NOR1302 Nordisk barne- og ungdomslitteratur
|
|
- Jesper Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNIVERSITETET I OSLO DET HUMANISTISKE FAKULTET Eksamen i NOR1302 Nordisk barne- og ungdomslitteratur Høst/haust 2013 Tid: mandag 9. desember kl. 14:30 (4 timer) Sted: Gymsal 4, Idrettsbygningen Oppgavesettet er på 8 sider, forsiden medregnet. Oppgåvesettet er på 8 sider, medrekna framsida. (Side 2 3 er på bokmål, side 4 5 er på nynorsk) Side 1 av 8 1
2 BOKMÅL Oppgavesettet består av to deler. Del I består av kortsvarsoppgaver. Du skal svare på 4 av 5 oppgaver. Du sløyfer altså én oppgave. Del II er en langsvarsoppgave. Her skal du velge én av to oppgaver. Bruk mest tid på denne oppgaven. Del I kortsvarsoppgaver Besvar 4 av oppgavene: 1. I en pensumartikkel med tittelen Norsk barnelitteratur mellom Wonderland og Neverland. Om samspel mellom gammalt og nytt, framandt og heimleg i norsk barnelitteratur hevder Harald Bache-Wiig at Dikken Zwilgmeyers Vi Børn (1890) markerer et skille i norsk barnelitteraturhistorie: Frå og med denne boka kan vi rekne med ein samanhengande tradisjon av kvalitetsbøker for barn i Norge. Begrunn kortfattet hvorfor dette verket har fått en så sikker plass i norsk barnelitteraturhistorie. 2. Les utdraget fra Vi Børn nedenfor. Det er hentet fra kapitlet om Marens bryllup, og det er den unge fortelleren som danser med en gutt. Hvordan kommuniserer forfatteren her til leseren? Bruk gjerne Barbara Walls terminologi ( single, double eller dual address) i svaret. Det er akkurat som jeg danser bare med en kjole i mellem hænderne saa let er du, sagde Jonas. Skulde det være en kompliment? Jeg ved det ikke. Naar man er en saa stor liden pige, saa er det ikke morsomt at blive kaldt bare en kjole. (Zwilgmeyer 1890: 84) 3. Hva legger du i begrepet ikonotekst, og hvorfor er det nyttig i analysen av en del barne- og ungdomslitteratur? Bruk gjerne Skylappjenta eller Snill som eksempel. 4. I boka Becoming a Reader: The Experience of Fiction from Childhood to Adulthood (1991) utformer J.A. Appleyard en modell for hvordan vi utvikler oss som lesere av fortellende skjønnlitteratur. Han setter et skille rundt 12-årsalderen, mellom barneleseren i alderen 7 12 år og ungdomsleseren. Gjør kort greie for viktige forskjeller mellom disse to stadiene (lesepreferanser, lesemåte). 5. I artikkelen Kampen om fortællingen. Om ungdomslitteraturens egenart skriver Bodil Kampp: Litteraturen er ikke forpligtet over for læsernes fælles, ydre sociale virkelighed, men derimod over for sit eget univers og den sandhed om 2
3 tilværelsen, den forsøger at indfange. Drøft dette sitatet. Bruk gjerne eksempler fra pensum. Skriv kortfattet. Del II - langsvarsoppgave Velg én av disse oppgavene: Oppgave 1 Gi en analyse av Astrid Lindgrens Mio min Mio (1954) med vekt på handlingsforløp og tematikk. Gjør til sist greie for fantastiske trekk i fortellingen. Oppgave 2 Gi en analyse av kapitlet Den flydende Ø frå Jørgen Moe: I Brønden og i Tjernet (1851). Drøft til sist den holdning til barnet som vi kan lese ut av teksten, og sett verket inn i en barnelitteraturhistorisk sammenheng. Teksten er vedlagt. 3
4 NYNORSK Oppgåvesettet har to delar. Del I består av kortsvarsoppgåver. Du skal svare på 4 av 5 oppgåver. Du sløyfar altså ei oppgåve. Del II er ei langsvarsoppgåve. Her skal du velje ei av to oppgåver. Bruk mest tid på denne oppgåva. Del I kortsvarsoppgåver. Svar på 4 oppgåvene: 1. I ein pensumartikkel med tittelen Norsk barnelitteratur mellom Wonderland og Neverland. Om samspel mellom gammalt og nytt, framandt og heimleg i norsk barnelitteratur hevdar Harald Bache-Wiig at Dikken Zwilgmeyers Vi Børn (1890) markerer eit skilje i norsk barnelitteraturhistorie: Frå og med denne boka kan vi rekne med ein samanhengande tradisjon av kvalitetsbøker for barn i Norge. Grunngi kortfatta kvifor dette verket har fått ein så sikker plass i norsk barnelitteraturhistorie. 2. Les utdraget frå Vi Børn nedanfor. Det er henta frå kapitlet om Marens bryllaup, og det er den unge forteljaren som dansar med ein gut. Korleis kommuniserer forfattaren her til lesaren? Bruk gjerne Barbara Walls terminologi ( single, double eller dual address) i svaret. Det er akkurat som jeg danser bare med en kjole i mellem hænderne saa let er du, sagde Jonas. Skulde det være en kompliment? Jeg ved det ikke. Naar man er en saa stor liden pige, saa er det ikke morsomt at blive kaldt bare en kjole. (Zwilgmeyer 1890: 84) 3. Kva legg du i omgrepet ikonotekst, og kvifor er dette nyttig i analysen av ein del barne- og ungdomslitteratur? Bruk gjerne Skylappjenta eller Snill som eksempel. 4. I boka Becoming a Reader: The Experience of Fiction from Childhood to Adulthood (1991) utformar J.A. Appleyard ein modell for korleis vi utviklar oss som lesarar av forteljande skjønnlitteratur. Han set eit skilje rundt 12-årsalderen, mellom barnelesaren i alderen 7 12 år og ungdomslesaren. Gjer kort greie for viktige forskjellar mellom desse to stadia (lesepreferansar, lesemåte). 4
5 5. I artikkelen Kampen om fortællingen. Om ungdomslitteraturens egenart skriv Bodil Kampp: Litteraturen er ikke forpligtet over for læsernes fælles, ydre sociale virkelighed, men derimod over for sit eget univers og den sandhed om tilværelsen, den forsøger at indfange. Drøft dette sitatet. Bruk gjerne eksempel frå pensum. Skriv kortfatta. Del II Vel ei av desse oppgåvene: Oppgåve 1 Gi ein analyse av Astrid Lindgrens Mio min Mio (1954) med vekt på handlingsgangen og tematikken. Gjer til sist greie for fantastiske trekk i forteljinga. Oppgåve 2 Gi ein analyse av kapitlet Den flydende Ø frå Jørgen Moe: I Brønden og i Tjernet (1851). Drøft til sist den holdninga til barnet som vi kan lese ut av teksten, og set verket inn i ein barnelitteraturhistorisk samanheng. Teksten er vedlagd. VEDLEGG Den flydende Ø, fra I Brønden og i Tjernet (1851) Beate havde nu voxet i to hele Aar, men Lille-Beates Mage havde hun aldrig faaet igjen til Dukke. Ingen var saa god og føielig, og ingen saa smuk og net. Enten var Dukkerne for røde i Kinderne, eller de kunde ikke klæde sig ret; stive og unaturlige var de allesammen, naar de skulde bevæge Arme og Ben, og det nyttede næsten slet ikke at tale med dem. Men en smuk Dukkestue havde Beate faaet, med Stole og Borde og en Kommode i det ene Hjørne. Det var en Løverdag, og om Søndagen ventede hun sine Veninder Marie og Lovise paa Besøg, derfor vilde hun pynte Dukkestuen op paa det Nydeligste. Alle Møbler vare satte i Orden, og der var strøet Ener og gule Balblommer paa Gulvet; men hun manglede nogle Smaating at sætte paa Kommoden. 5
6 Beate vidste dog Raad: i Svarttjærnbakken huskede hun, at der laa de nydeligste smaa Sneglehuse, Nogen vilde se, runde og riflede, og med gule og brune Tegninger paa. De vilde tage sig fortræffelig ud paa Kommoden, naar hun bare fandt af dem, som der ingen Snegler var i. Hun løb strax derned, og smuttede og krøb mellem Haslebuskene og under Rognetræerne i den bratte Bakke, og hun fandt tomme Sneglehuse i Dusinvis. Men allerbedst det var, hørte hun en Fugl skrige saa underlig nede i Tjærnet; hun tittede ud mellem de grønne Kviste, og saa en stor, stor Fugl svømme om der; den havde lang, blaa Hals og hvidt Bryst, men paa Ryggen var den glindsende sort. Den svømmede bort over Tjærnet, saa fort at der stod en Stribe i Vandet bagefter den, og saa dukkede den med Et paa Hovedet, og borte var den. Beate stod og stirrede ned paa Vandet, og ventede paa, at den skulde komme op igjen, men det varede og det varede, og ingen Fugl kom der. Hun begyndte allerede at blive bange for, at den Stakkels Fugl var druknet; da fik hun atter se den skyde op langt borte, næsten midt ude paa Vandet. Den slog med Vingerne, saa der bredte sig Ringe om den, videre og videre, henover den sorte Flade. Saa svømmede den atter, ganske langsomt, hen imod en liden bitte grøn Ø, som laa der; da den kom til Øen, rakte den Halsen høit op og saa sig om til alle Kanter, og krøb derpaa op i det høie Størgræs, som hængte ud over Vandet. Beate stod og saa og saa paa den smukke lille Ø. Den var saa nydelig og liden, ikke større end Fjerdeparten af Stuegulvet, og langagtig rund, men hist og her skar der bitte smaa Bugter ind i den. Der voxede Vidjebuske op af Græsset paa nogle Steder, og i den ene Ende stod en liden hvidstammet Birk. Beate syntes aldrig hun havde seet noget saa Smukt som den lille grønne Ø ude paa det blanke sorte Vand; den var ligesom et bitte lidet Land for sig selv. Hun tittede længe ud mellem Løvet, for at se Fuglen komme igjen, men den blev paa Øen. Endelig begyndte Aftenvinden at puste, saa Vandet krusede sig en Smule. Da huskede Beate, at hun maatte skynde sig hjem; hun bukkede sig for at tage endnu nogle Sneglehuse, som hun kunde forære Marie og Lovise, og der laa nok af dem lige ved hendes Fødder; hun saa atter op, og tittede gjennem Løvet for at se paa Øen til Godnat tænk! da var den lille grønne Ø borte! Beate vilde ikke tro sine egne Øine; hun mente, at hun maatte have siddet i Tanker og flyttet sig, saa at Buskene skjulte Øen for hendes Blik; men nei, hun sad netop paa samme Sted. Hun tænkte paa Nøk og Huldre, og løb op efter Bakkens Sti, det forteste hun kunde. Men da hun naaede Toppen, saa hun endnu omkring. Da blev hun næsten endnu mere forundret, thi nu fik hun atter Øie paa den lille grønne Ø, men langt fra det Sted, hvor hun først havde seet den; den seilede langsomt ned mod den sydlige Bred af Tjærnet, og den lille hvidstammede Birk var Seil. Saasnart Beate var kommen hjem, opsøgte hun Anne Barnepige og fortalte hende, hvad hun havde seet. Anne kjendte godt den flydende Ø; den havde ligget i Tjærnet i mange Aar, sagde hun. Men der var noget ganske Forunderligt ved Øen. Hvergang der skulde blive godt Aar for Ager og Eng, var Øen frisk og grøn hele Sommeren igjennem; men blev der Uaar, var dens Græs blegt og brunt, og Løvet paa den lille Birk var tyndere. 6
7 Ja, Anne troede ikke, det var urimeligt, at der vilde komme blodrøde Flækker over Øen, dersom Krig og Ufred skulde begynde. Hvert Aar havde Lommen Rede der, og Anne havde sine egne Meninger baade om Lommen og Øen; men da Beate vilde vide bedre Besked, rystede gamle Anne bare med Hovedet; thi hun var ikke den, som fortalte Alt, hvad hun vidste. Men Ét maatte hun dog ud med og det var: at naar En stod paa den flydende Ø, og tog et Lommeæg op af Reden, og ønskede Noget med det samme, saa vilde det gaa i Opfyldelse, hvis Lommen ikke forlod sin Rede, men ligefuldt rugede Æggene ud. «Laa der Lomunger i Reden til Høsten, kunde du gjerne ønsket dig at blive Prindsesse i England det vilde sandelig ske,» sagde gamle Anne. Men én Ting var der endnu at mærke: at man ikke maatte tale et eneste Ord derom til noget dødeligt Menneske. «Ikke engang til Fader og Moder?» spurgte Beate. «Nei,» svarede Anne, «ikke til nogen Moders Sjæl.» Beate tænkte ikke paa Andet en Øen hele Aftenen, og da hun havde lukket sine Øine, drømte hun ikke om Andet den hele Nat; snart syntes hun den var blodflækket og snart grøn; saa syntes hun igjen, at Lommen skreg og sagde: «Jeg er Prindsessen af England, men der er kastet Lommeham paa mig.» Aldrig saasnart var hun om Morgenen staaet op, saa bad hun Faderen saa vakkert, at han vilde ro hende og Marie og Lovise ud paa den flydende Ø, naar de kom til hende om Eftermiddagen, og det lovede han. Men han spurgte tillige, hvorledes hun var falden paa det, og hvad hun vilde der? Beate tænkte først, at hun skulde fortalt ham Alt; men hun huskede paa Annes Ord, og saa sagde hun ikke det Hele, men alene, at hun saa gjerne ønskede at komme der, fordi den lille grønne Ø var saa nydelig. «Ja, smuk er den, og der skal du ogsaa faa en Lommerede at se,» sagde Faderen, og strøg Beates brune Haar. Da blev Beate ganske rød i Ansigtet, og Taarerne kom hende i Øinene; thi hun vidste jo meget godt om Lommereden, og hun følte, at hun havde været usandfærdig mod sin Fader, og det havde hun aldrig været før. Om Eftermiddagen gik Faderen med de tre Smaapiger til Tjærnet. Viggo var ogsaa med, men der var ingen Baad, kun en liden Tømmerflaade, og den kunde ikke bære dem Alle; saa maatte han blive i Land. Og det fandt han sig villig i; thi han var nu større og forstandigere, og han hjalp endog Smaapigerne ud paa Flaaden. Vandet var blikstille, sort og blankt; den store Naaleskov paa den ene Bred og den grønne Bakke paa den anden stod paa Hovedet og speilede sig i Vandfladen. Rundt om, inde ved Landet, stod de grønne Rør, høie og ranke som Regimenter af Soldater, der holdt Vagt om det stille Tjærn. Og hist og her laa brede, grønne Blade og store skinnende hvide Tjærnblommer med gule Bægre og svømmede paa det sorte Vand. Beates Veninder syntes, det var det Deiligste, de havde seet, og de bad Faderen standse og fiske dem op nogle af de smukke Tjærnblommer. Men Beate længtes alene til den flydende Ø. 7
8 Den laa midt ude paa Tjærnet, og da de nærmede sig den, saa det ud, som der var to Smaaøer, en ovenpaa og en nede i Vandet, den sidste var næsten endnu smukkere end den første. Faderen roede tæt ind til Øen og rundt om den, og da han kom paa den anden Side, plumpede Lommen med Ét ud af Størgræsset ned i Vandet, og dukkede under. «Der har vi Lommereden,» sagde Faderen og lagde Flaaden indtil. Smaapigerne bøiede sig udover Flaaden, medens Faderen holdt dem, en for en, og de havde vel sin Glæde: Lommereden var lige i Kanten af Tørvøen, mellem Græsset, og paa Bunden laa der to store graabrune Æg med sorte Flækker, større end noget Gaaseæg. Marie og Lovise jublede og lo, men Beate var ganske angst og underlig tilmode. Hun bad sin Fader saa inderlig, at hun maatte faa Lov at staa paa Øen, blot en liden bitte Stund, og løfte det ene Lommeæg op, «for at hun kunde se bedre paa det,» sagde hun. Faderen vilde ikke nægte hende det, han løftede hende hen paa den flydende Tørv; men han sagde hende, at hun blot turde tage Ægget let imellem de to Fingre; thi hvis Fuglen mærkede, at Nogen havde rørt ved det, vilde den ikke ruge Ungen ud. Saa stod da Beate paa den grønne flydende Ø! og hun blev ganske bleg af Beklemmelse, da hun skulde bøie sig og tage det graabrune Æg op. Hun løftede det i Veiret mellem de to Fingre. Nu kunde hun jo faa Alt, hvad hun vilde! Hvad tror du saa, hun ønskede sig? At hun skulde blive Prinsesse i England? Nei, hun vidste nok det, som bedre var; hun bevægede Læberne og sagde sagte ved sig selv: «Saa vilde jeg ønske, at Lille-Beate var frisk og sund, og sad under Tjørnebusken igjen!» Men netop med det samme dukkede Lommen op tæt ved; og da den saa Beate staa lige ved sin Rede, med Ægget i Haanden, udstødte den et Skrig saa fælt, saa fælt, at Beate i Forfærdelse slap Ægget. Det faldt ned i Reden lige paa det andet, og klask! gik begge itu, saa Blommen sprøitede. Beate stod som forstenet, med den høire Haand, som havde holdt Ægget, hævet i Veiret, lige til Faderen atter løftede hende over paa Flaaden. Da styrtede Taarerne af hendes Øine, og hun fortalte ham Alt; hun sagde, at hun nok vidste, hvorfor hendes Ønske ikke var gaaet i Opfyldelse, at det var, fordi hun havde sagt Usandhed og ikke været oprigtig imod ham; men hun lovede med Haand og Mund, at det skulde være den sidste Gang, ligesaa vist som det var den første, at hun var saa styg en Pige. Faderen sagde, at det var et vakkert Forsæt, det skulde hun kun altid holde, saa vilde hun nok faa sine Ønsker opfyldte; og saa roede de atter tillands. Og hver Gang Beate siden følte Lyst til at sige en liden Usandhed, tænkte hun paa den flydende Ø, og saa holdt hun sit Løfte. Men Lommen skyede Reden siden den Tid, og nu er Tørveøen groet fast til Land. 8
Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereBrorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr
Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen
Læs mereBokmål UNIVERSITETET I OSLO DET HUMANISTISKE FAKULTET. Eksamen - vår NOR Nordisk, særlig norsk, litteratur
Bokmål UNIVERSITETET I OSLO DET HUMANISTISKE FAKULTET Eksamen - vår 2017 NOR1300 - Nordisk, særlig norsk, litteratur 1800-2000 Tid: 26. mai 09:00 15:00 (6 timer) Eksamenssettet består av to deler. Del
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereer var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var
Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,
Læs mere1 Historien begynder
LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde
Læs mereSkrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen
Skrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen Ø n s k e ø e n Langt, langt væk fra den verden, vi kender, i et fjernt drømmehav ligger der en ø. Den hedder Ønske øen, og det
Læs mereDet var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.
Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDen flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839
Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men
Læs mereDe røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)
De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereSnehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.
Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereEn anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.
En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereJørgen Moe: I Brønden og i Tjernet
bokselskap.no, 2011 Jørgen Moe: I Brønden og i Tjernet Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet 1851 Dukken under Tjørnerosen Den flydende Ø Gamle Hans Grenader Allarm
Læs mereFiskeren og hans kone
Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,
Læs mereDen lille Idas Blomster
Den lille Idas Blomster Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835»Mine stakkels Blomster ere ganske døde!«sagde den lille Ida.»De vare saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDen standhaftige tinsoldat
Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereMen hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.
Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne
Læs mereAskepusteren og Ønskekvisten
Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs mereDet er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt
6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på
Læs merePeters udfrielse af fængslet
Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs merewww, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn
Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men
Læs mereOg ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle
3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs meremilo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker
milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereKAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:
KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs merebroch-lips@mail.dk / 53 58 09 88
historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det
Læs mereHver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han
1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver
Læs merePrædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014
Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det
Læs mereNattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844
Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd
Læs mereFor hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen
For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven
Læs mereKJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.
KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft
Læs mereKapitel 5. 5.december 965
Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed
Læs mereTroldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876
Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle
Læs mereEventyret om det skæve slot
24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»
Læs mereIndvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab
Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Læs merePIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT
PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 14
Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede
Læs mereEn lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.
Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS
MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller
Læs mereMilton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står
1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
Læs mereLæring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi
OPGAVESÆT Læring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi INDHOLDSFORTEGNELSE IEAT MAD Min og klassens IEAT uge side 3 Kostråd..side 5 Kostråd pjece side 13 Kostråd hjemmeopgaver side 14 IEAT MÅLTIDER
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mereDe 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige
Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.
Læs mereVaniljegud af Nikolaj Højberg
Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs mereAmors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar
Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale
Læs mereJeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg
Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,
Læs mereMORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.
EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereSommersange for guitar. Mogens Sørensen
Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereKilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.
I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag
Læs mereMENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3
MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og
Læs mereJeg bladede videre og begyndt at læse.
Kapitel 7 Jeg må være faldet i søvn, der i sofaen, for det var næsten mørkt, da jeg igen satte mig op og så ud ad vinduet. De to dragehoveder i sten, som vendte mod hinanden, sås tydeligt mod den mørke
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i
Læs mereMORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG
MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til
Læs mereOdense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid
Læs mereDet særlige som potentiel ressource
Korallen i RUC s segl Det særlige som potentiel ressource KL s Rusmiddelkonference den 29. oktober 2015 Signe Fjordside Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet sifj@ruc.dk The odd one out JONAS idémanden
Læs mereTre spøgelsesagtige skikkelser
Kapitel 1 Kisten Tre spøgelsesagtige skikkelser gled lydløst hen over Scream Streets centrale torv. Månen glimtede bag det tynde skydække. Inde i et hus i nærheden slog et ur tolv slag. De tre skikkelser
Læs merePROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere
PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,
Læs mereJulemandens arv. Kapital 13
Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten
Læs mereJuleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJeg nedlagde ham med et spark i KLASSEKAMPEN.
De tre muskelterer Det begyndte med, at solen stod op som en stor blodappelsin. Jeg stod midt på prærien med en rygende seksløber i hver hånd. Jeg havde allerede gennemhullet et bundt indajanere på krigsstien
Læs merePigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun
1 Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun Der var engang en lille fattig pige. Hun boede hos sin mor og far i et ganske lille hus langt ude på landet. Moren og faren havde altid ønsket sig en dejlig
Læs mereMin far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.
Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet
Læs mere2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereTeksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet
bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,
Læs mere1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00
1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668
Læs mereER DENNE HISTORIE SAND?
ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt
Læs mereHold nu op, det har været en total hektisk uge i innovationens tegn!!!
Hold nu op, det har været en total hektisk uge i innovationens tegn!!! 7.c + klasselærere startede i mandags med et virksomhedsbesøg hos E.L.M, hvor de blev undervist i, hvordan en virksomhed arbejder
Læs mereMødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk
Mødet på isen Langs den svenske Øresunds-kyst er man vandt til om aftenen at se et perlebånd af lys på den anden side - i nabolandet Danmark. Men under anden verdenskrig lå hele den danske kyst i mørke.
Læs mereSkagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst
Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det
Læs mereSide 3.. ægypten. historien om de ti plager.
Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke
Læs mereSøndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mere