IKT og undervisning på fire sygeplejeskoler Marts 2000

Transkript

1 IKT og undervisning på fire sygeplejeskoler

2 Forord Sygeplejerskeuddannelsen gennemgår i disse år en omfattende udvikling, hvor også informations- og kommunikationsteknologien kommer til at spille en mere fremtrædende rolle i undervisningen. Især adgangen til informationerne via Internettet og de mange internationale undervisningsprogrammer omhandlende sygeplejefaglige temaer presser sig på. Også i udøvelsen af den kliniske sygepleje får informationsteknologien en stigende betydning. Disse strømninger stiller krav til sygeplejeskolerne og underviserne. Informationsteknologien er blevet en naturlig del af hverdagen for sygeplejerskerne. Fire undervisere fra henholdsvis H:S, Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg Sygeplejeskole, Den Sønderjyske Sygeplejeskole og Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt indledte i juli 1999 et samarbejde i form af det CTU-støttede IFS-projekt. Intentionerne bag projektet er at klæde sygeplejelærere og ledere ved de fire involverede sygeplejeskoler på til at anvende informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i deres undervisningspraksis. I foråret 1997 blev der som en del af det CTU-støttede SIP-projekt foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse for at kortlægge sygeplejeskolernes aktuelle og potentielle niveau dels for edb-anvendelse generelt i sygeplejeskolerne dels for anvendelse af teknologistøttet undervisning i sygeplejestudiet. Resultaterne af denne undersøgelse viste særdeles tydeligt, at omfanget og niveauet for anvendelse af informationsteknologi og ikke mindst anvendelsen af teknologistøttet undervisning varierede meget fra sygeplejeskole til sygeplejeskole, men den var generelt på et lavt niveau. Sygeplejeskolernes muligheder for at implementere informationsteknologien i undervisningen og for at stille edb-udstyr til rådighed for underviserne var meget begrænsede. Langt de fleste sygeplejeskoler havde ikke det tilstrækkelige antal edb-arbejdspladser endsige et tilstrækkeligt antal multimediearbejdspladser. Men meget kan have ændret sig siden Som en del af forberedelsen til og planlægningen af IKT-uddannelse for undervisere og ledere var det derfor naturligt først at afdække undervisernes og ledernes IKT-kompetence samt deres oplevede behov for og ønsker om uddannelse i anvendelse af IKT. Kortlægningen af IKT-anvendelsen i sygeplejerskeuddannelsen er en del af IFS-projektet. Den skal ligeledes anvendes som baggrundsmateriale i forbindelse med evalueringen af IFSprojektets aktiviteter. Resultaterne skal også bruges i forbindelse med udarbejdelsen af en ITstrategi på de fire sygeplejeskoler. Resultaterne og erfaringerne skal desuden danne inspiration for andre lignende uddannelsesinstitutioner. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er skitseret kort som tendenser, idet de fire involverede sygeplejeskoler ikke umiddelbart er sammenlignelige og data hurtigt forældes. Vi vil derfor understrege, at denne rapport giver et her-og-nu billede af IKT-situationen på de fire IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 2

3 sygeplejeskoler, som den var i marts 2000, men dette billede er sandsynligvis allerede forældet. Det beskrevne er således tendenser for IKT-anvendelse og IKT-kompetencer gældende for de fire involverede sygeplejeskoler som helhed. Delresultaterne for de enkelte sygeplejeskoler fremgår af bilagsmaterialet. Tak til de undervisere og ledere, der har medvirket i spørgeskemaundersøgelse, uden deres hjælp havde det ikke været muligt at gennemføre undersøgelsen og derudfra udvikle målrettede IKT-uddannelsesaktiviteter for undervisere og ledere. September 2000 Annelise Kjølseth Raymond Kolbæk Verner Jørgensen Ulla Klimt IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 3

4 Indholdsfortegnelse: 1. Resumé 5 2. Indledning 6 3. Baggrunden for spørgeskemaundersøgelsen 7 4. Beskrivelse af undersøgelsesmetode 8 5. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen Om sygeplejeskolernes personalemæssige og IKT-mæssige ressourcer Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt sygeplejelærere og ledere Baggrundsoplysninger IKT-kompetence Nuværende anvendelse af IKT Indstilling til anvendelse af IKT Vanskeligheder ved anvendelse af IKT Nuværende IKT-efteruddannelse Ønsker om IKT-efteruddannelse 6. Diskussion Afsluttende kommentarer Bilag 27 IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 4

5 1. Resumé IFS-projektet er et 2. generationsprojekt støttet af Center for Teknologistøttet Uddannelse, hvor undervisere fra H:S Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg Sygeplejeskole, Den Sønderjyske Sygeplejeskole og Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt samarbejder om etablering af en IKT-- infrastruktur og et fælles IKT-ressourcecenter. Projektets formål er på baggrund af resultaterne og erfaringerne fra SIP-projektet at igangsætte uddannelsesaktiviteter for ledere og undervisere omkring faglig og pædagogisk anvendelse af IKT. Ved de tre af de fire sygeplejeskoler er der på undersøgelsestidspunktet gode muligheder og IKT-mæssige ressourcer for at integrere IKT i undervisningen, idet der i overvejende grad er tidssvarende IKT-udstyr til rådighed for de fastansatte undervisere og ledere. Sygeplejeskolerne mangler dog i nogen grad at få installeret tidssvarende IKT-udstyr i undervisningslokalerne og til brug for de sygeplejestuderende. Blandt underviserne og lederne på de fire sygeplejeskoler er interesse og engagement for anvendelse af IKT i undervisningen. som IKT-udstyr, interesse og engagement for IKT- Underviserne uddannelse er til stede.underviserne og lederne mangler dog efter deres eget udsagn stadig de nødvendige IKT-kompetencer, men væsentlige faktorer som IKT-udstyr, interesse og engagement for IKT-uddannelse er til stede. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 5

6 2. Indledning IFS-projektet er et 2. generationsprojekt støttet af Center for Teknologistøttet Uddannelse, hvor sygeplejelærere fra H:S, Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg Sygeplejeskole, Den Sønderjyske Sygeplejeskole og Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt samarbejder om etablering af en IKT-infrastruktur og et fælles IKT-ressourcecenter. Projektets formål er endvidere på baggrund af resultaterne og erfaringerne fra SIP-projektet 1 blandt andet at igangsætte efteruddannelsesaktiviteter for ledere og lærere omkring faglig og pædagogisk anvendelse af IKT i sygeplejerskeuddannelsen. Resultaterne og erfaringerne fra SIP-projektet viste store forskelle i anvendelsen af IKT ved landets sygeplejeskoler. Årsagerne til den lille grad af implementering af IKT i sygeplejerskeuddannelsen og på sygeplejeskolerne var manglende IKT-udstyr og manglende IKT-kompetence. Disse udsagn var hovedsageligt baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra sommeren Udviklingen går meget hurtigt og dele af SIP-projektets undersøgelser er sandsynligvis allerede forældede. Der er derfor behov for at foretage en ny kortlægning af de fire sygeplejeskolers IKT-mæssige ressourcer samt sygeplejelærernes og ledernes IKTkompetencer. Hensigten er endvidere at få et overblik over den faktiske anvendelse af IKT og samtidig en afdækning af behov for og ønskede former for IKT-efteruddannelse for sygeplejelærere og ledere. Dette var bevægegrundene til, at IFS-projektgruppen iværksatte en spørgeskemaundersøgelse af IKT-anvendelsen hos sygeplejelærere og ledere tilknyttet de i IFS-projektet involverede sygeplejeskoler, H:S Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg Sygeplejeskole, Den Sønderjyske Sygeplejeskole og Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt i marts Lignende undersøgelser af læreres IKT-anvendelse og ønsker om efteruddannelse indenfor andre uddannelsesinstitutioner, såsom folkeskolen, hf og gymnasier, har dannet inspiration til valg af undersøgelsesmetode samt design af og udarbejdelsen af spørgeskemaerne 2. Rapporten vil indeholder tendenser for IKT-anvendelse og IKT-kompetencer gældende for de fire sygeplejeskoler som helhed. Delresultaterne for de enkelte sygeplejeskoler fremgår af bilagsmaterialet. 1 2 SIP-projekt et landsdækkende CTU-støttet projekt vedrørende Sygepleje, Informatik og Pædagogik. IKT i de almene ungdomsuddannels er, CTU, IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 6

7 3. Baggrunden for spørgeskemaundersøgelsen. Baggrunden for spørgeskemaundersøgelsen er at få et her-og-nu overblik over IKTanvendelsen på de fire involverede sygeplejeskoler og samtidig en afdækning af sygeplejelærernes og ledernes behov for og ønsker om efteruddannelse i brug af IKT i sygeplejerskeuddannelsen og på sygeplejeskolen. Udfra en beskrivelse af den faktiske IKT-anvendelse samt sygeplejelærernes og ledernes oplevede IKT-kompetence vil IFS-projektgruppen planlægge og afvikle målrettede IKTefteruddannelsesaktiviteter, der kan imødekomme sygeplejelærernes og ledernes ønsker og behov om indhold og organisering. Ikke kun udfra beskrivelsen af IKT-kompetencerne men også udfra de indhentede informationer om sygeplejeskolernes personalemæssige og IKT-mæssige ressourcer vil projektgruppen tage initiativ til, at der udarbejdes lokale IKT-strategier på de involverede sygeplejeskoler. Udviklingen i den faktiske IKT-anvendelse skal ligeledes anvendes i forbindelse med den efterfølgende evaluering af efteruddannelsesaktiviteterne og dermed også af den faglige og pædagogiske anvendelse af IKT i sygeplejerskeuddannelsen. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 7

8 4. Beskrivelse af undersøgelsesmetode. En detaljeret undersøgelse af sygeplejelærernes og lederens oplevede IKT-kompetence, behov og ønsker om IKT-efteruddannelse er ikke tidligere foretaget på H:S Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg Sygeplejeskole, Den Sønderjyske Sygeplejeskole eller på Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt. Da det er nødvendigt at have et overblik over den faktiske anvendelse af informationsteknologi i undervisningen på de fire involverede sygeplejeskoler inden den detaljerede planlægning af IKT-efteruddannelse igangsættes. Derfor gennemføres en spørgeskemaundersøgelse af tidsmæssige årsager. En hovedsagelig kvantitativ undersøgelsesmetode er velegnet til at give et overblik over niveau for IKT-anvendelse og IKT-kompetence. Gennem SIP-projektet har de fire involverede sygeplejeskoler indgået i en landsdækkende undersøgelse af IKT-anvendelsen i sygeplejerskeuddannelsen tilbage i sommeren Delresultaterne fra denne undersøgelse vil indgå i diskussionen af resultaterne af herværende undersøgelse. Valg af undersøgelsesmetode og design af spørgeskemaerne blev udarbejdet udfra inspiration fra allerede tidligere udviklede spørgeskemaer anvendt i forbindelse med en lignende kortlægning af folkeskolelæreres, HF- og gymnasielæreres IKT-anvendelse 3 4 Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget blandt sygeplejelærere og ledere ved H:S, Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg Sygeplejeskole, Den Sønderjyske Sygeplejeskole og Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt i februar og marts måned Spørgeskemaerne blev uddelt/udsendt til alle fastansatte sygeplejelærere og ledere ved de fire involverede sygeplejeskoler medio februar For at sikre en høj besvarelsesprocent blev undersøgelsen opdelt i tre delundersøgelser bestående af tre forskellige spørgeskemaer med forskellige temaer og målgruppe. Der var således et spørgeskema designet til underviserne og et til lederne på sygeplejeskolerne. Til brug for kortlægningen af sygeplejeskolernes personalemæssige og IKT-mæssige ressourcer blev der udarbejdet et specielt skema, der blev sendt til sygeplejeskolernes rektor. På spørgeskemaernes forside var formålene med undersøgelsen beskrevet, og der var en kort vejledning. Spørgeskemaerne er vedlagt som bilag til denne rapport. (Bilag 1, 2, 3) Spørgeskemaet til underviserne og lederne er delt op i følgende overordnede temaer: baggrundsoplysninger om alder, køn, ansættelseslængde og fagområder grundlæggende færdigheder indenfor IKT indstilling til IKT-anvendelse vanskeligheder ved at anvende IKT IKT-uddannelse 3 4 ibid. IKT i folkeskolen. Lærernes behov for efteruddannelse, CTU, IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 8

9 Spørgeskemaet vedrørende sygeplejeskolernes personalemæssige og IKT-mæssige ressourcer er delt op i følgende områder: baggrundsoplysninger om antallet af fastansatte undervisere m.v. sygeplejeskolens IKT-ressourcer H:S s, amtets IKT-strategi og -handleplaner Især de mere holdningseftersøgende spørgsmål lægger op til subjektive svar fra den enkelte respondent. Resultaterne kan derfor ikke alle betragtes som objektive fund, men de kan give et udtryk for den enkeltes oplevede kompetence. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført på de fire sygeplejeskoler i perioden ultimo februar til medio marts IFS-projektgruppemedlemmerne varetog uddeling og indsamling af spørgeskemaer på deres respektive sygeplejeskoler. De besvarede spørgeskemaer skulle ikke forsynes med navn, men af hensyn til den fælles bearbejdning af datamaterialet og den efterfølgende brug af data i forbindelse med planlægningen af lokale efteruddannelsesaktiviteter blev skemaerne forsynet med sygeplejeskolens navn. Svarfristen udløb med udgangen af uge 9 i Der blev ikke rykket for svar. Den endelige opgørelse af resultaterne er foretaget i april Udaf 160 mulige respondenter på de fire sygeplejeskoler er der uddelt spørgeskema til 153. Projektgruppen modtog 92 besvarede spørgeskemaer, hvilket giver en svarprocent på 60,1%. Resultaterne af undersøgelsen må siges at give et repræsentativt billede af den samlede population. Alle fire spørgeskemaer omkring sygeplejeskolernes personalemæssige og IKT-mæssige ressourcer er besvaret. Det giver en svarprocent på 100. De indkomne svar blev indtastet i Microsoft Access i et til undersøgelsen udarbejdet skema. Herefter blev de samlede resultater overført til Word 2000 for nærmere bearbejdning samt for den nærmere præsentation af resultaterne. Til de statistiske beregninger er der desuden anvendt Microsoft Excel. De samlede resultater og en oversigt over svar fra de enkelte sygeplejeskoler er vedlagt denne rapport som bilag. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at undersøgelsesmetoden ikke tager højde for, at de fire involverede sygeplejeskoler ikke er sammenlignelige. Sygeplejeskolerne er meget forskellige i forbindelse med størrelse, struktur og opbygning. Undersøgelsesresultaterne er udtryk for en her-og-nu -situation, som allerede er ændret. Men kortlægningen kan alligevel vise en række tendenser i forbindelse med anvendelse af IKT i sygeplejerskeuddannelsen og på sygeplejeskolerne der er anvendelige i forbindelse med planlægningen af IKTefteruddannelsesaktiviteterne. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 9

10 5. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Indsamlingen af data blev af hensyn til overskueligheden og relevansen for respondenterne opdelt i tre delundersøgelser, dels et spørgeskema til kortlægning af sygeplejeskolernes personalemæssige og IKT-mæssige ressourcer, dels et spørgeskema til underviserne og dels et spørgeskema til lederne ved de fire sygeplejeskoler. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt sygeplejelærerne og lederne beskrives samlet i et senere afsnit. Besvarelserne af spørgeskemaerne om sygeplejeskolernes ressourcer giver følgende oversigt over de personalemæssige og IKT-mæssige ressourcer. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 10

11 5.1. Om sygeplejeskolernes personalemæssige og IKT-mæssige ressourcer. På de fire sygeplejeskoler er der tilsammen 160 fastansatte lærere hertil kommer et antal eksterne undervisere, som ikke er medtaget i undersøgelsen. Antallet af fastansatte lærere er ved hver af tre sygeplejeskoler mellem 22 og 30, medens den fjerde sygeplejeskole i undersøgelsen er langt større, idet den har over 80 fastansatte undervisere. Alle fire sygeplejeskoler har en eller flere undervisere, som varetager funktionerne som datavejleder/ikt-ansvarlig. På de tre af skolerne er der ansat en særlig IKT-kyndig som IKTvejleder/IKT-ansvarlig. Det skal bemærkes, at der i spørgeskemaet ikke er skelnet mellem de rent tekniske og de pædagogiske opgaver. Besvarelserne viser, at ved en af sygeplejeskolerne er optil 50% af skolens computere mindre end 2 år gamle. Ved to af de andre sygeplejeskoler er mere end 75% af skolens computere mindre end 2 år gamle. Over 75% af sygeplejeskolernes fastansatte sygeplejelærere og alle lederne har således en tidssvarende Pc er til rådighed. Sygeplejeskolernes computere til undervisningsbrug er placeret dels i et edbundervisningslokale, dels i grupperum samt i biblioteket. Ingen af sygeplejeskolerne har klasselokaler, hvor der er installeret Pc er. Over 75% af lærerne på de fire skoler har en tidssvarende computer til rådighed. Der er fin overensstemmelse med de oplyste tal og ledernes vurdering af, hvorvidt lærerstaben har tidssvarende computere til rådighed. På spørgsmålet om hvorvidt der på sygeplejeskolen er udarbejdet en strategi/handleplan for integration af IKT i undervisningen svarer 18,8% af lederne og 39,5% af sygeplejelærerne at der er formuleret en skriftlig strategi/handleplan. På dette spørgsmål svarer 36,6% af lederne og 12,3% af underviserne nej. 27,2% af lederne svarer, at strategi/handleplanerne er formuleret som arbejdspapirer eller diskuteret, men at de ikke foreligger på skrift. 48,1% af besvarelserne fra sygeplejelærerne angiver, at de ikke ved om der er udarbejdet strategier/handleplaner. Udfra svarene ses det, at de bevilligende myndigheder indenfor de sidste tre år har bevilliget øremærkede ressourcer til fremme af anvendelsen af IKT på de tre sygeplejeskoler. Men af svarene på spørgsmålene i lederspørgeskemaet er der ikke enighed om, hvorvidt de bevilligende myndigheder afsætter tilstrækkelige ressourcer til integration af IKT i undervisningen i sygeplejerskeuddannelsen. 36,4% er helt uenig og 27,3% er delvis uenig i at amtet/forvaltningen afsætter tilstrækkelige ressourcer. 18,2% er delvis enige i, at amtet/forvaltningen afsætter tilstrække-lige ressourcer. På en af sygeplejeskolerne afholder IT-vejlederen/ den IT-ansvarlige ofte interne kurser i anvendelse af IKT. På to af de øvrige sygeplejeskoler afholdes der engang imellem interne kurser i IKT. På en enkelt sygeplejeskole afholder IT-vejlederen/ den IT-ansvarlige ikke interne kurser. Forudsætningerne for at kunne anvende IKT på sygeplejeskolen og i undervisningen er, at der er tidssvarende IKT-udstyr til rådighed for sygeplejelærere og ledere samt i undervisningslokalerne. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 11

12 Konklusionen må være, at ved de tre af de fire sygeplejeskoler er der gode muligheder og IKT-mæssige ressourcer for at integrere IKT i undervisningen, idet der i overvejende grad er tidssvarende IKT-udstyr til rådighed for fastansatte undervisere og ledere. Sygeplejeskolerne mangler dog i nogen grad at få installeret tidssvarende IKT-udstyr i undervisningslokalerne og til brug for de sygeplejestuderende. Der er ikke udarbejdet skriftlige IKT-strategier og handleplaner for integration af IKT i undervisningen på alle fire sygeplejeskoler. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 12

13 5.2. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt sygeplejelærere og ledere. En af hensigterne med spørgeskemaundersøgelsen er at kortlægge det faktuelle niveau for IKT-anvendelse og IKT-kompetence hos sygeplejelærerne og lederne inden den detaljerede planlægning af IKT-efteruddannelsen på de fire sygeplejeskoler. Beskrivelsen af resultaterne tager udgangspunkt i temaopdelingen i selve spørgeskemaet. Svarene på de enkelte spørgsmål fra underviserne og lederne beskrives samlet, dog således at markante forskelle i resultaterne beskrives særskilt. Der er udsendt spørgeskemaer til fastansatte undervisere og ledere ved de fire sygeplejeskoler. Heraf er der modtaget 93 besvarelser. Dette giver en svarprocent på 60,1% Baggrundsoplysninger Sygeplejelærernes og ledernes aldersfordeling viser, at ingen er under 30 år, og at 82% af respondenterne er ældre end 40 år. 11 svarende til 12,4% af respondenterne er mænd og 78 svarende til 87,6% af respondenterne er kvinder. 4 af respondenterne havde ikke udfyldt dette spørgsmål. Ansættelseslængde på sygeplejeskolen Under 2 år 2-5 år 6-10 år år år Over 20 år Af besvarelserne fremgår det at 20,4% af respondenterne har været ansat på sygeplejeskolerne i under 2 år. Cirka 66% af sygeplejelærerne og lederne, der har svaret på spørgeskemaet, har været ansat under 10 år på sygeplejeskolerne. Den gennemsnitlige ansættelseslængde for lederne er markant lavere end underviserne. Underviserne blev bedt om at angive indenfor hvilket fagområde, som de hovedsageligt underviste. Svarene fremgår af nedenstående figur. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 13

14 Sygeplejelæ rernes fagområde 12% Sygepleje 17% 16% 55% Andre sundhedsvidenskabelige fag Human- og samfundsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag Omkring 70% af respondenterne angiver, at de underviser i sygepleje (55%) og i andre sundhedsvidenskabelige fag (17%), mens andelen af undervisere blandt respondenterne i det human- og samfundsvidenskabelige fagområde (17%) samt det naturvidenskabelige fagområde udgør 12%. Dette stemmer godt overens med antallet af ikke sygeplejeuddannede undervisere på sygeplejeskolerne IKT-kompetence Enhver pædagogisk anvendelse af IKT i undervisningen forudsætter en teknisk håndværksmæssig beherskelse af IKT-værktøjer. Hvordan står det til med brugen af og kendskabet til IKT hos underviserne på de fire sygepleje-skoler? Gennem besvarelserne af spørgsmålene i spørgeskemaet beskriver underviserne deres adgang til brug af IKT og deres grundlæggende tekniske forudsætninger for at anvende IKT. Disse kompetenceprofiler skal danne baggrund for udviklingen af efteruddannelsesinitiativer om anvendelse af IKT i undervisningen. Af 96% af besvarelserne fremgår det at underviserne har adgang til en computer derhjemme % af underviserne har udover en Pc er adgang til en printer, Internettet og et cd-rom drev derhjemme. Herudover angiver 28%, at de anvender homebanking. Nedenstående diagram illustrerer, hvor ofte sygeplejelærerne anvender Pc en privat til for eksempel brevskrivning, spil, budget, regnskab, homebanking og lignende. Sygeplejelærernes anvendelse af PC (privat) 6% 24% 70% Ofte Sjældent Aldrig IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 14

15 En stor del (70%) af sygeplejelærerne angiver, at de ofte anvender deres private Pc er. 5 svarende til 6% af respondenterne svarer, at de aldrig anvender deres private Pc er. I de næste spørgsmål blev sygeplejelærerne bedt om at beskrive deres kompetenceniveau i forbindelse med lagring og flytning af filer, installation af programmer, anvendelse af tekstbehandlingsprogrammer, Internet søgninger, lave hjemmesider og lignende. Nedenstående diagram viser sygeplejelærernes generelle kompetenceprofiler for anvendelse af en computer. Sygeplejelærernes erfaringer med anvendelse af PC 14% 3% Ingen 30% Nybegynder Nogen rutine 30% Stor rutine 23% Superbruger Generelt er der blandt respondenterne 30%, der oplever, at de ingen erfaringer har med at anvende en Pc er. 23% angiver de er nybegyndere og 30%, at de har nogen rutine i brug af en computer. Af de resterende oplever 14%, at de har stor rutine i brug af en computer, og 3% at de er superbrugere. Blandt underviserne på de fire sygeplejeskoler er der således 30%, der oplever at de ingen erfaringer har med anvenselse af en PC. 23% er nybegyndere mens cirka 30% oplever, at de har nogen teknisk og håndværksmæssig rutine i brug af en PC. Stor rutine eller superbrugere er 17% af underviserne. På nedenstående diagrammer vises respondenternes egne oplevede erfaringer med brug af forskellige programmer. Sygeplejelærernes erfaring med at anvende en computer % ETB Grafik Regneark Multimedie Internet Ingen Nybegynder Nogen rutine Stor rutine Superbruger IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 15

16 Af ovenstående fremgår det, at de fleste (omkring 80%) af respondenterne har nogen eller stor rutine i brug af tekstbehandlingssystemer. Omkring 25% af respondenterne er nybegyndere, medens 19,2% har nogen rutine i brugen af grafik programmer til illustrationer m.m.. 37,5% har nogen kendskab, medens 43,8% ikke har kendskab til regneark til beregning, diagrammer m.m.. 73,8% har ingen kendskab til brugen af multimedieprogrammer. 17,5% oplever, at de er nybegyndere i brugen af multimedieprogrammer til eksempelvis billedbearbejdning m.m. Anderledes ser det ud med kommunikation via /elektronisk post. Her har 55,5% nogen rutine og 18,5% stor rutine i kommunikation via . Søgning på Internettet angiver 41,3%, at de har nogen rutine i. 33,8% oplever, at de er nybegyndere i forbindelse kommunikation via s. Der er få superbrugere blandt respondenterne. Det drejer sig om 9,8% i elektronisk tekstbehandling og 4,9% i kommunikation via s. Nedenstående diagrammer viser en oversigt over respondenternes egne oplevede erfaringer med filhåndtering, installation af programmer, design af hjemmesider og programmering. Sygeplejelærernes erfaring med at anvende en computer % Filer Installation Hjemmeside Programmering Ingen Nybegynder Nogen rutine Stor rutine Superbruger 6% af respondenterne oplever, at de ikke har erfaringer med filhåndtering. 21,9% har i deres svar angivet, at de er nybegyndere og 42,7%, at de har nogen rutine i lagring og flytning af filer. Superbrugere i forbindelse med filhåndtering er 4,9% af respondenterne. Af svarene fremgår det, at 49,4% ingen erfaringer har i relation til installation af nye programmer på computeren. 26,6% mener de er nybegyndere. 17,2% mener de har nogen rutine og 3,8% har stor rutine i at installere programmer. Andelen af respondenterne der er superbrugere er 2,5%. Design af hjemmesider har 83,8% af respondenterne ingen erfaringer med. 1,3% af respondenterne har angivet, de enten er nybegyndere, har nogen eller stor rutine og ingen er superbrugere i design af hjemmesider. 93,8% af respondenterne har angivet, at de ikke har erfaring med at programmere i forskellige datasprog. 5% er nybegynder programmører og 1,3% har nogen rutine i programmering. I besvarelserne af spørgeskemaet har 5 af respondenterne oplyst, at de har datavejlederfunktioner og 3, at de er teknologinetværkspersoner. Denne specielle gruppe cirka 9,8% af respondenterne. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 16

17 Meget få af respondenterne har stor rutine eller er superbrugere i anvendelse af IKT. Omkring halvdelen af respondenterne har nogen rutine i anvendelse af elektronisk tekstbehandling, e- mails og Internet søgning. Cirka 45-50% af respondenterne har ingen erfaringer med brug af regneark til beregning og udarbejdelse af diagrammer samt grafikprogrammer. 73,8% kan ikke bruge multimedieprogrammer til billedbearbejdning og lignende. Omkring tre fjerdedele af respondenterne har ingen erfaringer med at designe af hjemmesider og over 90% kan ikke programmere. Udfra ovenstående ses det, at på nuværende tidspunkt mangler underviserne den nødvendige IKT-kompetence - især den teknisk håndværksmæssige for at kunne anvende IKT i undervisningen Nuværende anvendelse af IKT I spørgeskemaet til sygeplejeskolernes ledere bliver de bedt om at angive hvor mange år, sygeplejeskolen har anvendt IKT integreret i undervisningen. 36,4% svarer at sygeplejeskolen har anvendt IKT i undervisningen de sidste 2-4 år. 45,5% har anvendt IKT i undervisningen under 2 år. Underviserne bliver bedt om at beskrive hvilken form for IKT og hvor ofte, de anvender IKT i undervisningen, i forbindelse med forberedelse og i lærersamarbejdet. Underviserne brug af Pc en som internt kommunikationsmiddel, Palm Pilots eller andre elektroniske planlægnings- og kalenderværktøjer, elektronisk tekstbehandling og datakommunikation i forbindelse med forberedelsen af undervisningen og lærersamarbejde kan illustreres med nedenstående diagram % Ofte Sjældent Aldrig Intern kommunikation Elektronisk planlægning ETB Datakommunikation 60,9% af respondenterne angiver at de anvender Pc en som kommunikationsmiddel internt på sygeplejeskolen. 24,4% bruger aldrig og 14,6% bruger sjældent intern elektronisk kommunikation. Elektroniske planlægningsværktøjer som for eksempel Palm Pilots anvendes aldrig af 72,8% af respondenterne. 16,0% af respondenterne anvender ofte og 11,1% anvender sjældent elektroniske planlægningsværktøjer. En af de fire sygeplejeskoler har indført Palm Pilots til alle fastansatte undervisere og ledere. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 17

18 Undervisernes Pc er bruges af 84,1% af respondenterne ofte til ETB i forbindelse med forberedelsen af undervisningen, 12,2% anvender sjældent ETB og 3,7% angiver, at de aldrig bruger Pc en til forberedelse af undervisningen. Anvendelse af Pc en til datakommunikation (Internet, Notes, GroupWise, mm.) til forberedelse af undervisningen benyttes ofte af 28,4% af respondenterne. Af svarene fremgår det, at 40,7% sjældent anvender datakommunikation og 30,9% angiver, at de aldrig anvender datakommunikation i forberedelsen af undervisningen. 82,9% af respondenterne angiver, at de aldrig anvender en PC i selve undervisningen. 13,4% anvender sjældent en PC i undervisningen og 3,7% anvender ofte en PC i selve undervisningen. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne viser, at 40% af lederne mener, at IKT har været anvendt integreret i undervisningen i de sidste 2-4 år. De undervisere, der anvender en PC i selve undervisningen, angiver, at de ofte anvender elektronisk tekstbehandling. En meget lille del af respondenterne anvender ofte præsentationsprogrammer (6,7%), datakommunikation (3,9%), multimedier (3,8%) og forskellige undervisningsprogrammer (2,6%). 85 til 90% af respondenterne anvender således aldrig multimedieprogrammer eller undervisningsprogrammer i selve undervisningen. Dette viser, at meget få af respondenterne anvender IKT i forbindelse med selve undervisningen, men en stor del af underviserne anvender ETB og datakommunikation i forbindelse med forberedelsen af undervisningen Indstilling til anvendelse af IKT I de efterfølgende spørgsmål bliver sygeplejelærerne bedt om at tage stilling til forskellige udsagn omkring deres indstilling til IKT. Nedenstående oversigt viser en rangordning af udsagnene om indstilling efter respondenternes enighed (helt enig og delvis enig) i udsagnene. Antal enige Udsagn i % 87,3 IKT interesserer mig 81,7 Jeg har lyst til at vide mere om IKT 74,0 IKT er relevant i mine fag 69,6 IKT øger lærernes adgang til at udveksle undervisningsforløb på tværs af skolerne 55,3 Jeg bliver ikke usikker i min lærerrolle 49,4 Der bør være mindst en computer i hvert lokale 40,7 IKT kan træne de studerendes færdigheder 37,8 IKT muliggør differentiering af undervisningen 38,8 De studerende kan bedre formidle deres resultater i tekst, lyd og billeder 37,2 Jeg savner konkrete mål for integrationen af IKT fra ledelsen IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 18

19 Svarene viser en tydelig positiv indstilling hos de adspurgte undervisere i forbindelse med anvendelse af IKT. Den positive indstilling relaterer sig til: Interesse Relevans for sygeplejerskeuddannelsen og fagene Samarbejde og udveksling på tværs af skolerne didaktik 37,2% af svarene angiver, at de savner konkrete mål for integration af IKT fra ledelsen. På spørgsmålene omkring udarbejdelse af en formel IKT-strategi for inddragelsen af IKT i undervisningen på den enkelte sygeplejeskole svarede 45,5% af lederne, at der er eller er ved at blive udarbejdet en formel strategi for inddragelsen af IKT i undervisningen på deres sygeplejeskole. 54,5% svarer, at der ikke er eller ikke er ved at blive udarbejdet en formel IKT-strategi på deres sygeplejeskole. 48,1% svarer, at de ikke ved om der er eller er ved at blive udarbejdet en formel IKT-strategi for IKT inddragelsen af IKT i undervisningen på deres sygeplejeskole Vanskeligheder ved anvendelse af IKT For at få indblik i undervisernes og ledernes eventuelle barrierer i forbindelse med integration af IKT i undervisningen bliver de i spørgeskemaet bedt om at forholde sig til forskellige udsagn om vanskeligheder ved at anvende IKT i undervisningen. Nedenstående skema viser undervisernes og ledernes udsagn om vanskeligheder efter enighed (helt enig og delvis enig). Enighed Udsagn Undervisere Ledere 83,9% 70% Mine manglende forudsætninger 58,6% 90% For lidt tid 53,8% 0% Manglende teknisk udstyr 53,7% 0% Manglende adgang til datakommunikation 41,7 % 10% Manglende adgang til datakommunikation 35,7% 10% For svært at anvende programmerne Ud fra svarene er det tydeligt hvilke vanskeligheder, som underviserne oplever i forbindelse med at anvende IKT i undervisningen, idet 83,9% af svarene angiver, at vanskelighederne skyldes manglende forudsætninger hos dem selv. 58,63% af svarene fra underviserne angiver, at vanskelighederne hænger sammen med for lidt tid. Cirka 53% angiver at vanskelighederne skyldes manglende teknisk udstyr og manglende adgang til datakommunikation. 41,7% af svarene angiver, at der er for få egnede programmer. 35,7% af underviserne oplever, at det er for svært at anvende programmerne. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 19

20 I svarene fra lederne er vanskelighederne ved anvendelse af IKT i det daglige arbejde og i undervisningen for 90% vedkommende for lidt tid, og 70% angiver, at det bunder i deres egne manglende forudsætninger. Sammenholdt med undervisernes egne beskrivelser af deres IKT-kompetence er der fin sammenhæng mellem deres muligheder og deres begrænsninger i forbindelse med anvendelse af IKT i undervisningen. Manglende tid er ligeledes en væsentlig faktor, idet ukendte metoder altid vil kræve mere tid Nuværende IKT-efteruddannelse Et tema for spørgeskemaundersøgelsen er en kortlægning af undervisernes og ledernes nuværende IKT-efteruddannelse. Omfanget af den nuværende IKT-uddannelse for underviserne og lederne kan illustreres med nedenstående figur. Nuværende IKT-uddannelse Ingen < 1 dag 1-2 dage 3-5 dage 1-2 uger > 2 uger Undervisere Ledere 29,6% af de adspurgte undervisere og 9,1% af lederne har svaret, at de ikke har deltaget i IKT-efteruddannelse siden Varigheden af uddannelseskurserne varierer meget. De fleste - 27,2% af underviserne og 36,4% af ledernes kurser - har varet fra 3-5 dage. Cirka 35% af respondenterne, der har gennemgået IKT-uddannelse siden 1996, svarer at det er i form af interne skolekurser. Herudover fremgår det af svarene, at 32,3% har anvendt selvstudier. 11,8% har deltaget i PC-kørekort-efteruddannelse. Lidt over 90% af respondenterne ønsker mere uddannelse i anvendelse af IKT. Det kan konkluderes, at der både er et faktuelt og et oplevet behov for IKT-uddannelse hos såvel underviserne som hos lederne. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 20

21 Ønsker om IKT-efteruddannelse I spørgeskemaet bliver både underviserne og lederne bedt om at markere indenfor hvilket område, de har mest behov for IKT-efteruddannelse. Undervisernes og ledernes ønsker om efteruddannelse relaterer sig til forskellige områder. Nedenstående skema viser en rangordning af sygeplejelærernes ønsker. Angivet Ønskede områder i % 74,4 Brug af multimedieprogrammer (billedbehandling, video/lydredigering ) 68,3 Brug af almindelige programværktøjer (ETB, regneark, databaser, præsentationsprogrammer..) 68,3 Faglige undervisningsprogrammer 68,3 Brug af Internet til informationssøgning 64,6 Brug af eksterne databaser og opslagsværker 63,4 Generel computerbrug (flytning af filer, installation af programmer.. 63,4 Generelt om IKT og pædagogik/læreprocesser 57,3 Brug af Internet til informationsspredning (konferencer, hjemmesidekonstruktion, nyhedsgrupper 47,6 Efteruddannelse om IKT og didaktiske problemstillinger indenfor mit fagområde 45,1 Efteruddannelse om IKT s betydning for samfundsudviklingen, arbejdsliv.sygepleje, uddannelse i videnssamfundet.. 39,0 Generelt om informationsteknologiens begreber, metoder og arbejdsformer 29,3 Brug af Sygeplejelærernes ønskede IKT-efteruddannelsesområder relaterer sig hovedsageligt til: brug af multimedieprogrammer til billedbehandling m.m. brug af tekstbehandling, regneark, databaser, præsentationsprogrammel m.m. brug af faglige undervisningsprogrammer informationssøgning via Internettet og andre eksterne databaser generel computerbrug som filhåndtering, installation af programmer m.m. generelt om IKT og didaktik brug af Internet konferencer, nyhedsgrupper og hjemmesider IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 21

22 Nedenstående skema viser en rangordning af ledernes ønsker. Angivet Ønskede områder i % 63,6 Brug af almindelige programværktøjer (ETB, regneark, databaser, præsentationsprogrammer..) 63,6 Generelt om IKT og pædagogik/læreprocesser 54,5 Brug af Internet til informationssøgning 54,5 Brug af eksterne databaser og opslagsværker 54,5 Brug af Internet til informationsspredning (konferencer, hjemmesidekonstruktion, nyhedsgrupper 54,5 Efteruddannelse om IKT og didaktiske problemstillinger indenfor mit fagområde 36,4 Brug af multimedieprogrammer (billedbehandling, video/lydredigering ) 36,4 Efteruddannelse om IKT s betydning for samfundsudviklingen, arbejdsliv.sygepleje, uddannelse i videnssamfundet.. 27,3 Faglige undervisningsprogrammer 27,3 Generel computerbrug (flytning af filer, installation af programmer.. 27,3 Generelt om informationsteknologiens begreber, metoder og arbejdsformer Ledernes ønskede IKT-efteruddannelsesområder relaterer sig hovedsageligt til: brug af tekstbehandling, regneark, databaser, præsentationsprogrammel m.m. generelt om IKT og pædagogik informationssøgning via Internettet og andre eksterne databaser brug af Internet konferencer, nyhedsgrupper og hjemmesider brug af multimedieprogrammer til billedbehandling m.m. brug af faglige undervisningsprogrammer generel computerbrug som filhåndtering, installation af programmer m.m. På spørgsmålet om hvordan IKT-efteruddannelsen skal organiseres, anførte underviserne og lederne forskellige ønsker. 57,3% af svarene fra underviserne angiver et ønske om uddannelse i form af studiekredse på skolen. 53,7% af svarene angiver et ønske om uddannelse i form af faglige/tværfaglige teams IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 22

23 i konkrete undervisningsforløb. 47,6% af svarene angiver et ønske om uddannelse i form af på stedet og i situationen forløb. 90,9% af lederens svar angiver et ønske om uddannelse i form af på stedet og i situationen forløb. 54,5% af svarene angiver henholdsvis uddannelse som faglige/tværfaglige teams i konkrete undervisningsforløb og i form af projekter á la SIP-projektet og IFSprojektet. Besvarelserne af spørgsmålene omkring erfaringsudveksling viser, at den uformelle kommunikation mellem underviserne er den væsentligste måde at udveksle erfaringer vedrørende IKT i undervisningen. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 23

24 6. Diskussion. Der var en særdeles god respons på denne spørgeskemaundersøgelse. Resultater baseret på en spørgeskemaundersøgelse med en svarprocent på 60,1% må siges at være et repræsentativt udsnit af underviserne og lederne ved de fire sygeplejeskoler. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at undersøgelsesmetoden ikke tager højde for, at de fire involverede sygeplejeskoler ikke er sammenlignelige. Sygeplejeskolerne er meget forskellige i forbindelse med størrelse, struktur og opbygning. Undersøgelsesresultaterne er udtryk for en her-og-nu -situation, som sandsynligvis allerede er ændret. Men kortlægningen kan alligevel vise en række tendenser i forbindelse med anvendelse af IKT i sygeplejerskeuddannelsen og på sygeplejeskolerne. Besvarelserne viser, at over 75% af de fire sygeplejeskolers fastansatte undervisere og alle lederne har en tidssvarende Pc er til rådighed. Sygeplejeskolernes computere til undervisningsbrug er placeret dels i et edb-undervisningslokale, dels i grupperum samt i biblioteket. Undersøgelsen viste dog, at ingen af sygeplejeskolerne har klasselokaler, hvor der er installeret Pc er. Konklusionen må være, at ved de tre af de fire sygeplejeskoler er der gode muligheder og IKT-mæssige ressourcer (teknik, viden, organisation og økonomi )for at integrere IKT i undervisningen, idet der til dels er tidssvarende IKT-udstyr til rådighed for fastansatte undervisere og ledere. Sygeplejeskolerne mangler dog i nogen grad at få installeret tidssvarende IKT-udstyr i undervisningslokalerne og til brug for de sygeplejestuderende. Der er på undersøgelsestidspunktet ikke udarbejdet skriftlige IKT-strategier og handleplaner for integration af IKT i undervisningen på nogen af de fire sygeplejeskoler. Meget få af respondenterne har stor rutine eller er superbrugere i anvendelse af IKT. Omkring halvdelen af respondenterne har nogen rutine i anvendelse af elektronisk tekstbehandling, e- mails og Internet søgning. Cirka 45-50% af respondenterne har ingen erfaringer med brug af regneark til beregning og udarbejdelse af diagrammer samt grafikprogrammer. 73,8% kan ikke bruge multimedieprogrammer til billedbearbejdning og lignende. Omkring tre fjerdedele af respondenterne har ingen erfaringer med at designe af hjemmesider og over 90% kan ikke programmere. Udfra ovenstående ses det, at på nuværende tidspunkt mangler undervisere den nødvendige IKT-kompetence - især den tekniske håndværksmæssige - for at kunne anvende IKT i undervisningen. Besvarelserne af spørgsmålene om anvendelse af IKT viser, at meget få af respondenterne anvender IKT i forbindelse med selve undervisningen, men en stor del af underviserne anvender ETB og datakommunikation i forbindelse med forberedelsen af undervisningen. Svarene viser en tydelig positiv indstilling hos de adspurgte undervisere i forbindelse med anvendelse af IKT. Sammenholdt med undervisernes egne beskrivelser af deres IKT-kompetence er der fin sammenhæng mellem deres muligheder og deres begrænsninger i forbindelse med anvendelse IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 24

25 af IKT i undervisningen. Manglende tid bliver af underviserne og lederne ligeledes angivet som en væsentlig hæmmende faktor. Udfra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen har cirka to tredjedele af underviserne gennemgået IKT-uddannelse i form af traditionelle edb-kurser i forskelligt omfang. Alligevel oplever over halvdelen af underviserne, at de ikke har de tilstrækkelige forudsætninger, eller at de er nybegyndere i anvendelsen af IKT i undervisningen. Meget få af underviserne oplever, at de har erfaringer med udarbejdelse af hjemmesider eller programmering. Netop design af hjemmesider og design af forskellige internetbaserede uddannelsesmoduler må på sigt anses for at være relevante IKT-kompetencer for alle underviserne og ledere. Det kan konkluderes, at der både er et faktuelt og et oplevet behov for IKT-uddannelse hos såvel underviserne som hos lederne. Undervisernes og ledernes ønskede IKT-uddannelsesområder relaterer sig hovedsageligt til undervisning i: brug af multimedieprogrammer til billedbehandling m.m. brug af tekstbehandling, regneark, databaser, præsentationsprogrammel m.m. brug af faglige undervisningsprogrammer informationssøgning via Internettet og andre eksterne databaser generel computerbrug som filhåndtering, installation af programmer m.m. generelt om IKT og didaktik brug af Internet konferencer, nyhedsgrupper og hjemmesider På spørgsmålet om hvordan IKT-uddannelsen skal organiseres, anførte underviserne ønsket om studiekreds og faglige/tværfaglige teams, og lederne ønskede uddannelse i form af på stedet og i situationen forløb. Sammenlignet med tilsvarende undersøgelser blandt lærere ved gymnasier og HF er der mange fælles træk mellem anvendelse af IKT i undervisningen i gymnasiet samt HF og sygeplejerskeuddannelsen. Lighederne relaterer sig især til de store forskelle i IKTkompetence blandt lærerne, mangelen på relevante undervisningsprogrammer og den høje grad af usikkerhed på, hvordan IKT kan anvendes hensigtsmæssigt i undervisningen samt hvorvidt IKT kan forbedre undervisningens kvalitet 5. Tilsvarende undersøgelser af læreres IKT-kompetence og anvendelse af IKT i undervisningen fra Skotland og Wales viser, at den minimale anvendelse af IKT i sygeplejestudier også der skyldes lærernes manglende IKT-kompetence og manglende adgang til relevante undervisningsprogrammer. 6 Vi havde oprindeligt en intention om at sammenholde resultaterne af denne undersøgelse med SIP-projektets kortlægning af anvendelse af IKT på de fire sygeplejeskoler. Store ændringer i sygeplejeskolestrukturen har dog medført, at det sammenligningerne ikke vil give valide informationer. Denne undersøgelses resultater er derfor ikke medinddraget. 5 6 IKT i de almene ungdomsuddannelser, CTU, Topp, H. et al. The Use of Technology in Nurse Education, ITIN, Volume 11 December 1999 IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 25

26 7. Afsluttende kommentarer. Når underviserne og lederne skal klædes på til at anvende IKT, så skal det foregå så tæt på den daglige undervisnings- og arbejdssituation som muligt. Hvis teknologien ikke kan anvendes og afprøves umiddelbart, når IKT ikke mange skridt ind i undervisningslokalerne, men det forbliver en mystisk, besværlig og tidsslugende faktor. Men meget er sket siden 1997, hvor SIP-projektet udarbejdede den første kortlægning af IKTanvendelsen på landets sygeplejeskoler. Tre år efter viser kortlægningen på de fire sygeplejeskoler, at underviserne og lederne har yderst gunstige adgangsmuligheder til tidssvarende PC'er enten derhjemme eller på sygeplejeskolen. IKT-udstyr er tilgængeligt for de sygeplejestuderende i edb-undervisningslokaler, grupperum og i biblioteket. Enhver anvendelse af IKT i undervisningen kræver en vis beherskelse af det tekniske. Modsat kan det anføres, at ønsket om teknisk beherskelse opstår, når det er muligt at se den faglige og pædagogiske nytte af at anvende IKT i undervisningen. Underviserne og ledernes tekniske IKT-viden skal udbygges, således at de bliver selvhjulpne. Uddannelsesaktiviteterne skal give forståelse for programmernes principielle funktionsområder, give overblik over programmernes funktioner, gøre underviserne og lederne fortrolige og trygge ved programmerne, således at de selv bliver i stand til at lære nye funktioner. Udgangspunktet for IKT-uddannelse af undervisere må være engagement og interesse i læreprocesserne og i at se IKT som et middel til at forbedre de sygeplejestuderendes læring. Sygeplejeskolerne har haft tradition for at anvende to-lærersystemet. Dette er vigtigt at medinddrage i forbindelse med IKT-uddannelsen. De undervisere og ledere, som allerede har erfaringer med anvendelse af IKT i undervisningen skal medinddrages i uddannelsesaktiviteterne. Dette kan blandt andet gøres ved at nedsætte pilotprojektgrupper omkring udvikling af konkrete undervisningsforløb. Udgangspunktet er, at underviserne i grupper skal drøfte ud af, hvordan IKT kan integreres i en række undervisningsmoduler. På denne måde kan nogle af barriererne hos underviserne overvindes, og samtidig kan der sættes fokus på didaktikken. Sygeplejeskolernes ledere har betydning i forbindelse med integrationen af IKT i undervisningen og på sygeplejeskolen. IKT strategier og handleplaner skal medvirke til at målsætningen for IKT-anvendelsen er klar samt at tilvejebringelsen af de økonomiske ressourcer til indkøb af udstyr og til lærerressourcer i forbindelse med udviklingen af nye curricula. Undervisernes og lederens interesse og engagement i forbindelse med anvendelse af IKT er en særdeles væsentlig faktor for at det kan lykkes at udnytte IKT s potentialer i undervisningen. Denne spørgeskemaundersøgelse viser, at underviserne og lederne på de fire sygeplejeskoler er interesseret i anvendelse af IKT i undervisningen. Underviserne og lederne mangler dog efter deres eget udsagn stadig de nødvendige IKT-kompetencer, men væsentlige faktorer som tidssvarende IKT-udstyr og interesse for IKT-uddannelse er til stede. Alt i alt er ovenstående resultater et værdifuldt grundlag for IFS-projektgruppens planlægning og iværksættelse af uddannelsesaktiviteter for undervisere og ledere i anvendelse af IKT. IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 26

27 8. Bilag. Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Spørgeskema - skoleundersøgelsen Spørgeskema underviserundersøgelsen Spørgeskema lederundersøgelsen Resultaterne fra alle fire sygeplejeskoler Delresultaterne fra H:S Sygeplejerskeuddannelsen Delresultaterne fra Viborg Sygeplejeskole Delresultaterne fra Den Sønderjyske Sygeplejeskole Delresultaterne fra Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt IFS-projekt IKT-uddannelse for sygeplejelærere og ledere 27