Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug"

Transkript

1 Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030, i næste omgang frem til Du hedder Pernille Middelhede og er borgmester i landkommune valgt for et midtsøgende parti. Klæd dig gerne på som Pernille, når du møder op til forhandlingerne eller medbring rekvisitter. Borgmester Pernille Middelhede Din baggrund Du er 38 år og borgmester i Gårdbo Kommune, hvor du har været aktiv i kommunalpolitik i mange år. Du er vokset op i en middelstor provinsby, hvor dine forældre var højskolelærere og begge politisk engagerede i Socialliberalt Centerparti. Du har selv været medlem af partiet, siden du var helt ung. Du er uddannet folkeskolelærer. Du er gift med landbrugskonsulent Frederik Middelhede. Jeres datter Asta, 13, er en rigtig hestepige. For hendes skyld bor I på et nedlagt landbrug, med lidt eng og en stald med hestebokse til Astas og en venindes heste. Din organisation: Socialliberalt Centerparti ligger i midten af dansk politik. Partiets økonomiske politik er borgerlig uden at være ultra-liberal. Partiets social- og miljøpolitik er mere på linje med partierne til venstre, Arbejderpartiet og Socialistisk Fællesfront. I kommunalbestyrelsen lægger du altid vægt på at finde kompromisser, som nyder den bredest mulige opbakning både til højre hos Konservativ Samling og De Liberale og til venstre hos Arbejderpartiet og Socialistisk Fællesfront. Forhandlingerne: Du skal gøre dit bedste for at fremme dine egne synspunkter og varetage din organisations interesser. Du forhandler med en miljøaktivist, en landmand og en direktør fra agroindustrien. De vil også forsøge at komme igennem med deres synsynspunkter, så du skal forberede dig godt på dine argumenter. Det er vigtige beslutninger, I skal træffe. De kan få stor betydning for natur og miljø, men også for menneskers levevilkår og samfundets indretning. Gør dig umage med at få de andre til at bakke op om dine synspunkter, men du skal naturligvis også være lyttende over for deres argumenter. Det er ingen skam at bøje sig for et godt argument. Du kan læse mere om spillet og om dine modparter i forhandlingerne på 1

2 Pernilles mærkesager i forhandlingerne Landbruget skal være både miljøvenligt og højteknologisk. Det er i orden med mange husdyr i kommunen, hvis landmændene ad teknologisk vej mindsker lugtgener fra gylle og svinestalde og andre miljøpåvirkninger. Folk vil ikke bo på landet, hvis der stinker af gylle, men landbruget skal også have lov at være der. Det er vigtigt ikke at genere de store svineproducenter i kommunen. Den største af dem er valgt til kommunalbestyrelsen for De Liberale. Han er viceborgmester og formand for udvalg for teknik og miljø. Hvis han ikke vil samarbejde, er borgmesterens politiske muligheder stærkt begrænsede. Økologisk landbrug, der ikke bruger kunstgødning og pesticider, er et godt redskab til at sikre renere grundvand, bedre vandmiljø, en mere mangfoldig natur og mindre udledning af drivhusgasser fra landbruget. Det er fint, hvis flere landmænd i kommunen lægger om. Det skaber et positiv image over for potentielle tilflyttere, men man skal ikke lægge pres på landmændene. Hver fjerde drikkevandsboring i Gårdbo Kommune skal lukkes i nær fremtid på grund af pesticidforurening. Loven tillader ikke rensning af drikkevand, og det kommunale forsyningsselskab er derfor nødt til at investere i nye boringer. Det bliver dyrt for borgerne. Derfor skal pesticidforbruget ned. Det er bedst, hvis det kan ske i positiv dialog med landbruget om at begrænse sprøjtningen, hvis ikke, må der lovkrav til. Naturskønne områder med skov, søer og enge og gode muligheder for friluftsliv og hobbydyr kan tiltrække nye borgere til kommunen. Gårdbo Kommune har brug for højtlønnede pendlere, som bidrager til kommunekassen. Derfor skal det gøres mere attraktivt at bo på landet, og forfaldne landsbyer befolket med sociale nomader skal for enhver pris undgås. Det er en god ide med støtte til landmænd, der vil etablere nye naturområder. I kommunen er der stigende problemer med oversvømmelser, når det regner kraftigt. Med klimaforandringerne bliver det værre i fremtiden. Det er rimeligt, at kommunen er med til at finansiere nogle nye vådområder, som kan absorbere regnen og aflaste parcelhuskvartererne, men landbruget bør også frivilligt gå ind i samarbejdet og trække i samme retning. 2

3 Det forhandler I om: I forhandlingerne skal I blive enige om anbefalinger til politikerne på fem områder kaldet virkemidler. I skal tage stilling til, om man bør fremme eller begrænse hvert af dem: 1. Gødning er enten husdyrgødning eller kunstgødning. Gødning indeholder næringsstoffer, især kvælstof, fosfor og kalium, som planterne behøver. Jo mere gødning, jo højere udbytte. Men overskud af kvælstof og fosfor kan udvaskes og forurene vandmiljøet og grundvand, og kvælstof kan afdampe som ammoniak eller lattergas, der også belaster hhv. miljø og klima. 2. Pesticider er kemikalier, der kan udrydde uønskede planter (ukrudt), skadedyr (insekter) eller svampe i afgrøderne. Brug af pesticider giver højere udbytte, men de skader den biologiske mangfoldighed og vandmiljøet. Giften bliver optaget i små mængder af afgrøderne og kan udvaskes til søer, åer og grundvand. Pesticider kaldes også sprøjtegift eller plantebeskyttelsesmidler. 3. Energiafgrøder er afgrøder, som dyrkes til energiformål. Det kan f.eks. være piletræer, der kan bruges direkte som fast brændsel, vegetabilske olier, der kan erstatte dieselolie eller afgrøder, der kan indgå som råmateriale ved fremstilling af ethanol eller bruges i biogasanlæg som f.eks. majs eller græs. 4. Naturareal er arealer, som ikke dyrkes landbrugsmæssigt, men henligger med skov, hede, ekstensive enge, overdrev eller lignende. Naturarealet kan blive større ved, at landbrugsjord bliver taget ud af drift og f.eks. tilplantet med skov eller oversvømmet som vådområder. 5. Dyr i det fri er husdyr - køer, grise, får, geder og fjerkræ - som kan gå ud f.eks. på græs i modsætning til at blive på stald. Det er sundt og naturligt for dyrene at komme ud, men det kan være arbejdskrævende for landmanden og sværere at styre næringsstoffer fra gødningen og metan fra drøvtyggerne. 3

4 Virkningen af jeres anbefalinger Hver gang I fremmer eller begrænser et af jeres virkemidler, har det en effekt på en række faktorer, kaldet parametre. Jeres beslutninger kan påvirke fem parametre: 1. Klima er gennemsnitsvejret over en længere periode, for eksempel 30 år. Drivhusgasser fra bl.a. afbrænding af fossile brændsler - kul, gas og olie påvirker klimaet. Metan og lattergas fra landbrugets husdyr virker også som drivhusgasser. Resultatet er global opvarmning og klimaforandringer. 2. Vandmiljø er både tilstanden i vandløb, søer og kystnære farvande, og også tilstanden i grundvandet i jorden. Kvælstof, fosfor og pesticider fra landbruget kan forurene vandmiljøet. 3. Økonomi forstås her først og fremmest som landbrugets driftsøkonomi. For at landbrugsproduktionen kan være rentabel i længden, skal den give overskud. Det vil sige, indtægterne skal være højere end udgifterne. 4. Fødevareproduktion er landbrugets væsentligste funktion. Det globale behov for fødevarer vokser, når verdens befolkning øges fra 6 til 9 mia. i 2050, og samtidig vil fødevarer og energiafgrøder konkurrere om landbrugsjorden, fordi der også bliver brug for flere energiafgrøder. 5. Biodiversitet er mangfoldigheden af levende organismer og økosystemer. Biodiversiteten kan trues af bl.a. næringsstoffer fra landbrugets gødskning, ammoniak fra husdyrgødning, pesticider, regulering af vandløb og udbygning af byer, veje og anden infrastruktur. 4

