Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel."

Transkript

1 Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en rejse, der påviser hvor harmonien i musik starter. Men da titlen hvad er musik for denne lille workshop, så har vi også taget noget af de andre parametre med. Følelser, Rytme, klang, melodi og stilart Vi har 2300 noder på vores hjemmeside. Når vi taler om musik, taler vi tit om det der står på noden. Når vi taler om at spille rent taler nogen om det i forhold til en tuner, andre siger noget andet. Formålet med dette foredrag er at give os et større ordforråd sådan at vi kan tale om flere ting, når vi taler om musik. 1

2 Vi har alle en opfattelse af hvad musik er, men kan vi sætte ord på? Hvad betyder musik for dig? I Musikkens Katekismus står der (ifølge Niels Ullman): Musikken er en genvej til menneskets indre. 2

3 En anden definition er, at det bare skal lyde godt. 3

4 Jeg er jo (ingeniør og) mere pragmatisk Her er min opfattelse af musik, og hvor musikken kommer fra. Jeg har prøvet at opdele det i 6 punkter: Følelse, Rytme Klang, Melodi, Stilart og Harmoni Vi starter med følelse. Føleslse og rytme hænger samen. Når man øver rytme kommer man også til at øve klang. Vi beskæftiger os meget med melodi. For mange mennesker er valget af musik et spørgsmål om at vælge den stilart/genre man kan lide. I folkemusikken har vi mange gnere. Hvis man skal forelæse hvad musik er, så taler man om harmoni, og det var vel også her jeg startede at lave mit foredrag. Det er bare ikke det vigtigeste. Rytme, følelser og melodi er meget vigtigere, alligevel vil dette foredrag hanle mest om harmoni, men det kommer til sidst i foredraget. Men vi ender der hvor overtoner mødes. Hvad er det der gør at visse intervaller lyder bedre end andre. Svaret blev fundet for 2300 år siden, eller gjorde det. Der er mange bud på den sag. Vi kommer at se nærmere på dette. 4

5 Følelser kan være glæde med musikken kan også være sorg. Følesen af at være sammen med andre. Lill Lindfors synger: Musik, det får du endå medge Gör glädjen endu mera glädjerik Hør den her: (eller klik på linket i første linie af overheaden) Musik forstærker følelser. Musik er kunst. Det er svært at tale om følelser er en sætning der ofte høres i hvort samfund, også når talen ikke er om musik. Behøver man at tale om musik på denne måde? En svensk vise siger: Tala inte om visor med mig, låt visorna tala för dig Men alligevel, hvis temaet er: Hvad er musik så kommer vi ikke udenom at tale om det. Hvordan udtrykker man følelser. Mange musikere oplever, at når den er der, så er den der bare. Det er det samme man oplever når man går til en professionel koncert, eller hører en god plade. Men hvad er det der sker: En stor del er rytme, små forskydninger af rytmen. Gode musikere bruger hele kroppen. Musik er ikke kun det man hører, det er også det man er mens man spiller og synger. Det er udstrålning. Musik er kommunikation og samarbejde. 5

6 Rytme er utroligt vigtig for musik. Her er det ikke bare at holde takten. Men at få følelserne med. Lyt til Lill Lindfors igen. Hvordan bruger hun mikro rytmen og fraseringer til at få sine tilhørere interesseret i sit budskab? Hvordan bruger hun pauserne. Der er ingen tvivl, dette er et budskap, der kommer fra hjertet. Det er her vi skal spille Gärdebylåten, jeg spiller en indspilning som Pers Hans og Björn Ståbi lavede i starten af 1970-erne på pladen Bockfot. Vi kommer at bruge playeren til at fokusere på enkelte takter. Gånglåt betyder en melodi at gå til. Til bryllupet skulle man gå fra Kirken og til den gård hvor festen skulle holdes, og der var musik til. Så spillede man en gånglåt. Bryllupet var den store fest her i livet, og alle var glade og havde store forventinger til festen. Men hvordan udtrykker man denne glæde i en gånglåt. Tip: Prøv at lyt efter de mikro rytmiske forskydninger 6

7 Nodespillefunktionen er til for at lære sig efter workshop metoden. Man kan desuden spille stykkerne langsomt (ned til halv hastighed) Med nodespillefunktionen kan du lave små sløjfer til at lære melodien. Og du kan søtte hastigheden ned sådan at du kan følge med. Du skal specielt bruge nodespillefunktionen til at lære rigtig musik. Når du har lært melodien, skal du blive ved at prøve at spille, og prøve at fange fraseringen. Ved at kopiere andre musikere der spiller, lærer du ikke bare at blive en bedre musikere. Du lærer også at spille sammen med andre mennesker. For kan du kopiere stilen fra en plade, bliver du også god til at kopiere den stil som dine medspillere spiller. Forskellen er at når du spiller sammen med indspillet musik, så kan du ikke give noget tilbage.. Og dog, for du kan jo sagtens spille bedre end den du spiller sammen med 7

8 Når man spiller et stykke vil man gerne forlænge det B=> knappen er til for dette 8

9 Når man har brugt AB funktionen vil man hurtigt gå til hele melodien det gøres med <A-B> knappen Så kan man bruge set A og Set B igen men et andet sted 9

10 Den nemmeste måde at ramme takten er at være præceis når du trykker på A og B knappen. Det gøres bedst ved at trykke A og B på dit tastatur. Men hvis du ikke har ramt helt, kan du bruge fin instilleren. Fininstilleren virker både på A og B knappen, Du kan se et bokstav i parentes hvilken position den virker på i øjeblikket. Ved at trykke på Gå til A knappen eller Gå til B knappen kan du skifte indstillingen på fininstilleren fra henholdsvis A til B. 10

11 Klang er et vigtigt koncept. Klang beror meget på overtoner, det hjælper at have et godt instrument. En god teknik er forudsætning for god klang. Når du spiller rent får du en god klang. Jeg har i forbindelse med dette kursus lavet et web-baseret værktøj der kan lære dig at spille rent. Desværre har det ikke lykkedes at lave en tonegenerator der har god klang. Tvært imod lyder den ganske rædselsfuldt. Det må du undskylde, der har ikke været tid til at se på klangbegrebet i denne tonegenerator. Staldfidus: Måske kan du lære noget om klang ved at lære at spille rytmisk. Vi skal på næste overhead se hvordan klangen ligger koncentreret i starten og slutningen af en tone. Når du øver rytme, øver du at lave en præcis tone. Når du kan lave en præcis tone får du en bedre klang. 11

12 Indspil din violin i et msuik software. Når du klipper indsvingningen og afslutningen væk, lyder tonen ikke særlig godt. Klangen ligger i attak og i afslutning 12

13 Indenfor folkemsikken er der lidt uenighed hvor mange stilarter man kan beherske, nogen mener, at man skal fokusere på kun en stilart, og lære denne til bunds. Andre mener at jo flere stilarter du behersker, jo bedre musikere bliver du. Vi har mange stilarter fra forskellige egne. I Dalarna har hver by sin egen stilart, i Norge er det hver dal. I virkeligheden har hver spillemand sin stilart. Den der arbejder med at lære mange forskellige stilarter, har nemmere ved at spille sammen med andre spillemænd og finde fælles fodslaw. 13

14 14

15 Vi skal tale om 3-4 forskellige tonesystemer. Vi vil lægge en del vægt på just intonation. Det er fordi vi spiller violin og kan spille renere end rent Resten af den vestlige verden spiller man tempereret. Ligeså snart der er en guitar, en harmonika eller et klaver med, så spiller man tempereret. De kan i Det Pythagoreiske som stammer helt tilbage fra 300 år f. kr. Allerede i antikken havde man mange forskellige tonesystemer. Harmonien blev studeret sammen med stjernerne for man mente at der var en sammenhæng. (Selv Kepler mente på 1600-tallet at planeterne representerede forskellige toner, og han mente også at havde fundet en sammenhæng) Mars bane ligger et sted mellem den store og den lille terts, mens Merkur ligger tæt på Kvinten (et sted mellem Kvint og den lille sekst) Kepler ændrede det Ptolomaiske verdensopfattelse. Claudius Ptolomaios der boede i Alexandria på 100-tallet e. Kr. lavede ud over et verdens billede der altså holdt i 1500 år, også nogle meget dybe undersøgelser af musik og harmoni. Han beskrev over 20 forskellige skalaer. Ingen af tonesystemerne er perfekte. I 1600-tallet begyndte man at få tangent instrumenter (orgel, klaver og spinnet) og der opstod et behov for en bedre stemning. Tyskeren Andreas Werkmeister opfandt nogle systemer hvor man talte svævningerne i overtonerne. Disse systemer lyder smukkere end den tempererede stemning vi bruger i dag. Den bruges i orgler. Den forherskende stemning som bruges i tunere og synthesizere er bygget af en 12 te deling af oktaven. Da toner multipliseres for at give interfaler hedder ligningen X^12=2 (X i tolvte er 2) og løsningen den 12te rod af 2 eller ca (ca 6%) Du kan se det på gribebrædtet af en guitar. 15

16 Vi kalder intervaller for afstand mellem to toner. Denne meget rodede overhead vil give en oversigt over alle intevaller dels hvor de ligger på klaver, dels på violin. Intervallerne har latinske navne, hvis man ikke kan latin så kan man til dels udlede dem fra andre sprog såsom engelsk og fransk. På engelsk hedder intervallerne noget andet (first, second, third, fourth, fifth, sixth,seventh, octave) Vi bruger (i parentes eksempler på en violin i D-dur) Prim ingen afstand samme tone Lille sekund: Halv tone (f.eks mellem Ciss og D på A-strengen) Stor Sekund: Hel tone (f.eks mellem D- og E ) Lille terts: 1½ tone (3 halve toner) Den lille terts op imod grundtonen i en akkord gør at akkorden er i moll (E til G på e-strengen) Stor terts 2 hele toner (4 halve toner) Den store terts op imod grundtonen i en akkord gør at akkorden er i dur (D til Fiss på D- strengen på billedet G til H på G-strengen) Kvart 5 halve toner (Kvart + kvint giver en oktav) Forstørret kvart 6 halve toner kaldes også tritonus. I middelalderen kaldets dette for djævelens interval, og det var forbudt at synge dette interval. Intervallet er første interval i sangen Maria fra West side story. Kvint 7 halve toner. Det er det man stemmer strengene på en violin. Lille sekst 8 halve toner. Afstanden f.eks. Mellem høj anden finger (H på gestrengen og 3. finger på G-strengen Stor sekst 9 halve toner på billedet vist mellem D- på A-strengen og det høje H på E-strengen Lille septim 10 halve toner løs A-streng mod G på E-strengen (ikke vist på billedet da det ville være for rodet. Den lille septim er det interval der giver 7-er akkorden navn. Den lille septim indgår også i 9-er akkorder 11-er akkorder og 13 akkorder (uden at den er nævnt, den skal bare også være der) Stor septmim 11 halve toner: F.eks G-strengen mod Fiss 2. finger på D-strengen i D-dur Okatav 12 halve toner f.eks. løs D-streng mod 3. finger på A-strengen Man har også navne på intervaller der er støre end en oktav. None er det der giver 9-er akkorden sit navn det er en oktav + sekund Decim, undecim og dodecim nanvnene bruges sjældent I en 11-er akkord indgår uncedecim (kvarten) men også 9-eren og 7eren i en 13-akkord indgår dodecimen 16

17 Vi kalder intervaller for afstand mellem to toner. Intervallerne har latinske navne, hvis man ikke kan latin så kan man til dels udlede dem fra andre sprog såsom engelsk og fransk. På engelsk hedder intervallerne noget andet (first, sekond, third, fourth, fifth, sixth,seventh, octave) Vi bruger (i parentes eksempler på en violin i D-dur) Prim ingen afstand samme tone Lille sekund: Halv tone (f.eks mellem Ciss og D på A-strengen) Stor Sekund: Hel tone (f.eks mellem D- og E ) Lille terts: 1½ tone (3 halve toner) Den lille terts op imod grundtonen i en akkord gør at akkorden er i moll (E til G på e-strengen) Stor terts 2 hele toner (4 halve toner) Den store terts op imod grundtonen i en akkord gør at akkorden er i dur (D til Fiss på D- strengen på billedet G til H på G-strengen) Kvart 5 halve toner (Kvart + kvint giver en oktav) Forstørret kvart 6 halve toner kaldes også tritonus. I middelalderen kaldets dette for djævelens interval, og det var forbudt at synge dette interval. Intervallet er første interval i sangen Maria fra West side story. Kvint 7 halve toner. Det er det man stemmer strengene på en violin. Lille sekst 8 halve toner. Afstanden f.eks. Mellem høj anden finger (H på gestrengen og 3. finger på G-strengen Stor sekst 9 halve toner på billedet vist mellem D- på A-strengen og det høje H på E-strengen Lille septim 10 halve toner løs A-streng mod G på E-strengen (ikke vist på billedet da det ville være for rodet. Den lille septim er det interval der giver 7-er akkorden navn. Den lille septim indgår også i 9-er akkorder 11-er akkorder og 13 akkorder (uden at den er nævnt, den skal bare også være der) Stor septmim 11 halve toner: F.eks G-strengen mod Fiss 2. finger på D-strengen i D-dur Okatav 12 halve toner f.eks. løs D-streng mod 3. finger på A-strengen Man har også navne på intervaller der er støre end en oktav. None er det der giver 9-er akkorden sit navn det er en oktav + sekund Decim, undecim og dodecim nanvnene bruges sjældent I en 11-er akkord indgår uncedecim (kvarten) men også 9-eren og 7eren i en 13-akkord indgår dodecimen 17

