Tilladelse til påvirkning af forurenet sediment i forbindelse med udlægning af brækker langs kaj 642, Papirøen, Københavns Havn

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Udviklingsselskabet CØ P/S c/o Nordkranen A/S Arne Jacobsens Allé København S Att. Henriette Guldager Pedersen hgp@nordkranen.dk Tilladelse til påvirkning af forurenet sediment i forbindelse med udlægning af brækker langs kaj 642, Papirøen, Københavns Havn 25. marts 2019 Sagsnr Dokumentnr I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. lovbek. nr af 3. september, 2018, 27, stk. 2, meddeles hermed tilladelse til forstyrrelse af forurenet sedimentet ud for kaj 642 ved Papirøen i forbindelse med udlægning af brokker til stabilisering af spuns. Baggrund Per Aarsleff A/S den 1. februar 2019 på vegne af CØ P/S søgt om tilladelse til at udlægge brokker langs kaj 642 til stabilisering af spunsen på den udvendige side af Papirøen, matr.nr. 410 Christians Havns Kvarter, København, mod vest (kaj 642). Se figur 1 nedenfor. Inderhavnsbroen Vand og VVM Figur 1. Placering af det område ved Papirøen, der berøres af anlægsprojektet. Njalsgade 13 Postboks København S EAN nummer

2 Tilladelsen meddeles på nedenstående vilkår: 1. Tilladelsen er gældende fra d.d. og til arbejdet er færdigt. 2. Tilladelsen er gældende for det angivne arbejdsområde på figur 1 og skal i øvrigt udføres som beskrevet i den miljøtekniske redegørelse og arbejdsbeskrivelsen heri. 3. Center for Miljøbeskyttelse, Vand og VVM, og badevandsvagten skal underrettes senest 1 uge inden arbejdet påbegyndes. Vand og VVM kontaktes på vand@tmf.kk.dk Badevandsvagten kontaktes på tlf Underretningen skal indeholde følgende oplysninger: Navn, og telefonnummer på kontaktperson hos entreprenøren. Oplysning om det nøjagtige starttidspunkt for arbejdet og om, hvor længe det forventes at vare. 5. Anlægsarbejdet skal foregå således, at der hvirvles mindst muligt op i sedimentet i Inderhavnen. Der skal i forbindelse med arbejdet etableres siltgardin omkring arbejdsområdet forud for udlægningen af brokker. Siltgardinet skal nå ned til bunden 6. Udlægningen af brokker skal ske med grab eller gravemaskine så tæt på bunden som muligt, så sedimentet ikke hvirvles op. 7. Hvis det viser sig, at sediment og partikulært materiale spredes uden for siltgardinet pga. en defekt af dette, skal følgende forholdsregler iværksættes: Arbejdet stoppes. Center for Miljøbeskyttelse, Vand og VVM (CMB) og badevandsvagten adviseres på hhv. vand@tmf.kk.dk og tlf Evt. skade på siltgardinet udbedres. Arbejdet genoptages, når siltgardinet er repareret, hvis det er gået i stykker, eller når problemet er løst. Side 2 af 8

3 Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Miljøog Fødevareklagenævnet digitale klageportal inden den 23. april Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på Side 3 af 8

4 Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den 23. september Grundlag for afgørelsen Lov - og plangrundlag Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr.1121 af 3. september, stk. 2. Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder, jf. bek. nr af 21. november Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek af 19. december Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland med BEK nr. 794 og 795 af 24. juni Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan 2015 Ansøgningsmateriale Ansøgning af 1. februar 2019 Per Aarsleff A/S. Vurdering af anvendelse af brokker, NIRAS, 23. januar Supplerende oplysninger i mail fra NIRAS til Vand og VVM af 13. februar Miljøteknisk redegørelse Da spunsvæggen langs kaj 64 på Papirøen skal stabiliseres, er der søgt om tilladelse til opfyldning med betonbrokker til kote -4,0 m. Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har den 30. januar 2019 meddelt tilladelse til dette (KK sagsnummer ). Såfremt mængden af brokker ikke er tilstrækkelig, anvendes der stenmaterialer som supplement. Udlægningen af brokker sker på ca. 7,5 m s dybde og foretages med grab eller gravemaskine fra land. Materialet frigives så tæt på bunden Side 4 af 8

5 som muligt, så ophvirvling af sediment i videst muligt omfang begrænses. Der skal ikke foretages gravearbejder i havbunden i forbindelse med udlægningen. For at yderligere at begrænse spredning og ophvirvling af sediment ud af arbejdsområdet, etableres der siltgardin omkring arbejdsområdet forud for udlægningen af brokker. Der vil blive ført tilsyn med, at der ikke er sedimentfaner, der indikerer, at der er huller i eller under siltgardinet og at siltgardinet først fjernes, når der ikke længere er risiko for spredning af synlige faner af suspenderet stof. Det ønskes at benytte brokker fra de nedrevne bygninger på Papirøen til stabiliseringen af spunsen. I forbindelse med nedrivning af bygningerne, er der foretaget kortlægning af miljøfarlige stoffer i bygningsmaterialerne, hvorefter der er sket en miljøsanering, og de forurenede materialer er bortskaffet. Det er kun de miljøsanerede betonbrokker, der vil blive anvendt til stabilisering af spunsvæggene. Ansøger har vurderet at betonen formentlig skal kategoriseret som normal miljøklasse, og ikke ekstra aggressiv miljøklasse, som normalt er kravet til beton, der anvendes i havvand. I forbindelse med kortlægning af mulige miljøfarlige stoffer i brokkerne, som er tilknyttet overflader som belægninger, malinger, fuger og tagpap er følgende stoffer fundet: Kulbrinter, PAH er, PCB er, tungmetaller og asbest. Forurenede materialer, tagpap, støbeasfalt, linoleum, eternit teknisk isolation og fuger er inden nedrivningen frasorteret ved kilden og bortskaffet forsvarligt. Der er tillige foretaget indtrængningsundersøgelser (borekerneundersøgelser) i betonen. Der er foretaget afrensning af maling, tjære, og isolation af de yderste lag i henhold til indtrængningsundersøgelsen. Der er i forbindelse med ansøgning til Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet notat til risikovurdering af brugen af brokker fra bygningerne på Papirøen ved udlægning under havniveau. Arbejdsbeskrivelse Betonbrokker, der anvendes til opfyldningen, vil have en størrelse mellem 20 mm og 400 mm. Dvs. at mindre partikler skal frasorteres inden udlægning af brokkerne. Om nødvendigt skal der foretages vanding af brokkerne inden udlægning for at minimere mængden af finere partikler. Armering frasorteres inden brokkerne anvendes. Side 5 af 8

6 Figur 2. Principskitse for anlægsarbejdet i forbindelse med udlægning af brokker langs Kaj 642. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. By og Havn svarede: By & Havn har ikke forholdt sig til de miljømæssige forhold herunder påvirkning af vandkvaliteten. By & Havn har herudover ingen bemærkninger. Miljøteknisk vurdering Generelt kan næsten alt sediment i Københavns Havn betragtes som forurenet. Da sedimentet i havnen er forurenet med bl.a. en række tungmetaller og kulbrinter, er det af betydning for vandkvaliteten i havnen, at sedimentspredningen under anlægsarbejdet begrænses mest muligt. Der skal ikke graves i havbunden i forbindelse med anlægsprojektet. Der skal alene udlægges nedknust beton til støtte og stabilisering af spunsvæggen lang kaj 642. I forbindelse med udlægningen af betonen, primært ved udlægningen af det nederste lag, er der risiko for, at der hvirvles sediment op. Der er derfor stillet vilkår om, at der skal etableres et siltgardin, der går til bunden, så evt. ophvirvlet sediment holdes inden for arbejdsområdet og bundfældes igen inden for dette. Side 6 af 8

7 I forbindelse med projektet er der udarbejdet en risikovurdering af risikoen for udvaskning af miljøfremmede stoffer fra betonen og af om betonen er stabil nok til det ønskede formål, således at man ikke risikerer, at betonen med tiden smuldrer og spredes i vandet (Per Aarsleff A/S. Vurdering af anvendelse af brokker, NIRAS, 23. januar 2019). Det er vurderet at betonen formentlig skal kategoriseret som normal miljøklasse, dvs. den kan være sårbar overfor frostsprængninger, når den udsættes for havvand, men da brokkerne placeres under kote -1,5 m, kan der ikke forventes at ske frostpåvirkning af betonbrokkerne. Da armeringsjern desuden er fjernet, forventes der heller ikke risiko for korrosion, som ville medføre risiko for sprængning af betonen. Samlet set er det i risikovurderingen konkluderet, at betonen vil være stabil nok til stabilisering af spunsen og at den ikke vil smuldre med tiden. Der konkluderes i risikovurderingen, at der ikke vil kunne ske udvaskning af forurenende stoffer fra brokkerne i et omfang, som medfører risiko for vandmiljøet eller risiko for mennesker ved badning ud for det kommende Vandkulturhus på Papirøen, hvor man skal kunne svømme i havvandet. På baggrund af de beskrevne arbejdsmetoder og de stillede vilkår, vurderes det, at arbejdet med og udlægning af nedknust beton er uproblematisk for vandmiljøet og badevandskvaliteten i Københavns Havn. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til anlægsarbejdet i forbindelse med udlægning af nedknust beton. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven, vandløbsloven mm. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Jette Skov på tlf eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen Jette Skov Biolog, Vand og VVM Martin Macnaughton Biolog, Vand og VVM Side 7 af 8

8 Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter NIRAS, att: Joan Krog, By og Havn, Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, Københavns Kommune, Vand og VVM grundvandsteamet, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og rådgivning Øst, Danmarks Fiskeriforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, DOF-København, Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace, Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 8 af 8