5 Sammenhængen mellem virkemidler og parametre Gødning Gødning & økonomi: Hvis afgrøderne får mere gødning, giver de højere udbytter. Hvis man giver mere kvælstofgødning til hvede, kan man også hæve proteinindholdet i kernerne. Det gør hveden mere egnet som brødkorn, der har højere pris. Mere gødning betyder derfor til en vis grænse bedre driftsøkonomi for landmanden. Det gavner også samfundsøkonomien med højere produktion og større eksport. Gødning & vandmiljø: Gødning er næringsstoffer, som planterne har brug for. Det kan dog ikke tildeles fuldstændig præcist. Der bliver nemt overskud af næringsstoffer i jorden, som kan udvaskes til vandmiljøet. Fosfor og kvælstof i åer, søer og de indre farvande fungerer som næring for algerne. Kraftig algevækst øger risikoen for iltsvind og fiskedød. Kvælstof i form af nitrat er sundhedsskadeligt i drikkevandet. Gødning & klima: Når kvælstofholdigt materiale omsættes i jorden bliver der bl.a. dannet lattergas (N 2 O). Det en meget stærk drivhusgas ca. 300 gange så kraftig som CO₂. Jo mere kvælstof (N), der er i overskud på bedriften, jo større er den potentielle klimabelastning derfor. Kvælstofholdig kunstgødning er desuden energikrævende at producere, og forbruget af fossile brændstoffer fører til udledning af CO₂. Gødning & biodiversitet: Kvælstof afdamper i form af ammoniak (NH₃) fra stalde og gylleanlæg, og når husdyrgødning bliver bragt ud. Højt indhold af NH₃ fra luften fungerer som næring for vilde planter. Det påvirker artssammensætningen og den biologiske mangfoldighed negativt, fordi få meget kvælstofelskende planter får en konkurrencefordel fordel i forhold til kvælstoffølsomme plantearter. Gødning & fødevareproduktion: Jo mere gødning en afgrøde får, jo hurtigere vokser den, og jo højere bliver udbyttet, forudsat der er tilstrækkeligt med lys og vand. Stor tilførsel af næringsstoffer og hurtig vækst betyder dog også lavere tørstofindhold og lavere indhold af bl.a. C-vitamin. Pesticider Pesticider & økonomi: Sprøjtning med pesticider koster penge både til selve sprøjtemidlet og til udbringning, men udbyttet og dermed indtjeningen bliver større. For at det skal kunne betale sig at sprøjte, skal fortjenesten være større end omkostningerne. Pesticiderne kan dog koste samfundet dyrt, når forurenede drikkevandsboringer må lukkes, og pesticidrester i fødevarerne kan direkte eller indirekte belaste sundheden hos dyr og mennesker og dermed føre til udgifter. Pesticider & vandmiljø: Pesticider kan udvaskes fra markerne og ende i søer og vandløb, hvor de skader dyre- og planteliv. Nogle af stofferne kan også sive ned gennem jordlagene til grundvandet. Det er et problem, fordi grundvand er den vigtigste drikkevandskilde i Danmark, og loven kræver, det skal kunne bruges urenset. Hvert år bliver ca. 100 drikkevandsboringer lukket, fordi de er forurenet med sprøjtegifte. 5

