Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.djoef.dk/online/print_tekst?id=10992&type=artikel&navn=er+det+tillad..."

Transkript

1 Side 1 af Er det tilladt at pantsætte sin fremtid? Af: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen En økonomisk og retspolitisk analyse af virksomhedspant og andre former for flydende pant. Adgangen til at stifte såkaldte flydende panterettigheder blev i 2006 væsentligt udvidet ved ikrafttrædelsen af reglerne om virksomhedspant og fordringspant. I artiklen foretages en analyse og vurdering af de forventede økonomiske konsekvenser af reglerne om virksomhedspant. På baggrund heraf foretages en analyse og vurdering af, om flydende pant bør forbydes. Det konkluderes, at der alene bør være adgang til flydende pantsætning af fondsaktiver, af immaterielle aktiver udviklet af pantsætteren selv samt af tilbehør pantsat som accessorium til pant i hovedaktivet. Følgelig foreslås en række lovændringer, som bl.a. indebærer en afskaffelse af reglerne om virksomhedspant og fordringspant. 1. Baggrund En flydende panteret er en underpanteret i pantsætters nuværende og fremtidige aktiver inden for en eller flere aktivkategorier. Udgangspunktet er, at der ikke gyldigt kan stiftes flydende pant, jf. herved at tinglysningslovens (TL) 47 b, stk. 1, forbyder underpant i ensartede ting, der betegnes ved almindelige benævnelser. Reglen suppleres af TL 47 a, der hjemler forbud mod pant i alt, hvad en person ejer eller fremtidigt erhverver (generalpant). Forbuddet i TL 47 b, stk. 1, gælder alene for aktiver såsom løsøre, der underpantsættes ved tinglysning. Hertil kommer, at der findes en række undtagelser til forbuddet mod flydende pant. Indtil for relativt nylig var de væsentligste undtagelser adgangen til at pantsætte tilbehør til fast ejendom efter henholdsvis TL 37 og TL 47 b, stk. 2. Ved lov nr blev der imidlertid indført to nye former for flydende pant: virksomhedspant og fordringspant. Loven, der trådte i kraft 1. januar 2006, er i al væsentlighed identisk med det lovudkast, som Virksomhedspanteudvalget fremlagde i Bet. 1459/ Efter TL 47 c kan der således indrømmes virksomhedspant i en virksomheds nuværende og fremtidige aktiver inden for en eller flere af følgende aktivkategorier: 1) Simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, 2) lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, 3) motorkøretøjer, der hverken er eller har været indregistreret, 4) driftsinventar og driftsmateriel, 5) drivmidler og andre hjælpestoffer, 6) besætning samt 7) goodwill og en række immaterielle rettigheder. En del af de nævnte aktiver er dog efter TL 47 c, stk. 4, undtaget fra virksomhedspanteordningen. Som alternativ til virksomhedspant kan en virksomhed efter TL 47 d indrømme fordringspant i virksomhedens nuværende og fremtidige udestående fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser. Som det fremgår, har navnlig indførelsen af virksomhedspant medført, at den praktiske hovedregel nu må siges at være, at flydende pant er tilladt, dvs. at forbuddet mod flydende pant i TL 47 b, stk. 1, nu har karakter af en undtagelsesbestemmelse. Allerede i første halvår 2006 blev der tinglyst næsten virksomhedspantebreve med en samlet nominel værdi på ca. 4,5 milliarder kroner. Hertil kommer ca. 450 fordringspantebreve. Der tinglyses for øjeblikket ca. 350 virksomhedspantebreve om måneden. Umiddelbart kan de nye panteformer således karakteriseres som en succes. Men er det, at ordningerne anvendes, i virkeligheden en succes for virksomhederne? (hvorved der i denne artikel menes virksomhederne eksklusiv de

2 Side 2 af 15 professionelle långivere såsom banker m.v.). Forud for nedsættelsen af Virksomhedspanteudvalget var der en vis offentlig debat om fordele og ulemper ved at indføre virksomhedspant. Udvalget havde imidlertid ikke til opgave at vurdere, om der skulle indføres virksomhedspant, men derimod alene at udforme et forslag til, hvordan man kunne indføre virksomhedspant.3 Regeringen havde således, allerede inden Virksomhedspanteudvalget blev nedsat, bestemt sig for at støtte en indførelse af virksomhedspant i en eller anden form. Målet med denne artikel er at foretage en økonomisk og retspolitisk analyse og vurdering af, om virksomhedspant og andre former for flydende pant bør tillades. Det kan virke bagvendt at foretage en sådan efter virksomhedspantelovens vedtagelse, men det synes i lyset af udvalgets kommissiorium væsentligt, at der foretages en sådan retspolitisk analyse. Hertil kommer, at justitsministeren under lovforslagets behandling gav løfte om at evaluere ordningen senest 3 års efter dens ikrafttræden, dvs. senest 1. januar Pantsætning har virkning på virksomhedens samlede kreditvilkår Det kan være nyttigt et øjeblik at løfte blikket fra flydende panterettigheder og se på panterettigheder generelt. Der findes en righoldig teori om spørgsmålet om, hvorvidt panterettigheder overhovedet bør tillades. Tilhængerne af pant fremhæver, at pant reducerer långivers (panthavers) risiko og dermed forbedrer muligheden for at opnå kredit samt muliggør billigere kredit (lavere rente). Skeptikerne anfører, at den uomtvistelige fordel, långiveren opnår ved at få pant, modsvares af, at de øvrige kreditorers risiko forøges, og at disse øvrige kreditorer dermed vil være mere tilbageholdende med at yde kredit og/eller kræve en højere pris (rente) for deres kredit. Eksempelvis kan man forestille sig, at en virksomhed, der uden at tilbyde at stille pant har fået tilbud fra tre långivere om, at de hver især uden at få pant vil udlåne kr. til 10 % rente p.a. Virksomheden kan med andre ord uden at stille pant i alt låne kr. mod at betale en årlig rente på kr. Antag nu, at virksomheden tilbyder den ene långiver at få pant, og denne långiver som følge heraf tilbyder at udlåne kr. til 5 % rente p.a. Umiddelbart har pantet således givet sig udslag i et øget lån på kr. og en rentebesparelse. Men hvad hvis de to øvrige långivere som følge af pantsætningen hver især alene vil udlåne kr. til 20 % p.a.? I så fald har pantsætningen ikke resulteret i øget långivning, da summen af de 3 lån fortsat er kr., og ej heller i nogen rentebesparelse, da den samlede rente for de 3 lån fortsat er kr. (5 % af kr % af kr.). Pantsætningen er for virksomheden blevet et "zero-sum game". Det er vanskeligt at vurdere, om skeptikerne har ret i, at de øvrige långivere vil justere deres långivning som vist i eksemplet. Men den centrale pointe er klar: Man kan ikke se isoleret på fordelene ved at stille pant over for én långiver - man må se på, hvorledes pantsætningen påvirker virksomhedens samlede kreditvilkår. Der er langt flere aspekter af drøftelsen for og imod pant, end mit simple eksempel kan vise. Det vil være umuligt inden for denne artikels rammer at redegøre fyldestgørende herfor. Blot må det konstateres, at alle lande i Norden - ja, så vidt vides i hele verden - har regler, der muliggør, at en virksomhed stiller pant over for en långiver. 3. Den økonomiske virkning af flydende pant for virksomhederne belyst ved virksomhedspant 3.1. Hvilken rentefordel opnår virksomhederne ved at stille virksomhedspant Hvis pantsætning generelt er tilladt, hvorfor er flydende pant så særligt omdiskuteret? Det skyldes, at det flydende pant omfatter pantsætters til enhver tid værende aktiver (af en eller flere typer), dvs. også de