18 De almindeligste akkorder som vi bruger er skabte ved kombination af den store og den lille terts. Her er de lagt ud på de hvide tangenter på et klaver Putter man en ekstra terts på får man en 7-er akkord (4-klang) 9-er akkorden bygges med en ekstra terts (5-klang), og så 11-er akkorden som er en (6-klang) 13-akkorden indeholder alle skalaens 7. toner (dog med lav 7-er) Du vil kunne se og høre flere akkorder her. 18

19 I harmonilære hedder gruntonens akkord Tonika Den akkord der ligger til højre i kvint-cirkelen hedder dominanten, det er fordi at når man spiller denne akkord, så vil man gerne tilbage til grund tonen. Den akkord der ligger til venstre i kvint-cirkelen (altså en kvint under) kaldes subdominanten. Det hedder den fordi tonen G er tonen under A, altså lige under dominanten. På billedet er D-dur i midten det er grund-tonen. Vi har drejet kvint-cirkelen sådan at grundtonen altid står øverst. 19

20 I harmonilære hedder gruntonens akkord Tonika Den akkord der ligger til højre i kvint-cirkelen hedder dominanten, det er fordi at når man spiller denne akkord, så vil man gerne tilbage til grund tonen. Den akkord der ligger til venstre i kvint-cirkelen (altså en kvint under) kaldes subdominanten. Det hedder den fordi tonen G er tonen under A, altså lige under dominanten. På billedet er D-dur i midten det er grund-tonen. Vi har drejet kvint-cirkelen sådan at grundtonen altid står øverst. Det kan man gøre her: 20

21 Her er alle tonerne for de forskellige akkorder på violin. De grønne prikker er grund tonen. Tallene er de fingre man bruger. Hvis du går efter dette link, vil du kun se treklangens toner. 21

22 I folkemusiksprog hedder det skidt-spil når man spille akkorder på violinen. Her er to forskellige tonearter. De blå prikker er tertsen, mens de blå er kvinten. De grønne er grund tonen. Da man kun kan tage 2 toner ud af treklangens 3 toner når man spiller skidtspil På siden 22

23 Pythagoras tonesystem. Der er ikke bevaret nogle af Pythagoras skrifter, men han bliver refereret meget oldtiden. Pythagoras troede meget på simple talforhold, og opbyggede nærmest en religion omkring dette Han fandt ud af at den rene kvint var det laveste epimeriske interval. (epimerisk = en brøk hvor forskellen på tæller og nævner er én) Man kan nok ikke sige at Pythagoras opfandt 12-toneskalaen, måske var musikken på hans tid kun pentaton. Måske var man gået til 7 tone skalaen. (Grækerne havde et system af tetra chord det vil sige at man opdelte skalaen i 2 gange 4 toner på hver en kvart, og med en hel tone imellem) Om kvintcirkelen. I dette foredrag bruges kvintcirkelen til toner og akkorder men ikke til tonarter. Der er en lille forskel. Vi skal se hvordan man kan bruge kvintcirkelen (senere) til at beskrive forskellige akkorder indenfor den samme tonart. Den Heptatone skala eller 7 tone skalaen. (oktaven er 8 toner, men man tæller grundtonen med 2 gange, derfor 7 toneskala) Bruges i Europa mellemøsten og Indien. Der mange forskellige måder at gøre dette på. I andre verdensdele bruger man en pentaton skala som kan tænkes fremkomme af 5 kvinter. (Der er også andre måder (og mere præcise måder) at tænke hvordan man laver pentaton skala, men vi vil ikke komme på dette her. Hver gang man lægger en kvint oven på ganger man med 3/2 hvis man gør dette 12 gange kommer man næsten, men kun næsten tilbage til grundtonen 7 oktaver højere. Hvis man dividerer med 2 passende steder undervejs får man en 12-tone skala. Forskellen fra rene toner bliver værre jo længere man kommer væk fra grundtonen. Derfor dividerer man med 3/2 (eller ganger med 2/3 som jo er det samme) når man går til B- tonarterne. En violin er stemt i kvinter, derfor er det nemt at huske de første 4 kvinter. 23

