LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger"

Transkript

1 LANDBRUGET I EU Opfyldelse af samfundets behov og forventninger

2 FORORD Mariann Fischer Boel Kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Den Europæiske Unions politik for landbrug og udvikling af landdistrikter den såkaldte fælles landbrugspolitik har gennem årene været genstand for stor opmærksomhed fra offentlighedens side. Tit kritiseres den, men hvor mange af os forstår i virkeligheden, hvad formålet med den er, hvordan den fungerer, og hvordan den har udviklet sig? Landbruget i EU er blevet moderniseret i løbet af de sidste 50 år, og det gælder også den fælles landbrugspolitik den har altid været en dynamisk politik, der tilpasses for at opfylde samfundets behov. Den har forandret sig i tidens løb, senest med en række grundlæggende reformer, som blev vedtaget i Og den er stadig yderst relevant. Folk er bekymrede over fødevarepriserne. De kræver sunde og sikre fødevarer af høj kvalitet. De ønsker, at der bliver passet godt på naturen. De ønsker at være sikre på, at EU gør noget ved klimaændringerne og har en afbalanceret politik for vedvarende energi. Den fælles landbrugspolitik har betydning for alle disse områder. Forholdet mellem den fælles landbrugspolitik og landmændene har også ændret sig: Nu har vi en enklere, mere fleksibel lovgivning, der lægges større vægt på levedygtighed og effektivitet som reaktion på markedskræfterne, der er indført incitamenter til at skabe et bæredygtigt landbrug, og landmændene tilskyndes til at passe på naturen. Den fælles landbrugspolitik er i konstant udvikling. Sundhedsundersøgelsen af den fælles landbrugspolitik i 2008 som handler om at strømline og modernisere den fælles landbrugspolitik (gennem tilpasninger snarere end større reformer) er bare et skridt på vejen. I Europa- Kommissionen sigter vi mod at yde den rette støtte til landmændene, men det sker altid ud fra et hensyn til bredere forbruger-, markeds- og samfundshensyn. Resultatet skal være et bæredygtigt EU både for landbrugssektoren, landbrugsøkonomien og miljøet. Nogle mener, at Europa ikke har brug for en fælles landbrugspolitik mere, og at de meget forskellige forhold på tværs af de 27 medlemsstater betyder, at landbrugspolitikken bør fastlægges på nationalt plan. Det er jeg ikke enig i. Jeg ønsker ikke en renationalisering af landbrugspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter. Den fælles landbrugspolitik skal fortsat være fælles. Med en politik på EU-plan har alle landmænd i EU lige vilkår, der lægges låg på udgifterne, og vi sikrer, at EU s prioriteringer respekteres i hele Unionen. 2 3

3 INDLEDNING D e n f æ l l e s l a n d b r u g s p o l i t i k : evolution, ikke revolution Den Europæiske Unions (EU s) landbrugspolitik og politik for udvikling af landdistrikter under ét den fælles landbrugspolitik har altid haft til formål at sikre, at Europa har fødevarer nok, og at de kan købes til rimelige, stabile priser. Fødevaresikkerhed er lige så vigtig nu som nogensinde især i en tid, hvor klimaændringerne i stigende grad påvirker vores verden. Men forventningerne i de europæiske samfund ændrer sig også. Befolkningerne kræver i stigende grad sunde fødevarer af høj kvalitet, men også en smuk natur til fritidsaktiviteter og turisme. Og det kan også lade sig gøre, men kun, hvis vi yder den rette støtte til landmændene og landdistrikterne. Målsætningerne for den fælles landbrugspolitik er lige så gyldige i dag, som da den blev indført for over 40 år siden. Men i mellemtiden har næsten alt i og omkring EU s landbrug ændret sig. Så den fælles landbrugspolitik har udviklet sig og er nu helt anderledes. Prisgarantier til landmændene, så de kunne producere næsten ubegrænsede mængder, hører fortiden til. Og det gælder også støtte til eksport til verdensmarkedet af de store overskud, som var resultatet af dette system. Får de midlerne til at løfte disse udfordringer, kan de fortsat fremstille de fødevarer, foderstoffer, fibre og andre non-food-produkter, som forbrugerne har brug for og EU er berømt for, og samtidig passe på naturen til gavn for de kommende generationer. Den fælles landbrugspolitik udformes i stigende grad til at opfylde en lang række behov. Den bidrager til at sikre landmændenes indkomst og miljøvenlig landbrugspraksis. Analyser af udsigterne for EU s landbrug i 2020 viser, at en fuldstændig ophævelse af støtten til EU s landbrug radikalt ville ændre landbrugsproduktionens geografiske placering og struktur. Mange landbrug ville forsvinde med dramatiske samfundsøkonomiske og miljømæssige følger i mange landdistrikter. Det ville være yderst ødelæggende at ophæve den fælles landbrugspolitik. Det rette svar er at ajourføre den over tid. Nutidens fælles landbrugspolitik giver stadig landmændene direkte indkomster, men de skal producere, hvad markedet kræver, og får mindre støtte til det. Men det er ikke let. Landmænd er forretningsfolk, men de har et andet ansvar og opererer i et naturmiljø, som kan være hårdt og nådesløst. De skal leve af markedet, men også de ønsker en vis grad af stabilitet i en verden med markedsudsving og klimaændringer. 4 5

4 1. Opfyldelse af samfundets behov Det er let at sige, at forbrugerne skal have, hvad de ønsker det er straks sværere at føre det ud i livet. For Europas forbrugere ønsker mere end blot de basale fødevarer. De ønsker at vide, hvor og hvordan deres fødevarer er fremstillet. At opfylde deres ønske om regionale specialiteter af høj kvalitet, større udbud, sikker anvendelse af kunstgødning og plantebeskyttelsesprodukter samt højere normer for dyrevelfærd er alt sammen med til at øge landmændenes produktionsomkostninger. EU s normer er blandt de strengeste i verden. EU s landmænd har adgang til indkomststøtte, der bestemmes af de former for offentlige goder, de leverer, og som markedet ikke selv kan levere f.eks. miljøbeskyttelse. Fordi de skal levere disse ydelser, er det dyrere at fremstille fødevarer i Europa end i lande, hvor landmændene ikke er forpligtede til at overholde tilsvarende normer. Udgifterne til bæredygtigt fremstillede landbrugsfødevarer stiger efter al sandsynlighed i takt med klimaændringerne. Derfor er det relativt dyrt at fremstille landbrugsfødevarer i Europa. Uden offentlig støtte vil landmændene have meget svært ved at klare sig på langt sigt i en globaliseret verden. Landbrug handler ikke blot om produktion af fødevarer og fibre. Landmændene inddrages mere og mere i fremstilling af non-foodprodukter af afgrøder, biprodukter og affald. De kan også skabe muligheder for turismen. Landmændene er det centrale omdrejningspunkt i de fleste landbrugsøkonomier og i bevarelsen af landbrugssamfund og -kultur. I modsætning til den gængse opfattelse i visse kredse er landbrug ikke altid en indbringende forretning. Ofte giver landbruget ikke overskud, så landmændene må arbejde hårdt for en relativt lille indtjening. Mange bedrifter er meget små. Mange har en arbejdsuge på syv dage, især landmænd med dyr. De nødvendige investeringer i bedriften er dyre, og indtægten er lav sammenlignet med andre erhverv. Og landmændene får først deres udbytte fra markedet efter mange måneders hårdt arbejde og store investeringer. 6 7

5 2. Det er vores landskab Landdistrikterne dækker over 90 % af EU og bebos af næsten 60 % af befolkningen (landbrugssamfund og andre, der bor i disse områder). Landbruget er hovederhvervet på landet. Derfor er det indlysende, at landmændene nødvendigvis deltager aktivt i at passe på naturen. I mange år er der i den fælles landbrugspolitik lagt stigende vægt på at tilskynde landmændene til at være med i denne udvikling og starte med deres egne produktionsmetoder. EU s bestemmelser er den ramme, som landmændene kan arbejde inden for, f.eks. grænserne for brug af kunstgødning og pesticider og bestemmelserne for, hvordan landbrugsaffald kan skaffes af vejen uden at forurene. Landmænd skal også overholde krav om, at deres jord skal være i god landbrugsmæssig og miljømæssig stand for at kunne modtage den fulde direkte støtte under den fælles landbrugspolitik 1. Disse foranstaltninger koster penge. Men samfundet får også noget ud af det nemlig landdistrikter med liv i. En bæredygtig landbrugssektor og langsigtet udvikling af landdistrikterne er en fordel for hele samfundet. Men fremtiden kommer til at byde på flere udfordringer, fordi landbruget står over for klimaændringer og samtidig skal bevare og forvalte vandressourcerne og biodiversiteten. Allerede nu påvirker klimaændringerne dyrkningssæsonerne og nødvendiggør omfattende tilpasninger af landmændenes forvaltningsteknikker. Også her skal den fælles landbrugspolitik hjælpe landmændene med at tilpasse sig den nye virkelighed. Samtidig kan de blive et vigtigt led i løsningen af de problemer, som klimaændringerne giver os, f.eks. ved at reducere emissionerne af drivhusgas og bevare græsmarker og dyrkningssystemer, der binder kulstoffet i jorden. Landmændene har allerede med held reduceret drivhusgasemissionerne. De samlede emissioner fra EU s landbrug faldt faktisk med 20 % i perioden , hvilket hovedsagelig skyldes ændrede landbrugsteknikker såsom mindre brug af kvælstofgødning, og en nedgang i den Den fælles landbrugspolitik omfatter også positive tilskyndelser til landmændene om at drive et så bæredygtigt landbrug som muligt. Vælger en landmand at gøre dette under en såkaldt landbrugsmiljøordning, f.eks. ved at reducere antallet af dyr på sin jord eller bruge mindre kunstgødning, eller vælger han at gå over til økologisk landbrug, kan han få udlignet sit indkomsttab og godtgjort de højere produktionsomkostninger. Disse ordninger er blot et enkelt eksempel på de mange muligheder, der ligger i den fælles landbrugspolitiks bestemmelser om udvikling af landdistrikter, og som finansieres over landbrugspolitikkens budget og med nationale og regionale midler. Disse foranstaltninger er inddelt i tre hovedområder: Hjælp til at forbedre landmændenes konkurrenceevne (f.eks. støtte til indkøb af maskiner, hjælp til unge landmænd, der ønsker at købe en gård, støtte til erhvervsuddannelse o.l.). Miljø- og jordforvaltning (f.eks. ordninger for miljøvenligt landbrug, skovrelaterede foranstaltninger og økonomisk bistand til landmænd i bjergområder eller vanskeligt tilgængelige områder). Økonomisk diversificering og livskvalitet (f.eks. tilskyndelse til landboturisme, landsbyfornyelser og bevaring af landskabsværdierne). samlede husdyrbestand. Reduktionen i emissioner fra landbruget er meget større end den samlede reduktion i emissioner fra alle EU-sektorer, der ligger på ca. 8 %. Landbruget har derfor allerede nu i høj grad bidraget til at opfylde EU s forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen. Landmændene spiller hovedrollen for bevarelsen af landbosamfundene, fordi de producerer mad, samtidig med at de beskytter naturen for de kommende generationer. At hjælpe dem med at løfte denne opgave via den fælles landbrugspolitik er en god investering det er en stiltiende aftale mellem landbrug og samfund. Det er et gensidigt udbytterigt forhold. 1 Systemet med at gøre udbetalinger under den fælles landbrugspolitik betingede af overholdelse af bestemte normer kaldes krydsoverensstemmelse. 8 9

6 E n ke l o g r i m e l i g s t ø t t e 3.til landmænd Tidligere tiders fælles landbrugspolitik gav landmændene adgang til mange ordninger og systemer, som skulle sikre, at de kunne fremstille mad nok til alle. I dag har landmændene med de mange ændringer, der er foretaget i denne politik, større frihed til at producere, hvad markedet ønsker, uden at være afhængige af støttesystemer, som også påvirkede deres produktionsmuligheder. Hvis landmændene i dag mener, at det er hvede, som vil blive efterspurgt, dyrker de måske mere hvede, og hvis det er en anden afgrøde, vælger de at dyrke den. De kan bruge gammeldags teknikker såsom sædskifte for at give jorden en pause i stedet for at anvende intensive produktionsmetoder. I dag kan landmændene udtage mere jord til produktion, hvis de ønsker det, i stedet for at få at få ordre til at lægge en vis del brak under den såkaldte jordudtagningsordning. Produktionskvoterne (f.eks. for mælk), der lægger grænser for, hvor meget en landmand må producere, fjernes også gradvist. Målet er, at landmændene i højere grad skal reagere på markedets signaler. Det har ændret den måde, som den fælles landbrugspolitiks budget bliver brugt på. For det første er den fælles landbrugspolitik ikke længere den største post på EU-budgettet selvom det dog i sin egenskab af en af de få paneuropæiske politikker sandsynligvis fortsat vil få en stor del af midlerne. Men vi må ikke glemme, at EU s udgifter ofte træder i stedet for, hvad der ellers skulle bruges over de nationale budgetter. I andre sektorer såsom uddannelse, forsvar, transport og sygevæsen er det f.eks. de nationale og regionale myndigheder, der står for størsteparten eller alle omkostninger. EU s udgifter til landbruget har været stabile og endog faldende, selv efter at vi fik de 12 nye medlemmer i EU siden Desuden anvendes den fælles landbrugspolitiks budget nu på en helt anden måde. Meget mindre går til at sikre landmændene kunstigt høje priser, mens en større del bruges til mere specifikke målsætninger såsom direkte betalinger til landmænd, støtte til bæredygtige økonomiske aktiviteter i landdistrikterne og incitamenter til mere miljøvenlige landbrugsmetoder. Reform af og udgifter til den fælles landbrugspolitik i mia. EUR Den fælles landbrugspolitik er nu en markedsorienteret politik. Men hvis vi skal løfte nye og eksisterende udfordringer i overensstemmelse med samfundets behov, udsætter vi landmændene for forskellige risici (ud over dem, de allerede står over for på grund af de lange produktionsforløb og vejrets omskiftelighed). De skal f.eks. i stigende grad agere på globale og nationale markeder, der bliver mere og mere uforudsigelige. Vore dages landbrugspolitik skal støtte udviklingen af risikostyringsværktøjer, der kan dække produktionsrisici og hjælpe landmændene med at løfte udfordringerne. EU s landbrug er førende på globalt plan inden for landbrugsfødevarer og -teknologi. EU er verdens største importør og eksportør af landbrugsvarer og fødevarer. Den fælles landbrugspolitik har uden tvivl bidraget til at sikre denne placering, fordi der via den er ydet støtte til at modernisere, tilpasse og udstyre landbrugsbedrifterne. EU s eksport består for størstedelens vedkommende af højtforarbejdede fødevarer og ikke bulkvarer. Samtidig er EU den største importør af landbrugsprodukter fra udviklingslandene og giver dermed en hjælpende hånd til dem, der ikke er så velstillede. Import fra udviklingslandene ( ) Import af landbrugsprodukter fra udviklingslande (gns mia. EUR) Eksportstøtte Afkoblede betalinger 69% Markedsstøtte Udv. af landdistrikter EU-10 EU-12 EU-15 EU-25 EU-27 Direkte støtte Andel af EU's BNP % 38% 30 30% 34% 20 20% 25% EU27 USA CANADA AUSTRALIEN NEW ZEALAND JAPAN 5 største Gns. af import fra udviklingslande i % af import fra udviklingslande uden EU Kilde: FN - COMTRADE 0.7% 0.6% 0.5% 0.4% 0.3% 0.2% 0.1% % af BNP 10 11

7 KONKLUSION Forberedelser til fremtiden Med højere priser og stigende global konkurrence om basisressourcerne skal Europas landmænd stadig arbejde hårdt, hvis de skal blive ved med at fremstille kvalitetsfødevarer til rimelige priser. Samtidig spiller de en stadig større rolle i fremstillingen af nonfood-produkter. Europas skønne landskaber er af uvurderlig værdi og skal beskyttes og passes til gavn for både dem, der bor der, og dem, der kommer på besøg. En fælles landbrugspolitik med fokus på disse områder er mere relevant end nogensinde før og det skal den blive ved med at være. Derfor er den under konstant revision. Mens landmændene fortjener langsigtet stabilitet uden konstante ændringer i den fælles landbrugspolitik, skal borgerne kunne stole på, at skatteydernes penge også bruges til at opfylde deres behov. Formålet med revisionsprocessen er at forbedre politikken, så den er en hjælp for både landmændene, landdistrikterne og den brede offentlighed. Den vil sandsynligvis blive ændret mange gange i fremtiden. Der er et konstant behov for at tilpasse landbrugspolitikken, så den opfylder samfundets forventninger. Disse revisioner er en åben proces, hvor offentligheden og de forskellige parter høres for at sikre, at der tages hensyn til alles synspunkter. Indvirkningen af ændringerne af den fælles landbrugspolitik vurderes, før og efter at de vedtages og gennemføres, så der ikke hersker nogen tvivl om, at politikken er på rette spor. Og er den så det? Ja, det tyder den seneste opinionsundersøgelse fra begyndelsen af 2008 på, og den bekræfter dermed tendensen fra tidligere undersøgelser. Et klart flertal af de adspurgte mener, at EU går i den rigtige retning ved at betale landmændene direkte i stedet for at yde støtte til deres produkter især fordi landmændene skal vise, at de overholder miljøkrav og andre normer for at modtage disse midler. Flertallet tilslutter sig også, at der afsættes midler til udvikling af landdistrikter, og 58 % af de adspurgte synes, at budgettet til den fælles landbrugspolitik enten skal holdes på samme niveau eller sættes i vejret, mens kun 18 % mener, at det bør reduceres. Den fælles landbrugspolitik vil derfor fortsætte i denne retning. Den gør det muligt for landmændene at blive mere markedsorienterede og drive et mere bæredygtigt landbrug, samtidig med at den bidrager til at håndtere de udfordringer og muligheder, som landbruget, landdistrikterne og samfundet som sådant står over for

8 Europakommissionen Landbruget i EU: Opfyldelse af samfundets behov og forventninger Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer s x 21 cm ISBN Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Et nyt frikaldsnummer (*): *Visse mobiloperatører giver ikke adgang til numre, eller sådanne opkald kan blive faktureret. Corbis - istockphoto Denne publikation er udelukkende til orientering, og teksten er ikke retligt bindende.

9 KF DA-C Europakommissionen Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter For yderligere oplysning Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles Belgien Telefon Direkte (+32) Reception (+32) Fax (+32) Internet

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen

Læs mere

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Revision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring. Høringsoplæg

Revision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring. Høringsoplæg Revision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring Høringsoplæg 1. Indledning I nogle medlemsstater findes der officielle eksportkreditinstitutter, der yder dækning af kortfristede

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.12.2010 KOM(2010) 772 endelig 2010/0372 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 for så vidt angår

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant i Bruxelles Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. november 2008 Skolefrugtordningen behandlet

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2013 COM(2013) 678 final 2013/0325 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.5.2015 C(2015) 3462 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår betingelserne

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE. Ledsagedokument til DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2010 SEK(2010) 851 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE Ledsagedokument til forslag til Rådets forordning om statsstøtte

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/3. Ændringsforslag. Jacques Colombier, Angelo Ciocca, Olaf Stuger for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/3. Ændringsforslag. Jacques Colombier, Angelo Ciocca, Olaf Stuger for ENF-Gruppen 28.5.2018 A8-0178/3 3 Betragtning P P. der henviser til, at landbrugere i de seneste år er blevet ramt af stigende prisvolatilitet, hvilket har afspejlet sig i prisudsving på de globale markeder og usikkerhed

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.IV.2008 K(2008) 1775 Vedr.: Statsstøtte/Danmark - Sag nr. N 296/2007 - Støtte til skovrejsning Hr. udenrigsminister Kommissionen kan efter at have behandlet de oplysninger,

Læs mere

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.3.2014 COM(2014) 121 final 2014/0065 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om afslutning af den delvise

Læs mere

Overvågnings- og evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik. Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Overvågnings- og evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik. Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Overvågnings- og evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik 2014 2020 Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00

Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00 Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00 Åbningstale ved den officielle åbning af Roskilde Dyrskue den 3. juni 2016 kl. 11.30-12.00 i Ring 1, ved skuets formand, gårdejer Povl Fritzner På

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Det Europæiske Råd Bruxelles, den 7. marts 2016 (OR. en) SN 28/16 NOTE Vedr.: Erklæring fra EU's stats- og regeringschefer

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Økonomi 2014-2020 STRATEGI 2020

Økonomi 2014-2020 STRATEGI 2020 Økonomi 2014-2020 STRATEGI 2020 Indhold Kolofon... 0 CFD - økonomi 2014-2020... 1 PSO... 2 Tolke... 2 Konsulenter... 3 Kompetencecenter... 4 CFD i alt... 4 Investeringer... 4 Kolofon Rettet til nyt navn

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-11

ÆNDRINGSFORSLAG 1-11 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel PE494.801v01-00 4.9.2012 ÆNDRINGSFORSLAG 1-11 Vital Moreira (PE492.946v02-00) Foranstaltninger til beskyttelse af EU's marked mod ekstremt

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Evaluering af EU-foranstaltninger i sektoren for tørret foder

Evaluering af EU-foranstaltninger i sektoren for tørret foder 1 Evaluering af EU-foranstaltninger i sektoren for tørret foder AND-International (Paris), COGEA (Rom), Universitetet i Lleida (Lleida) og Dansk Landbrugsrådgivning (Århus) for Europa-Kommissionens Generaldirektorat

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0661 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.11.2006 KOM(2006) 661 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER"

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2012 COM(2012) 166 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER" KOMMISSIONENS SVAR PÅ

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

)RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141)

)RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141) 0(02 Bruxelles, den 11. oktober 2000 )RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141) )nu GHWWH GLUHNWLYIRUVODJ LQGIO\GHOVH Sn KYRUGDQ PHGOHPVVWDWHUQH

Læs mere

EUROPA KOMMISSIONEN ADMINISTRATIV ADFÆRDSKODEKS

EUROPA KOMMISSIONEN ADMINISTRATIV ADFÆRDSKODEKS EUROPA KOMMISSIONEN ADMINISTRATIV ADFÆRDSKODEKS Forbindelser med offentligheden I hvidbogen om administrativ reform, som Kommissionen vedtog den 1. marts 2000, understreges nøgleprincipperne for en europæisk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2012 COM(2012) 353 final 2012/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011 (om udvidelse af den endelige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM LEDIG STILLING PE/140/S (2011/C 114 A/02) KONTORCHEF (AD 9) Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark (København) (m/k)

BEKENDTGØRELSE OM LEDIG STILLING PE/140/S (2011/C 114 A/02) KONTORCHEF (AD 9) Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark (København) (m/k) 12.4.2011 DA Den Europæiske Unions Tidende C 114 A/3 BEKENDTGØRELSE OM LEDIG STILLING PE/140/S (2011/C 114 A/02) Europa-Parlamentet gennemfører en udvælgelsesprocedure på grundlag af kvalifikationsbeviser

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Væsentlige analyseresultater og problemstillinger

Væsentlige analyseresultater og problemstillinger Agricultural Policies in OECD Countries 2009: Monitoring and Evaluation Summary in Danish Landbrugspolitikker i OECD-lande 2009: Overvågning og evaluering Sammendrag på dansk Væsentlige analyseresultater

Læs mere

Reform af EU s vinsektor

Reform af EU s vinsektor E u r o p a k o m m i s s i o n e n G e n e r a l d i r e k t o r a t e t f o r L a n d b r u g o g U d v i k l i n g a f L a n d d i s t r i k t e r Europakommissionen Denne publikation er udelukkende

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Kommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %.

Kommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for projekttilskud, virksomhed / helh Kategori: Producentorganisationer Dato: 10. juli 2012 Miljøpositivliste

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger:

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26-IV-2006 K (2006) 1782 Vedr.: Statsstøtte/Danmark Støttesag nr. N 132/2006 Støtte til udvikling af rådgivningsværktøjer til sammenligning af produktionsresultater på

Læs mere

Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik.

Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0722 Bilag 4 Offentligt 20. maj 2008 Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik. I. INDLEDNING. Som opfølgning på Kommissionens meddelelse fra

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANCO/10123/2014 (POOL/E4/2014/10123/10123-EN.doc) [ ](2014) XXX draft KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om kravene vedrørende information

Læs mere

tre generationer af landmænd

tre generationer af landmænd Historien om tre generationer af landmænd Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ÅR med Den Fælles Landbrugspolitik Klar til fremtiden E T P A R T N E R S K A B M E L L E M E U R O P A O G L A N D M Æ

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om International Handel 20.3.2015 2013/0433(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om International Handel til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Læs mere

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores

Læs mere

Tale af Vítor Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret

Tale af Vítor Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret Kun det talte ord gælder DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET TALE Luxembourg, den 21. november 2013 ECA/39/13 Tale af Vítor Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret Forelæggelse af årsberetningerne for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.

Læs mere

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS GRATIS TIL DIG Vi bager med mel af korn, der er Dyrket Høstet Malet DANMARK DANSK TAPAS Smagen af danske specialiteter til brød bagt med dansk mel FRA JORD TIL BORD Valsemøllen følger kornet hele vejen

Læs mere

Støtteberettigede omkostninger, støttebeløb og støtteintensitet

Støtteberettigede omkostninger, støttebeløb og støtteintensitet EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles,18.04.2001 SG (2001) D/287866 Vedr. : Statsstøtte - sag nr. N 149/2001 Danmark Differentierede benzinafgifter Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 16. februar 2001, modtaget

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.04.2000 SG(2000) D/ Vedr.: Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter Hr. minister, 1. SAGSFORLØB Ved brev af 16. juli 1999, der indgik til Kommissionens Generalsekretariat

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2018 SWD(2018) 87 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag om ændring af direktiv 2004/37/EF

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering Indhold Lokalisering og globalisering på én gang Lokale fødevarer i en global økonomi Globalisering Lokalisering Eksempler på lokale fødevarer Københavns madhus Udfordringer, barrierer og muligheder Torsdag

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

1. SAGSFORLØB 2. BESKRIVELSE AF DET ANMELDTE REGIONALSTØTTEKORT EUROPA-KOMMISSIONEN. Hr. udenrigsminister

1. SAGSFORLØB 2. BESKRIVELSE AF DET ANMELDTE REGIONALSTØTTEKORT EUROPA-KOMMISSIONEN. Hr. udenrigsminister EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 07.05.2014 C(2014) 2614 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. VEDR.: STATSSTØTTE

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Flerårigt arbejdsprogram for EEA 1999-2003 en kort oversigt

Flerårigt arbejdsprogram for EEA 1999-2003 en kort oversigt Flerårigt arbejdsprogram for EEA 1999-2003 en kort oversigt 1 2 Indledning Det Europæiske Miljøagentur blev oprettet med henblik på at støtte Fællesskabets miljøpolitik og fremskridtet mod en bæredygtig

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale 1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0528 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0528 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0528 Offentligt RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO Bruxelles, den 19. september 2008 (22.09) (OR. en) 13247/08 POSEICA 5 FISC 118 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42?

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42? EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2011 KOM(2011) 733 endelig KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE

Læs mere

Kombineret? I Japan er det muligt! Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina. Guatemala.

Kombineret? I Japan er det muligt! Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina. Guatemala. Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina Guatemala Holland New Zealand Norge Rusland Sydafrika Sydkorea Ukraine Kombineret? Uden de sproglige og kulturelle barriere,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere