kom i gang skriv en sang

Transkript

1 kom i gang skriv en sang for børn og unge

2 Kom i gang Skriv en sang - for børn og unge er redigeret af: Jens Hartmann og Birgitte Theresia Henriksen Information om KODA Skolekontakt: KODA Landemærket 23-25, Postboks København K info@koda.dk Kort om KODA: KODA er en forening, der på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere forvalter danske og internationale ophavsrettigheder til offentlig fremførelse af musikværker. KODA er en forkortelse for KOmponistrettigheder i DAnmark. KODA blev stiftet i Ca danske ophavsmænd og forlæggere er medlemmer af KODA. Grafisk tilrettelæggelse: mediefabrikken.dk / Maria Hviid Forsidefoto: Jakob Eskildsen. På fotoet ses Søren Raffnsøe. ISBN

3 indholdsfortegnelse koda / indholdsfortegnelse Forord...4 Bente Søndergaard, formand for Folkeskolens Musiklærerforening...5 Claus Levinsen, fagkonsulent i musik, Undervisningsministeriet...6 Indskoling: Klassens egen sang Af Thomas Thor Viderø Ulstrup...7 Fra leg til færdig sang Af Sille Grønberg...12 Mellemtrin: Inddragende sangskrivning Af Cecilia Krill...17 Et kunstnerisk udtryk med STOMP!! Af Søren Raffnsøe...22 Lyden fortæller Af Birgitte Alsted...27 Overbygning/gymnasiet: Komponér på computeren Af Lars Hartvig Lindenborgh...32 Rap i replikken: Rap, rim og fede flows Af AndyOp

4 Kom i gang Skriv en sang for børn og unge / forord Kom i gang skriv en sang - for børn og unge er blevet til på baggrund af KODA s Skolekontakt, som er et tilbud til skoler og gymnasier om at få besøg af en professionel komponist eller sangskriver. En ordning, som med succes har fungeret siden Flere musiklærere har efter besøg fra KODA s kunstnerkorps, efterlyst, at de forskellige komponisterog sangskriveres gode ideer og erfaringer fra undervisningsforløb med børn og unge blev samlet i bogform. I KODA har vi derfor udvalgt syv komponister og sangskrivere fra kunstnerkorpset, som på de følgende sider bidrager med hver deres afsnit, der afspejler forskellige måder at gribe kompositionsprocessen an på. Målgruppen for bogen er musiklærere i folke- og gymnasieskolen, som her kan hente inspiration til selv at skabe musik og/eller tekst i samarbejde med eleverne. Hver forfatter til bogen har rettet sig mod specifikke aldersgrupper fra indskoling over mellemtrin til overbygning/gymnasiet. Disse aldersopdelinger skal dog på ingen måde opfattes som afgrænsende, for man kan som musiklærer med fordel lade sig inspirere af de forskellige kapitler, uanset hvilket alderstrin der arbejdes med. Med denne bog håber vi at kunne bidrage med inspiration til musiklærere i arbejdet med musikalsk skaben og kreativitet sammen med børn og unge. 4

5 Forord koda Bente Søndergaard, formand for Folkeskolens Musiklærerforening: / iforord Musikalsk skaben er en af de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder i de fælles mål for faget musik i grundskolen. Det skabende arbejde kan have mange forskellige udtryk. Det kan være alt fra en lille rytmeimprovisation eller en lille solo på få toner, instrumentalt eller vokalt i forbindelse med sammenspil, små lydillustrationer til fx en remse eller en historie, til de større projekter med at lave en sang med tekst. Ligegyldigt hvilken form, man arbejder med det skabende i, så er nogle af de vigtigste ting: rammer og tryghed. Det er lærerens opgave at sørge for disse! Det er et vanskeligt område at arbejde med i den daglige undervisning, og netop derfor vil nærværende udgivelse være en fantastisk stor hjælp for læreren og hele den skabende proces. Musiklæreren har brug for ideer, inspiration og forskellige eksempler på, hvordan det kan gøres, og hvordan nogen har gjort det i praksis. Hvorfor kan musikalsk skaben være så vanskeligt at arbejde med? En af grundende er, at den skabende proces er meget personlig, og eleverne kommer til at udstille sig selv over for klassen med de ideer, de bringer frem. Derudover kræver det også meget af læreren at sætte det hele i værk: bl.a. introduktion af projektet, give eleverne redskaber til at gå i gang, udstikke faste rammer for arbejdet, motivere eleverne til at turde, hjælpe i processen uden at komme til at styre det hele og organisering af hele arbejdet. Det er jo desværre ikke nogen hemmelighed, at tidsrammerne for musikundervisningen er meget begrænsede, og derfor er det en god ide at lave et samarbejde med andre fag, fx dansk og engelsk, især m.h.t. til tekstarbejdet. Dette er meget fint beskrevet flere steder i bogen. Den skabende proces er meget vanskelig at arbejde med i den traditionelle opdeling i lektioner, men som bogens forskellige forfattere også beskriver det, er det optimale, at klassen arbejder en hel temadag eller flere med de store projekter. Det allerbedste er selvfølgelig, hvis der er mulighed for at få besøg af rigtige skabende kunstnere, som kan guide både læreren og klassen gennem hele forløbet. Det vil give mange flere muligheder for at arbejde videre med det skabende i alle dets forskellige afskygninger. Det er netop disse beskrivelser, som er i denne udgivelse, der kan være med til, at det skabende arbejde får en endnu større plads i musikundervisningen, end det allerede har. (August 2009) 5

6 Forord / iforord Claus Levinsen, fagkonsulent for musik i gymnasieskolen, Undervisningsministeriet: Vi sad der til forårskoncerten på skolen, 300 tilhørere. Anna fra mit C-niveauhold havde mailet til mig dagen før, om hun kunne blive sat på programmet? Hun havde skrevet en sang. Selvfølgelig var det o.k. Men så kom der en SMS lidt senere. Jeg tør alligevel ikke. Og alligevel sad hun der så med spot på ved el-klaveret, lidt rystende hænder, men dybt koncentreret. Den sang betød alt for hende, og de næste par minutter var der helt stille i den store festsal. En smertefuld tekst på engelsk og en smuk melodi båret frem af en sitrende stemme. Elever på alle tre niveauer C, B, og A vælger fra tid til anden selv at kaste sig ud i at komponere frem for at reproducere, fortolke, imitere hvad der nu ikke er noget galt ved. Det kan man lære meget af, ved enhver komponist. Men at gå skridtet videre til en selvstændig komposition/sang kræver vovemod og styrke. Heldigvis møder vi mange unge mennesker som Anna, der tør tage skridtet. Det er ønsket om at udtrykke nogle helt centrale følelser, udtrykke sig musikalsk og sikkert også en vis portion udleven af en drøm om kort opmærksomhed. I musikfaget i gymnasiet og på hf står musikudøvelsen og den skabende proces centralt. Læreplanen udtrykker det lidt vidtløftigt: Gennem kunstnerisk performative processer solistisk og i ensemble tilegner eleverne sig musikalske færdigheder, almendannelse og studiekompetencer (A-niveau). I skriftlig musikteori arbejdes der på dette niveau med arrangementer og udsættelse af eksisterende melodier i håb om, at eleverne opnår en række formelle, nodebaserede færdigheder. Kompetencer, de kan inddrage i deres egen skaben. Musikfagets hovedformål er ikke at skabe musikere og sangskrivere, men give de unge en kvalificerende ungdomsuddannelse, hvor musikinteressen er drivkraften. Men der sidder altid enkelte i klassen, for hvem det lykkes at komme videre ad den musikalske løbebane. De brænder for det, og så sidder vi andre der nogle år senere, og fryder os over, så langt de er nået, når deres navn dukker op i avisen, i radioen, i tv, eller på det lokale spillested og koncertlokale. Jeg tror ikke, at Anna vil gøre sig en musikalsk karriere, hun kan så meget andet også. Men jeg er ikke i tvivl om, at det valg, hun foretog til forårskoncerten, har haft stor betydning for hendes personlige udvikling og vovemod. Og så fik vi andre en stor oplevelse ved forårskoncerten, og det er vel et godt formål i sig selv? (August 2009) 6

7 Thomas Thor Viderø Ulstrup: koda Klassens egen sang Musik er et universelt sprog, der ligesom kropssproget og billedsproget lader os kommunikere stemninger på en helt anderledes måde end det sprog vi taler og skriver med ord alene. / klassens egen sang Musik er også et meget socialiserende sprog, hvor vi både taler og lytter på samme tid ofte uden andet formål end at opleve glæden ved at kommunikere på denne skønne måde og sammen udtrykke den stemning, som musikken rummer. En god sang kan udtrykke følelser, som ikke kan formidles alene ved ord, fordi melodien og poesien smelter sammen til et hele, og fordi det bliver til et fælles udtryk, når alle synger med. Alle kender glæden ved at synge sammen eller oplevelsen af at blive følelsesmæssigt påvirket af en god sang, men alt for få af os giver sig i kast med at skrive egne sange. Ofte hører man små børn synge for sig selv, når de leger, og de fleste børn elsker at finde på sjove ord eller rim, som de nynner for sig selv. Skridtet herfra til at lave sin første sang er forbløffende lille, og en hjælpende hånd fra en voksen til at fastholde en god idé eller sætte flere(s) idéer sammen kan tit være lige det, der skal til, for at en sang bliver til. Når et barn først har oplevet, at det kan være både nemt og sjovt at skrive en lille sang, er der åbnet for en musikalsk kreativitet, der kan vare hele livet. Det er fantastisk at opleve børns stolthed, glæde og entusiasme ved at synge og spille en sang, de selv har været med til at lave. Og vidunderligt at se den selvfølgelige tilgang de har til det at komponere, når de har prøvet det et par gange. En fin optakt til at komponere er at blive fortrolig med at synge rammesange. Lotte Kærså og Grethe Agatz er storleverandører af fremragende eksempler på sange, hvor børnene skal finde på små ting til indholdet i en sang, hvis øvrige struktur er givet på forhånd. Brug børnenes ideer Den metode, du nu vil stifte bekendtskab med, integrerer alle fire sprog i sangskrivningsprocessen og kan munde ud i den dejligste musik. En sang som din klasse eller børnegruppe vil få et helt specielt forhold til og ejerskab over, og som de måske vil huske resten af deres liv som den første sang, jeg var med til at lave. Det er vigtigt, at den voksne ikke overtager skabelsesprocessen eller gør sig til smagsdommer over børnenes idéer, men blot hjælper til med at få samlet trådene til en sang og senere viser forslag til måder at akkompagnere sangen på. Det er også den voksnes ansvar, at alle idéer bliver anerkendt, og at alle børnene føler, at deres idéer er med til at skabe den fælles fantasi, som bliver til den endelige fælles sang, og at de dermed alle bidrager til at komponere sangen. Først når alle idéer er på bordet, træffer den voksne de nødvendige beslutninger om sangens endelige sammensætning, så det videst muligt bliver børnenes egen sang. Metoden er velafprøvet på mange børnegrupper fra en lilleskole i København samt en række folkeskoler, jeg har besøgt med KODA Skolekontakt, og den kan med få justeringer også overføres på større børn og på individuelle sangskrivningsprocesser. Denne beskrivelse af projektet er målrettet aldersgruppen 5-8 år, men kan sagtens tilpasses andre motiverede børnegrupper. Eksemplet Alle dyrene er vilde er komponeret sammen med en børnehaveklasse i løbet af tre dobbelttimer i foråret Processen lettes, hvis man kan være to voksne, eksempelvis dansklæreren og musiklæreren, i hele forløbet, men det kan også klares af en enkelt musikalsk voksen. Her er forløbet tilrettelagt til at kunne gennemføres over tre dage, men det kan i princippet gøres på en enkelt dag eller i et forløb, der strækker sig over en uge eller to, ligesom der selvsagt kan arbejdes videre med instrumentering og fremførelse, så længe man vil. Fase 1: Idémylder (= brainstorm) Til sangens handling/univers samt indkredsning af nøgleord og nøglerim. Tag udgangspunkt i et fælles tema, emne eller overskrift. Hvad skal vores sang handle om? Det kan være en fordel på forhånd at have givet inspiration til billedskabende fantasier om sangens emne, men det afhænger helt af, hvilken sammenhæng sangen skal indgå i. 7