24 Man får en pentaton skala når man spiller på de sorte tangenter. Hvis man skal starte med de første 5 kvinter, så svarer det til at man starter fra tonen F# på de sorte tangenter. Der er 5 forskellige pentatone skalaer alt efter hvor man starter. Mi-pentaton Mol blues pentaton tillæges ofta en ekstra halvtone (tritonus) og man får det man kalder blues skalaen. Men det vil jeg ikke komme videre ind på her. 24

25 Solfège hedder det når man synger på Do-Re-Mi-Fa-So-La-Ti-(Do) Her er Do altid grund tonen, og skalaen er dur. Billedet viser en udvidet Solfège hvor der også er halvtoner. Systemet har rødder fra middelalderen. Paulus Diaconus var fra Lombardiet, han skrev Longobardernes historie, hvor han mener at de stammer fra skandinavien, I virkeligheden kan man ikke spore dem længere op end til området omkring Hamborg. Han har ifølge nogen kilder skrevet psalmen Ut Queant Laxis Løsn dine stemmer til højtid, Så disse tjænere kan med rensede kan læber synge din lovpris sankte Hans. Guido d Arezzo var munk på 1000-tallet og ualmindelig dygtig kor leder. Han fandt på at bruge psalmens stavelser når man skulle lære korsang. Giovanni Batista Donni har senere (på 1600-tallet) ændret Ut til det mere sangbare Do (måske for at bruge sit efternavn) Psalmen er i dorisk mol, da den slutter på tonen Re Det vil sige Do er ikke grundtone i psalmen, men det kan jo være ligemeget, man kan bare konstatere at man havde en anden musikforståelse den gang for 1000 år siden. Læg mærke til at man fra begyndelsen ikke gik længere op end til La, som er kvinten til grundtonen i sangen (Re) Ti kom først til senere. Dette kan skyldes at man oprindelig brugte Do-Re Mi endnu engang med Sol eller La som grundtone. 25

26 Overtonerækken forekommer på strenge instrumenter og på blæse instrumenter. De består af et helt tal ganget med grundtonen. Du kan høre overtonerne på et strengeinstrument ved at holde fingeret ganske let (uden at trykke ned) på knudepunktet for overtonen. 1. Overtone er grund tonen 2. Overtone er oktaven 3. Overtone er kvinten (+oktav) Kvarten forekommer ikke direkte fra grundtonen i overtonerækken, men den er der mellem den 3. og 4 overtone. 4. Overtone er 2 gange oktaven 5. Overtone er den store terts den lille terts forekommer ikke direkte fra grundtonen, men der er der mellem 5. og 6. harmoniske 6. Harmoniske er kvinten (2 oktaver op) 7. Den syvende harmoniske bliver opfattet som falsk derfor sidder hammeren på et klaver til at slå på 1/7 af strengen hvor der er knudepunkt, sådan at den ikke bliver anslået. I virkeligheden er den 7. harmoniske en meget smuk lille septim 8. Dette er 3 oktaver op 9. Kvintens kvint er (den store) heltone 10. Dette er en terts men en oktav højere end den første terts 11. Denne naturtone er en meget lav udgave af tritonus 12. Kvint 2 oktaver op 13. Igen en blå tone 14. Oktav af den lille naturseptim 15. Stor septim Oktav 17. Prim tone der ligger tæt på lille sekst 18. Stor heltone 19. Prim faktor mellem sekund og stor terts 20. Stor terts (oktav af 5) 21. Naturseptim plus ren kvint = lav kvart 26

