Barnetro og voksentro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barnetro og voksentro"

Transkript

1 Carsten Hjorth Pedersen Barnetro og voksentro Hvilken forskel er der på barnets og den voksnes tro - og hvad betyder det for forkyndelse og oplæring? Kristent Pædagogisk Institut 2007 barn-voksen-tro.indd :36:56

2 Carsten Hjorth Pedersen: Barnetro og voksentro Kristent Pædagogisk Institut 2007 Ansgarvej 8, 3400 Hillerød Hjemmeside: Telefon: Layout: Zebra Media, Haderslev Forsidefotos: SXC Tryk: Øko-Tryk, Skjern Hæftet kan købes for 30 kr. pr. stk. på Kristent Pædagogisk Institut (se ovenfor) Indhold Udfordringerne Hvad er et barn og en voksen? Hvilke forskelle er der på børn og voksne? Konkret og abstrakt opfattelse Følelser og tanker - spontanitet og refleksivitet Fantasi og virkelighed Selvet og de andre Nutid og fortid/fremtid Hvad er troen? Hvad skal vi sige til børn om Gud hvornår? Oplæringspyramiden Svar på de fem indledende spørgsmål Luther, Birkedal og Kierkegaard Skal voksne tro på samme måde som børn? Afslutning Anvendt litteratur Kristent Pædagogisk Institut Katekismusprojektet barn-voksen-tro.indd :36:56

3 Udfordringerne Hvilken forskel er der på barnets og den voksnes tro - og hvad betyder det for forkyndelse og oplæring? Bag dette generelle spørgsmål ligger der mindst fem konkrete spørgsmål: - Skal vi forkynde efterfølgelse for børn? - Skal barnet have erkendelse af arvesynden? - Skal der forkyndes omvendelse for børn? - Skal barnet leve i selvransagelse og anfægtelse? - Skal børn afklares i, hvilke nådegaver de har? Udfordringerne Mit grundlæggende udgangspunkt for at svare på disse spørgsmål er: 1) At børn og voksne grundlæggende er ens, fordi de er mennesker. 2) At der er stor forskel på børn og voksne. Det siger både erfaringen, psykologien og Bibelen. Dette udgangspunkt har betydning for barnets og den voksne tro på Gud. Både når det angår troens form og indhold. Det betyder, at der er to grøfter at falde i. Den første grøft er at hævde, at børns tro er noget helt andet end voksnes. Den anden grøft, at børns og voksnes tro er præcis det samme. I karismatiske miljøer (fx Oase) er der i disse år fokus på børn i Guds plan, i familien, i menigheden, som undertitlen lyder på Anne 5 barn-voksen-tro.indd :36:58

4 Hvad er et barn og en voksen? Mie Skak Johansons hæfte I børnehøjde. Her refererer hun 10 teser om børn i kirken, der bl.a. rummer følgende punkter: Det fulde spektrum af kristen tilbedelse er for børn såvel som voksne. Børn er kaldet til tjeneste, ligesom de voksne. Kaldet til evangelisation gælder hele Guds folk uanset alder. Helligånden taler kraftfuldt gennem børn såvel som voksne. Opdragelse og udvikling af gaver hos børn og voksne er en nøglefunktion i kirken. Her er der for mig at se ikke tilstrækkelig skelnen mellem barn og voksen i åndelige forhold. I missionske miljøer har problemstillingen vist sig på en anden måde: Der har ikke altid været en tilstrækkelig tydelig skelnen mellem forkyndelse for børn og for voksne. Det har fx vist sig ved: At der tales abstrakt om synden over for børn, a la: Vi er syndere fra inderst til yderst! Vi er fjender af Gud! Vi kan og vil ikke tro på Gud! At der over for børn tales for meget om troen og for lidt om Gud. At man for meget opmuntrer børn til personlig stillingtagen. At børn stilles for mange selvransagende spørgsmål: om deres tro er ægte, om deres bønner blot er en remse, om de nu gør, det de gør, med rene motiver, om de nu husker at fortælle andre børn om Jesus. - Dette blot som en kort begrundelse for, at der er behov for at prøve at svare på det vigtige spørgsmål: Hvilken forskel er der på barnets og den voksnes tro - og hvad betyder det for forkyndelse og oplæring? Inden jeg prøver at give et svar, må jeg rejse tre underliggende spørgsmål: I) Hvad er et barn og en voksen? II) Hvilke forskelle er der på børn og voksne? III) Hvad er troen? I. Hvad er et barn og en voksen? Det er klart, at der er glidende overgange mellem barn og voksen. Vi kalder det modenheds-udviklingen. Som bekendt, bliver man ikke voksen på en dag. Det er en lang proces, hvor personen hele tiden bære sin barndomsbagage med, men dog vokser i modenhed. Der kan komme nogle markante skridt undervejs. Trodsalderen (3-5 år) og puberteten (12-16 år) kan være eksempler herpå. Hændelser i barnets liv fx at blive storesøster eller miste sin far kan også afstedkomme stigninger eller fald i modenhed. Der er altså ikke en skarp grænse mellem at være barn og voksen, og udviklingen er ikke jævn. Nogle børn bliver tidligere modne end andre. Det er som regel et uransageligt miks af arv og miljø, der afstedkommer dette. Nogle unge er personligt modne i 15-årsalderen, mens andre først er det i 25-årsalderen. Hertil kommer, at nogle mennesker desværre går i stå i deres modenheds-udvikling. Skønt de måske er 30 eller 50 år, tænker, føler, taler og opfører de sig i forholdsvis høj grad som børn. Thi man kan jo være tredive år og derover, fyrre år og dog kun et barn, ja man kan dø som et gammelt barn. 1 Når jeg i det følgende skriver om børn, tænker jeg på en normalt udviklet fem-syv-årig dreng eller pige. I den alder er de nemlig typiske børn. Når jeg i det følgende skriver om voksne, mener jeg modne voksne, altså mennesker, som ikke er gået i stå tidligt i deres modenhedsudvikling. II. Hvilke forskelle er der på børn og voksne? En grundlæggende forskel mellem børn og voksne er graden af selvbevidsthed (evnen til at betragte sig selv) og selvrefleksion (evnen til 1 Søren Kierkegaard, jf. Grethe Kjær, side barn-voksen-tro.indd :37:02

5 Hvilke forskelle er der på børn og voksne? at vurdere sig selv), der tilsammen udgør selvopfattelsen. Den voksnes større selvopfattelse gør, at han har mulighed for at acceptere sig selv som dette bestemte menneske, med disse bestemte egenskaber, disse givne betingelser, og overtage sig selv som en opgave, han er ansvarlig for. 2 Barnet kommer til verden uden nogen bevidsthed om sig selv. Der går endda 4-6 måneder, før barnet har en erkendelse af sig selv som et individ adskilt fra omgivelserne. Selvopfattelsen vokser kun langsomt frem i barnet, hvilket medfører følgende fem forskelle på børn og voksne, som har betydning for deres tro. Hver af de fem forskelle består af en faktor (den førstnævnte), som kendetegner det lille barn og som fortsat kendetegner mennesket i dets videre udvikling, og en anden faktor (den sidstnævnte), som kun i ganske svag grad kendetegner det lille barn, mens den bliver mere og mere dominerende frem mod et spændingsfyldt samspil med den første faktor i voksenalderen. Det kan illustreres sådan, idet jeg tager den første forskel (konkret og abstrakt opfattelse) som eksempel: Barn Konkret opfattelse Model 1 2 Grethe Kjær, side Abstrakt opfattelse Voksen 1. Konkret og abstrakt opfattelse Børns liv er snævert knyttet til situationer i det nære miljø. Barnet kan ikke gøre rede for følelser og tanker som isolerede fænomener. Hvis vi tager det religiøse felt, så er Gud det, at vi folder hænderne og beder til ham. Barnet har ikke en selvstændig forestilling om Gud. Gud er noget eller noget mere af noget barnet kender i forvejen, fx en stærk mand eller en tryg favn. Barnet er derfor heller ikke i stand til at anvende symboler og metaforer. Begrænset er også barnets abstraktionsevne (evnen til at se sammenhænge og generelle træk). Man skal derfor tale konkret, ikke abstrakt til børn. Dette hænger nøje sammen med barnets sproglige udvikling. Abstrakt tænkning og tale forudsætter moden sproglig udvikling, og den udvikles gradvist gennem barndom og ungdom. 2. Følelser og tanker - spontanitet og refleksivitet Børn er mere spontane end voksne. De tænker ikke så meget over, hvad de siger. De siger det, som de har trang til. De reagerer umiddelbart. Denne spontanitet hænger sammen med en karakteristisk egenskab ved børn, nemlig at de i høj grad er styret af deres følelser. Mens tankevirksomhed udvikles gradvist, så har børn veludviklede følelser fra fødslen (eller før). Så snart det lille barn føler sult, skriger det spontant. Så snart en treårig føler sig bange, kommer gråden. Langt på vej er et barn i sine følelsers vold på godt og ondt. Modsætningen til det spontane er det reflekterede; det gennemtænkte; det overvejede, hvor det ikke i samme grad er følelserne, der styrer, men også tankerne og viljen. Mens et barn er umiddelbart, er en voksen middelbar. Han har evne til at lade tanker og vilje komme følelserne til hjælp. Ikke sådan forstået, at en moden voksen ikke har 8 9 barn-voksen-tro.indd :37:06

6 Hvilke forskelle er der på børn og voksne? følelser og ikke kan være spontan. Men hans følelser og spontanitet står ikke alene. De er afstemt med tankerne og refleksiviteten. 3. Fantasi og virkelighed Børn har normalt en veludviklet fantasi. Treårige kan have fantasivenner, som kan alt muligt fantastisk. Det, de forestiller sig, er meget levende og konkret, men ikke desto mindre fantasi. Men også skolebørn har en meget veludviklet fantasi, som gør, at de elsker historier og fortællinger. Voksne har også fantasi (hvis ellers de tillader sig selv at benytte den). Men det særlige ved den voksne er, at han i næsten alle tilfælde er i stand til at skille fantasi fra virkelighed, hvilket er en meget vigtig egenskab. Barnet derimod får kun gradvist denne evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Barnets livlige fantasi hænger for øvrigt sammen med dets stærke følelsesliv og er samtidig med til at udvikle barnets sprog, så det efterhånden ad den vej og gennem den respons, barnet får fra omgivelserne på sine fantasier, bedre og bedre kan skelne mellem fantasi og virkelighed. 4. Selvet og de andre Spædbarnet er dybt afhængigt af andre mennesker; men det har endnu ikke en social adfærd. Gennem barnets første levemåneder udvikles en vis gensidighed i forhold til andre mennesker. Senere vil barnet fx gerne hjælpe eller prøve at trøste. Alligevel leger små børn mere ved siden af hinanden end med hinanden. Fra seks års alderen begynder den sociale adfærd for alvor. Barnet lærer langsomt at sætte sig i andres sted og orientere sig mod andres behov. Men decideret empatisk adfærd begynder børn normalt først at udvise omkring puberteten, og først derefter begynder de at kunne indgå i ligeværdige forhold til personer, der er væsentlig ældre eller yngre end dem selv. Små børn er altså egocentriske af natur. Det betyder ikke, at de er mere syndige. Det betyder bare, at de endnu ikke er udviklet til det komplekse sociale spil, hvor vi bevidst giver og modtager. For større børn og unge betyder det særlig meget, hvilken gruppe de hører til. Muligheden for at kunne identificere sig med en gruppe og få erfaringer og oplevelser sammen med denne gruppe betyder meget for, hvilke værdier og livssyn de får. 5. Nutid og fortid/fremtid Barnet lever i høj grad i nuet. Det har endnu ikke noget samlende perspektiv over sit liv, der inkluderede et proportionalt forhold mellem fortid, nutid og fremtid. For det mindre barn opleves livet som en række enkeltstående episoder. Barnet har også en lav erkendelse af sammenhængen mellem årsag og virkning. Fra skolealderen og frem begynder barnet at kunne danne kontinuitet i tilværelsen, hvilket ofte sker gennem fortælling både barnets egen fortælling og andres fortælling for barnet. Men endnu kan barnet ikke reflektere over det fortalte med henblik på at danne et sammenhængende system af begreber, værdier og tro. Fra omkring puberteten søger den unge at danne sammenhængende forløb i sit liv med kobling af fortid, nutid og fremtid. Den unge begynder derfor at kunne se betydningen af og ansvaret for beslutninger og tidligere hændelser. Processen med at forstå sit eget liv fra undfangelse til nutid videre mod fremtiden er principielt set uafsluttet; men den modne voksne ejer en langt højere grad af evne hertil end barnet barn-voksen-tro.indd :37:11

7 Hvad er troen? III. Hvad er troen? 12 Troen er Helligåndens værk, som ikke endegyldigt kan indfanges af vores menneskelige erkendelse. Den er Guds indgreb og under, hvorfor den ikke som var den en slags guddommelig chip kan findes et bestemt sted inde i os. Men det betyder ikke, at vi intet kan sige om troen. Troen er grundlæggende en relation til Gud. Den er en tillid, han skaber i os ved nådemidlerne og sin Ånd. Men på tilsvarende måde som Guds evige Søn blev kød og blod ganske håndgribeligt, har Gud også ladet troen inkarnere sig i os. Ligesom relationen til min kone ikke blot er en svævende fornemmelse, men derimod en relation, der involverer min krop, sjæl og ånd, sådan er også troens relation til Gud knyttet til vores krop, tanke, følelse, vilje og samvittighed. Det betyder, at som kroppen, tankerne, følelserne, viljen og samvittigheden udvikles, udvikles også troen. På tilsvarende måde som barnets relation til forældrene udvikles. Det særlige ved troens vækst er, at Gud er på spil, og han er fuldkommen i modsætning til forældre. Det betyder, at troens relation er den samme for et lille barn som for en voksen, men at indsigten i relationen og bevidstheden om relationen er en anden. Da troen i al ufuldkommenhed er inkarneret i vores krop, tanke, følelse, vilje og samvittighed betyder det også, at dens modning normalt forløber parallelt med den almindelige menneskelige udvikling, hvilket vi også automatisk tager højde for, så vi fx bruger andre vendinger, når vi siger noget til børn om Gud, end når vi siger noget vil voksne. Kommet så langt kan vi konkludere, at der er forskel på barnets og den voksnes tro. Det er ikke en forskel i substans, for troen er begge tilfælde en tillidsfuld relation til Gud, som han har skabt. Men der er forskel på troens fremtrædelsesformer: For barnet er troen noget altovervejende konkret, knyttet til konkrete handlinger i hverdagen samt til konkrete, handlingsmættede fortællinger, mens troen for den voksne er et uransageligt miks af noget konkret og abstrakt. Troen er i høj grad knyttet til barnets følelsesliv og mindre til dets tankeliv, som fortsat er under opbygning. Barnet reagerer derfor også spontant i troens verden, mens den voksne søger en individuel balance mellem spontanitet og refleksivitet. Børns veludviklede fantasi indebærer, at især fortælling af bibelhistorie går rent ind. Barnet er hurtigt i stand til at danne sig billeder af det fortalte og får hurtigt tillid til, at det, der fortælles om Gud, er sandt. På dette felt er barnets tro faktisk forbilledlig for den voksne. At barnet kun langsomt lærer det sociale spil og til at begynde med er meget fikseret i sig selv, indebærer, at barnet skal have konkrete regler for, hvordan det skal behandle andre. Gennem sådanne konkrete anvisninger, lærer barnet mange af de mellemmenneskelige spilleregler. Den kristne påvirkning af barnet skal ikke dyrke hverken fortid eller fremtid i det lille barns liv. Vi bør tage afsæt i barnets nutidserfaringer. Er der en aktuel erfaring af en overtrædelse af Guds bud, så kan den bruges som springbræt. Er der en nutidserfaring af Guds godhed, så sæt lys på den. Det pudsige er for øvrigt, at mange voksne har glæde af at møde det kristne budskab på samme måde som børnene. Det kan skyldes, at de voksne er gået i stå i deres modenhedsudvikling; men det kan også skyldes, at de jo fortsat har de træk, som var dominerende i deres barndom. Hvad skal vi sige til børn om Gud hvornår? Det spørgsmål er ikke let at svare på; for børn, voksne, tid, sted og 13 barn-voksen-tro.indd :37:15

8 Hvad skal vi sige til børn om Gud hvornår? omstændigheder er så forskellige. Men jeg tror, det langt på vej er med kristendomsformidlingen, som det er med seksualundervisningen: Når børnene spørger og viser interesse for et emne, er tiden kommet til, at vi kan og bør tale med dem om det. Sådan som vi ikke skal fremtvinge spørgsmål på det seksuelle felt, før børnene er modne til det, skal vi ikke fremtvinge spørgsmål på det åndelige felt, før børnene er modne til det. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og bare vente på, at børnene spørger. Også på det seksuelle felt er der jo tale om en skønsomhed, som gør, at vi også siger noget, når vi ud fra vores kendskab til barnet tror, at tiden er moden. Søren Kierkegaard skriver: At tylle kristendom i et barn lader sig ikke gøre, thi det gælder bestandigt, at ethvert menneske kun fatter, hvad han har brug for. 3 Og hvad vi har brug for, hænger nøje sammen med, hvor langt vi er kommet i den udvikling fra barn til voksen, som jeg beskrev ovenfor. Men det må pointeres, at der er meget store forskelle på, hvornår og hvordan børn modnes. Der må også gives vide rammer for, hvornår og hvordan vi taler med børn om åndelige emner. Men jeg synes, Søren Kierkegaards ledetråd er god at gå efter: Hvad han har brug for! Ivar Asheim udtrykker det sådan: I det reformatoriske perspektiv bliver spørgsmålet derimod, hvorledes den enkelte døbte stiller sig til Guds ledelse af akkurat ham selv. At leve ærligt med sin Gud, sådan som man på sit alders- og udviklingstrin er i stand til, og efter det lys, Gud til enhver tid giver én, bliver alt, hvad der kan spørges efter. I dette perspektiv bliver graden af erkendelse ikke afgørende, men troskaben mod den erkendelse, man har fået. Da kan barnet være kommet lige så langt eller længere end den voksne. 4 3 Søren Kierkegaard, jf. Grethe Kjær, side Asheim, side Hidtil har vi set mest på, hvad erfaringen og psykologien kan bidrage med. Men hvad der er endnu vigtigere også i Bibelen møder vi flere anvisninger på børns særlige behov i troens verden. Et centralt sted om oplæringen i troen på Gud finder vi i 5 Mos 6. Her samles oplæringen af børnene i Israel om fire fikspunkter: 1) Forældre og børn skal holde Guds love og befalinger. 2) Bekendelsen skal siges flere gange daglig. 3) De skal lade deres tro blive synlig: Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke, og du skal skrive dem på dørstolperne og i dine porte. 4) Forældrene skal fortælle om Guds store gerninger i historien og bemærk, at det netop er når din søn spørger dig Meget af det samme møder vi i Sl 78,1-8, hvor der fx står: Vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger og styrke, om de undere, han har gjort. Salmisten fortsætter med at tale om betydningen af at lære børnene Guds befalinger. Vi bemærker, at oplæringen af børnene centreres om den bibelske fortælling samt de konkrete befalinger i Guds lov. I Ny Testamente møder vi nogle af de samme ting. Det er fx tankevækkende, at når vi hører om Jesu samvær med børn, så pointeres det, at han tog dem i favn og velsignede dem; altså konkrete fysiske handlinger i forhold til børnene (Mark 9,36). Da Jesus giver dåbs- og oplæringsbefalingen, siger han: Idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. (Matt 28,20). Bemærk, at oplæringen er knyttet til dåben og til konkret at holde det, som er befalet. De fire evangelier og Apostlenes Gerninger udgør den nytestamentelige bibelhistorie. Her berettes om Guds endegyldige frelseshandlinger. Det skal børnene også høre. Vi kan sammenfatte den bibelske oplæringstradition i nogle hovedpunkter: vi døber børnene i Den treenige Guds navn, hvorved de bliver hans børn, 15 barn-voksen-tro.indd :37:19

9 Oplæringspyramiden vi synliggør troen gennem ritualer og traditioner, som barnet kan forbinde troen med, børnene lærer Guds vilje at kende, så de handler efter den, vi fortæller de bibelske beretninger, så barnet lærer Gud at kende, som han har åbenbaret sig i historien. Bag denne bibelske oplæringspraksis ligger en forståelse af forældrene som Guds repræsentanter i barnets liv. Det jordiske fader-barnforhold er et spejlbillede af det himmelske fader-barn-forhold, jf. 2 Mos 20,12 og Ef 3,15. Barnets første opfattelse af Gud springer ud af dets opfattelse af far og mor. Det bekræfter både erfaring, psykologi og teologi. Små børn lærer ikke det grundlæggende om Gud ved at få en masse at vide om ham, men ved at vokse op hos forældre, der møder barnet med kærlighed og sund autoritet. Forholdet mellem forældre-relationen og guds-relationen kan sammenlignes med forholdet mellem månens og solens lys. Lyset kommer fra solen; men om natten er månen det middel, hvorved solens lys når jorden. Forældrenes nærvær og almindelige liv sammen med børnene er som en slags månelys, der skal lede barnet frem til en moden og personlig guds-relation, der er som sollyset. Nogle forældre repræsenterer ganske vist Gud så forvredet og forkert, at barnet senere må lære Gud at kende, som den far eller mor, barnet aldrig har haft, men altid har længtes efter. Ja i alle tilfælde er der tale om, at vi forældre repræsenterer Gud på en ufuldkommen måde som månen kun ufuldkomment repræsenterer solen. Men det er jo et vilkår i alle tilfælde, at Gud har valgt at lade forholdet til ham blive formidlet gennem ufuldkomne mennesker, hvad enten det sker gennem deres adfærd eller ord. Derfor bliver det så vigtigt, at forældre også viser bort fra sig selv og hen til den fuldkomne far og at barnet for sin egen del, når det bliver modent, får skelnet skarpt mellem måne og sol: den jordiske og den himmelske far. Og lærer at elske solen mere end månen! 16 Dette betyder, at det afgørende i oplæringen i den kristne tro ikke er ordene, vi siger, men livet, vi lever. Det gælder særlig i forhold til de små børn, men i en vis grad også over for de større. Dét er både en lettelse og en anfægtelse. En lettelse, fordi man altså ikke skal kunne en masse ord og kunne svare på alle spørgsmål for at vise hen til Gud. En anfægtelse, fordi det netop er her, det kniber for mange af os: Vi lever ikke altid efter det, vi selv siger. Oplæringspyramiden Ovenstående kan samles i en figur, som viser progressionen og sammenhængen i oplæringen i den kristne tro: Model 2 Repræsentation: Barnets første opfattelse af Gud springer ud af dets opfattelse af far og mor. Barnet lærer det grundlæggende om Gud ved 17 barn-voksen-tro.indd :37:23

10 Svar på de fem indledende spørgsmål at vokse op hos forældre, der møder barnet med kærlighed og sund autoritet skønt det i alle tilfælde er en ufuldkommen repræsentation af Gud. Deltagelse: Barnet lever og færdes i miljøer og fællesskaber, hvor Guds ord og den af kulturen bestemte kristne tradition leves ud. Fx deltagelse i hverdagens valg og etiske afgørelser, hverdagens barmhjertighed, bordbøn og menighedsfællesskab. Indøvelse: Når vi taler om indøvelse, er barnet ikke udelukkende betragtende og modtagende, men også af den voksne motiveret og opmuntret til at deltage. Der behøver dog ikke være tale om decideret pædagogisk tilrettelæggelse. Det kan fx være indøvelse af Fadervor eller Trosbekendelsen. Samtale: Såvel spontane som planlagte samtaler med barnet om spørgsmål, emner og forhold, der vedrører den kristne tro og det kristne liv. Mens indøvelsen er kendetegnet ved en stor grad af voksen-ledelse, er samtalen kendetegnet ved en stor grad af gensidighed. Bibelfortælling: Der tænkes ikke på undervisning, som er kendetegnet ved omtale og samtale; men bibelfortælling kan kombineres med undervisning. Bibelfortælling er heller ikke forkyndelse, der er kendetegnet ved tiltale; men bibelfortælling kan danne baggrund for forkyndelsens tiltale. Undervisning: Hermed tænkes der på en tilrettelagt aktivitet med børn, for at udvikle børns tanke-, viljes- og følelsesliv samt adfærd. Den finder primært sted i skolen (kristendomsundervisning) eller menigheden (konfirmandundervisning). Undervisning er kendetegnet ved omtale og samtale. Forkyndelse: Formidleren stiller sig bag stoffets udfordringer og stiler det til børnene i personlig tiltale. Børnene gives mulighed for en bekræftende reaktion på stoffets udfordringer gennem bøn, bekendelse eller lovsang. Det kan fx være en andagt, et vidnesbyrd eller en børneprædiken. Oplæringens syv hovedformer bør ikke adskilles. Den ene vil rumme dele af de seks andre, og ideelt set bør de alle syv virke sammen i børnenes liv. Modellen er altså ikke udtryk for, at de øverste elementer i pyramiden kan undværes, blot at de hviler på de underliggende. 5 Svar på de fem indledende spørgsmål Kommet så langt, vil jeg prøve at svare på de fem konkrete spørgsmål, som blev rejst indledningsvis. Det fundamentale afsæt for evangelisk-luthersk oplæring er, at den sker på baggrund af dåb eller med henblik på dåb. Det første kommer på tale over for de børn, der er døbt som små, mens det andet kommer på tale over for de børn, der ikke er døbt som små, men hvor oplæringen ideelt set sker med henblik på senere dåb. Børn skal altså ikke først omvendes for at blive Guds børn. Det er de i kraft af dåben. Noget andet er så, at en døbt kan forlade troens fællesskab med Gud og så senere i sit liv skulle omvende sig dvs. vende om til den Gud, som var der først over for spædbarnet, og som altid er der først siden hen. Hvis vi bruger model 1 igen, angiver jeg i ultrakort form, hvad jeg mener, der skal siges hvornår til barnet under opvæksten. Se næste side. 5 Det kristne børnearbejde har sin tyngde i de tre øverste lag: Bibelfortælling, undervisning og forkyndelse, men det rummer også elementer fra de fire nederste lag barn-voksen-tro.indd :37:27

11 Svar på de fem indledende spørgsmål Skal vi forkynde efterfølgelse for børn? Skal barnet leve i selvransagelse og anfægtelse? Barn Voksen Barn Voksen (1) Du skal, og du må ikke! (1) Du fik troens gave i dåben! (2) Vær Jesu efterfølger! (2) Er din tro sand eller falsk? Skal barnet bibringes erkendelse af arvesynden? Skal børn afklares i, hvilke nådegaver de har? Barn Voksen Barn Voksen (1) Du har overtrådt et af Guds bud! (2) Du er en synder! (1) Du har en plads i Guds rige netop ved at være Guds barn! (2) Hvad er din specifikke opgave i Guds rige? Skal der forkyndes omvendelse for børn? Barn Voksen (1) Du er Guds barn i dåben! (2) Lever du i den daglige omvendelse? Konklusion: Det, som siges i (1), er ikke kun for børn; det er sandheder, som skal formidles hele livet igennem. Det, som siges i (2), er ikke kun for voksne; men det skal så at sige ikke skal berøres over for små børn, og kun gradsvist skal det formidles til større børn frem mod den modenhed, hvor de to aspekter udgør et spændingsfyldt hele. Dette betyder, at vel skal vi forkynde loven også for børn; men ikke med fokus på arvesynden og synd som et abstrakt begreb, men med fokus på de konkrete brud på Guds vilje. Et barn kan nok føle sig barn-voksen-tro.indd :37:31

12 Luther, Birkedal og Kierkegaard skyldigt med hensyn til en eller anden bestemt handling, men det vil aldrig kunne betragte sig selv som en synder. 6 Det betyder også, at omvendelsesforkyndelse for børn er en misforståelse. Udgangspunktet i forkyndelsen over for døbte børn er, at de er Guds børn, og at de nu skal lære at blive, hvad de allerede er. Vi møder ingen omvendelsesforkyndelse til børn fra Jesu mund tværtimod en tale til de voksne om at omvende sig og blive som børn. Over for børn skal vi heller ikke problematisere det personlige gudsforhold, for når børn hører om Gud, er deres spontane reaktion, at ham vil de da gerne tro på. Vi skal i stedet gøre noget ud af at fortælle om Gud og alle hans handlinger i historien. Dette betyder også, at temaet farisæisme ikke er relevant for børn. Børn kan ganske vist være nogle små farisæere, men det skal åndeligt set ikke tackles gennem en selvransagende og anfægtende forkyndelse, men ved slet og ret at formidle Guds krav og kærlighed til dem. Selvfølgelig bruger Gud børn til at sprede evangeliet og til at opbygge andre i troen, men ikke ved, at vi lærer dem det eller ved at bevidstgøre dem om deres ansvar i så henseende. Tværtimod. Børn er netop evangelister og til opbyggelse for os voksne ved blot at være børn under forældrenes almindelige opdragelse. Forskellen på børns og voksnes trosliv betyder altså ikke, at det alvorlige kun hører voksenlivet til. Barnet skal også møde livets alvorlige temaer, og voksne bør bestemt også dyrke glædens temaer, men der er forskel på det niveau og den form, hvor vi hver især møder alvoren og glæden. Og børn og voksne kan lære noget af hinanden i så henseende. Hvis vi presser åndelige spørgsmål og problemstillinger ind over børnenes liv for tidligt, gør vi os skyldige i et åndeligt begrundet tyveri af barndom. Livets store spørgsmål kan stilles for sent, men de kan sandelig også stilles for tidligt af voksne, som er nidkære uden forstand. Eller som én har sagt: Børn eksponeres langsomt. Vi skal derfor være tålmodige og følge deres tempo. Luther, Birkedal og Kierkegaard Martin Luther hævder, at anfægtelsen er et Guds redskab, der ikke er brug for i de tidlige barneår, men som der bliver mere og mere brug for, jo ældre vi bliver. For jo ældre et menneske bliver, desto mere får det at sætte op imod evangeliet. Spædbarnet, som bæres til dåben, gør ikke krav på at være noget i sig selv. Det har ingen egen-retfærdighed at sætte op imod Guds gave. Småbørn, som hører om Guds kærlighed, modtager dette budskab uden nogen som helst tvivl, og ingen tro er bedre end dette, mener Luther. 7 Luther kan derfor også sige, at barndomsårene er uden kors. Dermed mener han: Uden de byrder og det ansvar, som Gud lægger på en voksen i kald og stand. Set fra den objektive side kommer korset til os den dag, vi kommer ind i de byrdefulde stænder. Set fra den subjektive side kommer det efterhånden som egen-retfærdighedens fare melder sig, for da bliver korset en nødvendighed i Guds opdragelse af os. 8 Med de byrdefulde stænder sigter Luther til de byrder og det ansvar, der lægges på os som voksne. I Guds hånd bliver de redskaber til at leve det fortsatte dåbsliv, hvor den gamle natur dagligt skal druknes og dø. Men i så henseende mener Luther altså, at der er stor forskel på barnets og den voksnes trosliv. Vilhelm Birkedal digter om forskellen mellem barnets og den voksnes tro i salmen Jeg så ham som barn. 9 I første vers skildrer han barnets umiddelbare, lyse møde med Skaberen, mens korset stod skjult 6 Grethe Kjær, side Asheim, side Ibid. side Den danske Salmebog nr barn-voksen-tro.indd :37:36

13 Skal voksne tro på samme måde som børn? mellem løv i det fjerne. I andet vers skildrer han den unges stormende møde med den stærke Gud, da ånden fløj højt imod herlighedsborgen. I tredje vers skildrer han mødet med Gud i den modnede sommer, da synderen skjalv for den hellige dommer, og han siger i vers 4: Først da fik jeg kende hans salige nåde og i vers 5: Først da har jeg sagt ham, hvad før jeg ej vidste og i vers 6: Først da har jeg sagt, at til ham vil jeg ile. Vilhelm Birkedal har en klar forståelse af den åndelige modenhedsudvikling og af, at der er forskel på, hvad der skal siges om Gud til et barn og en voksen. Søren Kierkegaard har den samme opfattelse. Det viser sig bl.a. i følgende citat: Når der tales til et barn om kristendommen, og barnet ikke med vold i overført forstand mishandles: så tilegner det sig alt det milde, det barnlige, det elskelige, det himmelske; det lever sammen med det lille Jesus-barn, og med englene, og med de hellige tre konger, det ser stjernen i den mørke nat, det rejser den lange vej, nu er det i stalden, forundring over forundring, altid ser det himlen åben, med hele fantasiens inderlighed længes det efter disse billeder nu, og lad os så ikke glemme pebernødderne og al den anden herlighed, der falder af i den anledning; thi lad os frem for alt ikke blive gamle labaner, der lyver om barndommen, der tillyver sig selv dens overspændthed og fralyver barndommen dens virkelighed. 10 For Kierkegaard var det meget vigtigt han talte i høj grad af bitter erfaring fra sit eget barndomshjem at man ikke påfører barnet den voksnes trosverden, men lader barnet være barn og hjælper den voksne til at være voksen. Stående over for den store, spændende, vanskelige udfordring at drage de rette konsekvenser af forskellen på barnets og den voksne tro, kan man nok få brug for at bede sammen med Søren Kierkegaard: Vi beder for alle. For det spæde barn, som forældrene fører til dig, at du vil drage det til dig. Og når senere forældrene virker således på barnet, at det føres til dig, da beder vi dig, at du vil velsigne denne deres gerning; men når de virker forstyrrende på barnet, at du da vil bøde derpå, så dette forstyrrende ikke drager barnet fra dig, at du vil lade også dette tjene barnet for at drages til dig: o, du som kaldte dig Vejen, du har jo just også derfor flere veje, end der er stjerner på himlen, og overalt vej, vej som fører til Vejen. 11 Skal voksne tro på samme måde som børn? Spørgsmål om forskellen mellem barnets og den voksnes tro har også konsekvenser for den voksnes tro. Nemlig, at den voksne ikke skal have barnets form for tro, samt at omfanget af åndelige temaer skal være større i formidlingen til voksne. Sådan tænkte Paulus også om sagen: Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som en barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. 12 Man kan møde voksne, som rastløst søger tilbage imod den tro, de havde som børn. De savner den tryghed og hvile, som barnetroen rummede. Eller de længes efter den fase, hvor troen brød igennem for dem i teenageårene, for da var der ingen tvivl eller anfægtelse. Sådan kan voksne mennesker sværme for barndommens tro og aldrig finde fred. Det skyldes, at der ikke går nogen vej tilbage til barndommens troserfaringer som vi i det hele taget ikke kan gå baglæns i livet! 10 Søren Kierkegaard, jf. Grethe Kjær, side Søren Kierkegaard, jf. Grethe Kjær, side Kor 13, barn-voksen-tro.indd :37:40

14 Afslutning Sværmeriet for barnetroen møder vi i enkelte vækkelsessange, mest udtalt i klassikeren Barnetro, der fremhæver barnetroen (ikke barnetroens Gud) som en gylden bro til Himlen. Vel at mærke en barnetro for den voksne, som er kommet bort fra Gud. For naturligvis er barnetroen en gylden bro til Himlen for barnet, men altså ikke for den voksne! En voksen bliver fastlåst i en umoden trosudvikling, hvis han ikke får gjort op med denne drøm om at vende tilbage til barndommens tro. Ja, spørgsmålet er, om en sådan drøm ikke grundlæggende er en angst for at blive voksen, en form for regression, hvor man flygter fra det, som er voksenlivets vilkår, fx: erkendelse af ansvar, skyld og skam kaldet til efterfølgelse anfægtelse og tvivl selvransagelse og eventuel omvendelse afklaring af egne evner og nådegaver og mangel på samme. Lige så vigtigt det er, at vi lader barnet tro på sin måde, lige så vigtigt er det, at vi hjælper voksne til at tro på en måde, der svarer til den voksnes livsvilkår og udvikling. Ganske vist er der nogle voksne, der forbliver umodne (også på troens felt); men det bør være et problem, ikke et ideal for os. Hermed har jeg ikke sagt, at den umodne voksentro ikke er en frelsende tro, blot at den er umoden hvilket kan være hæmmende for den voksne selv og for hans medmennesker (fx hans egne mindreårige børn!) Men hvad mener Jesus så, når han siger: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget? 13 Med disse ord understreger Jesus to ting: 1) omvendelsen hører voksen-livet, ikke børne-livet til, 2) omvendelsen skal føre den voksne derhen, hvor barnet er uden omvendelse: Til at modtage alt af nåde fra Jesu hånd. Jeg tror, det er sådan med mange af de ting, der hører voksen-livet til og som vil fortsætte med at høre det modne voksenliv til at de skal føre den voksne derhen, hvor barnet er uden erfaringen af ansvar, anfægtelse, tvivl, selvransagelse og omvendelse mm. At blive som børn er altså ikke at blive barnagtig, men at blive bragt i den hjælpeløse og modtagende position, som barnet er i. For at sige det med Ivar Asheim: Anfægtelsen skal føre den voksne derhen, hvor barnet er uden anfægtelsen: Til det punkt, hvor man lader sig tilsige evangeliet uden modsigelse som i dåbens øjeblik. Netop spædbarnet kan tjene som den klareste illustration af den situation over for Gud, som anfægtelsen skal virkeliggøre. 14 Afslutning Vi ser altså, at det på troens felt som på mange andre felter er to alen af det samme dårlige stykke, at børn gøres for tidligt voksne, og at voksne bliver ved med at være barnagtige. Den udvikling ser vi i forbrugersamfundet, hvor børn gøres til storforbrugere i en tidlig alder, og hvor voksne forbliver barnagtigt her-og-nu-orienterede i deres forbrug. Vi ser det i modeverdenen, hvor børn tidligt klæder sig som voksne, og hvor voksne kæmper en livslang kamp for at klæde sig ungdommeligt. Vi ser det i medieverdenen, hvor børn tidligere og tidligere introduceres for voksen-problemstillinger lige fra sex til atomtruslen, mens mange voksne på barnagtig vis foretrækker tom, bedøvende underholdning. Vi skylder både børn og voksne, at vi af al kraft går op imod denne tendens. Ikke mindst når det angår det dybeste og dyreste, vi ejer, nemlig troen på Gud. 13 Matt 18,3. 14 Asheim, side barn-voksen-tro.indd :37:44

15 Anvendt litteratur Asheim, Ivar (1976): Dåpen og det kristelige gjennombrudd. I: Asheim m.fl. (red.): Kirken og nådemidlene. Festskrift til Leiv Aalen. Universitetsforlaget. Capon, A.C. (1988): Hvordan tale til barn? Lunde Forlag. Evenshaug, Oddbjørn og Hallen, Dag (1989): Barnet og religionen. Universitetsforlaget. Evenshaug, Oddbjørn og Hallen, Dag (2000): Barne- og Ungdomspsykologi. Gyldendal Akademisk. Hallesby, Ole (1982): Opdragelseskristendom og vækkelseskristendom. Lohse. Harbo, Sigmund (1989): Barndomserfaringer og voksentro. Universitetsforlaget. Johansen, Anne Mie Skak (2004): I børnehøjde fokus på børn i Guds plan, i familien, i menigheden. Dansk Oase. Kjær, Birgitte (2007): Giv børnene det bedste. LogosMedia. Kjær, Grethe (1986): Barndommens ulykkelige elsker. Kierkegaard om Barnet og Barndommen. C.A. Reitzels Forlag. Munksgaard, Knud (1982): Mening og livsforløb. En introduktion til James W. Fowlers personlighedsteori om udvikling af tro. Gyldendal. Postman, Neil (1987): Når barndommen forsvinder. Hekla. Skrunes, Njål (1997): Fortell dem og lær dem! NLA-Forlaget. Wisløff, Carl Fr. (2002): Forkynd for børn om lov og evangelium. ELM- Forlag. Øystese, Ole (1990): Barna og troen. Forholdet mellom kunnskap og tro hos barn. Lunde Forlag. Carsten Hjorth Pedersen (født 1955) Lærer (1980) Førstelektor i pædagogik (2006) Pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut siden 1999 Gift med Ellen Esmarch Pedersen. Far til tre børn. Kristent Pædagogisk Institut (KPI) Kristent Pædagogisk Institut, der blev oprettet i 1998, er for alle, der arbejder med opdragelse, undervisning, vejledning og forkyndelse på kristen grund: Forældre, lærere, pædagoger, studerende, konfirmandundervisere, medarbejdere i kristent børne- og ungdomsarbejde samt voksenundervisere. For at give børn, unge og voksne det bedste til livet og troen, er der brug for inspiration, ideer og vejledning. Det ønsker KPI at give. Carsten Hjorth Pedersen, der for tiden er den eneste pædagogisk ansatte i KPI, bruger sin tid på: - at holde foredrag for lærere og pædagoger på skoler og institutioner, - at holde kurser for forældre om børneopdragelse og oplæring i den kristne tro, - at undervise forkyndere i kirker, menigheder og foreninger, - at vejlede og inspirere fx lærerstuderende, der skriver opgaver i skæringsfeltet mellem de pædagogiske fag og den kristne tro, - at fordybe sig i det religionspædagogiske univers med henblik på publicering af bøger og artikler, hvoraf følgende titler forhandles på KPI eller i den lokale boghandel: Skyd! En andagtsbog for juniorer. LogosMedia sider. 148 kr. Påvirkning med respekt. Gyldendal sider. 199 kr barn-voksen-tro.indd :37:48

16 30 Katekismus Updated. Lohses Forlag sider. 50 kr. Kast! En andagtsbog for juniorer. LogosMedia sider. 148 kr. Tid til børn. Lohses Forlag sider. 248 kr. Pædagogik i kristent perspektiv. Credo Forlag sider. 295 kr. Menneske og kristen. I opdragelse og undervisning. Med særlig henblik på kristne skoler. Kristent Pædagogisk Forlag sider. 149 kr. Carsten Hjorth Pedersen tilbyder foredrag, undervisning og supervision i en bred vifte af emner, der kan ses på KPIs hjemmeside ( Om KPI ), hvor også priser mv. er anført. KPIs arbejde drives primært ved frivillige gavebidrag (50 %), støttekredskontingenter (14 %), Tips- og Lottomidler (13 %) og brugerbetaling (13 %). KPI har en støttekreds på 550 personer, der modtager vores fem årlige nyhedsbreve. Du kan også blive medlem og på den måde støtte KPI. Kontingentet er 150 kr. om året pr. person. Læs mere om Kristent Pædagogisk Institut på hvor der bl.a. ligger en række vægtige artikler i skæringsfeltet mellem pædagogik og kristendom. Kristent Pædagogisk Institut (KPI) Ansgarvej 8, 3400 Hillerød Tlf Gaver til KPIs arbejde modtages med tak på girokonto eller bankkonto Katekismusprojektet I perioden fra august 2006 til juli 2009 er Katekismusprojektet KPIs største satsning, som er foretaget i samarbejde med syv andre organisationer. Formålet er at skabe fornyet interesse for den evangelisk-lutherske tro, så det skaber viden og indsigt større forankring glæde og frimodighed for både børn, unge og voksne. Krumtappen i dette projekt er udgivelsen af Katekismus Updated, der er en bearbejdet udgave af Luthers lille Katekismus. I løbet af er Katekismus Updated solgt i eks. Projektet har desuden til formål at udvikle en række materialer med afsæt i Katekismus Updated. Disse findes på projektets hjemmeside Du finder fx: studiekredsoplæg over Katekismus Updated materialer til brug i den enkeltes personlige liv materialer til brug i menigheder og kristne fællesskaber sange og salmer om katekismus oversigt over bøger og undervisningsmaterialer om katekismus letforståelige forklaringer til Katekismus Updateds afsnit om: De ti Bud, Forsagelsen, Trosbekendelsen, Fadervor, Guds ord, Dåben, Nadveren, Skriftemålet, Morgen- og aftenbønner. De mange materialer kan gratis downloades eller udprintes fra hjemmesiden. På hjemmesiden kan du også bestille den halvårlige Nyheds- fra projektet. 31 barn-voksen-tro.indd :37:52

17 32 barn-voksen-tro.indd :37:54

Barnetro og voksentro Hvilken forskel er der på barnets og den voksnes tro - og hvad betyder det for forkyndelse og oplæring?

Barnetro og voksentro Hvilken forskel er der på barnets og den voksnes tro - og hvad betyder det for forkyndelse og oplæring? Carsten Hjorth Pedersen Barnetro og voksentro Hvilken forskel er der på barnets og den voksnes tro - og hvad betyder det for forkyndelse og oplæring? Kristent Pædagogisk Institut 2007 Carsten Hjorth Pedersen:

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

For kynd Kristus for børnene!

For kynd Kristus for børnene! For kynd Kristus for børnene! En opmuntring til forældre, lærere, pædagoger og kirkelige børnemedarbejdere Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Denne pjece handler

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 12. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Dette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag skriver evangelisten Johannes (Gud være lovet).

Dette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag skriver evangelisten Johannes (Gud være lovet). Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger, 9. februar 2014 Lemvig Bykirke kl. 16.00 (rytmisk) 2. tekstrække. Kol 1,25d-28; Joh 12,23-33. Bøn: Dette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Bed med Hænderne (Kristuskrans)

Bed med Hænderne (Kristuskrans) Bed med Hænderne (Kristuskrans) Tema Gud i dit liv Deltagere Max 10 pr. hold Varighed Ca. 2 timer Sted Inde Materialer Nåle, perler, snor, saks, ark om Kristuskransen til udlevering Forberedelse Kopier

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006 Cellegruppeoplæg 2006 Odder Frimenighed, Rudehavvej 11, 8300 Odder Tlf. 86543604, www.odderfrimenighed.dk Taler Gud i dag? Gud er levende og virkende, og ønsker at være en del af ethvert menneskes hverdag.

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere