1. Velkomst 2. Der er bestemt noget at fejre på femårsdagen efter kommunalreformen 3. Kommunerne er ikke i hus med sundhedsopgaven

Transkript

1 Tale af Anny Winther Ref. srp Side 1/21 Anledning KL's Sundhedskonference Dato 17. januar Sted Nyborg Strand Kl Titel Velkomsttale Taletid 15 minutter Budskaber 1. Velkomst 2. Det var en god idé, at kommunerne fik flere opgaver på sundhedsområdet 3. Vi er ikke i mål der er forskelle i sundhedsindsatsen mellem kommunerne, og øvrige aktører på sundhedsområdet er skeptiske over for den uensartede indsats. 4. Vi står ved en korsvej, hvor valget står mellem enten at fortsætte med at prioritere det specialiserede sundhedsvæsen eller at skabe en bedre balance, hvor også det nære sundhedsvæsen understøttes 5. KL og kommunerne anbefaler selvsagt, at regeringen fremadrettet prioriterer det nære sundhedsvæsen højt med henblik på at matche et ændret sygdomsmønster samt styrke folkesundheden i Danmark Disposition 1. Velkomst 2. Der er bestemt noget at fejre på femårsdagen efter kommunalreformen 3. Kommunerne er ikke i hus med sundhedsopgaven

2 4. Centrale mål for de kommende års arbejde på sundhedsområdet i kommunerne 5. Afslutning Velkomst En varm velkomst til dette års sundhedskonference. Jeg kan med stolthed i stemmen fortælle jer, at vi har sat deltagerekord i år. 829 tilmeldte er det højeste deltagerantal siden vi startede med at holde sundhedskonferencer her på Nyborg Strand i Årets deltagerrekord fortæller mig, at interessen for sundhed er stigende ude hos jer i kommunerne. Men selvfølgelig også, at programmet rammer ned i nogle brandpunkter, der har jeres interesse. 2

3 Praktisk betyder et jo så, at I må have lidt mere tålmodighed, når I skal have kaffe og frokost i dag. Men I kan være rolige der er bestilt nok til alle! Og hvad er det så vi gerne vil sætte på dagsordenen med årets sundhedskonference? Først og fremmest vil vi gerne kikke fremad og drøfte, hvad kommunernes rolle på sundhedsområdet skal være i de kommende år Som I ved, har KL i de sidste par måneder arbejdet intensivt med et oplæg om det nære sundhedsvæsen. Udspillet vil blive præsenteret på det Kommunale Topmøde til marts men vi kan jo godt tage hul på diskussionen i dag. 3

4 Vi synes, tidspunktet er oplagt her fem år efter kommunalreformen. Vi har nu en hel række erfaringer med de nye opgaver, kommunerne fik. Samtidigt ved I, at den nye regering ønsker en evaluering af kommunalreformen, hvor sundhedsområdet er et af de vigtige områder. Som optakt til dagens konference har vi ønsket at tage pulsen på sundhedsopgaven i kommunerne. Resultatet er blevet et indstik, der er bragt i Politiken i dag. I har alle fået et eksemplar her til morgen. Der er noget at fejre! Indstikket viser, at vi har noget at fejre! Kommunerne har en stor og væsentlig opgave på sundhedsområdet. 4

5 Det er en opgave, der er blevet større de sidste fem år efter kommunalreformen, og jeg vil tro, at nogle læsere vil blive overrasket over, hvor mange sundhedsopgaver kommunerne har i dag. Jeg har selv lyst til at fremhæve genoptræningsområdet, der er på forsiden af indstikket. Her er det tydeligt, at kommunerne har leveret langt flere genoptræningsforløb i dag end nogensinde tidligere. Det synes jeg er værd at fejre. Jeg ikke i tvivl om, at det har været en fornuftig politisk prioritering at give kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. Kommunerne kan skabe den fornødne sammenhæng mellem sundhedsopgaverne og alle de øvrige ydelser som 5

6 borgerne er afhængige af, når den enkelte rammes af sygdom. I kommunerne er patienterne ikke bare patienter men borgere, der har en dagligdag og et arbejdsliv. Alvorlig sygdom påvirker alle dele af borgerens liv Fx kan kræftsygdom have konsekvenser for borgerens beskæftigelsessituation. Det kan også påvirke den kræftramtes evne til at tage hånd om sine børn, især hvis personen er alene om det. Evnen til at skabe denne sammenhæng er og bliver det, kommunerne er de bedste til at gøre. Dermed ikke sagt, at vi altid lykkes godt nok med det, men det er nu engang vores adelsmærke. Og ingen må 6

7 kunne stille spørgsmålstegn ved kommunernes evne til at levere denne sammenhæng. Kommunerne er ikke i hus med sundhedsopgaven Selvom der bestemt er noget at fejre på det kommunale sundhedsområde, så skal vi også have blik for de områder, hvor der er behov for forbedringer. Der er eksempler på kommunale tilbud, der ikke fungerer, og vi modtager kritik for vores arbejde. Sådan vil det nok altid være, men vi skal også turde indrømme vores fejl, vi skal lære af det og vi skal forbedre os. Vi skal udvikle indsatsen på genoptræningsområdet, for at tage èt eksempel. Her skal vi blive bedre til at vise den konkrete effekt af vores anstrengelser sammen med borgeren. 7

8 Vi bør også samle op på de forskellige modeller for akutindsatser, som kommunerne har sat i gang, for at blive skarpe på, hvad vi skal satse på i fremtiden. Endvidere bør vi systematisk gennemføre grundpakkerne på forebyggelsesområdet, der er baserede på bl.a. Forebyggelseskommissionens anbefalinger Med evalueringen af kommunalreformen i horisonten er vi havnet i en situation, hvor kritikken mange gange automatisk fører over til en konklusion om, at så må opgaven løses af nogle andre af staten eller regionerne. Det tror jeg er en forkert måde at diskutere problemerne på. Løsningen er snarere at tale åbent om, hvor skoen trykker og derefter få problemet løst inden for de rammer, vi nu engang har besluttet os for. 8

9 Vi kan ikke lave en kommunalreform, hver gang der er områder, der skal forbedres. Visionerne for kommunernes arbejde i de kommende år Når vi i de kommende år skal udvikle det nære sundhedsvæsen, skal vi være mere ambitiøse. Der er fem områder jeg gerne vil nævne her. For det første er vi nødt til at arbejde mere systematisk med at udvikle kvaliteten af de kommunale sundhedsydelser. Vi har i mange år talt om kommunernes forskellighed som et plus, noget der er et ukrænkeligt princip ved at være selvstændige og lokale. 9

10 Sådan ser man ikke på det i resten af sundhedsvæsenet! For læger og patientforeninger er forskellighed et udtryk for, at nogle borgere får en ringere behandling end andre. Det kan vi ikke holde til. Hvis kommunerne skal være en stærk og tillidsvækkende del af sundhedsvæsenet, så må vi blive mere ensartede i vores sundhedsindsatser, end vi er i dag. Borgerne kan heller ikke forstå, hvorfor indsatsen er forskellig fra kommune til kommune. Og grundlæggende er der jo heller ikke noget fagligt argument for det! Hvis der er evidens, skal vi følge det. Hvis der er en behandlings- eller plejeform, som virker, så skal man have et godt argument, hvis man vælger den fra. Konkret skal vi være bedre til at evaluere kvaliteten af det arbejde, der udføres i kommunerne. Og så skal vi arbejde 10

11 efter de kliniske retningslinjer, der findes på det kommunale område. Jeg ved, at det ikke er overvældende, hvad der findes, men så må vi også aktivt bidrage til at de udvikles. Fra KL s side er vi sammen med Sundhedskartellet gået aktivt ind i udviklingen af kliniske retningslinjer for bl.a. hjemmesygepleje og genoptræning. Sådan projekter skal vi have flere af. Og kommunerne skal være gode til at tage dem til sig bagefter. For det andet skal vi arbejde mere systematisk med sundhedsfremme og forebyggelse. Det har KL sagt tidligere, og nu siger den nye regering det også. Og hvorfor så det? Nogle vil mene, at svaret er indlysende. 11

12 En af de væsentligste grunde er, at sundhedsfremme og forebyggelse er godt uanset om man er rask eller syg, i job eller arbejdsløs, unge eller gammel. Vi skal rette et særligt fokus på børn og unge. De skal tilegne sig sunde vaner tidligt i livet, så de fastholder deres sundhed. Problemet er bare, at vi har meget lidt viden om, hvilke indsatser der virker. Det gør det svært for kommunerne at planlægge indsatsen. Derfor skal vi i kommunerne blive bedre til at evaluere effekten af forebyggelsesindsatsen. Og så er vi nødt til at gentage, at man fra nationalt hold må prioritere forskningen på dette område. Jeg er meget tilfreds med, at regeringen ønsker at sætte nationale mål for forebyggelsen. Vi har længe savnet mere retning i de centrale udmeldinger. 12

13 For det tredje skal vi være mere ambitiøse i forhold til at forebygge indlæggelser. Det er særligt relevant i forhold til kronikere og ældre borgere. Det er hele idéen med et styrket nært sundhedsvæsen. At styrke borgernes sundhed, så de holdes ude af sygehusene. Det kræver blandt andet, at kommunerne hurtigt kan rykke ud til de ældre medicinske patienter, når der ske en forværring af deres tilstand. Mange kommuner har oprettet akutpladser eller udgående akut-teams, så de kan stabilisere borgere, så de ikke behøver en indlæggelse. 13

14 En styrket akutorientering er fremtiden i kommunerne. Vi skal evaluere de erfaringer, der allerede er, og finde den model som kan udrulles i alle kommuner i hele landet. Borgerne skal tilbydes forebyggende indsats af høj kvalitet i tide. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at borgerne selvfølgelig skal indlægges, når der er behov for det. Men der er fortsat for mange, der indlægges for relativt banale ting. Det kan man blandt andet se på den kraftige vækst i antallet af indlæggelser, hvor man udskrives og indlægges samme dag. Så skal vi blive meget bedre til at samarbejde om de ældre medicinske patienter og kroniske syge borgere med almen praksis og sygehusene for at komme i mål med forebyggelsen. 14

15 Derfor er der også brug for mange flere shared care indsatser, hvor kommunen, almen praksis og sygehusene går sammen om løsninger, som kan sikre sammenhængende patientforløb. Det er også løsninger, der kan gavne de hurtigt udskrevne patienter, der hurtigere kan komme i gang med rehabiliteringen efter behandlingen. Vi skal høre mere om det senere på formiddagen, hvor Karsten Vrangbæk giver os et overblik over de nordiske erfaringer med udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Her er det ret tydeligt, at fx Norge er rigtig gode til at lave løsninger, der går på tværs af kommuner, almen praksis og sygehusene omkring hurtig udskrevne patienter og svage ældre medicinske patienter. Det tror jeg vi kan lære meget af. 15

16 Jeg er selv meget fascineret af Norges vilje og vision om, at stort set alle ældre medicinske patienter kan behandles i deres nærområde. Det bør også være en ledestjerne for os fremadrettet vi kan og vi skal kunne tage os af langt de fleste ældre medicinske patienter. Det vil være sund fornuft for den enkelte borger og omkostningseffektivt for det samlede sundhedsvæsen. Mit fjerde budskab til jer er, at højere ambitioner på sundhedsområdet i kommunerne selvsagt kræver et effektivt samarbejde med almen praksis og sygehusene. Vi vil få brug for mere lægefagligt ekspertise, når vi får et øget ansvar for de hurtigt udskrevne patienter. 16

17 Og det samme gælder selvfølgelig i forhold til at kunne forebygge flere indlæggelser her har vi også brug for lægerne, der hurtigt kan vurdere og sætte behandlingen i gang. Der er flere veje at gå til at få et mere effektivt samarbejdet. Vi skal blive bedre til at bruge telemedicinske løsninger, der bliver en vigtig forudsætning for hurtig kommunikation. Vi skal også sikre os, at lægerne kommunikerer med de rigtige medarbejdere, der har overblikket over den enkelte borger. Og som kan tage beslutninger og handle på baggrund af lægens supervision. Ellers har lægerne ikke den fornødne tryghed. 17

18 Aftalerne med lægerne og sygehusene skal understøtte samarbejdet. Det siger sig selv. Her må vi udvikle sundhedsaftalerne så de bedre kan omfatte almen praksis. Og vi skal også se på overenskomsten, så den følger med behovet for en stærkere primær sektor. Det tror jeg, vi alle har en interesse i. Mit femte og sidste budskab skal rettes mod regeringen. Det er helt afgørende for de kommende års udvikling, at det nære sundhedsvæsen prioriteres nationalt. Hvis vi vil en bedre folkesundhed og en større sammenhæng i sundhedsindsatsen, så skal de nære sundhedstilbud opprioriteres af regeringen. Vi kan ikke matche udfordringerne med mange ældre, der uundgåeligt vil få kroniske sygdomme, ved at fortsætte med en ensidig prioritering af sygehusene. 18

19 Det nære sundhedsvæsen er sund fornuft, fordi flere opgaver løses billigere og tættere på borgeren med mulighed for en hurtig genoptræning og rehabilitering. Det nære sundhedsvæsen bør derfor være det næste store sundhedspolitiske projekt, nu hvor ventelisterne på sygehusene er nedbragt. Og satsningen skal tænkes sammen med den finansieringsreform på sundhedsområdet, som regeringen har annonceret. Der skal skabes incitamenter til at udvikle kvalitet og samarbejde og ikke alene til høj aktivitet. Sundhed bliver et af de store emner på det Kommunal Politiske Topmøde til marts, hvor KL s udspil om det nære sundhedsvæsen offentliggøres. 19

20 Frem mod topmødet vil jeg selvfølgelig opfordre jer til at følge med på KL s hjemmeside. Her kan man blandt andet læse om gode eksempler fra kommunerne på vores interaktive Danmarkskort og læse presseklip om det nære sundhedsvæsen Afslutning Til slut vil jeg kort lige give jer et overblik over formiddagens plenum sessioner. Lige om lidt vil jeg give ordet til departementchef Per Okkels, der kommer i stedet for den højgravide Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag. Per Okkels vil på vegne af ministeren give regeringens bud på kommunernes rolle i sundhedsvæsenet. 20

21 Herefter skal vi byde velkommen til forskningsleder Karsten Vrangbæk, fra AKF, der vil give os et overblik over de andre nordiske landes erfaringer med udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Efter pausen har vi så en debat styret af journalist Kurt Strand. Omdrejningspunktet for debatten er visionerne for kommunernes fremtidige rolle og indsatser i det nære sundhedsvæsen. Endnu engang vil jeg byde jer alle hjertelig velkommen til KL s sundhedskonference. Jeg håber, vi får en god og udbytterig dag sammen. 21