3 Side 3 af 15 fremtidige aktiver, som pantsætter erhverver efter pantsætningen. Dette står i modsætning til traditionelt pant, der typisk kun omfatter virksomhedens nuværende aktiver, dvs. at pantet omfatter et eller flere aktiver, som virksomheden allerede ejer på tidspunktet for pantsætningen. Problemet ved at tillade pantsætning af fremtidige erhvervelser er, at man kan frygte, at virksomheden ikke får tilstrækkelig fordel af pantsætningen på pantsætningstidspunktet, i og med der er betydelig usikkerhed om, hvilke aktiver virksomheden fremtidigt vil erhverve. En virksomhed, der ejer en bil, og tilbyder bilen som pant som for et lån, vil få en rentefordel baseret på en vurdering af bilen. En virksomhed, der ikke ejer nogen bil, men tilbyder en långiver at få pant i de biler, som virksomheden fremtidigt måtte erhverve, vil næppe få en rentefordel af samme størrelse. Antagelsen af, at et tilbud om pant i fremtidige erhvervelser næppe vil give samme rentefordel som pant i eksisterende aktiver, understøttes af Bet. 1459/2005, s. 243, hvor det anslås, at et lån sikret ved virksomhedspant alene vil være 0,25 %-0,50 % billigere p.a. end et blancolån, dvs. et usikret lån. Der er værd at bemærke, at skønnet på en 0,50 % hidrører fra Finansrådet, som er bankernes egen organisation. Långiverne erkender således selv, at de kun vil yde beskeden rentefordel for at opnå virksomhedspant. Andetsteds i Bet. 1459/2005 (s. 259) skrives, at rentefordelen måske endda bliver mindre end 0,25 % om året (!), og dette skøn fremstår rent faktisk som det mest pålidelige, jf. nærmere afsnit 3.5 nedenfor Dyrere leverandørkreditter Hvis en virksomhed giver sin bank virksomhedspant, må virksomhedens andre långivere (såsom leverandører) antages at reducere deres kreditgivning (kræve kontant betaling), øge deres kreditrente og/eller øge vareprisen (indregne den øgede risiko). I Bet. 1459/2005 (s. 256) anslås det, at virksomhedspanteordningen vil blive anvendt af ca. 30 % af virksomhederne, og at disse gennemsnitligt vil belåne de aktiver, der kan virksomhedspantsættes, med 40 %. M.a.o. skønnes det, at virksomhedspanteordningen vil omfatte 12 % (30 % af 40 %) af den samlede aktivmasse på anslået 528 milliarder, som potentielt kan virksomhedspantsættes. I beløb svarer disse 12 % til ca. 63 milliarder kr. Konsekvensen heraf vil være, at de usikrede private kreditorer, der hovedsageligt udgøres af leverandørerne, vil miste ca. 70 mill. kr. årligt i konkursdividende.4 Følgelig må det antages, at leverandørerne vil kræve en tilsvarende merpris for deres kredit/varer for at undgå at lide tab ved virksomhedspanteordningen. Det kan indvendes, at de foreløbige erfaringer fra første halvår 2006 måske kan tyde på, at der vil blive tinglyst virksomhedspantebreve for et mindre beløb end 63 milliarder kr. I første halvår efter lovens ikrafttræden blev der tinglyst virksomhedspant for ca. 4,5 milliarder kroner svarende til ca. 7 % af det nævnte forventede beløb på 63 milliarder. Der er i 2. halvår 2006 indtil videre sket tinglysning af virksomhedspantebreve i samme takt som i første halvår. Hertil kommer, at der allerede i første halvår 2006 blev tinglyst 450 fordringspantebreve. Fordringspant fungerer reelt som et slags "mini-virksomhedspant" og vil dermed også medføre dividendetab for leverandørerne. Samlet set må det således forventes, at der i løbet af 2006 vil være tinglyst virksomheds- og fordringspant for i alt milliarder kr. Det samlede tinglyste beløb vil stige i de kommende år, hvor der fortsat vil ske flere tinglysninger end aflysninger af virksomheds- og fordringspantebreve. Hvorvidt man når op på de ventede 63 milliarder kr., er vanskeligt at forudsige, men uanset om den faktiske udbredelse skulle vise sig at blive mindre, vil det ikke ændre på vurderingen af, om virksomhedspant giver overskud eller underskud for virksomhederne, men alene have betydning for over-/underskuddets størrelse. I øvrigt skal det bemærkes, at over- /underskuddet for den enkelte virksomhed ikke alene afhænger af, hvor stort et beløb der i alt er tinglyst virksomheds- og fordringspant for, men tillige af hvor mange pantsættende virksomheder dette beløb fordeler sig på. Nås den forventede beløbsmæssige anvendelse af ordningerne, må det som nævnt ovenfor antages, at leverandørerne i alt vil tage en merpris på

4 Side 4 af mill. kr. fra virksomhederne. Beløbet er endda lavt sat, da tallet er baseret på, at leverandørerne alene hæver prisen over for de virksomheder, der stiller virksomhedspant. En virksomhed, som leverer på kredit til en virksomhed, kan imidlertid som hovedregel ikke vide, om virksomheden efter leveringen indrømmer virksomhedspant til en långiver.5 I så fald efterstilles leverandørens krav panthavers krav i en senere konkurs. Som følge af denne risiko er det således muligt, at der også bliver tale om at hæve priserne over for de virksomheder, der (endnu) ikke har stillet virksomhedspant. Dette vil godt nok ikke være en udgift for de virksomheder, der har stillet virksomhedspant, men indgår i den samlede vurdering af virksomhedspanteordningens konsekvenser for virksomhederne som gruppe, jf. herom afsnit 3.5 nedenfor. Det kan indvendes, at renten på leverandørkredit er uden betydning, da virksomheden blot kan vælge at betale sine leverandører kontant via træk på kreditten hos virksomhedspanthaver. Et sådant ræsonnement er imidlertid uholdbart, da virksomhedspanteordningen næppe vil forøge bankernes samlede udlån til erhvervslivet. Udlånet er således baseret på forventet betalingsevne snarere end på stillet sikkerhed, og virksomhedspanteordningen vil ikke i sig selv øge virksomhedernes betalingsevne Øgede udgifter til garanti- og forsikringsordninger Den af virksomhedspant følgende øgede pantsætningsgrad vil som udgangspunkt medføre tab for virksomhedernes private ufrivillige kreditorer, da disse pga. pantet modtager mindre konkursdividende, men netop fordi de er ufrivillige, kan de ikke øge prisen for deres kredit tilsvarende. En ansat kan ikke kræve mere i løn som følge af, at arbejdsgiveren har givet sin bank flydende pant. Virksomhedens mindre kunder vil ikke kunne opnå rabat ved at henvise til, at deres udsigt til dækning af eventuelle erstatnings- og produktsansvarskrav er forringet som følge af det flydende pant. Men kan man som lovgiver acceptere, at en virksomhed opnår fordele ved virksomhedspant på bekostning af sine private ufrivillige kreditorer? I almindelighed er svaret hertil nej, dvs. at hvis man tillader flydende pant, må man lave obligatoriske garanti- og forskringsordninger, således at de private ufrivillige kreditorer i kraft heraf sikres en vis dækning i tilfælde af konkurs, uanset at de ikke får del i boets aktiver som følge af det flydende pant. Garanti- og forsikringsordninger sikrer de ufrivillige private kreditorer mod at blive dem, som betaler prisen for flydende pant. Men garanti- og forsikringsordningerne skaber til gengæld et nyt problem: Hvem skal betale omkostningerne ved ordningerne?6 At der ikke er tale om småbeløb, illustreres af, at det i Bet. 1459/2005 (s. 249) anslås, at alene Lønmodtagernes Garantifond vil miste ca. 70 mill. kr. årligt i konkursdividende.7 De fleste forsikrings- og garantiordninger er finansieret af virksomhederne, derved at der betales en løbende præmie for at være med i ordningen. Dette gælder bl.a. Lønmodtagernes Garantifond, som sikrer arbejdstageres krav på løn ved arbejdsgiverens konkurs m.v. Virksomhedspanteordningen anslås således at medføre, at virksomhedernes årlige bidrag skal øges med i alt 70 mill. kr., hvilket stort set svarer til en fordobling af bidraget.8 Et interessant spørgsmål i denne sammenhæng er, hvordan omkostningerne ved den enkelte garanti- og forsikringsordning fordeles mellem virksomhederne, m.a.o. hvorledes man beregner den præmie, som skal betales for at være med i ordningen. Er der tale om, at hver enkelt virksomhed skal betale samme beløb for en forsikring? Afhænger betalingen af antallet af ansatte? Af omsætningen? Det er her afgørende at gøre sig klart, at såfremt præmiens størrelse ikke afhænger af den enkelte virksomheds konkursrisiko, indebærer ordningen en omfordeling fra de virksomheder, der har ringe konkursrisiko, til de virksomheder, der har høj konkursrisiko. Virksomhedspant og andre former for flydende pant øger måske ikke i sig selv konkursrisikoen for virksomheden, men virksomhedspantet øger risikoen for, at garantifonden (forsikringsselskabet) lider tab, såfremt der

