BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen /JVM/CA
|
|
- Helge Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Notat BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen /JVM/CA Baggrund. Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling fastslog i 2002, at lærer- og pædaoguddannelserne skal have et fælles basaisår eller et fælles semester ved uddannelsens afslutning. De nye CVU er blev nævnt som en faktor, der kunne fremme denne udvikling. I foråret 2003 udsendte Danmarks Evalueringsinstitut(EVA) en rapport om pædagoguddannelsen. Undervisningsministeren har varslet en snarlig redegørelse herom Desuden afventes en EVA-rapport om læreruddannelsen i efteråret Allerede nu bliver der imidlertid fremsat synspunkter på samspillet mellem pædagog- og læreruddannelsen. Kommunernes Landsforening har således udsendt en pressemeddelelse med det budskab, at lærer- og pædagoguddannelsen bør være fælles i begyndelsen og slutningen af uddannelsen. Derudover har Danmarks Lærerforening spillet ud med et forslag om en reform af læreruddannelsen, der bl.a. indebærer, at uddannelsen skal forlænges med et halvt til et helt år. Børne- og Kulturchefforeningen opfordrer til, at de kommende drøftelser om lærer- og pædagoguddannelserne ikke alene tager afsæt i den dagsaktuelle dagsorden. Det er foreningens opfattelse, at vi i Danmark har grundlæggende fat i den lange ende i børne og unge politikken. Der ligger store udfordringer forude, men forudsætningerne for at løse dem er til stede - både vilje, evner og resurser, hvis man blot er opmærksom på, at komplekse problemstillinger ikke løses ved snuptagsløsninger. Respekt for kernefagligheden, fokus på det fælles. Børne- og Kulturchefforeningen ønsker med nærværende notat at lægge op til en debat, der forholder sig til uddannelsernes rolle i forhold til læreres og pædagogers fælles opgave på børn- og ungeområdet i dag. BKF har fortsat den principielle opfattelse, at lærer- og pædagoguddannelserne skal samordnes i et omfang, der afspejler dette. Det skal understreges, at foreningen ønsker at de to uddannelsers kernefaglighed skal fastholdes. Udgangspunktet er, at en stærk faglig identitet er forudsætningen for, at der kan skabes en frugtbar, tværfaglig sammenhæng. Notatet handler primært om de sider af fagligheden, som kan
2 være fælles, eller have fælles sigte. Så når kernefaglige områder kun omtales sporadisk, skyldes det ikke, at de anses for uvæsentlige, tværtimod! I uddannelsesmæssig sammenhæng kan man forestille sig fælles basismoduler på det almenpædagogiske område, herunder praktikken, fælles afsluttende bacheloropgave mm. Et fælles modul om organisation og ledelse vil kunne bidrage til en fælles ledelsesopfattelse. I en tid, hvor pædagogopgaven med børn mødes med øgede krav om læringsmål mv, er der derudover behov for en debat om de to uddannelsers målgrupper, optagelseskrav, eksamenskrav mm. På sigt - når EVA-rapporten om læreruddannelsen foreligger, vil det være nødvendigt at analysere læreruddannelsen, ikke blot i sammenhæng med pædagoguddannelsen, men også i forhold til uddannelsesn af lærere på erhvervsuddannelsesområdet. Foreningen finder det derimod ikke aktuelt at drøfte uddannelsernes længde. Langt mere interessant er det diskutere sammenhæng, indhold og metoder til at optimere uddannelsernes effektivitet. Notatet slår ned på fire centrale forhold, der bør sættes fokus på, når man ønsker at fremme samvirket mellem de forskellige pædagogiske kulturer, som børn møder i deres institutionsliv. Notatet munder ud i et forslag om, at repræsentanter for kommunerne, ministerierne og involverede organisationer drøfter et fremtidigt samvirke mellem pædagog- og læreruddannelsen, så snart den igangværende evaluering af læreruddannelsen foreligger. Kommunerne har især i de seneste ca år intensiveret indsatsen for at samstemme de pædagogiske opgaver for at sikre en sammenhæng, der øger kvaliteten for børnene og giver mere pædagogik for pengene. Det er sket i takt med at børnetallet er steget kraftigt på grund af større børneårgange og øget beskæftigelse. Men nok så vigtigt er det, at de to pædagogiske tilgange, skolen og dagtilbuddene, sætter fokus på deres fælles opgaver. Der er et stigende behov for, at begge grupper støtter hinanden. Lærere vil kunne inspirere pædagogerne med en målrettet, lærings- og indholdsorienteret tilgang, pædagoger vil kunne give vigtige bidrag til skolens rummelighed med deres relationsorienterede tilgang begge grupper vil have gavn af i fællesskab at udvikle fælles begreber om dannelse i det 21. århundrede, metoder til dokumentation af kvalitetsudvikling i det pædagogiske arbejde. Og de behov, der trænger sig mest på, er ikke ukendte i den offentlige debat, fx: sårbare børn, den øgede risiko for udskilning, læseparathed mm. Fire centrale forhold til overvejelse et velfungerende samarbejde en fælles opfattelse af den samlede opgave med børn strukturelle barrierer kulturelle barrierer. Side 2
3 Evalueringsinstituttets rapport om pædagoguddannelsen er en umiddelbar men altså langt fra den eneste! - anledning til at sætte fokus på, hvordan lærer- og pædagoguddannelserne kan medvirke til, at de to pædagogiske kulturer kan indgå i et frugtbart samspil i det pædagogiske arbejde i kommunerne i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Et velfungerende samarbejde. Der er ingen slinger i valsen, når man spørger lærere og pædagoger om nødvendigheden af at de samarbejder. Alle er enige om, at det er vigtigt. I de fleste kommuner er der oprettet formelle samarbejdsrelationer mellem børnehaver og skoler i forbindelse børnenes indskrivning i skolen, ligesom der almindeligvis er et samarbejde mellem skole og fritidsinstitutioner (især skolefritidsordninger). Det typiske er imidlertid at der er tale om samarbejde mellem de voksne lærere og pædagoger som kun indirekte relaterer sig til den pædagogiske kerneydelse. Samarbejdet drejer sig som regel om videregivelse af informationer, forældresamarbejde o.lign., sjældnere om fælles pædagogisk planlægning, men næsten altid om en virksomhed, hvor børnene er fraværende. Når det kommer til det konkrete samarbejde i og med kerneydelsen, dvs med børnene som deltagere, har der hidtil været tilsyneladende uoverstigelige barrierer. Kun ganske få steder rapporteres om lærerpædagogsamarbejde i den pædagogiske praksis, men generelt er noget sådant et resultat af besværlige og resursekrævende forhandlinger, som de fleste andre steder er endt resultatløst, hvis de da ikke er endt med konflikt eller stævning. Netop det praktiske samarbejde om og med børnene vil være værdifuldt, fordi de to faggrupper har forskellige kompetencer. Det helt centrale er, at denne forskellighed udmønter sig til gavn for børn - og at pædagoger og lærere hver for sig har en stærk fagidentitet og bevidsthed om, hvad de kan byde ind med. Hvor pædagogers evne til at arbejde med relationer og lærernes fokus på indhold kan gå hånd i hånd og fremme en sammenhængende og rummelig pædagogisk praksis. Det er dén type samarbejde, der er brug for. Fælles opfattelse af opgaven. Folkeskoleloven af 1993 og det seneste forlig 2002 stiller krav om et øget samarbejde mellem folkeskolens aktører og de øvrige børne- og ungeinstitutioner eksplicit og implicit. Således er kravet om rummelighed i normaltilbuddene en tydelig anledning til at drøfte og fastlægge en fælles værdiopfattelse, ligesom læringsmål i dagtilbuddene i under-6 årsområdet og den øgede målstyring af folkeskolen vil betyde, at pædagogkulturerne skal spille sammen og lære af hinandens praksis. Det ser ud til, at den stadigt skærpede fokusering på pædagogiske mål og resultater på hele børneområdet skal sættes i sammenhæng med, at begrebet læring er et fælles pædagogisk afsæt, og at kommunernes børne- og ungepolitik skal danne platform for borgernes livslange uddannelse og det gode liv. Det bliver kommunernes opgave at sikre, at der skabes en fælles opfattelse af den pædagogiske opgave. En meget central støtte i denne udfordring vil være, at lærer- og pædagoguddannelserne fremover har et langt stærkere samvirke end i dag. End ikke de ny CVU konstruktioner kan ophæve nogle Side 3
4 markante barrierer for at de to uddannelser kan arbejde sammen. Men det er samtidig vigtigt at huske, at de muligheder, der rent faktisk ér, i dag kun udnyttes lokalt, og dermed får et tilfældigt og svagt gennemslag. 3. Strukturelle barrierer. Kommunerne har gennem adskillige år arbejdet mod en opblødning af de organisatoriske grænseflader mellem de pædagogiske tilbud, der er lovgivningsmæssigt forankret i henholdsvis serviceloven og folkeskoleloven. Som tidligere nævnt er disse tiltag fulgt op med organisering af samarbejde på tværs af institutionsskel. Det seneste forlig om folkeskolen åbner op for at understøtte dette yderligere med muligheder for fælles ledelse af institutioner og områdeledelse. Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har fulgt de seneste lovgivningsinitiativer op med konkrete oplæg til, hvordan sådanne løsninger kunne se ud. Det er særdeles væsentligt at nedbryde strukturelle barrierer for et samvirke om børnene, ikke mindst fordi sådanne barrierer ofte er en bekvem anledning til at opfylde Piet Heins ord: Fagfolk har man til at spørre hvorfor intet lar sig gøre. I uddannelsesmæssig sammenhæng er der i dag åbenlyse barrierer for, at pædagog- og lærerkulturen kan samstemmes bedre. Èt af de områder, Evalueringsinstituttet slår ned på i rapporten om pædagoguddannelsen, er praktikken. Netop praktikken kunne blive et vigtigt fælles omdrejningspunkt for de to uddannelser. I dag matcher de to uddannelsers praktikforløb ikke hinanden. Pædagoguddannelsens praktik er en arbejdspraktik, der kun er løst om overhovedet knyttet til seminarieuddannelsen, mens læreruddannelsens praktik er en uddannelsespraktik. Det kræver uforholdsmæssigt store koordineringsanstrengelser at skabe sammenhæng mellem de to praktikformer. Det forhold, at antallet af børn i den undervisningspligtige alder stiger stærkt i de kommende år, vil være et selvstændigt argument for at sætte fokus på praktik i skolesammenhæng. Men på sigt vil det være alment værdifuldt, at pædagoguddannelsen giver de studerende indsigt i og holdninger til de muligheder der ligger i at være pædagog på en folkeskole sammen med lærere - i modsætning til i dag, hvor der end ikke er lige mulighed for at pædagogstuderende kan gennemføre i praktikforløbet i børnehaveklasser. 4. Kulturelle barrierer. De kulturelle barrierer mellem lærer- og pædagogidentiteten er historisk betinget. Frem til industrisamfundet var der et klart skel mellem folkeskolens kulturoverførende velfærdsopgave og fx børnehavernes sociale pasningsopgave. De strukturelle og kulturelle barrierer, der er et levn herfra, virker hæmmende på bestræbelserne for at samstemme de professionelles faglige identitet. Der er i det 21. århundrede absolut ingen grund til at skelne mellem de pædagogiske opgavers samfundsmæssige funktion, når børnehaver frekventeres af en ligeså stor andel af befokningens børn som folkeskolen. Opgaven fra 0-16 år er almen pædagogisk. Ikke desto mindre er det en udbredt erfaring i kommunerne, at seminarierne understøtter en forældet skelnen mellem de to pædagogiske opgavers rolle i samfundet. Evalueringsinstituttets markering af pædagoguddannelsens manglende mål og krav kan være et centralt aspekt i pædagogernes svigtende faglige identitet. En sådan kan selvsagt være en Side 4
5 selvstændig barriere for et tværfagligt samarbejde. Men en vigtigere årsag til at samarbejdet i skolerne ikke altid opleves som ligeværdigt af pædagoggruppen kan meget vel stamme fra skolefritidsordningernes historie, som er, at SFO erne blev mødt med kraftig skepsis i starten både fra lærer- og pædagogside. Det kan vel udtrykkes kort: Pædagogerne havde ikke noget ønske om at blive pædagoger på en folkeskole. Lærerne bød dem heller ikke ligefrem velkommen! I dag fremføres ofte det udsagn, at pædagogerne ikke føler sig ligeværdige som faggruppe i forhold til lærerne. Det er en meget vigtig opgave at pædagoguddannelsen styrker pædagogernes faglige identitet, så disse tendenser modvirkes, og kommunerne kan sikre, at arbejdet mellem pædagoger og lærere - af begge parter - opleves ligeværdigt. Pædagogernes uddannelse udgør en grundsten for deres fagprofessionalitet. Også lærernes faglighed bliver udfordret i disse år. Læreruddannelsen bør medvirke til at styrke den samstemte pædagogiske opgave. Èn afgørende ændring for lærernes opgaveløsning nu og i fremtiden er, at fokus flyttes fra individ til relation. Lærernes undervisning skal foregå i rammer, hvor alle børn kan deltage med udbytte. Det er derfor vigtigt, at lærere i højere grad er optaget af børnenes relationer, og hvordan disse kan styrke læreprocesser; i stedet for, som i den traditionelle skole, at have fokus på individet, fx dén eller de elever, der forstyrrer læreprocesserne. Hvis man skal reducere kulturelle barrierer mellem de to faggrupper, bør man se på de to uddannelsers målgrupper. Der er tilsyneladende meget store forskelle på de forudsætninger, der kræves for at blive optaget på henholdsvis lærer- og pædagoguddannelsen. Det kan være velbegrundet. Ikke desto mindre bør det vurderes, hvilke ligheder og forskelle, der vil være hensigtsmæssige - og hvilke der ikke vil - når de kulturelle barrierer skal nedbrydes. Sammenfatning og forslag. Det er BKFs overordnede opfattelse, at en vis samordning mellem lærer- og pædagoguddannelserne vil være et fremtidens krav, og at CVU erne er en oplagt ramme herfor. Mere konkret kunne det indebære overvejelser/forslag om at der etableres fælles forløb for lærer- og pædagogstuderende i dele af det pædagogiskpsykologiske fagområde i slutningen af uddannelserne, fx på fælles fagområder vedr. sprogudvikling, skolefritid, skolestart o.lign., eller at der i studieordningerne skal indgå fælles kursusforløb for de to uddannelser, at der skabes rammer for fælles praktikforløb og at der åbnes for muligheden af fælles projektopgaver. Det er vigtigt i denne forbindelse at holde fast i, at de to uddannelser bør have fælles fokus, først og fremmest omfattende læringssynet, børnesynet, samarbejdet om skolebørnene og praktiksamarbejde. Når evalueringen af læreruddannelsen foreligger opfordrer BKF Kommunernes Landsforening til at tage initiativ til fokusgruppemøder med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, ministerier, organisationer, Side 5
6 CVU/pædagog- og lærerseminarier m.fl. med henblik på at drøfte bl.a. de fokuspunkter, der er medtaget i dette notat, nærmere. Det vil her være oplagt at inddrage de erfaringer, der allerede er indhøste på seminarier, der varetager begge uddannelser. Fokusgruppemødernes produkter (fokusgrupperapporter) indgår i de kommende drøftelser om en fremtidig samstemning af de pædagogiske uddannelser. BKF deltager gerne i planlægningen af møderækken BKF-bestyrelsen Side 6
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereNYHEDSBREV. August 2007 Blad 702
August 2007 Blad 702 Velkommen tilbage BKF-nyts redaktion byder kolleger og samarbejdspartnere velkommen tilbage til jobbet. Mange spændende opgaver ligger og venter på os. Budget 2008, den fortsatte implementering
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereFredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereHR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA
HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereIndstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016
Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp
Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereGeneralforsamlingen i LOS, 2014
Generalforsamlingen i LOS, 2014 Til dagsordenens punkt 6: Drøftelse af dilemma I forbindelse med vedtagelsen af Strategi for LOS på sidste års generalforsamling blev det besluttet, at bestyrelsen skulle
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereNotat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereOplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen
NOTAT Dato: 7. Januar 2014 Afdeling: CFD/CFS Sags nr.: 330-2013-89248 Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen Med afsæt i
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereCISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb
CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som
Læs mereUddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen
Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereFrederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
Læs mereOrganisationsuddannelse 2015
Forord "Organisationsuddannelse 2015" beskriver den uddannelse, som Danmarks Lærerforening tilbyder alle nye tillidsvalgte. Det overordnede formål med organisationsuddannelsen er at gøre dig til en stærk
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs merePartnerskabsguide. Favrskov Kommune
Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs merePolitik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017
Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 5 Fokus Medborgerskab... 6 Fokus Mangfoldighed... 7 Fokus Inklusion... 8 2 Vision: Vi vil styrke og fordre
Læs mereBØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN
August 2003 Blad 367 Undervisningsministerens Sorø-møde Temaet for Undervisningsministerens Sorø-møde var som bekendt Klædt på til vækst og velfærd. Mødet fokuserede først og fremmest på de nye CVU-uddannelser
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.
Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereProcesplan for seniorpolitikken 2014-2017
Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 273 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereSkoleleders beretning 2015 Generalforsamling, Høng Privatskole 28. april 2015
Skoleleders beretning 2015 Generalforsamling, Høng Privatskole 28. april 2015 Dagligdagen på skolen i skoleåret 2014/15 har overordnet set været præget af to afgørende ændringer. Det er implementering
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mere