Ordinær generalforsamling November 2003

Transkript

1 Ordinær generalforsamling November 2003

2 Indhold Forord 4 Bestyrelsen 5 Endelig dagsorden 6 Sammenhæng i indsatsen 7 Opfølgning på Hvordan knækker vi kurven? 7 Vejledning om tavshedspligt 8 Reform af vejledningsindsatsen i uddannelsesystemet 8 Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø 9 KABU 9 Forlig om gymnasiereform 10 Lov om retssikkerhed, administration og social service 10 Tilsyn med undervisning på opholdssteder 11 Frit valg på skole- og dagtilbudsområdet 11 Indsatsen for tosprogede børn og unge 12 Kommunal og statslig organisation 13 Kommunale opgaver herunder kommuneaftalen for Strukturkommissionen 14 Det kommunale digitaliseringsråd 14 Dagtilbud 16 KID II 16 Læreplaner på dagtilbudsområdet 17 Ledelse og struktur på dagtilbudsområdet 17 Ophævelse af anciennitetsprincippet ved optagelse af børn i dagtilbud 18 Dagplejen 18 Folkeskole, ungdomsskole og sprogcentre 19 Grundskolerådet 19 Folkeskoleforlig og bekendtgørelsesopfølgning 19 Udviklingsprogrammet En skole i bevægelse 20 Den fælles folkeskole 21 Evaluering Udredningsarbejde om outputcontrol 21 Evaluering Danmarks EVAlueringsinstitut 22 Cirius (Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter) 22 Sprogcentre for voksne - ændring af undervisningen i dansk som andetsprog 23 Høringssvar til ændring af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge 23 Forberedelse til ny læreraftale 24 Kvalitet i specialundervisning og Det Centrale Udvalg (DCU) klasse evaluering og BKF udspil 25 Lov om åbenhed, gennemsigtighed og sammenlignelig brugerinformation 26 Nye udfordringer for ungdomsskolen 26 Arbejdsgruppen om forældreansvar 27 Kultur og fritid 28 Kultur for børn m.v. 28 Folkeoplysningsloven bekendtgørelse m.m. 28 Biblioteksområdet 29 Kunstråd 29 Regionale kulturaftaler 29 Børn og unge i bevægelse 30 Samarbejde med Lokale- og anlægsfonden 30 Biblioteksbetjening af etniske minoriteter 30 Kulturministeriets musikhandlingsplan 31 Ledelse og medarbejdere 32 Danmarks Pædagogiske Universitet 32 Centre for Videregående Uddannelser CVU 32 Efteruddannelse generelt 33 Arbejdsgruppe om efteruddannelse herunder linjefagskompetence 33 MVU-rådet 34 Meritlæreruddannelsen 34 Ledelsesakademiet 34 Den kommunale Højskole - COK 34 Læring på jobbet 35 Evaluering lærer- og pædagoguddannelsen 35 Klubpædagoguddannelsen - ny VVU-uddannelse i ungdomspædagogik 36 Institutionsledelse 36 Den kommunale lederuddannelse 37 2

3 Foreningen 39 Årsmøde '02 39 BKF s hjemmeside nyt design 39 Samarbejde med andre 39 Paraplyorganisationen 40 Kommunernes Landsforening 40 Samarbejde med ministerier 41 Kommunedata - Customer Advisory Board 42 Amtsformandsmøder 42 Foreningens medlemstal 42 Bestyrelsens sammensætning, konstitution og arbejdsgrupper 42 Udgivelser 45 Pressemeddelelser 46 Regnskab for Børne- og Kulturchefforeningen 47 Revisionsbemærkning 47 Budgetforslag Bemærkninger til budgetforslag

4 Forord Hermed forelægger bestyrelsen det formelle grundlag for Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling d. 13. november I det følgende præsenteres foreningens og bestyrelsens virksomhed i form af en skriftlig beretning, den endelige dagsorden for generalforsamlingen samt regnskab, og budget- og kontingentforslaget. Foreningen kan heldigvis også i år konstatere stigende virksomhed. Medlemstallet er på 434 pr. 1. september en stigning på 18 i forhold til sidste år. Aktivitetsniveauet målt i udtalelser, pressemeddelelser, møder, repræsentationer, arbejdsgrupper og aktiviteter i amtskredsene er fortsat højt. Bestyrelsen har efter signaler fra amtskredsene omlagt arbejdsformen i det seneste år. Vi har prioriteret udarbejdelsen af notater og politikark, der er af mere dagsaktuel karakter fremfor udarbejdelse af større publikationer. Aktiviteten på hjemmesiden er stærkt stigende, og det er bestyrelsens håb, at vi i forbindelse med årsmødet kan lancere et nyt design af hjemmesiden. Bestyrelsen arbejder sammen med webmaster og sekretariat på at udbygge og udvikle hjemmesiden, og vi er meget interesserede i at modtage ideer og konstruktive ændringsforslag fra medlemmerne. Bestyrelsens arbejde har også i 2003 været præget af de forskellige aktuelle struktur- og indholdsdiskussioner i den offentlige sektor generelt og mere specifikt på det kommunale børne- og kulturområde. Med Regeringens forslag om nedsættelse af en velfærdskommission samt arbejdet i strukturkommissionen er der lagt op til en diskussion af velfærdsstatens opgaver og organisering. En debat der formentlig kulminerer med Strukturkommissionens rapporter ved årsskiftet. BKF har i KL-regi taget del i drøftelsen af kommunernes kommmende opgaver og struktur. Udgangspunktet for dette arbejde har været faglig, økonomisk og planlægningsmæssig bæredygtighed. Sidste år udgav bestyrelsen en publikation om nye vilkår for ledelse på det kommunale børne- og kulturområde. Denne publikation er i 2003 fulgt op af en række notater om ledelsesstruktur og sammenhæng mellem institutionsstørrelse, ledelse og pædagogik ikke mindst på pasningsområdet. I forbindelse med generalforsamlingen vil bestyrelsen forelægge en kortfattet kulturpolitisk udtalelse som supplement til den fritids- og kulturpolitiske vedtagelse fra Foreningens virkefelt er præget af meget stor bredde og kompleksitet, men bestyrelsen forsøger i al sin virksomhed at fastholde et sammenhængende og helhedsorienteret perspektiv på de spørgsmål, vi forelægger eller tager op. Beretningen skulle gerne afspejle dette helhedsorienterede perspektiv i sit indhold og i sin opbygning i temaer, hvoraf nogle er tværgående. Denne skriftlige beretning vil på generalforsamlingen blive suppleret med en mundtlig del. Afslutningsvis bedes læseren bemærke, at beretningen kun dækker foreningens virksomhed frem til september Bestyrelsen 4

5 Bestyrelsen Per B. Christensen Formand Carsten Anderskov Næstformand Kirsten Berntsen Sekretær Jens Vibe Michelsen John F. Nielsen Kasserer Klaus Høygaard Nørskov Per Udesen 5

6 Endelig dagsorden 01. Valg alg af dirigent 02. Valg alg af stemmetællere 03. Formandens mundtlige beretning 04. Regnskab På generalforsamlingen 2001 blev det besluttet at ændre periode for regnskabsår, således at det fremover følger kalenderåret. Der aflægges således regnskab for perioden Indkomne forslag Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen vedtager en fritids- og kulturpolitisk udtalelse. 06. Budget 2004, herunder fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på kr , Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer A. Valg af formand for en 2 årig periode. Per B. Christensen er villig til genvalg. Der er ikke indkommet andre forslag til formand, jf. bestemmelsen i vedtægternes 7 stk. 2 om, at formandskandidater skal varsles senest 4 uger før generalforsamlingen. B. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. Carsten Anderskov og Klaus Nørskov er villige til genvalg. John F. Nielsen ønsker ikke at genopstille. Istedet foreslår amtskredsen for Nordjyllands Amt Bruno Borella, Skørping. 1 bestyrelsesmedlem for 1 år. Per Udesen, der er indtrådt i bestyrelsen i valgperioden, er villig til valg. 08. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år På valg er Karl Erik Olesen, Haderslev (nuværende 2. suppleant). Den anden suppleantpost er vakant. 09. Valg af en revisor for 2 år På valg er Alex Broksø, Rødovre Kommune. 10. Valg alg af 1 revisorsuppleant for 1 år På valg er Liselotte Bjerregaard, Holmegaard Kommune. 11. Eventuelt 6

7 SAMMENHÆNG I INDSATSEN Sammenhæng i indsatsen Opfølgning på Hvordan knækker vi kurven? Publikationen Hænger det sammen? fra 2002 Bestyrelsen vedtog i 2002 at udsende publikationen Hænger det sammen?. Publikationen er en opfølgning på BKF's tidligere udgivelser og synspunkter om helhed og sammenhæng i børnenes liv. Publikationen er primært rettet indad i BKF's kollegakreds og stiller en række spørgsmål om, hvorvidt vi som ansvarlige chefer lever op til også at sikre helhed og sammenhæng i hverdagen. Der er ingen færdige svar på spørgsmålene. Disse skal findes lokalt, men BKF finder det vigtigt at holde diskussionen i gang om, hvordan børns og unges hverdag kvalificeres gennem et tæt samarbejde mellem de voksne, der på forskellig vis har ansvaret for dem. Hvordan knækker vi kurven på specialundervisningen? Et af de områder, hvor BKF har stillet spørgsmål om sammenhæng og helhed, er bl.a. i forhold til den aktuelle debat om, hvordan vi knækker kurven på specialundervisningen. Der er i den forbindelse udsendt et notat indeholdende 10 punkter, der anses for relevante i en fremadrettet handleplan for området. De 10 punkter er blevet særligt aktuelle at drøfte i forbindelse med rapport om specialundervisning som er udarbejdet af Undervisningsministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Finansministeriet og Socialministeriet. Rapportens anbefalinger går i lighed med BKF's forslag på en højere grad af rammestyring og udvikling af øget rummelighed i normalområdet. Rummelighed i normalområdet BKF har slået til lyd for, at specialundervisningen ikke kan isoleres fra normalområdet. Det er derfor afgørende, at den pædagogik og de forskellige metoder, der indgår i såvel daginstitutioners som skolers og klubbers indhold og daglige virke, fremmer rummeligheden. Normalområdets muligheder er derfor meget centrale, når antallet af henvisninger til specialundervisning og særlige foranstaltninger skal reduceres. PPR spiller er en afgørende rolle Som en del af diskussionerne om kvalificering og metodeudvikling som forudsætning for at knække kurven på specialundervisningen, har BKF anbefalet, at der sker et service- og kvalitetstjek af PPR. Dette er udformet i et notat fra BKF. Et af spørgsmålene er: Hvordan hænger udviklingen i PPR sammen med de lokalpolitiske mål og bestræbelser på at skabe større rummelighed. BKF finder det meget vigtigt, at PPR i langt højere grad giver rådgivning og vejledning til personalet som forebyggende indsats frem for at stille diagnoser. 7

8 SAMMENHÆNG I INDSATSEN Det skal hænge sammen Hænger det sammen? Spørgsmålet må fortsat stilles i mange forskellige sammenhænge og på forskellige niveauer fra overordnet politisk plan til den daglige praksis. Det skal hænge sammen. BKF formulerer det på følgende måde: Børn har krav på, at voksne kan samarbejde. BKF's kontaktperson er Kirsten Berntsen Vejledning om tavshedspligt Usikkerhed om udveksling af fortrolige oplysninger Der er i dag en del usikkerhed om, hvornår fortrolige oplysninger om børn/og eller familier mellem medarbejdere i kommunerne kan og må videregives. Der er endvidere stor forskel på, hvordan lovgivningen omkring tavshedspligt og videregivelse af oplysninger forvaltes i de enkelte kommuner. Den kommunale forvaltning er en enhedsforvaltning Som bekendt er den kommunale forvaltning en enhedsforvaltning. Det betyder, at funktionerne i en kommune, som er omfattet af den almindelige kommunale styrelseslovgivning, udgør én forvaltningsmyndighed. Lovgivningsmæssigt skelnes der i denne sammenhæng - ikke mellem, om medarbejdere er ansat i den ene eller den anden forvaltning i kommunen - eller i en institution i kommunen. Men der er en vis usikkerhed om, hvilken rolle skolebestyrelsen og i nogle tilfælde også skolelederen spiller. Usikkerheden går på, om der i alle tilfælde må udveksles fortrolige oplysninger mellem på den ene side skolen og på den anden side fx en daginstitutionen eller det sociale område. Mange har udtalt sig om dette. Bl.a. Ombudsmanden, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og KL og signalerne er ikke ens. BKF-samarbejde med KL om klare udmeldinger KL deler BKF's opfattelse af usikkerheden omkring videregivelse af fortrolige oplysninger mv. i forhold til skoleområdet og at der er behov for en juridisk og praktisk afklaring af denne problemstilling. På den baggrund er det aftalt, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem KL og BKF. Socialchefforeningen og de relevante ministerier vil ligeledes blive tilbudt plads i arbejdsgruppen. Arbejdet forventes færdiggjort i starten af BKF's kontaktperson er Klaus Nørskov Reform af vejledningsindsatsen i uddannelsesystemet I april 2003 vedtog Folketinget en reform af vejledningsindsatsen i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Baggrunden for lovændringen var et ønske om en forenkling af den uddannelsesvejledning, der hidtil var rettet mod unge i henholdsvis folkeskolen, de gymnasiale uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser. Den ny lov omfatter fire hovedpunkter: Vejledning om valg af ungdomsuddannelse. Der oprettes på landsplan ca 50 centre, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centre), som skal forestå vejledningen af folkeskolens elever fra 6. årgang. Desuden skal de årige kunne få vejledning her, hvis de henvender sig. Centeret samarbejder med folkeskolerne, Ungdomsvejledningen, videregående uddannelsesinstitutioner, arbejdsformidlingen, arbejdsmarkedets parter og lokale virksomheder. Vejledning om valg af videregående uddannelse. Der oprettes 7 regionale centre, som samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelsesinstitutioner og arbejdsformidlingen. Ansvaret for centrene samles i et nyt Landscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning (LUE). Etablering af national, virtuel vejledningsportal - et internetbaseret informations- og vejledningsredskab for vejledningssøgende og institutioner, der varetager vejledningsopgaver. Etablering af én fælles vejlederuddannelse. En grundlæggende vejlederuddannelse på tværs af de eksisterende vejledningsordninger skal bl.a. sikre de unge en kvalitativt ensartet og institutionsuafhængig vejledning. BKF er enig i forslagets intentioner og ser endvidere en række positive muligheder i det. Det er en fordel for en mere koordineret og ikke mindst institutionsuafhængig - indsats, at kommunerne 8

9 overtager den samlede opgave. Desuden ser foreningen postivt på, at folkeskolerne er sikret resurser til gennemførelsesvejledning og til UEAundervisning. Endelig finder foreningen det postivt, at loven lægger op til bedre muligheder for at differentiere vejledningen, så de unge med særlige vejledningsbehov kan tilgodeses, mens de afklarede og selvhjulpne unge får muligheder for at sikre sig viden på egen hånd. BKF er opmærksom på de udfordringer, der forestår, når kommunerne skal løse den komplekse opgave at opbygge og implementere de fælleskommunale vejledningscentre. Forskellige kommunale mål og serviceniveauer skal samordnes til fælles løsninger. Der skal fokuseres på ledelse af centrene, hvor det må forudses, at forskellige fagforeningsinteresser kan komme i konflikt med hinanden. Det er frem for alt vigtigt, at centrene ikke skal bruge energi og ressourcer på bureaukrati og faggruppetvister, som ikke fremmer det, centrene er til for. Det er derfor BKF's opfattelse, at UUcentrene bør reguleres af sin egen, selvstændige overenskomst. BKF's kontaktperson er Jens Vibe Michelsen Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Den trådte loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø i kraft. Der stilles i loven krav om, at undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. Som en del af loven skal det enkelte uddannelsessted udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, der omfatter såvel det sikkerheds- og sundhedsforhold samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på stedet. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever samt studerende og andre interesserede. Når BKF bringer loven om undervisningsmiljø på banen - her to år efter ikrafttrædelsen - hænger det sammen med pressens aktuelle fokusering på området. Meldingerne lyder, at alt for få skoler interesserer sig for området og laver de påkrævede undervisningsmiljøvurderinger. Undervisningsministeren har i den forbindelse varslet stramninger og beklager, at det er nødvendigt med trusler over for skoler, før loven bliver taget seriøst. BKF har i BKF-NYT opfordret sine medlemmer i de forskellige kommuner til at være opmærksomme på loven og dens krav, der som al anden lovgivning på området skal tages alvorligt. Det er naturligvis ikke acceptabelt, at bestemmelserne i loven ikke følges. I det fælles arbejde med at udvikle større rummelighed i normalmiljøet er det afgørende, at der er fokus på såvel den enkelte elevs som gruppen af elevers trivsel. Der er efter BKF's vurdering ikke behov for en stramning af loven. Det er derimod vigtigt, at der rundt omkring tages en fælles diskussion om, hvordan lovens bestemmelser kan opfyldes. Loven er ikke vejledende, den er gældende. National samarbejde for social trivsel og mod mobning i grundskolen Dansk Center for Undervisningsmiljø har haft udkast til erklæring om National samarbejde for social trivsel og mod mobning i grundskolen til høring. BKF har i sit høringssvar tilsluttet sig hovedintentionerne i erklæringen og giver tilsagn om at deltage i et bredt samarbejde for at fremme den sociale trivsel i skolen. BKF advarer dog samtidig mod at gøre erklæringen for detaljeret. BKF's kontaktperson er Kirsten Berntsen og Per Udesen KABU KABU står for Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge. Det er navnet på det projekt, som Socialministeriet satte i værk 1. marts 2002, og BKF har været deltager i projektet fra start. Formålet er indlysende at opsamle, udvikle og formidle indsigt og viden, der kan medvirke til at kvalificere arbejdet med anbringelse af børn og unge SAMMENHÆNG I INDSATSEN 9

10 SAMMENHÆNG I INDSATSEN KABU er et paraplyprojekt, som danner rammen om pt. 187 projektansøgninger med bud på metodeudvikling, afprøvning og dokumentation. Projektets rygrad er Referencegruppen, som er rådgivende og skal sikre, at projekterne har en virkelighedsnær sammenhæng med de politiske baglandes behov KABU-netværkene, hvor en række videnspersoner m.fl. indgår, og hvor BKF også er repræsenteret Forskernetværk, der skal sikre, at projekterne følges, evalueres og formidles Projektledernetværk, hvor projektledere kan udveksle viden og erfaringer. Dertil kommer en netportal, Debatforum, hvor alle kan byde ind med synspunkter og forslag og et Børnepanel og et Forældrepanel, som indtil videre er på tegnebrædtet. BKF er gået ind i dette arbejde som led i foreningens strategi for kvalitetsudvikling af alle dele af specialindsatserne på børn- og ungeområdet. Det er i denne sammenhæng i høj grad i BKFs interesse, at der udvikles metoder, der dokumenteret kan give en større sikkerhed for, hvad der skal til, for at en anbringelse uden for hjemmet kan blive en succes. Foreningen ser frem til det videre arbejde i projektet nu, da de konkrete ansøgninger er udvalgt og sat i søen. BKF har taget positivt imod den nye reform. Det glæder foreningen, at der i oplægget tales om lærings- og undervisningformer, der skal opmuntre elevernes faglige nysgerrighed og engagement,som fremmer eksperimenterende tilgange til stoffet, og som tager sigte mod at mindske fravær og frafald. BKF deler endvidere forligspartiernes opfattelse af, at der er behov for at styrke de naturvidenskabelige fag i såvel folkeskolen som gymnasiet, og BKF opfordrer iøvrigt til, at samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne styrkes med det formål at udvikle lærersamarbejdet og skolekulturerne. BKF havde gerne set, at den fremtidige gymnasiestruktur, havde været så fleksibel, at HFuddannelsen fremover alene skulle udbydes som voksenuddannelse. Næste reform bør have fokus på andre målgrupper BKF har opfordret Undervisningsministeriet til, at det næste udspil på uddannelsesområdet rettes mod den gruppe af unge, der i dag ikke gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Det skal efter BKF`s opfattelse være kortere uddannelsesforløb med andre pædagogiske og faglige tilgange, med tæt sammenhæng mellem teori og praktik og med megen systematik. Det vil være et centralt bidrag i bestræbelserne på at øge det danske uddannelsesniveau". BKF's kontaktperson er Per B. Christensen BKF s kontaktperson er Jens Vibe Michelsen Forlig om gymnasiereform I januar 2003 udarbejdede Undervisningsministeren en redegørelse til folketinget omkring de grundlæggende gymnasiale uddannelser. Redegørelsen blev fulgt op af et politisk forlig om de gymnasiale uddannelser i maj Strukturen i de kommende gymnasiale uddannelser består af følgende hovedelementer: Alle elever på det treårige gymnasium begynder med et ½ års grundforløb, som skal give dem faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder som grundlag for deres senere valg og gennemførelse af studieretning de sidste 2½ år i gymnasiet.. Lov om retssikkerhed, administration og social service Handlekommune Folketinget vedtog i foråret 2003 en lovændring, hvorefter den kommune, der foretager en anbringelse af et barn eller ung, altid vil være barnets eller den unges opholdskommune, uanset hvor forældrene i øvrigt bosætter sig. Baggrunden for forslaget var, at regeringen ville undgå, at et barn eller ung blev udsat for ændringer i behandlingstilbuddet, hvis forældrene flyttede. Man mente at have set eksempler på, at kommuner, der efter de hidtidige regler uventet skulle overtage ansvaret for fx et anbragt barn, valgte en anden, som regel billigere foranstaltning, uden at det var begrundet i barnets situation. 10

11 Regeringen ønskede med ændringsforslaget at hindre, at et barn kunne blive udsat for et sådant skift. BKF betvivler i sit høringssvar, at forslaget til en ændret lov på området er velbegrundet. Det almindelige har hidtil været, at kommunerne har haft et uproblematisk samarbejde om denne type sager. Der er risiko for, at lovændringen vil forringe kommunernes muligheder for en helhedsorienteret tilgang i anbringelsessager. BKF har i sit høringssvar til manualudkastet understreget det ansvar, som både den anbringende kommune og beliggenhedskommunen har for at støtte de sårbare børn og unge. Et kvalificeret undervisningstilbud kræver en god udredning og beskrivelse fra den anbringende kommune. BKF har gennem BKF-NYT ved flere lejligheder gjort opmærksom på børne- og kulturchefernes særlige forpligtigelse til tilsyn, der sikrer den nødvendige undervisning. SAMMENHÆNG I INDSATSEN Lovændringen tager ikke højde for, at næsten alle anbringelsessager har deres udspring i en familieproblematik. Beslutningen om at anbringe et barn eller ung uden for hjemmet vil derfor ofte være led i en handleplan, som skal føre til, at barnet kommer hjem igen. Derfor er det vigtigt, at handleplanen indgår i en sammenhæng omkring arbejdet med familien som helhed. Lovændringen komplicerer disse muligheder, når der åbnes op for, at barnets og forældrenes opholdskommuner kan være forskellige. Det er i skrivende stund for tidligt at sige, hvilke praktiske følger lovændringen har fået, men BKF vil følge sagen. Inddragelse af børn i anbringelsessager. Lovforslaget omfattede desuden en ændring, som skal sikre, at barnet og den unge altid inddrages og høres i anbringelsesager. Hidtil havde loven indeholdt en aldersgrænse på 12 år. Den er nu ophævet. BKF er enig i forslagets intention. Loven bør håndteres således, at inddragelsen sker på en differentieret måde, der er tilpasset barnets alder og udviklingstrin. BKF s kontaktperson er Jens Vibe Michelsen Tilsyn med undervisning på opholdssteder Undervisningsministeriet har i juni 2003 udsendt Manual for tilsyn med undervisning i dagbehandlingstilbud samt på opholdssteder og døgninstitutioner. Manualen præciserer kommunernes ansvar for at sikre en undervisning, der fuldt ud lever op til folkeskoleloven og som i videst muligt omfang finder sted på en lokal folkeskole. Baggrunden for manualen er en evaluering foretaget af DPU, hvoraf det fremgår at undervisningen på ovennævnte steder generelt er mangelfuld. BKF ser manualen som et godt redskab og som en god støtte til at udføre tilsynsforpligtigelsen. BKF's kontaktperson er Kirsten Berntsen Frit valg på skole- og dagtilbudsområdet Med virkning fra 1. januar 2004 træder loven om frit valg over kommunegrænsen på dagtilbudsområdet i kraft. Regeringen har bebudet lovændring om frit valg på skoleområdet, og bl.a. KL har i løbet af vinteren 2002/03 manifesteret sig i debatten med Frit valg med omtanke. Målet er, at borgerne gennem en større vifte af valgmuligheder, skal kunne opnå en bedre service indenfor dagtilbuds- og folkeskoleområdet. I mange kommuner har frit valg været et centralt politikområde, og der findes i dag mange vellykkede eksempler på frivillige ordninger med frit valg på tværs af kommunegrænserne. BKF har afgivet høringssvar ifm. udarbejdelsen af frit-valg-lovforslagene på daginstitutionsområdet (frit valg over kommunegrænsen og madordninger i daginstitutioner). Frit valg over kommunegrænsen BKF er grundlæggende positiv over for frit-valg ordninger, som sikrer den enkelte borger/forældre større indflydelse på valg af skole-/dagtilbud til sine børn mulighed for mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne på tværs af kommunerne BKF er dog af den opfattelse, at frit-valg også rummer en række latente risici eller uhensigtsmæssige sideeffekter. Helt grundlæggende drejer det sig om vægtningen af det enkelte individs frie valg ift. 11

12 SAMMENHÆNG I INDSATSEN samfundets interesser som helhed samt de økonomiske-/styringsmæssige problemer, som følger med frit valg. BKF peger på risikoen for: ghettoficering af bestemte områder i tætbefolkede områder, idet de ressourcestærke flytter skole/institution en større usikkerhed ift. planlægning af kapaciteten i den enkelte kommune med de tilhørende økonomiske og kapacitetsmæssige konsekvenser altså at kommunerne sikres håndterbare regler og rammer for visitationsregler (herunder afvisning) ift. børn fra andre kommuner social eksport af støttekrævende børn på tværs af kommuner en øget bureaukratisering ifm. visitering og afregning på tværs af kommunerne at det systematiske arbejde, som mange kommuner gør for at sikre sammenhæng i børns overgang fra daginstitution til skole, kan blive slået i stykker, at det målrettede arbejde, som udføres i mange kommuner, med at sikre lokalområdets skole og daginstitutioner som én samlet kulturinstitution for lokalområdets borgere/børn, kan blive slået i stykker. Folkeskoleforliget understreger jo netop politisk ønske om og muligheden for samarbejde mellem skole og daginstitution BKF har efterfølgende drøftet de fire første punkter med socialministeren, som har tilkendegivet, at de anførte punkter naturligvis ikke er lovens intention, og at problemstillingen vil blive fulgt op i ministeriet. Madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling Loven trådte i kraft 1. juli i år. BKF har i et høringssvar tilkendegivet, at vi finder grundideen i lovforslaget positivt, idet det vil kunne give mulighed for, at flere børn over 3 år får et godt og sundt måltid, mens de er i institution eller puljeordning at forældrene får større indflydelse på dagtilbuddet område, hvis bestyrelsen vælger at tilbyde en fuld forældrebetalt madordning. Dette begrundes i at sikre, at de hygiejniske, arbejdsmiljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold er i orden at forældrebesluttede madordninger ikke aftvinger fysiske ændringer samt øget personalenormering og administration at der udarbejdes retningslinier for administration og forvaltning af betalingen/inddrivelse af restancer I bemærkningerne blev indføjet et afsnit om hygiejne, og at ordningen er omfattet af fødevarelovgivningen. BKF's kontaktperson er Klaus Nørskov Indsatsen for tosprogede børn og unge Siden 1999 har det været en kommunal forpligtigelse at tilbyde sprogstimulering til tosprogede børn fra 4 år og til skolestart i henhold til folkeskolelovens 4 a. Fra den skal tilbudet gives til tosprogede børn fra 3-års alderen. Tilbudet kan gives som en del af aktiviteterne i en daginstitution og som et 15 timers gratis tilbud til børn, der ikke går i daginstitution. En evaluering viser, at sprogstimulering har stor effekt på børnenes danskkundskaber, så de er bedre rustet til at begynde skolegangen. Dette blev fremhævet af undervisningsministeren i redegørelsen til Folketinget i april I denne redegørelse fremhæves også, at der på trods af de gode erfaringer er behov for en informationsindsats om gældende regler og om de gode eksempler. Der er fortsat kommuner, der ikke har indført tilbudet endnu. BKF finder de gode resultater fra den tidlige sprogstimuleringen positive og ser det som en vigtig del af samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler, at de tosprogede børn styrkes gennem et særligt tilrettelagt pædagogiske arbejde. BKF finder det nødvendigt, at lovens bestemmelser opfyldes i alle kommuner og vil sætte det på dagsordenen i relevante sammenhænge. BKF har endvidere peget på, at kommunen bør udarbejde mål og rammer på det kostpolitiske BKF's kontaktperson er Kirsten Berntsen 12

13 KOMMUNAL OG STATSLIG ORGANISATION Kommunal og statslig organisation Kommunale opgaver herunder kommuneaftalen for 2004 Kommuneaftalen for 2004 adskiller sig fra de seneste års aftaler med Regeringen, idet der ikke igangsættes en række analyse- og udredningsarbejder i forlængelse af aftalen, og idet der først og fremmest fokuseres på de gensidige økonomiske forventninger og ikke det indholdsmæssige. I aftalen indgår en realvækst på 875 mio. kroner, svarende til 0,7 pct. Det er en stram vækstramme, der ikke vil give plads til generelle forbedringer i den kommunale service næste år. Det skyldes, at der i mange kommuner bliver flere skolebørn og flere ældre. Skal der i disse kommuner blive plads til forbedringer på et område, må ifølge kommuneaftalen finansieres gennem omprioriteringer og effektiviseringer. 4 områder i aftalen har særlig interesse for børneog kulturcheferne. De fremhæves i det følgende. Indsatsen over for udsatte børn og unge I aftalen præciseres det først og fremmest, at indsatsen overfor udsatte børn og unge i de seneste år har været et af de hurtigst voksende udgiftsområder. Regeringen og KL er derfor enige om, at en fortsættelse af den hidtidige vækst hverken vil være socialpolitisk eller økonomisk forsvarlig. Regeringen og KL opfordrer derfor kommunerne til at skærpe den politiske styring af området, herunder gennem anvendelse af økonomisk rammestyring, således at de overordnede visitationsprincipper tilrettelægges under hensyn til de økonomiske muligheder og lovgivningens rammer. Der er også enighed om, at enhedsudgifterne og anbringelsesfrekvensen bør nedbringes. Endelig er der enighed om, at øget fokus på forældreansvar, herunder forældrekontrakter og alternativer til anbringelser af store børn samt større rummelighed i normalsystemet, vil kunne bidrage til en bedre målretning af indsatsen. Der er mellem aftaleparterne enighed om, at regeringen vil søge tilslutning til at forbedre kommunernes muligheder for at etablere kommunale socialpædagogiske opholdssteder og andre former for fleksible døgn- og dagtilbud i de tilfælde, hvor alternativerne er utilstrækkelige. Endvidere er der enighed om, at Regeringen vil arbejde for at afklare vilkårene for familiepleje, således at disse lever op til intentionerne i serviceloven om familiepleje som et familielignende anbringelsestilbud. Der er enighed om, at der er behov for større viden om effekten af de forskellige tilbud for de udsatte børn og unge. Regeringen vil arbejde for at afsætte forskningsmidler til formålet. Regeringen og KL vil drøfte de specifikke forskningsbehov. 13

14 KOMMUNAL OG STATSLIG ORGANISATION Folkeskolen Det fremgår af kommuneaftalen, at det i flere år har været en klar målsætning at nedbringe udgifterne pr. elev i folkeskolen. Det fremhæves, at udgiften pr. elev også er steget i de senere år, senest fra 2001 til Antallet af elever i folkeskolen forventes at stige med ca. 1,2 pct. i Væksten i elevtallet giver efter KL`s og Regeringens opfattelse et godt udgangspunkt for at realisere målsætningen om at nedbringe udgiften pr. elev. Specialundervisning Det fremgår af kommuneaftalen, at Regeringen og KL er enige om, at der er behov for en mere målrettet faglig og økonomisk styring af specialundervisningen. Det hedder videre : Væksten i specialundervisningen er ikke kun et økonomisk problem, men skaber også en uheldig balance mellem almensystemet og specialsystemet. Regeringen og KL har i en fælles arbejdsgruppe analyseret, hvordan der kan sikres en bedre styring, og der er enighed om, at kommunerne har en række muligheder for på samme tid at forbedre såvel den faglige som den økonomiske målretning. Regeringen og KL vil arbejde for, at reglerne for henvisning og ansvar for det vidtgående specialundervisningsområde tydeliggøres i forbindelse med den kommende revision af loven om vidtgående specialundervisning, herunder at der tilvejebringes regler for, hvordan eventuelle uenigheder mellem kommune og amt kan løses. Der er enighed om, at der er behov for en større viden om effekten af specialundervisningen. Regeringen vil arbejde for at afsætte forskningsmidler til dette. Skolebyggeri Med kommuneaftalen er der i 2004 afsat en ekstraordinær lånepulje på 1,1 mia. kroner med op til 50 pct. lånemulighed. Kommunerne har i forhandlingerne fokuseret på lånemulighederne, fordi der fortsat er et stort anlægsbehov på især folkeskoleområdet. BKF er enige i de fokusfelter, som KL og Regeringen har udpeget på det kommunale børne- og kulturområde og henviser til omtalen heraf andre steder i beretningen. BKF s kontaktperson er Per B. Christensen Strukturkommissionen Formålet med kommissionen er at tilvejebringe en teknisk og faglig analyse, der kan udgøre et beslutningsgrundlag for ændringerne i rammerne for løsningen af den offentlige sektors opgaver. Kommissionen skal vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretninger af den offentlige sektor og på denne baggrund komme med anbefalinger til ændringer, som er holdbare over en længere årrække. Kommissionen skal afslutte sit arbejde inden udgangen af I det første halvår er der til brug for arbejdet i kommissionen udarbejdet 11 store sektoranalyser, som bl.a. har behandlet områderne folkeskole og ungdomsuddannelser, det sociale område, beskæftigelse. Disse analyser er udarbejdet i de respektive fagministerier. I den sidste fase af kommissionens arbejde skal der udarbejdes modeller for kommune- og amtsstørrelser ved uændret opgavefordeling, ved en ændret opgavefordeling og endelig, fordele og ulemper ved at have to frem for tre forvaltningsled. Temaer som faglig, økonomisk og demokratisk bæredygtighed vil være helt centrale, ligeså diskussionen om, hvor store forskelle fra kommune til kommune, der kan accepteres. Inden for BKF s arbejdsfelt er det især specialundervisningens fremtidige placering, der påkalder sig interesse: Ved en ændret administrativ struktur vil det være naturligt at lægge al specialundervisning ud til kommunerne. Opgaven kan så enten løses ved kommunale samarbejder eller ved kommunesammenlægninger. Hvor store kommuner, der skal komme ud af en sammenlægningsrunde, svinger i øvrigt i førnævnte sektoranalyser fra til indbyggere. BKF s repræsentanter i KL s følgegruppe om Strukturkommissionen er Per B. Christensen og Carsten Anderskov Det kommunale digitaliseringsråd I oktober 2002 oprettede KL Det Kommunale Digitaliseringsråd. Rådet har i 2003 igangsat en række forsøgs- og udviklingsprojekter på digitaliseringsområdet i kommunerne. Gennem de konkrete projekter forsøger rådet at formidle erfaringer med digitalisering mellem kommunerne. 14

15 På børn- og ungeområdet har rådet iværksat et projekt, der skal lette sagsgangen på børneområdet i den kommunale forvaltning. Rådet har endvidere drøftet oprettelse af en børn- og ungeportal. BKF s repræsentant i det kommunale digitaliseringsråd er Per B. Christensen KOMMUNAL OG STATSLIG ORGANISATION 15

16 DAGTILBUD Dagtilbud KID II Efter flere opfordringer til Socialministeriet, ikke mindst fra BKF, tog ministeriet i det tidlige forår 2003 hul på en ny fase af projektet, Kvalitet i Dagtilbud II. Styregruppen i projektet er fortsat Kommunernes Landsforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og Socialministeriet. Første fase af KID viste, at kommuner og dagtilbud har behov for at udvikle tre områder: Forældresamarbejde om rummelighed og den tværfaglige indsats Samarbejde med forældre relateret til forældrebestyrelser Ledelses- og medarbejderudvikling Til hvert tema har styregruppen udpeget et inspirationsforum. BKF blev bedt om at udpege en forvaltningschef og en institutionsleder til hver af inspirationsgrupperne. De har indtil nu afholdt ét møde hver. Opgaven var i hvert forum at udpege relevante temaer, som kunne indgå i erfaringsopsamlingen, fx værdier og mål i dialog med børn, mundtlig og skriftlig formidling og dokumentation, forebyggelse mm. Herefter er det meningen at finde kommuner med dagtilbud, hvor man har gjort konkrete erfaringer, eller har projekter i gang, der har relevans for de rejste temaer, og som kan kvalificere erfaringsopsamlingen. Efter de indledende møder i de tre inspirationsfora har alle kommuner haft lejlighed til at byde ind med fokus- eller indsatsområder, der kan indgå i erfaringsopsamlingen. På denne baggrund vil Socialministeriet bearbejde det indsendte materiale i et udkast til en rapport, som vil blive forelagt de tre inspirationsfora i foråret BKF vil udnytte ventetiden og fastholde et vedholdende fokus på de ovenstående områder, der i KID II er sat på dagsordenen for dagtilbudsområdet og vil inspirere til en aktiv indsats, uanset at KID II tilsyneladende har sat processen på stand-by i næsten et år. BKF vil naturligvis med udgangspunkt i ovenstående - fortsat yde et konstruktivt bidrag i de nedsatte inspirationsfora herunder følge erfaringsindsamlingen opmærksomt med henblik på at give inspiration til både Regering og Folketing og kommunerne til en mere sammenhængende børneog ungepolitik. Kontaktpersoner er Klaus Nørskov, John F. Nielsen og Jens Vibe Michelsen 16

17 Læreplaner på dagtilbudsområdet For at sikre, at alle børn har den nødvendige ballast til at starte i skolen, er det Regeringens mål, at rammerne for læringen i daginstitutioner skal være mere bevidst tilrettelagt og styret. Fri leg kan ikke stå alene. Sådan kan man læse i Regeringens udspil En god start til alle børn. Det er BKF's opfattelse, at der allerede ved start i institution skal sættes målrettet ind med sprogstimulering og udvikling af børns sociale, motoriske og intellektuelle kompetencer. Kompetencer, som er nødvendige i livet herunder det efterfølgende skoleforløb. Debatten om, hvordan børn skal lære hvad og hvornår, er præget af stærke følelser. Et skræmmebilledet af børnehaven som en miniskole med børn på tre rækker fremmanes let. Men leg, læring og "fri leg" og strukturerede pædagogiske forløb er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod. De er hinandens forudsætninger - forudsætningen for vækst og udvikling hos det enkelte barn. Socialministeren påtænker - i forlængelse af lovgivningen om fælles mål for folkeskolen og indholdsbeskrivelse for børnehaveklassen - at udarbejde en mere detaljeret beskrivelse af arbejdet med børns kompetenceudvikling i daginstitutioner. Dette vil ske vil via en revision af serviceloven med klare mål for daginstitutioner, obligatoriske læreplaner og kvalitetsstandarder for det pædagogiske arbejde. BKF tilslutter sig klare mål for arbejdet i daginstitutionerne og ser også gerne vejledende læreplaner, for det arbejde, som skal ske i den enkelte kommune og institution. Der er derimod ikke brug for nationale standarder for børnehavebørns kompetencer. BKF har udarbejdet en skitse til arbejdet med læreplaner i den enkelte kommune, (se notatet på hjemmesiden). BKF anbefaler, at den enkelte kommune udarbejder: 1. Et lokalt værdigrundlag for arbejdet i dagtilbud 2. Lokal tolkning af formålet i serviceloven 3. Lokale mål for arbejdet i dagtilbud (udvikling af børns grundlæggende kompetencer) 4. En lære- eller indholdsplan for dagtilbudsområdet Det er BKF's opfattelse, at der i den enkelte kommune skal sikres en reel samtænkning af mål, værdier og handleplaner for det samlede børne og ungeområde. Det er endvidere BKF's opfattelse, at tilvejebringelsen af værdigrundlag, tolkning af formål, fastlæggelse af mål og udarbejdelse af læreplaner bør ske gennem en bred proces mellem politikere, ledere, personale og forældre. Den enkelte institution omsætter efterfølgende kommunens værdigrundlag, mål og læreplaner i konkrete mål og handleplaner. BKF's kontaktperson er Klaus Nørskov Ledelse og struktur på dagtilbudsområdet BKF har med afsæt i BKF-publikationen Nye vilkår for ledelse på børne- og kulturområdet fra 2002 udarbejdet et debatoplæg om områdeledelse på dagområdet, SFO og klubområdet. Oplægget tager udgangspunkt i, at der er behov for at finde nye organisationsformer på daginstitutionsområdet, SFO- og klubområdet, som kan tilgodese: En decentralt ledet og styret institution inden for fælleskommunale mål og rammer Tid til ledelse som fag: Strategisk-, administrativ-, faglig/pædagogisk- og personaleledelse Fokus på pædagogisk faglighed, udvikling og dokumentation, herunder etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børnene Mulighed for faglig (pædagogisk og administrativt) specialisering (f.eks. sprogstimulering, musik, drama, udviklingsopgaver, oprettelse af faglige sparringsteam og administration). Der skal i den enkelte institution sikres medarbejdere, som specifikt er kvalificerede til at udvikle børns spektrum af kompetencer/ intelligenser Pædagogisk sparring de ansatte imellem Samarbejdet om "helhed i barnets liv" udvikles og styrkes Den lille, overskuelige pædagogiske enhed i den store Forældreindflydelse og nærdemokratiet bevares og udvikles Honorering af disse krav kræver nye organisationsformer: Områdeledelse, sammenlægning af institutioner samt tid til og fokus på ledelse som fag er BKF's bud på løsningen. DAGTILBUD 17

18 DAGTILBUD I tilknytning hertil er udarbejdet et notat om Pædagogik og daginstitutionsstørrelse. I notatet redegøres for, at den lille institutionsenhed giver gode muligheder for omsorg for børnene i en tryg ramme. Den store institution giver gode muligheder for kombinationen af omsorg og pædagogisk udvikling. BKF's kontaktperson er Klaus Nørskov Ophævelse af anciennitetsprincippet ved optagelse af børn i dagtilbud Loven trådte i kraft 1. januar BKF har tidligere udtalt, at anciennitetsprincippet var for tungt og stift og samtidig peget på de uhensigtsmæssigheder, som anciennitetsprincippet kan medføre. BKF har i sit høringssvar hilst ændringen om ophævelsen af anciennitetsprincippet velkommen ligesom de nye bestemmelser, der i højere grad giver kommunerne frihed og fleksibilitet til at administrere optagelse af børn i dagtilbud hilses velkommen. Kommunerne kan dog stadig vælge at bruge anciennitetsprincippet. Kommunernes visitationsregler skal fortsat være baseret på, at dagtilbud er for alle børn. Kommunen skal derfor ved fastsættelse af visitationsreglerne sikre, at bestemte grupper af børn (fx børn af ledige) ikke diskrimineres. nogle børn kommer til at vente lidt længere end andre børn. Men alle børn skal inden for en vis periode anvises en plads. Kommunerne skal fremover oplyse forældrene om den forventede længste ventetid. Denne præcisering er indføjet for at sikre, at en kommune ikke konstant nedprioriterer bestemte grupper af børn, og at alle forældre bliver oplyst om inden for hvilken tidsramme, de kan forvente at få tilbud om en plads til barnet. BKF tilslutter sig denne forpligtelse for kommunerne. BKF's kontaktperson er Klaus Nørskov Dagplejen Dagplejen er et vigtigt element i den kommunale indsats på børneområdet. Derfor har BKF også indledt et samarbejde med FOA omkring dagplejens udvikling. BKF har deltaget i FOA's landskonference 2003, hvor især 3 områder var til debat: Dagplejernes grund-, efter- og videreuddannelse Dagplejens struktur, herunder den pædagogiske ledelse af området Dagplejens sammenhæng til det øvrige børnog ungeområde i kommunerne Dette skal ses i sammenhæng med, at dagtilbud til børn har tre ligestillede formål: pædagogiske, sociale og pasningsmæssige formål. Kommunen kan derfor ikke fastsætte retningslinier, der i realiteten udelukker grupper af børn fra at få en plads i et dagtilbud. Kommunen kan imidlertid godt ud fra hensyntagen til fx forældres arbejdstilknytning fastsætte retningslinier, der indebærer, at BKF deltog i september 2003 i en temadag om dagplejens fremtidige struktur. Her foreslog BKF, at KL og FOA sammen udarbejdede et notat om forudsætninger for samarbejde og sammenlægning af dagplejen og det øvrige dagtilbudsområde, specielt med fokus på pædagogisk ledelse. BKF's kontaktperson er John F. Nielsen 18

19 FOLKESKOLE, UNGDOMSSKOLE OG SPROGCENTRE Folkeskole, ungdomsskole og sprogcentre Grundskolerådet Grundskolerådet, der erstattede det tidligere Folkeskoleråd, holdt sit første møde den Formand for Grundskolerådet, der består af 21 medlemmer, er sognepræst Kathrine Lilleør. Som særlige sagkyndige er udpeget Poul Skov og Niels Egelund fra DPU. Der gik over et år fra Folkeskolerådet holdt sit sidste møde til Grundskolerådet holdt sit første møde. Grundskolerådet har i løbet af 2003 haft en række temadrøftelser om forskellige aktuelle emner inden for området. Grundskolerådets område omfatter også ungdomsskolen, hvilket er en kompliceret balance at få vægtet. en ungdomsuddannelse. Udtalelsen blev sendt til undervisningsministeren, umiddelbart inden evalueringen af 10. klasse blev offentliggjort. En række af de punkter, der indgår i Grundskolerådets udtalelse, er i tråd med de synspunkter, som BKF har fremsat om 10. klasse. Grundskolerådet arbejder aktuelt med at formulere sig om følgende områder: Fællesskabet, Før og efter ringetid og Fælles nationale mål. BKF's repræsentant i Grundskolerådet er Kirsten Berntsen En af temadrøftelserne handlede om 10. klasse, hvor de enkelte fagorganisationer på forhånd havde indsendt deres bidrag. Drøftelserne resulterede i en fælles udtalelse om 10. klasse. Udtalelsen, der blev vedtaget den , fremhæver betydningen af 10. klasse som et tilbud, der bygger bro til ungdomsuddannelserne. Grundskolerådet ser 10. klasse som et nødvendigt tilbud til de unge, der har brug for at opbygge yderligere viden og videreudvikle personlige og sociale færdigheder efter 9. klasse, inden de vælger Folkeskoleforlig og bekendtgørelsesopfølgning Den blev der indgået forlig om folkeskolen, og den blev de forskellige ændringsforslag vedtaget i Folketinget. BKF har løbende kommenteret forliget. BKF fremhævede som noget positivt, at forliget blev bredt politisk funderet, og de centrale parter er enige om at understøtte initiativer i folkeskolen, der kan styrke rummeligheden og bryde den negative sociale arv. 19

20 FOLKESKOLE, UNGDOMSSKOLE OG SPROGCENTRE BKF har ligeledes set det som tilfredsstillende, at der evalueres efter fire år for at se, hvordan loven fungerer i praksis. Nyhedsbreve ve Skoleårets planlægning var i fuld gang, da Folketinget vedtog ændringerne. Inden denne endelige beslutning var der et pres for at få meldt ud til kommunerne, hvad der rent faktisk var gældende fra BKF deltog i den forbindelse i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL og UVM. Arbejdsgruppen fik udvirket, at der blev udsendt nyhedsbreve fra UVM, så kommunerne kunne få taget konkret stilling til de forskellige ændringer. folkeskoleområdet velkommen. BKF finder dog, at investeringen i skolens kompetence- og metodeudvikling skal være bredere. Der er behov for at fokusere på nye læringsformer generelt, og IT er et blandt flere midler. I forlængelse af den nye folkeskolelovs fokus på faglighed og rummelighed er der også brug for at investere i læreres og pædagogers efteruddannelse generelt. BKF har opfordret forligspartierne bag folkeskoleforliget om at inddrage spørgsmålet om generel efteruddannelse i kommende finanslovsforhandlinger. BKF's kontaktperson er Kirsten Berntsen Bekendtgørelser og overgangsbestemmelser Lovens forskellige ændringer har medført en række nye bekendtgørelser, som BKF har haft mulighed for at kommentere inden endelig færdiggørelse. Det gælder: Bekendtgørelse om fælles ledelse på flere folkeskoler Bekendtgørelse om undervisningstimetallet i folkeskolen Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af slutmål og trinmål Overgangsregler i forbindelse med kommunernes forpligtigelse til at fastsætte beskrivelse af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for skoleårene 2003/ 2004, 2004/05 og 2005/06 Mål for børnehaveklassen BKF's kommentarer til de forskellige bekendtgørelser og overgangsbestemmer kan opsummeres på følgende hovedområder: Mere fleksibilitet ville have været ønskeligt i forhold til de lokale muligheder. Det gælder bl.a. bestemmelserne omkring klassen som planlægningsenhed Det er positivt med indholdsbeskrivelse og mål for børnehaveklassen, men lovgivningsmæssigt burde børnehaveklassen være gjort obligatorisk, så skolestarten kunne begynde et år tidligere IT satsning er godt - men ikke tilstrækkeligt BKF hilser regeringens nye IT satsning på Udviklingsprogrammet En skole i bevægelse Udviklingsprogrammet omfatter følgende områder: Udvikling af naturfag Prøve- og arbejdsformer En mere sund livsstil Tryghed for alle Fritid med fællesskab og udfordringer Flere aktive forældre Lokale løsninger Der er afsat i alt 25 mio. kr. til udviklingsprogrammet. Under punktet Lokale løsninger åbnes der op for, at kommunerne gennem forsøgsvirksomhed får mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse inden for følgende fire områder: Bibliotekstilbuddet, fælles ledelse, skoledistrikter og samdrift mellem skole og dagtilbud Udviklingsprogrammet er påbegyndt den og forventes afsluttet ved udgangen af skoleåret 2006/07. BKF vil følge udviklingsprogrammet og håber, at forsøgene inden for Lokale løsninger giver grundlag for generelt at øge muligheden for lokal fleksibilitet. BKF er repræsenteret i følgegruppen for udviklingsprogrammet En skole i bevægelse ved Per B. Christensen. 20