Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Niels Høite Hansen, Jens Munk, Jesper Kiel, Christian Ulrich Afbud: Mogens Johansen, Medhat Khattab, Hanne Klit Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsordenen Budgetkontrol 31. august Godkendelse af Beskæftigelsesplan Orientering om endelig godkendelse af Revisionsberetning Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse Fleksjob Orientering om Jobcentrets handlemuligheder på handicapområdet Eventuelt...5

2 Erhvervsudvalget s møde den Godkendelse af dagsordenen Beslutning i Erhvervsudvalget den : Dagsorden godkendt 2. Budgetkontrol 31. august /45543 Beslutningstema: Godkendelse af budgetkontrol pr. 31. august 2009 på Erhvervsudvalgets budgetområde, samt orientering om budgetkontrol på overførslesindkomster på økonomiudvalgets budgetområde. Sagsfremstilling: Budget- og regnskabsafdelingen fremsender budgetkontrol pr. 31. august 2009 på Erhvervsudvalgets områder: Serviceudgifter: Erhvervskontoret, Borgerservice, sekretariatet og Jobcenteret. Overførselsindkomster Aktivering, Sociale ydelser og Sygedagpenge. Anlæg Til orientering fremsendes endvidere budgetkontrol på Øverførselsindkomster - Økonomisk sikring, Pensioner og Boligstøtte, der henhører under økonomiudvalget. Budgetkontrollen eftersendes den 16. september og vil blive gennemgået på mødet. Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetkontrollen godkendes, og at der fremsendes bidrag til samlet tillægsbevilling, incl. midtvejsregulering m.v. jfr. budgetog regnskabsafdelingens budgetkontrol at budgetkontrollen på overførselsindkomster på økonomiudvalgets område tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Indstillingen tiltrådt 4. Godkendelse af Beskæftigelsesplan

3 Erhvervsudvalget s møde den /17238 Beslutningstema: Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2010 excl. budgetdelen. Sagsfremstilling: Jobcentret har på baggrund af en proces udarbejdet Beskæftigelsesplanen for Beskæftigelsesplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsstyrelsens "Skabelon for udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen for 2010". I henhold til aftalen om det forpligtende samarbejde med Langeland og Ærø er der udarbejdet en fælles beskæftigelsesplan for hele området. I løbet af processen er der indhentet inspiration fra Beskæftigelsesregion Syddanmark, ledelse og medarbejdere i Jobcenter Svendborg samt lokalpolitisk input fra de tre politiske udvalg og Det Lokale Beskæftigelsesråd(LBR). 1. udkast blev sendt i uofficiel høring hos Beskæftigelsesregion Syddanmark, de politiske udvalg og LBR. På baggrund af de indkomne kommentarer blev planen revideret og 2. udkast blev sendt i officiel høring hos LBR ultimo juni. LBR behandlede Beskæftigelsesplan 2010 på møde d. 26. august De bemærkninger, der blev afgivet på dette møde er efterfølgende indarbejdet i planen. Det fremgår af 3. udkast hvilke ændringer, der er sket efter behandlingen på LBR-mødet. Beskæftigelsesregion Syddanmark har indsendt bemærkninger til planen. Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget godkender Beskæftigelsesplan 2010 excl. budgetdelen Bilag: Åben - Beskæftigelsesregion Syddanmarks bemærkninger til BP2010 Svendborg.pdf Åben - Arbejdsmarkedsstyrelsen - endeligt svar på revisionsberetning Åben - 3. udgave incl. rettelser fra LBR Beslutning i Erhvervsudvalget den : Godkendt som indstillet. Jesper Kiel (Ø) er uenig i ministermålene og ønsker øget satsning på opkvalificering. 4. Orientering om endelig godkendelse af Revisionsberetning /

4 Erhvervsudvalget s møde den Sagsfremstilling: Beskæftigelsesministeriet fremsendte 16. marts 2009 bemærkninger til Svendborg Kommunes Revisionsberetning for 2007 samt opfølgning på Rigsrevisionens temarevision maj 2008 på sygedagpengeområdet. Som det blev orienteret om på Erhvervsudvalgets møde d. 16. april 2009, fremsendte Jobcenter Svendborg en redegørelse over status på sygedagpengeområdet til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen finder de iværksatte initiativer tilstrækkelige og i vedlagte skrivelse af 2. september 2009 bekræftes, at Beskæftigelsesministeriet hermed betragter behandlingen af Revisonsberetningen for 2007 som afsluttet. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Beskæftigelsesregion Syddanmarks bemærkninger til BP2010 Svendborg.pdf Åben - Arbejdsmarkedsstyrelsen - endeligt svar på revisionsberetning Åben - 3. udgave incl. rettelser fra LBR Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 5. Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse Fleksjob 09/29825 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesankenævnet har gennemført en undersøgelse af fleksjobsområdet. Den samlede praksisundersøgelse kan ses på Beskæftigelsesankenævnets hjemmeside Undersøgelsens tema har været at afdække, om kommunerne visiterer til fleksjob på et tilstrækkeligt grundlag, herunder specielt med henblik på vurdering af den forudgående indsats i forhold til afklaring af arbejdsevnen. Undersøgelsen har omfattet 111 sager fra 8 kommuner, herunder Svendborg. Nævnets konklusion på baggrund af undersøgelsen er, at der i 64% af sagerne ikke er tilstrækkelig dokumentation for at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat og der derfor er truffet afgørelse på et forkert grundlag. Årsagerne til at nævnet har vurderet at der er fejl i 64% af afgørelserne er primært; oplysningsgrundlaget har været utilstrækkeligt til at vurdere arbejdsevnen der er ikke foretaget tilstrækkelig beskrivelse af borgerens generelle funktionsevne 3

