Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF"

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 12 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 15

5 1 Indledning Viborg Gymnasium og HF har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Viborg Gymnasium og HF konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationen fra Viborg Gymnasium og Hf er gennemgående af overordentlig god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver detaljeret kursets praksis på evalueringens to temaer samt forskellige refleksioner og analyser. Besøget gav megen nyttig viden som dels bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og dels gav supplerende viden. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Viborg Gymnasium og HF skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Viborg Gymnasium og HF udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Viborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for planlægningsprocessen. Planlægningen af den naturvidenskabelige faggruppe tog udgangspunkt i læreplanen, og det samlede undervisningsforløb blev planlagt af det enkelte holds lærere i fællesskab. Overordnet planlægning Den naturvidenskabelige faggruppe i de tre hf-klasser på Viborg Gymnasium og HF blev planlagt af tre forskellige hold lærere formelt uafhængigt af hinanden, men med noget samarbejde, blandt andet i kraft af personsammenfald mellem lærergrupperne. I selvevalueringsrapporten fremgår det at lærerne på sundheds- og pædagoglinjen iværksatte planlægningen i foråret af hensyn til koordineringen med samarbejdspartnerne, mens planlægningen af konkrete detaljer fandt sted i august. Læreplanen blev gennemgået, og lærerne diskuterede hvordan de kunne udmønte den i praksis. I den første uge i skoleåret aftalte lærerne hvilke emner fagene skulle arbejde med, og derudover fastlagde de antallet af afleveringer og moduler i hvert fag i den naturvidenskabelige faggruppe. De tre hold lærere i den naturvidenskabelige faggruppe udarbejdede individuelle skabeloner for undervisningen i hver klasse, men de indeholdt dog alle fire fællesfaglige emner. I løbet af faggruppens første år deltog nogle af lærerne fra kurset i en amtslig arbejdsgruppe som skulle se nærmere på den naturvidenskabelige faggruppe. Der blev også dannet en intern arbejdsgruppe på kurset om den naturvidenskabelige faggruppe og det naturvidenskabelige grundforløb på stx. Hverken lærergruppen eller selvevalueringsgruppen nævnte dem i forbindelse med planlægningen hvilket kan være et tegn på at de ikke for alvor har bundfældet sig i lærernes bevidsthed. Ikke alle lærere deltog dog i arbejdsgrupperne. Af møderne med selvevalueringsgruppen og lærergruppen fremgik det at lærerne på Viborg Gymnasium og HF oplever stor frihed ved at planlægge og koordinere hvilket ifølge dem selv resulterer i engagement og indlevelse. Fx har lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe planlagt og koordineret dele af undervisningen uafhængigt af hinanden. Lærergruppen kan have gavn af at opsamle erfaringerne fra alle tre lærergrupper på en mere systematisk måde. Dokumentationsmaterialet efterlader indtrykket af at lærerne har rigtig mange erfaringer og oplevelser som ikke altid bliver videregivet og dermed udnyttet optimalt. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Viborg Gymnasium og HF mere systematisk udveksler erfaringer med planlægning og undervisning i faggruppen, og at ledelsen sikrer at denne udveksling fortsætter fremover. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Det fremgår af selvevalueringsrapporten at lærerne brugte læreplanen i planlægningen af forløbet. I august havde faggruppen eksplicit fokus på de faglige mål, progression og de fællesfaglige emner. Selvevalueringsgruppens lærere vurderer dog selv at ikke alle elementer i planlægningen er lykkedes efter hensigten især på grund af et hektisk tidspres i forhold til at nå al koordineringen i løbet af året. På mødet med den blandede lærergruppe var der også flere negative indstillinger til arbejdet med læreplanen, men lærernes klare opfattelse var dog at der var en stor korpsånd på kurset, og at de gjorde et stort arbejde for at opfylde kravene i læreplanen. På mødet blev kursets tradition for samarbejde på tværs af fag og kolleger også fremhævet. En del af lærerne har hver især gjort en stor indsats for at leve op til læreplanens intentioner om fællesfaglighed. Mødet med den blandede lærergruppe efterlader indtrykket af at kursets lærere også samlet set har taget udgangspunkt i læreplanen og gjort en indsats for at opfylde kravene i den. Viborg Gymnasium og HF s stærke tradition for fagsamarbejde har endvidere præget planlægningen i den naturvidenskabelige faggruppe positivt. Især har lærerne i en af klasserne reflekteret over og diskuteret hvordan de ville håndtere forholdet mellem det fællesfaglige og særfaglige, og det er især positivt at lærerne har forholdt sig til forskellen på fællesfaglige problemstillinger og fællesfaglige emner. Selvom ikke alt er lykkedes, har den naturvidenskabelige faggruppe efter opsamlingen på erfaringerne og diskussionerne et solidt grundlag at bygge videre på. Opsamling på det første år Opsamlingen på det første års undervisning i den naturvidenskabelige faggruppe har hovedsageligt fundet sted på hvert af de tre hold, og flere af lærerne efterlyser fælles timer hvor de kan mødes og samle op på deres erfaringer med forløbet. Ifølge selvevalueringsgruppens lærere er opsamlingen mellem de tre grupper foregået uformelt. Dog har ét fælles møde angående afholdelse af eksamen fundet sted hvilket resulterede i en fælles beslutning om at holde prøveeksamen. Det fremgik af mødet med selvevalueringsgruppen på kurset. Under besøget fortalte samtlige lærere at den naturvidenskabelige faggruppe har foretaget uformelle opsamlinger, men at disse udelukkende bruges til nødvendige ændringer og justeringer, fx ved en reducering i antallet af emner. Der bruges mange ressourcer på at udvikle faggruppen, og det ville være en god idé at formalisere det på en sådan måde at alle drager så meget nytte af de gode erfaringer som muligt. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Viborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen har vekslet mellem særfaglig undervisning og velplanlagte fællesfaglige emner, og feltarbejdet har knyttet an til det teoretiske stof. Selvom undervisningen har været bygget op omkring fællesfaglige emner, har faggruppen ikke arbejdet systematisk med fællesfaglige problemstillinger. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og problemstillinger Ifølge selvevalueringsrapporten var undervisningen koncentreret omkring de fællesfaglige forløb, især med henblik på at kunne eksaminere i dem. Ifølge liniens lærere er arbejdet med fællesfaglige problemstillinger ikke foregået systematisk, men i højere grad været koncentreret omkring fællesfaglige emner. Kursisterne udarbejdede i alt seks fagspecifikke afleveringer (to inden for Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 hvert fag), en trefaglig projektrapport og to tofaglige rapporter. I 2005/06 havde alle klasser fire overordnede fællesfaglige emner, men lærerne har i 2006/07 reduceret det til tre for at kunne gå mere i dybden med de enkelte emner og integrere feltarbejde og eksperimenter bedre. Kursisterne oplevede at kunne se sammenhænge mellem fagene især sammenhænge mellem to fag ad gangen men fandt generelt at det var lettere for nogle fag end andre at spille sammen. I selvevalueringsrapporten bliver det fremhævet at fx undervisningen på sundheds- og pædagoglinjen er anvendelsesorienteret i kraft af at dens teoretiske og praktiske grundlag retter sig mod særlige uddannelser. Kursisterne har her oplevet at blive undervist af undervisere fra Viborg- Seminariet og Viborg Sygeplejeskole. På mødet gav kursisterne udtryk for at fagenes koordinering ikke var helt vellykket da et af fagene ofte var bagud efter planen i forhold til de andre fag. Lærerne fremhævede at det problem ofte var en konsekvens af en meget detaljeret planlægning som dermed let blev påvirket af aflysninger på grund af sygdom, fællesarrangementer på kurset o.lign. Selvom arbejdet med fællesfaglige problemstillinger ikke er foregået systematisk, har der alligevel været elementer af fællesfaglighed, og lærerne er bevidste om at arbejde frem imod det. Eksperimentelt arbejde og feltarbejde Ifølge selvevalueringsrapporten har teori været fint integreret særfagligt med eksperimenter og feltarbejdet, men det har været svært at integrere teori på tværs af fagene. Lærerne har forsøgt at sammenkoble fagene, blandt andet gennem en fælles biologi-/kemirapport efter en felttur. Selvevalueringsrapporten angiver at en af grundene til at det har været svært at integrere teori på tværs af fag, er at tidsplanen har været svær at holde, og lærerne ikke har haft tid til at koordinere arbejdet. På mødet med kursisterne fremhævede de det som positivt når fagene spillede sammen i forhold til især feltarbejde, men at de oplevede at et af de tre fag ofte faldt udenfor i den forbindelse. De fire fællesfaglige emneforløb på sundheds- og pædagoglinjen var tilpasset klassens samarbejde med Viborg-Seminariet og Viborg Sygeplejeskole, og i enkelte af forløbene indgik der kursistoplæg på de to institutioner. Det fremgår af både selvevalueringsrapporten og besøgene på kurset. Der var blandt andet forløb af flere dages varighed på de to institutioner med flere lærere tilknyttet, og her har ekskursioner været en integreret del af arbejdet med de fællesfaglige emner. På Viborg Gymnasium og HF har der været positive forsøg på samarbejde mellem fagene i forbindelse med feltarbejde. Men især etableringen af en sundheds- og pædagoglinje understøtter læreplanens fokus på fagenes anvendelse, eksperimentelt arbejde og feltarbejde ved at skabe en forbindelse mellem faggruppen og konkrete erhverv. 2.3 Løbende evaluering Viborg Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Lærerne giver omfattende feedback vedrørende kursisternes faglige niveau, men der er ingen konsekvent undervisningsevaluering. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau Lærerne har evalueret kursisterne på mange forskellige måder. Ifølge selvevalueringsrapporten har der været mundtlig fremlæggelse med feedback, vurderinger af rapporter og forskellige former for inddragelse af kursisterne i evalueringen blandt andet elevevalueringer af mundtlige oplæg. Men studiebogen har dog ikke været inddraget i disse evalueringer hvilket fremgår af både selvevalueringsrapporten og møderne. Studiebogen spiller ingen særlig rolle på Viborg Gymnasium og HF. Lærerne i selvevalueringsgruppen oplevede bogen som en besværlig måde at give tilbagemeldinger på og som et personligt redskab mellem tutor og kursist. Kursisterne brugte heller ikke studiebogen, og de oplevede Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 heller ikke at deres faglige niveau blev evalueret af læreren i den. De havde heller ingen oplevelse af at tutoren vidste hvad der foregik i de andre fag. Der er forvirring og uklarhed omkring brugen af studiebogen. Hvis bogen skal fungere som evalueringsredskab, er det vigtigt at samtlige lærere støtter op om den. Kursisterne bør have en god introduktion til formålet med og den konkrete brug af den. De har krav på at blive trænet i at bruge studiebogen både på det tekniske og indholdsmæssige plan. De skal lære at reflektere over og formulere sig omkring egen indsats, faglige niveau og udvikling. Evaluering af undervisningen Kursisterne oplever at undervisningsevaluering finder sted i meget forskelligt omfang i de forskellige fag. I nogle fag finder evaluering udelukkende sted når kursisterne selv tager initiativ til det. Det fremgik af mødet med kursisterne. Der er dog heller intet krav fra kursisternes side om at gennemføre undervisningsevaluering hovedsageligt fordi kursisterne efter egne udsagn accepterer de eksisterende forhold. På sundheds- og pædagoglinjen er et af besøgene på sygeplejeskolen dog blevet skriftligt evalueret. Det er nødvendigt at have evalueringer af både den særfaglige og den fællesfaglige undervisning. Men derudover skal kursisterne have en større bevidsthed omkring undervisningsevaluering, og det kræver større systematik i både gennemførelsen af og opfølgningen på evalueringerne. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Viborg Gymnasium og HF tager initiativ til at udvikle et system for undervisningsevalueringer af både særfaglige og fællesfaglige dele af den naturvidenskabelige faggruppe. Derudover skal systemet sikre opfølgning på undervisningsevalueringerne. 2.4 Den afsluttende prøve Viborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for den afsluttende prøve. Eksamensspørgsmålene blev formuleret ud fra de fællesfaglige emner, og der indgik eksperimentelt arbejde og feltarbejde i samtlige eksamensopgaver. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Eksamensspørgsmålene for hver klasse blev udformet af hver enkelt lærergruppe. Af mødet med selvevalueringsgruppen fremgik det at lærerne i en af klasserne havde haft en ambition om at udarbejde eksamensspørgsmål løbende i forbindelse med undervisning i de fællesfaglige emner. Det var dog ikke muligt på grund af problemer i forhold til koordinering og arbejdspres. Lærerne udarbejdede eksamensspørgsmål med fokus på progression inden for de taksonomiske niveauer så særfaglige underspørgsmål dels repræsenterede forskellige niveauer, dels belyste det overordnede emne. Faget geografi repræsenterede ofte de højeste taksonomiske niveauer. Det fremgik af mødet med selvevalueringsgruppen som derudover fandt at enkelte spørgsmål blev en anelse kunstige med henblik på at få fagene til at spille sammen. På mødet beklagede selvevalueringsgruppen at visse kernefaglige emner var svære at få til at indgå under de fællesfaglige emner, og at de dermed ikke kunne indgå i eksamensspørgsmålene. På mødet med den blandede lærergruppe kom det frem at lærerne i vekslende grad har forsøgt at indarbejde kernefagligheden i spørgsmålene. Hvor lærerne forsøgte at inddrage meget kernefaglighed i spørgsmålene, vurderede de dog at spørgsmålene havde tendens til at blive kunstige. På mødet gav kursisterne udtryk for at de generelt havde haft oplevelsen af at være til eksamen i tre adskilte fag. Eksamensspørgsmålene blev udformet i tilknytning til læreplanens faglige mål, progression og de taksonomiske niveauer. Selvom kursisterne havde oplevelsen af at være til eksamen i tre adskilte fag, har hensigten været at tænke fagene ind i en helhed også i forhold til de fællesfaglige em- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 ner og den daglige undervisning. Ambitionen om at udarbejde eksamensspørgsmålene i overensstemmelse med de fællesfaglige emner var god, og lykkes det fremover, kan det betyde at den daglige undervisning og det fællesfaglige knyttes bedre sammen i eksamenssituationen. Samtlige parter på Viborg Gymnasium og Hf kritiserer eksamensformen og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer Viborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Ledelsen har bakket op om den naturfaglige faggruppe både ved planlægning af skemaet og økonomisk især med tildelingen af ekstra ressourcer i forhold til implementeringsfasens problemer. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering På møderne med både ledelsen og selvevalueringsgruppens lærere viste det sig at lærerne har haft forskellige ønsker som i vid udstrækning er blevet imødekommet. Lærerne i en af klasserne har ønsket at undervise i alle tre fag på den samme dag for at gøre det nemmere for gruppen at tage på fælles ekskursioner. Det har ledelsen accepteret. Sundheds- og pædagoglinjen har derudover haft ekstra økonomiske ressourcer til rådighed, blandt andet til at finansiere den eksterne undervisning på sygeplejeskolen og seminariet. På et evaluerende møde i foråret mellem ledelsen og den samlede lærergruppe for den naturvidenskabelige faggruppe blev det besluttet at holde prøveeksamen for kursisterne med alle tre læreres tilstedeværelse for derigennem at skabe større sikkerhed omkring eksamensafholdelsen. Det kom frem på mødet med ledelsen. Derudover har ledelsen ifølge eget udsagn ikke afvist ansøgninger om ekskursioner og feltarbejde uden for kurset især fordi faglokalerne til de naturvidenskabelige fag på et tidspunkt gennemgik en renovering. Ledelsen har i fornuftig grad støttet implementeringen af den naturvidenskabelige faggruppe. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Viborg Gymnasium og HF udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Viborg Gymnasium og HF imødekommer ikke kriterierne for det skriftlige grundlag da kurset endnu ikke havde udarbejdet et skriftligt grundlag for kvalitetsarbejdet da denne evaluering fandt sted. Skriftligt grundlag På ledelsens initiativ er det forberedende arbejde til et skriftligt grundlag iværksat. Arbejdet er beskrevet i afsnit 3.2. Målsætningen er at udarbejde et skriftligt grundlag til fastholdelse af arbejdet med kvalitetsudvikling og sikring af gennemskuelighed. Det fremgik af både mødet med ledelsen og selvevalueringsrapporten. Ledelsen har påbegyndt det forberedende arbejde og set relevansen af at sammenfatte et skriftligt grundlag, og den er snart rede til at formulere et skriftligt grundlag for kursets kvalitetsarbejde. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Viborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Grundlaget udvikles i tæt forbindelse med kursets værdier, strategi og derigennem kursets praksis. Processerne Siden september 2006 har kursets medarbejdere diskuteret indholdet i et værdigrundlag på pædagogiske dage og lærerrådsmøder. Ifølge ledelsen skal arbejdet resultere i en række strategier som kurset vil prioritere og konkretisere i foråret Arbejdet med et skriftligt grundlag vil bygge videre på disse værdier og strategier, og ledelsen planlægger at et skriftligt grundlag vil ligge klar i efteråret Ledelsen har valgt at bruge tid på at beskrive værdierne ud fra høringer og debatter på kurset hvilket også er en del af det forberedende arbejde til et skriftligt grundlag. Det fremgår af selvevalueringsrapporten og mødet med ledelsen på Viborg Gymnasium og HF. Et af ledelsens mål med processen har været at gøre lærerne bevidste om mål og midler og at arbejde frem imod en ny organisationsbevidsthed. Ledelsen har oplevet at lærerne har været entusiastiske i diskussionerne om kursets værdier. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 Ledelsen er gået fremadrettet og strategisk til værks med en systematisk proces forud for udarbejdelsen af et skriftligt grundlag hvor medarbejderne også løbende inddrages. Hensigten er at det skriftlige grundlag skal rodfæste sig i kursets dagligdag og praksis. Ledelsen har gode overvejelser om hvordan et fremtidigt skriftligt grundlag skal spille sammen med kursets øvrige strategiske dokumenter. Samtidig har ledelsen respekteret og fastholdt kursets tradition for åben debat som blev fremhævet af mange af lærerne (jf. afsnittet om den naturvidenskabelige faggruppe). Det er dog vigtigt at kurset fastholder fokus efter at værdigrundlaget er blevet vedtaget så kvalitetsarbejdet i praksis bygger videre på det. Evalueringsgruppen anbefaler - at Viborg Gymnasium og HF fortsætter processen forud for det skriftlige grundlag med inddragelse af lærerne og deres erfaringer med kvalitetsarbejde i praksis. 3.3 Kvalitetsmål Viborg Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for kvalitetsmål idet kurset endnu ikke har opstillet kvalitetsmål for hverken nøgleområder eller obligatoriske områder. Kvalitetsmål Viborg Gymnasium og HF har hverken udarbejdet kvalitetsmål for de obligatoriske områder eller gennemført selvevalueringer i relation til nøgleområderne endnu. Det fremgår af selvevalueringsrapporten og møderne på kurset. Kurset har en positiv indgangsvinkel til arbejdet med kvalitetsmål og lægger på tilfredsstillende vis selv op til næste skridt hvor arbejdet med nøgleområder skal kobles til arbejdet med kursets værdigrundlag og det skriftlige grundlag for kvalitetsarbejdet. Næste led i læringsprocessen bør dog være at formulere mere konkrete kvalitetsmål som senere kan lede frem til opfølgningsplaner. Samtidig skal arbejdet med de obligatoriske områder iværksættes, og områderne skal indføres i det samlede kvalitetsarbejde. Evalueringsgruppen anbefaler - at Viborg Gymnasium og HF som næste skridt i arbejdet med nøgleområder formulerer konkrete og operationaliserede kvalitetsmål for nøgleområder med udgangspunkt i kursets værdigrundlag. 3.4 Evalueringsområder Viborg Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for evalueringsområder. Ledelsen har fokus på at udvikle nøgleområderne og drage erfaringer af arbejdet med dem selvom kurset endnu ikke har udarbejdet fx kvalitetsmål. Nøgleområder og obligatoriske områder Ledelsen har udpeget fem nøgleområder for skoleåret 2006/07. De er blevet godkendt af pædagogisk råd og bestyrelsen. På mødet forklarede ledelsen at dette års nøgleområder er udvalgt med henblik på at drage erfaringer af arbejdet med nøgleområder generelt. Der er et vist overlap mellem nøgleområderne og de obligatoriske områder, blandt andet i forhold til overgange fra grundskoler og til videregående uddannelser og den faglige progression. På mødet med ledelsen blev valget af nøgleområder begrundet med at de er en del af en læringsproces for Viborg Gymnasium og HF. Det er forklaringen på at arbejdet med nøgleområderne og processerne bag det skriftlige grundlag til en vis grad har udgjort to adskilte processer. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 3.5 Andre evalueringer Viborg Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Der foregår ingen systematisk evaluering af undervisningen, men der er spredte gode initiativer i lærerkollegiet. Evalueringerne er endnu ikke en del af det samlede kvalitetsarbejde. Undervisningsevaluering Ifølge ledelsen deltager lærerne, kursisterne og ledelsen selv i et skoleudviklingsudvalg som arbejder med systematisk undervisningsevaluering. Derudover har udvalget arbejdet med andre evalueringsområder blandt andet evaluering af grundforløb med fokus på at udvikle forskellige redskaber og evalueringskompetencer. På møderne beskrev både lærere og ledelse kulturen omkring undervisningsevaluering som værende individualiseret og præget af tillid mellem lærere og ledelse dvs. at lærerne har frihed til at bruge egne metoder. Fx har nogle af lærerne udviklet en række forskellige systemer til undervisningsevaluering som de selv bruger. Men ikke alle forløb bliver dog evalueret. Det kom frem på mødet med lærergruppen som var splittet mellem ønsket om en stærk, men tydelig ledelse og ønsket om en højere grad af medarbejderinddragelse med pædagogikken i fokus. Der er dermed vidt forskellige holdninger til arbejdet med systematisk evaluering, men dog en vilje til indbyrdes at diskutere evalueringer. Selvom det er vigtigt at give plads til individuelle initiativer, er ledelsen nødt til at udvikle en systematik der sikrer at undervisningen bliver evalueret, og at der bliver fulgt op på evalueringerne. Ledelsen kan tage udgangspunkt i kursets eksisterende kultur og den konstruktive tone som evalueringsgruppen mødte i kursets debat. På længere sigt bør kurset udarbejde procedurer for at inddrage resultater af undervisningsevalueringer i det samlede kvalitetsarbejde så de bliver brugt til at forbedre undervisningen, fx planlægning af efteruddannelse, skema, lokaleforhold og pædagogiske udviklingstiltag. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Viborg Gymnasium og HF tager initiativ til at udvikle en systematik for undervisningsevaluering som kan sammentænkes med kursets samlede kvalitetsarbejde. 3.6 Opfølgning Viborg Gymnasium og HF imødekommer ikke kriterierne for opfølgning fordi kurset endnu ikke er nået til dette punkt i kvalitetsarbejdet (jf. afsnittet om processerne bag det skriftlige grundlag). Opfølgningsevaluering Det er fuldt forståeligt at kurset endnu ikke er nået langt med sin opfølgning. Opfølgning på evalueringer og kvalitetsmål ligger lidt ude i fremtiden. Det er dog vigtigt at kurset medtænker opfølgning i formuleringen af kvalitetsmål. Kvalitetsmålene skal formuleres så kurset har mulighed for konkret at følge op på dem. Der er god mulighed for at skabe sammenhæng mellem mål og mulighed for opfølgning i den fase af processen som Viborg Gymnasium og HF er på vej ind i. Opfølgningsevaluering Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den ønskede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage afsæt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som en skole har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger et stykke ude i fremtiden, og som kurset ikke behøver at koncentrere sig om nu. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. VUC FYN og FYNs HF-kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. VUC FYN og FYNs HF-kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf VUC FYN og FYNs HF-kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf VUC FYN og FYNs HF-kursus 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Randers HF & VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Randers HF & VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Randers HF & VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Randers HF & VUC 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg Gymnasium 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Rosborg Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Rosborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Århus Akademi

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Århus Akademi Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Århus Akademi Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Århus Akademi 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herning HF og VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herning HF og VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herning HF og VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herning HF og VUC 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Aalborg Katedralskole

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Aalborg Katedralskole Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Aalborg Katedralskole Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Aalborg Katedralskole 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Tårnby Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Tårnby Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Tårnby Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Tårnby Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Middelfart Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Middelfart Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Middelfart Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Middelfart Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herlev Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herlev Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herlev Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herlev Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg HF-Kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg HF-Kursus 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007

Opfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007 Opfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007 Problemfelt iflg. EVA Planlægningsprocessen: Samarbejde: - en stor del af planlægningen er lagt ud til de enkelte

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS

Læs mere

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter

Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter Erfaringer med kvalitetsrapporter som et redskab til udvikling 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter 2009 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område

Læs mere

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Evaluering på Vestfyns Gymnasium Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Matematik på grundskolens mellemtrin

Matematik på grundskolens mellemtrin Matematik på grundskolens mellemtrin Skolernes arbejde med at udvikle elevernes matematikkompetencer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Matematik på grundskolens mellemtrin Danmarks Evalueringsinstitut Trykt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Respondenter I hver arbejdsgruppe deltog 4 6 lærere og 2 fra ledelsen. I den endelige diskussion deltog alle lærere og ledelsen.

Respondenter I hver arbejdsgruppe deltog 4 6 lærere og 2 fra ledelsen. I den endelige diskussion deltog alle lærere og ledelsen. Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2012 2013 Nøgleområde 1 / 12 13: Uddannelsesprofiler på stx og hf Nøgleområde 2 / 12 13: Fastholdelse og forsømmelser Nøgleområde 3 /

Læs mere

SU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser

SU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011

Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011 Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011 Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2011. De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelsen

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningsevaluering

Undervisningsevaluering Undervisningsevaluering Fem spørgsmål Fem råd Fem metoder DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Undervisningsevaluering 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Layout kühnel a:s Tryk DeFacto Oplag 1500 ekspl. Foto Scanpix:

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

VUC Nordsjælland. Holdevaluering. Ved Lis Boe og Signe Gylling ESB-temadag 24. november 2009

VUC Nordsjælland. Holdevaluering. Ved Lis Boe og Signe Gylling ESB-temadag 24. november 2009 VUC Nordsjælland Holdevaluering Ved Lis Boe og Signe Gylling ESB-temadag 24. november 2009 Hvem er vi? Fusion i 2003: Hillerød Helsingør Frederiksværk Frederikssund 2009: Ca. 900 årskursister Uddannelser:

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere