MAVESUNDHED HOS POLTE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAVESUNDHED HOS POLTE"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet melfoder fra 30 kg og frem til løbning ved cirka 140 kg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING GUNNER SØRENSEN UDGIVET: 21. NOVEMBER 2014 Dyregruppe: Fagområde: Polte Ernæring Sammendrag En afprøvning, hvor fire kombinationer af foderstruktur til polte blev undersøgt, viste, at anvendelse af mellemgroft formalet melfoder i hele perioden fra 30 til cirka 140 kg gav den bedste mavesundhed på løbetidspunktet, mens anvendelse af pelleteret foder i samme periode gav den dårligste mavesundhed. Hvis man vælger at skifte foder ved cirka 100 kg, er den bedste løsning at tildele pelleteret foder fra 30 til 100 kg og derefter mellemgroft formalet foder fra 100 kg til løbning. Den omvendte løsning gav en statistisk sikkert dårligere mavesundhed på løbetidspunktet, men mavesundheden var stadig bedre end hos de polte, der var fodret med pelleteret foder i hele perioden. Disse resultater gælder, når polte er fodret efter ædelyst frem til cirka 60 kg og derefter restriktivt med 2,5 FEsv pr. dag frem til løbetidspunktet ved cirka 140 kg. Afprøvningen viste således, at polte bør fodres med mellemgroft formalet melfoder fra 30 kg og frem til løbning for at få den bedste mavesundhed. Den næstbedste løsning i forhold til mavesundhed er at give poltene melfoder fra cirka 100 kg og frem til løbning. 1

2 Baggrund Svin kan udvikle forandringer/sår i mavesækkens hvide del, som kan påvirke dyrets trivsel og i sjældne tilfælde resultere i dødsfald som følge af blødning fra et alvorligt mavesår. Forekomsten af mavesår i danske slagtesvin og slagtesøer blev undersøgt i 2011 på cirka maver fra henholdsvis slagtesvin og søer. Undersøgelsen viste ar efter alvorlige mavesår hos 7 % af slagtesøer og 5 % af slagtesvinene (indeks 9-10). Desuden sås der tydelige maveforandringer og mavesår hos en stor andel af slagtedyrene, 44 % af søerne og 26 % af slagtesvinene [1]. Tidligere forsøg [2], [3] har vist, at den daglige tilvækst hos slagtesvin forringes, når der ved slagtning kan konstateres ar og sår i maven (indeks 7-10). Mildere forandringer i form af forhorninger og erosion påvirkede i disse to forsøg ikke den daglige tilvækst. Alvorlige sår og deraf følgende ardannelse kan bevirke, at spiserørets indmunding i maven indsnævres væsentligt, hvilket gør passage af foder vanskelig, og dermed vil det sandsynligvis reducere dyrenes foderoptagelse og produktivitet. Mavesundheden kan kun undersøges ved slagtning. Derfor er det typisk dyr, der skal udsættes fra besætningen, der undersøges, og det vanskeliggør undersøgelser af mavesundheden i sohold. En undersøgelse af mavesundheden hos søer fra otte ophørende besætninger i 2013 viste god sammenhæng mellem mavesundheden hos slagtesøer og almindelige produktionssøer udsat alene på grund af besætningsophør [4]. Betydningen af maveforandringer hos polte for den efterfølgende mavesundhed som søer er meget ringe belyst. En ny undersøgelse med slagtesvin, hvor én daglig fodring er sammenlignet med to daglige fodringer samt ad libitum fodring, viste, at ad libitum fodring giver flere maveforandringer end restriktiv fodring [5]. En anden undersøgelse viste, hvor hurtigt slagtesvin kan reetablere mavesundheden, når der skiftes fra pelleteret foder til melfoder [6]. Polte fodres oftest restriktivt i opvækstperioden, derfor kan det forventes, at deres mavesundhed reagerer anderledes på skift i foderets struktur end ad libitum fodrede dyr. I praksis indkøbes/flyttes polte ved forskellige vægte og ved hver flytning kan de opleve et skifte fra en type foder til en anden. Betydningen af dette er dårligt belyst, derfor er afprøvningen tilrettelagt efter også at kunne give svar på dette spørgsmål. Afprøvningens formål er at klarlægge, hvilken betydning foderstrukturen mellemgroft formalet melfoder kontra pelleteret foder på det tildelte foder i opvækstperioden havde for restriktivt fodrede poltes forekomst af maveforandringer på løbetidspunktet. 2