5 Erhvervsudvalget s møde den der er ikke foretaget tilstrækkelig lægelig belysning af lidelse og behandlingsmuligheder der er ikke sket en udtømmende afklaring af arbejdsevnen de iværksatte foranstaltninger har ikke været individuelt tilpasset arbejdsprøvningerne har ikke været beskrevet godt nok. Konklusionen er, at der i for vid udstrækning er bevilget fleksjob til borgere, hvor sagerne ikke har været belyst tilstrækkeligt, eller borgerne ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet arbejdsprøvet ift. ethvert erhverv. Beskæftigelsesankenævnet har på baggrund af undersøgelsen en række anbefalinger: Kommunerne skal i højere grad sikre: at der er dokumentation for at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat og ikke kan forbedres. at der er fokus på borgerens ressourcer og udvikling af disse, samt fokus på andre muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse at sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, og at oplysningerne anvendes at kvaliteten af arbejdsprøvninger forbedres, herunder at arbejdsprøvningen tager sigte i ordinær beskæftigelse, at der er fokus på ressourcer, at det sker i forhold til ethvert erhverv og at arbejdsprøvningen har et omfang som kan danne grundlag for vurdering af arbejdsevnen. På baggrund af praksisundersøgelsens resultater har Jobcenter Svendborg præciseret de gældende regler, procedurer og arbejdsgange for jobrådgiverne, for derigennem at sikre, at Beskæftigelsesankenævnets anbefalinger bliver implementeret. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning 6. Orientering om Jobcentrets handlemuligheder på handicapområdet 09/30798 Sagsfremstilling: Baggrunden for orienteringen er, at i forbindelse med Det Lokale Beskæftigelsesråds behandling af Jobcentrets beskæftigelsesplan for 2010, blev det drøftet om der var behov for en særlig beskæftigelsesplan for handicappede. 4

6 Erhvervsudvalget s møde den Konklusionen på drøftelserne på LBR-mødet d. 26. august 2009 blev, at da handicapindsatsen på beskæftigelsesområdet er indarbejdet i den eksisterende lovgivning, og dermed naturligt implementeret i jobcentrets arbejde, er der ikke behov for en særlig plan for denne målgruppe. I forlængelse af drøftelserne var der enighed om, at administrationen ville udarbejde et kort oplæg, hvoraf mulighederne indenfor den eksisterende lovgivning fremgår. Oplægget præsenteres for såvel LBR som Erhvervsudvalget. Vedlagt dagsordenen er en oversigt, der dels beskriver Regeringens overordnede handicapstrategi og Jobcentrets handlemuligheder i form af kompenserende ordninger som f.eks. personlig assistance og arbejdspladsindretning samt andre ordninger som f.eks. revalidering, fleks- og skånejob. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Bilag: Åben - Handicap og beskæftigelse Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning 7. Eventuelt Beslutning i Erhvervsudvalget den : Valg til integrationsråd 30. november. Der orienteres på førstkommende møde. Tidsplan for kommuneplan indebærer, at forslag behandles i Byrådet den 27. oktober og Økonomiudvalget e3n 20. oktober. Mødet i udvalget den 22. oktober fremrykkes til 8. oktober. Orientering om samarbejdsmøder med FOA og 3F. 5

7 Erhvervsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 16:20 Mogens Johansen Niels Høite Hansen Medhat Khattab Jens Munk Jesper Kiel Hanne Klit Christian Ulrich 6

8 Bilag: 4.1. Beskæftigelsesregion Syddanmarks bemærkninger til BP2010 Svendborg.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

9

10

11 Bilag: udgave incl. rettelser fra LBR Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

12 Beskæftigelsesplan Udkast

13 1. Indledning Processen Beskæftigelsesplanen Ministerens mål Ministerens mål Ministerens mål Ministerens mål De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Det enstrengede beskæftigelsessystem De kortsigtede udfordringer De langsigtede udfordringer Beskæftigelsespolitiske nøgletal Mål og strategi for den borgerrettede indsats De jobklare De Indsatsklare Borgere under afklaring Handicappede Ligestilling Konkrete mål for den borgerrettede indsats Den virksomhedsrettede indsats Andre aktører Aftaler under LVU-udbuddet Aftaler under Serviceudbuddet Aftaler under HIG-udbuddet Øvrige aftaler...21 Bilag 1 Tabel til brug i beskæftigelsesplan 2010 Svendborg, Langeland, Ærø...22 Bilag 2 Samlet oversigt over mål i beskæftigelsesplanen

14 1. Indledning Beskæftigelsesplanen for 2010 er den første beskæftigelsesplan under det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Beskæftigelsesplanen beskriver således, hvordan Svendborg Kommune vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i I kraft af aftalen om forpligtende samarbejde med Langeland og Ærø kommune varetager Jobcenter Svendborg den samlede beskæftigelsesindsats for alle 3 kommuner. I lighed med tidligere år, har ø- kommunerne tilkendegivet, at de ønsker at være omfattet af det samme serviceniveau og indsats som Svendborg Kommune, hvorfor Beskæftigelsesplanen for 2010 er dækkende for alle 3 kommuner Processen. Beskæftigelsesplanen for 2010 er udarbejdet i en proces, hvor både medarbejdere, ledere, Beskæftigelsesregion, politikere fra de 3 kommuner og Det Lokale Beskæftigelsesrådsmedlemmer er inddraget. Årets proces er startet med en workshop for jobcenterchefer og relevante medarbejdere afholdt af Beskæftigelsesregion Syddanmark, hvor ministerens mål og de beskæftigelsespolitiske udfordringer, set med regionens øjne, blev drøftet. I forlængelse heraf er jobcentrets medarbejdere blevet inddraget i form af husmøder og teammøder, hvor der har været mulighed for at bidrage med erfaringer fra den enkelte medarbejders virkelighed. På Det Lokale Beskæftigelsesråds initiativ har der været afholdt en temadag for LBR-medlemmer, politikere fra de 3 kommuner og relevante embedsmænd, med det formål at få lokalpolitisk input til planen for På baggrund af drøftelserne i de forskellige fora udarbejdedes 1. udkast, som ultimo maj blev sendt i høring hos LBR, medarbejderne, beskæftigelsesregionen og de lokale politikere. 1. udkast var uden egentlige målfastsættelser, og var derfor fokuseret på de overordnede strategier og indsatser. På baggrund af de indkomne kommentarer er beskæftigelsesplanen blevet justeret. Inden udsendelse af planen i officiel høring har jobcentret på baggrund af de nyeste tal og forventninger fastsat de konkrete måltal for 2010, jf. afsnit 2 og afsnit Beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesplanen for 2010 danner rammen for den beskæftigelsesindsats Jobcenter Svendborg yder overfor både borgere og virksomheder. Jobcenter Svendborg varetager alle beskæftigelessrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, start- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af introduktions- og ledighedsydelse, borgere i fleks- og skånejob, sygedagpengemodtagere samt flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler m.v. 3

