Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter
|
|
- Victor Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter I medfør af 15, stk. 1 og 2, og 25, stk. 2, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, fastsættes efter bemyndigelse: 1. Gasreglementets afsnit C-12 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 2. Afsnit C-12 indgår i gasreglementet under afsnit C, der indeholder: 1) C-1: Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. 2) C-2: Bestemmelser om konstruktion, funktion og mærkning af gasmateriel. 3) C-8: Bestemmelser om enhedsverifikation. 4) C-10: Bestemmelser om gasleverandører. 5) C-12: Bestemmelser om gaskvalitet. 3. Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 3. Efter 25, stk. 4, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, er forældelsesfristen for strafansvar 10 år. 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves bilag 1A Bestemmelser om gaskvaliteter i gasreglementets afsnit A af 16. maj 1991 med senere ændringer. 1
2 Bilag 1 Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde og terminologi 1.1. Gyldighedsområde 1.2. Terminologi 2. Generelle bestemmelser 2.1. Bestemmelser vedrørende bestanddele i gasser 2.2. Bestemmelser vedrørende gasinstallationer som stiller særlige krav til gassers egenskaber 2.3. Bestemmelser vedrørende bakterier og mikroorganismer i biogas 3. Renhedsgrad for naturgas, bygas og F-gas 3.1. Kulbrinter 3.2. Vandindhold 3.3. Støv 3.4. Svovlforbindelser 4. Bygas 4.1. Naturgas/luft som erstatningsgas for bygas 4.2. Erstatningsgas-og spidsbelastningsgas for 1. gasfamilie 5. Naturgas 5.1. Generelt 5.2. Unormale forsyningsforhold 5.3. Erstatnings- og spidsbelastningsgas for 2. gasfamilie 6. F-gas 6.1. Generelt 6.2. F-gas til husholdningsbrug 6.3. F-gas til særlige industrielle anvendelser 6.4. F-gas til campingbrug 7. Biogas 7.1. Krav til opgraderet biogas som tilsættes til naturgas distributionsnettet 7.2. Krav til opgraderet biogas som tilsættes transmissionsnettet 7.3. Krav til biogas som tilsættes til bygasnet hvor naturgas/luft anvendes som erstatningsgas for bygas 7.4. Krav til biogas som distribueres i lokale biogasnet 8. Brint 8.1. Brint som tilsættes naturgasnettet 8.2. Brint som distribueres i lokalt brintnet, hvor der er tilsluttet brændselsceller 8.3. Brint som distribueres i flaske eller tank 9. Odorisering 9.1. Odoriseringsstof 2
3 9.2. Godkendelse af odoriseringsstoffer 9.3. Den aktuelle odorisering 9.4. Gasser som er fritaget for tilsætning af odorant 10. Krav til overvågning af gaskvaliteter Generelt vedrørende måling og bestemmelse af gaskvaliteter Naturgas Opgraderet biogas til distributionsnettet Opgraderet biogas til transmissionsnettet Biogas til bygasnet Biogas til lokale biogasnet F-gas Brint 3
4 1. Gyldighedsområde og terminologi 1.1. Gyldighedsområde Bestemmelserne om gaskvalitet har til formål at forebygge utilsigtede skader og sikre korrekt funktion af gasinstallationer og gasforbrugende udstyr, der er korrekt udført og vedligeholdt i henhold til Gasreglementet. Bestemmelserne omfatter krav til kvaliteten af brændbare gasser, som leveres fra forsyningssystemer for bygas, naturgas, F-gas, biogas eller brint til anvendelse i gasinstallationer i boliger, erhverv, kraftvarme og industri. Bygas, naturgas eller F-gassystemer er opdelt efter gassens Wobbeindeks i henholdsvis 1., 2. og 3. gasfamilie. Krav til bygastyper fremstillet som kulgas eller spaltegas samt deponigas, pyrolysegas eller lignende brændbare gasser, fastsættes individuelt af Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med godkendelse af særlige forsyningssystemer eller installationer efter bestemmelserne i Gasreglementets afsnit C-8. Bestemmelserne er udformet således, at installationer med typegodkendt udstyr, hvis funktion er afprøvet ved alle relevante ekstreme driftstilstande med alle grænsegasser inden for den konkrete gasfamilie efter DS/EN 437, kan fungere korrekt uden løbende justering ved de forudsigelige variationer i gaskvaliteten. 1.2 Terminologi Gasleverandør Ved en gasleverandør forstås den virksomhed, der ejer eller vedligeholder gasforsyningssystemet, og som distribuerer gas til installationer. Ved levering af F-gas og brint i gasflasker betragtes udelukkende den virksomhed, der har ansvaret for fyldning og mærkning af gasflasker, som gasleverandør. Ved levering af F-gas og brint i tanke betragtes den virksomhed, som påfylder F-gas og brint, som gasleverandør. En gasleverandør skal være godkendt i henhold til bestemmelser om gasleverandør i Gasreglementets afsnit C-10. Gasleverandøren skal desuden være opmærksom på eventuelle regler fra andre myndigheder Gasfamilier Ved gasfamilier forstås grupper af gaskvaliteter med beslægtede forbrændingsegenskaber. De opdeles i 1., 2. og 3. gasfamilie på basis af gassernes øvre Wobbeindeks, jævnfør den harmoniserede standard DS/EN 437. a. 1. gasfamilie består af bygaskvaliteter med højt brintindhold og erstatningsgasser med tilsvarende forbrændingsegenskaber. b. 2. gasfamilie består af naturgaskvaliteter med højt metanindhold. Naturgaskvaliteter opdeles i grupperne H, E og L med specificerede variationer i gassens Wobbeindeks. c. 3. gasfamilie består af F-gas kvaliteter, propan, butan samt blandinger heraf Biogas Biogas består af brændbare gasser produceret eksempelvis af organisk affald, gylle og slam fra renseanlæg Brint Brint er en brændbar gas, som eksempelvis fremstilles katalytisk eller ved elektrolyse. 4
5 Erstatningsgas Ved erstatningsgas forstås en gaskvalitet, der ved samme tilslutningstryk og uforandret apparatindstilling udviser tilsvarende forbrændingsforhold som den gaskvalitet, der erstattes. Erstatningsgas for bygas kan være naturgas/luft, F-gas/luft eller naturgas+biogas/luft blandinger. Disse erstatningsgasser indgår i Gasreglementet under betegnelsen bygas Spidsbelastningsgas Ved en spidsbelastningsgas forstås en gaskvalitet, der under spidsbelastningsforhold kan tilsættes en gaskvalitet op til et af Sikkerhedsstyrelsen på forhånd fastsat maksimalt indhold, hvorved forbrændingsforholdene anses for uforandrede Gasmængde Gasmængder angives i kg eller gasvolumen. Gasvolumen er defineret på følgende to måder: a. Normal m 3 som er tør gas ved 273,15 K og 1013,25 mbar tryk. Angives som m n 3 b. Standard m 3 som er tør gas ved 288,15 K og 1013,25 mbar tryk. Angives som m Massefylde Massefylde (ϱ) af en gas er massen pr. volumenenhed og angives i kg/m n 3. Relativ massefylde (d) er forholdet mellem massen af lige store rumfang gas og tør luft ved samme tryk og temperatur. Ved anvendelse af gasser med relativ massefylde større end 1 (F-gasser og F-gas/luft blandinger), kan der stilles supplerende krav til gasinstallationernes etablering og drift Brændværdi Nedre brændværdi (Hn) er den varmemængde, der udvikles ved forbrænding under konstant tryk af en enhed gas (m n 3 eller kg), når gas og luft til forbrændingen har temperaturen 25 C, idet forbrændingsprodukterne bringes til 25 C, og det ved forbrændingen dannede vand er til stede i luftformig tilstand. Den nedre brændværdi angives i MJ/ m n 3 eller MJ/kg. Øvre brændværdi (Hø) er den varmemængde, der udvikles ved forbrænding under konstant tryk af en enhed gas (m n 3 eller kg), når gas og luft til forbrændingen har temperaturen 25 C, idet forbrændingsprodukterne bringes til 25 C, og det ved forbrændingen dannede vand er til stede i flydende tilstand. Den øvre brændværdi angives i MJ/ m n 3 eller MJ/kg. Gassens øvre brændværdi er normalt grundlag for angivelse af den nominelle belastning på gasforbrugende udstyr Wobbeindeks Nedre Wobbeindeks (Wn) er den nedre brændværdi divideret med kvadratroden af den relative massefylde. Wn angives i MJ/ m n 3. Øvre Wobbeindeks (Wø) er den øvre brændværdi divideret med kvadratroden af den relative massefylde. Wø angives i MJ/ m n 3. Wobbeindeks er udtryk for brænderbelastningen på atmosfæriske brændere. Således vil to gaskvaliteter med samme wobbeindeks give samme brænderbelastning. 5
6 Metantal Metantallet karakteriserer gassens tendens til at modvirke bankning ved anvendelse som motorbrændstof Gastryk Gastryk (p) angives som overtryk i bar eller mbar. Tilslutningstryk er gastrykket umiddelbart foran de gasforbrugende apparater eller deres regulator. Tilslutningstrykket for gasforbrugende apparater til anvendelse i husholdning og mindre industri er baseret på standardtryk og tilladte variationer jf. DS/EN 437 og er i Gasreglementet fastsat til: Type af gas Normalt tryk Min. tryk Maks. tryk 1. gasfamilie 8 mbar 6 mbar 15 mbar 2. gasfamilie 20 mbar 17 mbar 25 mbar 3. gasfamilie 30 mbar 25 mbar 35 mbar 6
7 2. Generelle bestemmelser 2.1 Bestemmelser vedrørende bestanddele i gasser Gasser skal være fri for luftformige, faste eller flydende stoffer, der kan indebære en risiko for blokering og fejlfunktioner eller korrosion af installationer og udstyr. 2.2 Bestemmelser vedrørende gasinstallationer som stiller særlige krav til gassens egenskaber Gasinstallationer og gasforbrugende udstyr til særlige formål i erhverv, kraftvarme og industri kan stille yderligere krav til egenskaber ved gassen (fx gassens renhed og filtrering, tryk og temperatur, metantal, flammetemperatur), der ikke er reguleret i disse bestemmelser. For installationer, hvor sådanne krav er relevante, skal gasleverandøren i samarbejde med ejerne (brugerne) af installationerne aftale supplerende sikkerhedsmæssige foranstaltninger til at forebygge følgerne af forudsigelige variationer af gaskvaliteten. Foranstaltningerne kan eksempelvis være: a. Særlige indreguleringsprocedurer, der på forhånd tager højde for ekstreme gaskvaliteter. b. Installation af supplerende sikkerhedsudstyr, der automatisk afbryder gastilførslen, inden en kritisk tilstand opstår. c. Aftale om varsling af afvigelser i gaskvaliteten således, at ejeren (brugeren) kan tage forholdsregler imod skadelige påvirkninger. 2.3 Bestemmelser vedrørende bakterier og mikroorganismer i biogas Bakterier og mikroorganismer må ikke give helbredsmæssig risiko. Bestemmelser herom fastsat af Miljøstyrelsen skal følges. 7
8 3. Renhedsgrad for naturgas, bygas og F-gas 3.1. Kulbrinter Indholdet af umættede og aromatiske kulbrinter skal begrænses. Kulbrintedugpunktet må for naturgas ved ethvert tryk op til 70 bar, ikke kunne danne flydende kulbrinter ved temperaturer på minus 2 C eller derunder. For F-gas må der ikke ved de aktuelle driftstryk og temperaturer ske udfældning af kulbrinter Vandindhold Vanddugpunktet skal være lavt af hensyn til risikoen for hydratdannelse og korrosion og må for naturgas ved ethvert tryk op til 70 bar ikke overstige minus 8 C. For F-gas må der ikke ved de aktuelle driftstryk og temperaturer ske udfældning af vand. Ved erstatningsgas for bygas, hvor nettet er opbygget til at transportere fugtig gas, fastsættes fugtindholdet af gasleverandøren ud fra kendskabet til nettet Støv Støv, der kan forårsage fejlfunktion ved efterfølgende målere, regulatorer og andre komponenter, skal filtreres fra Svovlforbindelser Af hensyn til korrosionsrisikoen skal totalindholdet af svovl (S) og især svovlbrinte (H 2 S) begrænses. Værdierne for naturgas er eksklusiv eventuelle svovlforbindelser fra odorant. For F-gas er de inklusiv odorant Naturgas Indholdet af H 2 S (svovlbrinte) + COS (carbonylsulfid) målt som svovl må ikke være højere end 5 Mg/m n 3 Under unormale driftsforhold må indholdet af H 2 S + COS i perioder på maksimalt 2 timer højst udgøre 10 mg/m n 3, men gennemsnittet på døgnbasis må ikke overstige 5 mg/m n 3. Indholdet af merkaptan målt som svovl må ikke overstige 6 mg/m n 3. Totalt svovlindhold må ikke overstige 30 mg/m n F-gas Totalt svovlindhold må ikke overstige 50 mg/kg inklusiv odorant. 8
9 4. Bygas 4.1. Naturgas/luft som erstatningsgas for bygas Naturgas/luft skal have et øvre Wobbeindeks i intervallet 23,6-26,2 MJ/m 3 n Erstatningsgas-og spidsbelastningsgas for 1. gasfamilie Enhver erstatnings- og spidsbelastningsgas for 1. gasfamilie skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen. 9
10 5. Naturgas 5.1. Generelt Naturgas er karakteriseret som 2. gasfamilie, gruppe H i DS/EN A1:2009 Prøvegasser - Prøvetryk - Apparatkategorier. Øvre Wobbeindeks skal under normale forsyningsforhold være i intervallet 50,76-55,8 MJ/m 3 n. Den relative massefylde af naturgaskvaliteter skal være mindre end 0, Unormale forsyningsforhold Under forudsætning af at Sikkerhedsstyrelsen har godkendt en særlig beredskabsplan tillades forsyning i et unormalt forsyningsområde, hvor Wobbeindeks er mellem 50,76 og 50,04 MJ/m n 3 Den særlige beredskabsplan skal indeholde et aktionsprogram, hvor udvalgte installationstyper overvåges i perioden, hvor forsyning sker i det unormale område. Beredskabsplanen skal endvidere indeholde et varslingssystem, der sikrer, at udvalgte forbrugere med større følsomme naturgasinstallationer bliver informeret om den større variation i naturgaskvaliteten Erstatnings- og spidsbelastningsgas for 2. gasfamilie Enhver erstatnings- og spidsbelastningsgas for 2. gasfamilie skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen. 10
11 6. F-gas 6.1. Generelt F-gas er propan, butan samt blandinger heraf og er karakteriseret som 3. gasfamilie, gruppe B/P i DS/EN 437. F-gas skal have et øvre Wobbeindeks i intervallet 76,9-92,1 MJ/ m n F-gas til husholdningsbrug F-gas til husholdningsbrug skal opfylde den til enhver tid gældende udgave af ISO 9162 for propan (ISO 9162:1989 Petroleum products - Fuels (class F) - Liquefied petroleum gases - Specifications). Opfyldelsen medfører, at der højst må være 7,5 % (molær) butan og 0,2 % (molær) højere kulbrinter (C 5 ) i propan F-gas til særlige industrielle anvendelse F-gas til industrielle anvendelser kan leveres med andre blandings forhold, når anvendelsen er godkendt af gasleverandøren, og anlægget er indrettet hertil F-gas til campingbrug F-gas til campingbrug kan i særligt mærkede flasker indeholde butan, som skal opfylde den til enhver tid gældende udgave af ISO 9162 for butan (ISO 9162:1989 Petroleum products - Fuels (class F) - Liquefied petroleum gases - Specifications). Opfyldelsen medfører, at der højst må være 2,5 % (molær) højere kulbrinter (C 5 ) i butanen. 11
12 7. Biogas 7.1. Krav til opgraderet biogas som tilsættes til naturgas distributionsnettet Den opgraderede biogas skal opfylde kravene under afsnit 3 for naturgas samt opfylde følgende: a. Højst 3 mg/m n 3 ammoniak, b. højst 0,5 mol- % ilt (O 2 ), c. højst 3,0 mol- % kuldioxid (CO 2 ), d. højst 0,1 mg/m n 3 siloxaner, og e. samme koncentration af odorant, som angivet i afsnit 9.2 for naturgas Krav til opgraderet biogas som tilsættes transmissionsnettet Den opgraderede biogas skal opfylde kravene i afsnit 7.1 samt Energinet.dk s til enhver tid gældende kvalitets specifikationer i Regler for gastransport Krav til biogas som tilsættes til bygasnet, hvor naturgas/luft anvendes som erstatningsgas for bygas Biogasindhold i bygas må maksimalt være 36,4 % på energibasis. Blandingen af biogas og naturgas/luft skal opfylde kravene i afsnit 4.1 samt opfylde følgende: a. Indholdet af ammoniak eksklusiv lufttilsætning og de ikke brændbare bestanddele i biogassen må ikke overstige 3 mg/m n 3, b. indholdet af siloxaner eksklusiv lufttilsætning og de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 1,0 mg/m n 3, c. samme koncentration af odorant eksklusiv lufttilsætning og de ikke brændbare dele i biogassen, som angivet i afsnit 9.2 for naturgas, og d. indholdet af svovlbrinte (H 2 S) eksklusiv lufttilsætning og de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 30 mg/m n Krav til biogas som distribueres i lokale biogasnet Biogas, som distribueres i lokale net, hvor der udelukkende er professionelle forbrugere Biogas, som distribueres i lokale net, hvor der udelukkende er professionelle forbrugere, som fx fjernvarmeværker og industri, skal opfylde følgende: a. Udsving i wobbeindeks skal aftales med forbrugerne, da det afhænger af de gasforbrugende udstyr. Der må efterfølgende ikke tilsluttes forbrugere med gasforbrugende udstyr, som ligger uden for det aftalte wobbeindeks område. b. Hvis der ved aktuelle driftstryk og temperaturer kan ske udfældning af vand, skal pålidelig drift af net og gasinstallationer sikres med indbygning af vandudskillere. c. Indholdet af ammoniak eksklusiv de ikke brændbare bestanddele i biogassen må ikke overstige 3 mg/m n 3. d. Indholdet af siloxaner eksklusiv de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 1,0 mg/m n 3. Hvis der er forbrugere med gasturbiner, er kravet 0,1 mg/m n 3. e. Odorant tilsættes som angivet i afsnit 9.4, hvis det er påkrævet på grund af rensemetode. f. Indholdet af svovlbrinte (H 2 S) eksklusiv de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 30 mg/m n 3. Sikkerhedsstyrelsen skal godkende den udsendte gaskvalitet inden opstart Biogas, som distribueres i lokale net, hvor der er tilsluttet almindelige boliger og mindre erhverv Biogas, som distribueres i lokale net, hvor der er tilsluttet almindelige boliger og mindre erhverv, skal opfylde følgende: 12
13 a. Udsving i wobbeindeks skal fastlægges ud fra de gasbrugende apparater, som skal forsynes ved forbrugerne. Der må efterfølgende ikke tilsluttes forbrugere med gasforbrugende apparater, som ligger uden for det fastsatte wobbeindeks område. b. Der må ikke ved aktuelle driftstryk og temperaturer ske udfældning af vand. c. Indholdet af ammoniak eksklusiv de ikke brændbare bestanddele i biogassen må ikke overstige 3 mg/m n 3. d. Indholdet af siloxaner eksklusiv de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 1.0 mg/m n 3. e. Odorant tilsættes som angivet i afsnit 9.4, hvis det er påkrævet på grund af rensemetode. f. Indholdet af svovlbrinte (H 2 S) eksklusiv de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 30 mg/m n 3. g. Vanddugpunkt skal være som angivet i afsnit 3.2 for naturgas. Sikkerhedsstyrelsen skal godkende den udsendte gaskvalitet inden opstart. 13
14 8 Brint 8.1 Brint som tilsættes naturgasnettet Brint, som tilsættes naturgasnettet, skal opfylde følgende: a. Mindst 98 volumen- % brint (H 2 ), b. højst 0,1 volumen- % ilt (O 2 ), c. højst 0,2 volumen- % kuldioxid (CO 2 ), d. højst 0,5 volumen- % kulbrinter (C n H m ) målt som methan, og e. vanddugpunkt under C målt ved atmosfæretryk. Volumenindholdet af brint i naturgasnettet skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen Brint som distribueres i lokalt brintnet, hvor der er tilsluttet brændselsceller Brint, som distribueres i lokalt brintnet, hvor der er tilsluttet brændselsceller, skal opfylde følgende: a. Mindst 98 volumen- % brint (H 2 ), b. højst 0,1 volumen- % ilt (O 2 ), c. højst 0,1 volumen- % kuldioxid (CO 2 ), d. højst 50 ppm kulbrinter (C n H m ) målt som methan, og e. vanddugpunkt under C målt ved atmosfæretryk Brint som distribueres i flaske eller tank Brint, hvor forsyningen sker til brændselsceller, skal overholde kravene fastsat i afsnit 8.2. Ved forsyning uden brændselsceller kan brinten leveres med andre renhedsgrader, når anvendelsen er godkendt af gasleverandøren, og de gasforbrugende apparater er indrettet hertil. 14
15 9. Odorisering 9.1 Odoriseringsstof Enhver distribueret gaskvalitet skal indeholde et odoriseringsstof i en sådan koncentration, at en person med normal lugtesans er i stand til med sikkerhed at spore en gas/luftblanding svarende til højst 20 % af gassens nedre eksplosionsgrænse Godkendelse af odoriseringsstoffer Andre odoriseringsstoffer end de nedenfor nævnte skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen. Retningslinjerne i den til enhver tid gældende udgave af DVGW G 280 "Gasodorierung" og DVGW G 281 "Technische Regeln fur die Gifte und Prufung von Odoriermitteln" lægges til grund. Koncentrationen af odorant på forbrugsstedet skal mindst være som angivet i tabellen: Odorant koncentration Naturgas F-gas (dampfase) THT 10,5 mg/ m 3 n 23,5 mg/m n 3 Mercaptan 4,0 mg/ m 3 n 8,8 mg/m n 3 Med udgangspunkt i tabellens minimumsværdier angivet på forbrugsstedet skal gasleverandøren fastsætte et tillæg til disse værdier, der i afhængighed af odoriseringsstedet tager hensyn til en reduktion af lugtindtrykket som følge af adsorption, kemisk reaktion og lugtoverlejring i gasdistributionssystemet frem til forbrugerne. Herved kan gasleverandøren sikre sig, at mængden på odoriseringsstedet fastsættes således, at den i tabellen angivne minimumskoncentration opnås overalt på forbrugsstederne Den aktuelle odorisering Den aktuelle odorisering må ikke udsætte personer eller materiale - hverken direkte eller indirekte i forbindelse med gassens forbrænding - for skadelige påvirkninger. 9.4 Gasser som er fritaget for tilsætning af odorant Biogas, som distribueres i lokalt biogasnet, er fritaget for odorant tilsætning, da gassen indeholder duftstoffer, som erstatter odorant tilsætning. Hvis der anvendes rensemetoder til fjernelse af vand, svovlbrinte eller andre bestanddele, som fjerner den førnævnte duft, skal biogassen tilsættes odorant. Koncentrationen af odorant skal være som angivet i afsnit 9.2 for naturgas eksklusiv de ikke brændbare bestanddele i biogassen. Brint, som distribueres i flasker, tankanlæg eller i lokalt brintnet, skal ikke tilsættes odorant. Sikkerheden på grund af manglende odorant varetages af krav om gasdetektorer i installationerne. 15
16 10. Krav til overvågning af gaskvalitet 10.1 Generelt vedrørende måling og bestemmelse af gaskvaliteter Ved måling og bestemmelse af gaskvaliteten skal summen af måleværdi og måleusikkerhed (+.-) på 95 % konfidensniveau ligge indenfor kravene til gaskvaliteten fastsat i dette afsnit af Gasreglementet Naturgas Kontinuerlig bestemmelse Der skal være kontinuerlig bestemmelse i transmissionsnettet af følgende parametre: a. Wobbeindeks, b. svovlbrinte og totalsvovl, c. vand og kulbrintedugpunkt og d. densitet Periodevis bestemmelse Der skal for gas i distributionssystemet efter aftale med Sikkerhedsstyrelsen være periodevis bestemmelse af odorantkoncentrationen i henhold til Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold, juni 2001, revideret februar 2004, udarbejdet af naturgasselskaberne Opgraderet biogas til distributionsnettet Kontinuerlig bestemmelse Der skal være kontinuerlig måling og bestemmelse af følgende parametre: a. Wobbeindeks (øvre), b. vanddugpunkt, da ammoniak (NH 3 ) kun bestemmes periodevis, og c. svovlbrinte (H 2 S) Periodevis bestemmelse Der skal være periodevis måling og bestemmelse, hvor perioden fastsættes ud fra erfaringer fra hver enkelt anlægstype, af følgende parametre: a. Brændværdi (øvre), b. densitet, c. ilt (O 2 ), d. kuldioxid (CO 2 ), e. ammoniak (NH 3 ), f. siloxaner samt g. odorantkoncentration i henhold til Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindholde, feb Afhængig af opgraderingssystemets stabilitet kan der blive tale om at flytte parametre fra periodevis til kontinuerlig bestemmelse Opgraderet biogas til transmissionsnettet Kontinuerlig og periodevis bestemmelse i transmissionsnettet skal overholde kravene fastsat i afsnit 10.3 samt bestemmelserne i Energinet.dk s kvalitets specifikationer i Regler for gastransport, hvis disse bestemmelser indeholder parametre ud over de i afsnit 10.3 fastsat. Endvidere skal de kvalitetsspecifikationer i Energinet.dk s kvalitets specifikationer i Regler for gastransport, som stiller strengere krav end dem fastsat i afsnit 10.3, følges. 16
17 10.5. Biogas til bygasnet Kontinuerlig bestemmelse For blandingen af biogas og naturgas luft skal der være kontinuerlig måling og bestemmelse af følgende parametre: a. Wobbeindeks og b. svovlbrinte (H 2 S) Periodevis bestemmelse Der skal, efter aftale med Sikkerhedsstyrelsen, være periodevis måling og bestemmelse af følgende parametre: a. Brændværdi (øvre), b. densitet, c. kuldioxid (CO 2 ), d. ammoniak (NH 3 ), e. siloxaner og f. odorantkoncentration i henhold til Retningslinier for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold, feb Biogas til lokalt biogasnet Lokale net, hvor der udelukkende er professionelle forbrugere Kontinuerlig bestemmelse Ved distribution af biogas i lokale net, hvor der udelukkende er professionelle forbrugere, som fx fjernvarmeværker og industri, skal der være kontinuerlig måling og bestemmelse af følgende parametre: a. Wobbeindeks og b. svovlbrinte (H 2 S) Periodevis bestemmelse Der skal være periodevis måling og bestemmelse, hvor perioden fastsættes ud fra erfaringer fra hver enkelt anlægstype, af følgende parametre: a. Brændværdi (øvre), b. vandindhold, c. kuldioxid (CO 2 ), d. ammoniak (NH 3 ), e. siloxaner og f. odorantkoncentration, hvis det er påkrævet på grund af rensemetode Lokale net, hvor der er tilsluttet almindelige boliger og mindre erhverv Kontinuerlig bestemmelse Ved distribution af biogas, som distribueres i lokale net, hvor der er tilsluttet almindelige boliger og mindre erhverv, skal der være kontinuerlig måling og bestemmelse af følgende parametre: a. Wobbeindeks, b. vanddugpunktet, som nævnt i afsnit 3.2, og c. svovlbrinte (H 2 S) Periodevis bestemmelse Der skal være periodevis måling og bestemmelse, hvor perioden fastsættes ud fra erfaringer fra hverv enkelt anlægstype, af følgende parametre: 17
18 a. Brændværdi (øvre), b. kuldioxid (CO 2 ), c. ammoniak (NH 3 ), d. siloxaner og e. odorantkoncentration, hvis det er påkrævet på grund af rensemetode F-gas Der skal være periodevis måling og bestemmelse af følgende parametre: a. Vægtfylde efter (ISO 8973), b. kaustisk soda, c. korrosive stoffer (Kobberstrip efter ISO 6251/ASTMD 1838), d. vandindhold efter ASTM D 2713 og e. odorantkoncentration Brint Brint som tilsættes til naturgasnettet Kontinuerlig bestemmelse Der skal være kontinuerlig måling og bestemmelse af følgende parametre: a. Brintindholdet (H 2 ), b. vanddugpunktet og c. iltindhold (O 2 ) Periodevis bestemmelse Der skal være periodevis måling og bestemmelse af CO 2 indhold Brint som distribueres i lokalt brintnet, hvor der er tilsluttet brændselsceller Periodevis bestemmelse Der skal være periodevis måling og bestemmelse af følgende parametre: a. Brintindhold (H 2 ), b. vanddugpunkt, c. iltindhold (O 2 ), d. kuldioxidindhold (CO 2 ) og e. kulbrinter (C n H m ) målt som methan Brint som distribueres i flaske eller fra tank Forsyningen sker til brændselsceller Der skal være periodevis måling og bestemmelse af følgende parametre: a. Brintindhold (H 2 ), b. vanddugpunkt, c. iltindhold (O 2 ) og d. kuldioxidindhold (CO 2 ) Forsyningen sker til apparatbestand uden brændselsceller Renhedsgrader, som er godkendt af gasleverandøren i henhold til afsnit 8.3, eftervises ved periodevis måling og bestemmelse af følgende parametre: a. Brintindhold (H 2 ), b. vanddugpunkt, 18
19 19 c. iltindhold (O 2 ), d. kuldioxidindhold (CO 2 ) og e. kulbrinter (C n H m ) målt som methan.
Bilag 1A Bestemmelser om gaskvaliteter
Gasreglementets afsnit A Bilag 1A Januar 2001 Bilag 1A 101 1. Gyldighedsområde 1.1. Disse bestemmelser omfatter krav til kvaliteten af brændbare gasser, som leveres fra forsyningssystemer for bygas, naturgas
Læs mereBekendtgørelse om gaskvalitet
Bekendtgørelse om gaskvalitet I medfør af 5, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, 26-28 og 31, stk. 2, i lov nr. XXXX af XXXX 2018 om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven)
Læs mereBekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, bestemmelser om gaskvaliteter
BEK nr 1264 af 14/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-21-00012 Senere ændringer
Læs mereNyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen
Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013 Kent Eriksen Indhold Gasreglementets afsnit C-12 Baggrund. Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12. Bestemmelser om gaskvalitet. Bilag
Læs mereKontrolmanual til måling af bionaturgas
Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :
Læs mereOpgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas
Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Jan de Wit, Steen Andersen, Leo van Gruijthuijsen Disposition Gasnettet Biogas Bionaturgas Driften, eksempler Nyttige info-sider Hvad siger gasreglementet?
Læs mereKrav til gaskvalitet. Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgradere biogas via naturgasnettet. Klientrapport Juni 1994
Krav til gaskvalitet Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgradere biogas via naturgasnettet Klientrapport Juni 1994 Krav til gaskvalitet Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgraderet biogas
Læs mereGrænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen
Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012 Kent Eriksen Indhold Oprindelig aftale om myndighedsansvar mellem Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen. Generelt
Læs mereGas til transport Sikkerhed og gaskvalitet
Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed
Læs mereRetningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold
Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold Udgivet af natur- og bygasselskaberne i Danmark Juni 2001 Revideret februar 2004 Revideret november 2015 Indhold Forord... 2 Grundlag...
Læs mereBiogas i naturgasnettet (Bionaturgas)
Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv
Læs mereBiogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken
Biogasopgradering DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Overview/Elements/Text boxes Agenda Status og udformning af DONG Energys anlæg i Fredericia Markedsmodel og
Læs mereAfregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet
Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Notat december 2009 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 80 Offentligt Notat Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.
Læs mereKontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas
Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas 3. udgave Kontrolmanual November 2015 Titel : Kontrolmanual til måling af biogas
Læs mereBilag 2A. Gasreglementets afsnit A. Juni 1991. Terminologi
Gasreglementets afsnit A Bilag 2A Juni 1991 109 TERMINOLOGI Aftrækskanal er betegnelsen for et aftrækssystem for gasforbrugende apparater med trækafbryder Aftræksrør er betegnelsen for et forbindelsesstykke
Læs mereA-6 Lufttilførsel og aftræk fra apparater med lukket forbrændingskammer
A-6 Lufttilførsel og aftræk fra apparater med lukket forbrændingskammer A-6: Lufttilførsel og aftræk fra apparater med lukket forbrændingskammer 6. LUFTTILFØRSEL OG AFTRÆK FRA APPARATER MED LUKKET FORBRÆNDINGSKAMMER
Læs mereDimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk
Gasreglementets afsnit A Bilag 8A Juni 1991 Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk 147 Bilag 8A Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk 1. Grundlag for dimensionering Det grundlæggende
Læs mereDe overordnede rammer for tilsyn på store gasinstallationer
De overordnede rammer for tilsyn på store gasinstallationer ATEX Forum møde den 26. november 2013 Kent Eriksen Indhold Generelt vedrørende love, lovbekendtgørelser og reglementer. Lov, bekendtgørelser
Læs mereAnvendelse af Biogas DK status
Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan
Læs mereBekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1
Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1 (Brændstofkvalitetsbekendtgørelsen) I medfør af 4, stk. 1, 22, stk. 3 og 4,
Læs mereBekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1)
BEK nr 1311 af 04/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-5201-0045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereMyndighedserfaringer Vestenskov DMKV KONFERENCE. 23 September 2014. Jesper Krogh Jensen Krogh Consult ApS
Myndighedserfaringer Vestenskov DMKV KONFERENCE 23 September 2014 Jesper Krogh Jensen Krogh Consult ApS Baltic Sea Solutions Holeby Sukkerfabrik Brintsamfund Lolland Fase 1 Nakskov Brintcontainer Fase
Læs mereAfregningsmæssige forhold ved import af tysk gas
Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk
Læs mereVejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.
Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte
Læs mereBeregning af rørs modstandskoefficient
Gasreglementets afsnit A Bilag 9A Juni 1991 Beregning af rørs modstandskoefficient 165 Bilag 9A Beregning af rørs modstandskoefficient Beregning af rørs modstandskoefficient Til beregning af rørs modstandskoefficient
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering
Læs mereGasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører
Gasreglementets afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører Januar 1994 Forord Forord Gasreglementets afsnit C-10 er fortsat i henhold til 15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer
Læs mereBiogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose
Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Indhold Hvad vil det sige at opgradere biogas til naturgaskvalitet Krav
Læs mereO 2 -måling i stedet for CO 2 -måling
-måling i stedet for C -måling DGF ERFA konference Større og mindre gasfyrede anlæg Middelfart 6. og 7. september 2006 v/ Henrik Andersen, DGC -måling i stedet for C Erstatning af C -måling med -måling
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBeregning af metantal
Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet
Læs mereRundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca
Læs merePraktiske Erfaringer Fredericia Renseanlæg
BIOGAS Gasmålere- og Afregning DONG Gas Distribution A/S Praktiske Erfaringer Fredericia Renseanlæg Danak Analyse A/S Finn Ødegaard fra Dansk Analyse A/S Samarbejde med DONG Dansk Analyse A/S har siden
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Læs mereHåndtering af fremmede gasser i det danske gassystem
Håndtering af fremmede gasser i det danske gassystem Per G. Kristensen pgk@dgc.dk ATV møde d. 20. marts 2012 Program DGC De helt grundlæggende krav til gaskvalitet Krav fra ledningsnet/systemet Krav fra
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v. 1
Udkast til Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v. 1 I medfør af 30, stk. 1, 32 c, 38 d, stk. 1, 43, stk. 1, 45, stk. 1, 46, stk. 2, 47, 59, stk. 4
Læs mereBekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v. 1)
BEK nr 366 af 15/04/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. 001-02706 Senere ændringer til forskriften BEK nr 743 af
Læs mereNye gaskvaliteter i det danske naturgasnet
Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter
Læs mereSikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet
Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet Jytte Skytte Nielsen jsn@dgc.dk Lovgrundlag for Gasreglement Lovbekendtgørelse nr. 206 af 27. marts 2000. Populært kaldet Gasloven eller Autorisationsloven.
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereHåndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status
Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter
Læs mereNaturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?
Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en
Læs mereGasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk
1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en
Læs mereFremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net
Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde Viborg den 31. maj 2011 Tine Lindgren 1 Import af gas fra Tyskland Ingeniøren 12. januar 2011
Læs mereGRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?
Læs mereRAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011
Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater
Læs mereA-7 Afprøvning og ibrugtagning
A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7: Afprøvning og ibrugtagning 7. AFPRØVNING OG IBRUGTAGNING 7.1. Generelle bestemmelser 7.1.1. Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal VVSinstallatøren
Læs mereRAPPORT. Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet. Projektrapport September 2009
Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet Projektrapport September 2009 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Nedgradering
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereDGF Gastekniske Dage
DGF Gastekniske Dage Gasulykker & sikkerhedstekniske farlige hændelser v/ Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen 13. maj 2008 Slide 2/17 Gasulykker og sikkerhedstekniske farlige hændelser Hvornår registreres
Læs mereMåleudstyr og indregulering af gasforbrugende
Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Krav til måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Projektrapport Juni 2004 Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater
Læs mereIDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016
IDA Energi Forbrændingsteknik 2016 Olie- og gasforbrænding Karsten V. Frederiksen kvf@dgc.dk www.dgc.dk Olie- og gasforbrænding Oliebrænderteknologi Forbrændingsforhold/miljø Trykforstøvning Rotationsforstøvning
Læs mereNye gaskvaliteter i nettet
Nye gaskvaliteter i nettet v. Jan K. Jensen Hørsholm Indhold: - Lovgivning - Formål - Gaskvalitet - Afregning - Anvendelse - Fokus på brint - Indsatsområder Test af naturgassystemet til H 2 distribution,
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 27 Marts 2014. Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning
Stikledningen Nr. 27 Marts 2014 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning SMS-varsling om gaskvalitetsændringer nedlægges Vejledning til ny G6 måler Erhvervskunder der
Læs mereKonsekvenser af import af Heidenaugas til Danmark
DGC-notat 1/19 Konsekvenser af import af Heidenaugas til Danmark Indhold 1. Indledning og sammenfatning 2 2. Forventet gaskvalitet 4 3. Konsekvenser for gasanvendelse 4 3.1 Mindre gasapparater 5 3.2 Større
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
Læs mereBiogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.
Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning
Læs mereFirma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)
Mellem Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) og Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende betegnet Gasleverandøren) er der dags dato indgået følgende KONTRAKT om levering af naturgas
Læs mereZINGA Tekniske Data. Fysisk og teknisk information
ZINGA Tekniske Data Ref.: TF ZINGA.E N 10/12/08-12 ZINGA ZM-RE-PRO-04-A Filmgalvaniseringssystemet ZINGA er en, en-komponent overfladebehandling, der indeholder 96% zink i tørfilmen og yder en katodisk
Læs mereImport af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008
Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse
Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere
Læs mereKV anlæggene og de nye gasser
KV anlæggene og de nye gasser Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Disposition Gaskvaliteter Kraftvarmeanlæg i Danmark Styringsprincipper for gasmotorer Tekniske konsekvenser ved gasimport Sikkerhed Drift Virkningsgrad
Læs mereGasreglementets afsnit C-1. November 2004
Gasreglementets afsnit C-1 November 2004 Forord Forord Gasreglementets afsnit C-1 er fastsat i henhold til 15, stk. 1 og 2 og 25, stk. 2 i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand-
Læs mereForslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til
Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af
Læs mere1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring?
1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder. For de virksomheder der bruger kunstige kølemidler, kan det medføre problemer med at overholde
Læs mereTeknisk rider Du må være en engel, Hans Christian
Teknisk rider Du må være en engel, Hans Christian Om forestillingen: Dette er ikke en teaterforestilling i traditionel forstand. Vi kalder det en teaterinstallation. Publikum sidder ikke og betragter forestillingen
Læs mereBiogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3
Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også
Læs mereFremtidens naturgas i nettet
Fremtidens naturgas i nettet DGF Gastekniske Dage 2010 Jesper Bruun Energinet.dk 1 Agenda Status på infrastruktur - Nordgående flow Ellund 2010-2013 - Udbygning af Ellund Egtved - Andre projekter Fremtidens
Læs mereGasreglementets afsnit C-8 Bestemmelser om enhedsverifikation
Side 1 af 8 Gasreglementets afsnit C-8 Bestemmelser om enhedsverifikation Januar 1996 FORORD Gasreglementets afsnit C-8 er fastsat i henhold til 15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer
Læs mereBeklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereUDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE
UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE Workshop om brintsikkerhed - vejen mod en fælles ramme 2. maj 2014 - DTU Mødecenter, 2800 Kgs. Lyngby HVOR FARLIGT ER GAS? Kendte gaslagringsformer
Læs mereDGF Gastekniske Dage
DGF Gastekniske Dage Ulykkesstatistik 2008 v/ Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen 18. maj 2009 Slide 2/26 Gasulykker og sikkerhedstekniske farlige hændelser Hvornår registreres et uheld som en ulykke?
Læs mereLov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven)
LOV nr 61 af 30/01/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juni 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 215-01-004 Senere ændringer til forskriften LOV
Læs mereBE17 BETJENINGSVEJLEDNING SPÆNDINGSTESTER TRT-BA-BE17-TC-001-DA
BE17 DA BETJENINGSVEJLEDNING SPÆNDINGSTESTER TRT-BA-BE17-TC-001-DA Indholdsfortegnelse Henvisninger vedrørende betjeningsvejledningen... 1 Sikkerhed... 2 Oplysninger om enheden... 3 Tekniske data... 3
Læs mereBilag 4 Strategiskema til faglæsning. Før du læser Hvad handler teksten om? Overblikslæsning Se på teksten, overskrifterne, billeder, tegninger.
Bilag Strategiskema til faglæsning. Før under- og efter læsning af fagtekster Før du læser Hvad handler teksten om? Overblikslæsning Se på teksten, overskrifterne, billeder, tegninger. Hvad er dit indtryk
Læs mereOPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
14.6.2018 Den Europæiske Unions Tidende C 206/1 IV (Oplysninger) OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE Gastyperne og de dertil svarende ledningstryk i henhold til artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Læs mereInstallations- og brugsvejledning. VÆGRADIATOR for F-gas og N-Gas Model TS 2000
Installations- og brugsvejledning VÆGRADIATOR for F-gas og N-Gas Model TS 2000 Kosan Gas varenuer 27340 Godkendelse: 0051 Certifikat nr. 51AQ610 Indhold SEKTION 1 GENEREL INSTRUKTION...3 1.1 PRODUKT BESKRIVELSE...4
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 2. udgave Maj 2012 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk
Læs meremed følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:
Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk
Læs mereRAPPORT. Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009
Biogas til nettet Projektrapport Maj 2009 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Biogas til nettet Torben Kvist Jensen
Læs mereValg af personligt beskyttelsesudstyr
Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved
Læs mereBekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)
BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereBRUGSANVISNING SIDE 1
BRUGSANVISNING SIDE 1 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN 1.1 IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET: PR-nr.: 769435 Handelsnavn: KONTAKT PRF 6-68 1.2 IDENTIFIKATION AF LEVERANDØREN: Dato: 11-12-2008
Læs mereRelativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Læs mereProduktnavn: Neopixels Udarbejdelsesdato: 01-04-2013 Udgave: 1.1.0 Udstedelsesdato: 1.04.2013
1. Identifikation af stoffet eller blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Identifikation af produktet Neopixels EPS-granulat 1.2 Relevant identificeret anvendelse af stoffet Byggemateriale; termisk
Læs mereBekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel 1
Bekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel 1 I medfør af 5, stk. 1, nr. 3, 5, stk. 2 og 4, 8, stk. 3, 26-28 og 31, stk. 2, i lov nr. 73 af den 21. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer
Læs merewww.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets
Læs mereGAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING
GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse
Læs mereIndregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere
Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Kippunkt kurven Nefit turbo Konklusion Der kan opstå problemer ved varierende gaskvaliteter Nogle af kedlerne er
Læs mereUsikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug
DGC-notat 1/11 Usikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug Baggrund Ved opgørelse af transportomkostningerne i transmissionssystemet for naturgas indgår det maksimale timeforbrug opgjort i kwh (Hø) i
Læs mereBrugs- og installationsvejledning for laboratorietester model SEC-L
Brugs- og installationsvejledning for laboratorietester model SEC-L Kosan Gas varenr. 24216 (lavtryk) + 24217 (mellemtryk) Ved installation er det meget vigtigt, at man følger denne vejledning nøje. 4/2016
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,
Læs mereBRUGSANVISNING SIDE 1
BRUGSANVISNING SIDE 1 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN 1.1 IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET: Handelsnavn: TURBO OIL PRF 290 PR-nr.: 777435 1.2 IDENTIFIKATION AF LEVERANDØREN: Dato: 11-12-2008
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereEKSTERN BEREDSKABSPLAN
EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder
Læs mereSikkerhedsdatablad. Sikkerhedsdatablad Koldpresset Rapsolie Rev. dato: 18.02.2015. 1: Identifikation af stoffet og af virksomheden
Sikkerhedsdatablad 1: Identifikation af stoffet og af virksomheden Produktnavn Varenumre Leverandør Kontaktperson Koldpresset rapsolie 00001(enhed liter) eller 00004(enhed tons) DAJOLKA Dalmosevej 2 DK-9330
Læs mere3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1
Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning
Læs mere