27 Når man deler en streng i 2 lige dele får man en oktav Når man deler denne oktav får man en kvint og en kvart Den rene kvint kan deles i en stor og en lille terts Den store terts deles i en stor og en lille heltone. Dette er udganspunkt for den rene stemning. (Just intonation) Epimoriske talforhold for (klingende) strenglængder: Når tælleren er 1 mindre en nævneren Oktav: ½, Kvint: 2/3, Kvart: ¾, Stor terts: 4/5, Lille terts: 5/6, Stor Heltone: 8/9, Lille heltone: 9/10, halvtone 15/16 Frekvenser er det inverse (= en divideret med) Epimeriske : oktav: 2/1, kvint 3/2, kvart: 4/3, stor terts: 5/4, lille terts: 6/5/, stor heltone: 9/8, lille heltone: 10/9, halvtone 16/15 Man kan også regne strenglængden som der hvor man sætter fingeren: (altså den del af strengen der ikke klinger) Så får man nogle talforhold, der er nemme at huske: Octav ½ 1/3, 27

28 Den rene skala er bygget over kvint, kvart og terts. Sekund, sekst og den store septim er bygget som en kombination af de andre enten ved at gange (for at lægge intervallerne sammen) eller dividere (for at trække intervallerne fra hinanden ) 28

29 Forklaringen af frekvens analyse. I generator toolet er der både et tids-signal der viser hvordan signalet ser ud og et frekvens spektrum. I spektrum kan du se indeholdet af overtoner Der er noget matematik der siger at ethvert periodisk signal indeholder et antal sinuser. Med FFT analyse (Fast Fourrier Transform) Kan man se størrelsen af hver overtone samt selvfølgelig også grundtonen. Frekvens spektret giver hvor ofte noget gentager sig i enheden Hz som er svinginger pr. sekund. I tidsignalet (den sorte kurve i generatoren) kan man se hvornår noget sker. Obs, man ser ikke hele tidsignalet, der er ikke det hele der bliver anlyseret. Så tids signal bølgen vil se ud som den hopper lidt i det. 29

30 Denne springer vi hurtigt over, men den er en del af forklaringen af hvad frekvens analyse er. 30

31 Denne tone generator var egentlig lavet til at illustrere overtonerækken og principerne i Just intonation. For at se forskellen på rene intervaller og Tempererede intervaller. Efter at have lavet programmet fandt jeg ud af at jeg er blevet meget bedre til at stemme min violin, og det på mindre end en uge. Det er helt fantastisk. Her en lille vejledning Tryk på start knappen. Du vil nu høre tonen (virker kun med Chrome browser) Og se tonen dels som et bølge i tids domænet (sort) og et spektrum i frekvens domænet (Lyseblå) I frekvens domainet kan du se grundtonen og de forskellige overtoner. I grundinstillingen er der kun 10 overtoner, du kan også vælge sinus (ingen overtoner) Firkant (kun ulige overtoner) triangel (kun lige overtoner) og savtak (lige og ulige overtoner) Af disse får du kun svævninger med savtak, idet sinus, firkant og triangel ikke giver noget sammenfald af overtonerne. Programmet er indstillet på en tempereret kvint, du kan i vælgeren gå direkte til den rene kvint som jo kun er 2 cent altså 2 hundrededele af en halv tone forskellige Jeg har altid ment at forskellen (2 cent) var så lille at den nærmest var ligegyldig. Men pludselig fik jeg syn for sagen, når man kan se svævningerne. (Du kan studere svævninger mere i detaljer ved at vælge højere op i listen ( forskellige intervaller ), og se hvordan svævningen opstår ved at de to bølger i signalet samenfalder og giver forstærkning af hinanden. Men i stedet for at gå direkte til det rene interval, foreslår jeg at du går gradvis derhen, se næste slide: 31

32 Når du har trykket første gang på Frekvens 2 -knappen til højre, kan du bruge piletast på dit tastatur (Det er nemmere) Prøv at lægge mærke til hvad der sker undervejs. Hvad er en Cent? En cent er 1/100-dels tempereret halvtone Da Ciss ligger på Hz Ved 440 Hz er en Cent altså 0.26 Hz 32

33 Værktøjet blev udviklet for at vise og høre harmoniserien op imod de tempererede toner. Tit skal du stemme din violin tempereret (Dette gøres med en tunere) For eksempel hvis der indgår en harmonika i orkesteret. Som regel skal man altså ikke spille rent men tempereret i et orkester. Det er ikke godt hvis nogen spiller rent og andre spiller tempereret. Ved at lære at spille helt rent, forskellen træner du dit øre at høre ganske små toneforskelle, og du bliver også bedre til at spille tempereret rent. På kvinten er forskellen kun 2 cent, og hvis man ikke er trænet kan man ikke høre forskel. For andre toner er forskellen større, og hørbar også for et utrænet øre. Da de fleste er trænet til at høre tempereret som rent, så vil man nogen gange blive anklaget at spille urent når man spiller rent. Dette er en længere diskussion. Da man altså kan træne sit øre til at spille urent, så kan man tro at man spiller rent selv om man ikke gør det. Så måske er det en god ting at følge denne træning op med en træning hvor man finder de tempererede toner med en tuner. Hvis man har et (velstemt tempereret) klaver, kan man øve sin pitchfornemmelse op ved at synge sammen med klaveret. (Ordet forbedre din pitchfornemmelse bliver brugt i programmer som X-factor, for at undgå at sige til de optrædende at de faktsik synger falskt) 33

34 Den rene skala er opbygget af de laveste epimoriske toner fra overtone serien: Kvinten 3/2, kvarten 4/3 og den store 5/4 og den lille terts 6/5 heltonen 9/8 Når man går fra frekvens til strenglængde går tager man den inverse altså 1 divideret med. I strenglængde Kvinten 2/3 kvarten ¾ store terts 4/5 og lille terts 5/6 (stor) heltone Der kommer også til at optræde en lille heltone (10/9) Der hvor man sætter fingeren tager man 1 minus strenglængden. Oktav ½ Kvinten 1/3, kvarten 1/4, stor terts 1/5 lille terts 1/6 Stor heltone 1/9 lille heltone 1/10. Tallene hvor man sætter fingeren er nemmere at huske. Brøkregning Når man lægger to intervaller sammen ganger man frekvens brøkerne sammen, når man trækker fra dividerer man brøkerne (dvs, vender den ene brøk på hovedet og ganger sammen) 34

35 Der er ikke alt der går godt. Forskellen på den store og den lille heltone 81/80 kaldet det syntoniske komma (eller Didemos komma) dukker op nogle steder når man prøver at lave intervaller. Den opstår på grund af forskellen mellem den lille og den store heltone, som jo begge optræder i skalaen. 35

36 Den nemmeste måde at finde syntoisk komma er at spille første finger (tonen H) på A-strengen, og så stryge den sammen med henholdsvis E- streng og D-streng. For at få den rent med D-strengen skal du sænke fingeren ca. 4 mm! Du kan også finde dette komma hvis du tager stor terts falgolet på G-strengen med højt 2. finger. Du får det høje H, men dette er et syntonisk komma lavere en hvis du sætter fjerede finger på E-strengen. Prøv! (Det forudsætter at violinen er ren-stemt) 36

37 I virkeligheden er vores vestlige musik tempereret. Det med at spille harmonisk rent er noget man kun kan på violin. Dette er en lille Biskop Brask note Biskop Brask kom overlevede Stockholms blodbad Fordi han havde lagt en note under sit laksegl på det dokument hvor man havde afsat ærkebiskopen. På noten skrev han at Hertil er jeg nød og tvungen 37

38 På grund strengenes tykkelse vil overtonerne ikke være helt harmoniske i de øvre og nedre oktaver. Idet man stemmer klaveret efter strengenes harmoniske, så vil frekvenserne være noget stigende når man kommer op ad. 38

39 De forskellige kirketonarter opstår når man spiller på de hvide tangenter og starter forskellige steder. Selvfølgelig kan man også spille kirketonarterne med hjælp af sorte og hvide tangenter, men det er nemmest at forklare ud fra de hvide tangenter, hvor durskalaen starter fra C, og mol skalaen. Durskalaen kaldes også Ionisk mens Molskalaen kaldes Eolisk. 39

40 På et eller andet tidspunkt i tidlig middelalder fik man byttet rundt på de græske skala begreber. Her er en oversættelses tabel. 40

41 Dette er grækernes skala opfattelse De delte skalaen op i 2 tetrachord (fire strenge) på hver en kvart, med en heltone i mellem 41

42 42

43 43

44 Normalt bruger man kvint cirkelen til tonarter. Det gør vi ikke her. Vi bruger den til akkorder. Denne kvint cirkel er altså kun til C-dur 44

45 Denne progression er meget brugt i Jazz hvor man erstatter Subdominanten med dens paralleltoneart D-moll Læg mærke til at vi bevæger os kun på de hvide tangenter Kvint cirkelen bruges altså ikke til at vise forskellige dur-tonearter, men til at vise akkorder (og toner) indenfor en toneart. Til II er akkorden hører til Dorisk mol skala Til V-er akkorden hører Mixolydisk skala I det første skift springer vi en tone op. Herefter beholder vi en tone (kvinten) fra den gamle akkord ind i den ny. 45

46 Med vampen starter med et mediant spring. Dvs. grundtonen i C-akkorden bliver terts i a-mol akkorden. 46

47 Den Fulde kvint sekvens har 7 akkorder en til hver tone i skalaen. Læg mærke til at vi bevæger os kun på de hvide tangenter Hver ny akkord har en tone med fra den tidligere akkord. Til H-akkorden hører en akkord med formindsket kvint. Typisk en Dim akkord men man kan også tage en Hm7b5. 47

48 48

49 49

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN

En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Jørgen Erichsen En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Ifølge overleveringen, som dog nok mere er en legende end en historisk kendsgerning, var det Pytagoras, som opdagede,

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved

Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Morten Mosgaard Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Copyright Morten Mosgaard 2006 www.mortenmusik.dk / +45 28 40 66 95 Side 1 af 19 Min første børnemusik (- og alt det jeg tror jeg ved)

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

Beskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører

Beskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører Seniorkursus Vork Showtime Efterår 2014 Beskrivelse af gruppen Showtime er en musikgruppe, der skal arbejde med sammenspil, individuel undervisning i form af musikteori, instrumentlære og sangundervisning

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog SANGTEKNIK FOR SANGERE Prolog Vores stemme er et produkt af vores anatomi og vores stemmebrug livet igennem. Stemmen afspejler, hvem vi er, og hvordan vi har det og hvad vi vil. Vi er skabt med en anatomi,

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed

Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed Tilfældighed Hvor tilfældige kan vi være? I skemaet ved siden af skal du sætte 0 er og 1-taller, ét tal i hvert felt. Der er 50 felter. Du skal prøve at

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Spil efter mønstre i kendte numre

Spil efter mønstre i kendte numre Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

Facitliste til MAT X Grundbog

Facitliste til MAT X Grundbog Facitliste til MAT X Grundbog Foreløbig udgave Det er tanken der tæller A Formlen bliver l + b, når l og b er i uforkortet stand. B Ingen løsningsforslag. C Ved addition fås det samme facit. Ved multiplikation

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Hvad er det, du siger -2

Hvad er det, du siger -2 Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

En f- dag om matematik i toner og instrumenter

En f- dag om matematik i toner og instrumenter En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer

Læs mere

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en begejstret menneskemængde. Han hyldes som konge. Den længe

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn: - Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m L æ r m e r e o m komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter Introduktion 2 Altid et hovedmotiv 3 Ti tredjedele (two thirds) 4 Det gyldne snit 5 Forgrund, mellemstykke og baggrund 6 Diagonaler 7 Sidekomposition

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

BRUGER MANUAL. Model: TK-004 37 TANGENTS MULTI-FUNKTIONS ELEKTRONISK KEYBOARD

BRUGER MANUAL. Model: TK-004 37 TANGENTS MULTI-FUNKTIONS ELEKTRONISK KEYBOARD Model: TK-004 37 TANGENTS MULTI-FUNKTIONS ELEKTRONISK KEYBOARD BRUGER MANUAL 37 tangenter 8 timbre/ 8 rytmer / 4 percussion 8 volume indstillinger 32-level tempo kontrol Optag / afspil /

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med 1 2 SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med forslag til træningsøvelser og planlægning af lektioner

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug. 1 Introduktion Du har garanteret hørt denne sætning før Din serv skal være et våben og en fordel for dig Men er den nu også det? Eller er det mere et redskab som du bruger til at sætte bolden i gang med?

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Men det er da et nydeligt objektiv, ik?

Men det er da et nydeligt objektiv, ik? Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Er tiden løbet fra samling?

Er tiden løbet fra samling? AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Pindsvinet Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 EXT. FARMORS HAVE -DAY En lille overgroet have. Et lille hus med

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Anamorphic Widescreen

Anamorphic Widescreen Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet

Læs mere