8 / klassens egen sang I eksemplet Alle dyrene er vilde indgik sangen i en emneuge, der skulle munde ud i en optræden, og børnene havde, inden de gik i gang med at tegne, set et show med autentiske billeder fra Mali, hvor både scenen med pigen, der gik til floden efter vand, og drengen der gik på jagt forekom. Det fælles afsæt giver mere samling på idéerne, og følelsen af en fælles bølgelængde er givet fra begyndelsen. I denne indledende fase tegner børnene deres idéer til sangens handling på store plancher (fx 70 x 100 cm. hvidt karton), som ligger på bordene i børnenes 3-4 grupper á 6-8 børn. Det at tegne er for mange børn en skøn genvej til fantasien. Det er samtidig en måde, hvorpå børnene stille og roligt i deres eget tempo kan byde ind med idéer til, hvad de synes skal med i sangen, og fordi billedsproget er så nemt for dem at afkode, vil de automatisk komme til at inspirere hinanden. Der tegnes først med blyant på kartonens ru side (uden viskelæder det er de gode idéer, vi skal have frem, og derfor er det slet ikke vigtigt, hvor fine tegningerne er). Den voksne går fra gruppe til gruppe og taler med børnene om, hvad der tegnes og noterer nøgleord og nøglerim på planchens midte. Hvis der er en lille historie til tegningen, som ikke fremgår tydeligt, noteres den også. Efter et frikvarter vises plancherne frem for klassen, så grupperne får set hinandens tegninger og de bedste idéer/rim diskuteres og fremhæves inden, der tegnes på ny denne gang med permanent tusch eller kuglepen på den blanke side af kartonen. Herved dannes hurtigt endnu mere konsensus om sangens indhold og handling, og dermed skabes en sammenhæng og retning i de nye idéer. Plancherne ophænges og præsenteres ved, at de enkelte børn fortæller, hvad de har tegnet, så historien i sangen træder frem. Det præciseres, at selvom alle idéer er gode, er det ikke sikkert, at de alle vil finde vej til det endelige resultat, men det pointeres, at alles idéer er vigtige bidrag til processen og historien. Nøgleord er ord, som er essentielle for sangens handling, og nøglerim er ordpar, hvor begge ord har en vigtig betydning. Modsat er nødrim ordpar, hvor det ene ords eneste berettigelse er, at det rimer på et nøgleord. En interessant detalje i eksemplet er, at børnene, som kom på, at personerne i sangen skulle hedde Jytte (som rimer på hytte) og Tage (som rimer på jage), behændigt argumenterede for, at det var gode nøglerim og dermed fik givet sangen det humoristiske twist, som børns fantasi kan skabe. Det er altså børnene selv, som skal vurdere, om deres rim er nødrim eller nøglerim. Læreren udvælger sammen med børnene to gode ordpar/nøglerim til at bære omkvædet og hvis inspirationen og tiden tillader det, laves omkvædet som afslutning på dagen. Sørg under alle omstændigheder for af kunne optage lyd på fx diktafoner eller mobiltelefoner, så sungne idéer og melodistumper gemmes og huskes. Fase 2: Sangen tager form Det er meget forskelligt fra sang til sang, hvornår og hvordan melodien melder sin ankomst. Nogen gange vil enkelte børn af sig selv automatisk synge brugbare melodistumper, og andre gange skal melodien listes frem med rytmer, instrumenter eller akkompagnement. Det er vigtigt, at den voksne sætter et realistisk ambitionsniveau, som svarer til både børnenes og ens egen formåen. Ofte er to eller tre akkorder og en simpel rytme nok. Er det en børnegruppe, som elsker hiphop, kan man lave versene i rapform over et beat med en enkelt akkord, men sangen bliver mere spændende, hvis man kan komponere en lille melodi til omkvædet. Grib børnenes idéer. Hvis de er tændte og kan mærke, at det bliver deres sang, kommer der altid flere og bedre idéer, end man umiddelbart skulle tro. Hvis det går trægt med inspirationen så giv dem nogen simple valgmuligheder: Kunne melodien gå sådan her? Skal den op eller ned? Hvordan synes I, denne akkord ville lyde? Skal sangen senere kunne spilles eller akkompagneres af børnene selv, er det en god idé at tænke instrumenteringen med i kompositionsfasen. Det er meget taknemmeligt at bruge pentatone (5-tonige) marimbaer eller klokkespil, hvor alle andre toner end fx F,G,A,C,D og F er pillet af. Pentatonik er i det hele taget et rigtig godt melodisk udgangspunkt for de yngste børn. Sørg for at det videst muligt er børnenes valg, der afgør, hvordan sangen udvikler sig, men træf tidligt et klart valg om, hvilken toneart, form og hvilken slags versefødder sangen skal have. 8

9 / klassens egen sang Man kan også vælge at lave versefødderne på en kendt melodi, og derefter komponere en ny melodi sammen med børnene. Melodien kan under alle omstændigheder altid justeres, når teksten er færdig. Når rammen for melodien er fastlagt, laves det endelige omkvæd og et antal vers, og hvis ambitionsniveauet er til det, kan man lave en intro, en slutning og med større børn evt. et C-stykke. I eksemplet var idealet en afrikansk lyd, så melodien blev lavet på pentatone marimbaer over en afrocalypso-rytme, som børnene kunne i forvejen. Harmonikken er helt simpel: to akkorder i verset og én mere i omkvædet; de tre dur-akkorder i F durskalaen F, Bb og C. Teksten lavede vi i fællesskab med plancherne hængende på opslagstavlerne i klassen (sæt et søm i midten, så de kan drejes rundt, og tegningerne kan ses fra alle sider). Intro og slutning blev lavet til allersidst. Introen, som også blev til et mellemspil mellem omkvæd og vers, er ordet Afrika sunget tre gange på calypsoens grundrytme og så et højt Yeah, det hele gentaget. Slutningen er sidste linje af omkvædet gentaget tre gange med en fin lille pointe i teksten. Keep it simple! Er det børn i 2. eller 3. klasse, kan man lade grupperne fordele ordpar/nøglerim mellem sig og under supervision lave et vers hver. Giv små pauser eller lad børnene farvelægge tegningerne, hvis der kun er en voksen, der skal rundt og hjælpe grupperne. Dagen afsluttes med at synge det foreløbige resultat og lade børnene komme med idéer og forslag til sangens intro og slutning samt evt. instrumentering og koreografi/dans. Læreren finpudser sangen og planlægger det praktiske omkring udførelse/optagelse. Sangen, som nu har taget endelig form, renskrives og kopieres, så den er klar til næste dag. Fase 3: Vi har lavet en sang! Sangen synges og synges igen. Der jubles! Er den færdig, eller er der noget, som skal forbedres? Inddel børnene i grupper fx sangere, musikere, dansere/koreografer og illustratorer. Sangen instrumenteres og øves med sang dans og koreografi. Der festes! Indspil eller optag endelig, men vent med at se eller høre resultatet til sangen har fået sit eget liv. Processen er vigtigere end resultatet, og bliver det en rigtig god sang, vil det jo blot være naturligt at arbejde videre med den, efter den er færdigskrevet. Bliver sangen mindre god så lav én til og glæd jer over, at den bliver bedre. Lad sangen sætte sig fast så alle kan den næsten udenad. Der kan afsluttes med en evaluering omkring det vidunderlige i at komponere/skabe musik sammen, og større børn kan opfordres/opmuntres til at fortsætte på egen hånd. Lav gerne sangen til en side i sangmappen med tekst, tegninger og evt. node og becifringer, og gør I det til en tilbagevendende ting at skrive sange sammen, vil alle børnene i klasse kunne begynde at komponere hver for sig. Til større børn, som har prøvet at komponere efter denne metode, er et A3-ark med et kvadratisk felt øverst og linjer til at skrive på nederst et godt udgangspunkt for individuel sangskrivning. Der vil være enorme forskelle i deres kompositioner; nogle vil komme med flyvefærdige sange, mens andre vil kunne lave få linjer. Jeg plejer at sige at en flot tegning og to linjer med nøglerim, som kan synges på en lille melodi, er nok til, at man kan kalde det en sang, og at børnene selv må vurdere, hvornår deres sang og tegning er færdig. Der er som regel et par stykker i hver klasse, som i ugerne efter at have lavet deres første sang, selv kommer og viser mig den næste, de er i gang med derhjemme. En håndfuld drenge fra den allerførste klasse, som lavede sange på denne måde, er nu teenagere, som ofte spiller live med deres band Indigo. 80% af deres repertoire er selvkomponerede sange. Hvorfor være en dårlig kopi, når man kan være en god original? 9

10 / klassens egen sang Tips: De tre faser, kort sagt: 1. Hvad skal sangen handle om? Tegn idéer med blyant, skriv nøgleord og rim Se hinandens idéer Tegn med tusch/kuglepen, flere nøgleord og rim Udvælg de bedste nøglerim Find idéer til omkvæd 2. Indkreds melodien Lav vers og omkvæd Melodien justeres Flere vers? Intro og slutning Mellemspil eller C-stykke? 3. Syng! Spil og dans Tegn og skriv Indspil og optag Evaluér Lad sangen vokse eller lav en til! Sangtekst til Alle dyrene er vilde Afrika, Afrika, Afrika, Yeah! Nede i en afrikansk hytte Boede der en pige der hed Jytte Hun gik ned til floden efter vand Bar det hjem på hovedet i en spand Alle dyrene er vilde Abe, løve krokodille Alle dyrene synger sange Elefant, giraf og slange Afrika, Afrika, Afrika, Yeah! Der boede oss en dreng der hed Tage Han ku rigtig godt li at jage Han gik ud i skoven efter dyr For han ku rigtig godt li eventyr Alle dyrene er vilde Afrika Da Tage tog en skyder i sin hånd Kom der en kæmpestor ånd Ånden sagde du må ikke skyde For det er li så slemt som at snyde Alle dyrene er vilde Afrika Da Tage kom tilbage til sin hytte Hør så hvad han sagde til Jytte Ånden sagde jeg sku være rar Så nu er jeg blevet vegetar (ha-ha-ha) Alle dyrene er vilde Abe, løve krokodille Alle dyrene synger sange Elefant, giraf og slange Nu er dyrene ikke bange Elefant, giraf og slange 10

11 / klassens egen sang 11

12 Sille Grønberg / fra leg til færdig sang Fra leg til færdig sang At skabe noget ud af den blå luft er en fantastisk følelse. Noget, der ikke var der før. Noget, der har fundet vej via 1000 små ideer og muligheder og til sidst er vævet sammen i et tæppe af struktur i dette tilfælde en sang. En sang kan opstå med så simpelt et middel som en puls. Et fastsat tempo, som alle klapper, tramper eller spiller med på. Andet behøver man sådan set ikke. Man kan også skrive sange med den samme underliggende akkord eller blot en eneste tone. Masser af folkemelodier over hele verden er bygget op omkring den samme tone dronen som melodien så smyger sig omkring (som fx i sækkepibemusik). At skabe musik med børn i de første klasser er en gave, da de stadig har deres gode fantasi i behold og ikke er bange for at komme med idéer. De er jo vant til at lege som jo i grunden er en stor skaben. De skal som regel bare have hjælp til at strukturere idéerne, og her kommer lærerne ind i billedet. På de næste sider er der inspiration til at skabe en sang som er meget enkel i sin grundform, og som ikke nødvendigvis kræver instrumenter. Den kan bygges op omkring en eller to akkorder, som ligger gennem hele sangen. Den kan laves over tre dage eller bredes ud over flere dage alt efter, hvor stort projektet bliver. Sangen kan laves med musiklæreren evt. i samarbejde med dansklæreren. Gode fif og genveje til kreativt samarbejde i en større gruppe Før man går i gang, kan det være en fordel at lege lidt med det at turde byde ind. At åbne sluserne. Snak med eleverne om, at det er vigtigt at sige JA til hinandens idéer eller bruge dem som springbræt til nye skæve påfund. Hvis man ikke er så vild med den foreslåede idé, er det nu forbudt at sige NEJ. Man kan i stedet foreslå noget andet eller bygge videre på idéen. Der er nemlig ikke noget mere dræbende for kreativitet end at blive mødt med en mur af tavshed eller nølende afslag. Her er to øvelser til at skabe begejstring og tillid til projektet. 1. Lad alle i klassen stille sig op enkeltvis foran de andre og sige højt, hvad de hedder og en ting, som de er gode til. Ex: Jeg hedder Magnus, og jeg er sindsygt god til at spille fodbold. Alle kammerater klapper begejstret af den, der præsenterer sig. Udvid evt. øvelsen senere i processen med, hvad de spiller på i den kommende sang. 2. En er dirigent (evt. læreren de første par gange). Foran dirigenten står 6 8 elever. De skal nu sammen fortælle en historie. Når alle er helt klar og tændte, peger dirigenten på en, som med det samme skal begynde at fortælle en historie. Ex: Der var engang en pige som boede helt alene oppe på et kæmpe bjerg. Hun boede i et lille grønt hus og følte sig meget ensom. Efter 2-4 sætninger peger dirigenten på en anden elev, som straks uden at tænke sig om eller sige øhhh skal fortsætte historien. Ex: Hun havde kun skyerne at snakke med, men en dag syntes hun, at det kunne være nok... I denne øvelse trænes evnen til at associere og sige lige, hvad der falder en ind, uden at man når at tænke så meget over det. Det kan være sjovt at arbejde med i idéfasen. Udvid evt. øvelsen med at børnene selv dirigerer historien. Den fælles puls Efter de indledende øvelser skal sangen skrives. Første skridt er, at I skal finde en grundpuls at bygge sangen over. Stil gruppen i en rundkreds og opfind en rytme, hvor der inddrages både klap og tramp. Her er et eks: Der tælles til fire i en takt. Højre fod Venstre fod Klap Pause

13 / fra leg til færdig sang Lad eleverne selv byde ind med nye rytmer, der kan bygges ved at klappe sig på lårene eller andre steder på kroppen og trampe. Bliv ved med at tælle til fire og byg rytmerne op omkring de fire slag. Rytmen kan også udvides ved at finde ting, der kan trommes på. Alt kan sådan set bruges bare man holder fast i pulsen på fire slag. Teksten skrives Når rytmen fungerer, skal teksten laves, men først skal det besluttes, hvad temaet skal være. Skal den handle om pingviner, venskaber eller fyrværkeri på Fijiøerne. Det kan også være, at en af de historier, der kom frem under dirigentlegen, danner grundlag for sangens handling. Det kan være en god ide at dele eleverne ind i grupper på ca. fire elever, der hver skal skrive et vers til sangen. Verset kan eksempelvis være fire linjer hvoraf 2.- og 4. linje rimer. Det kan være sjovt at lege med bogstavrim dvs. en linje har sit eget forbogstav, der gentages i et par ord. Ex: Sure sild er sjove Og friske fisk er flotte En regnorm regner skidt Men bedre end en rotte Det næste, der skal ske, er at hele klassen samles. Alle grupper rapper deres tekst en ad gangen samtidig med at resten af klassen holder groovet (klappe/trampe rytmen). Når det fungerer, kan der laves en melodi til hvert vers medmindre man helst vil bevare sangen som en rap evt. med et lille melodistykke som en slags omkvæd imellem versene. At fange melodien Hvis man gerne vil have små melodier til sangen, kan man spille fx disse to akkorder: : Am7 Am7 D7 D7 : Nummeret Iben fra Caribien er netop skabt sådan. En masse forskellige melodier sunget over den samme rundgang uden et egentligt omkvæd. I Djanzz ville vi (her uden hensyn til rytmen) spille akkorderne på guitar og klaver sådan: Nu kan alle grupper så finde sig sin egen lille melodi til deres vers. Man kan selvfølgelig også vælge en samlet melodi, hvis man synes, at det er en bedre ide. Her kan man fx bruge disse toner (A dorisk) på klaveret: Vi begynder på A, da sangen går i Am. A, H, C, D, E, F#, G, (A) 13

14 / fra leg til færdig sang Der er masser af muligheder for at lege med at finde på en melodi. Man kan synge i vilden sky og fra et frit hjerte over akkorderne, indtil en melodi tegner sig. Man kan også sætte fingrene på tre forskellige toner på klaveret ud fra nævnte skala og beslutte sig for, at melodien skal bestå af de tre toner. Eller man kan snakke lidt om, hvad der sker i teksten. Hvis der sker noget skønt, kan det være fint at starte melodien lidt højt oppe. Eller man kan illustrere en sol, der stiger op ved en række efter toner, der klatrer opad. Man kan også lege med længden af tonerne. Hvis det er korte og hurtige toner, vil de sikkert understrege noget travlt og stakåndet i teksten, mens lange toner vil underbygge noget dovent eller sørgeligt. Nogle melodier smyger sig meget scenevant omkring det samme toneområde, mens andre bevæger sig med store intervaller som ivrige springgymnaster. Tit er det en fordel at give melodien lidt tid til at falde på plads. Man kunne fx stå i en rundkreds og lege med at improvisere over bare to eller tre toner. Jo mere man indskrænker tonemængden, jo mere overskuelig bliver opgaven at komponere en ny melodi, hvis man ikke har prøvet det før. Men igen skal man jo ikke undervurdere børn. De har jo fx lært det motoriske kunststykke at kunne gå og cykle for ikke at tale om den kolossale kreative kraft, der bliver sat i gang, når børn leger og fantaserer. Den er langt overlegen, hvad vi voksne formår. Le grand finale Når alle melodier er kommet på plads, kunne man jo passende synge dem for de andre grupper og være et begejstret publikum for hinandens optrædener. Her er det igen vigtigt at alle bakker hinanden op, så eleverne ikke får sceneskræk. Og så skal man jo bare lære hinandens melodier og sætte det sammen med den rytme, der var den grundlæggende puls...og måske spille på spande, tavler og kateder...eller trommesæt, trompet og ukulele...og opfinde en par fancy dansetrin...og tage fjer i hatten og blomster i knaphullerne...måske optage sangen på computer...kreere et smukt cover... holde en cd-release, hvor I fejrer at en ny sang har set dagens lys...og ikke mindst gennem hele processen nyd at I er komponister alle sammen, og at I i fællesskab har skabt noget helt unikt. Tips: Find to ordsprog og bland dem sammen og digt videre på det Lav et tema - fx en cykelsang - hvor der kun bliver spillet på cykler og lavet en tekst om cyklen Sigurd Skriv en tekst ud fra en overskrift i et blad eller en avis De fleste børn har en optagefunktion i deres mobiltelefon. Det kan være et fremragende arbejdsredskab, så man kan huske den melodi man får lavet Djanzz-noder og sange kan findes i bogen Djanzz Sangbog. Se flere oplysninger på 14

15 / fra leg til færdig sang 15

16 / fra leg til færdig sang 16

17 Cecilia Krill koda Inddragende sangskrivning Jeg har igennem de sidste 10 år skrevet mange, mange sange sammen med børn. Og jeg kan sige med sikkerhed, at jeg aldrig har gjort nøjagtigt det samme to gange. Hvis jeg alligevel havde forsøgt at følge en opskrift, er jeg sikker på, at resultaterne hver gang ville blive vidt forskellige! Kreativitet, børn og kollektive skriveprocesser kan være en fantastisk, uforudsigelig cocktail. Heldigvis. / inddragende sangskrivning At møde en ny klasse, en ny skole, en ny lille verden i verden, er altid utroligt spændende og ofte overraskende anderledes for hvert sted. Rammerne er dog ofte de samme: Et klasse- eller musiklokale. En tavle, borde og stole. Et klaver. Et stereoanlæg. Forventningsfulde eller skeptiske, børn. For det meste også klassens musiklærer eller dansklærer. Og altid alt for kort tid. Det, der aldrig er det samme, er stemningen, relationerne og miljøet i klassen. Den kreative kultur og arbejdsvanerne. Måske er der et bestemt tema klassen eller skolen, har arbejdet med, eller der skal skrives en sang til en musical. Det kan også være et tværfagligt projekt, fx i dansk og musik, hvor klassen i forvejen har arbejdet med rimemønstre, versefødder osv. Måske vil klassen gerne skrive deres helt egen klassesang eller en ny sang til morgensangsmappen. Andre gange igen er dagens mål bare at prøve at skrive en sang. Der findes ingen sikker opskrift på den gode, inddragende sangskrivning, men jeg vil her prøve at dele nogle af mine erfaringer og åbne for den værktøjskasse, som jeg har samlet mig igennem mit arbejde. Så er det op til den enkelte at vælge til og fra og derigennem forhåbentlig blive inspireret til at turde kaste sig ud i det. En sang bliver til i 4.b Det første der slår mig, da jeg kommer ind i 4.b sammen med deres musiklærer, er, at her er vældig stille. Tomandsbordene står på tre rækker ned gennem klasselokalet, og alle 21 elever sidder klar på deres pladser. Foran den store grønne tavle og katederet, står klaveret som et alter. Stemningen er søvnig. Her lugter af kridtstøv og iltmangel. Udenfor er novemberhimlen klar og blå. Klokken er lidt over 8. Det føles som om, der er en mur imellem dem og mig. Jeg havde egentlig tænkt mig at begynde med at præsentere mig selv og spille en sang fra min seneste cd. Måske snakke lidt om piratkopiering og høre, om der mon var nogen, som havde en rigtig cd derhjemme (det er der faktisk ikke ret mange, der har). Fortælle lidt om arbejdet som kunstner og musiker. Derefter er det planen, at de skal skrive en efterårssang. Skab kontakt til hinanden Jeg ved heldigvis noget om, hvor vigtigt det er at komme godt fra start. Især når vi kun har til klokken 13.00, hvor eleverne skal nå skolebussen. De her børn er med garanti vant til at gøre tingene på en ganske bestemt måde. Sætte sig på deres faste pladser. Gøre som læreren siger. Hvilket sikkert er helt glimrende til mange slags indlæring. Bare ikke til kreative processer. Og så har jeg den dér fornemmelse af, at de vil styrte ud af lokalet, så snart klokken ringer. Planen må ændres. Vi skal rystes sammen, bevæge os, grine og ommøblere for at få skabt kontakt til hinanden og lægge afstand til de gamle vaner, som ikke skal bruges i dag. Alle hjælpes ad med at rykke rundt på borde og stole. Vi skal sidde helt anderledes i små grupper. Nej, måske er det bedre med en hestesko? Og vi skal have gulvplads hernede ved vinduerne! Og lukke lidt luft ind. Stemningen ændrer sig omgående. Nu er alle vågne. Jeg selv flytter lidt på klaveret. Mest for at føle lidt ejerskab over lokalet og mit område. Vi indtager den nye gulvplads foran vinduerne i en stor forventningsfuld rundkreds. Jeg kan en god leg, hvor man skal hoppe på skift i små grupper. Det er sjovt og ganske ufarligt. Og så får det gang i blodomløbet. Bagefter leger vi en navneleg, hvor man i et simpelt grundtrin skal synge/ sige/råbe sit navn og alle de andre er éns ekko. Jeg får en fornemmelse af, hvad de tør og kan. Og de får set mig. Alle har rørt sig, vist sig (selv) og grinet. 17

18 / inddragende sangskrivning Vi bliver stående i rundkredsen og snakker lidt om at skrive sange. Om rim og remser. Kan de huske nogen? Det kan de selvfølgelig! Vi finder en sko at kaste med, og jeg giver dem et nemt ord at rime på: Sig et ord der rimer på ko og kast skoen til en anden i kredsen. Det er som regel lettere for alle de andre, end for den, der griber, at komme på et ord, der rimer. Da ingen længere kan rime på ko, finder vi et nyt ord. Det er en sjov lille leg og en god opvarmningsøvelse. Sæt et mål sammen Tilbage ved bordene sidder nu en helt anden klasse. Der er forventning og glæde, og jeg tror, jeg kunne slippe af sted med hvad som helst. Muren er væk, og dem og jeg er blevet til vi og os. Vi lægger en plan for dagen. Sammen. Hvad kunne vi tænke os at nå? Hvad gør vi, når det ringer, hvis vi er godt i gang? (klokken kan desværre ikke slås fra). Må man tage sig en lillebitte pause, hvis man trænger til luft? Hvornår er det nu, vi spiser frokost? Så går vi i gang med en lille skriveøvelse. Den går i sin enkelthed ud på at skrive haiku-digte i små grupper af 3-4 elever. Jeg får deres klasselærer til at dele dem op. Hun kender dem og ved, om der er særlige forholdsregler. Et klassisk haiku er et ultrakort digt på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte. De handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man fanger en situation med sit kamera. Simpelt og nemt at gå i gang med. Ex: Tanker om solen bag grå novemberskyer varmer mit hjerte Jeg undlader alt for mange regler omkring indholdet i øvrigt. Lige nu handler det om at komme ind på at versefødderne og mest af alt om, at alle kan være med og komme i gang med at skrive. Jeg oplever tit, at det er de samme 4-7 stykker i en klasse, der tager ordet og styringen. Det er dem, der tør. Jeg vil gerne have alle til at føle sig i stand til at bidrage til skriveprocessen og på den måde komme til at føle ejerskab til sangen. Haikudigtning er en sjov øvelse, og nogle af grupperne når at skrive to eller tre digte, mens andre må kæmpe mere for at blive færdige. Vi voksne går rundt og hjælper lidt. Da de 10 minutter er gået, har alle grupper løst opgaven. De vil gerne op foran klassen og fremsige deres værker så det gør vi selvfølgelig. Alle lytter opmærksomt, og der bliver holdt skarpt øje med versefødderne. Pyt med, at det ringer ud. 16 sjove, skøre, frække, underlige, poetiske digte. Bifald! Sangskrivning er en proces Det kan godt synes som lang tid at bruge to af fem lektioner på bare at lege og lave øvelser, men når selve skriveprocessen går i gang efter pausen, skal det vise sig, at det har været det hele værd. Vi har planlagt at skrive en efterårssang. Og vi skal gøre det sammen, alle sammen. Jeg har aldrig nogen præcis rækkefølge for det her forløb, så det er altid lidt spændende, hvad der sker. Nogle gange oplever jeg at skulle hive idéer og ord ud af en flok børn, men for det meste skal vi bare lige i gang, så myldrer det med kreativitet skæve rim og masser af mod. Det er altid det dér med mod, som skal findes. Det er det sværeste. Det hjælper at have grinet. Det hjælper at have leget. Og digtet. Men de stille er selvfølgelig stadig lidt stille. Jeg håber bare, at de har fået lyst til at være med. Gerne på deres egen stille måde. Inden vi rigtig går i gang, fortæller jeg lidt om parrim og krydsrim, og vi bruger en børnesang, de kender, som eksempel. Vers og omkvæd ved de selv noget om. Vi vil begynde med at skrive teksten. Bagefter laver vi en melodi sammen. 18

19 Først teksten Ud af en kæmpestor brainstorm på tavlen, udformet som en mindmap, blomstrer alt, hvad der kan associeres til efterår. Tavlen ligner en stor, vildtvoksende blomst, med EFTERÅR som blomstermidte. Da de først er kommet i gang, kan de næsten ikke stoppe igen. Alle bidrager. Der er en fantastisk mangfoldighed. Det står hurtigt klart, at sangen skal handle om alt det, man gør om efteråret. Varm kakao, flyve med drage, plukke æbler, sidde inde og spille computer. Den slags. / inddragende sangskrivning Vi har kun én tavle, som vi skal bruge til flere ting senere. Musiklæreren skriver derfor alle ord ned, så vi kan viske den flotte blomst væk igen. Jeg regner egentlig ikke med, at vi får brug for ordlisten. Nu er der nemlig hul igennem til efterårsstemningen. Jeg satser og efterlyser en god sætning eller linje, som evt. kan starte sangen. Der kommer heldigvis mange bud. Vi skriver dem op på tavlen. Hov, der er noget der rimer! Herfra er processen desværre ubeskrivelig i et enkelt kapitel. Der arbejdes koncentreret, kaotisk, intuitivt, kreativt. Alle idéer skal prøves. I hvert fald skal de have passende opmærksomhed. Det er også en pædagogisk proces. Ind imellem tager jeg ordet og fortæller fx om at farve teksten med tillægsord. Måske skal alle lige lukke øjnene og forestille sig en nat... en måneskinsnat... en uhyggelig nat... en lys nat... en blodig nat... en søvnløs nat... en lang nat... en midsommernat... en stormfuld nat... en sjov nat... en blå nat... en... Hvis rimeriet går lidt trægt, arbejder vi med rimelister og synonymlister. Og synonymernes rimelister. Vi snakker om, at det ikke altid er den første idé, der er den bedste. At det jo er det sidste ord i sætningerne, der skal rime. Om at flytte rundt på ordene. Finde ord med samme betydning. Det er lidt, som at lægge et puslespil. Ordlisterne bliver lange og mange. Og inspirerende. De er et virkeligt godt værktøj til at komme videre, og åbne for mulighederne. Så melodien Da vi omsider har skrevet tekst til et vers, som blev til et omkvæd, og et par vers mere, er vi klar til arbejdet med melodi og akkorder. Det her er den sværeste del af processen. I hvert fald, hvis den pædagogiske dimension skal gå igen, og børnene skal føle det samme ejerskab til melodien, som de har fået til teksten. Jeg satser én gang til og håber at få det, jeg søger. Den første melodilinje. Denne gang bliver der stille. En pige nynner noget ganske forsigtigt. Hun har ellers ikke sagt så meget, så jeg spiller lige så forsigtigt efter hende. Var det sådan? Hvordan synes du, det lyder med de her akkorder? Eller måske sådan her? Der er flere, der begynder at turde blande sig. Vi prøver idéer af. Retter til. Laver om. Vender og drejer. Vender tilbage. Det tager tid og tålmodighed. Og pludselig er den der bare. Hvordan det skete? Det var dem. Og det var mig. Det var os! Det var en træt, glad og stolt 4. klasse, jeg sagde farvel til klokken lidt i et. Vi fik virkelig skrevet en dejlig efterårssang. Teksten blev ikke helt færdig. Men det ved jeg, den er blevet sidenhen i musiktimerne, hvor klassen har skrevet flere vers sammen med deres musiklærer. 19

20 / inddragende sangskrivning Efterår Tiden går Pjusket hår Bondegård Stenhård Glasskår Kaffetår Kakaotår Forstår Hvornår I går Står... Årstid Altid Husflid Overbid Underbid Halvtid Overtid Deltid Fuldtid Pivskid Kridhvid Vintertid Kom og rid Skrid... 20

21 Tips: / inddragende sangskrivning Kom godt fra start - bryd isen, skab tryghed, glæde og forventning Navnelege Grinelege Tillidsøvelser Bevægelseslege Synge sammen Flyt bare rundt på møblerne! Lav regler og retningslinier for skriveprocessen Hvem bestemmer? Hvordan er tidsplanen? Hvad gør vi når det ringer? Skal alle være med hele tiden? Er alle idéer gode? At lytte til hinanden Mange sammen eller i mindre grupper? Melodi først? Tekst først? Samtidig? Hvornår er sangen/teksten færdig? Tekstarbejdets grundstoffer Brainstorm/Idémylder/Mindmap Emne/Tema Handling? Ordlister Rytme- og rimemønstre Rimelister Synonymer og deres rimelister Tillægsord er farveladen Vend sætningerne og se nye muligheder Leg ordlege og lav skriveøvelser til åbning og inspiration Fortælleleg Tillægsords-leg Rimelege Kig på sange og rim & remser I kender Haiku-digtning Musik At skrive om, hvordan man kan lave en god melodi giver ikke meget mening her, da det (i mit arbejde) som regel er en forunderlig, intuitiv proces i tæt samspil med børnene. Men det kan måske give mening at være opmærksom på: At turde give slip og give børnene ejerskabet og en del af ansvaret At turde lave en simpel melodi med få akkorder (det er ofte dét der virker) At være fuldstændig åben over for alle idéer, indtil de er afprøvet At finde en balance mellem at være autoritet og en del af det kreative fællesskab 21

22 Søren Raffnsøe / et kunstnerisk udtryk... Et kunstnerisk udtryk med STOMP!! At være en del af en skabende proces er en vigtig brik i livet og noget helt unikt. Som udgangspunkt er dette virke frigjort af dogmer og former, og skaberen har frit lejde på alle hylder i det kunstneriske univers! Denne frihed er det alle forundt at føle mindst en gang i livet, men helst så tit som muligt. I formidlingen af sådan en proces til børn og unge må man som udgangspunkt give lov til alt kreativt, men ofte er denne frihed af så store dimensioner, at evnen til navigation simpelthen brister og bliver til passivitet. Derfor er en ramme/form om processen altafgørende for dennes succes! Kun efter mange timers øvelse kan vi tillade os at stille mennesker i den situation at skulle skabe noget unika ud fra ingenting, hvilket jo heller ikke er praktisk muligt, da vi er intelligente væsner med tanker og følelser. Men børn har den fordel, at de endnu har et relativt upåvirket sind og er derfor langt bedre stillet i en kreativ proces. At være skabende kræver ramme/form, tryghed og bevægelse, og jo bedre man bliver til legen, jo mindre et fundament kan man begynde fra! Hvorfor Stomp? Stomp er en unik mulighed for at arbejde med musik uden at være tynget af referencer fra den kommercielle musikscene. Stomp er stadig så ny en genre, at der endnu er frit lejde for, hvordan man spiller stomp. Så det er en chance for at arbejde pædagogisk med det kreative skabende univers, hvor man selv kan udvikle dogmer, afprøve idéer og på den måde være kunstnerisk fri af den kommercielle musikgenre! Hvad koster det af tid at være kreativ? Rigtig mange sange og kompositioner vi hører til dagligt er skabt på et grundlag, der har taget mindre end en time at lave. For er den gode idé fundet, komme resten nærmest af sig selv. Det er idéen, som er brændstof for kompositionen, det er idéen, som bærer budskabet, og idéen skaber en ramme for arbejdet med den konkrete komposition. Så en relativ praktisk mulig tidsramme er mere end et par timer og op mod en hel skoledag. Begynder man at arbejde ud over det, bevæger man sig ind i et andet felt, hvor den kreative proces mere går over i en bearbejdning af selve ideen. Den proces, hvor produktion, tekstarbejde og frasering bliver fokus, mere end den før omtalte kreative proces hvor alt er tilladt! Man kan sagtens bruge kreativiteten i bearbejdelsen af en komposition, men så snart et kreativt produkt får en form, begynder det at kunne spejles i de referencer, som findes, og på den måde kan man nemt blive fanget i at få det til at ligne noget andet mere end at arbejde på at skabe noget helt nyt. Skal vi arbejde sammen? Det er altid en god ide at inddrage andre i arbejdet med en kreativ proces. I sangskrivningstermer kaldes det at co-write, at skrive sammen med en eller flere. I en kreativ proces, som har udgangspunkt i et pædagogisk ærinde, er det også en god ide at inddrage andre voksne, men der er vigtige regler, som skal diskuteres først mellem de involverede voksne. En huskeseddel til et sådan samarbejde kan være flg.: Alle skal have forståelse for, at jo flere inputs, der kommer, jo mere er der at arbejde med, og det er nemmere at smide væk end ikke at have materiale nok. Selv de bizarre, skæve, latterlige, frække, dumme idéer, som kommer frem, har en berettigelse, selv om de nok ikke vil blive brugt. Det er med til at skubbe, forstyrre, drille den kreative tankegang også børnene imellem! Så voksne, lad jer ikke provokere af børns frie kreative evner! Vigtigt, at alle kender tidsplanen for projektet. Vigtigt, at alle evner at samle det kreative i en eller anden form for struktur/form. Det kunne være på skrift, lydoptagelse, tegnet som skitse eller lign. Utroligt vigtigt, at det er børnenes kreative evner, som bliver projekteret og ikke den voksnes evne til refleksion og analyse. De evner kan den voksne bruge senere i en eventuel bearbejdelse af produktet. Vigtigt, at de voksne forstår, at det er et faktum, at børn har lettere adgang til frie kreative tanker end en voksen, ofte tanker den voksne måske endda ikke forstår! 22

23 / et kunstnerisk udtryk... Stompinstrumenter og tanker herom! Stompinstrumenter er jo et vidt begreb, for her bliver kreativiteten også udfordret. Til forskel fra et almindeligt rockband-univers, hvor rigtig meget af klangen, måden man spiller på, den måde man ser ud på, ja den måde man står på, meget hen ad vejen er givet på forhånd pga. traditioner inden for rytmisk musik. Det samme gør sig gældende inden for den klassiske verden, hvor dogmet langt hen ad vejen er bestemt af traditioner. Men i stompuniverset er mulighederne stadig mange. Rundt om i landet kan man se, at fire stompinstrumenter arbejder kraftigt på at blive accepteret som værende stompinstrumenterne, nemlig koste, spande, murerbaljer og dåser med tilhørende surdokøller og trommestikker! Men er disse nu det rigtige instrumentvalg? Udvalgte stompinstrumenter med anbefalinger og instruktion: KOSTE: Alm. gadekoste er for store til børn, og børnekoste er for små til de store børn. Ødelægger meget nemt et gulv, brug hård masonitplade som underlag! MURERBALJER: 60 og 90-liters er for store til børn, 40-liters kan fungere. SPANDE: Tit er spande for tunge for børn, da den holdes i en hånd og spilles med den anden hånd. Men det er muligt at finde spande i mindre størrelser, som er gode. DÅSER: Godt, men teknisk lidt svært at ramme præcist, brug spisepinde og ikke trommestikker, øv rammeteknikken. BØRSTER: Opvaskebørster er et glimrende alternativ til surdokøller. Kan vendes og bruges som trommestikker. Man kan også arbejde med at spille med børsterne og på den måde arbejde med dynamik eller bruge børsterne i en øvesituation. AFFALDSPOSER: Plasticposer i alle størrelser kan bruges på forskellig vis. Trække i dem, ryste dem, slynge dem osv. TRÆSTOKKE: I en størrelse som passer til børnenes størrelse. Kosteskafter i forskellige længder. Bruges som stok man sætter/slår mod gulvet og spiller med trommestik imod stokken med den anden hånd. Ødelægger meget nemt gulvet, brug hård masonit som underlag. TÆNDSTIKÆSKER: Sikkerhedstændstikker. De store tændstikæsker, ikke pejse-tændstikker. 2/3 fyldte æsker, holdes i den ene hånd. Spil med fingrene fra den anden hånd på æsken. Kun fantasien sætter grænsen for valg af stompinstrumenter, men der er flg. overvejelser, som bør gøres. Størrelse, vægt, klang, teknisk spillemåde, forskellige klange på samme instrument, dyb/høj, kraftig/svag. En dag i Stompens tegn Et afviklet projekt med mig som instruktør. Oplæg: Gruppe: Voksne: Forberedelse: Lokaler: Arbejde med en skoleklasse en hel skoledag omkring stomp og et emne fx sport. 6. kl. på en landsbyskole, 23 elever. En stompinstruktør fx og tre af klassens lærere på skift. Skolen ingen forberedelse. Jeg har planlagt dagen i programpunkter. Et fællesrum fx gymnastiksal og fem mindre grupperum. Program: 1. lektion. Introduktion og opvarmning. 2. lektion. Gruppearbejde og fælles samling.tre grupper a seks elever og en gruppe a fem elever. Pause. 3. lektion. Fælles start, gruppearbejde. 4. lektion. Gruppearbejde, fælles samling. Pause. 5. lektion. Fælles start, publikum, opvisning! 1.lek. En lille ice-breaker. En mulighed for at lave noget for eleverne, spille et stykke musik, optræde på slap line. Bare noget, som skaber en fælles energi og fokus. Fysik opvarmning, stræk, bøj, blodomløb, motorik, vejrtrækning osv. Laves på en positiv og glad måde, legende og let, men med et par svære motoriske opgaver fx Den ene hånd til næsen, den anden krydser ind over mod modsatte øre og omvendt. 23

24 / et kunstnerisk udtryk... Rytmisk synkronisering. Et grundtrin med benene i 4/4, bedst fra side til side. Forskellige klappelege hen over grundtrinene. Fx alle klapper: Gerne kombineret med før nævnte motorikøvelse. Sanglege. Uanset om man vil stå ved det eller ej, uanset om det er børn eller voksne, ja så virker det frigørende at lege. Derfor er det rigtig vigtigt at have et par sanglege på sit repertoire, som man kan drysse ud over sådan en dag, når det er nødvendigt. 2. lek. Opdeling i tre grupper, hver gruppe får tildelt en sætning (sætninger lavet af mig på forhånd) de skal sige i talekor. Det øves på forskellig vis for til sidst at blive sat samme, så alle tre talekor siges på samme tid, fordelt på tre grupper. Der kan man også arbejde lidt med at ændre på dynamik, frasering osv. Hver gruppe bliver sendt ud i et hjørne af samlingssalen og får opgaven at omformulere talekoret, altså gruppens egen sætning, til en rytmisk klappefigur. Der tildeles to min. til at løse denne opgave. Alle samles på midten og viser, hvad der er blevet fundet på ude i de tre grupper, og vi klapper, siger sætninger igen i kor og leger musikalsk med det udtryk. Så deler jeg op i fem grupper, som hver tildeles samme opgave. Gå ud i grupperummene og lav en brainstorm på emnet sport. Hver gruppe skal lave minimum tre sætninger som kan siges i talekor, alle tre sætninger på samme tid. Alle sætningerne skal også omformuleres til rytmiske klappe/trampefigurer, som også skal kunne spilles på samme tid i ensemble. Det får hver gruppe min. til, hvorefter de skal møde i samlingssalen igen, ca min. inden 2. lek. er ovre. De sidste minutter i samling bruges til at vise, hvad de forskellige grupper har fundet på, og måske spiller alle fem grupper på samme tid. Sidste minut bruges måske til en fællesleg, et eller andet som samler hele flokken inden pausen. 3. og 4. lek. Formen bliver meget som i 2. lek. Her bliver hver gruppe bedt om at arbejde videre med deres sætninger, klappefigurer, men hver gruppe bliver også bedt om en unik opgave. Jeg fordeler disse opgaver ud fra en lynhurtig analyse af gruppernes potentiale og kompetencer, så jeg prøver på at caste hver gruppe bedst muligt til de fem opgaver, som skal løses. Gruppe 1: Omformulere jeres sætninger/klappefigurer til en længere Hands And Feet serie. Altså en musikalsk klappe, trampe, bevægelsesserie. Gruppe 2: Omformulere jeres sætninger/klappefigurer til dansetrin, husk dans er ikke kun noget med at bevæge benene! Gruppe 3: Brug jeres og de andre gruppers sætninger til at lave en sang. Tilføj gerne endnu flere sætninger, find melodien i de sætninger I bruger og skab på den måde en sang. Gruppe 4+5: Omformulere jeres sætninger/klappefigurer til rytmer på stompinstrumenter, fx plastikbakker/børster, dåser/spisepinde og små spande/trommestikker. Lav breaks, arbejd med grooves, soli, call/respons. Gruppe 4 og 5 går måske sammen i løbet af lektion 4. Lek. 4: Slutter med fællessamling og fremvisning af de forskellige elementer for hinanden. Til sidst i denne lektion begynder vi at sætte det hele sammen til et stompshow. 24

25 / et kunstnerisk udtryk... Lek. 5: Fællessamling og opbygning af show min. Publikum ankommer, og de sidste 10 min. er der show. Jeg drysser måske lidt andet indover, laver lidt interaktion med publikum og på den måde får alle til at være en del af fællesskabet omkring stomp og komposition. Tips: Dette stompunivers, den beskrevne form på ovenstående projekt, legen og det endnu ikke kommercielle omkring stomp kan bruges som katalysator og indspark i mange andre musikalske kreative processer. Fx ved helt almindelig sangskrivning, komposition, sammenspil eller blot som en leg i et musikalsk fælles øjeblik som fx fællessang! En ting man ikke skal ændre på er legen. Det er så pokers vigtigt, at det legende element bevares, for legen er den direkte vej imod det kreative. Når der arbejdes i grupperne (de fem) cirkulerer jeg rundt og servicerer med, hvad der måtte være brug for af musikalsk hjælp og opbakning. De skiftende lærere som følger klassen sådan en dag bliver instrueret om, at de skal huske på ikke at styre og kontrollere børnenes kreative tanker, men bakke op og sortere i det, der måtte komme. Den form, som omtalte projektet er beskrevet i, kan med lethed bruges i mindre og større klasser og med voksne. Der er blot få ting, som skal indrettes efter fx emnet, instrumenterne, kommunikationen med gruppen, retorikken og humoren. 25

26 / et kunstnerisk udtryk... 26

27 Birgitte Alsted koda Lyden fortæller Lyde omkring os er meddelelser og signaler om hændelser i omverdenen. Selvom bevidstheden normalt lettere husker billedet, erindrer underbevidstheden lyde med stor oplevelseskraft. Musik kan også vække følelser og impulser, dog her udelukkende som kommunikation mellem mennesker. Naturligvis kan musikken ikke i sig selv meddele konkrete informationer, men arten af musikkens meddelelse er stærkt beslægtet med tonefaldet, der er af følelsen bag. Øret er fænomenalt til at differentiere. Gennem parametre som toner, harmonier, dynamik, tempo, registre, rytme, tæthed, mønstre, gentagelser og klangfarver høres musikkens mere eller mindre komplekse stemning eller emotionelle meddelelser, og vi skelner mellem forskellige tonesprog, stilarter og musikalske genrer. Jeg vil påstå, at de fleste børn mærker følelsen bag andres tonefald, og at næsten alle reagerer på det mere eller mindre ubevidst. På samme måde mærker man følelsen bag musikken, og de mere fantasifulde får associationer til konkrete billeder. / lyden fortæller En lille tyk, hvid hest, der fornøjet lunter af sted, var en 11-årigs karakterisering af Allegro i Suzukis Violinskole, bind 1 nr. 8. Selv oplevede jeg, at programmusik som Troldmandens Lærling af Paul Dukas gjorde et uforglemmeligt indtryk på mig som 8-årig. En velkendt indgang til at bevare og udvikle børns nysgerrige sans for musikkens kreative potentiale, er at give dem mulighed for selv at være skabende. Jeg har mange års erfaring med at instruere i det, jeg kalder Kollektiv Komposition. Alderstrinnet spænder fra mellemtrinnet og opefter. Jeg opfordrer til at blande forskellige klasse- og alderstrin. Det ideelle elevantal at arbejde med er Overskrifter på et typisk forløb af processen: Opmærksomhed på omverdenens lyde Valg af lyd(e) som inspiration Bevidsthed om lydens meddelelse Valg af materiale - komposition i grupper Performance - grupperne musicerer for hinanden, gætter og fortæller Samtale om associationer/billeder. Historien påbegyndes Historien komponeres færdig og opføres for et publikum af familie og venner Ovennævnte i sin helhed vil oftest kræve et flerdages forløb - gerne inden for samme uge. Luk øjnene og lyt Til en start beder jeg alle om at lukke øjnene og gætte den lyd, de hører lige om lidt. Lyden skal være lidt spændende og gerne lidt svær at gætte. Fx flippe blade i en bog, gnide hænder, et klirrende nøgleknippe, knalde klaverlåget ned med pedal, trampen på klaverets pedaler uden at røre tangenterne, glissader langs tangenterne uden at trykke dem ned osv. Derefter kan man spørge dem, hvad de oplevede lyden sagde. Var den hård, blød, aggressiv, blid m.m. Helst uden domme som behagelig eller irriterende. Kommer den slags associationer, kan man spørge ind til, hvad der gjorde lyden irriterende. Var det klangfarven? Hvad i klangfarven? Dynamikken? Derudfra kan man nærme sig en bevidsthed om lydens udtrykspotentiale. De fleste børn har en naturlig lyst til at bruge stemmen til at efterligne lyde, de finder interessante nok. Lad børnene forsøge at gengive lyden, de netop har hørt, og lad dem derpå udvikle lyden. Snak om ændringerne, og om hvilken oplevelse de nu har af lyden. Hvad kan man gøre for fortsat at udvikle lyden? Små tricks undervejs Når der senere i processen skal arbejdes med at forme forløb, præsentere, performe tilfredsstillende og gøre musikken interessant at lytte til, kan det være nødvendigt med lidt ekstra. Her har jeg gode erfaringer med: a) Benspænd! Stille børnene næsten umulige opgaver. Fx gengiv en tikkende bombe vokalt! Gengiv fuglesang på trommer! Gengiv en vejrtrækning med en stol i lokalet! Et suk med gardinringene! 27

28 / lyden fortæller En eksplosion med (tøj)håndklæderne! Hvad som helst, der kan udvide fantasi og oplevelse af nye udtryksmidler. b) Stille børnene spørgsmål om begyndelse og slutning på deres forløb. Kræve en tydelig form. Lade dem beskrive formen eller evt. tegne den på tavlen. c) Lade deltagerne afslutningsvis opføre deres værker for hinanden eller et større publikum. Ind imellem kan det være motiverende for børnene at lytte til et musikalsk kunstværk, der har relation til deres egen proces og bagefter spørge ind til deres oplevelser ved værket. Måske kan de tegne/male, imens de lytter og på basis af deres eget billede fortælle om oplevelsen. Under hele seancen er børnenes nysgerrighed væsentlig for motivationen. At der er hemmeligheder at opdage og gætte, at forløbet er uforudsigeligt, og at ting og instrumenter og deres egne stemmer kan give uventede lydoplevelser. Ligeså væsentligt anser jeg det, at børnene føler, at der er plads til deres egne ægte oplevelser og kreative udtryk. At der ved enhver anledning og hele tiden skabes dialog. At man har øje for, når børnenes nærvær svigter og bruger sin empati til passende opgaver og nødvendige pauser. Kollektiv komposition en beskrivelse Beskrivelse af et forløb i Kollektiv Komposition strækkende sig over en dag: Jeg (= B) har bedt børnene lukke øjnene. En skrabende lyd med stor efterklang høres (skrab henover fjederen på en gammeldags arkitektlampe nede i en tønde). B: Hvad var mon det? Tavshed. B: Hvad sagde lyden? Intet svar tavsheden tykkere. B: Nu skal jeg fortælle jer, hvad denne lyd engang sagde mig. Jeg har nemlig lavet et musikværk ud fra den lyd. Lampefjederen afsløres, nogle får lov at skrabe på den. Papir og farver omdeles. På lydanlægget spiller vi mit Natterdag, 1. sats - ca. 5 min. (ikke udgivet). (Værket er skabt ved skrab langs en arkitektlampefjeder. Lyden er optaget på en sampler, derefter bearbejdet på sampleren og videre redigeret på en sequencer på en computer) Natterdag er dramatisk og fortællende. Børnene lytter nu til værket og tegner samtidig. Mange af børnene skaber storslåede malerier af et magtfuldt monster og fortæller bagefter gerne om samme monsters nuværende og senere genvordigheder. B: Beder igen børnene om at lukke øjnene i ca. et minut og nu lytte efter de lyde, der tilfældigt kommer og huske dem. Lydene skrives op på tavlen: Knirkende skrab af stol mod gulv, åndedrag, tøj, der knitrer, skridt på gangen udenfor, snøft, maverumlen. B: Lad os lige høre det stoleskrab igen! Adskillige stole skraber! B: Hvad sagde den lyd? Var den farlig, kær? Mindede den om noget andet? Fik I et billede på noget andet? Vi vender og drejer lydens karakter. B: Hvordan lyder stoleskrabet gengivet med stemmen? Spøjse halslyde høres. På samme måde med åndedrag. Der bliver strøget med hånden hen over et bord eller på tøjet, skrabet forsigtigt med foden langs gulvet i åndedragsrytme. B: Et forløb med vores nye lyde: harken/rømmen og åndedragsstrygen? 28

29 En baggrund af rytmisk strygen frem og tilbage akkompagnerer nu soloer af harken og rømmen med forskellig klang og længde - nogle ret hysteriske. B: Hvad nu med tøjets knitrelyd? Prøv nu at frembringe lyden med fx stemmen - ikke tøjet. Her kommer mystiske hviskelyde, sagte papirknitren og tsss, ptsss. B: Kan hvisken, papirknitren, tss ptss komme ind i det forløb, vi lavede lige før? Nogle elever laver strygerytmen (på tøj og bord) som konstant baggrund akkompagneret af tsss/ptsss, papirknitren og mystisk hvisken vekslet med rømmen/harken. / lyden fortæller B: Hvad nu med skridtene udenfor? Kan de spilles på et musikinstrument? Én spiller C og G (en kvart under) på en metallofon mange gange regelmæssigt. B: Har skridt noget tilfælles med åndedrætsrytme? Svar: Ja. Begge (skridt- og åndedrætsrytme) gentager samme rytme - næsten. B: Har de samme tempo, går skridtene hurtigere eller langsommere end åndedrættet? - Svar: Jah, skridtene går jo hurtigere! B: Dobbelt så hurtigt? - Svar: Nahhh? B: Høres skridtene lige kraftigt hele vejen? Nej - begynder svagt, bli r kraftigere, bli r svagere, forsvinder... B: Nu kunne vi lave et eksperiment med at kombinere åndedragsrytme med skridtenes forløb og rytme. For at det kan blive interessant, skal hver holde godt fast i eget forløb og ikke påvirkes af eller følge hinanden. Først gør vi det to og to, men vi prøver også med tre og flere. Én spiller åndedræt og de andre skridt. De forskellige tempi skal kunne skelnes. Åndedræt skal holde sit eget tempo i ret ensartet dynamik, mens skridtene får mere frit forløb. En spiller skridt på klaveret og vælger mastodont-trin med clusters i klaverets dybe register. En anden starter langsomt og haltende og derpå flintrende af sted på metallofonen. En tredje slæber sig af sted med stoleben. (Man kunne også godt variere åndedrættet - fra fx roligt til mere gispende og hurtigt). Nu mangler vi bare snøftet og rumlen i maven. Hvordan kan vi snøfte uden at snøfte med næsen? Er lyden kort eller lang? Kort! Kraftig eller svag? Begynder lidt svag, ender kraftigt. B: Find en kort lyd der begynder svagt og ender kraftig. Vi fik drrratt med kanten af en blyant strøget langs en streng i klaveret. Og lyden af én som tabte en mængde hæfter på gulvet. B: Nu maverumlen - kan man gengive det med stemmen? Her kom adskillige ret sjove udgaver. B: Nu skal vi have en gruppe som laver åndedrag (I kan følge hinanden eller have individuel rytme), en gruppe inspireret af stoleskrab, en skridtgruppe (med individuelle forløb) og en tøjknitregruppe. Desuden nogle solister, der hver laver ét snøft eller én maverumlen én gang under forløbet. Husk reglerne fra før: Fremstil stoleskrabet med andet end stolen osv. Vær sikker på at du kan høre de andre, mens du laver din egen lyd. Men dog må du en sjælden gang godt overdøve med et udbrud (evt. hysterisk/rasende). Dette kom der et spændende forløb ud af. Vi prøvede flere gange, hvor børnene skiftede gruppe. PAUSE B: Fik I nogle billeder på det I lavede her lige før pausen? Der var forskellige svar, men især ét slog an: Vi er på en gård. Dyrene diskuterer, hvordan de skal slippe ud af slaveriet. De kommer op at skændes, og til sidst slår de hinanden ihjel, kun én overlever! B: Nu er opgaven så at omsætte dette drama i musik. Et lydligt forløb. 29

30 / lyden fortæller Jeg havde udover musiklokalet to rum til disposition. De blev delt i tre grupper, og musiklæreren og jeg besøgte grupperne, hjalp til og opmuntrede efter behov. Efter minutter samledes vi i musiklokalet til performance. Nogle havde taget scenisk drama til hjælp og lavede lidt om på handlingen i forløbet. Gårdmanden blev taget til fange og spist af dyrene hos én gruppe, hos en anden slap nogle dyr væk, flygtede, mens den tredje gruppe dog pænt holdt sig til voldsomt dramatiske lyde af køer og grise, meget emotionelt udtryksfuldt. Publikum blev spurgt, hvad de oplevede der foregik. Den enkelte autor -gruppe fortalte, og stykkerne blev efterfølgende opført en gang til. Forløb over flere dage Strækker forløbet sig over flere dage, går jeg gerne videre med en lyd eller et billede fra den foregående dag og begynder en fælles historie ud fra deres dramatisk historiefortællende fantasi. Engang fik lyden af en violin én til udbryde: Et spøgelse, der hoster. Hvad sker der så? Den lille guldlokkede prinsesse bliver vred! B: Hvordan kan det omsættes i lyd? Vi fortsætter med idéer til handlingen, hvilke slags lyde de inspirerer til, men historien må gradvist underordne sig de musikalske præferencer. Begynd hver dag med opmærksomhed på lyd og med lukkede øjne. I det hele taget er det godt ind imellem at lukke øjne til gunst for koncentration og hver gang, inden man påbegynder et forløb. Hold fem sekunders stilhed hos alle og husk dialog bagefter om, hvordan musikken/lydene virker. Har man endnu længere tid, fx et par dage om ugen over nogle måneder, er det muligt med lydjagt. Gå ud med en optager. Vælg en eller flere spændende lyde (fx traffiklarm, kirkeklokker, børnebrølen, stege- opvaske- eller køkkenlyde, skrig/hyl fra gaden, vingeslag fra svaner osv.) til næste gang vi mødes, som vi kunne lytte til, gætte og arbejde med. Eller lave en lyd-erindrings-rejse, og lade lydene yngle. Hjemmeopgaver Fx klippe lyde sammen i et fortællende forløb (vha. en computer og et lydredigeringsprogram/sequencer) eller danne grupper, der øver til en performance. Men opgaverne skal altid tage udgangspunkt i elevernes egne oplevelser/følelser/attraktioner. Nogle elever går til spil på musikskolen og har derfor et instrument. Disse elever kan spille/øve færdige stykker, men instrumentet kan også bruges mere kreativt. En violin fx har mange muligheder - kattejammer, knirkende døre, blid regn m.m. En færdigindøvet komposition kan danne udgangspunkt for kreativt arbejde som beskrevet i kollektiv komposition. Andre udgangspunkter: Et billede, en følelse, en oplevelse fra dagligdagen eller tekst. Man kan også komponere en mere normal melodi ud fra en af nævnte oplevelser. Stilen i denne form for musikskabelse kan karakteriseres som fortællende, men der kan også arbejdes med (gentagede) mønstre som her med åndedraget, loops af lyde eller bestemte dynamiske/rytmiske afsnit med skiftende klangfarver. Mærkværdigvis er jeg aldrig stødt på blokerende fordomme over for denne måde at skabe musik på. Og selvom enkelte elever undervejs kun har bidraget med spage udfoldelser, har de alligevel medvirket til den fælles erfaring i at tage hul på en kreativ proces i øjeblikkets udveksling med andre. De længere forløb, der ender med en fælles lyd-historie, glemmes aldrig. Det er min erfaring, at der uvægerligt undervejs i processen opstår idéer til nye værker, en mulig endeløs kilde til videre skabelse. Og det er min overbevisning, at den form for kreativ aktivitet skærper sansen for al slags musik og kan stimulere til at hale ubevidste lydoplevelser op i bevidstheden, hvad jeg anser af umistelig værdi for børnenes fond af kreative erfaringer. 30

31 / lyden fortæller Tips: Der er forskel på, hvor glat det går med at få børnene i gang og videre. Hvis de er flere end 13 fx 20 har jeg oftest delt dem op i grupper (4-5 pr. gruppe) umiddelbart efter, at vi har eksperimenteret med aktuelle lyde som beskrevet tidligere. Jeg beder grupperne hver især vælge materiale (fx 2 af lydene) fra tavlen uden at sige noget til de andre grupper. Derefter fordeler jeg grupperne i separate rum giver dem ca minutter til at lave hver sit forløb, som de bagefter opfører for hinanden i fælleslokalet. De andre skal så gætte det materiale, de har valgt. Jeg går rundt og hjælper dem i gang. Hvis publikum under opførelsen gætter rigtigt, er det vellykket. Gruppen fortæller og opfører deres værk én gang til. Herefter kan man spørge til, hvad de oplevede undervejs (af indre billeder, sindstilstande og andet) og lade dette være udgangspunkt for videre proces. Opmærksomhed - koncentration Luk øjne Fem sekunders stilhed inden der lyttes og spilles Motivation Nysgerrighed mobiliseres: Hemmelighed. Gætte en usædvanlig lyd. Benspænd ( umulige opgaver) Lytte til kompositioner, der har med sagen at gøre Stadig dialog og udveksling. Plads til at børnene giver udtryk for deres oplevelser, men at de også hører, hvad de andre oplever Skabelse Lydjagt: Efterligne lyde i andet medie Sammenstille lyde ud fra et dramatisk forløb Uddele roller Sammenstille lyde ud fra musikalsk forløb. a) Baggrund/forgrund b) mønstre/fortælling Kombination af opmærksomhed og skabelse Ikke spille højere end at man kan høre alle andre Opføre værket helst to gange med verbal udveksling/kommentarer/kort fortælling ind imellem 31

32 Lars Hartvig Lindeborgh / komponér på computeren Komponér på computeren Terror fuck nu af Du ødelægger vores dag eller deres dag Sådan skråler en gruppe drenge på efterskolen, hvor jeg er på komponist-skolebesøg i KODA-regi med rapperen Kuku Agami. Vi har på forhånd fået klassens engelsklærer til at gennemgå flere tekster inden for Gangster-rapgenren, så eleverne forstår, at det inden for denne genre handler meget om attitude. De tager de hårde fraser til sig og prøver nu selv kræfter med at lyve sig ekstra seje. Der bliver pralet med deres brug af AK 81 maskingeværer for at sætte sig i respekt, men også mere følsomme elever byder ind med deres angst for terrorangreb og giver lyd for den uretfærdighed og ulighed de føler, der er i verden. Vi opbygger et beat i sequencerprogrammet Logic, hvor eleverne på skift er oppe ved vores lille setup og indspille hihat, lilletromme, stortromme, Moog-bas, lead synth-tema og percussion. Alle lydene er nemt tilgængelige i Logic. To elever fra klassen, som spiller klaver, indspiller flydeakkorder med en gammel Fender Rhodes-lyd og en rytmisk rolle med en funk-guitarlyd. En gruppe på 10 elever fordelt på fløjter og xylofoner spiller sammen en Cm-akkord. En elev laver beat-boxing ovenpå beatet, som vi tager ind og ud af mixet. Jeg kvantiserer (dvs. rykker det indspillede til nærmest valgte nodeinddeling, her 1/16-dele en slags rytmisk stavekontrol) og flytter de rytmiske roller lidt, så de virker stærke og ikke roder i lydbilledet. Jeg lægger tape delay (støvet ekko) på xylofon- og fløjteindspilningen (samplingen). Vi danser enkle rytmiske danse og laver percussion-imitationer med sjove ord (se talerytmerne s. 36). Flere af remserne er vi kommet med, men eleverne instruerer også selv nogle, og vi vender op og ned på den rytmiske frasering. Bagefter laver vi øvelserne om til rigtige rap-indspilninger og Kuku Agami korrigerer grupperne på ca. fem elever omkring tydelig og kraftig udtale tæt på mikrofonen, præcision og frasering. Stemningen er høj og intens. ill. Torben Hartvig 32

33 / komponér på computeren Kom selv i gang Det grundlæggende udstyr 1 bærbar eller stationær computer med USB indgange. Logic, Cubase eller andet harddisk recording/sequencerprogram. De kan erhverves med et stort samplebibliotek (lydbibliotek) med mange gode instrumentlyde for mellem kr. i education-udgaver. Computeren forbindes med et USB midi-keyboard (klaviatur). Et midi-keyboard kan erhverves fra kr. Lydkort eller interface til at optage sang eller rigtige instrumenter på computeren (harddisk recording). De fleste computere har en mini-jack lydind- og udgang (symboliseret ved mikrofon og en høretelefon), som til nød kan bruges. Det kræver de rigtige kabler fra mikrofonen samt en lille mixer. Mikrofon og kabel. Sanganlæg eller stereoanlæg i musiklokalet kan forbindes med lydkortet/interface. Hovedtelefoner, hvis man vil undgå overhør i indspilningsfasen, hvilket betyder at baggrundsmusikken optages igen og igen, når man indspiller ovenpå. Beat/rytme Lad eleverne sidde rundt om dit setup i en halvcirkel (som vist på illustrationen s. 32). Åben et trommesæt fra sampleren i jeres sequencerprogram. Lad nu eleverne opbygge beatet en efter en (også kaldet lagkage-indspilning, hvor man bygger ovenpå med flere og flere instrumenter). Herunder er eksempler på, hvordan rytmedelen kan bygges op: Begynd med hihat i 1/8-dele. Sæt snare-drum/lilletromme på 2 og 4. Sæt bass-drum/stortromme på fx som vist i noden White Gypsy. Ellers følger stortrommen ofte bassen (med mindre det er house, hvor man som regel har 4 to the floor med stortromme på alle 1/4-dele). Sæt en clave eller koklokke på (fx som vist i noden White Gypsy ). Sæt en shaker eller tamburin på (fx som vist i noden White Gypsy ). Bland indspillet lyd, mund-percussion, beat-box, host, læbelyd eller andet ind i beatet. Husk at kvantisere til nærmeste 1/16- eller 1/8-del hver gang med midiindspilningerne og lyt godt efter, om den indspillede reallyd ligger godt. Ellers flyt og klip det til, så det ikke roder i lydbilledet allerede nu. Det er en god idé, at der arbejdes i loops af 2-4 takter. (Fortæl eventuelt historien om, hvordan loopet kommer fra DJ s med to pladespillere, som fandt på at afspille det præcist samme sted i musikken på to ens plader. Ofte et James Brown tromme-beat. Ved at trække nålen tilbage på den ene plade, mens den anden spillede og omvendt, blev det samme spillet igen og igen. Det er hele grundlaget for loopet, som er gennemgående i næsten al elektronisk musik). Efter dette modul kan du med fordel sidde alene og klippe det hele til og lave lyden optimal med programmets kompressor, delays, rumklang osv. Du kan også basere rytmerne på reallyde, beat-box og elevernes egne beat-imitationer. Lad eleverne imitere stortromme, lilletromme, hihat, handklap osv. i grupper, som du indspiller, kopierer og flytter rundt. Man kan opbygge et beat på host, nys, råb, støn, grin, hik. Kun fantasien sætter grænser. Lyt fx til Snoop Dog s Drop it like it s hot. Fordelen ved imitation er, at beatet bliver helt unikt, og man kan aktivere en del elever ved hver lydoptagelse. Ulempen ved at opbygge beatet med optagede reallyde er, at det er langt mere omstændeligt at redigere i harddisk recorded audio end i midi. Desuden er der gode, effektive lyde i programmerne, som for eleverne måske også lyder mere rigtige. Man kan dog kombinere de to metoder, hvilket vi ofte gør. 33

34 / komponér på computeren Akkorder Forbered nogle akkord-rundgange på omkring fire akkorder, hvor du så vidt muligt kan blive i den samme pentatoniske skala. Spil rundgangen med det beat, I har lavet, og eleverne kan være med til at vælge, hvilken rundgang de synes passer bedst. Hav gerne en ide til en trinvis basgang parat eller forbered en baslinje, som virker stærk (fx som vist i noden White Gypsy ). Lad eleverne være med til at finde en baslyd og få dem til at spille en enkel basgang, som passer med trommer og akkord-rundgang. Du kan ligesom med trommerne redigere og kvantisere, hvis det kræves. Hvis en elev spiller bas, kan man selvfølgelig udnytte dette. Tilføj akkordinstrumenter og lad eleverne være med til at vælge lyde. Er der elever, som spiller et instrument, kan dette (som med bassen) selvfølgelig udnyttes, men det er meget nemmere og hurtigere at blive i midi, hvor man kan ændre/rette toner, kvantisere, ændre anslaget osv. Redigeringen skal gå hurtigt, ellers mister du nemt koncentrationen hos eleverne. Prøv at forklare, hvad du gør, samtidig med at du redigerer. Vis også forskellen før og efter, så det giver dem en oplevelse af og forståelse for, hvad der sker. Lad en akkordrolle være meget percussiv og rytmisk og en anden rolle bestå af flydeakkorder (helnoder). Vis den pentaton skala, som kan bruges til rundgangen, I har valgt, og lad elever komme op enkeltvis og improvisere på keyboardet med nogle gode, inspirerende lyde. Det er en sårbar situation at stå foran sin klasse og være kreativ på stedet, men hvis du har fundet nogle powerfulde lyde, skal der nok være nogle, der byder ind. Her er et par eksempler på pentatone skalaer i dur og i mol tilføjet blå toner fra blues-skalaen, da meget af den rytmiske musik har klare bluesreferencer. Ikke mindst Hip Hop og R&B: 34

35 / komponér på computeren Penta, som betyder fem på græsk, henviser til, at der er fem toner i skalaen, hvorefter den gentager sig selv oktaven over. Det smarte ved skalaen er, at den er enkel og overskuelig, og at alle toner kan spilles samtidig uden at det lyder dissonerende. Den er desuden gennemgående i næsten al populærmusik og altså ofte med blues-elementet i. Husk undervejs at arbejde så enkelt som muligt. Man kan også lade eleverne synge på pentaton/blues-skalaen. Eventuelt kan eleverne se, om de kan finde på en sangbar hookline ud fra nogle af deres forberedte tekster. Efter hver optagelse lytter klassen efter en iørefaldende frase, som kan klippes ud og eventuelt flyttes rundt eller sættes sammen med noget andet. Denne frase kan i sidste ende danne grundlag for et tilbagevendende tonalt tema/omkvæd. Alle former for lyde, eleverne kan komme på, bør udforskes, og man kan sætte mange forskellige effekter på fra programmet lige fra lyden af de største distortede guitarforstærkere, rumklange, ekko og wah wah-filtre til harmonizer. (Synges i en mikrofon med fx harmonizer-effekt kan ens stemme komme til at klinge enten en oktav dybere eller højere). Fælles rytmeforståelse Få alle eleverne ind i en cirkel, hvor I nu går til en dans i 4/4 med højre ben frem på en, venstre frem på to, højre tilbage på tre og venstre tilbage på fire. Forklar vigtigheden af at have en fælles puls. Lav nu remser og brug papegøjemetoden, hvor du alene synger eller fremsiger en remse i en takt, og alle andre svarer i den efterfølgende. Gentag forløbet indtil alle er med og hold øje med at alle eleverne følger den fælles puls. 35

36 / komponér på computeren Visse konsonanter virker som accenter (betonede slag) i remserne og giver en frasering og rytme. Især en hård konsonant som T. Disse accenter bevirker at fx 2. frase herunder med Ta Den Nu har en skjult 3 2 clave nedenunder sin rytme. Behold gerne en sætning og lav om på rytmen, så eleverne mærker forskellen på fraseringen. Dette er ofte hemmeligheden bag mange interessante sangtekster og raptekster, at de forskyder rytmen/fraseringen lidt i forhold til, hvordan man regner med, at sætningen vil blive sagt. Du kan tage forskellige rytmer fra percussion og bruge som udgangspunkt for remsernes frasering. Byt gerne et enkelt ord ud i fraserne og hør, hvordan det influerer på udtrykket. Lad eventuelt eleverne finde på en remse, som de selv instruerer, og alle derefter synger med på. Husk at gå den tidligere nævnte enkle dans, så I er sikre på, at alle har fælles rytmefornemmelse og -forståelse. Vers og omkvæd Vælg et overordnet emne og del klassen i 4-5 grupper. Eleverne skal nu finde rim inden for det valgte emne og sætte rimene sammen til vers i en fx 8 eller 16-takters rap. Lad eventuelt beatet fra computeren køre stille i ring, mens de arbejder, så de ikke bliver overrasket over tempoet. Sæt en mikrofon til computeren og indspil grupperne en efter en. De skal helst være 4-5 stykker i hver gruppe, så de ikke bliver for generte. Forklar dem, at de skal være tydelige i udtale og skal gå tæt på mikrofonen. Ret rytmiske problemer og lad dem få feedback af hinanden. Indspil alle gruppernes rap. Lad eleverne høre sig selv og hinanden og lad dem give hinanden kritik. Lav nu på baggrund af versmaterialet et omkvæd sammen med hele klassen, hvor du er den styrende. Resultatet indsynges af klassen og bliver det tilbagevendende omkvæd, som alle synger med på a la We are the World. Afslutningsvis laves i fællesskab en samlet form på sangen. Du kan herefter med fordel sidde alene og mixe nummeret til næste gang. Spil det for klassen og lyt til kritik. Efterredigér, og I har nu et skolehit, som I straks bør KODA-registrere! 36

37 / komponér på computeren Lyt til White Gypsy på albummet Psycola Tino med Loose (ManRec 1999) 37

38 / rap i replikken AndyOp Rap i replikken: Rap, rim og fede flows Glem alt om noder og fancy fagsprog. Rap er nemlig en helt unik musikalsk genre og måske den, der er nemmest at gå til. Man skal hverken kunne synge eller spille på et instrument, men derimod bruge sin fantasi og skrive rim. Ikke dyb lyrik, men hverdagssprog og betragtninger om alt fra kærestesorger og knuste drømme til klassefester og køen i Netto. Rappen er samtidig en af tidens mest populære udtryksformer, som eleverne vil elske at beskæftige sig med. Undervisningen kan enten begrænse sig til tekstskrivning i sprogfagene eller gå hele vejen med instrumenter og beats og slutte i musiklokalet. Jeg vil anbefale en mellemting til at begynde med. Man kan tilrettelægge et forløb på mange måder og med vidt forskellige tidsrammer. Det smarteste er at afsætte timer over flere dage, men mindre kan også gøre det. Den model, jeg opstiller nedenfor, kan således bruges som udgangspunkt for både korte og længere forløb. Det er min erfaring, at børn og unge er vilde med at rappe og har let ved at komme i gang. De vil hurtigt få succesoplevelser og blive gode til at lege med sproget og udtrykke sig kreativt - og så er det bare vildt sjovt, når man kommer i gang. Fat pennen, find ghettoblasteren frem og kom i sving. Alle kan lære at rappe! Overskuelighed og klare mål Der er formentlig ikke mange i klassen, der har prøvet at rappe før. Derfor er det vigtigt at gøre opgaven overskuelig, så eleverne ikke bliver skræmte for det er slet ikke så svært, som det lyder. Opstil nogle klare mål for, hvad I vil opnå med forløbet. Det er naturligvis ikke realistisk, at eleverne skal battle og freestyle eller skrive hits til radioen. De skal tværtimod introduceres for en genre og prøve kræfter med en udtryksform, de med sikkerhed kender, men næppe har arbejdet med før. En god målsætning kunne være, at eleverne skal skrive deres egen tekst eller måske bare et vers, der så fremføres for de andre. Det kan man gøre over et par dage alt efter, hvor meget tid man har til rådighed. Her kommer nogle gode rammer for forløbet, og noget om rappens virkemidler. Først lidt inspiration Det følgende afsnit tager udgangspunkt i, at eleverne skal skrive på dansk og stifte bekendtskab med dansk rap. Man kan imidlertid sagtens gøre det på engelsk med fokus på amerikansk hiphop. Lad det være sagt med det samme: man kan kun lære at rappe, hvis man gør det. Altså rapper. Derfor gælder det også om at kaste sig ud i det fra første færd. Eleverne skal først prøve at rappe, dernæst i gang med at skrive. Før man kaster sig ud i nedenstående øvelse, kan man dog med fordel bruge lidt krudt på at dykke ned i dansk raps historie. Et kig i Rune Skyum-Nielsens bog Nr. 1 dansk hiphopkultur siden 1983 kan varmt anbefales. Når eleverne er blevet klogere på, hvad rap og hiphop egentlig er for noget, er det blevet tid til at prøve at rappe. Start med at inddele klassen i grupper af 4-5 elever, som skal arbejde sammen gennem hele det videre forløb. I gang med at rappe øvelse gør mester Når man skal lære at synge, begynder man typisk med at synge kendte sange skrevet af andre. På den måde kan man øve de tekniske aspekter og lære sin stemme at kende, inden man selv går i gang med at skrive og komponere. Det samme gælder for rap. Derfor er det en god ide at lægge ud med en øvelse, hvor de unge skal rappe nogle tekster, der allerede er skrevet og indspillet. Og hvad er mere oplagt end at udnytte lejligheden til at lære eleverne om udviklingen i dansk rap? Der er nemlig sket utrolig meget, siden MC Einar og Rockers By Choice åbnede ballet i slutningen af 80 erne. Grupperne skal hver have en tekst og et tilhørende lydspor, som de kan efterligne. Har man fire grupper 38

39 i alt, kunne det fx være MC Einars En af den slags dage (fra albummet Den nye stil ), Clemens med Hr. Betjent (fra albummet Den nye verden ), Jokerens Godt taget (fra albummet Gigolo Jesus ) og Undskyld med AndyOp (fra albummet Nærmest Perfekt ). Musikken kan findes på biblioteket, og teksterne står i cd ernes cover. / rap i replikken Vent med at fortælle eleverne om den historiske tråd i udvælgelsen af netop disse fire numre til bagefter. Fokus skal være på selve øvelsen som med fordel kan afsluttes med en kort opklaring af, hvad der musikalsk og tekstmæssigt kendetegner de forskellige numre. Udvælg nogle passager i teksterne, som eleverne skal rappe. Hjælp dem med at dele stykkerne op, så de hver bliver ansvarlige for minimum otte linjer. Omkvædet kan de være fælles om. Øvelsen består nu i at lytte til indspilningen med teksten i hånden og efterligne rappen. Det er svært i starten og kræver mange gentagelser, men det bliver hurtigt bedre. Fokus skal især være på timingen og flowet. Lad eleverne summe i et kvarters tid og sørg så for, at de får sat mere og mere lyd på, mens de rapper med på deres numre. Til sidst skal det gerne være så højt, at de næsten overdøver vokalen på indspilningen. Giv dem et kvarter mere, inden I mødes i plenum og rapper for hinanden. Grupperne skal fremlægge deres numre for klassen først ved at spille originalnummeret, så alle kan høre, hvordan det lyder. Dernæst ved at fremføre deres tekststykker a cappella, altså uden musikken. I gang med at skrive emnevalg og opbygning Eleverne lagde sikkert mærke til det, da de sad med teksterne før: der er enormt mange ord i rapmusik! Faktisk er der typisk 3-4 gange så mange, som i en almindelig sang. Teksten spiller en altafgørende rolle i rap, og der er virkelig mulighed for at komme ud med noget. Derfor er netop skrivearbejdet det, jeg bruger mest tid på. Rapsange kan handle om hvad som helst, men er som regel mest interessante, når afsenderen har noget at fortælle. Det kan være om at gå i byen eller om at ville ændre vores samfund. Alt er muligt. Det vigtige er, at man som rapper har en personlig reference til det, man skriver om. Hvad enten det er noget, man selv har oplevet, gerne vil opleve eller ikke vil eller bare noget, man har hørt om fra andre. Hvis ikke man giver det sin egen vinkel, bliver det kedeligt og irrelevant. Lad eleverne mødes i grupperne igen og giv dem lidt tid til at brainstorme over forskellige emner. De skal skrive en tekst med fx et vers og et omkvæd men hvad skal det handle om? Hjælp dem med at komme på emner fra deres hverdag og omgivelser. Har I for nylig diskuteret nogle ting i klassen, kunne det måske være en god indgangsvinkel. Sørg for at grupperne får valgt nogle emner, der ikke minder for meget om hinanden. Alt efter ambitioner og tidsramme kan eleverne enten få til opgave at skrive et vers sammen i grupperne, eller at skrive et vers hver, som sættes sammen med de andres i gruppen. Jf. det med den personlige vinkel er det normen i rap, at man selv skriver de ting, man rapper. Dette er en vigtig pointe og noget meget unikt, for sådan er det ikke i ret mange andre musikalske genrer. Man kan sagtens hjælpes ad og sparre med de andre, men hvis ikke man selv er med i processen, er det svært at give det et personligt præg. Derfor er det klart at foretrække, at alle elever kommer til orde med deres eget lille vers. Det gennemsnitlige rapnummer består af tre vers a 16 takter og tre omkvæd på enten fire eller otte takter. Det sidste vers kan evt. erstattes af et c-stykke eller et instrumentalt stykke eller helt udelades. Mulighederne er mange, så det gælder bare om at finde ud af, hvad der fungerer bedst. I dette tilfælde kunne en model være, at eleverne hver skriver et halvt vers og sammen finder på et omkvæd. På den måde vil en gruppe på fire elever ende med et lille nummer med to sammensatte vers a 16 takter. Hvis emnet fx er fremtidsdrømme kan det være, at én fortæller om at blive fodboldstjerne, en anden om at ville være politimand, en tredje om at tjene en masse penge og den sidste om at drive den af 39

40 / rap i replikken dagen lang. Omkvædet kunne så handle om fremtidsdrømme i bredere forstand. En god måde at binde nummeret sammen på ville fx være at starte eller slutte alle versstykkerne med den samme linje. Sproglige virkemidler De mange ord stiller krav om sproglig opfindsomhed og stor kreativitet, så det ikke bare bliver kedelige, lange ordstrømme. Derfor benytter de fleste rappere sig af nogle særlige, men ofte simple, sproglige virkemidler. Først og fremmest skal sproget være til at forstå. Hvis rappen ikke prompte giver mening for dem, den er skrevet til, virker den ikke. Der optræder ofte en masse referencer, som kan være meningsløse for udenforstående, men teksten skal gå rent ind hos målgruppen. Rappen opstod på gaden i New York i slutningen af 70 erne, hvor det handlede om at fortælle sin historie, fange de andres opmærksomhed og vise, at man var den dygtigste rapper. Lytterne skulle overbevises på stedet, så det gjaldt om at holde det simpelt og på samme tid overraske med sproglige finurligheder. I praksis talesprog og slang krydret med avancerede rim, metaforer og sjove referencer. Selvom rappen har udviklet sig meget siden den spæde begyndelse i de amerikanske ghettoer, er dette stadig karakteristisk for genren. Det kræver med andre ord ikke, at man er en stor digter eller kan skrive med et højt lixtal for at blive en god rapper. Til gengæld kan det være svært at finde på gode rim. Derfor vil jeg med afsæt i et lille teksteksempel illustrere et par teknikker, som eleverne med fordel kan introduceres for, inden de skal i gang med skrivearbejdet. Der optræder tre forskellige typer rim samt en metafor i de fire linjer, der er taget fra nummeret Ét Liv (AndyOp, 2008). Jeg sidder i et lyntog med min rimbog Og tænker på hvad jeg skal nå, inden livet går i stå Prøver at få mine drømme ind på fastland Så det ikke bare bliver en brainstorm i et glas vand Til forskel fra andre genrer søger man ofte at rime på flere stavelser af et eller flere ord i rapmusik. Det er altså ikke kun den sidste stavelse i ordene, der skal rime. På den måde bliver teksten mere avanceret, og man kan lave et federe flow. Endvidere gælder det for meget rapmusik, at rimene ikke nødvendigvis rimer på skrift. Man kan nemlig sagtens rime to ord, når man rapper, som ikke helt rimer, hvis man bare læser dem op. De første rim, jeg har markeret i tekststykket ovenfor er lyntog og rimbog. Her rimer begge stavelser, lyn rimer på rim og tog rimer på bog. Dette kaldes også et dobbeltrim. Hvor enderimene er helt almindelige rim, er de to første dog lidt mere specielle for lyn rimer jo egentlig ikke på rim, men når man rapper ordene, lyder det sådan. De næste markeringer er ordene på, nå og stå. Her finder vi de mest simple rim i udplukket. Enstavelsesord, der dog ikke bare rimer på hinanden, men får den samme lyd som endelserne i de to første rim ( tog og bog ). Bemærk i øvrigt, at der er tre rim i linjen. Det er ikke kun det sidste ord i sætningen, der rimer. De to sidste linjer rummer det mest komplekse stykke med et dobbeltrim og en metafor. Fastland rimer på glas vand, et helt regulært tostavelsesrim. Afslutningslinjen en brainstorm i et glas vand leger med sproget og tvister det gamle ordsprog en storm i et glas vand. Denne måde at skabe en metafor på er et typisk eksempel på den kreative sprogbrug i rapmusik. Vend evt. tilbage til de fire tekster fra før og lad eleverne finde forskellige typer rim og metaforer. På den måde kan de få et bedre kendskab til de sproglige virkemidler der jo selvfølgelig anvendes på meget forskellige vis inden de selv skal i gang med pen og papir. 40

41 / rap i replikken Tips: Rap kan udfordre den musikalske klasse eller sætte skub i de utrænede. Der skal ikke meget andet end gå-på-mod, fantasi og en smule rytmisk forståelse til, før man er godt på vej. Og der er meget at hente, både sprogligt, rytmisk og i forhold til en af tidens helt store kulturelle fænomener. Skriveøvelsen gennemføres i første omgang uden beat eller musik, så eleverne ikke har et fast tempo at skulle forholde sig til. Derved får de mere spillerum og lettere ved at skrive. Den afsluttende fremførelse bliver ligeledes meget nemmere a cappella, så alle kan høre hvad der bliver sagt og de nye rappere kommer helt i centrum. Har man lyst til at udvide projektet og fx lave et nummer til sommerkoncerten, gælder det jo bare om at klø på. I kan spille selv eller gå på biblioteket og låne instrumental-cd er med beats fra fx MC s Fight Night ( Fight Beats Part 1 og Fight Beats Part 2 ). Som del af skrivearbejdet kan eleverne fx få til opgave at finde på mindst én metafor og ét dobbeltrim. Få flere oplysninger om AndyOp på: 41

42 ÉT LIV - AndyOp, 2008, fra albummet Nærmest Perfekt / rap i replikken [1. vers] Jeg sidder i en afkrog med min dagbog Så jeg kan se tilbage og være bagklog Man skal være glad og tilfreds Så man ikke fortryder en masse, når man forlader sin plads Jeg hader stress, men der er meget jeg skal nå Glemte at passe på fortroligheden, jeg plejede at få Da vi var små, var det os mod rov Men nu er det slut med at slås for sjov Vi brød begge vores ord, for der skulle brød på bordet Nu sidder jeg ved roret og prøver at holde mig på sporet Alt har sin pris og det er dyrt, når man vinder Bedste venner forsvinder og ender som minder Men mine tænder skinner, for mit smil er bredt Får noget ud af livet frem for at være steril og sat Giv hver dag et særpræg, noget man kan lære af Det er op til dig, om du vil spise eller skære kagen [Omkvæd] Når jeg får skrivekramper Og livet skranter Når min hjerne svigter Og det er slut for en moderne digter Når jeg får skrivekramper Og livet skranter Så vil jeg smile og være glad For uanset hvad, gav jeg alt hvad jeg havde [2. vers] Jeg sidder i et lyntog med min rimbog Og tænker på, hvad jeg skal nå, inden livet går i stå Prøver at få mine drømme ind på fastland Så det ikke bare bliver en brainstorm i et glas vand Jeg har så mange mål og ambitioner Jeg vil være rapstjerne, far til fire og tjene mange kroner Helst millioner og ellers går det nok Jeg vil være lykkelig og kunne sige ellers går det godt Står tidligt op, selvom jeg er en b-mand Begge ben ud af sengen og lidt vand i tekanden For jeg vil ud at male verden rød Så jeg kan se tilbage og sige jeg satte et aftryk, da sværten flød Jeg vil filosofere som Sokrates Så kan I andre diskutere om den nye Nike-sko er fresh Det kræver hårdt arbejde at finde ønskebrønden Men det er op til dig, om du vil følge strømmen eller drømmen [Omkvæd] [3. vers/c-stykke] Livet er hårdt, men sammenlignet med hvad Du kan lige så godt tage det med et smil og være glad Før jeg hviler i fred, vil jeg flytte mit land Men hvis jeg dør i morgen, dør jeg som en lykkelig mand Livet er hårdt, men sammenlignet med hvad Du kan lige så godt tage det med et smil og være glad Før jeg hviler i fred, vil jeg flytte mit land Men hvis jeg dør i morgen, dør jeg som en lykkelig mand 42

43

44 Kom i gang Skriv en sang - for børn og unge er skrevet af syv komponister og sangskrivere fra KODA s kunstnerkorps. De bidrager med hver deres afsnit, som afspejler forskellige måder at gribe kompositionsprocessen an på. Målgruppen for bogen er musiklærere i folke- og gymnasieskolen, som her kan hente inspiration til selv at skabe musik og/eller tekst i samarbejde med elever på forskellige alderstrin. Søren Raffnsøe (født 1971) Sanger, komponist og performer. Instruerer i bl.a. stomp og skolekomedier. Står bag div. events og workshops. Idémand bag stompgruppen DaDunk. Thomas Thor Viderø Ulstrup (født 1968) Musiker, komponist, musiklærer og musikskoleleder. Har indspillet med bl.a. Gone Fishin, Moussa Diallo, Tobias Trier, Kenneth Thordal & Alouise. Har komponeret mange børnesange for og med børn i alderen 2-12 år. Birgitte Alsted (født 1942) Uddannet violinist fra DKDM. Har arbejdet som komponist siden Mastergrad på DJMK i komposition af elektronisk musik i Underviser i violin og som instruktør af grupper i Kollektiv Komposition. Sille Grønberg (født 1973) Sangerinde og guitarist. Spiller bl.a. i Djanzz som har udgivet fire cd er med sange for børn. Har udgivet cd en Hånden på hjertet (2009) i eget navn. Spiller endvidere i kvartetten Lydland. Lars Hartvig Lindeborgh (født 1968) Saxofonist og komponist. Lærereksamen 1994 og Berklee College of Music diploma Indspillet med bl.a. Ida Corr, Pharfar samt eget soloprojekt Loose Corp. Medkomponist på film som Heart Medicine, Efter Bryllupet og Anja og Viktor 2. Cecilia Krill (født 1972) Sanger, bassist og sangskriver. Er uddannet musikog bevægelseslærer fra konservatoriets RMB-linie, og har skrevet musik og tekster med børn i alle aldre siden Andreas Seebach alias AndyOp (født 1983) Rapper, tekstforfatter, foredragsholder m.m. Udgav debutalbummet Nærmest Perfekt i Har spillet mere end 100 koncerter og afholdt adskillige rap-workshops, bl.a. på Det Jyske Musikkonservatorium.