5 Side 5 af 15 faktisk indtræder konkurs, i og med garantifonden ikke har udsigt til dividende i konkursboet. Hvis man vil undgå, at flydende pant medfører, at der sker en omfordeling fra de virksomheder, der ikke har stillet flydende pant, til de virksomheder, der har stillet flydende pant (og fået fordelene herved), må virksomheder, der har stillet flydende pant, således betale en højere præmie end de øvrige virksomheder for at være med i garanti-/forsikringsordningen.9 Men sådan forholder det sig ikke. Eksempelvis kan nævnes, at præmien (bidraget), som betales for at være omfattet af Lønmodtagers Garantifond, ikke afhænger af, om virksomheden har stillet virksomhedspant. Hvis eksempelvis 30 % af virksomhederne anvender virksomhedspant og dermed forårsager en samlet bidragsforhøjelse på 70 mill. kr. årligt, vil disse virksomhedspantsættende virksomheder alene komme til at betale ca. 21 mill. kr. årligt, mens de virksomheder, der ikke anvender ordningen, vil skulle betale de resterende 49 mill. kr. årligt.10 Det virker ikke rimeligt. Garanti- og forsikringsordninger burde udformes således, at generelle risikoforøgende forhold såsom virksomhedspant indgår ved beregningen af den enkelte virksomheds præmie. Dermed ville de af virksomhedspanteordningen følgende øgede bidrag til Lønmodtagernes Garantifond blive betalt af de virksomheder, der anvender virksomhedspanteordningen Statens tab ved virksomhedspanteordningen Som det fremgår af afsnit , er det ikke sandsynligt, at virksomhedernes private kreditorer vil komme til at betale prisen for, at virksomhederne indrømmer bankerne flydende pant. De private frivillige kreditorer vil justere deres kreditvilkår, mens de ufrivillige private kreditorer vil blive dækket via garanti- og forsikringsordninger. Anderledes forholder det sig med staten, som kan tænkes at få et tab ved virksomhedspanteordningen, derved at staten som ufrivillig kreditor for skatte- og afgiftskrav undlader at justere sine kreditvilkår og dermed mister dividende i konkursboerne. Det anslås i Bet.1459/2005 (s. 253), at staten netto vil tabe 14 mill. kr. om året.11 Det kan måske overraske, at tabet ikke er større. Det skyldes for det første, at staten ikke betaler de i afsnit 3.3 nævnte øgede omkostninger til garanti- og forsikringsordninger. For det andet skyldes det, at staten opkræver en afgift for tinglysning af virksomhedspantet og derved får kompensation for en væsentlig del af de tab, som staten fremover vil lide som simpel kreditor i konkursboerne. De 14 mill. kr. svarer til ca. 700 kr. pr. virksomhed, der forventes at stille virksomhedspant.12 Det er således et forsvindende lille beløb, som staten bidrager med. Det skal her fremhæves, at de 14 mill. kr. ikke går direkte til de låntagende virksomheder. Tværtimod forventes staten at opkræve ca. 29 mill. kr. årligt fra virksomhederne (i form af tinglysningsafgift). Når staten alligevel ventes netto at tabe 14 mill. kr. årligt, skyldes det, at staten regner med at tabe ca mill. kr. til banksektoren som følge af, at bankerne som virksomhedspanthavere går forud for Skat ved udlodningen i konkursboerne.13 Det skal nævnes, at selv om staten set over en årrække ventes at tabe ca. 14 mill. kr. året, er der på kort sigt tale om en klar overskudsforretning for staten. Dette skyldes, at indtægterne, dvs. tinglysningsafgiften, opkræves ved pantets stiftelse, mens udgifterne, dvs. dividendetabet, først realiseres over en årrække. Staten ventes således at opnå et afgiftsprovenu i forbindelse med virksomhedspanteordningens indførelse på 681 mill. kr. (hvilket omregnet til årligt beløb under hensyntagen til det enkelte pants forventede levetid svarer til ca. 29 mill. kr. pr. år).14 Det er således sandsynligt, at staten i de første år efter ordningens ikrafttrædelse vil få et betragteligt nettooverskud ved virksomhedspanteordningen. Dette modsvares i sagens natur af, at man i de kommende år vil have et større underskud. De 681 mill. kr. er som nævnt i afsnit 3.2 baseret på en forventning tinglysning af pantebreve med et samlet nominelt beløb på 63 milliarder kroner. Selv om der som nævnt i afsnit 3.2 inden for de første par år "alene" skulle ske tinglysning for et samlet nominelt beløb på milliarder kr., vil dette indbringe staten en engangsindtægt på ca. 270 mill. kr. Der er således ikke tvivl om, at indførelsen af virksomhedspanteordningen ikke bare har været omkostningsfri, men ligefrem indtægtsgivende for den siddende regering, der således har udskrevet en regning til kommende regeringer.

6 Side 6 af Virksomhedspanteordningens samlede økonomiske betydning for virksomhederme På baggrund af det i afsnit anførte kan man vurdere virksomhedspanteordningens samlede betydning for virksomhederne, idet der tages udgangspunkt i, at ordningen vil blive anvendt i det i Bet. 1459/2005 anslåede omfang, jf. herom afsnit 3.2. Virksomhedspanteordningen vil i så fald årligt påføre virksomhederne udgifter på 70 mill. kr. til dyrere leverandørkreditter (afsnit 3.2), udgifter på 70 mill. kr. til øgede bidrag til Lønmodtagernes Garantifond (afsnit 3.3) og endelig udgifter på ca. 29 mill. til tinglysning (afsnit 3.4), i alt ca. 170 mill. kr. Hvis virksomhedspanteordningen skal give sig udslag i et overskud for virksomhederne, skal virksomhedernes renterabat som følge af stillet virksomhedspant således udgøre mere end 170 mill. kr. årligt svarende til ca. 0,27 % p.a. renterabat som følge af pantsætning.15 På kort sigt, dvs. i 2006 og de nærmest følgende år, vil en sådan renterabat end ikke være tilstrækkelig til at give overskud for virksomhederne, jf. nærmere nedenfor. Det er imidlertid usandsynligt, at bankerne vil give en renterabat på over 0,27 % p.a. Bankernes maksimale bruttogevinst ved virksomhedspanteordningen i form af merdividende udgør ca mill. kr., idet bankerne modtager dividende på bekostning af leverandørerne (70 mill. kr., jf. afsnit 3.2), Lønmodtagernes Garantifond (70 mill. kr., jf. afsnit 3.3) og staten (40-50 mill. kr., jf. afsnit 3.4). Det følger heraf, at bankerne vil få underskud, hvis de giver en gennemsnitlig renterabat på over 0,29 % p.a. til virksomhedspantsætterne. Selv en antagelse af, at bankerne vil yde en renterabat på 0,27 % p.a., forekommer urealistisk, da det vil kræve, at bankerne i form af renterabat videregiver 170 mill. kr. af bruttogevinsten på ca. 185 mill. kr. til virksomhederne. Det er således vanskeligt at forestille sig, at bankerne skulle videregive 90 % (170/185 mill. kr.) af den forventede dividendegevinst ved virksomhedspant til virksomhederne. Bankvirksomhed er (også) en forretning. Bankerne vil næppe affinde sig med alene at beholde ca. 10 % (15 mill. kr.) af merdividenden, da det vil svare til, at bankerne i form af rentemarginal og gebyrer, herunder for stiftelse, alene skulle tjene ca. 750 kr. pr. virksomhedspantsætter pr. år.16 En anden årsag til, at bankerne næppe vil nøjes med at beholde 15 mill. kr., er, at bankernes udsigt til faktisk at opnå merdividende på 185 mill. kr. årligt er behæftet med stor usikkerhed. Der er tale om en skønnet merdividende i fremtidige konkursboer. Om der overhovedet bliver en merdividende af denne størrelse, vil således afhænge af virksomhedernes adfærd. Vil virksomhederne i fremtiden have eksempelvis varelagre af samme størrelse som i dag? Vil en større del af varelageret end i dag være finansieret ved konsignation eller kommission og dermed ikke komme virksomhedspanthaver til gode i tilfælde af konkurs? Vil virksomhederne i højere grad end i dag lease driftsaktiver frem for at købe (eje) dem? Vil virksomhederne i højere grad kræve kontant betaling, hvorved mængden af pantsatte udestående fakturakrav reduceres? Spørgsmålene illustrerer, at der er en risiko for, at bankerne ikke opnår den forventede merdividende på 185 mill. kr.17 Risikoen for, at de fremtidige indtægter bliver mindre, gør det højst usandsynligt, at bankerne her og nu skulle vælge at give en renterabat på 170 mill. kr. Empirisk understøttes antagelsen af, at renterabatten bliver meget beskeden af, at der allerede har været omtale i pressen af sager, hvor banken kræver virksomhedspant for eksisterende, hidtil usikrede lån, uden at det giver sig udslag i nogen rentefordel.18 Det kan anføres, at hvis størrelsen af bankernes indtægt er usikker, må det samme gælde størrelsen af tabet for de øvrige kreditgivere. Ikke desto mindre må disse øvrige långivere, herunder navnlig leverandørerne, forventes at hæve deres priser ud fra de sandsynlige anslåede tab, da det ikke (ex ante) kan vides, om deres tab måske bliver mindre. Den samlede effekt af virksomhedspanteordningen er således, at man "sælger" sin fremtid billigt til panthaver, men senere skal købe den tilbage til fuld pris af sine øvrige långivere. Det kan indvendes, at selv om virksomhedspanteordningen er en underskudsforretning for virksomhederne som gruppe, kan ordningen give overskud for de virksomheder, der anvender den. Baggrunden er, at

7 Side 7 af 15 disse virksomheder oppebærer alle fordelene ved ordningen (renterabatten), mens en del af ulemperne fordeles mellem alle virksomheder, herunder den som ikke anvender ordningen, jf. eksempelvis at 49 mill. kr. af de anslåede årlige øgede bidrag til Lønmodtagernes Garantifond må forventes at blive betalt af virksomheder, der ikke har stillet virksomhedspant, jf. afsnit 3.3. Dette kan gøre, at virksomhedspanteordningen kan give overskud for de virksomhedspantsættende virksomheder, men dette modsvares i så fald af den urimelighed, at underskuddet ved ordningen betales af de virksomheder, som ikke anvender den. Man kan sige, at de pantsættende virksomheder sælger deres fremtid billigt til panthaver, men køber den endnu billigere tilbage ved at lade de ikke-pantsættende virksomheder betale en stor del af regningen. På kort sigt er der dog ikke tvivl om, at de virksomheder, som anvender ordningen, bliver de store tabere som følge af, at de skal erlægge tinglysningsafgift nu i optimistisk forventning om senere rentebesparelse og i håb om, at de øgede udgifter til leverandører og Lønmodtagernes Garantifond ikke bliver så store som anslået. Det bemærkes i den forbindelse, at selv om bankerne skulle give en renterabat på 0,27 % p.a., og selv om udgifterne til leverandørerne og Lønmodtagernes Garantifond slet ikke skulle stige, vil det tage den enkelte virksomhed ca. 6 år (!) at opnå en rentebesparelse, der modsvarer den betalte tinglysningsafgift på 1,5 % af hovedstolen. Man kan som tankeeksperiment forestille sig, at staten indtog en mere "gavmild" holdning. Dette kunne eksempelvis ske ved, at det blev gjort stort set gratis at tinglyse pant, og at staten påtog sig de af virksomhedspanteordningen følgende øgede udgifter til garanti- og forsikringsordninger. Måske ville det i så fald forholde sig sådan, at virksomhederne kunne få vendt underskuddet ved at stille virksomhedspant til et overskud. Men det rejser naturligvis spørgsmålet, om det er den rette måde for staten at bruge sine midler. Hvis man vil støtte virksomhederne økonomisk, er det langt enklere at sænke selskabsskatten, end det er at betale virksomhedernes underskud ved at stille virksomhedspant. Og frem for alt får staten mere for pengene. En lempelse af selskabsskatten går ubeskåret til virksomhederne. Det gør en betaling af underskuddet ved at stille virksomhedspant ikke. Ved at betale underskuddet ved virksomhedspant overtager staten blot en dårlig forretning: Det bliver staten, som overtager tabet ved, at virksomhederne har solgt deres fremtid billigt til virksomhedspanthaver og nu skal købe den tilbage til fuld pris af deres øvrige långivere. Herudover skal nævnes, at en sænkelse af selskabsskatten ligebehandler alle virksomheder. En betaling af underskuddet ved virksomhedspant kommer derimod i hovedsagen kun de virksomheder, der stiller virksomhedspant, til gode. Hvorfor skulle staten favorisere disse virksomheder på de øvrige virksomheders bekostning? 4. Bør flydende pant forbydes? 4.1. Valgfrihedsargumentet, nødvendighedsargumentet, konkurrenceargumentet, merværdiargumentet og omgåelsesargumentet På baggrund af drøftelserne i afsnit 3 er det nærliggende at konkludere, at virksomhedspant og andre former for flydende pant bør forbydes, i og med at flydende pant er en økonomisk dårlig forretning for pantsætterne, der via pantsætningen sælger deres fremtid til discountpris til panthaver. M.a.o. er den foreløbige konklusion, at der bør ske en ophævelse af de bestemmelser, der hjemler undtagelse til forbuddet mod flydende pant i TL 47 b, stk. 1. Det må imidlertid vurderes, om der er forhold, der taler herimod. Man kan her med fordel skelne mellem 5 typer argumenter mod et forbud mod flydende pant: valgfrihedsargumentet, nødvendighedsargumentet, konkurrenceargumentet, merværdiargumentet og omgåelsesargumentet Valgfrihedsargumentet Ved valgsfrihedsargumentet forstås en indvending om, at et forbud mod flydende pant er unødvendigt, da den enkelte virksomhed selv må

8 Side 8 af 15 vurdere, om den ønsker at give flydende pant, selv om det giver underskud for virksomheden. Indvendingen bygger som de fleste argumenter mod præceptive regler imidlertid på en antagelse om, at virksomheden har et frit valg. Det danske erhvervsliv er kendetegnet ved, at de fleste virksomheder er relativt små. Der findes også en række mindre danske banker, men de store danske banker har en meget væsentlig andel af erhvervskreditmarkedet. Typisk vil der m.a.o. være tale om forhandling mellem en mindre virksomhed og en stor bank. Virksomheden vil således oftest være i en svagere forhandlingsposition end banken og vil dermed ikke have et frit valg, hvad angår spørgsmålet, om kreditten skal sikres ved flydende pant eller ikke. Selv om man skulle være af den opfattelse, at virksomhederne kan "matche" bankerne i en forhandling og dermed kan afslå at indrømme flydende pant, er valgfrihedsargumentet ikke noget godt argument for flydende pant. For hvorfor skal det være tilladt at indgå en aftale om flydende pant, hvis man regner med, at ingen vil indgå en sådan aftale? 4.3. Nødvendighedsargumentet Ved nødvendighedsargumentet forstås, at det er nødvendigt at tillade flydende pant, da pantsætter ellers ikke kan opnå de nødvendige lån til at finansiere indkøb af fremtidige aktiver. Argumentet hviler således på et synspunkt om, at hvis virksomheden skal have likviditet til at købe nye aktiver, skal virksomheden forinden købet kunne låne penge, hvilket igen forudsætter, at virksomheden på forhånd kan give långiver pant i de fremtidige aktiver. Det er uden videre klart, at denne argumentation ikke er holdbar for virksomheder med stor grad af egenkapitalfinansiering, men da det panteretlige system ikke kan baseres på en skelnen mellem mere eller mindre tyndt kapitaliserede virksomheder, kan argumentet ikke afvises med henvisning til muligheden for at finansiere køb via egenkapitalen. En vægtig indvending mod argumentet er derimod, at udlån oftest baseres på betalingsevne snarere end på sikkerhedsstillelse. Det er m.a.o. oftest virksomhedens evne til at tjene penge snarere end en eventuel pantsikkerhed, som er afgørende for, om et lån kan opnås. Som anført i afsnit 3.2 er der således heller ingen forventning om, at indførelsen af virksomhedspant og fordringspant vil øge bankernes samlede udlån, da øget pantsætningsadgang ikke er ensbetydende med øget indtjening i virksomhederne. Nødvendighedsargumentet har formentlig alene holdbarhed, når en virksomhed står over for at skulle anskaffe et i forhold til virksomhedens størrelse meget dyrt aktiv. Eksempelvis kan det nævnes, at en forudsætning for at købe en fast ejendom ofte vil være, at køberen kan låne til anskaffelsen via pantsætning af ejendommen. Her er imidlertid ikke tale om flydende pant i virksomhedens til enhver tid værende fremtidige aktiver (eller ejendomme), men alene om, at der sker pantsætning af én bestemt fremtidig erhvervelse (ejendommen). Finansiering af enkeltstående køb kræver således ikke i almindelighed, at køberen kan stille flydende pant, men alene at køberen kan give individuelt (ikke-flydende) pant i det erhvervede aktiv. Nødvendighedsargumentet er således generelt ikke noget vægtigt argument for at tillade flydende pant. I relation til aktiver, der ikke anskaffes, men derimod udvikles af virksomheden selv, kan nødvendighedsargumentet dog ikke helt afvises. Det er vanskeligt - ofte umuligt - at give individuelt pant i et aktiv, som endnu ikke eksisterer, eksempelvis et patent, som virksomheden forsøger at opnå. Der kan derfor argumenteres for, at der bør være adgang til at give flydende pant i immaterielle aktiver ud fra en betragtning om, at en sådan pantsætning kan være nødvendig for at opnå finansiering af den drift, som i sidste ende (forhåbentlig) resulterer i et immaterielt aktiv. Set i dette lys kan adgangen til efter TL 47 c, stk. 3, nr. 7, at give virksomhedspant i de i bestemmelsen opregnede immaterielle aktiver således anses for velbegrundet af nødvendighedsargumentet. I tilfælde, hvor en virksomhed ikke selv udvikler et immaterielt aktiv, men derimod erhverver det fra tredjemand, holder nødvendighedsargumentet dog ikke, da man i sådanne tilfælde kan finansiere erhvervelsen ved at give individuelt pant i det erhvervede aktiv, jf. ovenfor om det tilsvarende spørgsmål ved erhvervelse af fast ejendom. Nødvendighedsargumentet støtter således alene en opretholdelse af TL 47 c, stk. 3, nr. 7, for så vidt angår immaterielle aktiver, som er udviklet af pantsætteren selv, men ikke for så vidt angår immaterielle aktiver erhvervet fra tredjemand. Endelig skal nævnes, at selv om der tilsyneladende er lighed mellem

9 Side 9 af 15 tilfælde, hvor en virksomhed søger finansiering til at udvikle immaterielle aktiver, og tilfælde, hvor en virksomhed søger finansiering til at (om-) bygge en fast ejendom, taler nødvendighedsargumentet ikke for en adgang til at stifte flydende pant i pantsætterens til enhver tid værende faste ejendomme. Ved udvikling af immaterielle aktiver kan det være vanskeligt på forhånd at identificere det fremtidige aktiv i tilstrækkelig grad til at kunne pantsætte dette individuelt, hvilket kan begrunde en flydende pantsætning af de fremtidige immaterielle aktiver. Ved opførelse og udvikling af fast ejendom er ejendommen derimod individuelt bestemt og kan pantsættes individuelt via et byggelånspantebrev, der således vil sikre pant i den merværdi, som tilføres ejendommen Konkurrenceargumentet Man kan argumentere imod et forbud mod flydende pant ved at henvise til, at Danmark af konkurrencemæssige årsager må tillade flydende pant i samme omfang som andre lande (konkurrenceargumentet).19 Konkurrenceargumentet kan fremføres på to forskellige måder. Den ene måde er ved at argumentere med, at danske virksomheder må tillades at anvende flydende pant for at kunne opnå lige så gode finansieringsvilkår som udenlandske virksomheder i lande, der tillader flydende pantsætning. Imidlertid illustrerer den i afsnit 3 foretagne analyse af de økonomiske konsekvenser af virksomhedspant, at virksomhedspant er en underskudsforretning for virksomhederne. Følgelig kan det ikke antages, at en adgang til, at danske virksomheder kan stille flydende pant, er en forudsætning for at opnå lige så gode finansieringsvilkår som udenlandske virksomheder. Den anden måde at fremføre konkurrenceargumentet er ved at argumentere for, at et forbud mod flydende pant i dansk ret vil medføre, at danske virksomheder vælger at pantsætte deres aktiver efter udenlandsk ret, dvs. efter loven i en land, som tillader flydende pantsætning. De tingsretlige lovvalgsregler sætter imidlertid meget store begrænsninger i adgangen til at "shoppe" mellem forskellige panteretlige lovgivninger. Fast ejendom og tilbehør hertil er undergivet beliggenhedslandets panteretlige regler (lex rei sitae) og lader sig i reglen ikke flytte. Løsøre kan flyttes, men en virksomhed må af praktiske årsager normalt have sit varelager og sine driftsaktiver der, hvor virksomheden drives. Så længe den internationale privatret bygger på princippet om anvendelsen af lex rei sitae, er virksomheden således oftest nødsaget til at anvende de panteretlige regler i staten, hvor virksomheden har sine aktiver. For simple fordringers vedkommende er det omdiskuteret, hvilken international privatretlig regel der finder anvendelse på tingsretlige spørgsmål, men udviklingen går i retning af at anvende loven i staten, hvor pantsætter (virksomheden) har sit hovedsæde. Det er næppe sandsynligt, at en virksomhed vil flytte sit hovedsæde alene for at kunne give flydende pant i sine udestående fordringer. Som det fremgår, bliver der for de fleste typer ikke tale om konkurrence mellem lovgivninger, da én lovgivning reelt har monopol. De eneste typer aktiver, som en virksomhed uden større ulemper kan vælge at undergive udenlandsk tingsret, er skibe, fly og fondsaktiver. Skibe og fly er undergivet registerstatens lov og kan registreres i den stat, som ønskes, uanset hvor skibet fysisk bliver anvendt, og uanset hvor pantsætter har sit hovedsæde. Konkurrenceargumentet fører således for skibe og fly til, at det ikke nytter at have restriktioner i national lovgivning i adgangen til at pantsætte, da pantsætter så blot kan vælge et andet lands lov (eventuelt efter pres fra panthaver). Når det imidlertid trods dette ikke er nødvendigt at tillade flydende pant i skibe og fly, skyldes det, at der ikke er noget praktisk behov for at pantsætte fremtidigt erhvervede skibe og fly, dvs. skibe og fly, som pantsætter ikke ejer på pantsætningstidspunktet (eller dog er ved at erhverve på dette tidspunkt). Skibe og fly pantsættes således i praksis altid ved individuel opregning af det enkelte skib/fly. Konkurrencen mellem lovgivningerne går således ikke på muligheden for at give flydende pant i skibe og fly, men derimod på at have de bedst mulige regler om traditionelt, individuelt pant i skib og fly. Fondsaktiver kan som følge af det såkaldte PRIMA-princip ligeledes undergives den tingsretlige lovgivning, som pantsætter vælger.20populært sagt kan fondsaktiver således flyttes. Fondsaktiver er således formentlig det eneste eksempel på en aktivtype,

10 Side 10 af 15 hvor konkurrenceargumentet taler for at tillade flydende pantsætning, dvs. pant i en virksomheds til enhver tid værende fondsaktiver (eller om man vil: pant i det til enhver tid værende indestående på en værdipapirkonto). Gældende ret indeholder da heller ikke et forbud mod flydende pant i fondsaktiver, da TL 47 b, stk. 1, alene forbyder flydende pant i løsøre. Det skal dog nævnes, at der savnes en udtrykkelig hjemmel til registrering af flydende pant på en konto i Værdipapircentralen Merværdiargumentet En afvisning af et forbud mod flydende pant kan anfægtes med henvisning til, at flydende pantsætning efter omstændighederne giver panthaver en større belåningsværdi end enkeltvis belåning af aktiverne, dvs. at aktiverne som gruppe repræsenterer en større værdi end summen af stykværdien af de enkelte aktiver (merværdiargumentet). Merværdiargumentet kan endog anføres til støtte for en adgang til at give flydende pant i samtlige en virksomheds aktiver og kan dermed give visse associationer til de generelle argumenter for, at en insolvent skyldner undergives insolvensbehandling. Et ofte anvendt argument for insolvensbehandling er således, at den deraf følgende samlede behandling af skyldnerens aktiver som "going concern" giver en merværdi sammenlignet med en stykvis realisation af den insolvente skyldners aktiver (via individualforfølgning). Men ligheden er kun tilsyneladende. Opnåelse af merværdi ved insolvensbehandling kræver ikke, at alle aktiver er pantsat til samme kreditor, men alene at kurator/rekonstruktør har rådighed over samtlige aktiver (eller rettere dem, som indgår i driften). Hvis det forholdt sig således, at der altid vil være en merværdi ved samlet pantsætning af alle virksomhedens aktiver, burde man i øvrigt ikke tillade individuel pantsætning af et aktiv. Det er imidlertid oplagt, at nogle aktiver repræsenterer mindst samme værdi ved individuel belåning, som de gør som del af en samlet belåning af alle virksomhedens aktiver. Det er således eksempelvis vanskeligt at forestille sig, at man kan opnå større belåningsværdi ved at belåne en virksomheds biler og udestående fordringer samlet frem for at belåne henholdsvis biler og fordringer hver for sig. Selv inden for den enkelte aktivtype er det svært dokumentere en merværdi ved samlet belåning. Enkeltvis belåning af de udestående fordringer i et factoringselskab vil således give en højere belåningsværdi af fordringsmassen end en samlet belåning af de til enhver tid værende fordringer (via et fordrings- eller virksomhedspant) i en bank. Noget andet er, at der for så vidt angår aktiver, der underpantsættes ved tinglysning, er en merudgift til tinglysningsafgift ved løbende, enkeltvis pantsætning frem for samlet, flydende pantsætning.21 Dette er imidlertid ikke et panteretligt argument for flydende pant, men derimod et argument for at ændre afgiftsreglerne, således at afgiftsbeskatningen i al væsentlighed bliver uafhængig af, om pantsætning sker enkeltvis eller samlet. Merværdiargumentet synes alene at have vægt for aktiver, der kan karakteriseres som tilbehør i bred forstand. Som eksempel kan nævnes, at belåningsværdien af en fast ejendom inklusive de aktiver, som omfattes af TL 38, stort set altid vil overstige summen af belåningsværdierne af ejendommen og TL 38-tilbehøret hver for sig. Der er her en så tæt tilknytning mellem hovedaktivet (ejendommen) og tilbehøret (TL 38-aktiverne), at samlet belåning er det eneste hensigtsmæssige. Det er derfor velbegrundet, at pant i fast ejendom omfatter de til enhver tid værende TL 38-aktiver. Hermed er ikke sagt, at der skal være generel hjemmel til at give flydende pant i TL 38-aktiver, da merværdiargumentet alene kan begrunde en sådan flydende panteret i kombination med pant i den faste ejendom. Efter TL 38 er det således heller ikke muligt at foretage særskilt pantsætning af TL 38-aktiver. Det her anførte om fast ejendom og TL 38-tilbehør gælder som altovervejende hovedregel tilsvarende henholdsvis om skibe, skibstilbehør og fiskerirettigheder (jf. sølovens 47), om fly og flytilbehør (lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer 22) og om andelslejligheder og andelslejlighedstilbehør (TL 42 j, stk. 4). For skibe, fly og andelslejligheder gælder således, at pant i hovedaktivet tillige giver flydende pant i det dertil hørende tilbehør. Endvidere gælder for skibe og fly som udgangspunkt et forbud mod særskilt pantsætning af tilbehøret. Det må anses for en lapsus, at TL 42 j, stk. 4, giver hjemmel til særskilt pantsætning af andelslejlighedstilbør, hvilket i øvrigt synes erkendt, derved at der efter TL 47 c, stk. 4, nr. 2, trods alt er forbud mod at

11 Side 11 af 15 virksomhedspantsætte andelslejlighedstilbehør (men desværre ikke mod individuel pantsætning af tilbehøret). Man undres i øvrigt over, at retsplejelovens 510 giver hjemmel til at foretage særskilt udlæg i genstande omfattet af henholdsvis TL 38, sølovens 47, TL 42 j, stk. 4, og lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer 22, da dette principielt indebærer en risiko for skuffelse af senere panthavere, der ikke ved eftersyn af rettighedsregistret vedrørende hovedaktivet (ejendommen, skibet, andelslejligheden eller flyet) kan konstatere udlægget. Man kan så trøste sig med, at adgangen til særskilt udlæg efter retsplejelovens 510 har ringe praktisk betydning, da særskilt udlæg kræver samtykke fra hovedaktivets ejer samt rettighedshavere i hovedaktivet (inklusive tilbehør). Det er dog ikke for alle typer tilbehør, at det gælder, at der altid vil kunne opnås en merværdi ved belåning sammen med hovedaktivet. Hvad angår det i TL 37 nævnte tilbehør til fast ejendom i form af driftsinventar, driftsmateriel, besætning, afgrøder m.v., er det mindre oplagt, at der opnås en merværdi ved pantsætning af det til enhver tid værende tilbehør sammen med ejendommen. Tilbehørets værdi kan efter omstændighederne være den samme, uanset om det sælges særskilt eller sammen med ejendommen. TL 37 giver bl.a. derfor i modsætning til TL 38 pantsætter valgfrihed mellem at pantsætte tilbehøret sammen med ejendommen eller særskilt. Hertil kommer, at ejendomspanthaver ved låneudmålingen oftest vil skele mere til det tilbehør, som allerede er der, frem for det, som (muligvis) fremtidigt måtte blive erhvervet af ejendommens ejer. I øvrigt er panthavers udsigt til at opnå sikkerhed i det fremtidige tilbehør slet ikke sikker, da TL 37 åbner mulighed for, at pantsætter trods indrømmelsen af TL 37-pant kan vælge at anskaffe senere tilbehør med ejendomsforbehold eller særskilt underpantsætte det, inden det indlægges på ejendommen, hvorved TL 37-panthaveren kun får en sekundær prioritet i det nye tilbehør. Det gælder i øvrigt, uanset om det nye tilbehør træder i stedet for noget ældre, som ejendomspanthaver havde 1. prioritet i. Man kunne således argumentere for, at det ikke er nødvendigt at tillade flydende pant i TL 37- genstande, dvs. at ejendomspanthaver alene skulle have mulighed for at få pant i ejendommen samt det på pantsætningstidspunktet eksisterende, individuelt bestemte tilbehør (men ikke det fremtidige tilbehør). Det kan indvendes, at dette vil indebære, at panthaver fik forringet sin sikkerhed, hvis pantsætter senere udskifter TL 37-pantsat tilbehør til nyt (ikkesærskilt pantsat) tilbehør, og at panthaver følgelig ville modsætte sig, at pantsætter fik adgang til regelmæssig udskillelse fra pantet. Denne indvending støtter dog ikke en adgang til at få flydende pant omfattende alt fremtidigt erhvervet tilbehør, men alene en adgang til at opnå pant i fremtidige erhvervelser, der er surrogat for det tilbehør, som var til stede på ejendommen på pantsætningstidspunktet. I øvrigt svækkes indvendingen af, at pantsætter som nævnt ovenfor kan vælge at pantsætte tilbehøret til anden side, inden det indlægges på ejendommen, uanset om tilbehøret er surrogat for andet tilbehør. Konklusionen er således, at den eksisterende adgang til at give ejendomspanthavere flydende pant i TL 37-tilbehør på visse punkter muligvis er for vidtgående, i hvert fald når der ikke er tale om tilbehør, der er særligt tilpasset ejendommen. Under alle omstændigheder kan merværdiargumentet ikke begrunde, at de i TL 37 nævnte aktiver kan virksomhedspantsættes efter TL 47 c, da virksomhedspantet ikke omfatter den faste ejendom (hovedaktivet). Ved virksomhedspantsætning opnås således ikke en (eventuel) merværdi ved samlet pantsætning af ejendommen og tilbehøret. At flydende pant i TL 37-tilbehøret, i kombination med pant i ejendommen må antages at give en højere belåningsværdi af tilbehøret end virksomhedspant i TL 37-tilbehøret understøttes i øvrigt af, at et sådant virksomhedspant bortfalder, hvis tilbehøret senere pantsættes sammen med ejendommen, jf. TL 47 c, stk. 4, nr. 1. Reglen, der søger at sikre ejerens mulighed for at pantsætte tilbehøret sammen med ejendommen, svækkes i et vist omfang af det forhold, at virksomhedspanthaver kan formå pantsætter til at tinglyse på ejendommen, at denne ikke fremtidigt må pantsættes uden virksomhedspanthavers samtykke. Det er næppe hensigtmæssigt, at en virksomhedspanthaver på denne måde har mulighed for at omgå reglen i TL 47 c, stk. 4, nr. 1. Merværdiargumentet kan som udgangspunkt ikke anføres til støtte for

12 Side 12 af 15 adgangen til efter TL 47 b, stk. 2, at give flydende pant i tilbehør til lejede lokaler (og til forpagtet jord), da der typisk ikke sker pantsætning sammen med hovedaktivet (ejendommen), i og med at pantsætter ikke ejer ejendommen. Pantsætningsadgangen efter TL 47 b, stk. 2, burde således i hvert fald indskrænkes til tilfælde, hvor der sker medpantsætning af leje- eller forpagtningsrettigheder over ejendommen, hvilket i praksis ofte kun giver mening, hvis lejer/forpagter har afståelsesret, samt til tilfælde, hvor der sker medpantsætning af ejendommen, dvs. hvor tilbehøret og ejendommen pantsættes samlet, uanset tilbehøret og ejendommen ikke ejes af samme person. Efter lov om realkreditlån og realkreditobligationer 11, stk. 5, kan et realkreditinstitut således ved belåning af en ejendom medbelåne TL 47 b, stk. 2-tilbehør ejet af en anden end ejendomsejeren, forudsat at tilbehøret anvendes på ejendommen i tilstrækkeligt omfang til i øvrigt at kunne anses for "dertil hørende". Selv i tilfælde, hvor TL 47 b, stk. 2- tilbehøret pantsættes sammen med leje-/forpagtningsrettigheder over ejendommen (eller selve ejendommen), er det tvivlsomt, om merværdiargumentet giver tilstrækkelig begrundelse for fuldt ud at opretholde reglen i TL 47 b, stk. 2, jf. det ovenfor anførte om TL Omgåelsesargumentet Som argument mod et forbud mod flydende pant kan det endelig anføres, at forbuddet vil blive omgået ved hjælp af andre konstruktioner og dermed er virkningsløst. Dette kan betegnes omgåelsesargumentet.22 Ved andre konstruktioner forstås her andre måder at opnå pant i virksomhedens nuværende og fremtidige aktiver. Det betænkelige ved flydende pant er adgangen til at pantsætte fremtidige aktiver. Det forhold, at man kan pantsætte nuværende aktiver enkeltvis (eksempelvis efter TL 47), er således ikke udtryk for omgåelse af et forbud mod flydende pant, da pantsætningen ikke omfatter fremtidige aktiver, og er dermed ikke et argument mod et forbud mod flydende pant. Af samme årsag er adgangen til at finansiere aktiver ved køb med ejendomsforbehold, herunder ved konsignation, ikke udtryk for omgåelse af et forbud mod flydende pant, da ejendomsforbeholdet i sagens natur ikke angår fremtidige aktiver og i øvrigt ikke kan sikre krav på købesum vedrørende andre aktiver end det, som ejendomsforbeholdet angår. Et forbud mod flydende pant kan i princippet søges omgået ved såkaldt finansiering ved koncerndannelse. Herved tænkes på en ordning, hvor nogle af virksomhedens aktivtyper (eksempelvis varelageret eller de udestående fordringer) indskydes i et datterselskab kombineret med, at det via en negativ pledge fra dette selskab og eventuelt pant i aktierne i selskabet sikres, at långiver er eneste kreditor i datterselskabet og dermed reelt (men ikke formelt) har pant i datterselskabets aktiver. En sådan løsning er dog relativt kompliceret og risikofyldt for långiver, da der til stadighed skal opretholdes en klar adskillelse af datterselskabets aktiver i forhold til moderselskabets aktiver, hvortil kommer, at det skal sikres, at moderselskabet ikke har fri rådighed over datterselskabets aktiver. Der er derfor ikke grund til at tro, at et forbud mod flydende pant i vidt omfang vil blive omgået ved finansiering ved koncerndannelse. Empirisk understøttes dette af, at finansiering ved koncerndannelse ikke har været særligt udbredt, selv om flydende pant i løsøre og fordringer indtil 1. januar 2006 som hovedregel var forbudt. Hvad angår løsøre kan et forbud mod flydende underpant i løsøre tænkes omgået ved i stedet at give håndpant. Da en håndpanteret skal sikres ved rådighedsberøvelse, er denne pansætningsform imidlertid stort set uegnet til pantsætning af driftsaktiver og varelagre, som pantsætter i sagens natur må have en vis rådighed over for at kunne drive sin virksomhed. Et forbud mod flydende underpant vil derfor ikke i nævneværdigt omfang blive søgt omgået ved håndpantsætning. Et forbud mod flydende pant i fordringer kan søges omgået ved en rammeaftale om pantsætning af fakturakrav (fakturabelåning eller factoring). Rammeaftalen indebærer, at man pantsætter de enkelte fakturakrav efter gældsbrevslovens regler ( 31), efterhånden som kravene opstår. Selv om rammeaftalen således ikke i sig selv stifter panteret i de fremtidige fakturakrav, er realiteten dog, at pantsætter vil have visse vanskeligheder ved at pantsætte senere fakturakrav til anden

13 Side 13 af 15 side. En sådan misligholdelse af rammeaftalen vil oftest føre til, at långiver kræver kreditten indfriet, hvilket kan udløse en likviditetskrise hos pantsætter. Et forbud mod flydende underpant i simple fordringer kan således til en vis grad omgås ved en rammeaftale om fakturabelåning. Man kan imidlertid ikke ved en rammeaftale om fakturabelåning efter gældsbrevslovens regler opnå det samme som ved flydende pant (virksomheds- eller fordringspant efter TL) i fordringerne. Der er således den afgørende forskel, at kreditgivningen efter gældsbrevslovens regler vil ske i takt med, at de enkelte fakturakrav stiftes og overdrages (pantsættes), mens dette ikke nødvendigvis vil være tilfældet ved en egentlig flydende panteret, i og med panteretten i det fremtidige fakturakrav stiftes allerede ved virksomheds/fordringspantsætningen og ikke først ved det enkelte fakturakravs stiftelse. Denne forskel giver sig i øvrigt udslag i, at man ved fakturabelåning efter gældsbrevslovens regler typisk opnår en langt højere belåningsprocent af den enkelte fordring end ved virksomheds-/fordringspant. M.a.o. forholder det sig som anført i afsnit 3.5 netop således, at det for virksomheden giver en ringere belåningsværdi at pantsætte sine fremtidige fordringer (via virksomhedspant eller fordringspant) sammenlignet med at pantsætte sine fordringer (efter gældsbrevsloven), efterhånden som de opstår. Pantsætning af fordringer efter gældsbrevsloven kan derfor - uanset om det sker som led i en rammeaftale - hverken juridisk eller økonomisk sidestilles med indrømmelse af et flydende pant. Omgåelsesargumentet fører derfor ikke til, at man bør tillade flydende pant i simple fordringer Sammenfattende vurdering af et forbud mod flydende pant Ingen af de i afsnit anførte argumenter giver nogen overbevisende begrundelse for en fri adgang til at stifte flydende pant. Tværtimod er argumenterne for at tillade flydende pant kun overbevisende i relation til fondsaktiver (omgåelsesargumentet), immaterielle aktiver udviklet af pantsætteren (nødvendighedsargumentet) samt tilbehør pantsat som accessorium til pant i hovedaktivet (merværdiargumentet). Mere specifikt er konklusionen dermed, at der foreslås følgende lovændringer: a) Reglerne om virksomhedspant (TL 47 c) ophæves og erstattes med en hjemmel til flydende pantsætning af immaterielle aktiver udviklet af pantsætteren.23 b) Reglerne om fordringspant (TL 47 d) ophæves. c) TL 47 b, stk. 2, indskrænkes til tilfælde, hvor der sker medpantsætning af leje-/ forpagtningsrettigheder over ejendommen eller af selve ejendommen. Der kunne i øvrigt være anledning til at overveje, om TL 37 og TL 47 b, stk. 2, generelt giver for en vid adgang til flydende pantsætning af ejendomstilbehør. d) Der indføres udtrykkelig hjemmel til registrering af flydende pant på en konto i Værdipapircentralen. e) Tinglysningsafgiftsloven revideres med henblik på en øget afgiftsmæssig ligestilling af individuelt pant og flydende pant i løsøre. Man fristes i denne sammenhæng til at foreslå en samlet revision af tinglysningsafgiftsloven, der på en række andre punkter bygger på forældede og uhensigtsmæssige principper. 1 Artiklen er i et vist omfang baseret på mit indlæg som korreferent på det Nordiske Juristmøde på Island (2005). Undertegnede var medlem af Virksomhedspanteudvalget og er medlem af Konkursrådet, men synspunkterne i denne artikel er i sagens natur alene mine egne. Artiklen kan læses i sammenhæng med indlægget fra referenten, Kåre Lilleholt, trykt i Forhandlingerne ved Det 37. nordiske Juristmøde (2005), Bind I, s. 225 f.

14 Side 14 af 15 2 De eneste reelle forskelle på det i Bet. 1459/2005 fremlagte udkast og den vedtagne lov er, at virksomhedspant efter loven viger for ethvert udlæg (i Bet.-udkastet gjaldt dette kun udlæg for offentlige krav), og at virksomhedspanthaverhæftelsen for konkursbehandlingsomkostninger gælder i indtil 2 år efter pantets aflysning (i Bet.-udkastet var perioden fastsat til 1 år). 3 Udvalget skulle ved udformningen af sit forslag til virksomhedspant inddrage de overvejelser, som allerede var gjort (navnlig af Konkursrådet), samt sikre, at en ordning med virksomhedspant ikke i væsentlig grad vil hindre det offentliges inddrivelsesmuligheder og i øvrigt så vidt muligt ikke vil medføre et væsentligt provenutab for det offentlige, jf. nærmere udvalgets kommissorium optrykt i Bet. 1459/2005 s. 1 f. 4 Det anslås i Bet. 1459/2005 (s. 259), at de usikrede private kreditorer vil miste dividende på 233 mill. kr. årligt, hvis alle virksomheder stiller virksomhedspant for et beløb svarende til 40 % af aktivernes værdi. Ved 30 % udbredelse tabes således 70 mill. kr. (fortsat ved antaget belåningsgrad på 40 %). 5 Kun undtagelsesvis vil virksomheden via en såkaldt negativerklæring, jf. TL 43, stk. 2, have forpligtet sig til ikke at give virksomhedspant uden leverandørens samtykke. I første halvår 2006 blev der tinglyst negativerklæringer (svarende til ca. 5,5 % af alle danske virksomheder). Der er ikke oplysninger om, hvor mange af disse erklæringer der er givet til en leverandør (og selv i så fald gælder den kun til fordel for netop denne leverandør). 6 Det vil normalt være således, at såfremt et forsikringsselskab må udbetale en sum til en ufrivillig kreditor, kan selskabet anmelde sit regreskrav i konkursboet, men da boet stort set aldrig vil give 100 % dividende til alle kreditorer, vil selskabet lide et tab, dvs. der vil være omkostninger ved en garanti- og forsikringsordning. 7 Skønnet er baseret på en antagelse om, at der tinglyses virksomhedspant for 63 milliarder kr., jf. nærmere afsnit 3.2 ovenfor. 8 Bidragsforhøjelsen vil ikke ske på en gang ved lovens ikrafttrædelse, men ske løbende, efterhånden som Lønmodtagernes Garantifond realiserer øgede tab i konkursboerne. 9 Alternativt må staten betale de af virksomhedspantet følgende øgede udgifter til garanti- og forsikringsordninger, jf. nærmere afsnit 3.5 nedenfor. 10 Det antages her, at det gennemsnitlige antal ansatte pr. virksomhed er det samme for henholdsvis de pantsættende og de ikke-pantsættende virksomheder. 11 Skønnet er baseret på en antagelse om, at der tinglyses virksomhedspant for 63 milliarder kr., jf. nærmere afsnit Det anslås således i Bet. 1459/2005, s , at ca. 30 % af landets momsregistrerede virksomheder vil anvende ordningen. 13 Tallene fremgår af Bet. 1459/2005, s De mill. er et nettotal forstået således, at der her er taget højde for, at øget dividende til bankerne kan give sig udslag i øgede skattebetalinger fra bankerne som følge af øget overskud. 14 Jf. Bet. 1459/2005 s I de 681 mill. kr. er taget højde for, at virksomhederne kan fradrage tinglysningsudgiften i deres indkomstopgørelse mill. kr. renterabat svarer til 0,27 % af det forventede samlede tinglyste beløb på 63 milliarder kr.

15 Side 15 af Ca virksomheder forventes at anvende ordningen. 17 Det kan endvidere anføres, at bankerne risikerer tab som følge af den såkaldte konkurshæftelsesregel, hvorefter en virksomhedspanthaver (dog subsidiært ift. rekvirentens sikkerhedsstillelse) hæfter for indtil kr. af omkostningerne ved konkursbehandling af virksomhedspantsætteren. Imidlertid må dette tab anses for indregnet i merdividenden på ca. 185 mill. kr. De ca. 185 mill. udgøres af den dividende, der "tages" fra de usikrede kreditorer. Omkostningerne til bobehandling går forud for usikrede krav, dvs. den dividende, som tages fra de usikrede kreditorer, udgøres af bomassen med fradrag af boomkostningerne. At bankerne skal betale boomkostninger, gør således ikke, at de tager mindre fra de usikrede kreditorer, men alene at banken ikke tillige får merdividende ved at tage de midler, der i en verden uden virksomhedspant var gået til boomkostninger. Bankerne vil således som følge af konkurshæftelsesreglen alene få et tab, der ikke allerede er indregnet i de ca. 185 mill. kr., hvis der er tale om et konkursbo, hvor værdien af virksomhedspantet er mindre end kr. I sidstnævnte tilfælde taber banken forskellen på de kr. og virksomhedspantets værdi. Der bortses i det følgende herfra, idet det formodes, at bankerne netop for at undgå tab ikke vil tage virksomhedspant, hvis pantets værdi skønnes at være under kr. 18 Se Industriens Dagblad, d , s. 5, samt Erhvervsbladet, d , s Konkurrenceargumentet nævnes også af Kåre Lilleholt, Forhandlingerne ved Det 37. nordiske Juristmøde (2005), Bind I, s PRIMA-princippet anvendes i EU Collateral-direktivet, i Uniform Commercial Code og i (den endnu ikke ratificerede) Haagerværdipapirkonvention. PRIMA-princippet indebærer i store træk, at pantsætning m.v. er undergivet loven i den stat, hvor pantsætter har sin konto, hvorved pantsætter selv kan vælge, hvilken stat kontoen skal føres i, og dermed hvilken lov der skal finde anvendelse på pantsætningen. 21 Ved tinglysning af flydende pant (virksomhedspant) betales en gang for alle en afgift på kr. plus 1,5 % af pantebrevets hovedstol. Ved enkeltvis pantsætning betales en afgift på kr. plus 1,5 % af pantebrevets pålydende ved tinglysningen af det oprindelige pantebrev. Herudover betales afgift på kr. plus 1,5 % ved hver enkelt efterfølgende pantsætning af de aktiver, der senere erhverves, idet der dog "alene" skal betales kr. for efterfølgende pantsætninger, der sker ved, at det oprindelige pantebrev udvides til at omfatte et eller flere nye aktiver. 22 Omgåelsesargumentet nævnes også af Kåre Lilleholt, Forhandlingerne ved Det 37. nordiske Juristmøde (2005), Bind I, s. 238 f. 23 Opretholdes adgangen til virksomhedspantsætning af ejendomstilbehør og lignende, bør adgangen til at tinglyse negativerklæring på ejendommen til fordel for en virksomhedspanthaver i hvert fald afskaffes. DJØF ONline. Juristen nr. 6, 2006

Verksamhetspant/företagshypotek i nordisk rätt: hur mycket skall bankerna få? Sektionsmöte

Verksamhetspant/företagshypotek i nordisk rätt: hur mycket skall bankerna få? Sektionsmöte Verksamhetspant/företagshypotek i nordisk rätt: hur mycket skall bankerna få? Fredagen den 19. augusti 2005 kl. 9:30 Verksamhetspant/företagshypotek i nordisk rätt: hur mycket skall bankerna få? (sektionsmöte)

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemærkninger 21 2. Formkrav 28 3. Panterettens genstand og

Læs mere

Virksomhedspant og fordringspant

Virksomhedspant og fordringspant PETER MORTENSEN Virksomhedspant og fordringspant en kort oversigt til studiebrug 2. udgave, 2012 Forord til 2. udgave Dette undervisningsmateriale indeholder en kort beskrivelse af reglerne om virksomhedspant

Læs mere

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider DANSK ERHVERV Indhold 03 Relationen til banken under ændrede kreditvilkår 07 Hvis likviditeten strammer for alvor 07 Sikkerhedsstillelse

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013 EARLY WARNING ÅRSMØDE Hotel Koldingfjord 7. november 2013 1 Per Astrup Madsen Partner - Advokat (H) E-mail: pam@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 03 49 Mobil: +45 41 61 71 21 Uddannelse: Certificeret insolvensadvokat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet Kapitel I Panteretsbegrebet 1. Eksempler på panterettens funktion... 15 1.1. Eksempel 1 den usikrede fordring... 15 1.2. Eksempel 2 den pantsikrede fordring... 15 1.3. Generalisering af eksemplerne...

Læs mere

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb... 13 1. Introduktion... 13 2. Kreditaftalelovens anvendelsesområde... 13 2.1. Forbrugerkreditaftaler... 14 2.2. Erhvervskreditaftaler... 14 2.3.

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Indledning Begrebet hæftelse Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Personselskaberne Valg af selskabsform Lille diskussion om at hæftelse ofte bruges forkert.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 Sag 44/2013 A og B (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen for begge, beskikket) mod Realkredit Danmark A/S (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret FORLAGET THOMSON * GadJura Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemasrkninger 21 2. Formkrav 27 3. Panterettens genstand og omfang

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 Begge opgaver skal besvares. Opgave 1 vægtes med 1/3 og opgave 2 med 2/3. Opgave 1 Der anmodes om en redegørelse for retsvirkningerne af en såkaldt»tilbagetrædelseserklæring«.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 Sag 136/2012 (1. afdeling) Lasse Vognmand A/S under konkurs (advokat Andreas Kærsgaard Mylin) mod Totalbanken A/S (advokat Hans Vestergaard) I tidligere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE: FIES CUPCAKES Fie Frosting (FF) havde altid haft en drøm om at åbne sin egen cupcake-forretning, og da hun en decemberdag i 2010 nød en kop kaffe i de hyggelige

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. Lovtidende A 2014 Udgivet den 18. december 2014 16. december 2014. Nr. 1403. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. I medfør af 8, stk. 7, og 39, stk. 3, i lov om realkreditlån

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Betænkning om virksomhedspant

Betænkning om virksomhedspant Betænkning om virksomhedspant Betænkning nr.../2005 Betænkning om virksomhedspant afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 23. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Indledning 1 1. Udvalgets

Læs mere

Temadag om modeldambrug

Temadag om modeldambrug Temadag om modeldambrug Finansiering og pantsætning af biomasse v/ Poul Spencer Poulsen PwC Holstebro Finansiering og pantsætning af biomasse Agenda: Behov for fremmed finansiering i erhvervet = Øget fokus

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Lov om kreditaftaler

Lov om kreditaftaler Lov om kreditaftaler VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008

NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008 NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Rekonstruktion af selskaber i Sverige... 1 Virksomhedspant og pantsætningsforbud inspiration til anvendelse... 4 Underretning til skyldner ved overdragelse

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Bilag 1 Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Når Københavns

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Skrevet af Søren Gang Seldrup Indledning.... 2 Vindikation og ekstinktion... 2 Ejendomsforbeholdet... 4 Forhandlergrundsætningen... 7 Hans Willumsen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 162/2014 (2. afdeling) Dantil Pantebrevsinvest ApS (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs (advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 Af advokat Niels Schiersing, Advokaterne Grønningen 17, København Af momsvejledningen 1995, pkt. G.1.6.1, fremgår, at momsfradrag vedrørende uerholdelige

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 12. AUGUST2013 J.nr.: 8915067 CWZ Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Max Bank A/S under konkurs Skifteretten i Næstved - SKS 888-778/20 li Jeg skal herved som kurator i ovennævnte konkursbo

Læs mere

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser Vedtægter for DST s Garantiordning 1. Formål Garantiordningens formål er at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og snedker- og tømrervirksomheder, der er medlem af Danske Snedker-

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Bilag 6 Garantier Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. Introduktion... 2 1.1 Formål... 2 Garanti i Bygge- og anlægsfasen

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Vejledning. mortifikation

Vejledning. mortifikation J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter university of copenhagen Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige. andre love

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige. andre love Side 1 af 24 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer) 2006/1 LSV 199 Den fulde tekst Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 ERHVERVSEJENDOMME Energimærkning pr. 1. juli 2009... 1 Er kreditor forpligtet til at frigive et ejerpantebrev, når der sker indfrielse af ejerpantebrevets hovedstol?... 3

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER ANDEN UDGAVE

KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER ANDEN UDGAVE W. E. von EYBEN PANTERETTIGHEDER KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER af ANDEN UDGAVE / hat DANMARKS JURISTFORBUND Indholdsfortegnelse Afsnit I. Almindelig del 7 1. Panteretsbegrebet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Få fokus på forretningen. Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere

Få fokus på forretningen. Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere Få fokus på forretningen Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere Kort om factoring Factoring er et enkelt service- og finansieringsværktøj, der udover

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l lo. NOVEMBER 2012 J.nr.: 8915742 BORlam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SOl-63 4/20 12 Konkursdag: 5. november 20 12 Fristdag:

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG B3814000 - US UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 23. maj 2014 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Steen Mejer, Ulla Staal og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.)). 18. afd. nr. B-3814-12:

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l l S. FEBR AR 2013 J.nr.: 8915935 BOR/J F RICHO Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Sparekassen Lolland A/S under konkurs Skifteretten i Nykøbing Falster - SKS 12-28/2013 Konkursdag: 28. januar

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Lejers tingsretlige beskyttelse

Lejers tingsretlige beskyttelse Eksamensspørgsmålet Lejers tingsretlige beskyttelse Introduktion Lejers tingsretlige beskyttelse Gyldig mod enhver uden tinglysning Depositum Lejerettens prioritetsmæssige stilling Erhvervslejeret Lejeforholdet

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Gode råd om Forældelse

Gode råd om Forældelse Gode råd om Forældelse Fra den 1. januar 2008 gælder helt nye forældelsesregler dette notat hjælper dig med at få overblik over reglerne! Læs om: 1. Hvorfor er forældelsesregler relevante? 2. Forældelsesfrister

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

rejseudbyderens konkurs m.v.) Til 1

rejseudbyderens konkurs m.v.) Til 1 Ændringsforslag stillet den [xx]. februar 2015 Ændringsforslag Til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond (dækning af tab ved køb af flyrejser i tilfælde af rejseudbyderens

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Af PETER ELGAARD BALLE I studenterafhandlingen undersøges, hvorvidt en tinglyst underpanteret i løsøre kan ekstingveres. Spørgsmålet er, om de almindelige ekstinktionsregler

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven.

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven. Regler pr. 24. februar 2011 Stormrådet Regler om erstatning i stormflods- og oversvømmelsessager 1 Indledning Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, 2 stk. 4, i lov

Læs mere

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom 2 7. O K T O B E R 2 0 0 4 Indhold 1. Anvendelsesområde 3 2. Definitioner 3 2.1 Debitor 3 2.2 Nyudstedt pantebrev ved ejerskifte 3 2.3 Nyudstedt

Læs mere