3 Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i slagtesvinestaldene på Forsøgsstation Grønhøj. Stierne var indrettet, så der kunne fodres restriktivt i langkrybber med tørfoder og vand via et Spotmix-anlæg. Tabel 1. Beskrivelse af forsøgsdesign Gruppe kg til 100 kg Mellemgroft formalet melfoder Fra 100 kg til Mellemgroft formalet cirka 140 kg melfoder Mellemgroft formalet melfoder Pelleteret foder Pelleret foder Pelleteret foder Pelleteret foder Mellemgroft formalet melfoder Der blev kun indsat sogrise i forsøget, og alle sogrise i de fire grupper fulgte samme foderstrategi fra indsættelse og frem til slagtning. De blev fodret efter ædelyst i langkrybberne frem til 60 kg og derefter restriktivt med maks. 2,5 FEsv pr. dag frem til slagtning ved 140 kg. Foder Der anvendtes samme fodersammensætning i alle grupper eneste forskel var, at foderet blev leveret som mellemgroft formalet melfoder eller i pelleteret form, og der blev tilstræbt en partikelfordeling som angivet i tabel 2. Fra indsættelse i stierne og indtil 60 kg anvendtes en blanding, som svarede til en almindelig slagtesvineblanding og fra 60 kg og frem til slagtning anvendtes en blanding, som svarede til en almindelig diegivningsblanding. Foderblandingerne var optimeret med en sikkerhedsmargin på det beregnede indhold af aminosyrer på 5 % over den aktuelle norm for slagtesvin og diegivende søer. Alle foderblandinger blev leveret af Danish Agro og recepterne fremgår af Appendiks 1. Tabel 2. Planlagt formaling i de to fodertyper Gruppe 1 2 Pelleteret foder Mellemgroft formalet melfoder Formalingsgrad 80 % af partiklerne under 1 mm og 20 % af partiklerne over 1 mm 50 % af partiklerne under 1 mm og 50 % af partiklerne over 1 mm Afprøvningen blev gennemført ad tre omgange i en sektion med 14 stier, hvori der blev indsat ni sogrise pr. sti ved en vægt på cirka 30 kg. Ved indsættelse var den gennemsnitlige vægt af grisene i hver sti ens. Ved 100 kg levende vægt blev de to største grise pr. sti slagtet. De resterende syv grise pr. sti blev slagtet ved cirka 140 kg levende vægt, som svarede til den alder/vægt polte ville have ved løbning. Der indgik 15 stier i gruppe 2 og 4, samt seks stier i gruppe 1 og 3. Slagtning af grisene ved 100 kg blev foretaget samme dag. Slagtning af de resterende grise i sektionen ved cirka 140 kg (cirka syv 3

4 uger senere) blev ligeledes foretaget samme dag, så sektionen var tømt. Ved slagtning blev maverne udtaget af samtlige grise og vurderet efter den normale 10-trins skala (mave-usk, Appendiks 2) på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Der blev brugt halm som rode-/beskæftigelsesmaterialer. Døde/udtagne grise blev registreret med dato og årsag. Analyser af foder Ved hver foderproduktion blev der udtaget to repræsentative prøver af hver foderblanding (pelleteret foder og mellemgroft formalet melfoder). Der blev i alt produceret foder to gange til hver omgang. Den ene prøve blev analyseret hos Eurofins for energiindhold, råprotein og for aminosyrerne; lysin, methionin, cystin, treonin, samt for calcium og fosfor. Den anden prøve blev brugt til vådsigtning. Foderstrukturen blev bestemt ved vådsigtning i en elektronisk sigte (Retsch-sigte). Der blev foretaget dobbeltbestemmelse for hver foderprøve. Efter sigtning og tørring blev fraktionerne vejet, hvorefter den procentvise fordeling af partikelstørrelse blev beregnet. Resultaterne placeres i tre grupper: <1 mm; 1 2 mm; >2 mm. Statistik Maveindeks (opdelt i indeks 0-5 og indeks 6-10) blev analyseret som det primære parameter. Maveindekset blev analyseret ved GENMOD-proceduren i SAS. I den statistiske model indgik gruppe og hold som systematisk effekt. Sammenligninger blev foretaget mellem alle grupper. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikre forskelle er angivet på mindst 5- procentniveau. Sygdomsregistreringer og procent døde grise indgik som sekundære parametre. Resultater og diskussion Foder Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer ses i Appendiks 1. Det deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer stemte rimelig godt overens og anvendelsen af foderblandingerne har dækket dyrenes næringsstofbehov ensartet i de fire grupper. Vådsigtningsanalyserne viste, at over 80 % af partiklerne i det pelleterede foder var mindre end 1 mm, mens under 20 % var mellem 1 og 2 mm (tabel 3). Melfoderet havde en finere struktur end planlagt, da 62 % af varen var under 1 mm, hvilket var højere end planlagt. 19 % af melfoderet var over 2 mm, så her passede niveauet fint med det planlagte. Partikelfordelingen ved vådsigtning er dog anderledes end ved tørsigtning [7], fordi foderprøven bliver opblødt i vand i cirka en time, hvorefter det bliver sigtet under vandgennemstrømning i sigten. Ved vådsigtning har det været muligt at separere flere af de 4

5 mindre partikler end ved tørsigtning og derfor ses der en større findeling. Ved vådsigtning kan nogle af partiklerne kvælde op ved støbsætning i vand eller nogle kan klistre sammen. Tabel 3. Gennemsnitlig fordeling af partikler ved vådsigtning, % Partikelstørrelse < 1 mm 1 2 mm 2 mm Mellemgroft formalet melfoder Pelleteret foder Mavesundhed Der blev slagtet to ud af ni grise pr. sti ved 100 kg for at sikre, at der var den forventede forskel i maveindeks for grise fodret med mellemgroft formalet melfoder og pelleteret foder. Som det fremgår af tabel 4, havde 37 % af maverne et maveindeks på over 5. I gruppen, der fik pelleteret foder, var niveauet som forventet betydeligt højere, da 65 % af maverne havde et indeks på over 5. Niveauet for maveindeks i denne afprøvning var generelt lavere end i tilsvarende afprøvninger med slagtesvin på Grønhøj. Dette tilskrives, at sogrisene har været fodret restriktivt fra cirka 60 kg. Tabel 4. Forekomst af mavesår og/eller ar (total indeks 6-10) for sogrise slagtet ved 100 kg Gruppe 1 2 Fra indsættelse til 100 kg Mellemgroft formalet melfoder Pelleret foder Antal analyserede maver Maver med indeks 6 10, % 37 a 65 b a, b: Værdier markeret med forskelligt bogstav er signifikant forskellige p<0,05 Resultaterne af maveundersøgelserne fra polte på cirka 140 kg fremgår af tabel 5. Poltene, som havde fået mellemgroft formalet melfoder i hele perioden, havde som forventet den bedste mavesundhed og kun 5 % af maverne havde mere end 5 i totalt maveindeks. I gruppe 2 og 4, hvor poltene skiftede foder ved cirka 100 kg, sås de pæneste maver i gruppe 4 og her havde 22 % af poltene et totalt maveindeks over 5. Det betyder, at der er størst positiv effekt på mavesundheden af at fodre poltene med mellemgroft formalet melfoder efter 100 kg, mens polte, der har fået melfoder frem til cirka 100 kg og derefter skiftede til pelleteret foder, havde samme mavesundhed ved 100 og 140 kg. I gruppe 3 fik poltene pelleteret foder i hele opvækstperioden og her havde over halvdelen af poltene et totalt maveindeks på over 5 ved cirka 140 kg. Der tegner sig også et billede af, at poltenes mavesundhed ved 140 kg generelt er bedre end ved 100 kg. Dette tilskrives den længere periode med restriktiv fodring. 5

6 Tabel 5. Forekomst af mavesår og/eller ar (total indeks 6-10) for sogrise slagtet ved 140 kg Gruppe Indsættelse til 100 kg Mellemgroft formalet melfoder Mellemgroft formalet melfoder Pelleteret foder Pelleret foder Fra 100 kg til cirka 140 kg Mellemgroft formalet melfoder Pelleteret foder Pelleteret foder Mellemgroft formalet melfoder Antal analyserede maver Maver med indeks 6 10, % 5 a 39 b 55 c 22 d a, b, c, d: Værdier markeret med forskelligt bogstav er signifikant forskellige p<0,05 Produktivitet Afprøvningen var ikke dimensioneret efter at vise effekt af melfoder kontra pelleret foder på poltenes produktivitet, men resultaterne for tilvækst, udtagne, behandlede og døde polte i afprøvningsperioden er opgjort for de fire grupper og tallene fremgår af Appendiks 3. Konklusion Afprøvningen viste at anvendelse af mellemgroft formalet melfoder i hele perioden fra 30 til cirka 140 kg gav en bedre mavesundhed på løbetidspunktet sammenlignet med pelleteret foder i samme periode. Hvis man kan skifte til mellemgroft formalet medfoder ved cirka 100 kg og indtil løbning (140 kg), giver det en bedre mavesundhed. Den omvendte løsning gav en statistisk sikkert dårligere mavesundhed på løbetidspunktet. Fodring af polte med mellemgroft formalet melfoder enten fra 30 kg eller fra 100 kg gav en bedre mavesundhed end de polte, der var fodret med pelleteret foder i hele perioden. Disse resultater gælder, når polte er fodret efter ædelyst frem til cirka 60 kg og derefter restriktivt med 2,5 FEsv pr. dag frem til løbetidspunktet ved cirka 140 kg. Ud fra denne afprøvning må det anbefales, at polte fodres restriktivt med 2,5 FEsv pr. dag frem til løbning og med et mellemgroft formalet foder fra mindst 100 kg og gerne helt fra 30 kg. Dette giver den bedste mavesundhed på løbetidspunktet. 6

7 Referencer [1] Nielsen, E.O. et al: (2013): Mavesundhed hos slagtesvin og slagtesøer, Meddelelse nr. 975, Videncenter for Svineproduktion. [2] Sloth, N. M.; Tybirk, P.; Dahl, J og Christensen, G. (1998): Effekt af formalingsgrad og varmebehandling / pelletering på mavesundhed, salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Landsudvalget for Svin. [3] Hansen, C.F.; Pedersen, B. og Mortensen, S. B. (2006): Grønmel til slagtesvin påvirker ikke forekomsten af maveforandringer, produktiviteten eller spækfarven. Meddelelse nr. 767, Dansk Svineproduktion. [4] Bruun, T. og Winther, J. (2013): Mave-USK af udsættersøer afspejler besætningens mavesundhed. Meddelelse nr. 987, Videncenter for Svineproduktion. [5] Jørgensen, L og Haugegaard, S (2014): Foderstrategi kan påvirke mavesundheden. Meddelelse 1014, Videncenter for Svineproduktion. [6] Hansen, C.F.; og Mortensen, S. B. (2006): Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos slagtesvin. Meddelelse nr. 760, Dansk Svineproduktion. [7] Pedersen, A. Ø og Caribe, N (2011): Fermentering af korn giver en lille stigning i energiværdien, Meddelelse nr. 895, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Per Mark Hagelskjær og Jens Ove Hansen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: LD Journalnr.: U //NJK// 7

8 Appendiks 1 Blandingernes råvaresammensætning Sammensætning i procent/blanding Start piller og mel Slut piller og mel Hvede 36,0 28,7 Byg 40,0 45,0 Hvedeklid 0,0 5,8 Sojaskrå 11,8 8,8 Solsikkeskrå 5,0 5,0 Rapskage 3,0 3,0 Palmeolie 0,9 0,8 Vitaminer, enzymer, aminosyrer og mineraler 3,3 2,9 Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer Blanding Start piller Start - piller Start mel Slut piller Slut - piller Slut - mel og mel og mel Deklareret Analyseret Analyseret Deklareret Analyseret Analyseret Antal prøver Råprotein, % 15,5 16,0 15,9 14,5 15,6 15,0 Råfedt, % 3,3 3,4 3,4 3,4 3,6 3,4 Aske, % 5,1 4,4 4,5 5,3 5,0 4,6 FEsv pr. 100 kg Calcium, g/kg 7,4 7,0 6,8 8,1 8,1 7,7 Fosfor, g/kg 4,7 4,4 4,4 5,0 5,0 4,6 Lysin, g/kg 9,0 9,4 9,3 7,4 8,2 8,1 Methionin g/kg 2,8 2,9 2,9 2,4 2,7 2,6 Cystin, g/kg 3,0 3,1 3,1 2,9 3,0 2,9 Treonin, g/kg 6,3 6,8 6,6 5,2 6,2 6,0 8

9 Appendiks 2 Registrering af forandringer i den hvide del af maven Maveindeks Vurdering af mavesækkens hvide del Beskrivelse 0 Ingen synlig forhorning Ingen erosioner eller sår Ingen ardannelser Mavens hvide del ved spiserørets indmunding i maven er hvid, blank, glat og smidig. 1 Forhorninger under 1 mm Forhorning: Slimhinden omkring 2 Forhorninger over 1 mm spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur 3 Forhorningerne er papillomatøse (forhornes) til fligede nydannelser. 4 5 Erosion < ½ cm i diameter Erosion > ½ cm i diameter Erosion: Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. 6 Små overfladiske sår < ½ cm Eller Let ardannelse Mellemstore sår ½ - 2 cm eller mindre, Sår: Dyberegående forandringer i slimhinden evt. med 7 hvis de er dybtgående blødning. Eller Ar: Ældre skader med delvis heling under ardannelse. Ardannelse med let fibrosering Store sår > 2 cm eller mindre, hvis de er Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. 8 dybtgående Eller Ardannelse med tydelig fibrosering 9 10 Spiserørets diameter forsnævret, men >½ cm Spiserørets diameter < ½ cm. Ar: Ældre skader med delvis heling under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning. 9

10 Appendiks 3 Produktionsresultater for hele afprøvningsperioden fordelt på grupperne Grupper Antal grise, stk Vægt ved indsættelse, kg 29,3 29,7 29,7 29,9 Dage fra indsættelse til slagtning ved 100 kg Levende vægt (kg) ved planlagt slagtning 99,8 102,7 101,2 105,6 ved 100 kg Kødprocent ved 100 kg 60,6 61,0 60,3 61,0 Dage fra indsættelse til slagtning ved 140 kg Levende vægt (kg) ved planlagt slagtning 134,9 137,7 142,9 138,1 ved 140 kg Antal døde grise Udtagne til sygesti i alt, pct. 3,7 2,2 5,6 2,2 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Fra vådfodertank til krybbe

Fra vådfodertank til krybbe Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring

Læs mere

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: FORMALING AF KORN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 2 En test af formalingsmøller viste, at alle møller kunne formale byg og hvede fint og at der var små forskelle

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. Søer og slagtesvin med topmaver Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. oktober 2012 De næste 45 minutter Hvordan finder du ud af, om dine slagtesvin/søer

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER

MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER MEDDELELSE NR. 975 En undersøgelse af mavesundheden hos slagtesvin viste, at 11 % havde mavesår eller

Læs mere

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens

Læs mere

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT MEDDELELSE NR. 1069 Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1047 I 37 slagtesvinebesætninger blev der ikke fundet sammenhæng mellem dødelighed og forekomst af maveforandringer.

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Projektchef Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Hvordan undgår man skuldersår?:

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR Støttet af: WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR MEDDELELSE NR. 1038 Tildeling af wraphø af tredje slet som supplement til tørfoder forbedrede mavesundheden statistisk sikkert hos slagtesvin INSTITUTION:

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere