Barnetro og voksentro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barnetro og voksentro"

Transkript

1 Carsten Hjorth Pedersen Barnetro og voksentro Hvilken forskel er der på barnets og den voksnes tro - og hvad betyder det for forkyndelse og oplæring? Kristent Pædagogisk Institut 2007 barn-voksen-tro.indd :36:56

2 Carsten Hjorth Pedersen: Barnetro og voksentro Kristent Pædagogisk Institut 2007 Ansgarvej 8, 3400 Hillerød Hjemmeside: Telefon: Layout: Zebra Media, Haderslev Forsidefotos: SXC Tryk: Øko-Tryk, Skjern Hæftet kan købes for 30 kr. pr. stk. på Kristent Pædagogisk Institut (se ovenfor) Indhold Udfordringerne Hvad er et barn og en voksen? Hvilke forskelle er der på børn og voksne? Konkret og abstrakt opfattelse Følelser og tanker - spontanitet og refleksivitet Fantasi og virkelighed Selvet og de andre Nutid og fortid/fremtid Hvad er troen? Hvad skal vi sige til børn om Gud hvornår? Oplæringspyramiden Svar på de fem indledende spørgsmål Luther, Birkedal og Kierkegaard Skal voksne tro på samme måde som børn? Afslutning Anvendt litteratur Kristent Pædagogisk Institut Katekismusprojektet barn-voksen-tro.indd :36:56

3 Udfordringerne Hvilken forskel er der på barnets og den voksnes tro - og hvad betyder det for forkyndelse og oplæring? Bag dette generelle spørgsmål ligger der mindst fem konkrete spørgsmål: - Skal vi forkynde efterfølgelse for børn? - Skal barnet have erkendelse af arvesynden? - Skal der forkyndes omvendelse for børn? - Skal barnet leve i selvransagelse og anfægtelse? - Skal børn afklares i, hvilke nådegaver de har? Udfordringerne Mit grundlæggende udgangspunkt for at svare på disse spørgsmål er: 1) At børn og voksne grundlæggende er ens, fordi de er mennesker. 2) At der er stor forskel på børn og voksne. Det siger både erfaringen, psykologien og Bibelen. Dette udgangspunkt har betydning for barnets og den voksne tro på Gud. Både når det angår troens form og indhold. Det betyder, at der er to grøfter at falde i. Den første grøft er at hævde, at børns tro er noget helt andet end voksnes. Den anden grøft, at børns og voksnes tro er præcis det samme. I karismatiske miljøer (fx Oase) er der i disse år fokus på børn i Guds plan, i familien, i menigheden, som undertitlen lyder på Anne 5 barn-voksen-tro.indd :36:58

4 Hvad er et barn og en voksen? Mie Skak Johansons hæfte I børnehøjde. Her refererer hun 10 teser om børn i kirken, der bl.a. rummer følgende punkter: Det fulde spektrum af kristen tilbedelse er for børn såvel som voksne. Børn er kaldet til tjeneste, ligesom de voksne. Kaldet til evangelisation gælder hele Guds folk uanset alder. Helligånden taler kraftfuldt gennem børn såvel som voksne. Opdragelse og udvikling af gaver hos børn og voksne er en nøglefunktion i kirken. Her er der for mig at se ikke tilstrækkelig skelnen mellem barn og voksen i åndelige forhold. I missionske miljøer har problemstillingen vist sig på en anden måde: Der har ikke altid været en tilstrækkelig tydelig skelnen mellem forkyndelse for børn og for voksne. Det har fx vist sig ved: At der tales abstrakt om synden over for børn, a la: Vi er syndere fra inderst til yderst! Vi er fjender af Gud! Vi kan og vil ikke tro på Gud! At der over for børn tales for meget om troen og for lidt om Gud. At man for meget opmuntrer børn til personlig stillingtagen. At børn stilles for mange selvransagende spørgsmål: om deres tro er ægte, om deres bønner blot er en remse, om de nu gør, det de gør, med rene motiver, om de nu husker at fortælle andre børn om Jesus. - Dette blot som en kort begrundelse for, at der er behov for at prøve at svare på det vigtige spørgsmål: Hvilken forskel er der på barnets og den voksnes tro - og hvad betyder det for forkyndelse og oplæring? Inden jeg prøver at give et svar, må jeg rejse tre underliggende spørgsmål: I) Hvad er et barn og en voksen? II) Hvilke forskelle er der på børn og voksne? III) Hvad er troen? I. Hvad er et barn og en voksen? Det er klart, at der er glidende overgange mellem barn og voksen. Vi kalder det modenheds-udviklingen. Som bekendt, bliver man ikke voksen på en dag. Det er en lang proces, hvor personen hele tiden bære sin barndomsbagage med, men dog vokser i modenhed. Der kan komme nogle markante skridt undervejs. Trodsalderen (3-5 år) og puberteten (12-16 år) kan være eksempler herpå. Hændelser i barnets liv fx at blive storesøster eller miste sin far kan også afstedkomme stigninger eller fald i modenhed. Der er altså ikke en skarp grænse mellem at være barn og voksen, og udviklingen er ikke jævn. Nogle børn bliver tidligere modne end andre. Det er som regel et uransageligt miks af arv og miljø, der afstedkommer dette. Nogle unge er personligt modne i 15-årsalderen, mens andre først er det i 25-årsalderen. Hertil kommer, at nogle mennesker desværre går i stå i deres modenheds-udvikling. Skønt de måske er 30 eller 50 år, tænker, føler, taler og opfører de sig i forholdsvis høj grad som børn. Thi man kan jo være tredive år og derover, fyrre år og dog kun et barn, ja man kan dø som et gammelt barn. 1 Når jeg i det følgende skriver om børn, tænker jeg på en normalt udviklet fem-syv-årig dreng eller pige. I den alder er de nemlig typiske børn. Når jeg i det følgende skriver om voksne, mener jeg modne voksne, altså mennesker, som ikke er gået i stå tidligt i deres modenhedsudvikling. II. Hvilke forskelle er der på børn og voksne? En grundlæggende forskel mellem børn og voksne er graden af selvbevidsthed (evnen til at betragte sig selv) og selvrefleksion (evnen til 1 Søren Kierkegaard, jf. Grethe Kjær, side barn-voksen-tro.indd :37:02

5 Hvilke forskelle er der på børn og voksne? at vurdere sig selv), der tilsammen udgør selvopfattelsen. Den voksnes større selvopfattelse gør, at han har mulighed for at acceptere sig selv som dette bestemte menneske, med disse bestemte egenskaber, disse givne betingelser, og overtage sig selv som en opgave, han er ansvarlig for. 2 Barnet kommer til verden uden nogen bevidsthed om sig selv. Der går endda 4-6 måneder, før barnet har en erkendelse af sig selv som et individ adskilt fra omgivelserne. Selvopfattelsen vokser kun langsomt frem i barnet, hvilket medfører følgende fem forskelle på børn og voksne, som har betydning for deres tro. Hver af de fem forskelle består af en faktor (den førstnævnte), som kendetegner det lille barn og som fortsat kendetegner mennesket i dets videre udvikling, og en anden faktor (den sidstnævnte), som kun i ganske svag grad kendetegner det lille barn, mens den bliver mere og mere dominerende frem mod et spændingsfyldt samspil med den første faktor i voksenalderen. Det kan illustreres sådan, idet jeg tager den første forskel (konkret og abstrakt opfattelse) som eksempel: Barn Konkret opfattelse Model 1 2 Grethe Kjær, side Abstrakt opfattelse Voksen 1. Konkret og abstrakt opfattelse Børns liv er snævert knyttet til situationer i det nære miljø. Barnet kan ikke gøre rede for følelser og tanker som isolerede fænomener. Hvis vi tager det religiøse felt, så er Gud det, at vi folder hænderne og beder til ham. Barnet har ikke en selvstændig forestilling om Gud. Gud er noget eller noget mere af noget barnet kender i forvejen, fx en stærk mand eller en tryg favn. Barnet er derfor heller ikke i stand til at anvende symboler og metaforer. Begrænset er også barnets abstraktionsevne (evnen til at se sammenhænge og generelle træk). Man skal derfor tale konkret, ikke abstrakt til børn. Dette hænger nøje sammen med barnets sproglige udvikling. Abstrakt tænkning og tale forudsætter moden sproglig udvikling, og den udvikles gradvist gennem barndom og ungdom. 2. Følelser og tanker - spontanitet og refleksivitet Børn er mere spontane end voksne. De tænker ikke så meget over, hvad de siger. De siger det, som de har trang til. De reagerer umiddelbart. Denne spontanitet hænger sammen med en karakteristisk egenskab ved børn, nemlig at de i høj grad er styret af deres følelser. Mens tankevirksomhed udvikles gradvist, så har børn veludviklede følelser fra fødslen (eller før). Så snart det lille barn føler sult, skriger det spontant. Så snart en treårig føler sig bange, kommer gråden. Langt på vej er et barn i sine følelsers vold på godt og ondt. Modsætningen til det spontane er det reflekterede; det gennemtænkte; det overvejede, hvor det ikke i samme grad er følelserne, der styrer, men også tankerne og viljen. Mens et barn er umiddelbart, er en voksen middelbar. Han har evne til at lade tanker og vilje komme følelserne til hjælp. Ikke sådan forstået, at en moden voksen ikke har 8 9 barn-voksen-tro.indd :37:06

6 Hvilke forskelle er der på børn og voksne? følelser og ikke kan være spontan. Men hans følelser og spontanitet står ikke alene. De er afstemt med tankerne og refleksiviteten. 3. Fantasi og virkelighed Børn har normalt en veludviklet fantasi. Treårige kan have fantasivenner, som kan alt muligt fantastisk. Det, de forestiller sig, er meget levende og konkret, men ikke desto mindre fantasi. Men også skolebørn har en meget veludviklet fantasi, som gør, at de elsker historier og fortællinger. Voksne har også fantasi (hvis ellers de tillader sig selv at benytte den). Men det særlige ved den voksne er, at han i næsten alle tilfælde er i stand til at skille fantasi fra virkelighed, hvilket er en meget vigtig egenskab. Barnet derimod får kun gradvist denne evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Barnets livlige fantasi hænger for øvrigt sammen med dets stærke følelsesliv og er samtidig med til at udvikle barnets sprog, så det efterhånden ad den vej og gennem den respons, barnet får fra omgivelserne på sine fantasier, bedre og bedre kan skelne mellem fantasi og virkelighed. 4. Selvet og de andre Spædbarnet er dybt afhængigt af andre mennesker; men det har endnu ikke en social adfærd. Gennem barnets første levemåneder udvikles en vis gensidighed i forhold til andre mennesker. Senere vil barnet fx gerne hjælpe eller prøve at trøste. Alligevel leger små børn mere ved siden af hinanden end med hinanden. Fra seks års alderen begynder den sociale adfærd for alvor. Barnet lærer langsomt at sætte sig i andres sted og orientere sig mod andres behov. Men decideret empatisk adfærd begynder børn normalt først at udvise omkring puberteten, og først derefter begynder de at kunne indgå i ligeværdige forhold til personer, der er væsentlig ældre eller yngre end dem selv. Små børn er altså egocentriske af natur. Det betyder ikke, at de er mere syndige. Det betyder bare, at de endnu ikke er udviklet til det komplekse sociale spil, hvor vi bevidst giver og modtager. For større børn og unge betyder det særlig meget, hvilken gruppe de hører til. Muligheden for at kunne identificere sig med en gruppe og få erfaringer og oplevelser sammen med denne gruppe betyder meget for, hvilke værdier og livssyn de får. 5. Nutid og fortid/fremtid Barnet lever i høj grad i nuet. Det har endnu ikke noget samlende perspektiv over sit liv, der inkluderede et proportionalt forhold mellem fortid, nutid og fremtid. For det mindre barn opleves livet som en række enkeltstående episoder. Barnet har også en lav erkendelse af sammenhængen mellem årsag og virkning. Fra skolealderen og frem begynder barnet at kunne danne kontinuitet i tilværelsen, hvilket ofte sker gennem fortælling både barnets egen fortælling og andres fortælling for barnet. Men endnu kan barnet ikke reflektere over det fortalte med henblik på at danne et sammenhængende system af begreber, værdier og tro. Fra omkring puberteten søger den unge at danne sammenhængende forløb i sit liv med kobling af fortid, nutid og fremtid. Den unge begynder derfor at kunne se betydningen af og ansvaret for beslutninger og tidligere hændelser. Processen med at forstå sit eget liv fra undfangelse til nutid videre mod fremtiden er principielt set uafsluttet; men den modne voksne ejer en langt højere grad af evne hertil end barnet barn-voksen-tro.indd :37:11

7 Hvad er troen? III. Hvad er troen? 12 Troen er Helligåndens værk, som ikke endegyldigt kan indfanges af vores menneskelige erkendelse. Den er Guds indgreb og under, hvorfor den ikke som var den en slags guddommelig chip kan findes et bestemt sted inde i os. Men det betyder ikke, at vi intet kan sige om troen. Troen er grundlæggende en relation til Gud. Den er en tillid, han skaber i os ved nådemidlerne og sin Ånd. Men på tilsvarende måde som Guds evige Søn blev kød og blod ganske håndgribeligt, har Gud også ladet troen inkarnere sig i os. Ligesom relationen til min kone ikke blot er en svævende fornemmelse, men derimod en relation, der involverer min krop, sjæl og ånd, sådan er også troens relation til Gud knyttet til vores krop, tanke, følelse, vilje og samvittighed. Det betyder, at som kroppen, tankerne, følelserne, viljen og samvittigheden udvikles, udvikles også troen. På tilsvarende måde som barnets relation til forældrene udvikles. Det særlige ved troens vækst er, at Gud er på spil, og han er fuldkommen i modsætning til forældre. Det betyder, at troens relation er den samme for et lille barn som for en voksen, men at indsigten i relationen og bevidstheden om relationen er en anden. Da troen i al ufuldkommenhed er inkarneret i vores krop, tanke, følelse, vilje og samvittighed betyder det også, at dens modning normalt forløber parallelt med den almindelige menneskelige udvikling, hvilket vi også automatisk tager højde for, så vi fx bruger andre vendinger, når vi siger noget til børn om Gud, end når vi siger noget vil voksne. Kommet så langt kan vi konkludere, at der er forskel på barnets og den voksnes tro. Det er ikke en forskel i substans, for troen er begge tilfælde en tillidsfuld relation til Gud, som han har skabt. Men der er forskel på troens fremtrædelsesformer: For barnet er troen noget altovervejende konkret, knyttet til konkrete handlinger i hverdagen samt til konkrete, handlingsmættede fortællinger, mens troen for den voksne er et uransageligt miks af noget konkret og abstrakt. Troen er i høj grad knyttet til barnets følelsesliv og mindre til dets tankeliv, som fortsat er under opbygning. Barnet reagerer derfor også spontant i troens verden, mens den voksne søger en individuel balance mellem spontanitet og refleksivitet. Børns veludviklede fantasi indebærer, at især fortælling af bibelhistorie går rent ind. Barnet er hurtigt i stand til at danne sig billeder af det fortalte og får hurtigt tillid til, at det, der fortælles om Gud, er sandt. På dette felt er barnets tro faktisk forbilledlig for den voksne. At barnet kun langsomt lærer det sociale spil og til at begynde med er meget fikseret i sig selv, indebærer, at barnet skal have konkrete regler for, hvordan det skal behandle andre. Gennem sådanne konkrete anvisninger, lærer barnet mange af de mellemmenneskelige spilleregler. Den kristne påvirkning af barnet skal ikke dyrke hverken fortid eller fremtid i det lille barns liv. Vi bør tage afsæt i barnets nutidserfaringer. Er der en aktuel erfaring af en overtrædelse af Guds bud, så kan den bruges som springbræt. Er der en nutidserfaring af Guds godhed, så sæt lys på den. Det pudsige er for øvrigt, at mange voksne har glæde af at møde det kristne budskab på samme måde som børnene. Det kan skyldes, at de voksne er gået i stå i deres modenhedsudvikling; men det kan også skyldes, at de jo fortsat har de træk, som var dominerende i deres barndom. Hvad skal vi sige til børn om Gud hvornår? Det spørgsmål er ikke let at svare på; for børn, voksne, tid, sted og 13 barn-voksen-tro.indd :37:15

8 Hvad skal vi sige til børn om Gud hvornår? omstændigheder er så forskellige. Men jeg tror, det langt på vej er med kristendomsformidlingen, som det er med seksualundervisningen: Når børnene spørger og viser interesse for et emne, er tiden kommet til, at vi kan og bør tale med dem om det. Sådan som vi ikke skal fremtvinge spørgsmål på det seksuelle felt, før børnene er modne til det, skal vi ikke fremtvinge spørgsmål på det åndelige felt, før børnene er modne til det. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og bare vente på, at børnene spørger. Også på det seksuelle felt er der jo tale om en skønsomhed, som gør, at vi også siger noget, når vi ud fra vores kendskab til barnet tror, at tiden er moden. Søren Kierkegaard skriver: At tylle kristendom i et barn lader sig ikke gøre, thi det gælder bestandigt, at ethvert menneske kun fatter, hvad han har brug for. 3 Og hvad vi har brug for, hænger nøje sammen med, hvor langt vi er kommet i den udvikling fra barn til voksen, som jeg beskrev ovenfor. Men det må pointeres, at der er meget store forskelle på, hvornår og hvordan børn modnes. Der må også gives vide rammer for, hvornår og hvordan vi taler med børn om åndelige emner. Men jeg synes, Søren Kierkegaards ledetråd er god at gå efter: Hvad han har brug for! Ivar Asheim udtrykker det sådan: I det reformatoriske perspektiv bliver spørgsmålet derimod, hvorledes den enkelte døbte stiller sig til Guds ledelse af akkurat ham selv. At leve ærligt med sin Gud, sådan som man på sit alders- og udviklingstrin er i stand til, og efter det lys, Gud til enhver tid giver én, bliver alt, hvad der kan spørges efter. I dette perspektiv bliver graden af erkendelse ikke afgørende, men troskaben mod den erkendelse, man har fået. Da kan barnet være kommet lige så langt eller længere end den voksne. 4 3 Søren Kierkegaard, jf. Grethe Kjær, side Asheim, side Hidtil har vi set mest på, hvad erfaringen og psykologien kan bidrage med. Men hvad der er endnu vigtigere også i Bibelen møder vi flere anvisninger på børns særlige behov i troens verden. Et centralt sted om oplæringen i troen på Gud finder vi i 5 Mos 6. Her samles oplæringen af børnene i Israel om fire fikspunkter: 1) Forældre og børn skal holde Guds love og befalinger. 2) Bekendelsen skal siges flere gange daglig. 3) De skal lade deres tro blive synlig: Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke, og du skal skrive dem på dørstolperne og i dine porte. 4) Forældrene skal fortælle om Guds store gerninger i historien og bemærk, at det netop er når din søn spørger dig Meget af det samme møder vi i Sl 78,1-8, hvor der fx står: Vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger og styrke, om de undere, han har gjort. Salmisten fortsætter med at tale om betydningen af at lære børnene Guds befalinger. Vi bemærker, at oplæringen af børnene centreres om den bibelske fortælling samt de konkrete befalinger i Guds lov. I Ny Testamente møder vi nogle af de samme ting. Det er fx tankevækkende, at når vi hører om Jesu samvær med børn, så pointeres det, at han tog dem i favn og velsignede dem; altså konkrete fysiske handlinger i forhold til børnene (Mark 9,36). Da Jesus giver dåbs- og oplæringsbefalingen, siger han: Idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. (Matt 28,20). Bemærk, at oplæringen er knyttet til dåben og til konkret at holde det, som er befalet. De fire evangelier og Apostlenes Gerninger udgør den nytestamentelige bibelhistorie. Her berettes om Guds endegyldige frelseshandlinger. Det skal børnene også høre. Vi kan sammenfatte den bibelske oplæringstradition i nogle hovedpunkter: vi døber børnene i Den treenige Guds navn, hvorved de bliver hans børn, 15 barn-voksen-tro.indd :37:19

9 Oplæringspyramiden vi synliggør troen gennem ritualer og traditioner, som barnet kan forbinde troen med, børnene lærer Guds vilje at kende, så de handler efter den, vi fortæller de bibelske beretninger, så barnet lærer Gud at kende, som han har åbenbaret sig i historien. Bag denne bibelske oplæringspraksis ligger en forståelse af forældrene som Guds repræsentanter i barnets liv. Det jordiske fader-barnforhold er et spejlbillede af det himmelske fader-barn-forhold, jf. 2 Mos 20,12 og Ef 3,15. Barnets første opfattelse af Gud springer ud af dets opfattelse af far og mor. Det bekræfter både erfaring, psykologi og teologi. Små børn lærer ikke det grundlæggende om Gud ved at få en masse at vide om ham, men ved at vokse op hos forældre, der møder barnet med kærlighed og sund autoritet. Forholdet mellem forældre-relationen og guds-relationen kan sammenlignes med forholdet mellem månens og solens lys. Lyset kommer fra solen; men om natten er månen det middel, hvorved solens lys når jorden. Forældrenes nærvær og almindelige liv sammen med børnene er som en slags månelys, der skal lede barnet frem til en moden og personlig guds-relation, der er som sollyset. Nogle forældre repræsenterer ganske vist Gud så forvredet og forkert, at barnet senere må lære Gud at kende, som den far eller mor, barnet aldrig har haft, men altid har længtes efter. Ja i alle tilfælde er der tale om, at vi forældre repræsenterer Gud på en ufuldkommen måde som månen kun ufuldkomment repræsenterer solen. Men det er jo et vilkår i alle tilfælde, at Gud har valgt at lade forholdet til ham blive formidlet gennem ufuldkomne mennesker, hvad enten det sker gennem deres adfærd eller ord. Derfor bliver det så vigtigt, at forældre også viser bort fra sig selv og hen til den fuldkomne far og at barnet for sin egen del, når det bliver modent, får skelnet skarpt mellem måne og sol: den jordiske og den himmelske far. Og lærer at elske solen mere end månen! 16 Dette betyder, at det afgørende i oplæringen i den kristne tro ikke er ordene, vi siger, men livet, vi lever. Det gælder særlig i forhold til de små børn, men i en vis grad også over for de større. Dét er både en lettelse og en anfægtelse. En lettelse, fordi man altså ikke skal kunne en masse ord og kunne svare på alle spørgsmål for at vise hen til Gud. En anfægtelse, fordi det netop er her, det kniber for mange af os: Vi lever ikke altid efter det, vi selv siger. Oplæringspyramiden Ovenstående kan samles i en figur, som viser progressionen og sammenhængen i oplæringen i den kristne tro: Model 2 Repræsentation: Barnets første opfattelse af Gud springer ud af dets opfattelse af far og mor. Barnet lærer det grundlæggende om Gud ved 17 barn-voksen-tro.indd :37:23

10 Svar på de fem indledende spørgsmål at vokse op hos forældre, der møder barnet med kærlighed og sund autoritet skønt det i alle tilfælde er en ufuldkommen repræsentation af Gud. Deltagelse: Barnet lever og færdes i miljøer og fællesskaber, hvor Guds ord og den af kulturen bestemte kristne tradition leves ud. Fx deltagelse i hverdagens valg og etiske afgørelser, hverdagens barmhjertighed, bordbøn og menighedsfællesskab. Indøvelse: Når vi taler om indøvelse, er barnet ikke udelukkende betragtende og modtagende, men også af den voksne motiveret og opmuntret til at deltage. Der behøver dog ikke være tale om decideret pædagogisk tilrettelæggelse. Det kan fx være indøvelse af Fadervor eller Trosbekendelsen. Samtale: Såvel spontane som planlagte samtaler med barnet om spørgsmål, emner og forhold, der vedrører den kristne tro og det kristne liv. Mens indøvelsen er kendetegnet ved en stor grad af voksen-ledelse, er samtalen kendetegnet ved en stor grad af gensidighed. Bibelfortælling: Der tænkes ikke på undervisning, som er kendetegnet ved omtale og samtale; men bibelfortælling kan kombineres med undervisning. Bibelfortælling er heller ikke forkyndelse, der er kendetegnet ved tiltale; men bibelfortælling kan danne baggrund for forkyndelsens tiltale. Undervisning: Hermed tænkes der på en tilrettelagt aktivitet med børn, for at udvikle børns tanke-, viljes- og følelsesliv samt adfærd. Den finder primært sted i skolen (kristendomsundervisning) eller menigheden (konfirmandundervisning). Undervisning er kendetegnet ved omtale og samtale. Forkyndelse: Formidleren stiller sig bag stoffets udfordringer og stiler det til børnene i personlig tiltale. Børnene gives mulighed for en bekræftende reaktion på stoffets udfordringer gennem bøn, bekendelse eller lovsang. Det kan fx være en andagt, et vidnesbyrd eller en børneprædiken. Oplæringens syv hovedformer bør ikke adskilles. Den ene vil rumme dele af de seks andre, og ideelt set bør de alle syv virke sammen i børnenes liv. Modellen er altså ikke udtryk for, at de øverste elementer i pyramiden kan undværes, blot at de hviler på de underliggende. 5 Svar på de fem indledende spørgsmål Kommet så langt, vil jeg prøve at svare på de fem konkrete spørgsmål, som blev rejst indledningsvis. Det fundamentale afsæt for evangelisk-luthersk oplæring er, at den sker på baggrund af dåb eller med henblik på dåb. Det første kommer på tale over for de børn, der er døbt som små, mens det andet kommer på tale over for de børn, der ikke er døbt som små, men hvor oplæringen ideelt set sker med henblik på senere dåb. Børn skal altså ikke først omvendes for at blive Guds børn. Det er de i kraft af dåben. Noget andet er så, at en døbt kan forlade troens fællesskab med Gud og så senere i sit liv skulle omvende sig dvs. vende om til den Gud, som var der først over for spædbarnet, og som altid er der først siden hen. Hvis vi bruger model 1 igen, angiver jeg i ultrakort form, hvad jeg mener, der skal siges hvornår til barnet under opvæksten. Se næste side. 5 Det kristne børnearbejde har sin tyngde i de tre øverste lag: Bibelfortælling, undervisning og forkyndelse, men det rummer også elementer fra de fire nederste lag barn-voksen-tro.indd :37:27

11 Svar på de fem indledende spørgsmål Skal vi forkynde efterfølgelse for børn? Skal barnet leve i selvransagelse og anfægtelse? Barn Voksen Barn Voksen (1) Du skal, og du må ikke! (1) Du fik troens gave i dåben! (2) Vær Jesu efterfølger! (2) Er din tro sand eller falsk? Skal barnet bibringes erkendelse af arvesynden? Skal børn afklares i, hvilke nådegaver de har? Barn Voksen Barn Voksen (1) Du har overtrådt et af Guds bud! (2) Du er en synder! (1) Du har en plads i Guds rige netop ved at være Guds barn! (2) Hvad er din specifikke opgave i Guds rige? Skal der forkyndes omvendelse for børn? Barn Voksen (1) Du er Guds barn i dåben! (2) Lever du i den daglige omvendelse? Konklusion: Det, som siges i (1), er ikke kun for børn; det er sandheder, som skal formidles hele livet igennem. Det, som siges i (2), er ikke kun for voksne; men det skal så at sige ikke skal berøres over for små børn, og kun gradsvist skal det formidles til større børn frem mod den modenhed, hvor de to aspekter udgør et spændingsfyldt hele. Dette betyder, at vel skal vi forkynde loven også for børn; men ikke med fokus på arvesynden og synd som et abstrakt begreb, men med fokus på de konkrete brud på Guds vilje. Et barn kan nok føle sig barn-voksen-tro.indd :37:31

12 Luther, Birkedal og Kierkegaard skyldigt med hensyn til en eller anden bestemt handling, men det vil aldrig kunne betragte sig selv som en synder. 6 Det betyder også, at omvendelsesforkyndelse for børn er en misforståelse. Udgangspunktet i forkyndelsen over for døbte børn er, at de er Guds børn, og at de nu skal lære at blive, hvad de allerede er. Vi møder ingen omvendelsesforkyndelse til børn fra Jesu mund tværtimod en tale til de voksne om at omvende sig og blive som børn. Over for børn skal vi heller ikke problematisere det personlige gudsforhold, for når børn hører om Gud, er deres spontane reaktion, at ham vil de da gerne tro på. Vi skal i stedet gøre noget ud af at fortælle om Gud og alle hans handlinger i historien. Dette betyder også, at temaet farisæisme ikke er relevant for børn. Børn kan ganske vist være nogle små farisæere, men det skal åndeligt set ikke tackles gennem en selvransagende og anfægtende forkyndelse, men ved slet og ret at formidle Guds krav og kærlighed til dem. Selvfølgelig bruger Gud børn til at sprede evangeliet og til at opbygge andre i troen, men ikke ved, at vi lærer dem det eller ved at bevidstgøre dem om deres ansvar i så henseende. Tværtimod. Børn er netop evangelister og til opbyggelse for os voksne ved blot at være børn under forældrenes almindelige opdragelse. Forskellen på børns og voksnes trosliv betyder altså ikke, at det alvorlige kun hører voksenlivet til. Barnet skal også møde livets alvorlige temaer, og voksne bør bestemt også dyrke glædens temaer, men der er forskel på det niveau og den form, hvor vi hver især møder alvoren og glæden. Og børn og voksne kan lære noget af hinanden i så henseende. Hvis vi presser åndelige spørgsmål og problemstillinger ind over børnenes liv for tidligt, gør vi os skyldige i et åndeligt begrundet tyveri af barndom. Livets store spørgsmål kan stilles for sent, men de kan sandelig også stilles for tidligt af voksne, som er nidkære uden forstand. Eller som én har sagt: Børn eksponeres langsomt. Vi skal derfor være tålmodige og følge deres tempo. Luther, Birkedal og Kierkegaard Martin Luther hævder, at anfægtelsen er et Guds redskab, der ikke er brug for i de tidlige barneår, men som der bliver mere og mere brug for, jo ældre vi bliver. For jo ældre et menneske bliver, desto mere får det at sætte op imod evangeliet. Spædbarnet, som bæres til dåben, gør ikke krav på at være noget i sig selv. Det har ingen egen-retfærdighed at sætte op imod Guds gave. Småbørn, som hører om Guds kærlighed, modtager dette budskab uden nogen som helst tvivl, og ingen tro er bedre end dette, mener Luther. 7 Luther kan derfor også sige, at barndomsårene er uden kors. Dermed mener han: Uden de byrder og det ansvar, som Gud lægger på en voksen i kald og stand. Set fra den objektive side kommer korset til os den dag, vi kommer ind i de byrdefulde stænder. Set fra den subjektive side kommer det efterhånden som egen-retfærdighedens fare melder sig, for da bliver korset en nødvendighed i Guds opdragelse af os. 8 Med de byrdefulde stænder sigter Luther til de byrder og det ansvar, der lægges på os som voksne. I Guds hånd bliver de redskaber til at leve det fortsatte dåbsliv, hvor den gamle natur dagligt skal druknes og dø. Men i så henseende mener Luther altså, at der er stor forskel på barnets og den voksnes trosliv. Vilhelm Birkedal digter om forskellen mellem barnets og den voksnes tro i salmen Jeg så ham som barn. 9 I første vers skildrer han barnets umiddelbare, lyse møde med Skaberen, mens korset stod skjult 6 Grethe Kjær, side Asheim, side Ibid. side Den danske Salmebog nr barn-voksen-tro.indd :37:36

13 Skal voksne tro på samme måde som børn? mellem løv i det fjerne. I andet vers skildrer han den unges stormende møde med den stærke Gud, da ånden fløj højt imod herlighedsborgen. I tredje vers skildrer han mødet med Gud i den modnede sommer, da synderen skjalv for den hellige dommer, og han siger i vers 4: Først da fik jeg kende hans salige nåde og i vers 5: Først da har jeg sagt ham, hvad før jeg ej vidste og i vers 6: Først da har jeg sagt, at til ham vil jeg ile. Vilhelm Birkedal har en klar forståelse af den åndelige modenhedsudvikling og af, at der er forskel på, hvad der skal siges om Gud til et barn og en voksen. Søren Kierkegaard har den samme opfattelse. Det viser sig bl.a. i følgende citat: Når der tales til et barn om kristendommen, og barnet ikke med vold i overført forstand mishandles: så tilegner det sig alt det milde, det barnlige, det elskelige, det himmelske; det lever sammen med det lille Jesus-barn, og med englene, og med de hellige tre konger, det ser stjernen i den mørke nat, det rejser den lange vej, nu er det i stalden, forundring over forundring, altid ser det himlen åben, med hele fantasiens inderlighed længes det efter disse billeder nu, og lad os så ikke glemme pebernødderne og al den anden herlighed, der falder af i den anledning; thi lad os frem for alt ikke blive gamle labaner, der lyver om barndommen, der tillyver sig selv dens overspændthed og fralyver barndommen dens virkelighed. 10 For Kierkegaard var det meget vigtigt han talte i høj grad af bitter erfaring fra sit eget barndomshjem at man ikke påfører barnet den voksnes trosverden, men lader barnet være barn og hjælper den voksne til at være voksen. Stående over for den store, spændende, vanskelige udfordring at drage de rette konsekvenser af forskellen på barnets og den voksne tro, kan man nok få brug for at bede sammen med Søren Kierkegaard: Vi beder for alle. For det spæde barn, som forældrene fører til dig, at du vil drage det til dig. Og når senere forældrene virker således på barnet, at det føres til dig, da beder vi dig, at du vil velsigne denne deres gerning; men når de virker forstyrrende på barnet, at du da vil bøde derpå, så dette forstyrrende ikke drager barnet fra dig, at du vil lade også dette tjene barnet for at drages til dig: o, du som kaldte dig Vejen, du har jo just også derfor flere veje, end der er stjerner på himlen, og overalt vej, vej som fører til Vejen. 11 Skal voksne tro på samme måde som børn? Spørgsmål om forskellen mellem barnets og den voksnes tro har også konsekvenser for den voksnes tro. Nemlig, at den voksne ikke skal have barnets form for tro, samt at omfanget af åndelige temaer skal være større i formidlingen til voksne. Sådan tænkte Paulus også om sagen: Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som en barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. 12 Man kan møde voksne, som rastløst søger tilbage imod den tro, de havde som børn. De savner den tryghed og hvile, som barnetroen rummede. Eller de længes efter den fase, hvor troen brød igennem for dem i teenageårene, for da var der ingen tvivl eller anfægtelse. Sådan kan voksne mennesker sværme for barndommens tro og aldrig finde fred. Det skyldes, at der ikke går nogen vej tilbage til barndommens troserfaringer som vi i det hele taget ikke kan gå baglæns i livet! 10 Søren Kierkegaard, jf. Grethe Kjær, side Søren Kierkegaard, jf. Grethe Kjær, side Kor 13, barn-voksen-tro.indd :37:40

14 Afslutning Sværmeriet for barnetroen møder vi i enkelte vækkelsessange, mest udtalt i klassikeren Barnetro, der fremhæver barnetroen (ikke barnetroens Gud) som en gylden bro til Himlen. Vel at mærke en barnetro for den voksne, som er kommet bort fra Gud. For naturligvis er barnetroen en gylden bro til Himlen for barnet, men altså ikke for den voksne! En voksen bliver fastlåst i en umoden trosudvikling, hvis han ikke får gjort op med denne drøm om at vende tilbage til barndommens tro. Ja, spørgsmålet er, om en sådan drøm ikke grundlæggende er en angst for at blive voksen, en form for regression, hvor man flygter fra det, som er voksenlivets vilkår, fx: erkendelse af ansvar, skyld og skam kaldet til efterfølgelse anfægtelse og tvivl selvransagelse og eventuel omvendelse afklaring af egne evner og nådegaver og mangel på samme. Lige så vigtigt det er, at vi lader barnet tro på sin måde, lige så vigtigt er det, at vi hjælper voksne til at tro på en måde, der svarer til den voksnes livsvilkår og udvikling. Ganske vist er der nogle voksne, der forbliver umodne (også på troens felt); men det bør være et problem, ikke et ideal for os. Hermed har jeg ikke sagt, at den umodne voksentro ikke er en frelsende tro, blot at den er umoden hvilket kan være hæmmende for den voksne selv og for hans medmennesker (fx hans egne mindreårige børn!) Men hvad mener Jesus så, når han siger: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget? 13 Med disse ord understreger Jesus to ting: 1) omvendelsen hører voksen-livet, ikke børne-livet til, 2) omvendelsen skal føre den voksne derhen, hvor barnet er uden omvendelse: Til at modtage alt af nåde fra Jesu hånd. Jeg tror, det er sådan med mange af de ting, der hører voksen-livet til og som vil fortsætte med at høre det modne voksenliv til at de skal føre den voksne derhen, hvor barnet er uden erfaringen af ansvar, anfægtelse, tvivl, selvransagelse og omvendelse mm. At blive som børn er altså ikke at blive barnagtig, men at blive bragt i den hjælpeløse og modtagende position, som barnet er i. For at sige det med Ivar Asheim: Anfægtelsen skal føre den voksne derhen, hvor barnet er uden anfægtelsen: Til det punkt, hvor man lader sig tilsige evangeliet uden modsigelse som i dåbens øjeblik. Netop spædbarnet kan tjene som den klareste illustration af den situation over for Gud, som anfægtelsen skal virkeliggøre. 14 Afslutning Vi ser altså, at det på troens felt som på mange andre felter er to alen af det samme dårlige stykke, at børn gøres for tidligt voksne, og at voksne bliver ved med at være barnagtige. Den udvikling ser vi i forbrugersamfundet, hvor børn gøres til storforbrugere i en tidlig alder, og hvor voksne forbliver barnagtigt her-og-nu-orienterede i deres forbrug. Vi ser det i modeverdenen, hvor børn tidligt klæder sig som voksne, og hvor voksne kæmper en livslang kamp for at klæde sig ungdommeligt. Vi ser det i medieverdenen, hvor børn tidligere og tidligere introduceres for voksen-problemstillinger lige fra sex til atomtruslen, mens mange voksne på barnagtig vis foretrækker tom, bedøvende underholdning. Vi skylder både børn og voksne, at vi af al kraft går op imod denne tendens. Ikke mindst når det angår det dybeste og dyreste, vi ejer, nemlig troen på Gud. 13 Matt 18,3. 14 Asheim, side barn-voksen-tro.indd :37:44

15 Anvendt litteratur Asheim, Ivar (1976): Dåpen og det kristelige gjennombrudd. I: Asheim m.fl. (red.): Kirken og nådemidlene. Festskrift til Leiv Aalen. Universitetsforlaget. Capon, A.C. (1988): Hvordan tale til barn? Lunde Forlag. Evenshaug, Oddbjørn og Hallen, Dag (1989): Barnet og religionen. Universitetsforlaget. Evenshaug, Oddbjørn og Hallen, Dag (2000): Barne- og Ungdomspsykologi. Gyldendal Akademisk. Hallesby, Ole (1982): Opdragelseskristendom og vækkelseskristendom. Lohse. Harbo, Sigmund (1989): Barndomserfaringer og voksentro. Universitetsforlaget. Johansen, Anne Mie Skak (2004): I børnehøjde fokus på børn i Guds plan, i familien, i menigheden. Dansk Oase. Kjær, Birgitte (2007): Giv børnene det bedste. LogosMedia. Kjær, Grethe (1986): Barndommens ulykkelige elsker. Kierkegaard om Barnet og Barndommen. C.A. Reitzels Forlag. Munksgaard, Knud (1982): Mening og livsforløb. En introduktion til James W. Fowlers personlighedsteori om udvikling af tro. Gyldendal. Postman, Neil (1987): Når barndommen forsvinder. Hekla. Skrunes, Njål (1997): Fortell dem og lær dem! NLA-Forlaget. Wisløff, Carl Fr. (2002): Forkynd for børn om lov og evangelium. ELM- Forlag. Øystese, Ole (1990): Barna og troen. Forholdet mellom kunnskap og tro hos barn. Lunde Forlag. Carsten Hjorth Pedersen (født 1955) Lærer (1980) Førstelektor i pædagogik (2006) Pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut siden 1999 Gift med Ellen Esmarch Pedersen. Far til tre børn. Kristent Pædagogisk Institut (KPI) Kristent Pædagogisk Institut, der blev oprettet i 1998, er for alle, der arbejder med opdragelse, undervisning, vejledning og forkyndelse på kristen grund: Forældre, lærere, pædagoger, studerende, konfirmandundervisere, medarbejdere i kristent børne- og ungdomsarbejde samt voksenundervisere. For at give børn, unge og voksne det bedste til livet og troen, er der brug for inspiration, ideer og vejledning. Det ønsker KPI at give. Carsten Hjorth Pedersen, der for tiden er den eneste pædagogisk ansatte i KPI, bruger sin tid på: - at holde foredrag for lærere og pædagoger på skoler og institutioner, - at holde kurser for forældre om børneopdragelse og oplæring i den kristne tro, - at undervise forkyndere i kirker, menigheder og foreninger, - at vejlede og inspirere fx lærerstuderende, der skriver opgaver i skæringsfeltet mellem de pædagogiske fag og den kristne tro, - at fordybe sig i det religionspædagogiske univers med henblik på publicering af bøger og artikler, hvoraf følgende titler forhandles på KPI eller i den lokale boghandel: Skyd! En andagtsbog for juniorer. LogosMedia sider. 148 kr. Påvirkning med respekt. Gyldendal sider. 199 kr barn-voksen-tro.indd :37:48

16 30 Katekismus Updated. Lohses Forlag sider. 50 kr. Kast! En andagtsbog for juniorer. LogosMedia sider. 148 kr. Tid til børn. Lohses Forlag sider. 248 kr. Pædagogik i kristent perspektiv. Credo Forlag sider. 295 kr. Menneske og kristen. I opdragelse og undervisning. Med særlig henblik på kristne skoler. Kristent Pædagogisk Forlag sider. 149 kr. Carsten Hjorth Pedersen tilbyder foredrag, undervisning og supervision i en bred vifte af emner, der kan ses på KPIs hjemmeside ( Om KPI ), hvor også priser mv. er anført. KPIs arbejde drives primært ved frivillige gavebidrag (50 %), støttekredskontingenter (14 %), Tips- og Lottomidler (13 %) og brugerbetaling (13 %). KPI har en støttekreds på 550 personer, der modtager vores fem årlige nyhedsbreve. Du kan også blive medlem og på den måde støtte KPI. Kontingentet er 150 kr. om året pr. person. Læs mere om Kristent Pædagogisk Institut på hvor der bl.a. ligger en række vægtige artikler i skæringsfeltet mellem pædagogik og kristendom. Kristent Pædagogisk Institut (KPI) Ansgarvej 8, 3400 Hillerød Tlf Gaver til KPIs arbejde modtages med tak på girokonto eller bankkonto Katekismusprojektet I perioden fra august 2006 til juli 2009 er Katekismusprojektet KPIs største satsning, som er foretaget i samarbejde med syv andre organisationer. Formålet er at skabe fornyet interesse for den evangelisk-lutherske tro, så det skaber viden og indsigt større forankring glæde og frimodighed for både børn, unge og voksne. Krumtappen i dette projekt er udgivelsen af Katekismus Updated, der er en bearbejdet udgave af Luthers lille Katekismus. I løbet af er Katekismus Updated solgt i eks. Projektet har desuden til formål at udvikle en række materialer med afsæt i Katekismus Updated. Disse findes på projektets hjemmeside Du finder fx: studiekredsoplæg over Katekismus Updated materialer til brug i den enkeltes personlige liv materialer til brug i menigheder og kristne fællesskaber sange og salmer om katekismus oversigt over bøger og undervisningsmaterialer om katekismus letforståelige forklaringer til Katekismus Updateds afsnit om: De ti Bud, Forsagelsen, Trosbekendelsen, Fadervor, Guds ord, Dåben, Nadveren, Skriftemålet, Morgen- og aftenbønner. De mange materialer kan gratis downloades eller udprintes fra hjemmesiden. På hjemmesiden kan du også bestille den halvårlige Nyheds- fra projektet. 31 barn-voksen-tro.indd :37:52

17 32 barn-voksen-tro.indd :37:54

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Det var en god prædiken!

Det var en god prædiken! Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 1 En god prædiken forudsætter et godt budskab Det er snart fyrre

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

S yv råd til bedsteforældre

S yv råd til bedsteforældre S yv råd til bedsteforældre Oddbjørn Evenshaug Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Støttepersoner 1 Respekt for forældrene Havde jeg vidst, hvor dejligt det er med børnebørn, ville jeg

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hjælp til at grave guld!

Hjælp til at grave guld! Hjælp til at grave guld! Katekismus-projektets materialer www.katekismusprojekt.dk I 2005 gik otte organisationer med Kristent Pædagogisk Institut i spidsen sammen om Katekismusprojektet. Krumtappen i

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke

Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke Tekst: 1 mos 3,1-19; Matt 4,1-11 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og medier Maja Schurmann Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Voksne har et ansvar Gode råd om børns medieliv Medierne er i dag en helt naturlig del af vores børns hverdag. Skoler

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Bønnebogens indhold. Salmebogens Bønnebog 753

Bønnebogens indhold. Salmebogens Bønnebog 753 Salmebogens Bønnebog 753 Bønnebogens indhold BØN (indledning) 1.-2. Morgen- og aftenbøn i Luthers lille Katekismus MENNESKELIVET 3.-6. At møde dagen Livsaldre 7.-8. Samliv og ægteskab Forældre og børn

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Hv ordan få ørenlyd i klubben?

Hv ordan få ørenlyd i klubben? Hv ordan få ørenlyd i klubben? Lissen Margård Bendix Jensen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 2 Ørenlyd i en larmende verden Vi lever i en tid, hvor vi omgives af larm. Larm fra mobilen,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere