulla Koch Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. februar 2012 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud i Roskilde/Holbæk af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret betinget positivt, jf. 13, stk. 2, 2. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet samlet set ikke er opfyldt. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i: Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2), kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) og systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) er delvist opfyldt. Akkrediteringsrådet 23. februar 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon Telefax E-post jsch@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Kriterium 2 Akkrediteringsrådet bemærker, at udbudsstederne ikke har dokumenteret kontakt med et dækkende felt af dimittender. Kriterium 10 Akkrediteringsrådet bemærker, at udbudsstederne ikke har dokumenteret at de studerende inddrages på tilfredsstillende vis i kvalitetssikringen af praktikken. Kriterium 14 Akkrediteringsrådet bemærker, at udbudsstederne ikke har dokumenteret, at der er sikkerhed for opfølgning på de evalueringer der foretages på udbudsstedet i Roskilde.

2 Ansøger gives en frist på 12 måneder til at rette op på ovenstående forhold beregnet fra meddelelse af denne afgørelse. Inden udløbet af denne frist skal ansøger indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter Danmarks Evalueringsinstitut udarbejder en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport, jf. 15 i bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Uddannelsesministeriets godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Det betyder, at der kan klages til styrelsen, hvis uddannelsesinstitutionen mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af professions- og erhvervsakademiuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2 fastsat til senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt uddannelsesinstitutionen. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen

3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3

4 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Sjælland i Roskilde og Holbæk Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

5 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Sjælland i Roskilde og Holbæk 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

6 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstederne 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

7 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Sjællands udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Roskilde og Holbæk. EVA indstiller samlet set udbudsstederne i Roskilde og Holbæk til: Betinget positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstederne samlet set opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstederne samlet delvist opfylder kriterierne om: Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) fordi udbudsstederne ikke har dokumenteret kontakt med et dækkende felt af dimittender. Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) fordi udbudsstederne ikke har dokumenteret at de studerende inddrages på tilfredsstillende vis i kvalitetssikringen af praktikken. Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) fordi udbudsstederne ikke har dokumenteret at der er sikkerhed for opfølgning på de evalueringer der foretages på udbudsstedet i Roskilde. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

8 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Sjællands udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Roskilde og Holbæk. Institutionen har valgt at lade de to udbudssteder akkreditere samlet, og EVA har som følge heraf udarbejdet én akkrediteringsrapport med én samlet indstilling til Akkrediteringsrådet. I ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt, fremgår det om begrundelsen for vurderingen er fælles for begge udbudssteder, og/eller om dele af begrundelsen kun gælder for hhv. udbudsstedet i Roskilde og udbudsstedet i Holbæk. Det skal i øvrigt bemærkes at vurderingen af om de enkelte kriterier er opfyldt, bestemmes af vurderingen af det udbudssted som får den ringeste vurdering, og at der altså ikke er tale om et gennemsnit af vurderingerne for de to udbudssteder. Denne praksis skyldes at der er tale om minimumskriterier, dvs. kriterier som hvert enkelt udbudssted skal opfylde. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstederne. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstederne. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. 5

9 Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstederne. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstederne, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedernes nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Susanne Rahbek, cand.pæd.psyk., læreruddannet, autoriseret psykolog, specialistgodkendt i børnepsykologi og i psykoterapi, Master of Public Management. Psykologfaglig konsulent i Viborg kommune. Tidligere lektor ved Silkeborg Lærerseminarium og tidligere ekstern lektor ved Danmarks Lærerhøjskole med undervisnings- og vejledererfaring i psykologi, pædagogisk speciale og almen didaktik. Tidligere desuden ledende psykolog. Censor ved de pædagogiske diplomuddannelser, ved diplomuddannelserne i ledelse og ved lærer- og pædagoguddannelserne. Jeppe Skott, ph.d. i matematikdidaktik, cand.pæd. i matematik, læreruddannet. Professor i matematikdidaktik ved Linnéuniversitetet i Sverige og lektor på samme felt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU). Tidligere læreruddanner ved Københavns Dag- og Aftensseminarium og Vordingborg Statsseminarium og tidligere underviser på ungdomsuddannelse. Har deltaget i uddannelsesprojekter i Europa, Asien og Afrika, heraf flere til udvikling af lærernes grund-, efter- og videreuddannelse. Medforfatter af lærebogsserie til læreruddannelsen i matematik. Medlem af redaktionskomiteerne for flere internationale tidsskrifter og bogserier om matematikdidaktik og reviewer for en række andre videnskabelige tidsskrifter. Mads Bärenholdt, lærerstuderende ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i Odense. Medlem af forretningsudvalget i Lærerstuderendes Landskreds. Tidligere medlem af uddannelsesudvalget og aktiv i De Studerendes Råd ved Professionshøjskolen University College Lillebælt. Tidligere desuden medlem af De Studerendes Råd og Fællesrådet ved Skårup Seminarium. 6

10 Torben Antonsen, læreruddannet, skoleleder på Jellebakkeskolen i Risskov og tidligere viceinspektør på Højboskolen i Hørning. Medlem af Aarhus Uddannelsesråd, tidligere medlem af praktikudvalget og nuværende medlem af studierådet ved Læreruddannelsen i Århus. Tidligere medlem af Skolelederforeningens bestyrelse i Aarhus. Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Rikke Wettendorff fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstederne. 7

11 EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

12 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstederne Præsentation af uddannelsen på udbudsstederne Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstederne taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på følgende adresser: Læreruddannelsen Roskilde Universitetsvej Roskilde Læreruddannelsen Holbæk Seminarieparken Holbæk Studiets struktur Uddannelsen varer 4 år, svarende til 240 ECTS-points. Et studenterårsværk opgøres som en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education. Læreruddannelsen er på Campus Roskilde organiseret således: 9

13 Uddannelsen organiseres således 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Fællesfag KLM Psykologi Pædagogik Almen didaktik Praktik: 5 uger Praktik: 6 uger Praktik: 6 uger Praktik: 7 uger Dansk fællesdel Dansk kl. Dansk kl. Obligatoriske linjefag Matematik fællesdel (der vælges ét obligatorisk Matematik kl. Matematik kl. linjefag) Natur/teknik Biologi Geografi Engelsk Fysik/kemi Engelsk Valgfag 0,6 linjefag* Linjefag Linjefag Professionsopgave 1 Professionsopgave 2 Professionsopgave 3 Professionsopgave 4 Professionsbacheloropgave Bachelorprojekt * Den studerendes linjefag skal tilsammen udgøre 2,4 årsværk. For studerende der vælger to specialiseringer, gælder det, at den ene specialisering svarer til et af de 0,6 linjefag, der udbydes på studieår. De centrale fagområder De centrale fagområder ligger inden for: Praktik (36 ECTS-point) Det pædagogiske område: pædagogik (10,5 ECTS-point), psykologi, almen didaktik (12 ECTSpoint), kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (16,8 ECTS-point) og specialpædagogik (36 ECTS-point) Det naturvidenskabelige: matematik (72 ECTS-point), natur/teknik (36 ECTS-point), biologi (36 ECTS-point), geografi (36 ECTS-point), fysik/kemi (36 ECTS-point) Det humanistiske: dansk (72 ECTS-point), historie (36 ECTS-point), samfundsfag (36 ECTS-point), kristendomskundskab/religion (36 ECTS-point), engelsk (72 ECTS-point (når det vælges som obligatorisk linjefag) eller 36 ECTS-point (som valgbart linjefag)), tysk (36 ECTS-point), dansk som andetsprog (36 ECTS-point) Det praktisk-musiske: idræt (36 ECTS-point), musik (36 ECTS-point), materiel design (36 ECTSpoint), billedkunst (36 ECTS-point) På Læreruddannelsen Campus Roskilde udbyder vi ikke hjemkundskab og fransk. 10

14 Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstederne Antal indskrevne studerende i Roskilde aktuelt: 161 pr. 1. marts Antal optagne studerende - Roskilde Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Antal indskrevne studerende i Holbæk aktuelt: 58 pr. 1. marts Antal optagne studerende - Holbæk Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 43 Antal årsværk 39,05 De centrale praktiksteder Folkeskoler, privatskoler, specialskoler og efterskoler i Region Sjælland. Øvrige oplysninger/særlige forhold/etc. Læreruddannelsen Holbæk og Læreruddannelsen Roskilde er i dag organiseret som én læreruddannelse med én ledelse, én undervisergruppe (der underviser begge steder efter behov), én klub (Magisterforeningen), ét lærerråd og ét fællesråd (begge rådgivende organer bestående af undervisere, studerende og studieadministrativt personale). Der optages dog studerende hvert sit sted med hvert sit optagelses-nr. i Den Koordinerede Tilmelding (KOT). 11

15 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for begge udbudssteder Ekspertpanelet konstaterer at 2 % af udbudsstedernes dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Gælder kun for udbudsstedet i Holbæk For dette udbudssted er ledigheden blandt dimittenderne 2 %. Gælder kun for udbudsstedet i Roskilde Da ingen studerende på tidspunktet for akkrediteringen var dimitteret fra udbudsstedet i Roskilde, har ekspertpanelet vurderet kriteriet på baggrund af ledighedsfrekvensen for udbudsstedet i Holbæk. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

16 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set fælles for begge udbudssteder: Ekspertpanelet vurderer at de to udbudssteder indhenter relevant viden fra et felt af aftagere som er dækkende for udbuddet, og at udbudsstedernes ledelse anvender denne viden til at understøtte uddannelsens relevans. Men da der ikke er kontakt med et dækkende felt af dimittender, vurderer ekspertpanelet at kriteriet kun er delvist opfyldt. Uddybning fælles for begge udbudssteder: Ekspertpanelet vurderer at de to udbudssteder har kontakt med et dækkende felt af aftagere som omfatter folkeskoler, privatskoler, specialskoler, efterskoler og kommunale skolechefer. En gang årligt afholder udbudsstedernes ledelse et kvalitetssikringsmøde med repræsentanter for aftagerfeltet, navnlig skoleledere og kommunale skolechefer fra de kommuner de to udbudssteder oftest samarbejder med. I mødet deltager også undervisere og studerende fra de to udbudssteder. Bl.a. er den årlige tilfredshedsundersøgelse (hvor også praktik indgår) og EVA s undersøgelse Profilbeskrivelse af lærerstuderende anno 2009 blevet drøftet på dette møde med henblik på at få aftagerfeltets kommentarer, ligesom aftagerrepræsentanterne er blevet bedt om at give forslag til forbedringer af uddannelsen. Aftagerfeltet er også blevet inddraget i udviklingen af uddannelsen på de to udbudssteder i forbindelse med gennemførelsen af en aftagerundersøgelse i 2009 der bl.a. undersøgte skolelederes og kollegers vurderinger af nyuddannede lærere. Uddannelsens aftagerfelt er desuden repræsenteret i udbudsstedernes uddannelsesudvalg hvor forskellige forhold omkring uddannelsen drøftes. Institutionens uddannelsesdirektør deltager desuden i forummet Roskilde Campus, tidligere Skoleledernes Samråd, hvori bl.a. Roskilde Kommunes kulturdirektør og lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning deltager, og hvor emner som fx overgange mellem skolesystemer drøftes. Endelig er de to udbudssteder også i kontakt med aftagerfeltet i forbindelse med samarbejdet omkring praktikken. Kontakten med aftagerfeltet har bl.a. resulteret i at ledelsen har taget initiativ til at der på begge udbudssteder er større fokus på inddragelse af pædagogisk it i undervisningen og generelle lærerkompetencer, herunder relationskompetencer og kompetencer til skole-hjem-samarbejde. Ekspertpanelet vurderer at de to udbudssteder ikke har kontakt med et dækkende felt af dimittender, idet udbudsstederne kun har kontakt med dimittender der er i arbejde som lærere. Kontakten med dimittender i arbejde er fx foregået ved at de to udbudssteder har afprøvet dimittendmøder som kontaktform med henblik på at understøtte dimittendernes overgang til arbejdet 13

17 som lærere. Disse møder er for tiden sat i bero, da det ikke har været muligt at sikre et passende fremmøde blandt dimittenderne. Professionshøjskolen har desuden i 2010 gennemført en undersøgelse af dimittendernes overgang fra uddannelse til arbejde som omfatter årgang 2009 og 2010 på professionshøjskolens læreruddannelser på de to campusser Vordingborg og Roskilde. Derudover har udbudsstederne primært kontakt med dimittender gennem underviserne og deres personlige kontakter. Fx kan undervisere bruge dimittenders erfaringer som læringselementer i undervisningen af studerende, bl.a. i form af samarbejde om undervisning af en dimittends skoleklasse. Ekspertpanelet vurderer at både undersøgelsen af nye læreres overgang fra uddannelse til arbejde og dimittendmøderne har givet udbudsstedernes ledelse vigtig viden om overgangen fra læreruddannelsen til arbejdet som lærer, ligesom den viden de enkelte undervisere opnår om dimittendernes arbejdsvilkår og udfordringer gennem deres kontakt med dimittender med ansættelse på lokale skoler, er relevant. Ekspertpanelet vurderer imidlertid at det er en svaghed at udbudsstederne udelukkende har kontakt med dimittender der er i arbejde som lærere, idet udbudsstederne derved udelukker en gruppe dimittender som potentielt kunne give udbudsstederne vigtig viden som kunne bidrage til at sikre uddannelsens fortsatte relevans, fx fra arbejdsløse dimittender eller dimittender der har fået ansættelse uden for beskæftigelsesområdet. Derfor vurderer ekspertpanelet at kriteriet kun er delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1A.1: Studieordning Bilag 2B.1: Praktikskoler, indbydelse Bilag 2B.2: Trepartssamtalen Bilag 2B.3: Aftagerkontakt læreruddannelsen Campus Roskilde Bilag 2B.4: Uddannelsesudvalget Bilag 2B.5: Evaluering af grunduddannelser 2010 Bilag 2B.6: Input til kvalitetssikringsmøde skolechef Roskilde Bilag 2B.7: Aftagerprojekt for professionsuddannelserne UCSJ 2009 Bilag 2C.1: Dimittendkontakt Bilag 2C.2: Invitation til dimittendmøde april 2011 Bilag 2C.3: Ny lærer i arbejde slutrapport Bilag 2C.4: Samarbejdet med dimittender på Nordskovskolen Bilag 2D.1: Generelt om uddannelsesudvalg Bilag 2D.2: Linjefagsdækning i region Sjælland Bilag 2D.3: Referat - Uddannelsesudvalg marts 2010 Bilag 2E.1: 8 punktsplanen Bilag 2E.2: Udviklingskontrakt Bilag 2E.2a: Midtvejsafrapportering udviklingskontrakt Bilag 2E.3: IT koordinatorer - læreruddannelsen camp.roskilde Bilag 2E.4: Kompetenceudvikling undervisere 2010 Bilag 2E.5: Computerspil som læringsværktøj Bilag 2E.6: Plan for Det tværprofessionelle element Bilag 2E.7: Uddannelsesforedrag fængselspræst Bilag 2E.8: 8punktsplan Praktik og Professionssamarbejde. 14

18 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for begge udbudssteder Ekspertpanelet vurderer at der løbende tilgår udbudsstedernes undervisere opdateret viden om centrale tendenser inden for udbuddets beskæftigelsesområde. Det sker bl.a. gennem det årlige kvalitetssikringsmøde hvor udbudsstedernes ledelse, undervisere og studerende mødes med repræsentanter for aftagerfeltet, herunder skolechefer, skoleledere og praktiklærere fra de praktikskoler udbudsstederne samarbejder med, og drøfter fremtidige indsatsområder, fx inddragelse af it i undervisningen på læreruddannelsen og fokus på klasseledelse. Derudover tilgår der udbudsstederne viden fra bl.a. de trepartssamtaler udbudsstedernes praktikvejledere afholder med studerende og praktiklærere under praktikken, fra gæsteundervisere fra folkeskolen, fra undervisernes undervisning på efter- og videreuddannelse for folkeskolelærere og fra udviklingsprojekter i samarbejde med folkeskoler og kommuner. Ekspertpanelet vurderer at viden om centrale tendenser indgår i udbuddets videngrundlag, fx ved at den inddrages i undervisningen. En klasse fra en lokal folkeskole har eksempelvis som led i et udviklingsprojekt deltaget i et undervisningsforløb i natur/teknik, mens en anden klasse har deltaget i et forløb om medborgerskab i KLM. Midtvejsresultater fra et samarbejdsprojekt med en lokal folkeskole om faglig skrivning og sociale medier er ligeledes blevet inddraget i undervisningen i skrivedidaktik. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3 og følgende bilag: Bilag 1A.2: Tjenestetidsaftale Bilag 2B.5: Evaluering af grunduddannelser 2010 Bilag 2B.6: Input til kvalitetssikringsmøde 2010 skolechef Roskilde Bilag 2E.2: Udviklingskontrakt Bilag 2E.4: Kompetenceudvikling undervisere 2010 Bilag 3B.1: Semesterplan billedkunst, gæstelærer Bilag 3B.2: Oversigt over underviseres deltagelse i Efter- og videreuddannelse 2010 Bilag 3B.3: Medborgerskabsprojekt med Lilleskolen Bilag 3B.4: Slagelse kommune, UCSJ Bilag 3B.5: indlånsoversigt 2010 fra læreruddannelsen til forskning og udvikling Bilag 3B.6: Bøger, materialer og artikler 15

19 Bilag 3B.7: Evaluering af undervisning - forår 2011 Bilag 3C.1: Andreasskolen på læreruddannelsen Bilag 3C.2: Projekt med Absalons skole Faglig skrivning Bilag 3C.3: Projekt skrivedidaktik i semesterplanen. 16

20 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for begge udbudssteder Ekspertpanelet vurderer at der løbende tilgår udbudsstederne viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde af relevans for beskæftigelsesområdet. Institutionen redegør for at udbudsstedernes undervisere er involveret i en række udviklingsprojekter, både internt forankret i professionshøjskolens videncentre og eksternt forankret i andre institutioner. Alle undervisere har mulighed for at søge timer til udviklingsarbejder som fordeles af institutionens forsknings- og udviklingsafdeling efter en centralt fastsat strategi. Som eksempel på et internt forankret projekt kan nævnes bl.a. projektet Nordic Smart der har fokus på faglig skrivning i sociale medier som læringsredskab og udvikling af skrivedidaktik som et af sine områder. Et andet eksempel er KOMPIS-projektet der er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet (DPU), professionshøjskolen og Slagelse Kommune. Projektet sætter under overskriften Faglighed der virker i virkeligheden fokus på kompetenceorienteret undervisning. Fra udbudsstederne deltager to undervisere fra hhv. matematik og naturfag. Undervisere fra syv faggrupper har desuden deltaget i et udviklingsprojekt om anvendelse af video som læringsredskab i faget praktik, en praksis der siden er blevet integreret i flere fag. Af udviklingsprojekter der er forankret i andre institutioner, kan eksempelvis nævnes et udviklingsarbejde om prøver i matematik som underviserne i matematik har deltaget i sammen med forskere og matematiklærere fra professionen. Et andet eksempel er projektet Learning Museum som underviseren i billedkunst har deltaget i sammen med lokale museer og andre udbudssteder med henblik på at styrke samarbejdet mellem læreruddannelserne, museumsverdenen og skoleverdenen. Derudover holder underviserne sig fagligt ajour med forsøgs- og udviklingsarbejde gennem deltagelse i faglige netværk, gennem den kontakt med professionen som er nævnt under kriterium 3, og gennem faggruppesamarbejde med kolleger fra professionshøjskolens udbudssted i Vordingborg. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1A.2: Tjenestetidsaftale 17

21 Bilag 3B.5: indlånsoversigt 2010 fra læreruddannelsen til forskning og udvikling Bilag 4A.1: Oversigt over lærerudvekslinger Bilag 4A.2: Rapport fra arbejdsgruppen om prøveudvikling i matematik Bilag 4A.3: Learning Museum projektbeskrivelse Bilag 4A.4: Udviklingsarbejde læreruddannelsen campus roskilde Bilag 4A.4 a: Afrapportering trepartsmidler Bilag 4A.5: Oversigt over videncentre i UCSJ Bilag 4A.6: Frikøb af undervisere fra CUPP og fagnetværk Bilag 4B.1: Studievejledning Fastholdelse og samtaler Bilag 4B.2: Arbejdsgruppe 2 Studiesamtaler Bilag 4B.3: Dialogguide.2. Studieudv. Bilag 4B.4: Netlaer 4B.5 Netlaer II Bilag 4B.6: Udvikling af netbaseret uddannelse i Campus Roskilde Bilag 4B.7: Beskrivelse af ILITE Bilag 4B.8: Referat fra møde i ILITE september 2010 Bilag 4B.9: Program for ugen i Canterbury Bilag 4B.10: Dagbog, studerende Bilag 4B.11: Program ILITE Lüneburg Oktober 2010 Bilag 5A.1: Video i praktikken Bilag 5A.2: Rapport af videoprojekt 14. april 2011 udfærdiget af JHP. 18

22 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for begge udbudssteder Ekspertpanelet vurderer at der løbende tilgår udbudsstedernes undervisere relevant forskningsviden. Det sker fx gennem flere af de udviklingsprojekter der er beskrevet under kriterium 4, og som har forskere tilknyttet, fx KOMPIS-projektet der foregår i samarbejde med forskere fra DPU, og projektet om video som læringsredskab i faget praktik der foregår i samarbejde med Center for Scienceuddannelse ved Aarhus Universitet. Et forskningsprojekt under Videncenter for Kost, Motion og Sundhed er blevet inddraget i det tværprofessionelle element. Alle undervisere har, som beskrevet under kriterium 4, mulighed for at søge timer til udviklingsarbejder som fordeles af institutionens forsknings- og udviklingsafdeling efter en centralt fastsat strategi. Derudover holder underviserne sig opdateret om ny forskning gennem deltagelse i faglige netværk og konferencer, mens en underviser p.t. er ved at tage en masteruddannelse i ikt og læring med henblik på at styrke udbudsstedernes integration af it i undervisningen. En række undervisere har desuden bidraget til lærebøger og fagtidsskrifter. Underviserne har adgang til udbudsstedernes forskningsbibliotek på udbudsstedet i Holbæk der har dag til dag-levering til udbudsstedet i Roskilde, ligesom udbudsstederne samarbejder med Roskilde Universitetsbibliotek hvor underviserne ligeledes har adgang til at låne bøger. Af interview med ledelse og undervisere fremgik det at underviserne anvender disse muligheder, omend i varierende grad. Professionshøjskolen har desuden ansat to ph.d.-studerende, hvoraf den ene er ansat på udbudsstederne, mens den anden er ansat i institutionens forsknings- og udviklingsafdelingen. Begge forskningsprojekter omhandler emner der er relevante for læreruddannelsen, og underviserne har let adgang til den forskningsviden der produceres her. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med ledelsen og undervisere under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: 19

23 Bilag 1A.1: Studieordning Bilag 2E.4: Kompetenceudvikling undervisere 2010 Bilag 3B.6: Bøger, materialer og artikler Bilag 3C.3: Projekt skrivedidaktik i semesterplanen Bilag 4A.4: Udviklingsarbejde læreruddannelsen campus roskilde Bilag 5A.1: Video i praktikken Bilag 5A.2: Rapport af videoprojekt 14. april 2011 udfærdiget af JHP Bilag 5A.3: Kosmos konference oplæg Bilag 5A.4: Sundhed program Holbæk Bilag 5B.1: Konferenceprogram Æstetik og Læring. 20

24 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstederne, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbacheloruddannelsen i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt. Det drejer sig bl.a. om målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Det drejer sig også om målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis, hvor der er en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da det ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. 21

25 Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedernes studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 6A.1: Udkast Mål for læringsudbytte Bilag 6A.2: Orientering til læreruddannelserne om forsinkelse af mål for læringsudbytte. 22

26 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for begge udbudssteder Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstederne og viser herunder hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: almen didaktik, dansk (fælles del), natur/teknik og kristendomskundskab/religion. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Undervisningen er som hovedregel tilrettelagt som holdundervisning hvor der veksles mellem oplæg fra underviseren, gruppearbejde, øvelser, projektarbejde og lignende. Af interviewet med underviserne under besøget fremgik det imidlertid at 25 % af undervisningen i alle fag samlæses på årgangene, hvilket betyder at der i nogle fag til tider er meget store hold. Ekspertpanelet konstaterer at dette ikke er befordrende for den eksemplariske undervisning som både ledelse, undervisere og studerende i de respektive interviews under institutionsbesøget gav udtryk for at lægge vægt på, men finder at underviserne aktivt forsøger at kompensere for de potentielt negative effekter af dette i deres undervisning. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstederne er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så den studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om den studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. 23

27 Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal den studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med ledelsen, undervisere og studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1A.1: Studieordning Bilag 2E.5: Computerspil som læringsværktøj Bilag 2E.7: Uddannelsesforedrag fængselspræst Bilag 3B.6: Bøger, materialer og artikler Bilag 7B.1: Dansk Bilag 7B.2: Natur Teknik, samt laboratoriekursus Bilag 7B.3: Kristendomskundskab Religion Bilag 7B.4: Almen Didaktik Bilag 7C.1: Standardforsøg med læreruddannelsen. 24

28 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for begge udbudssteder Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set har tilstrækkelige kompetencer og kvalifikationer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder der indgår i læreruddannelsen på de to udbudssteder. Undervisergruppen består af 41 undervisere der tilsammen varetager undervisningen på de to udbudssteder. Størstedelen af underviserne har en kandidatuddannelse som fx cand.mag., cand.pæd.pæd., cand.psych. eller cand.theol., og over halvdelen af underviserne er lektorbedømt. Ca. halvdelen af underviserne er uddannede folkeskolelærere. Ekspertpanelet vurderer at allokeringen af undervisere med erhvervs- og professionskompetence på de centrale fag er hensigtsmæssig. Institutionen er opmærksom på at de undervisere som udelukkende har akademisk baggrund, får mulighed for at få erfaringer fra praksis, fx ved at blive knyttet til en folkeskolelærer i et læringsforløb. Institutionen har desuden et adjunktuddannelsesforløb der skal tilgodese de to udbudssteders nyansatte underviseres særlige behov for kompetenceudvikling, et initiativ som ekspertpanelet vurderer positivt. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i professionen og om relevant forskning. Uddannelseslederen gennemfører medarbejderudviklingssamtaler med alle medarbejdere én gang årligt hvor der bl.a. tages stilling til kompetenceudvikling i det kommende år. Hver underviser tildeles årligt 40 timer til kompetenceudvikling. Derudover ajourfører underviserne sig fagligt gennem de aktiviteter der er nævnt i kriterium 3 og 5. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1A.2: Tjenestetidsaftale Bilag 2E.1: 8 punktsplanen Bilag 2E.2: Udviklingskontrakt Bilag 2E.4: Kompetenceudvikling undervisere 2010 Bilag 4A.6: Frikøb af undervisere fra CUPP og fagnetværk 25