BUSINESS CASE FOR PROJEKT TELEMEDICINSKE LØSNINGER I HJEMMEPLEJEN

Transkript

1 BUSINESS CASE FOR PROJEKT TELEMEDICINSKE LØSNINGER I HJEMMEPLEJEN UDFØRES I GULDBORGSUND KOMMUNE, DISTRIKT NORD, AFTENVAGTEN GULDBORGSUND KOMMUNE AUGUST 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Begrundelse for projektet... 3 Baggrund... 3 Store forventninger til telemedicin... 4 Telemedicin i Guldborgsund Kommune... 5 Pilotprojekt i hjemmeplejen... 6 Projektorganisation... 6 Muligheder... 7 Telemedicinsk udstyr... 7 Målgruppe... 7 Ydelser, der kan erstattes af telemedicin... 7 Evaluering... 8 Forventet udbytte... 8 Hypoteser... 8 Pilotprojektes forventede udbytte... 9 Risici... 9 Omkostninger... 9 Tidsplan Vurdering af investeringen Side 2 af 10

3 FORMÅL Det overordnede formål med projektet er at undersøge, i hvilket omfang der er kvalitets- og effektiviseringspotentiale i at indføre telemedicinske løsninger i hjemmeplejen. BEGRUNDELSE FOR PROJEKTET Baggrund Ældre- og Sundhedsområdet står overfor flere udfordringer: Befolkningsprognoser både nationale og lokalt i Guldborgsund - forudser, at vi lever længere, og at der fødes færre børn. Samtidig vil store efterkrigsgenerationer gå på pension i de kommende år. Med et stigende antal ældre og færre unge på vej ind på arbejdsmarkedet vil offentlig service og velfærd komme under stigende pres (Stab og Plan, 2012) 1. Blandt andet kan det blive vanskeligt at finansiere serviceydelserne samt at rekruttere medarbejdere til ældreplejen. Figur 1: Udvikling i Alderssammensætning over tid (Stab og Plan, 2012) Som landdistriktskommune har hjemmeplejen i Guldborgsund Kommune ofte lange afstande og bruger derfor meget tid på transport til modtagere af kommunale ydelser. 1 Stab og Plan Strukturel og Økonomisk Udvikling - Debatoplæg til Byrådets temadrøftelse 9. februar Guldborgsund Kommune. Side 3 af 10

4 Tilgangen af ydelser fra Regionen bliver stadigt større. Borgere udskrives fra sygehusene tidligere end før, og de har i tiltagende grad behov for kompleks pleje efter udskrivning. Ældreplejen oplever et stigende antal af situationer, hvor sprogbarrierer vanskeliggør samarbejdet mellem ældreplejens medarbejdere og borgere af anden etnisk herkomst end dansk. Det kan være vanskeligt at få adgang til tolkebistand på rette tid og sted, og enkeltsager, der er afhængige af ekstern tolkebistand, kan derfor kræve mange ressourcer for både medarbejdere og borgere. På baggrund af kommunens økonomiske situation forventes det ikke, at det økonomiske råderum til sygeplejeydelser kan øges. Der er i stedet behov for en anderledes organisering og ressourcefordeling indenfor sygeplejeområdet. Direktørområdet Social og Arbejdsmarked har derfor afsøgt muligheden for at anvende telemedicinske løsninger 2 på ældre- og sundhedsområdet. Afsøgningen foregik i samarbejde med Viewcare A/S, som udvikler og producerer mange former for telemedicinske løsninger. Og som gennem flere år har opnået solid erfaring med at udføre telemedicinske projekter, primært i hospitalsregi. Store forventninger til telemedicin Internationalt såvel som nationalt og lokalt i Danmark forventes store gevinster ved at anvende telemedicin i den regionale og lokale sygepleje 3. Implementering af telemedicinske løsninger har dog en væsentlig udfordring: der mangler solid evidens for, hvordan teleløsninger skal anvendes, så effekten står mål med omkostningerne ved at indføre dem. Telemedicin rummer potentialet til at øge behandlingskvaliteten, effektivisere behandlingsforløb og mindske udgiftsniveauet for behandlingen. Samtidig gør teknologien det muligt at give patienter den samme behandling, uanset om de bor i udkanten af danmarkskortet eller skråt over for rigshospitalet. (Danske Regioner 2012) Det er ikke længere et spørgsmål om, der skal anvendes telemedicin, men derimod hvornår og hvordan, det skal anvendes. Indtil videre har de fleste projekter fokuseret på specifikke diagnosegrupper (som oftest diabetes, KOL og hjerte-/karsygdomme) samt på tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde. Der er behov for projekter, som kan dokumentere yderligere effekter af telemedicin. 2 Telemedicin: Tid-, sted- og rumuafhængige digitalt understøttede sundhedsydelser, leveret over afstand, med potentiale til at skabe målbar sundhedsmæssig gevinst eller værdi (Definition vedtaget på Årsmødet i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin d. 14. marts 2011). 3 Se eksempelvis: Temasiden om telemedicin i British Medical Journal: eller Regionernes Sundheds-IT (2011): Telemedicinstrategi. Side 4 af 10

5 Telemedicin i Guldborgsund Kommune Ved en workshop i marts 2012 konkluderede medarbejdere fra Ældre- og Sundhedsområdet, at forskellige former for teleløsninger kan give gevinst for borgere såvel som for medarbejdere: Gevinst for borgeren Borgeren er i centrum, hvilket passer godt med kommunens centrale værdigrundlag Behandlingskonferencer vil give bedre kvalitet og hurtigere forløb Tryghed ved billedforbindelse er bedre end ved telefonisk kontakt Borgeren vil opleve hurtigere reaktionsevne Borgerne undgår en del transport Demensudredning mindre forvirrende i eget hjem Gevinst for medarbejderen Mindre vejtid og transportopgaver Mulighed for dialog og støtte fra kollegaer Bedre mulighed for at have direkte kontakt til lægen Færre Stress faktorer Mulighed for at gennemføre alle lovpligtige forebyggende besøg Udskrivningskonferencer så hjemmeplejen er bedre gearet til at modtage borgere efter udskrivning Dertil kommer muligheden for at anvende tolkebistand per langdistance. Denne mulighed blev ikke drøftet ved workshoppen men har efterfølgende vist sig at være relevant i Guldborgsund Kommunes ældrepleje. Konklusionen på den indledende afsøgning er, at telemedicin forventes at give gevinster for både borgere og medarbejdere og dermed for organisationen som helhed, idet der på alle planer er mulighed for bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer. Figur 2: Telemedicin kan give gevinst på flere niveauer Desuden konkluderes, at reduktion af transporttid er den væsentligste faktor for valget om at anvende telemedicin. Uanset om det handler om transporttiden for den daglige hjemmepleje eller om transporttiden for kommunens deltagelse i behandlingskonferencer med læge og/eller sygehuse. Side 5 af 10

6 Det vurderes, at det største potentiale findes i det tværfaglige samarbejde, både internt i kommunen og i særdeleshed i samarbejdet med sygehuse og praktiserende læger. Pilotprojekt i hjemmeplejen Såvel danske og internationale projekter samt medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet i Guldborgsund Kommune indikerer, at der er kvalitetsorienterede og økonomiske incitamenter for at indføre telemedicinske løsninger i sygeplejen. Praktiske erfaringer om telemedicin i hjemmeplejen er dog begrænset. Derfor planlægges et pilotprojekt i Ældreområdets udekørende aftenvagt i Distrikt Nord. Pilotprojektet skal vare 9 måneder og vil fokusere på anvendelsen af udstyret og det eventuelle potentiale ved at udbrede telemedicin til resten af kommunen og på sigt i samarbejdet med læger og sygehuse. Projektorganisation Figur 3: Projektorganisation for Telemedicinske Løsninger i Hjemmeplejen. Side 6 af 10

7 MULIGHEDER Telemedicinsk udstyr Viewcare tilbyder mange typer af udstyr til brug indenfor telemedicin, telepleje og teleomsorg. Projektets udvalgte ydelser handler primært om påmindelse, opfordring og tilsyn med forskellige handlinger, og det er derfor tilstrækkeligt at implementere interaktive skærme med meget få funktioner. Skærmenes hensigt er udelukkende at skabe en visuel dialog mellem borgeren og medarbejderen. Medarbejderen kan være i videokontakt med borgeren enten fra sin bil via en mobil skærm eller fra plejecenteret fra en fast arbejdsstation. I projektet indgår 10 interaktive skærme. Målgruppe Målgruppen er modtagere af serviceydelser i Guldborgsund Kommunes hjemmepleje, Distrikt Nord. Det er endnu usikkert, hvilke konkrete borgere, der primært vil have gavn af teleløsninger. En del af pilotprojektet vil derfor fokusere på at finde frem til, hvordan borgerne bedst udvælges, visiteres, til telebaserede ydelser. Til selve pilotprojektet bør udvælges de borgere, som vurderes at have interesse i og som evner at håndtere udstyret. Projektet udføres hos et endnu ukendt antal borgere, idet det endelige antal borgere afhænger af 1) hvor mange borgere, der vurderes at kunne deltage, 2) hvor længe den enkelte borger deltager og 3) at der maksimalt kan inkluderes 10 borgere samtidig. Ydelser, der kan erstattes af telemedicin Anvendelse af telemedicin bør følge en individuel visitation, hvor borgerens tilstand og evne til at håndtere de pågældende redskaber vurderes. Umiddelbart forventes følgende ydelser at kunne erstattes af telemedicin, forudsat at den pågældende borger er i stand til at anvende udstyret: Opfordre til mad og drikke, hvor det vurderes, at øjenkontakt er påkrævet (og hvor telefonisk opfordring derfor udelukkes). Opsyn med mad og drikke At se efter, at borgeren indtager mad og drikke. Opsyn med medicin og personlig pleje At se efter, at borgeren tager den ordinerede medicin og/eller udfører den personlige pleje. Opsyn med blodsukkermåling og insulingivning At se efter, at borgeren selv foretager korrekt blodsukker- og/eller insulinmåling. Side 7 af 10

8 Projektet vil desuden fokusere på at undersøge, om yderligere ydelser kan erstattes af telemedicin. Evaluering Projektet evalueres løbende samt ved projektperiodens udløb. Evalueringen, som tager udgangspunkt i projektets succeskriterier (se forventet udbytte nedenfor), beskrives kort i det følgende. Alle opkald til en borger via teleløsningen registreres af den medarbejder, der udfører opkaldet, med faktuelle observationer som tid, sted og deltagere samt en faktuel (ja/nej) observation af, om teknologien fungerede som specificeret. Desuden angives, om et eventuelt problem skyldtes lyd, billede eller begge dele. Efter hvert afsluttet forløb gennemfører medarbejderen et kortfattet interview med borgeren, hvor kvalitative parametre registreres, eksempelvis om borgeren var tilfreds med at modtage sine ydelser via en videoskærm. Ved projektperiodens udløb samles faktuelle observationer og kvalitative vurderinger fra både medarbejdere og borgere. FORVENTET UDBYTTE Hypoteser Anvendelse af relevante teleredskaber i hjemmeplejens aftenvagt forventes at have gunstig effekt for både borgeren, medarbejderen og kommunen. Følgende hypoteser ligger til grund for pilotprojektet Telemedicinske løsninger i Hjemmeplejen : For borgeren Borgeren forventes at opleve større fleksibilitet i tiden, hvor ydelsen leveres. Borgeren vil således ikke være afhængig af at være hjemme til den tid, hvor det passer bedst i hjemmeplejens arbejdsplan. Telemedicinske løsninger kan desuden anvendes til at guide borgeren til hjælp til selvhjælp og dermed til at blive herre i eget liv 4. For medarbejderen Det forventes, at medarbejderne i gennemsnit kan reducere transporttiden med 5 minutters arbejdstid og 10 minutters kørsel per virtuelt besøg. Deraf kommer større fleksibilitet og dermed service i leveringen af ydelsen. For kommunen, overordnet Ved mindre transport og mindre arbejdstid forventes en forbedret udnyttelse af kommunens ressourcer, og når borgerne guides i hjælp til 4 At være herre i eget liv relateres til Empowerment-begrebet, der vinder stadigt større indpas i forskerverdenen såvel som i nationale og regionale strategier og praksis. Begrebet sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker forbedrer deres evne til at skabe, overskue, kontrollere og håndtere deres ressourcer (Regionernes Sundheds-it. 2011: IT- Understøttelse af Patient Empowerment. 2011). Side 8 af 10

9 selvhjælp, forventes en reduktion i anvendelsen af serviceydelser fra kommunen. Pilotprojektes forventede udbytte Med udgangspunkt i ovenstående hypoteser er pilotprojektets forventede udbytte: 1. En kvantitativ vurdering af den anvendte teknologis duelighed og en kvalitativ vurdering af teknologien og de nye arbejdsformer, set fra såvel medarbejdere som borgere. 2. En konkret plan for, hvordan der i fremtiden kan visiteres til teleydelser og en kvalificering af faktorer, der er udslagsgivende for, om borgere i fremtiden skal visiteres til teleydelser. 3. En kvalificering af de forventede konkrete besparelser på aftenrunden herunder efterprøvning af, om der kan spares i gennemsnit 5 minutters arbejdstid og 10 minutters kørsel, hver gang en ydelse leveres virtuelt. 4. En detaljeret vurdering af såvel kvalitetspotentialet som effektiviseringspotentialet ved telemedicin med konkrete besparelsesforventninger for hver ydelse, der leveres via telemedicin. RISICI Forskellige forhold har indvirkning på, om projektets forventede udbytte opnås. Nogle af disse risici er listet nedenfor. Andre vil blive tilføjet i løbet af projektperioden. Utilstrækkelig mobildækning Manglende ledelsesmæssig opbakning og ansvar Manglende medarbejderopbakning Modstand mod forandringer hos medarbejdere eller borgere Ressourceomlægninger / besparelser Manglende engagement / manglende ejerskab Personaleudskiftning OMKOSTNINGER Omkostninger relaterer sig dels til leje af telemedicinsk udstyr. Dels til den tid, medarbejderne bruger i projektet. Til projektet skal der bruges følgende udstyr fra Viewcare: 10 borgerskærme inklusive alt nødvendigt udstyr, 3G mobil abonnementer, adgang til Viewcare infrastruktur og support En mobil behandlerterminal, der kan anvendes overalt, herunder også i en bil, inklusive alt nødvendigt udstyr, 3G mobil abonnementer, adgang til Viewcare infrastruktur og support En fast behandlerterminal, der kan anvendes på plejecenteret, inklusive alt nødvendigt udstyr, adgang til Viewcare infrastruktur og support Side 9 af 10

10 Udstyret lejes for hele projektperioden hos Viewcare, styret af en separat kontrakt, hvor de nøjagtige forhold omkring udstyr, service og pris aftales. En sådan aftale vil normalt løbe i 3 år men da dette projekt løber i væsentlig kortere tid vil de månedlige lejepriser være forhøjede i forhold til en normal aftale, hvorfor priserne i projektperioden ikke kan lægges til grund for en efterfølgende business case. Det samlede lejebeløb for hele perioden for udstyr og service fra Viewcare forventes at være i størrelsesorden DKK Hertil skal der i forbindelse med installation og teknisk assistance betales transportomkostninger efter statens takster. TIDSPLAN Figur 4: Overordnet tidsplan for projektet. VURDERING AF INVESTERINGEN Der forudses kvalitetsmæssige og økonomiske fordele i at anvende telemedicin i hjemmeplejens aftenvagt. Den helt store gevinst forventes dog at komme i samarbejdet med læger og især sygehuse, og en efterfølgende udbygning af projektet synes relevant og ikke mindst nødvendig for at sikre kvaliteten i arbejdet omkring borgerne. Med dette pilotprojekt i Distrikt Nords udekørende aftenvagt skabes således: 1) Erfaringer med anvendelse af telemedicin i hjemmeplejen. 2) Konkret viden om visitation til telemedicin i hjemmeplejen, herunder: Brugertilfredshed blandt borgere og medarbejdere. Karakteristik af borgere, der kan anvende og drage fordel af telemedicin. Hvilke konkrete ydelser, der kan tilbydes via teleløsninger, og som giver gevinst for både borgere, medarbejdere og den overordnede økonomi. 3) Et erfaringsbaseret beslutningsgrundlag inklusiv kvalitetsorienterede og økonomiske potentialer for udbredelse af telemedicin til kommunens resterende hjemmeplejegrupper og ikke mindst i det tværfaglige samarbejde med læger og sygehuse. Side 10 af 10