15 Efter flere år med højkonjunktur og faldende ledighed er udviklingen vendt, og den helt store beskæftigelsespolitiske udfordring bliver, at balancere de kortsigtede udfordringer, som følge af den økonomiske krise med de langsigtede udfordringer som demografi og manglende uddannelsesniveau. I Beskæftigelsesplanen 2010 er der fokus på samarbejdsrelationer eksternt. Udfordringen bliver at få sat beskæftigelsespolitikken på den politiske dagsorden lokalt, samt at udvide og videreudvikle de samarbejdsrelationer Jobcenter Svendborg har med bl.a. faglige organisationer, a-kasser, UUcenter og uddannelsesinstitutioner for blot at nævne nogen få. Beskæftigelsesplanen er udarbejdet i overensstemmelse med de retningslinier Arbejdsmarkedsstyrelsen opstiller i Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 og beskriver ministerens mål, de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de borger- og virksomhedsrettede mål og strategier samt det forventede samarbejde med andre aktører. 4

16 2. Ministerens mål Hvert år udmelder beskæftigelsesministeren et antal mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. Målene vedrører områder, hvor der er behov for en styrket indsats, og målene skal således ligge til grund for jobcentrenes planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen. Fra ministeren udmeldte målene for 2009 til ministeren udmeldte målene for 2010 er der sket væsentlige ændringer i konjunkturerne. Fra at være i en konjunktursituation med historisk lav og stadigt faldende ledighed, befinder vi os aktuelt i en situation, hvor ledigheden stiger markant. Den nye konjunktursituation betyder imidlertid ikke at fokus i beskæftigelsesindsatsen ændres. Jobcentrene skal fortsat fokusere på den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen, og konjunkturnedgangen har ikke gjort de beskæftigelsespolitiske områder, der hidtil har været i fokus, mindre relevante. Beskæftigelsesministeren har derfor valgt at fastholde de 3 beskæftigelsespolitiske indsatsområder fra 2009 vedrørende arbejdskraftreserven, sygedagpenge og ungeindsatsen. Den nye konjunktursituation betyder dog, at ministeren har ændret på den konkrete formulering af målene vedrørende arbejdskraftreserven og ungeindsatsen Ministerens mål 1 Beskæftigelsespolitisk indsatsområde: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. En stor del af de borgere der bliver ledige, er kun ledige i kort tid mellem to job. Derfor anvendes begrebet ledige i arbejdskraftreserven. De er karakteriseret ved at være arbejdsmarkedsparate og have gået ledige i de seneste 13 sammenhængende uger. De kan således med rette opfattes som en reserve, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Den nuværende konjunkturnedgang med stigende ledighed forventes at fortsætte i 2010, og først i 2011 er der udsigt til en vending i ledighedsudviklingen. Jobcentrets opgave i 2010 bliver at undgå, at ledighedsudviklingen slår fuldt igennem på arbejdskraftreserven. Jobcentrets overordnede opgave er således fortsat at sikre, at ledige hurtigst muligt finder arbejde, for at undgå langtidsledighed og udstødning fra arbejdsmarkedet, og for at sikre at virksomhederne får den arbejdskraft der er behov for. Jobcenter Svendborg skal derfor i samtalerne med de ledige fokusere skarpt på jobsøgning inden for de områder, hvor der til trods for konjunkturnedgangen er gode beskæftigelsesmuligheder. Især ufaglærte ledige fra brancher der er særligt hårdt ramt af strukturændringer og/eller konjunkturnedgangen skal præsenteres for beskæftigelsesmulighederne inden for den offentlige og 5

17 dele af den private servicesektor, og alternativt for de beskæftigelsesmuligheder der gennem opkvalificering kan åbne sig på længere sigt, eksempelvis via voksenlærlingeordningen. I beskæftigelsesplan 2009 var den oprindelige målsætning at nedbringe arbejdskraftreserven til 570 i december På grund af konjunkturnedgangen har dette måltal måtte revideres til 870 personer. De forskellige brancher vil som nævnt ikke udvikle sig ens, og det kommer til at afspejle sig i arbejdskraftreserven. Den gennemsnitlige ledighedsudvikling forventes at slå fuldt igennem i arbejdskraftreserven for de a-kasser, der overvejende har medlemmer beskæftiget i de mere konjunkturfølsomme brancher. For a-kasser inden for de mindre konjunkturfølsomme brancher forventes halvt gennemslag i arbejdskraftreserven. Endelig er der a-kasserne inden for det offentlige område, hvor der både er forventninger om stigende beskæftigelse og fortsat mangel inden for flere områder. Her er forventningen, at arbejdskraftreserven som et minimum kan holdes uændret. På denne baggrund, og med udgangspunkt i Beskæftigelsesregion Syddanmarks forventninger til den regionale udvikling, opstiller Jobcenter Svendborg følgende resultatmål for ministerens 1. mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses til 1200 ledige i december Ministerens mål 2 Beskæftigelsespolitisk indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge er i de seneste år steget markant og har et omfang, der overstiger antallet af arbejdsmarkedsparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Stigningen skyldes først og fremmest en stigning i den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene og i mindre grad en stigning i antallet af sygemeldte personer. Sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet falder betydeligt med længden af sygedagpengeforløbet, og det er derfor væsentligt med en tidlig og systematisk indsats. Det er Jobcenter Svendborgs holdning, at sygefraværsindsatsen skal fokusere på den sygemeldtes muligheder og ressourcer frem for begrænsninger og barrierer. Det er vigtigt, at sygemeldte i videst mulige omfang bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, og jobcentret vil arbejde for en aktiv indsats med brug af delvise raskmeldinger og aktive tilbud. For at begrænse det langvarige sygefravær er det vigtigt, at der allerede tidligt i sygeforløbet følges op, og det er væsentligt med en tværfaglig og koordineret indsats, der udover jobcentret og den sygemeldte kan inddrage arbejdspladser, a-kasser og praktiserende læger. 6

18 Sidst men ikke mindst er den forebyggende indsats på virksomhederne af stor betydning i arbejdet for at reducere sygefraværet. Jobcenter Svendborg vil gennem rådgivning arbejde for at understøtte virksomhedernes indsats. Der vil være fokus på dialog med de største leverandører af sygedagpengesager. I beskæftigelsesplan 2009 var Jobcenter Svendborgs målsætning, at antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger skulle være nedbragt til 555 ved udgangen af året. På grund af jobcentrets intensive indsats i 2008 var dette mål til 2009 dog allerede mere end indfriet, idet der i juni 2009 kun var 519 langvarige sygedagpengeforløb. Måltallet er derfor revideret til 480 forløb i december Jobcenter Svendborg anser det for både realistisk og ambitiøst at reducere antallet af langvarige sygedagpengesager med yderligere 10 procent i Jobcenter Svendborgs måltal for ministerens 2. mål bliver således: Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes til 430 forløb i december Ministerens mål 3 Beskæftigelsespolitisk indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. Tidligere tider har vist, at konjunkturnedgange kan ramme unge særligt hårdt. De unge får sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og der er derfor en særlig risiko for at ungeledigheden stiger, ikke mindst set i lyset af at der bliver færre ufaglærte jobåbninger samtidig med at omkring hver femte unge ikke har en uddannelse udover grundskolen. Indsatsen for de unge ufaglærte under 25 år skal derfor primært sigte mod kompetencegivende uddannelse. Unge ledige under 25 år uden uddannelse skal om muligt påbegynde en ordinær uddannelse. Hvis dette ikke umiddelbart er muligt skal der visiteres til forløb, der sigter mod en kompetencegivende uddannelse. Det skal dog bemærkes, at for nogle unge kan beskæftigelse i nogle år være den bedste vej frem mod uddannelse. For unge mellem 25 og 30 år kan indsatsen sigte mod både ordinær uddannelse og beskæftigelse. Fokus i kontaktforløbet vil være på ordinær beskæftigelse, men der vil også blive talt med de ledige om mulighederne for at tage en ordinær uddannelse. Herunder vil voksenlærlingeordningen naturligvis være højt prioriteret. Der er en dobbelt udfordring i at få flere unge til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. En meget stor andel af de unge kontanthjælpsmodtagere har betydelige problemer udover ledighed. Blandt andet har mange psykiske problemer, dårlig skolebaggrund og helbredsmæssige problemer. 7

19 Det kræver derfor en særlig indsats at gøre disse unge klar til at påbegynde en uddannelse. Derudover har en stor del af de unge tidligere påbegyndt en uddannelse men er faldet fra. Der er således behov for en tværgående indsats, der inddrager uddannelsesinstitutionerne, med henblik på at de unge også gennemfører uddannelsen, herunder at der etableres det tilstrækkelige antal praktikpladser i virksomhederne. I beskæftigelsesplan 2009 var det oprindelige mål at reducere antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere til 485 personer i december På baggrund af konjunkturnedgangen er dette måltal revideret til 740. For 2010 er Jobcenter Svendborgs måltal for ministerens 3. mål: Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses til 961 personer i december

20 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Det enstrengede beskæftigelsessystem På det helt korte sigt er der naturligvis en udfordring i, at den kommunalisering af jobcentrene, der træder i kraft 1. august 2009 sker uden at det får en negativ indvirkning på den service, der tilbydes borgerne. Flere af arbejdsmarkedets parter har udtrykt skepsis overfor den politiske beslutning, der medfører denne organisationsændring. Det er vigtigt, at Jobcenter Svendborgs gode samarbejde med arbejdsmarkedets parter, herunder a-kasser, faglige organisationer og virksomhederne ikke påvirkes negativt. Jobcenter Svendborg har via det lokale a-kasseudvalg samarbejde, erfaringsudveksling og dialog om alle relevante målgrupper. Som supplement til møderne i a- kasseudvalget holdes individuelle samarbejdsmøder med organisationerne efter behov. Det Lokale Beskæftigelsesråd vil fortsat være med til at sætte den beskæftigelsespolitiske dagsorden i kraft af rollen som hørings- og overvågningsorgan. Rent administrativt i Jobcenter Svendborg bliver udfordringen, at omlægningen ikke står i vejen for sikker drift. Processen i Jobcenter Svendborg startede dagen efter den politiske udmelding. Der har været stor vægt på, at de enkelte medarbejdere skulle føle sig trygge i deres ansættelse og ved deres arbejdsopgaver. Kommunaliseringen medfører i første etape nogle få organisatoriske ændringer, der primært vedrører ledelsesniveauet og enkelte teams. Der er lagt vægt på vigtigheden af at sikre at ressourcerne anvendes bedst muligt, at den viden og kompetence de enkelte medarbejdere har, også udnyttes mest optimalt efter 1. august For Svendborg Kommune vil en stor del af udfordringen efter kommunaliseringen bestå i den økonomiske styring af dette, for kommunen, nye ansvarsområde. Der vil være behov for en tæt opfølgning af økonomien, og fokus på sammenhæng i indsats og økonomi. De nye opgaver skal indtænkes strategisk i kommunernes samlede opgaveportefølje. På det politiske plan er udfordringen, at beskæftigelsespolitikken sættes på den kommunale dagsorden. Det er afgørende, at der er et stærkt politisk fokus på området, hvis der skal opnås gode resultater. Det er vigtigt, at beskæftigelsespolitikken ikke ses som et isoleret fænomen, der alene styres fra Christiansborg. Fra politisk hold skal der være fokus på de tværsektorielle sammenhænge der er i kommunerne. Det tværsektorielle samarbejde starter på det politiske niveau, som danner grundlaget for et succesfuldt administrativt samarbejde. Beskæftigelsesområdet er afhængigt af indsatsen i andre politikområder. Det er f.eks. afgørende, at borgerne får de rette behandlingstilbud, i Direktørområde Social og Sundhed, hvis de skal drage nytte af et beskæftigelsesrettet tilbud. En effektiv beskæftigelsesindsats vil kunne frigøre ressourcer til andre områder, mens det modsatte også er tilfældet De kortsigtede udfordringer De kortsigtede udfordringer er præget af den igangværende globale lavkonjuktur. På kort sigt falder beskæftigelsen, hvilket i sær er gældende indenfor visse brancher, f.eks. industrien og byggebranchen. Ledigheden begyndte at stige i slutningen af 2008, og stiger fortsat. Det er ikke 9

21 muligt at forudsige, hvor længe denne tendens fortsætter, men det tyder på at den fortsætter ind i I en periode med stigende ledighed er hovedudfordringen at sikre, at arbejdskraftsreserven ikke stiger uhensigtsmæssigt. Alle erfaringer taler for, at varigheden af et forløb alene, forringer chancerne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der skal derfor være fokus på tidlig og aktiv indsats, fokus på de jobåbninger, der er, samt fokus på op- og omkvalificering af de ledige, primært de unge og de ufaglærte. I Jobcenter Svendborg har det store fokus på sygedagpengeområdet været med til at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere væsentligt. I 2010 bliver udfordringen, at kunne fastholde og udvide de gode resultater, der er opnået på området. Et øget samspil med de faglige organisationer og kommunens HR-afdeling vil være centrale elementer i at fastholde og opnå endnu bedre resultater. Den nye lovgivning på området, hvor der er fokus på tidlig og aktiv indsats skal implementeres, og en væsentlig udfordring består i at sikre, at borgerne får relevante aktive tilbud. Der er sket en markant stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed. Der er en udfordring, der består af at afdække årsagerne til denne tilgang samt at bremse den. Denne udfordring kræver at Jobcenter Svendborg indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde med de andre aktører på ungeområdet; UU-centret, uddannelsesinstitutionerne og direktørområderne Børn og Unge samt Social og Sundhed. Samtidig opleves en stigning af unge forsikrede ledige, der ikke har andre problemer end ledighed. Jobcentret er opmærksom på, at indsatsen skal kunne dække begge typer af unge De langsigtede udfordringer Overskrifterne på de langsigtede udfordringer er demografi og uddannelsesniveau. I en periode med stigende ledighed er der en tendens til at flere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, enten på grund af alder eller ved et stigende antal førtidspensionister som følge af langtidsledighed. Når man ser på befolkningssammensætningen i de 3 kommuner er det vigtigt at fastholde så mange som muligt i arbejdsstyrken. Den faldende arbejdsstyrke kan betyde, at virksomhederne om ganske få år kan få problemer med at rekruttere tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. En analyse af de kommunalt ansatte i Svendborg viser, at 38 procent af medarbejderne er over 50 år. Det kan forventes at 1/3 af de knap ansatte i Svendborg Kommune fratræder pga. alder indenfor de næste 10 år, og dertil kommer de ansatte, der forlader arbejdspladsen af andre årsager end alder. I Svendborg udgør sidstnævnte gruppe knap 90 procent af alle fratrædelser. Analysen er udelukkende lavet på baggrund af ansatte i Svendborg Kommune, men der er intet, der indikerer at tendenserne skulle være anderledes på Langeland og Ærø. Tværtimod oplever de 2 kommunerne i disse år et fald i arbejdsstyrken jf. nedenstående nøgletalstabel. Der er derfor en langsigtet udfordring i at skaffe kvalificeret arbejdskraft nok, ikke mindst i den offentlige sektor. Regeringen har i foråret 2009 præsenteret en Handicap og Job-strategi med en række initiativer for at fastholde og inkludere folk med handicap på arbejdsmarkedet. Set i lyset af den langsigtede 10

22 udfordring som følge af den demografiske udvikling vil Jobcenter Svendborg være opmærksom på at der kan være en arbejdskraftsreserve, der med de eksisterende støttemuligheder, kan bidrage positiv til en udvidelse af arbejdsstyrken. En væsentlig udfordring i alle 3 kommuner er, at mange unge mennesker ikke fuldfører en ungdomsuddannelse. Arbejdsmarkedet stiller stadig flere krav, og en stor del af de ufaglærte job forsvinder. Det forventes at kun mellem 49 og 56 procent 1 af de unge, der forlader folkeskolen har gennemført en uddannelse efter 10 år 2. Da den demografiske udvikling betyder, at mange ældre med uddannelse trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet sammenholdt med de stigende kvalifikationskrav, er det et stort problem, at så få unge får en uddannelse. Beskæftigelsesindsatsen skal så vidt muligt understøtte, at unge uddanner sig, at ældre bliver længst muligt på arbejdsmarkedet og at der er fokus på relevant op og omkvalificering. Det er ikke beskæftigelsessystemets ansvar, at sikre en veluddannet befolkning, det er uddannelsessystemets ansvar. Jobcentret kan ikke alene sikre, at uddannelsesniveauet stiger, det er en udfordring, der kræver indsatser flere steder fra; på landsplan, på regionalt plan og på kommunalt plan. Jobcentret vil naturligvis, i sin kontakt med borgerne, have fokus på uddannelse. Jobcentret vil prioritere samarbejde med UU-centret og uddannelsesinstitutionerne. Lokalpolitisk bør der være fokus på samspil mellem de forskellige politikområder, der er med til at sikre at kommunernes unge får mulighed for at få en uddannelse, herunder en optimering af elevpladser i de offentlige virksomheder Beskæftigelsespolitiske nøgletal Beskæftigelsesregion Syddanmark udarbejder hvert år en række beskæftigelsespolitiske nøgletal, der fortæller om udviklingen i kommunerne på en række parametre som arbejdsstyrke, ledighed mv. i de foregående år. Tallene for Svendborg, Langeland og Ærø fremgår af nedenstående tabel 3. Nøgletal Svendborg Vækst i % Langeland Vækst i % Ærø Vækst i % Hele landet Vækst i % Befolkning år 1,5-5,6-8,5 1,8 Uden for arbejdsstyrken 5,5 4,7 10,4 2,9 Arbejdsstyrken 0,1-9,5-15,1 1,4 Erhvervsfrekvens (%) 1-1,0-3,0-5,4-0,2 Arbejdsløshed -70,2-68,7-74,8-49,1 Beskæftigelse 2 5,5-3,0-10,4 3,7 Beskæftigelsesfrekvens 3 2,7 1,8-1,5 1,4 Virksomheder 4 4,8-7,9-10,3 5,5 Arbejdspladser 5 7,0-13,0-11,5 3, pct. på Ærø, 55 pct. på Langeland og 56 pct. i Svendborg. 2 Fra Beskæftigelsesregion Syddanmarks debatoplæg 3 Tabellen beskriver væksten fra 2000 til De faktiske tal der ligger til grund for vækstprocenterne kan ses i bilag 1 11

23 Indpendling 42,8-2,8 33,8 Udpendling 18,9 49,7 5,4 Nettoindpendling -5,7 285,1-4,8 Bor og arbejder i omr. (%) -3,2-9,6-2,9 Kilde: Jobindsats.dk og statistikbanken.dk 1: Arbejdsstyrken år i pct. af befolkning år 2: Beskæftigede med bopæl i området 3: årige beskæftigede med bopæl i området i pct. af årige i befolkning 4: Arbejdssteder i 2002 og : Beskæftigede med arbejdsplads i området Som det fremgår af tabellen er det påfaldende, at på trods af højkonjunktur med faldende arbejdsløshed, er erhvervsfrekvensen faldet. Antallet af personer uden for arbejdsstyrken er steget markant mere end i resten af landet. Især Langeland og Ærø er kendetegnet ved, at befolkningen i den erhvervsdygtige alder falder, antallet af virksomheder og arbejdspladser falder. Nøgletallene underbygger i sær de demografiske udfordringer, hvor udfordringen bliver at sikre, at folk bliver i arbejdsstyrken på trods af konjunkturnedgang. På længere sigt vil udfordringen med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft blive endnu større, hvis andelen af personer udenfor arbejdsstyrken fortsætter med at stige. 12

24 4. Mål og strategi for den borgerrettede indsats Det fælles mål for den borgerrettede indsats for Jobcenter Svendborgs målgrupper er kortest vej tilbage på arbejdsmarkedet. Da varighed er en faktor med stor indflydelse i alle sammenhænge, er målet naturligvis, at denne bliver så kort som muligt. I lighed med det fælles mål, er der ligeledes en fælles strategi for den borgerrettede indsats for alle målgrupper, nemlig tidlig og aktiv indsats. I den nye matchmodel, som forventes indført i løbet af 2010, opereres med 3 nye begreber til erstatning af de tidligere 5 matchgrupper. I modsætning til de gamle matchgrupper dækker de nye begreber alle jobcentrets målgrupper. Baggrunden for den nye matchmodel er, at der har været for stor variation i indplaceringen efter den tidligere model, og at den kun delvist dækkede jobcentrets målgrupper. I dette afsnit om den borgerrettede indsats er der valgt at tage udgangspunkt i den nye kategorisering De jobklare Alle borgere, der kan arbejde er placeret i denne kategori, der dækker over forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, ledighedsydelsesmodtagere og sygemeldte med ukomplicerede sygdomsforløb. Ministerens mål om nedbringelse af arbejdskraftreserven hører til i denne gruppe. Strategien for denne gruppe er en tidlig indsats med fokus på arbejdsmarkedet. For forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere vil der være fokus på målrettet jobsøgning og de jobåbninger, der trods konjunkturerne vil være. Arbejdsmarkedsbalancen er et af de redskaber, jobrådgiverne vil gøre brug af. Der vil i samtalerne med de ledige blive lagt vægt på at motivere og vejlede på tværs af de traditionelle kønsbestemte faggrænser. Der vil ligeledes blive lagt vægt på at øge de lediges geografiske mobilitet. For sygemeldte med ukomplicerede sygdomsforløb vil der være fokus på muligheden for delvis sygemelding i samspil med den sygemeldtes arbejdsgiver. Der skal være fokus på muligheden for varetagelse af andre opgaver eller nedsat tid, frem for fokus på begrænsningerne. De nye mulighedserklæringer, der inddrager arbejdspladsen vil blive et centralt element i sygeopfølgningen. For de jobklare er varighed et afgørende parameter, da længere tid på offentlig forsørgelse mindsker chancerne for at komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked. I takt med længden af forløbet, kan der derfor være behov for en intensiveret indsats. Målet er fortsat det ordinære arbejdsmarked eventuelt med mentorstøtte. Alternativt iværksættes målrettet aktivering i form af virksomhedspraktik eller løntilskud. I tilfælde, hvor det vurderes at være af afgørende betydning vil enkeltplads uddannelse/opkvalificering målrettet særligt gode beskæftigelsesmuligheder kunne anvendes. For nyledige og nysyge vil en tidlig og hyppig kontakt, eventuelt suppleret med forebyggende/motiverende straksaktivering i form af jobsøgningskurser være en dækkende indsats. Borgere med uddannelse inden for ledighedsberørte områder, hvor der forventes vækst på længere sigt, kan det være nødvendigt at motivere til midlertidig beskæftigelse indenfor andre områder. 13

25 For de unge uden uddannelse vil målet, som beskrevet under afsnittet om ministerens mål, være ordinær uddannelse. Udfordringen er dels at motivere til uddannelse, men ligeledes at fastholde den unge i uddannelse. Der er allerede i dag et samarbejde mellem UU-centret, Erhvervsskolen og Jobcenter Svendborg jf. nedenstående eksempel. Jobcenter Svendborg vil søge at udbygge og intensivere dette samarbejde, samt samarbejde med andre relevante parter, eks. andre uddannelsesinstitutioner og a-kasserne. Et eksempel på det gode samarbejde er det LBR-finansierede projekt Fremtidsklassen, hvor der er nedsat en dialoggruppe med repræsentanter fra UU-center, Jobcenter og Erhvervsskolen. Fremtidsklassen er for unge, der har brug for en indslusning til det ordinære uddannelsessystem. I fremtidsklassen afklares den unges ønsker og mulighed, og via en tæt kontakt/mentorstøtte udsluses den unge til de ordinære uddannelser eller afklares inden tilbageløb til Jobcentret. Jobcentret er opmærksomt på, at især mange unge ufaglærte mænd i disse tider mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. I højkonjunkturen har det været let, at klare sig uden en uddannelse. Jobcentret skal være opmærksom på mulighederne for at denne gruppe sikres en uddannelse, f.eks. i gennem voksenlærlingeordningen. Udfordringen består i et vist omfang i at tænke på tværs af traditionelle mande- og kvindefag, og fokusere på, hvor der er mangel på arbejdskraft De Indsatsklare. Kategorien dækker over borgere, der ikke, eller kun i begrænset omfang, kan fungere på det ordinære arbejdsmarked. Det er borgere, der kan deltage i, og drage nytte af et beskæftigelsesrettet tilbud. Målgruppen består af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte med risikosager og ledighedsydelsesmodtagere, der ikke kan varetage et fleksjob uden en indsats. Målet for de indsatsklare er, at de gennem en målrettet beskæftigelsesrettet indsats skal bringes tættere til det ordinære arbejdsmarked, alternativt afklares til fleksjob eller pension. Strategien for indsatsen er fortsat den beskæftigelsesstrategi, Svendborg Kommune vedtog i 2008, og som i kraft af aftalen om det forpligtende samarbejde dækker alle 3 kommuner. I videst muligt omfang benyttes virksomhedsrettet aktivering enten i form af enkeltpladser (løntilskud/virksomhedspraktik) eller i de særlige jobtræningspladser Jobcentret, i kraft af samarbejdsaftaler, råder over(virksomhedscentre). For de borgere, der ikke som udgangspunkt kan aktiveres i virksomhederne, har Jobcenter Svendborg på Danmarksvej oprettet 2 interne tilbud, et afklaringsprojekt, hvor personers arbejdsevne afklares og et coaching/motivation/tovholderprojekt for personer, der befinder sig et stykke fra arbejdsmarkedet. Der er tilsvarende aktiveringstilbud på Langeland og Ærø. For de sygemeldte gælder, at den nye lovgivning på området skal implementeres. Der arbejdes på, at delvise raskmeldinger bruges i videst muligt omfang, alternativt at der henvises til relevante aktiveringstilbud. Der er en overvægt af kommunalt ansatte kvinder blandt de sygemeldte, så en stor opgave for jobcentret vil være, i dialog med kommunernes HR-afdelinger og de kommunale ledere på f.eks. ældreområdet, at nedbringe sygefraværet og skabe øget fokus på mulighederne for opgaveflytning eller delvis raskmelding. En anden stor gruppe af sygemeldte er forsikrede ledige, her er der behov for at inddrage a-kasserne samt at udvikle relevante tilbud, da delvis raskmelding ikke kmindre grad kan anvendes, når der ikke er en arbejdsgiver. 14

26 Der opleves et stadig større antal, især unge, der har betydelige problemer udover ledighed. Der er mange, der er fritagne for aktivering med en sygeplan. En opgørelse fra foråret 2009 viser, at 144 unge, svarende til 54 % af de ikke-arbejdsmarkedsparate har psykiske problemer med eller uden en diagnose. Der til kommer unge med andre problemer som f.eks. misbrug. Det er en udfordring, at bringe disse borgere tættere til arbejdsmarkedet og kræver en parallelindsats med en lang række andre parter. Eksempel: I 2009 opstartes et nyt beskæftigelsesrettet tilbud for unge misbrugere, TranZit. Projektet er etableret i samarbejde med behandlingscenter Svendborg, der har den faglige baggrund og indsigt til at arbejde med denne gruppe. Den faglighed kombineres med jobcentrets beskæftigelsesrettede opgave. Der vil i 2010 være fokus på resultaterne fra dette projekt, og der vil være en interesse i at afdække om samarbejdsformen kan udbredes til andre målgrupper end misbrugere, f.eks. unge med psykiske problemer. Generelt vil det være nødvendigt at intensivere samarbejdet med f.eks. Børn og Unge, Socialt fagligt team mv. For aktiveringstilbud for både de jobklare og de indsatsklare gælder, at Jobcenter Svendborg løbende evaluerer og tilpasser redskabssammensætningen, således at de midler, der er til rådighed anvendes bedst muligt. Det er vigtigt for Jobcentret, at borgeren både får et rettidigt tilbud og et tilbud, der som led i den enkeltes jobplan, bringer borgeren tættere til det ultimative mål, ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Målet er, at ingen, der kan have nytte af at aktivt tilbud, er passive som følge af manglende tilbud. Aktiveringsindsatsen vil i videst muligt omfang være fokuseret omkring virksomhederne i form af løntilskudspladser, virksomhedspraktikker eller virksomhedscentre, da virksomhedsrettet aktivering har den største effekt. Gennem tilknytning til arbejdsmarkedet bliver den enkelte borger del af et netværk, hvilket øger mulighederne for at forblive på arbejdsmarkedet. 4.3.Borgere under afklaring I denne kategori findes borgere med så massive problemer, at de hverken kan arbejde eller deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Det kan være kontanthjælpsmodtagere med massive psykiske eller misbrugsproblemer. Det kan være alvorligt syge personer med en diagnose, der normalt medfører længerevarende sygdomsforløb. Jobcentret skal fortsat have de lovpligtige kontaktforløbssamtaler, men de skal ikke tilbydes beskæftigelsesrettede tilbud. Borgerne kan evt. modtage sociale tilbud eller behandlingstilbud i eller udenfor kommunalt regi. Jobcentret arbejder med atvil være initiativtager og vil være med til at sikre, at de relevante parter inddrages i sagen. Jobcentret vil aktivt arbejde for at øge det tværsektorielle samarbejde, ikke blot på medarbejderplan, men også på det organisatoriske plan. For en del af denne gruppe vil en beskæftigelsesrettet indsats blive aktuel, når borgerens situation tillader det, for en anden del vil en pensionssag være det næste skridt Handicappede Overfor ledige med handicap eller personer, der har været længerevarende sygemeldt, kan Jobcenter Svendborg tilbyde forskellige former for støtteordninger, udredning og afklaring. Der kan f.eks. 15

27 gives tilbud om tilskud til eller udlån af hjælpemidler, støtteordninger til personlig assistance i såvel erhvervsmæssig sammenhæng som i forbindelse med efter- og videreuddannelse, revalidering og fleksjob. Formålet med handicapindsatsen er at give personer med handicap kompensation for handicappet, således at disse personer bliver ligestillet med personer uden handicap og får samme muligheder for erhvervsudøvelse Ligestilling Ligestillingsarbejdet i Jobcenter Svendborg skal sikre såvel mænds som kvinders beskæftigelsesmuligheder ved at skabe forståelse blandt ledige, arbejdsgivere og medarbejdere i jobcentret og ved andre aktører for de særlige kønsbestemte forhold og holdninger på arbejdsmarkedet. Ligestilling fremmer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og modvirker flaskehalse. I Jobcenter Svendborg lægges der vægt på, at det ikke er den arbejdssøgendes køn, der er afgørende for at komme i beskæftigelse i en given branche, men om den arbejdssøgendes kompetencer og kvalifikationer matcher de jobåbninger, der er på arbejdsmarkedet. Jobcenter Svendborg er særligt opmærksomt på, at den aktuelle konjunkturnedgang især rammer brancher der traditionelt beskæftiger mange mænd. Samtidig er det især blandt mændene, at man finder de unge, som ikke tager kompetencegivende uddannelse. For en del af disse kan det derfor være oplagt med et brancheskifte til for eksempel offentlig service, som traditionelt har beskæftiget flere kvinder. Jobcenter Svendborg opfordrer de ledige til at tænke kønsmæssigt utraditionelt. Et eksempel er, at op imod en tredjedel af deltagerne på de seneste introduktionsforløb til SOSUområdet har været mænd Konkrete mål for den borgerrettede indsats Arbejdskraftsreserven (ministermål) Som beskrevet tidligere har ministeren fastholdt sit mål om arbejdskraftsreserven 4. Antallet af ledige med mere end tre måneder sammenhængende ledighed begrænses til 1200 ledige i december Langvarige ledighedsydelsesmodtagere. Jobcenter Svendborg har et forholdsvist stort antal personer, der har modtaget ledighedsydelse gennem længere tid. Personer, der er godkendt til fleksjob skal revurderes efter 12 mdr. og hvis de er ledige i mere end 18 mdr. bortfalder statsrefusionen og udgiften til ledighedsydelsen bliver en 100% kommunalt finansieret udgift. Svendborg og Langeland Kommune har begge etableret særlige kommunale fleksjobspuljer for at stoppe tilgangen af de langvarige sager. Samtidig arbejdes efter en strategi på området, der sikrer en tidlig og intensiv indsats for alle nye sager. På den baggrund er målet: 4 Jf. afsnit

28 Antallet af ledighedsydelsesmodtagere med en varighed på mere end 18 mdr. reduceres til 53 i december Længerevarende sygedagpengeforløb. Som beskrevet tidligere fastholder beskæftigelsesministeren sit mål om at reducere antallet af langvarige forløb over 26 uger 5. Jobcenter Svendborg har i hele 2008 arbejdet massivt på at nedbringe de lange forløb. Indsatsen har bl.a. bestået i omorganisering, brug af anden aktør, opnormering med fuldtidslægekonsulent og faglig konsulent. Jobcentret vil fastholde og øge de gode resultater. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes til 430 forløb i december Delvise raskmeldinger. Som led i den nye lovgivning på sygedagpengeområdet, hvor det centrale er en tidlig og aktiv indsats, vil der være større fokus på brugen af delvise sygemeldinger. Der vil være fokus på virksomhedernes ansvar overfor de sygemeldte og vigtigheden af en fortsat tilknytning til arbejdspladsen. På den baggrund er målsætningen at: Antallet af delvise raskmeldinger meldinger på sygedagpengeområdet skal øges til at udgøre 20 procent af alle sygedagpengesager i december Kontanthjælpsmodtagere der er fritagne. Der er rigtig mange kontanthjælpsmodtagere, der i dag er fritagne fra aktivering fordi de er syge, på barsel eller andet. Det forventes, at der i forlængelse af den nye matchmodel vil være større mulighed for at skelne mellem borgere under afklaring, som ikke skal deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud og borgere der er indsatsklare, som kan drage nytte at det rigtige tilbud. Samtidigt arbejder Jobcentret med at tilpasse tilbudsviften, så der er de rigtige tilbud. På baggrund af denne kombination forventes: Antallet af fritagne kontanthjælpsmodtagere nedbringes til at udgøre max. 20 procent i december Unge Målet om at begrænset antallet af unge er ligeledes et ministermål 6. Antallet af unge kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses til 9621 personer i december Som beskrevet i afsnit Som beskrevet i afsnit

29 5. Den virksomhedsrettede indsats Konjunkturnedgangen og den faldende beskæftigelse forventes at fortsætte i Især indenfor bygge og anlæg og industrien er der udsigt til fortsat faldende beskæftigelse. Manglen på faglært og ufaglært arbejdskraft forventes at begrænse sig til få områder inden for den private sektor. Derimod forventes der fortsat at være mangel inden for den offentlige sektor, for eksempel på sundhedspersonale. Selvom der er konjunkturnedgang og faldende beskæftigelse vil der dog fortsat være mange nye jobåbninger, som en del af den dynamik, der er på arbejdsmarkedet. Også inden for brancher, der har nedgang i beskæftigelsen. Endvidere forventes der på lidt længere sigt igen mangel på især faglært arbejdskraft som følge af den demografiske udvikling. Den overordnede udfordring for Jobcenter Svendborgs beskæftigelsespolitiske indsats vil derfor fortsat være at øge udbuddet af arbejdskraft, så det svarer til virksomhedernes behov, både med hensyn til mængde og kvalifikationer. I denne henseende er den bedste service jobcentret kan tilbyder virksomhederne at sikre, at ledige kommer i job så hurtigt som muligt. Den fremtidige mangel på uddannet arbejdskraft forstærkes af, at op mod en fjerdedel af de unge ikke får en kompetencegivende uddannelse. Indsatsen for de unge under 25 år uden kompetencegivende uddannelse vil derfor primært rette sig mod uddannelse. For de unge mellem 25 og 30 år vil indsatsen først fremmest være rettet mod hurtigste vej til beskæftigelse, men der vil også være fokus på uddannelse inden for mangelområder, for eksempel via voksenlærlingeordningen. Jobcenter Svendborgs aktiveringsstrategi er fortsat, at aktivering skal foregå så tæt på virksomhederne som muligt. Etablering af virksomhedspraktikker og løntilskudsjob vanskeliggøres af konjunkturnedgangen, men vil stadig være nyttige redskaber til om-/opkvalificering inden for mangelområder, eventuelt ved samtidig brug af mentorordningen. Udover at sikre et øget udbud af kvalificeret arbejdskraft har Jobcenter Svendborg fokus på at bidrage til virksomhedernes indsats for arbejdsfastholdelse. Jobcentret kan rådgive virksomhederne og give et overblik over de muligheder lovgivningen rummer, for eksempel etablering af fleksjob, jobrotation, hjælpemidler og personlig assistance til handicappede samt delvise sygemeldinger. Det er afgørende for Jobcenter Svendborgs succes, at jobcentret har en positiv og tæt kontakt med de lokale virksomheder og øvrige aktører på arbejdsmarkedet. Jobcenter Svendborg har tidligere haft et samarbejde gennem virksomhedspanelet, bestående af repræsentanter fra lokale virksomheder og jobkonsulenter fra jobcentret. Dette har desværre vist sig vanskeligt at opretholde. Jobcenter Svendborg vil aktivt dyrke netværk med lokale virksomheder på anden måde. Dels via jobkonsulenternes mange daglige kontakter omkring konkrete borgere, dels ved at inddrage relevante virksomheder som sparringspartnere i forbindelse med udvikling og implementering af aktiveringsforløb mv. Jobcenter Svendborg vil desuden fortsat deltage i kvartalsvise møder med Jobcenter Faaborg-Midtfyn, a-kasserne og de faglige organisationer. Jobcenter Svendborg opretholder et beredskab til servicering af virksomhederne, for eksempel annoncering på jobnet i forbindelse med rekruttering. Jobcenter Svendborg tilbyder desuden faste 18