6 Pesticider & klima: Sprøjtning med pesticider påvirker ikke i sig selv klimaet. De globale klimaforandringer påvirker imidlertid Danmark, så vi får varmere og voldsommere vejr med mere nedbør. Det øger risikoen for udvaskning af pesticider. Mere fugt og varme kan desuden forværre problemerne med svampeangreb i afgrøderne og derfor indirekte betyde, at forbruget af pesticider vokser som følge af klimaforandringer. Pesticider & biodiversitet Pesticider skader biodiversiteten. De slår ikke kun skadevoldere ihjel, men dræber eller påvirker i mange tilfælde også gavnlige organismer som for eksempel humlebier både på markerne og i de grøftekanter, markskel og hegn, som gør naturen artsrig og varieret. Dermed begrænser pesticiderne også fødegrundlaget for højerestående dyr især fugle. Pesticider & fødevareproduktion Pesticider mod ukrudt, skadedyr og svampesygdomme gør det nemmere for afgrøden at klare sig. Udbyttet og dermed fødevareproduktionen bliver derfor højere. Men selv lovlig brug af pesticider kan betyde giftrester i maden, og dermed forringe fødevarernes kvalitet. Energiafgrøder Energiafgrøder & økonomi: Landmandens fortjeneste på energiafgrøder afhænger af prisen, som igen bestemmes af efterspørgsel og støtteordninger. I fremtiden vil efterspørgslen formentlig stige. Indtjeningen vil dermed øges, men det vil jordpriserne og dermed renteudgifterne også. Det ser man i øjeblikket i Sønderjylland, hvor der er rift om jord, hvor der kan dyrkes energimajs til tyske biogasværker. Energiafgrøder & vandmiljø: Lige som andre afgrøder kan energiafgrøderne belaste vandmiljø og grundvand, hvis de bliver sprøjtet med pesticider, og hvis der er overskud af næringsstoffer i jorden i forbindelse med dyrkningen. Belastningen afhænger af, hvordan afgrøden bliver dyrket. Energiafgrøder & klima I princippet er energiafgrøder klimavenlige, når de fortrænger fossile brændsler som energikilde. Energiafgrøder anses i reglen for CO₂-neutrale, fordi de binder CO₂ fra luften, mens de vokser, men de afgiver det igen ved forbrænding. Selve dyrkningen af afgrøderne giver også et vist udslip af lattergas fra jorden. Klimaregnskabet varierer fra afgrøde til afgrøde. Energiafgrøder & biodiversitet Energiafgrøder påvirker biodiversiteten lige som alle andre landbrugsafgrøder. Påvirkningen afhænger af, hvilken afgrøde, der er tale om. Er det energipil, kan den skovagtige bevoksning have højere biodiversitet end en kornmark, men er det intensivt dyrket majs på store arealer med et højt forbrug af pesticider og gødning, kan det betyde ringere biodiversitet. Energiafgrøder & fødevareproduktion I mange tilfælde vil energiafgrøderne bliver dyrket på arealer, som i stedet kan anvendes til dyrefoder eller menneskeføde. Derfor fører øget produktion af energiafgrøder til mindre produktion af mad, med mindre der er tale om et restprodukt som halm eller afgrøder, der er dyrket på arealer, hvor man ikke kan producere foder eller fødevarer. 6

7 Naturareal Naturareal & økonomi Områder, som bliver oversvømmet eller tilplantet, kan ikke længere dyrkes med afgrøder, og derfor mister landmanden indtægt. Der er ofte tilskud til etablering eller genopretning af natur, men det opvejer sjældent indtægtstabet. Planter man ny skov, kan det dog give indtægter i form af jagtleje og salg af træ, og samfundet kan spare penge på nye drikkevandsboringer, hvis grundvandet bliver beskyttet mod forurening. Naturareal & vandmiljø Naturarealer er meget velegnede til at beskytte både overfladevandet - søer, åer, fjorde - og grundvand. Nye vådområder kan opfange og binde store mængder nitrat, der udvaskes fra landbrugsjorden. Skov, der plantes i områder med drikkevandsboringer, kan beskytte grundvandet mod nedsivende forurening med nitrat og pesticider. Naturareal & klima Ny natur med stor biomasseproduktion, som f.eks. skov, kan binde store mængder kulstof, og således optage CO₂ fra atmosfæren. Skovrejsning kan derfor bruges som klimapolitisk virkemiddel. Effekten er bedst, hvis man ikke fælder skoven igen for at brænde træet. Naturareal & biodiversitet Naturarealer er levesteder for mange flere dyre- og plantearter end det dyrkede land. Det gælder alle slags naturarealer som eng, overdrev, hede, skov. Vådområder giver føde og levesteder til et rigt fugleliv og fungerer som rasteplader for trækfugle. Naturareal & fødevareproduktion Jo mere landbrugsjord, man tager ud af drift for at skabe ny natur, jo mindre jord er der til fødevareproduktion. Fødevareproduktionen i landbruget falder, jo mere natur, man skaber med mindre produktionen bliver intensiveret på det areal, som er tilbage. Dyr i det fri Dyr i det fri & økonomi I mange tilfælde er det dyrere at have husdyr på græs end at holde dem på stald. Det kræver ekstra arbejde at få dem ind og ud, og græs bliver trampet ned og udnyttet mindre effektivt. Til gengæld kan landmanden i nogle tilfælde få en højere pris for kød fra frilandsdyr. Dyr i det fri & vandmiljø Når dyrene går ude, er det sværere at få styr på næringsstofferne fra gødningen, end når de altid er i stalden, hvor gødningen kan opsamles og opbevares i lukkede beholdere eller anvendes på et biogasanlæg. Det kan øge risikoen for udvaskning af næringsstofferne. Dyr i det fri & klima Når dyrene går ude, er det sværere at få styr på udledningen af metan fra drøvtyggerne. Metan er en drivhusgas som CO₂, men mere end 20 gange så virksom. Dyr i det fri & biodiversitet Det gavner biodiversiteten, at man tilgodeser dyrenes behov ved at lade dem komme ud på græs. Især køer og får er meget værdifulde for naturplejen. Det er afgørende for artsrigdommen i enge, moser og overdrev, at de ikke gror til og i sidste ende springer i skov, og det sikres bedst ved afgræsning. Dyr i det fri & fødevareproduktion Hvis dyrene skal have mere plads i form af større udeareal, bliver fødevareproduktionen pr. arealenhed mindre. Til gengæld kan kød fra dyr med bedre velfærd have en højere kvalitet. Stress påvirker f.eks. kødkvaliteten negativt. Motion kan påvirke kvaliteten positivt. 7

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Hvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet?

Hvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet? Hæng mig op ved haveredskaberne Når du bruger sprøjtemidler i din have, er den smule, du bruger, en lille del af en svimlende mængde. For i Danmark bruger vi tilsammen over 116 tons sprøjtegift om året

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Information til ejere og forpagtere af jord nær vandværksboringer Hvorfor beskytte vores grundvand? I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening,

Læs mere

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Aktiviteter på gården

Aktiviteter på gården IDÉER OG INSPIRATION TIL Aktiviteter på gården Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter på

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores

Læs mere

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. april 2014 Uge 15

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. april 2014 Uge 15 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. april 2014 Uge 15 Gødskning efter ligevægtsprincippet Snart skal vi i gang med at gøde efter ligevægtsprincippet. Bæredygtigt Landbrug forventer, at de danske gødningsnormer

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet

Læs mere

Naturplan. og fotografier: peder størup, naturbeskyttelse.dk. Uoprettelige skader. praktisk økologi 3 / 2012

Naturplan. og fotografier: peder størup, naturbeskyttelse.dk. Uoprettelige skader. praktisk økologi 3 / 2012 Naturplan Danmark har mere end noget andet land i Europa svigtet naturen og landskabet de seneste årtier og dette til trods for, at de fleste danskere har en opfattelse af, at vi er verdensmestre i naturbeskyttelse.

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier \LoCaRe, landskab og kulturarv biomasse og solfangere.docx Marts 2011 LoCaRe I forbindelse med et EU-projekt med titlen: Local commitment for low carbon planning and empowerment in small communities, LoCaRe

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne. Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og

Læs mere

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel

Læs mere

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Gode råd om børns udendørsleg

Gode råd om børns udendørsleg Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere