Kampagne Social Velfærd 2011

Transkript

1 Dansk Erhverv repræsenterer 100 brancheforeninger og virksomheder herunder et stigende antal frivillige, selvejende og socialøkonomiske virksomheder. Dansk Erhverv er partimæssigt uafhængigt og giver ikke partistøtte. Kampagneoplægget er lavet i samarbejde med Blå Kors, ISOBRO, Diakonissestiftelsen, Frelsens Hær, Incita, KFUK s Sociale Arbejde, Menighedernes Daginstitutioner og Den Sociale Udviklingsfond. Dansk Erhverv Børsen 1217 København K T F info@danskerhverv.dk Kampagne Social Velfærd 2011 Hvordan inddrages selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder bedst muligt i løsningen af fremtidens velfærdsudfordring.

2 2 3 Visionen Samfundet står over for en stor udfordring med at bevare og videreudvikle et højt velfærdsniveau i de kommende årtier. Det offentlige skal spare, kvaliteten i opgaveløsningen bevares, men for hver fem personer, der går på pension, kommer kun fire nye ind på arbejdsmarkedet. Vores velfærdssamfund har efterhånden mange år på bagen, og tiden er inde til et serviceeftersyn. Vi skal sætte fokus på det, vi skal og må bevare, men også ærligt erkende, at der er plads både til effektivisering og udvikling. Velfærdssamfundet skal tilrettelægges, så ressourcerne går til kerneydelsen og ikke til bureaukratisk administration. Vi skal være åbne overfor nye tiltag der kan være med til at skabe udvikling den rigtige vej. Dansk Erhverv vil sætte samfundets velfærdsudfordringer på dagsordenen med fokus på fagligt kompetente, værdibaserede, ikke-bureaukratiske og ressourcebevidste løsninger tilpasset den enkeltes behov via aktiv inddragelse af frivillige organisationer, selvejende institutioner og private socialøkonomiske virksomheder. Særligt tre tendenser nødvendiggør et samlet serviceeftersyn: > Ifølge beregninger fra Velfærdskommissionen reduceres den samlede arbejdsstyrke med personer frem til Den ændrede befolkningssammensætning betyder, at udgifterne til velfærdsydelser er markant større end de ville have været, hvis den nuværende befolkningssammensætning var fastholdt. > Udgifterne til velfærdsydelser falder i 3 meget overordnede funktionsgrupper: bestillerfunktion, tilsynsfunktionen og selve kerneydelsen (udførerfunktionen), der enten udføres af myndighedens egne ansatte eller overlades til andre leverandører. Alene de makroudfordringer vi står overfor økonomisk og demografiske udfordrer den fordeling, så mange ressourcer som muligt går til kerneydelsen. > Velfærdsydelserne er stadig kendetegnet ved et betydeligt offentligt monopol samt en lovgivning og praksis, der ikke er tidssvarende og kun i ringe grad aktivt inddrager ikke-offentlige aktører. På trods af et øget politisk fokus ser vi, at antallet af aktører rent faktisk er på retur på nogle områder. For 25 år siden var halvdelen af daginstitutionerne i Danmark ikke-offentlige. I dag er det ikke engang en fjerdedel. indhold visionen 3 Velfærdsområdet hvad snakker vi om? 4 Dansk erhverv foreslår 6 Indsatsområde 1: Lige og fair konkurrence på velfærdsområdet 8 Indsatsområde 2: Nye styre og samarbejdsformer 10 Indsatsområde 3: Mere viden om velfærd 12 Indsatsområde 4: Det skal være lettere at drive virksomhed 14 Hvad gør Dansk Erhverv? 15 Vi ønsker at sætte fokus på, at frivillige, selvejende og private socialøkonomiske virksomheder skaber en betydelig merværdi på velfærdsområdet. Det gør de ved at sikre en reel mangfoldighed i opgaveløsningen, så samfundet kan håndtere de mange og forskelligartede behov. Gennem den viden, innovation og engagement, der tilføres hele velfærdssystemet fra ikke-offentlige aktører og fordi der her er tradition for og succes med at inddrage den enkelte borger og/eller et værdibaseret/frivilligt bagland, som ligger langt uden for, hvad det offentlige selv kan præstere. Ikke-offentlige aktører er med andre ord en væsentlig del af et effektivt og velfungerende velfærdssamfund og en central del af løsningen. Skal potentialet udnyttes til fulde, er der behov for at revidere vilkårene for samarbejdet med det offentlige. Dette oplæg er Dansk Erhvervs forslag til, hvad der skal til for at sikre en tidssvarende ramme for samarbejdet med det offentlige på velfærdsområdet. Med andre ord hvad der er nødvendigt for at finde en bæredygtig både at levere fremtidens velfærdsydelser i Danmark Nytænkning er nødvendigt! Med venlig hilsen Laurits Rønn, Direktør i Dansk Erhverv

3 4 5 Velfærdsområdet hvad snakker vi om? En lang række af vores velfærdsopgaver bliver i dag løst af andre aktører end det offentlige. Det drejer sig blandt andet om daginstitutioner, plejehjem, hjemmehjælp, botilbud til børn, tilbud til unge og voksne med særlige behov, skoletilbud, alkoholbehandling, væresteder, særligt udsatte grupper, hospice, genoptræning og revalideringstilbud. Ifølge en analyse som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet for Udbudsrådet er lidt over en femtedel af opgaverne på social- og beskæftigelsesområdet (hovedkonti 5) udsat for en eller anden form for konkurrence og løftes af ikke-offentlige aktører. Fælles for disse områder er, at markedet er kendetegnet ved mange selvejende institutioner, frivillige organisationer og private socialøkonomiske virksomheder (not for profit virksomheder). Organiseringen hos disse not for profit virksomheder varierer lige fra virksomheder, der i høj grad inddrager frivilligt arbejde og er stærkt forankret i et værdibaseret bagland, til virksomheder, der fungerer udelukkende med professionel arbejdskraft, men hvor et eventuelt overskud altid geninvesteres i virksomheden i overensstemmelse med virksomhedens formål. Den frivillige sektor økonomiske betydning er opgjort til 9,6 % af BNP, og det frivillige arbejde i Danmark vurderes at svare til årsværk fuldtidsbeskæftigede (tal fra Frivillighedsrådets reformoplæg 2010). Med de store potentialer, der er for at mobilisere civilsamfundet og mangfoldigheden på velfærdsområdet virker den offentlige sektors tilbageholdenhed med at inddrage socialøkonomiske virksomheder bemærkelsesværdig. Her synes i videre omfang at være tale om en afvikling af sektoren end en udvikling. F.eks. er andelen af ikke offentlige daginstitutioner faldet fra ca. 50% i 80 erne til knap en fjerdedel i dag. Dette er en udvikling, vi gerne vil udfordre. Samarbejdet med det offentlige om løsningen af velfærdsopgaver tager også flere forskellige former: løsningen af velfærdsopgaver Driftsoverenskomster: En driftsoverenskomst er en aftale mellem en selvejende institution og en offentlig myndighed. Driftsoverenskomsten fastlægger rammerne for drift, tilskud, opgaver og tilsyn med den selvejende institution og indebærer, at den offentlige myndighed yder økonomisk støtte til driften af den selvejende institution. Der er ikke tale om egentlig konkurrence om opgaveløsningen. Eksterne aktører uden driftsoverenskomst: Den offentlige myndighed vælger ud fra en vurdering af pris og kvalitet mellem forskellige aktører. Der eksisterer altså en eller anden form for konkurrence, og samarbejdet er ikke fast bestemt af en driftsoverenskomst. Her er internaktionen mellem den offentlige myndighed og non-profit aktøren på mange måder sammenlignelig med relationen til en privat virksomhed. Frit valg På en række velfærdsområder eksisterer der i dag frit valg. Borgeren har f.eks. frit valg på hjemmepleje, læge mm.. De ikke-offentlige aktører afregnes typisk efter bestemte offentlige satser. Udbud På enkelte velfærdsområder er samarbejdet mellem offentlige og non-profit aktører reguleret gennem en udbudsproces. Det gælder blandt andet på beskæftigelsesområdet. Her konkurrerer aktørerne på kommercielle vilkår og har en gensidigt forpligtende aftale med kommunen typisk i op til fire år.

4 6 7 Dansk Erhverv foreslår For at udfordre og ændre den nuværende udvikling forslår Dansk Erhverv: Indsatsområde 1: Lige og fair konkurrence på velfærdsområdet 1. Klar Målsætning: En klar målsætning for minimumsandelen af ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet 2. Nye modeller for samarbejde: En ny metode for konkurrence på velfærdsområdet, der kan benyttes, hvor en traditionel udbudsmodel ikke er anvendelig eller hensigtsmæssig 3. Prisgennemsigtighed: klart offentligt krav om at sikre større gennemsigtighed i den offentlige prissætning 4. Større retssikkerhed: En ny enhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal sikre lige og fair konkurrence på velfærdsområdet 5. Puljer:At selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder skal have samme adgang til at søge midler og puljer som offentlige aktører Indsatsområde 2: Nye styre og samarbejdsformer på velfærdsområdet 6. Adskillelse af roller: Et krav om klar adskillelse af henholdsvis udfører-, bestiller- og tilsynsfunktionen 7. Digitalisering og transparens: At fordelene ved digitalisering af den offentlige sektor udnyttes på velfærdsområdet 8. Civilsamfundsstrategi: En langt mere målrettet inddragelse af de selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder i udmøntningen af civilsamfundsstrategien Indsatsområde 3: Mere viden om velfærd 9. Rammebetingelser: En undersøgelse af rammevilkårene for selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder på velfærdsområdet 10. Videnscenter: Udvikling af et videncenter for offentlig-privat samarbejde på velfærdsområdet Indsatsområde 4: Det skal være lettere at drive virksomhed 11. Ledelse: Ret til at være både selvstændig og original ikke kommunal 12. Bæredygtig drift Udmøntning af ændringen af retssikkerhedsloven 13. Fælles drift: Bedre mulighed for stordriftsfordele 14. Bedre mulighed for afknopning (at overgå fra kommunalt til selvejende/privat)

5 8 9 Indsatsområde 1: Lige og fair konkurrence på velfærdsområdet Det offentlige løfter en stor del af vores velfærdsopgaver men ikke alle opgaver. Også frivillige, selvejende og private socialøkonomiske tilbud løfter en række opgaver. Det gør de i konkurrence med hinanden og med kommunerne. Skal den konkurrence fungerer skal det ske på lige og fair vilkår, det er ikke tilfældet i dag. Kommunerne fungerer i dag som godkendelsesmyndighed, tilsynsførende, kunde og konkurrent på en og samme tid. Det giver det offentlige en privilegeret og til tider monopollignende position. Lige og fair konkurrence forudsætter også en nogenlunde prisgennemsigtighed og en rimelig baggrund for at kunne sammenligne tilbud i forhold til pris og kvalitet. Det er fraværende i dag. Der sker en svært gennemskuelig krydssubsidiering i den offentlige udførerrolle, som gør prissætningen svært sammenlignelig. 2. Nye modeller Udvikling af en ny model for konkurrenceudsættelse på velfærdsområdet som supplement til både de eksisterende driftsoverenskomster og den traditionelle udbudsproces, der ikke umiddelbart er hensigtsmæssig for alle relationelle velfærdsydelser. Modellen ville samtidigt kunne bruges som benchmark, så man på mere kvalificeret vis kan sammenligne eksisterende velfærdstilbud. Modellen kunne indeholde hovedområder som: > a. Bæredygtig økonomi > b. HR (medarbejdertrivsel, sygefravær mm). > c. Interessent-/brugertilfredshed > d. Kvalitet og resultatopfølgning > e. Civilsamfundsindikatorer. Hvert område opsplittes i et antal konkrete og målbare delresultater og indikatorer. På andre områder er mere konkurrence om opgaverne indført gennem en formaliseret udbudsproces i forbindelse med konkurrenceudsættelse. På velfærdsområdet er mange opgaver stadig løftet gennem driftsoverenskomster. Det er nødvendigt at finde en mellemvej mellem de to modeller. For eksempel ville det ikke være hensigtsmæssigt, at man udbød en kommunes anbringelser af unge, idet den unge risikerer at skulle flytte, hver gang en ny aktør vinder et udbud. Erfaringer med udbud på dagsinstitutionsområdet har ligeledes været meget blandede. Hertil kommer, at de markedsmæssige incitamenter har været fraværende, hvorfor de eksisterende aktører ikke nødvendigvis er gearet til en udbudsproces med snæver fokus på priskonkurrence. Omvendt er vi også nødt til at udfordre brugen af driftsoverenskomster, hvis vi vil sikre autonomi hos de ikke-offentlige aktører og fortsat nytænkning i opgaveløsningen. Der er med andre ord behov for nye standarder og en bedre praksis for, hvordan vi med rimelighed kan sikre en fair og lige konkurrence. Behov for kritisk at gennemgå rammevilkårene for de virksomheder private som selvejende der opererer på velfærdsområdet, og med løbende fokus på, hvorvidt konkurrence og samarbejde med det offentlige reelt sker på lige vilkår. Vi tror på at fair og lige konkurrence er med til at skabe billige priser og høj kvalitet. Velfærdsområdet koster hvert år et trecifferet milliardbeløb det er for stort til at overhøre krav om lige og fair vilkår. Havde salget af tøj i Danmark været underlagt de sammen vilkår som velfærdsområdet ville konkurrencemyndighederne eller EU for længst have grebet ind. Samlet set står frivillige, selvejende og private socialøkonomiske virksomheder dårligere både i forhold til retssikkerheden og i konkurrencemæssig sammenhæng. Det er med til at skabe stor usikkerhed i virksomhedernes daglige drift og betyder i værste tilfælde, at institutionerne må afslutte konkrete tilbud eller helt lukke. Denne usikkerhed i selvejende virksomheders basale rammevilkår gør, at vi som samfund risikerer at gå glip af den betydelige innovation og udviklingskraft, som eksisterer hos selvejende institutioner. Dansk Erhverv foreslår: 1. Klar målsætning En klar målsætning for minimumsandelen af ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet. Målsætningen skal sende et klart signal om værdien af ikke-offentlige aktører som en uundværlig del af løsningen af vores velfærdsopgaver. Til sammenligning har man f.eks. i Norge en målsætning om maksimalt 50 % offentlige daginstitutioner. 3. Prisgennemsigtighed Der er meget specifikke krav til, hvordan ikke-offentlige aktører prissætter deres ydelse. De samme krav gælder sjældent for offentlige tilbud og implementeres i så fald kun i begrænset omfang. Skal vi vælge de mest effektive velfærdsløsninger af høj kvalitet kræver det, at sammenligningsgrundlaget er reelt. Der er behov for langt større åbenhed om den offentlige prissætning ikke mindst med fokus for at forhindre eller som minimum at skabe klarhed om offentlig krydssubsidiering. En del af løsningen kunne være udviklingen af en ny samlet kontoplan for kommunerne, der sikrer prisgennemsigtigheden i forhold til de forskellige ydelser. 4. Retssikkerhed En ny enhed/styrelse under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med kompetencer på velfærdsområdet. Enheden skal være med til at sikre retssikkerheden og have reelle muligheder for at anke kendelser samt sikre gennemsigtighed i den offentlige prissætning. Enheden skal således sikre at konkurrencen fungere på et område der årligt koster samfundet et tre cifret milliardbeløb. Enheden/styrelsen kunne blandt andet: > Sikre, at der udvikles et velfungerende klagenævn for de private og non-profit leverandørerne på velfærdsområdet. > Sikre, at der sker en overvågning af prisdannelsen på markedet. Herunder sikre gennemskuelighed i prisdannelsen og forhindre krydssubsidiering jf. punkt 3 > Sikre, at markedet overvåges med henblik på at implementere målsætningen om flere ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet jf. forslag 1 > Monitorere tilsyn og godkendelser på velfærdsområdet, samt løbende vurdere om der findes regler eller krav der modvirker udvikling, konkurrence eller hensigtsmæssig drift. > Udvikle konkrete forslag til forbedring af konkurrencen på velfærdsområdet. 5. Puljer Selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder skal have samme adgang til at søge midler og puljer som offentlige institutioner fx satspuljemidlerne, offentlige udviklingspuljer, globaliseringspuljen mm. Det er ikke tilfældet i dag og stiller virksomheder ringere i konkurrencen med det offentlige.

6 10 11 Indsatsområde 2: Nye styre og samarbejdsformer Tilsvarende vil et ønske om større transparens knyttet sammen med digitalisering gøre det langt lettere for borgere og pårørende at finde oplysninger om de enkelte institutioner. Det er nødvendigt at finde nye måder at levere velfærdsydelserne fremadrettet i Danmark. Det er for dyrt at fortsætte, som vi gør i dag. Kerneydelsen skal trimmes og udvikles, og her er det afgørende, at kommuner og leverandører tør udfordre de hidtidige rammer og i partnerskab finde gevinsterne og dynamikken i nye samarbejdsformer. Afgørende er det også, at vi får moderniseret de kommunale godkendelses- og tilsynsopgaver. En væsentlig del af løsningen kan være en større synergi de offentlige myndigheder imellem såvel som mellem offentlige og ikke-offentlige aktører. I dag har vi et system, hvor hver myndighed stort set vælger den velfærdsadministrationsmodel, de finder hensigtsmæssig indenfor lovgivningen. Det giver en masse dobbeltarbejde for virksomhederne, men i mindst lige så høj grad for myndighederne. Vi er overbeviste om, at vi er nødt til også at kigge nærmere på ledelses- og styringsinstrumenter, som anvendes til at organisere velfærdsområdet i Danmark. De styringsformer og kontrakter, der udgør grundlaget for samarbejdet mellem den offentlige sektor og de socialøkonomiske virksomheder skal revideres. Særlig kalder den 30 år gamle driftsoverenskomst på opmærksomhed, for spørgsmålet er om den overhovedet er tidssvarende til at kunne være attraktiv som fundament for samarbejdet mellem kommunerne? Og måske skal en af hovedårsagerne til problemerne i samarbejdet søges i at vi ikke har formået at forny vores samarbejdsformer socialøkonomiske virksomheder og den offentlige sektor? Vi mener, der er behov for et seriøst serviceeftersyn for alle de former for kontrakter og aftaler, der er på velfærdsområdet. Den igangværende revision af et instrument som tilbudsportalen bør være et centralt element i denne digitaliseringsproces. 8. Civilsamfundsstrategi Regeringens civilsamfundsstrategi er ved at blive implementeret. Den handler i høj grad om at aktivere flere frivillige og facilitere opstart af nye socialøkonomiske virksomheder. De mange frivillige er imidlertid typisk organiseret af en professionelt drevet organisation. Social iværksætteri skal fremmes, men rigtig meget udvikling og innovation sker hos allerede eksisterende selvejende virksomheder. Dansk Erhverv efterlyser en civilsamfundsstrategi, der også tager højde for den kontekst og for at forbedre de rammevilkår som eksisterende frivillige virksomheder opererer under. Der synes i dag at være et erhvervspolitisk hul på velfærdsområdet mellem en strategi for offentlig-privat samarbejde og civilsamfundsstrategien. Det til trods for at langt de fleste ikkeoffentlige aktører på velfærdsområdet i dag rent faktisk er frivillige, selvejende eller not-forprofit. Udmøntningen af civilsamfundsstrategien skal med andre ord også tænke i målrettet inddragelse af de allerede etablerede selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder i en mere erhvervspolitisk kontekst. Udover forslag 2 om en ny model for konkurrence foreslår Dansk Erhverv: 6. Adskillelse af roller Krav om klar adskillelse af henholdsvis udførerfunktionen og bestiller- og tilsynsfunktionen. Det kan ske ved i højere grad at samle de mange godkendelses- og tilsynsopgaver på det sociale område i en central eller tværkommunal enhed, således at der kan skabes en fælles tilgang til opgaverne frem for, at hver kommune skal opfinde egne tilgange fra bunden. En adskillelse af rollerne er helt afgørende for not for profit-virksomhedernes retssikkerhed jf. indsatsområde 1. En mere ensrettet og samlet løsning af dele af de administrative opgaver knyttet til vores velfærdsydelser vil samtidigt sikre, at fx de faglige godkendelses- og tilsynsopgaver har en ensartet høj kvalitet, og at de ikke-offentlige aktører bliver mødt af samme krav og afrapporteringsforventninger. Alternativt skal de regionale og kommunale tilsyn konkurrenceudsættes med en klar sagsbehandlingstid som et kvalitetskriterium for at sikre større uvildighed. 7. Digitalisering og transparens Fordelene ved digitalisering af den offentlige sektor skal udnyttes på velfærdsområdet. En central enhed vil ligeledes kunne sikre en tættere sammentænkning af indrapporteringssystemerne herunder IT-systemerne. De fordele ved digitalisering af den offentlige sektor, som har givet gode resultater på andre områder, mangler stadig at blive høstet på det sociale område, særligt når det gælder interaktionen med ikke-offentlige aktører. Det kunne blandt andet være i form af en fælles dataudvekslingsplatform for regnskabstal og fælles elektroniske standarder for afrapportering. Det ville give bedre økonomisk styring og spare mange ressourcer, hvis den store mængde af manuelle arbejdsgange i administrationen blev reduceret.

7 12 13 Indsatsområde 3: Mere viden om velfærd Vi erkender, at det er en kompleks opgave for alvor at styrke rammerne for samarbejdet mellem det offentlige og selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder. Vi har i dag ikke det tilstrækkelige kendskab til og viden om effekten af non-profit aktørers betydning for vores samlede velfærdsydelser. Vi må samtidigt konstatere, at ellers gode og velkomne initiativer om at fremme offentligprivat samarbejde, fuldstændig overser tilstedeværelsen af de mange not for profit aktører, den betydelige interaktion, de har med det offentlige og den væsentlige rolle, de spiller for løsningen af vores velfærdsopgaver. Derfor skal de ovenstående forslag med fokus på at skabe lige og fair konkurrence på velfærdsområdet suppleres med en løbende kvalificering af vores viden og dokumentation på området. Dansk Erhverv foreslår: 9. Rammebetingelser En undersøgelse af rammebetingelserne for selvejende, frivillige og sociale aktører på velfærdsområdet. Der er behov for yderligere viden og dokumentation af de forhold, selvejende, frivillige og private aktører opererer under. Med Udbudsrådets analyse af konkurrencen på det sociale område samt Socialministeriets rapport om udviklingen på dagsinstitutionsområdet begge fra forår 2011, er de første spæde spadestik taget, men der er behov for langt mere viden. 10. Udviklings- og videnscenter for offentlig-privat samspil Etableringen af et udviklings- og videnscenter for offentligt-privat samspil skal sikre viden, udvikling og dokumentation af offentlig-privat interaktion på velfærdsområdet med særlig fokus på samarbejdsrelationerne mellem offentlige og selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder. Et hovedindsatsområde for et sådan center er, at der udvikles bæredygtige modeller for samarbejdsstandarder, kontrakt- og organisationsformer på velfærdsområdet som alternativ til udbud, styring via driftsoverenskomsten eller den kommunale inhouse-aftale. Centeret skal sikre en metodisk grundig og veldokumenteret tilgang. En tæt kobling til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Servicestyrelsen og ikke mindst til forskningsmiljøet er derfor afgørende for at sikre tilstrækkelig tyngde og metodisk tilgang. Centeret skal naturligvis koordinere tæt med relevante eksterne aktører. Centeret bør ligeledes arbejde med at: > Styrke viden og fremme offentlig-privat innovation på mere relationelt baserede velfærdsydelser. > Udvikle nye styre og konkurrencemodeller på velfærdsområdet > Sikre, at der sker en sammentænkning og samspil mellem dagsordenen om offentligprivat samarbejde og initiativer målrettet mobilisering af civilsamfundet. Det vil kunne tilføre området ekstra ressourcer og dem er der behov for i årerne, som kommer. > Sikre vidensdeling og synergi mellem henholdsvis kommunale enheder samt selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder. > Sikre, at der til stadighed forskes i, hvordan et bedre offentlig-privat socialøkonomisk partnerskab kan udvikles. I den forbindelse skal udenlandske erfaringer inddrages.

8 14 15 Indsatsområde 4: Det skal være lettere at drive virksomhed Den lovgivningsmæssige ramme gør, at de økonomiske incitamenter til udvikling fjernes, og det fastlåser således hele systemet med fokus på budgetdetaljer fremfor faglig kvalitet. De tre foregående indsatsområder er alle væsentlige for at sikre rammevilkår og konkurrence på velfærdsområder og dermed en væsentlig betingelse for at kunne drive virksomhed på velfærdsområdet. Der er dog også en række konkrete barrierer for selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder. Disse vedrører særligt retten til at fastsætte værdigrundlag, kravet om at alle enheder skal være selvstændige juridiske og økonomiske enheder, retten til frit at administrere et eventuelt overskud samt mulighederne for at høste stordriftsfordele. Forudsætningen for en aktiv inddragelse af selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder er, at samarbejde og rammelovgivning baserer sig på gensidig tillid fremfor mistillid. Mange kommuner stiller i dag urimelige administrative og driftsmæssige krav til ikke-offentlige aktører. For eksempel krav til budgetlægning og til den efterfølgende opgørelse, hvor man blander sig i forbrug helt ned i 100 kr.-klassen. Andre eksempler er krav om tilbagebetaling af en bestyrelsesgodkendt løn, langvarige godkendelsesprocesser, manglende overholdelse af betalingsfrister samt utidig indblanding i virksomhedens værdigrundlag. Samtidig følger kommunernes budgetudmeldinger i dag ikke nogen standardiseret form. En ny standardkontoplan ville ikke bare sikre større prisgennemsigtighed (forslag 3) men også være en stor administrativ lettelse. Skal vi sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne og en fortsat udvikling af såvel de offentlige som de ikke-offentlige velfærdstilbud, er der behov for at anerkende de ikke-offentlige medspillere som professionelle, ansvarlige aktører med selvstændige og beslutningsdygtige bestyrelser med ret til at bestemme over egen økonomi, målsætninger og værdigrundlag. Innovation og udvikling sker netop i spændet mellem høj faglighed, mod til at prøve grænser af og glæden ved at kunne høste frugten af sit arbejde. Dansk Erhverv forslår: 13. Fællesdrift bedre muligheder for stordrift At det bliver nemmere at udnytte mulighederne for stordrift, herunder at en institution med f.eks. 3 tilbud gives retten til selv at vælge den mest effektive organisationsform. I dag er der et krav om, at tilbud under serviceloven skal være juridisk og økonomisk selvstændige enheder. Det betyder, at hvert enkelt tilbud skal godkendes særskilt, hvis tilbuddene ikke ligger geografisk tæt. Det gør det administrativt besværligt at udnytte fordelene ved at drive enheder flere steder. 14. Bedre mulighed for afknopning At vi bliver bedre til at benytte mulighederne for afknopning fra det offentlige. Afknopning i for eksempel en kommune betyder, at driften af en offentligt finansieret serviceopgave overgår fra kommunen til en ikke-offentlig virksomhed, som er etableret med tidligere kommunalt ansatte som en central del af virksomheden. Mens Sverige har gode erfaringer med afknopning f.eks. på daginstitutionsområdet, er det et stort set ukendt fænomen i Danmark. Bedre muligheder for afknopning vil alt andet lige gøre det nemmere for en kommunal institution at vælge at blive selvejende eller privat. Der er i regeringens OPS-strategi fra januar 2011 forslag om at støtte afknopningsinitiativer. Forslaget bør både give mulighed for at kommunale enheder overgår til selvejende institutioner eller private virksomheder. 11. Ledelse: Ret til at være både selvstændig og original ikke kommunal Udvikling kræver at nogen bevæger sig væk fra det sted de står, at nogen tør tænke anderledes og afprøve nye metoder. Pointen med at inddrage ikke-offentlige aktører forsvinder, hvis deres selvstændige styringskompetence ikke respekteres. De ikke-offentlige tilbud får netop værdi ved at adskille sig på kvalitet og indhold de skal ikke være kopier af de offentlige tilbud. Vi skal med andre ord turde sætte de ikke-offentlige løsninger fri styringsmæssigt og økonomisk. Det er en udfordring for både den offentlige side og for de enkelte ikke-offentlige tilbud. Forudsætningen for dette er dog et system, der tillader bevægelse, nytænkning og fejl. Systemet vi har bygget op i dag understøtter i praksis ingen af delene. 12. Bæredygtig drift Udmøntning af ændringen af retssikkerhedsloven I forlængelse af ovenstående kræver det også at der reelt er mulighed for en langsigtet og bæredygtig forretningsudvikling. En mulighed for at handle forretningsmæssigt fornuftigt i selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder, herunder muligheden for at styre sin egen økonomi og opbygge en relevant egenkapital. Derfor skal afviklingen af retssikkerhedslovens 43 følges op af en tilsvarende revision af bagvedliggende bekendtgørelser. Der har været en tendens til at betragte den private eller selvejende leverandør af serviceydelser som særligt mistænkelig med risiko for snyd og fusk. Den grundlæggende mistillid blev udtrykt i retssikkerhedslovens 43, som nu er fjernet. Målet med at fjerne bestemmelsen er dog ikke opnået da man har fastholdt den bekendtgørelse der gennem sit indhold er udtryk for mistilliden. Hvad gør Dansk Erhverv? For selv at understøtte denne udvikling, styrke de selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder der arbejder not for profit vil Dansk Erhverv: > Etablere et fast netværk for socialøkonomiske virksomheder (der i den sammenhæng vil omfatte virksomheder der har et formål knyttet til velfærd, arbejder not for profit og som er organisatorisk uafhængige af det offentlige). > Løbende sætte fokus på rammevilkår og styrke den ledelsesmæssige kompetencer i selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder. > Nedsætte et politisk udvalg knyttet til selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder. > Styrke den politiske interessevaretagelse for de selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder. > En gang årligt sætte særligt fokus på området generelt gennem afholdelsen af den årlige velfærdsdag. > Styrke dialogen med relevante viden og forskningsinstitutioner